Kendelse af 16-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-06-2024

Journalnr. 21-0015826

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2017
Fuld skattepligtig – Danmark domicilland	Ja	Nej	Stadfæstelse
Overførsel af ægtefælles personfradrag	Nej	Ja	Stadfæstelse
Befordringsfradrag Danmark/Polen	0 kr.	74.054 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2018
Fuld skattepligtig - Danmark domicilland	Ja	Nej	Stadfæstelse
Overførsel af ægtefælles personfradrag	Nej	Ja	Stadfæstelse
Befordringsfradrag Danmark/Polen	0 kr.	80.590 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har været registreret i det danske folkeregister i perioden 30. januar 2009 – 2. december 2010 og igen fra den 4. april 2011 og fremefter. Siden den 1. marts 2016 har klageren været registreret på adressen [adresse1], [by1].

Klageren har oplyst, at han deler lejligheden på [adresse1], [by1], med to kollegaer med fælles køkken og badeværelse. Der er fremlagt en lejekontrakt, der er underskrevet af klageren og to andre den 1. juni 2018.

Klageren har siden den 12. oktober 2015 været ansat som slagteriarbejder i Danmark hos [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], med arbejdssted på [adresse2], [by2], [by1]. Hertil er der fremlagt en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at klagerens ansættelse er tidsubegrænset og med en ugentlig arbejdstid på 32 timer.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse og arbejdssted 6,1 km hver vej.

I indkomstårene 2017 og 2018 har klageren modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S med henholdsvis 300.985 kr. og 314.665 kr. Ifølge klagerens skatteoplysninger har klagerens arbejdsgiver for de omhandlede indkomstår indberettet henholdsvis 1.474 og 1.446 arbejdstimer.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i de omhandlede indkomstår har haft en arbejdsgiveradministreret pensionsordning ved [virksomhed2]. Derudover har klageren betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til [fagforbund], ligesom klageren har modtaget børnefamilieydelse med henholdsvis 42.432 kr. og 36.732 kr. Klageren har i begge indkomstår haft en dansk bankkonto.

Klageren har fremlagt arbejdssedler fra sin arbejdsgiver for de omhandlende indkomstår. På arbejdssedlerne fremgår det for hver uge, hvilke dage klageren har været på arbejde, og hvilke dage klageren har været fraværende på grund af sygdom, ferie, afspadsering m.v., som er angivet med fraværskoder. Ifølge arbejdssedlerne har klageren haft varierende arbejdsuger på tre, fire eller fem arbejdsdage i perioden fra mandag til fredag. Ved en gennemgang af arbejdssedlerne kan det konstateres, at klageren har været på arbejde 164 dage i 2017 og 161 dage i 2018.

Klageren har ægtefælle og børn i Polen, hvor klageren ejer en fast ejendom på adressen [adresse3]. Hertil er der fremlagt polsk bopælsattest, certifikat for færdiggørelse af opførelsen af ejendommen, certifikat for skattemæssigt hjemsted (CFR-1), vielsesattest, fødselsattester for klagerens tre børn og kvittering for sygeforsikring i Polen. Klageren har fremlagt dokumentation for behandling af sygdom i Polen den 28. juli 2018. Ifølge klagerens arbejdsseddel for indkomståret 2018 har klageren været fraværende fra sit arbejde i uge 31 og 32 pga. sygdom.

Ifølge Google Maps er der 1.090 km mellem klagerens adresse i Polen og arbejdssted i Danmark.

For indkomstårene 2017 og 2018 har klageren via TastSelv indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 74.054 kr. og 80.590 kr.

Klageren har oplyst, at han har kørt til Polen i forbindelse med weekender, ferie, helligdage og sygedage. Derudover har klageren oplyst, at han udelukkende har arbejdet om eftermiddagen og aftenen, og at han har kørt til Polen hver fredag, når han har fået fri, og har kørt tilbage til Danmark omkring midnat på mandage. Klageren har oplyst, at han har kørt sammen med andre i en bil med skiftende chauffører, og at han har hævet sin løn i kontanter i danske bankautomater, som han har taget med sig til Polen.

Klageren har fremlagt ”Skema til anvendelse af ved beregning af kørselsfradrag mellem Danmark og Polen” for indkomstårene, hvorpå klageren har markeret, hvilke dage han har kørt til og fra Polen. Ud fra en optælling af klagerens markeringer har klageren i indkomståret 2017 opholdt sig 281 dage i Danmark og 155 dage i Polen, mens klageren i indkomståret 2018 har opholdt sig 267 dage i Danmark og 180 dage i Polen. Ifølge skemaerne har klageren været i Polen 36 gange i 2017 og 41 gange i 2018.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter fra sin konto i den polske bank, [finans1], hvorpå klagerens transaktioner for de omhandlede indkomstår fremgår.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudskrifter fremgår det, at størstedelen af klagerens transaktioner er foretaget ved tankstationer eller supermarkeder i Polen. Transaktionerne er foretaget på dage, som klageren ifølge de fremlagte skemaer har oplyst at være i Polen. Klageren har herudover ofte foretaget transaktioner i Polen på de oplyste rejsedage.

Ved at sammenholde klagerens kontoudskrifter og de fremlagte skemaer, kan det konstateres, at der ud af de 36 og 41 gange, som klageren har oplyst at have været i Polen i 2017 og 2018, er foretaget transaktioner på klagerens polske konto i umiddelbar sammenhæng med de oplyste ophold i Polen.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2017, opgørnr. 3, og årsopgørelse for indkomståret 2018, opgørnr. 3, (begge fra før den påklagede afgørelse), at klageren er anset som begrænset skattepligtig, at skatteberegningen er foretaget efter regler for grænsegængere, og at der ved skatteberegningen er taget hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i indkomstårene 2017 og 2018, og at han derved ikke har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for klagerens befordring til og fra Polen i indkomstårene 2017 og 2018.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

2. Skattepligt/skattemæssig hjemsted

[...]

Med udgangspunkt i det indsendte materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du er flyttet ind på din danske adresse.

Du har dokumenteret, at du har en bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Damnark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Dine økonomiske tilknytning vurderes til alene at være i Danmark.

Du er ansat på fast kontrakt fuld tid ved en dansk arbejdsgiver siden den 2009. Du har været tilmeldt en bopæl i Danmark siden den 31. januar 2009.

Din ægtefælle har ingen indtægt

Økonomisk livsinteresse anses for at være i Danmark. Der er henset til periode og omfang af samlet indtægt for dig og din ægtefælle.

Din personlig tilknytning vurderes til at være i Polen.

Du har bopæl i Polen sammen med din ægtefælle og børn. Der er henset til antal besøg i Polen

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for hjemmehørende i den stat, hvor man sædvanligvis har ophold.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4 stk. 2 er bygget op således at man tager først litra a, som omhandler bopæl og livsinteresse. Er der bopæl i begge lande, og kan man ikke fastlægge centrum for livsinteresse går man videre til litra b.

Vi mener, at du efter litra b har sædvanlig ophold i Danmark.

Ud fra dine oplysninger om rejsedage er ophold i Danmark og Polen opgjort til følgende (rejsedage tæller med i såvel Polen som i Danmark):

•	For 2017 opholder du dig 279 dage i Danmark og 155 dage i Polen.
•	For 2018 opholder du dig 267 dage i Damnark og 180 dage i Polen.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest.

Skattestyrelsen skal derfor gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark - det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Du har desuden tidligere været berettiget til at få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag efter personskatteloven § 10, stk. 3, da din ægtefælle ved skatteberegningen blev anset for at være fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 5C, stk. 2, denne bestemmelse finder ikke længere anvendelse i dit tilfælde, da du ikke længere kan anvender reglerne om grænsegænger i kildeskattelovens §§5A-5D.

Det betyder, at du ikke kan få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da din ægtefælle ved skatteberegningen ikke længere anses som værende fuld skattepligtig efter Kildeskatteloven § 1, og dermed ikke har et personfradrag i Danmark.

2.5 . Skatt e styrels e ns afg ø r e ls e n

Skattestyrelsen mener ikke, at der er kommet oplysninger som ændre vores forslag af 25. juni, vi fastholder derfor vores forslag.

Kommentar til din indsigelse:

Opholdsdage

Når der skal laves en beregning af opholdsdage, er det alle dag hvor man er i Danmark og ikke kun de dage hvor man arbejder, som skal medregnes. Dette gælder også lørdage, søndag, søn- og helligdag samt sygedage. Vi har lavet vores beregning af opholdsdage efter de skemaer som du har indsendt med hvilken dage du har været i Danmark. (Befordringskemaer)

Centrum for livsinteresse

Udgifter til bolig, forsikring af familie og andre leveomkostninger anses for at være udgifter af privat karakter og kan ikke tages med i vurderingen af hvor man har sig økonomiske livsinteresse også selv om det er betragtelige beløb.

Skattestyrelsen mener at du har den væsentligste økonomiske tilknytning til Damnark og den sociale tilknytning til Polen og at det derfor ikke kan afgøres hvor du har centrum for livsinteresse. Se afsnit 2.4.

Opholdsdage

Den nye befordringsliste ændre ikke ved den fordeling som er lavet i vores forslag.

Boligsituation

Karakteren af boligen er underordnet, og det er uden betydning hvorvidt der er tale om en lejebolig, et værelse eller en ejerbolig, samt indretningen af boligen. Det som har betydning er at man har en bolig til rådighed.

3. Befordring

[...]

For 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Damnark.

Ud fra en konkret vurdering og med henvisning til ovenstående vedr. vurdering at dit skattemæssige hjemsted, anser vi din bolig i Damnark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C. Ved vurderingen har vi taget hensyn til følgende:

•	personlig tilknytning
•	social tilknytning
•	familiemæssig tilknytning
•	boligmæssig tilknytning
•	opholdenes hyppighed
•	tilmelding til folkeregisteret.
•	Økonomiske forhold

Du har din familiemæssige og noget af din sociale tilknytning i Polen, men din økonomiske tilknytning er størst i Damnark, og derudover opholder du dig generelt mest i Danmark.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og det gives der ikke befordringsfradrag for.

I hele 2017 og 2018 arbejdede du for [virksomhed1], [adresse2], [by1].

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver. Afstanden mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted er mindre end 24 km,(7 km hver vej, if. Google Maps) og du kan derfor ikke få befordringsfradrag.

[...]”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”[...]

Beregning af opholdsdage i Danmark er lavet ud fra de oplysninger som er indsendt i forbindelse med behandling af vores afgørelse af 27. november 2020. Beregningerne fremgår af dokument ”Befordring” Oplysningerne er indsendt af 2 gange

•	Modtaget 28. maj 2020, hvor der er sendt udfyldt opgørelse med over hvornår der køres til Polen og hvornår der køres tilbage til Danmark. Dette skema er lagt til grund for beregningen af opholdsdage i henholdsvis Danmark og Polen.
•	Modtaget 25. juni 2020, hvor der sendes et rette befordringsskema. Rettelsen består af at man har flyttet om på de 2 kolonner som er i skemaet. Indeholder ikke nye datoer eller andre nye informationer. Der er ligeledes med sendt udskrift fra [virksomhed1] som viser hvornår [person1] har været på arbejde i Danmark.

Udskrifterne fra [virksomhed1] er brugt til at sandsynliggøre den befordring som der har været mellem Danmark og Polen, på den måde, at det er konstateret, at der ikke er anført dage i Polen hvor [person1] samtidigt har været på arbejde i Danmark udover rejsedagene.

Der er ikke indsendt oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggøre, at der er kørt fra Danmark til Polen hver weekend, ferie, helligdage og sygedage eller at der har været mere ophold i Polen end i Danmark.

Når det skal vurderes, hvor en person har sædvanligt ophold er det nødvendigt at kigge på, hvornår en person opholder sig i de forskellige lande. Hvis en person opholder sig i begge lande på en dag altså en rejsedag fra det ene land til det andet, så vil denne dag tælle med i sammentællingen for begge lande, da personen jo har opholdt sig i begge lande den dag.

Skattestyrelsen finder ikke, at der i de nye oplysninger er noget som dokumenterer, at vores afgørelse af sædvanlig bopæl i Danmark i henhold til Ligningslovens § 9C skal ændres.

Ligeledes finder Skattestyrelsen heller ikke at der er kommet nye oplysninger som ændrer vores afgørelse om, at der er skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til dobbelt beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han har haft skattemæssigt hjemsted i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, og at han derved har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har han nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Polen og arbejdspladsen med henholdsvis 74.054 kr. og 80.590 kr. i indkomstårene 2017 og 2018.

Klageren har anført følgende som begrundelse:

”Klage over vurdering om jeg er grænsegænger med mit livs interesser i Polen eller om jeg dansk borger med livs interesser i Danmark.

Jeg vil gerne klage over Skattestyrelsen vurdering at min sædvanlig ophold er i Danmark.

Jeg har hus, hustru og børn i Polen. I Danmark opholder jeg mig kun de dage hvor jeg skal på arbejde.

Alle dage hvor jeg skal ikke på arbejde dvs. weekender, ferie, helligdage og sygedage er jeg i Polen

Jeg arbejder kun i udelukkende eftermiddag og aften. Hver fredag efter arbejders afslutning kører jeg direkte til Polen, så lørdag morgen spiser jeg morgen sammen med min familie. Det samme er med kørsel tilbage til Danmark. Søndag aften spiser vi aftensmad sammen. Kl 22 søndag lægger jeg mig og sover 6 timer bagefter kører jeg mod Danmark for at kommer på arbejde kl 15,00. Jeg overnatter 4 natter i Danmark og det er billigere for mig at leje et værelse end sove på et hotel. Jeg er uenig med Skattestyrelsen med deres beregninger at jeg har opholdet mig i Danmark

Skattestyrelsen vurderer at:

•	For 2017 opholdt i Danmark 279 hvor mine beregninger er viser at jeg var i Danmark 178 dage
•	For 2018 opholdt i Danmark 267 hvor mine beregninger er viser at jeg var i Danmark 178 dage

Min hoved aktivitet/eksistens interesse er i Polen ikke i Danmark. Det svært for mig dokumenterer hver kørsel til Polen fordi jeg kører med andre arbejdskollega. Jeg kører med min egen bil med andre som passagerer hver anden eller tredje uge. På den måde sparre vi på omkostninger til bil. Med skiftende chauffør skal vi ikke lave pause til slap af på turen samt til sidst sparre på forureningen.

Min og mines kollega største fejl ligger i at hver gang når vi løn, kører vi til bankautomat, hæver lønnen og tager kontanter til Polen. På den måde sparre vi på forkert i efter vores mening valutakurs, gebyr ved udenlandsk overførsel og til sidst, vi alle har problem med betjener banken hjemmeside fordi den er på dansk eller på engelsk. Hvor vi kommunikerer kun på polsk.

Jeg beder om positiv vurdering af min sag.

Alle dokumenter er hos Skattestyrelsen. Jeg vedhæfter kontoudtog fra min polsk bank. Bekræftelse om min sygdom i Polen.”

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal for indkomstårene 2017 og 2018 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren har kunnet anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren for de samme indkomstår har været berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Skattepligt – dobbelt domicil

Retsgrundlaget

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet.

Det fremgår af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten), at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes dennes status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Der er tale om en prioriteret orden i artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Det fremgår af kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i OECD’s modeloverenskomst, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har siden 2009 haft en bolig til rådighed i Danmark og været tilmeldt det danske folkeregister. Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 2017 og 2018 som udgangspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i de omhandlede indkomstår, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det lægges i denne sammenhæng til grund, at klageren har været fuldt skattepligtig til Polen efter deres regler.

Klageren skal herved anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har arbejdet hos [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2017 og 2018, hvor klageren har haft en årlig indtægt på henholdsvis 300.985 kr. og 314.665 kr. Klagerens økonomiske interesser er på baggrund heraf i Danmark, hvilket taler for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Det forhold, at klageren har økonomiske udgifter i Polen, ændrer ikke herved.

For så vidt angår personlige interesser har klageren haft sin ægtefælle og børn i Polen, som han efter det oplyste jævnligt har besøgt. Klageren har således haft sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han har rejst til Polen i forbindelse med weekender, ferie, helligdage og sygedage. Klageren har for de omhandlede indkomstår fremlagt skemaer med rejsedage mellem Polen og Danmark samt kontoudskrifter for klagerens polske bankkonto.

Ved at sammenholde de fremlagte skemaer og kontoudskrifter, kan klagerens ophold, når rejsedage medregnes som opholdsdage i begge lande, opgøres til 281 dage i Danmark og 155 dage i Polen for indkomståret 2017, mens det for indkomståret 2018 kan opgøres til 267 dage i Danmark og 180 dage i Polen. Det bemærkes hertil, at rejsedage efter praksis medregnes som opholdsdage i begge lande, hvorfor det samlede antal opholdsdage kan overstige antallet af dage på et kalenderår.

Klageren har således ud fra det fremlagte haft væsentligt flere opholdsdage i Danmark end i Polen i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren anses herefter for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i disse indkomstår, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Som følge heraf har klageren ikke kunnet anvende reglerne for grænsegængere i disse indkomstår, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Klageren har således ikke været berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2017 og 2018 har været i Danmark i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, idet klageren i de omhandlede indkomstår har modtaget løn fra [virksomhed1] A/S. Derudover har klageren modtaget børnefamilieydelse, ligesom klageren har betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag i Danmark samt haft en dansk bankkonto i disse indkomstår.

Desuden har retten lagt vægt på, at klageren siden 2011 har været tilmeldt det danske folkeregister og siden 2016 har været registret på den samme bopælsadresse, hvor klageren har boet under sine ophold i Danmark. Henset til klagerens arbejde og ophold i Danmark pga. arbejdet, er klagerens sædvanlige transport derfor som udgangspunkt foretaget mellem klagerens bopælsadresse på [adresse1], [by1], og klagerens arbejdssted på [adresse2], [by2], [by1].

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som derved ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt i stedet berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen, men som følge af, at afstanden herimellem ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.