Kendelse af 06-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvorfor klageren ikke kan anvende grænsegængerreglerne og derfor ikke er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomståret 2019. Skattestyrelsen har også truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen i indkomståret 2019 efter reglerne i ligningslovens § 9 C.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Klageren er polsk statsborger og blev første gang den 8. januar 2008 registreret som kildeskattepligtig til Danmark. Siden den 26. juni 2008 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og siden 10. september 2009 har klageren haft folkeregistreringsadresse på [adresse1], [by1], hvor han fortsat har bopælsadresse.
Der er fremlagt en børne-, vielses- og bopælsattest fra Polen, hvoraf det fremgår, at klageren er tilmeldt en polsk adresse på [adresse2], [by2] sammen med sin ægtefælle, [person1] og søn, [person2].
Der er fremlagt Tax Residency Certificate (CFR-1) fra Polen, købsaftale for bilen Volkswagen Passat, kvitteringer for køb af brændstof og fakturaer for husafgifter i Polen.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren siden den 8. januar 2008 modtaget løn fra [virksomhed1] A/S. Ifølge klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2019 har han haft en lønindkomst på i alt på 283.304 kr. og 1.448 arbejdstimer hos [virksomhed1] A/S. Klagerens arbejdsgiver har indberettet, at klageren har haft 207 arbejdsdage i indkomståret 2019.
Klageren har betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til Kristelig Fagforening og A-kasse samt DR Licens i indkomståret 2019.
Klageren har via TastSelv oplyst et befordringsfradrag mellem bopælsadressen i Polen og arbejdsstedet i Danmark med 35.878 kr. i indkomståret 2019.
Klageren har den 16. marts 2020 anmodet om at blive beskattet efter grænsegængerreglerne til overførsel af ægtefællens uudnyttede personfradrag. Klageren har angivet, at ægtefællen ikke har en personlig indkomst i Danmark.
Klageren har oplyst, at han udelukkende har opholdt sig i Danmark grundet sit arbejde, og at han arbejdede fra mandag til fredag. Klageren har anført, at han rejste til Polen i alle ferie- og fridage samt hver anden weekend, da hans ægtefælle, søn og øvrig familie befandt sig i Polen.
Klageren har den 9. oktober 2023 oplyst sine opholdsdage henholdsvis i Polen og Danmark. Klageren har anført, at han har været i Polen i 28 weekender (56 dage), tre uger i sommerferien (21 dage), to uger i påskeferien (14 dage) og en uge i oktober (7 dage), 15 dage mellem jul og nytår, ekstra dage i maj og juni måned (4 dage), i alt 117 dage i Polen. Klageren har anført, at de resterende dage har været arbejdsdage i Danmark.
Der er fremlagt klagerens kontoudskrifter fra [finans1] med kontonummer [...65] for indkomståret 2019, hvoraf blandt andet fremgår køb i Polen.
Der er ikke fremlagt oplysninger om klagerens ansættelsesforhold i form af ansættelseskontrakt, lønsedler, arbejdssted eller andet relevant materiale herom.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvorfor klageren ikke kan anvende grænsegængerreglerne og derfor ikke er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Skattestyrelsen har også truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen i indkomståret 2019 efter reglerne i ligningslovens § 9 C.
Som begrundelse er følgende anført:
”(...)
Skattepligt og skattemæssigt hjemsted
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen vurderer, at du er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1
nr. 1. Begrundelsen er, at du har haft helårsbolig til rådighed i Danmark, og har været registreret med dansk adresse i folkeregisteret siden 25. juni 2008. Det er vores vurdering, at du ved ansættelse hos [virksomhed1] A/S, har taget ophold i Danmark.
På baggrund af ovenstående, vurderer Skattestyrelsen, at du er fuldt skattepligtig til Danmark.
Det fremgår af fremsendte materiale, at du har bopæl i Polen og er hermed også skattepligtig til. Der er hermed tale om dobbeltdomicilsituation, som er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2. Du skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor du har midtpunkt for dine livsinteresser.
Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.
Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelser, hans politiske, kulturelle og andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrere sine aktiviteter osv.
Du har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Der er i den forbindelse henset til at du har arbejdet her i landet siden januar 2008, ligesom du siden 26. juni 2008 har været tilmeld det danske folkeregister. Dine økonomiske interesser taler for at du skal anses for at have midtpunkt for dine livsinteresser i Danmark.
For så vidt angår dine personlige interesser, har du din ægtefælle i Polen, som du besøger. Dine personlige interesser taler for at du skal anses for at have midtpunkt for dine livsinteresser i Polen.
Da du har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal du anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis har ophold. Dette fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2 litra b.
Din arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, har indberettet at du har haft 1.448 arbejdstimer i 2019.
Du har ikke indsendt dokumentation for dit faktiske ophold i Polen. Der er ikke fremsendt vielsesattest eller skattepligtsattest fra Polen, og oplysningerne om at din ægtefælle ikke har indkomst til Danmark og at i bor på samme adresse i Polen, dokumenterer ikke faktisk ophold i Polen. Du har derfor ikke dokumenteret hvor meget du har opholdt dig i Polen.
På baggrund af din arbejdsgivers indberetning om din arbejdstid samt det faktum at du har haft bopæl i Danmark hele året, er det Skattestyrelsens vurdering, at du har opholdt dig mere i Danmark end i Polen i 2019.
Skattestyrelsen finder på den baggrund, at du efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2 litra b, må anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, det er den stat, hvor du sædvanligvis opholder dig.
Dette har betydning for din anmodning om at blive beskattet efter reglerne som grænsegænger, se nedenfor.
Grænsegængerreglerne
(...)
Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser
For at blive omfattet af grænsegængerreglerne skal du opfylde bestemmelserne i kildeskattelovens § 5A - § 5D. Der ud over skal du være begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 eller anses dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i Polen, se kildeskattelovens § 1 og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Skattestyrelsen anser dig for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 og på det foreliggende grundlag skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, se under punkt 1.
Du kan derfor ikke anvende reglerne for grænsegængere og ej heller få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag.
Din anmodning om overførsel af din ægtefælles uudnyttede personfradrag kan derfor ikke imødekommes.
Kørselsfradrag
(...)
Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24. kilometer. Der henvises til ligningslovens § 9 C.
Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.
Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed.
Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor personen er tilmeldt folkeregisteret. Se TfS1999,420 HRD.
I byretsdomen SKM2008.632.BR fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland.
Herudover henvises til tidligere omfattet Landsskatteretsafgørelse SKM2019.603.LSR, hvor befordring til Polen anses for en privat udgift.
Efter en samlet konkret vurdering anses din sædvanlige bopæl at være i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C, jf. det ovenfor anførte vedrørende skattepligt til Danmark.
Skattestyrelsen finder, på dette grundlag, at befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
(...)”
Skattestyrelsen har den 15. februar 2021 sendt en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:
”Skattestyrelsens bemærkninger til borgers klage.
Der vurderes, at der ikke er kommet nye faktiske forhold i sagen. Skattestyrelsen vil dog gerne knytte følgende kommentarer til borgers klage.
Borger tolker, at den sædvanlige bopæl er i Polen. Der står i kriterierne til vurdering af sædvanlig ophold, at kriterierne skal bidrage sammen med andre elementer. Skattestyrelsen er enig i, at de personlige forhold som ejerbolig i Polen, ægtefælle og barn samt øvrig familie er stærkest i Polen.
De økonomiske interesser vurderes derimod at være stærkest i Danmark, hvor skattemæssigt hjemsted er vurderet efter sædvanlig ophold.
Det forhold, at Motorstyrelsen har vurderet, at borgeren ikke er hjemmehørende i Danmark, og dermed givet tilladelse til, at klageren kan bruge et udenlandsk registreret køretøj i Danmark, anses ikke at føre til et andet resultat, idet vurderingen er foretaget efter et andet regelsæt end regelsættet for klagerens skattepligt.
Borgeren anfører, at han på grund af arbejdet i Danmark opholder sig mere i Danmark. Han medsender diverse kvitteringer for benzin mm. Dette anses dog ikke kunne bruges i sagen, idet det ikke beviser, at det er ham der faktisk har afholdt udgiften.”
Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag på i alt 35.878 kr. i indkomståret 2019, og at han er berettiget til at benytte sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, idet Polen skal anses som hans domicilland, således at han ikke skal anses for fuldt skattepligtig til Danmark.
Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:
”In connection with the document from SKAT, which I have in the letter on 7.01.2021, I would like to appeal against the decision regrading driving deduction (transportation) and tax return for taxpayers with full tax liability (04.032 – Supplement to tax return for taxpayers with full tax liability).
Recogognizing me as a resident of Denmark in 2019 it`s not the true, because according to the letter issued by The Tax Office in Poland, I was recognized as a resident of Poland in 2019. Poland is my homecountry, I still have there my own flat (documentations is attached: notarial deed of the apartment, car purchase contract, bills for flat; electricity; water; ensurace; taxes), wife and child (documentations is attached: confitmation of my, my wife`s and son`s address). My son is attending to school there and he is living together with my wife (documentations is attached: school certficate). I can state that I have personal and economic interests in Poland.
In 2019 had I permission to drive with a foreign car here in Denmark, where I was obligated to drive between Denmark and Poland around twice a month (I attached some bills for petrol and from shops) and I was doing that. I am an owner and user of he car. I can`t agree that I`m fully taxed only here in Denmark, becasue I have my own flat in Poland I’m paying bills there for electricity, taxes etc.
I would also like to appeal against the decision that I am not entitled to get a tax relief for my wife who lives in Poland and whose income in 2019 was 0 kr. As I have mentioned before The Tax Office in Poland confirmed my Polish residency in 2019. I hope that Danish Tax office is treating every people according to the same lov, so if people who are in the same situation like mine (for example friends from work and my brother-in-law, etc.) which are working here as long as me, have family in Poland/Lithuania and they have applied for to be taxed according to the rules for border crossing and they have got personal deductions for their wifes). My situation is exactly the same like their so I hope finally it will be able for me to get the right to get this deduction. I know that on the beginning I have made some mistake becasue I have sent empty form 04.032. I have noticed this mistake recently, fixed it and I`m sending necessery documents (filled out form 04.032, statment about the amount of income earned by my wife in 2019 and by me, certificate of address registration). I would like to ask SKAT for renconsidering my request one more time. My wife`s details:
Name: [person3]
Date of birth: 26.11.1981
Same residence at the end of the year
She had no incomst from Denmark
It is true that I spent most of 2019 in Denmark, but it is only related to my job.
Only work keeps me in Denmark. When I gain fiancial independence I will come back to Poland to be together with my family. Poland is the center of my life. I have wife and son there. They are the most important for me, but we can`t be toghether in Denmark. I only work in Denmark, becasue I want to provide money for living for my family, what was impossible in Poland. In the future I will come back to Poland.
The true is that I have Danish address since 2008, but it was necessery to get every documents to get job, ensurance etc. The flat in Denmark I only rent. It isn`t my own flat. If I will plan my future in Denmark, then I would buy a house or an ampartment in Denmark, but I only rent a flat beacuse I will come back to Poland. I still have address in Poland, the same like my wife and my son. We have own flat in Poland. I can`t agree that in 2019 I was fully taxed only in Denamrk and that my centrum of life was in Denmark. Poland recognizes me as a resident of Poland, I pay there taxes for the flat and ground, pay bills for electricity, water, heating and pay for everything for my family.
They need me as well. And of course I was many days in Denamark in 2019 because my work was from Monday to Friday so I couldn`t be more days in Poland. It doesn`t depend on me. In Poland I was so offen how it was possible. I drove around twice per month and spent all my holidays there. If it will be possible to change my working hours (work more hours per day to have less working days) then I would drive for longer time to Poland to be together with my family. Documents with confiramtion of my Polish address, where I live with my wife and son I attach to this complaint.
My center of life is Poland. I have there my the closest family like wife and son.
But in Poland I have rest of my family like parents, brothers and sisters, friends, etc. I speak only Polish. The strongest personal, cultural, social and political relations have I of course in Poland. In Denmark am I only becasue of work. It is an only one thing which keep me here. But as I have mentioned before it is only for some time. I`m planning to come back to Poland to be with my family, when I gain financial independence.
Before I didn`t know exactly situation, what casued some problems. I didn`t send all necessery documents becasue I don`t speak Danish and the person who wanted to help me didn`t explain me well what I should to send. But I hope now I will send all necessery information. I apply for example marriage certificate, tax certificate from Poland, and the information that my wife doesn`t have income to Denmark and that we live together at the same address in Poland.
I hope that on the basis of the documentation I attached, SKAT will consider me as resident of Poland, bacause recognizing me as a resident of Denmark is the main reason for not approving my wife`s allowance and driving allowance between Poland and Denmark. Denmark is only the place of my work for some time. In the future I will come back Poland. So in,,befordring” in 2019 was my driving between work and adress in Denmark and between Poland and Denmark. And my place of residence is Poland no Denmark. Denmark is only the place of my work for some time. I`m not fully taxed in Denmark. I pay taxes in Demanrk and in Poland. I don`t even have a pernament residence permit, becasue I never applied for it, becasue I knew that I was and I am planning to come back to Poland.
As is mentioned in document which I have got from SKAT on 7.01.2021 I didn`t send receips from Poland, which can confirm how often I am in Poland and when I`m spending holidays there, so now I apply some bills for petrol and from shops, etc. Every time when it is possible I`m goung to Poland. In Denmark I am and I was only when it was necessery becasue of work. I hope that not only economic determine my situation.
I hope that SKAT will consider my appeal comprehensively conidering also personal, social and cultural issues as well.
Do You need some different documents which I should send You? And actually what more can I do to try sove this problem, beacue in my opinion in 2019 I was taxed in Denmark and Poland. But always my centrum of life was Poland.
I would like also to ask for waiting to pay until my case will be unsolved (first payment I should have in March but I would like to stop it until the time we will solve this case). So if it will be possible I would like to wait with the payment until SKAT will consider my appeal. I send necessery document with the request and I will attach also this document.
Thank You in advance for a review of my case and appeal.”
Klageren har den 16. marts 2024 sendt bemærkninger til sagsfremstillingen af 15. marts 2024, hvoraf følgende fremgår:
”Hej. I am not sure but on the beginning in the letter it stands that based on documents like marriage certificate and documents confirming residence in Poland and based on a tax statement from Poland, you state that you should not receive tax relief.
and on the next page it says I didn't provide it, although I'm sure I did it twice. Nevertheless, I am attaching these documents again.
My wife has no cpr number she didn't work in Denmark in 2019 and before ot after and didn't have any inkomst here. I also sent my calculation how many times and days I was in Poland. I attached bills for shopping and benzin and I don't understand how it can't proved that are my bills when You had attached also my bank account review.”
Landsskatteretten skal tage stilling til, i hvilken stat klageren, som i indkomståret 2019 har været dobbeltdomicileret med bolig i såvel Danmark som Polen, skal anses for at være hjemmehørende, og derved om han har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, i hvilket omfang klageren har været berettiget til fradrag for befordring mellem arbejdspladsen i Danmark og boligen i Polen efter ligningslovens § 9 C.
Skattepligt – dobbelt domicil
Retsgrundlaget
Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet.
Det fremgår af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten), at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:
a) | han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); |
b) | hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; |
c) | hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger |
d) | hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. |
Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.
Det fremgår af pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i OECD’s modeloverenskomst, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har som udgangspunkt været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019, idet han i dette indkomstår har haft en bolig til rådighed i landet og været tilmeldt det danske folkeregister.
Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i indkomståret 2019, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Da klageren har haft fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen, skal han anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.
Klageren har siden januar 2008 arbejdet hos [virksomhed1] A/S, hvorved han i indkomståret 2019 har haft en indtægt på 283.304 kr. og et arbejdstimeantal på 1.448. Klagerens økonomiske interesser taler derfor for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for livsinteresser i Danmark.
Klageren har dog samtidig haft sin ægtefælle, søn og øvrig familie boende i Polen, som han jævnligt har besøgt. Klagerens personlige interesser taler derfor for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Polen.
Da klageren har haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.
Klageren har angivet, at han har opholdt sig i alt 117 dage i Polen i indkomståret 2019, hvorved de resterende dage har været arbejdsdage i Danmark. Til at understøtte dette har klageren fremlagt kontoudskrifter, hvoraf fremgår køb i Polen, kvitteringer for betaling af brændstof og fakturaer for husafgifter i Polen.
Ifølge arbejdsgiverindberetningen har klageren haft 207 arbejdsdage i indkomståret 2019.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren har haft betydelig flere opholdsdage i Danmark end Polen i indkomståret 2019, hvor klagerens rejsedage til og fra Polen i overensstemmelse med praksis vil medregnes som ophold i begge lande, jf. for eksempel Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.199.LSR.
Klageren anses derfor at have haft sædvanligt ophold i Danmark i indkomståret 2019.
Klageren har dermed også været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Klageren har derfor ikke kunnet anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D, hvorved klageren derfor heller ikke er berettiget til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.
Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted.
Befordringsfradrag
Retsgrundlaget
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.
Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
I byretsdom af 18. juni 2006, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.
Landsskatteretten har med sin afgørelse af 26. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.199.LSR, fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.
I Østre Landsrets dom afsagt den 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2019 har været i Danmark i relation til ligningslovens § 9 C.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, hvor han siden 2008 uafbrudt har arbejdet hos [virksomhed1] A/S i en stilling, der efter de faktiske oplysninger må forstås som en tidsubegrænset stilling, hvor han i et betydeligt omfang har udført indtægtsgivende arbejde og oppebåret en lønindkomst på i alt 283.304 kr. i indkomståret 2019. Klageren har derudover betalt fagligt kontingent, A-kassebidrag og DR Licens i Danmark, ligesom han i indkomståret 2019 har haft en dansk bankkonto og har opholdt sig mest i Danmark.
Landsskatteretten har ydermere lagt vægt på, at klageren siden 2008 har været tilmeldt det danske folkeregister og har siden 2009 haft samme bolig og været tilmeldt folkeregistret på samme adresse i Danmark. Klagerens sædvanlige transport til og fra arbejdsstedet er som udgangspunkt sket til og fra bopælsadressen i Danmark, idet klageren efter det indberettede har haft 207 arbejdsdage og har befordret sig i alt 207 gange tur/retur mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdsstedet i indkomståret 2019, hvorimod ifølge den fremlagte opgørelse af ophold i henholdsvis Danmark og Polen, har klageren befordret sig ca. 32 gange tur/retur mellem bopælsadressen i Polen og arbejdsstedet i indkomståret 2019.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 C har haft sædvanlig bopæl på [adresse1], [by1] i Danmark i indkomståret 2019, og at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som derved ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Klageren kan herefter som udgangspunkt have været berettiget til et befordringsfradrag mellem sin bopælsadresse i Danmark og arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, men som følge af, at der ikke foreligger faktiske oplysninger om klagerens ansættelsesforhold hos [virksomhed1] A/S, herunder angivelse af arbejdssted og arbejdsforhold, samt hvorvidt klagerens reelle arbejdssted har været på arbejdsgiverens adresse, kan der af denne årsag ikke godkendes et befordringsfradrag for indkomståret 2019.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i det hele.