Kendelse af 06-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-04-2024

Journalnr. 21-0019301

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2010-2015 Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Ja	Stadfæstelse
Indkomstår 2016-2018 Ordinær genoptagelse	Afslag	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har bopæl på [ø1].

I indkomstårene 2010-2015 arbejdede klageren som læge og havde i perioden indkomst fra Grønland, Færøerne og Danmark. Klageren var i perioden fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har tidligere klaget over den danske skatteberegning for indkomstårene 2010 og 2011 i forbindelse med sin indkomst fra Grønland og Færøerne. Klageren anførte her, at beregningerne var fejlbehæftede. Landsskatteretten har i to afgørelser af 12. maj 2016 stadfæstet henholdsvis Skatteankenævnets afgørelse vedrørende 2010 og SKATs afgørelse vedrørende 2011.

I begge afgørelser udtalte Landsskatteretten følgende vedrørende lempelsesmetoden:

”Den angivne lempelsesmetode, der kaldes exemption med progressionsforbehold, indebærer, at den lempelsesberettigede indkomst medregnes i den samlede skattepligtige indkomst, og at der beregnes skat heraf på normal vis. Herefter gives imidlertid et nedslag i skatten med den del af den samlede skat, der kan henføres til den udenlandske indkomst.

Det må på baggrund af de nævnte bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med henholdsvis Grønland og Norden herefter afvises, at klageren har krav på at få et nedslag i den danske skat svarende til den faktisk betalte skat i de to lande.”

Landsskatteretten udtalte i afgørelserne følgende vedrørende ligningsmæssige fradrag:

”Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat i henhold til f.eks. en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst, fratrækkes ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet. Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles forholdsmæssigt mellem den danske og den udenlandske indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 33 F, stk. 1 og 2.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster regulerer og fordeler alene staternes ret til at beskatte indkomster. De omhandler ikke fradrag, og omfanget af disse kan derfor bestemmes nationalt.

Ligningslovens § 33 F er derfor ikke et brud på Danmarks internationale aftaler.”

De seneste årsopgørelser for indkomstårene 2010 og 2011, opgørelse nr. 4, er lagt i klagerens skattemappe henholdsvis den 14. november 2014 og 13. februar 2015. De seneste årsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013 er begge ligeledes lagt i skattemappen den 13. februar 2015.

Klageren har den 28. september 2018 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2015 med den begrundelse, at skatteansættelserne bør anses for ugyldige, samt at klagerens indkomst fra udlandet, lempet efter exemptionmetoden, ikke skal indgå i beregningsgrundlaget. klageren anførte endvidere, at ligningsmæssige fradrag, der vedrører udenlandsk indkomst, skal fradrages i klagerens indkomst til dansk beskatning. Endelig anførte klageren, at personfradraget ikke var beregnet korrekt, og at det ikke var i overensstemmelse med SKM2013.920.SKAT.

Skattestyrelsen afslog i afgørelse af 6. marts 2019 klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 af indkomstårene 2010-2014. I samme afgørelse afslog Skattestyrelsen klagerens anmodning om ordinær genoptagelse af indkomståret 2015 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den 31. januar 2020 anmodede klageren Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afslået at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010-2018.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”Vi har fastholdt din skat

Vi henviser til klagesystemet fsv indkomstårene 2010- 2014, da vi allerede har taget stilling til forholdet.

Skatteansættelsen for 2015 genoptages ikke.

Skatteansættelserne for 2016 – 2018 genoptages ikke.

Du har gjort indsigelse mod vores forslag, idet du anfører, at anmodningen skal imødekommes, og der ikke er grundlag for at træffe afgørelse som foreslået, idet en sådan afgørelse vil være i strid med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 3. pkt.

Vi må indledningsvis antage, at du ikke har bemærkninger til, at skatteansættelsen for 2016- 2018 ikke genoptages ud fra de begrundelser, der i forslaget.

Den skattepligtiges mulighed for at få en skatteansættelse genoptaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningsloven § 26 skal ske efter stk. 2 og ikke efter stykke 1, som der henvises til i indsigelsen.

Formuleringen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 ”Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen” skal for os at se forstås således, at Skats kendelse skal være afsendt senest 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb men fristen gælder ikke for dannelsen af den årsopgørelse, der fremkommer som følge af kendelsen.

Det fremgår klart af den juridiske vejledning A.A.8.1, at ”Begrebet skatteansættelse anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om selve skatteberegningen. I skatteberegningen indgår beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen”

Vi har derfor fastholdt forslaget.

For indkomstårene 2010 – 2015 må vi henvise til de klagemuligheder, der fremgår af tidligere truffet afgørelse. Det fremgår deraf, at du kan skrive til Skatteankestyrelsen, der er sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene.

Forslag af 8/10 2020.

Du har anmodet om at få dine skatteansættelser for 2010 -2018 genoptagelse, idet du mener, du har fået forkerte skatteberegninger på grund af forkert tolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne på årsopgørelserne.

Vi modtog anmodningen den 31. januar 2020.

Du har haft udenlandsk personlig indkomst til beskatning på årsopgørelserne fra 2010 – 2015, men der har ikke været udenlandsk personlig indkomst i årsopgørelserne for indkomstårene 2016 – 2018.

Vi har i afgørelse af 6. marts 2019 taget stilling til, at 2010 – 2014 ikke kan genoptages på grund af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 27.

Fsv indkomståret 2015 blev der i samme kendelse truffet afgørelse om, at skatteansættelse ikke skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2., fordi der ikke er grundlag for en ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Forslag til afgørelse.

Da vi har taget stilling til forholdet, genoptager vi ikke indkomstårene 2010 – 2014.

Der henvises til den klagevejledning, der fremgår af afgørelsen af 6. marts 2019 vedrørende samme forhold for disse indkomstår. Der fremgår heraf, at du kan skrive til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene.

For indkomståret 2015 henvises til genoptagelsesreglerne:

• Genoptagelsesreglerne.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at du senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen for at kunne få genoptaget ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Dvs at dine muligheder for at anvende denne bestemmelse for 2015 udløb den 1. maj 2019.

Da du har indsendt din anmodning i januar 2020, kan du ikke anvende denne bestemmelse for 2015.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, er det muligt ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen, hvis der er opfyldt en af de givne betingelser.

Vi foreslår, at skatteansættelsen for 2015 ikke genoptages, idet vi ikke kan se, at du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Vi skal i den forbindelse specielt også rette opmærksomheden på 6 måneders fristen i § 27 stk. 2.

Da du ikke har haft udenlandsk indkomst i 2016 – 2018 og dermed ikke har påvist nogen fejl i årsopgørelserne, foreslår vi med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, at disse år ikke genoptages.”

Af Skattestyrelsens høringssvar af den 21. juni 2023 fremgår bl.a. følgende:

”...

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af den 8. december 2020. Skattestyrelsen fastholder således, at der ikke kan ske genoptagelse af indkomstårene 2010-2018.

Faktiske forhold

Klager arbejdede i indkomstårene 2010-2015 som læge, og havde i perioden indkomst fra Grønland, Færøerne og Danmark. I perioden var klager fuldt skattepligtig til Danmark.

Klager har tidligere klaget over den danske skatteberegning for indkomstårene 2010 og 2011 i forbindelse med klagers indkomst fra Grønland og Færøerne. Landsskatteretten har stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomståret 2010 og SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2011.

Den 28. september 2018 har klager anmodet om genoptagelse for indkomstårene 2010-2015. SKAT, nuværende Skattestyrelsen, fandt i afgørelse af den 6. marts 2019 ikke grundlag for at genoptage indkomstårene 2010-2015.

Skattestyrelsen blev den 31. januar 2020 anmodet om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2018. I den påklagede afgørelse af den 8. december 2020 afviste Skattestyrelsen genoptagelsesanmodningen.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2015

Skattestyrelsen modtog den 31. januar 2020 en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2015. Genoptagelsesanmodningen er derfor modtaget efter udløbet for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, imødekomme anmodningen, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Endvidere er det en betingelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er iagttaget.

Skattestyrelsen finder, at klager ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

I følge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der gives tilladelse til ændring af ansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I henhold til praksis kan der ske genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, hvis der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er henset til, at Landsskatteretten i afgørelser af den 4. april 2016 har stadfæstet SKATs opgørelser af indkomsten, herunder lempelse, for indkomstårene 2010 og 2011. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke kan anses for at have begået en myndighedsfejl, der kan begrunde en genoptagelse.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 for ekstraordinær genoptagelse.

Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen finder, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget.

Der er henset til, at Skattestyrelsen modtog genoptagelsesanmodningen den 31. januar 2020. For indkomstårene 2010 og 2011 har Landsskatteretten i afgørelser af 4. april 2016 stadfæstet SKATs lempelsesmetoder samt beregning af lempelsen. Skattestyrelsen finder herefter, at klagers kundskabstidspunkt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 senest må være den 4. april 2016.

For indkomstårene 2012-2014 har klager tidligere anmodet om ekstraordinær genoptagelse af de samme indkomstår. I afgørelse af 6. marts 2019 fandt Skattestyresen, at genoptagelsesanmodningen ikke kunne imødekommes. Skattestyrelsen finder, at kundskabstidspunktet er den 6. marts 2019.

Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2015, idet klager ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

Ordinær genoptagelse af indkomstårene 2016-2018

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen for at kunne få genoptaget skatteansættelsen.

Klagers repræsentant har i klage af den 8. marts 2021 oplyst, at for indkomstårene 2016 og frem har der ikke været nogen udenlandsk indkomst, så den anmodede genoptagelse for skatteberegningen for indkomstårene 2016-2018 vedrører konsekvensrettelser af de forudgående indkomstår.

Skattestyrelsen finder, at klager ikke har fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen. Skattestyrelsen finder herefter fortsat, at der ikke kan ske genoptagelse af indkomstårene 2016-2018, da betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteberegningerne for indkomstårene 2010-2018 skal genoptages.

Til støtte for påstanden er følgende bl.a. anført:

”...

[person1] har 29. januar 2020 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteberegningerne i årsopgørelserne for indkomstårene 2010-2018. Dette har Skattestyrelsen ved afgørelse 8 december 2020, som er modtaget 4. januar 2021, afslået med henvisning til fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Årsopgørelserne for 2010-2018 er vedlagt som bilag 2-10. Videre er som bilag 11-13 fremlagt beregning af de korrekt opgjorte beregninger for 2010-2018 fsva. [person1]s indkomst fra Færøerne og Grønland i disse år, samt nærmere redegørelse i bilag 14.

For alle indkomstårene ligger den udenlandske indkomst og tilhørende fradrag fast, ligesom skat, betalt til Grønland og Færøerne af denne indkomst, ligger fast. Denne anmodning om genoptagelse drejer sig derfor alene om beregningen af lempelse af dobbeltbeskatningen.

Det er ubestridt, at [person1]s indkomst fra Færøerne kun kan beskattes på Færøerne, jf. Landsskatterettens kendelse af 4. april 2016 ([sag1]) side 10, 4.sidste afsnit. [person1] gør gældende, at beregningen heraf ikke fører til dette resultat, idet skatten i Danmark øges som følge af den færøske indkomst.

Indkomsten fra Grønland er omfattet af den dansk/grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, og der skal ske creditlempelse efter dbo’ens artikel 22. Følgende fremgår af artikel 22:

”Ophævelse af dobbeltbeskatning

I tilfælde, hvor en person, der er bosat i den ene del af riget, oppebærer indkomst fra eller ejer formue i den anden del af riget, og sådan indkomst eller formue i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i sidstnævnte del af riget, skal den førstnævnte del af riget tillade:

a) som et fradrag i den pågældende persons indkomstskat et beløb lig med den i den anden del af riget erlagte indkomstskat;

b) som et fradrag i den pågældende persons formueskat et beløb lig med den i den anden del af riget erlagte formueskat.

Stk. 2. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af henholdsvis indkomstskatten eller formueskatten - således som disse skatter er beregnet inden indrømmelsen af fradraget – der forholdsmæssigt falder på henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i den anden del af riget. ...”

Indkomsten fra Færøerne er omfattet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 19,

og der skal ske excemptionlempelse efter dbo’ens artikel 25. Følgende fremgår af artikel 25:

”Ophævelse af dobbeltbeskatning

Danmark: ...

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.”

Som det fremgår af beregningerne, bevirker SKAT/Skattestyrelsens skatteberegningsmetode, at der foretages lempelse med for lave beløb. Det er samme problemstilling, som blev rejst af EU-Kommissionen, jf. SKM2013.920.SKAT, der vedlægges som bilag 15.

Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag for driftsomkostninger i den udenlandske indkomst, hvilket tidligere er fastslået i Landsskatterettens kendelse af 4. april 2016 i sag [sag1]. Dette gælder naturligvis også i beregningen af lempelse.

Skatteankestyrelsen har i sin afgørelse af 8. december 2020 afslået, at genoptage skatteberegningen for indkomstårene 2010-2015, idet Skatteankestyrelsen finder, at der derved vil være tale om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

For indkomstårene 2016-2018 har Skattestyrelsen afslået genoptagelse, idet der i disse indkomstår ikke har foreligget nogen udenlandsk indkomst – og rationalet er vel derfor, at så kan der ikke være fejl for disse indkomstår.

Som redegjort for ovenfor og som også fastslået af EU-Kommissionen, så fører SKAT/Skattestyrelsens beregningsmetode til, at der beregnes for lav lempelse i medfør af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 25 og den dansk/grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 22.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” (min understregning)

Det følger af lovmotiverne til skatteforvaltningsloven fra 2005, at fristreglerne fra skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 blev videreført uændret i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Derfor er skattestyrelseslovens regler herom og lovmotiverne hertil relevante for forståelsen heraf.

I lovmotiverne til skattestyrelsesloven fra 2003 er fremgår følgende:

”Forslaget til § 34, stk. 1, 3. pkt., er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende § 34, stk. 3, 3. pkt., hvorefter den skatteberegning, der er en følge af skatteansættelsen, ikke er omfattet af fristen for skatteansættelsens foretagelse, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 2. pkt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den gældende retstilstand, og beregningen skal således fortsat, hvis den foretages efter fristens udløb, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er fore- taget.”

2003 lovændringen af fristreglerne i skattestyrelsesloven byggede ovenpå Fristudvalgets betænkning 1426/2002. I betænkningen side 45, note 47 er opregnet nogle eksempler på, hvad der forstås med skatteberegning. Det fremgår her:

”Skattestyrelseslovens § 34 gælder ikke for skatteberegningen 47. Efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, sidste punkt, skal den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, ligeledes foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget48. Det bemærkes, at en ændring i indkomsten kan ske ved en ændret skatteberegning, uden at der er sket ændringer i det oplysningsgrundlag, som den skattepligtige skulle medtage på sin selvangivelse.”

Og her er note 47:

”47 Skatteberegning er eksempelvis de særlige regler om overførsel af underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, reglen om fremførsel af underskud til fradrag i indkomsten for senere år eller regler om lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.”

[person1] har et retskrav på at Skattestyrelsen genoptager skatteberegningen, således at der – i samspil med [person1] – kan foretages en korrekt skatteberegning. Der er ikke grundlag for at begrænse genoptagelse af skatteberegningen efter skatteforvaltningslovens § 27, således som gjort af Skattestyrelsen i afgørelsen – genoptagelse af skatteberegningen er ikke tidsbegrænset.

For indkomstårene 2006 og fremefter har der ikke været nogen udenlandsk indkomst, så den anmodede genoptagelse for skatteberegningen for disse indkomstår vedrører konsekvensrettelser af de fejl, SKAT har begået for de forudgående år – og som Gældsstyrelsen nu er ved at inddrive.”

Klageren har bl.a. fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg ønsker og forventer at blive indkaldt til retsmøde med henblik behandling af skatteansættelse for årene 2010-2018 inklusiv på grund af dokumentfalsk begået af Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skat/Jura og Landsskatteretten.

Som følge af denne fejlbehandling af mine skatteansættelse har jeg et tilgodehavende fra Skat på kr. 347.483,39.

Jeg har fremsendt en eksakt beregning af skatten for de ovennævnte 9 år 2010-2018.

Det viser sig ved henvendelse til Skatteministeriet, at der ikke eksisterer nogen nøjagtig beskrivelse af skatteberegningen vedr. dansk og udenlandsk skat.

Det må være årsagen til, at jeg modtager et stort antal forskellige skatteansættelser, for årene 2009-2018, i alt 29 ansættelser af 10 års skatteberegningen. De mange ansættelser medfører dog ikke nogen gyldig skatteansættelse for de seks år 2010-2025 med udenlandsk indkomst.

Som det fremgår i årsopgørelserne er der i alle disse seks år ingen år, hvor den danske skat af den indkomst, der kan beskattes i Norge (2012), eller i Grønland (2010, 2011, 2014 og 2015) er større end den betalte skat i Norge og Grønland.

Det betyder, at der ikke kan udløses dansk skat af indkomsterne fra Norge og Grønland (artikel 15 og 25a i den nordiske DBO og artikel 22 i grønlandske-danske DBO).

I forvejen er indkomsten fra Færøerne ubestridt udelukket fra dansk beskatning jf. artikel 19 og artikel 25 b.

Mit regnskab, afleveret til sagsbehandler [person2] ved vort møde d. 1. juni 2022, viser dette.

Jeg vil som sagt indkaldes til behandlingen af sagen.

Jeg går ud fra, at sagens materiale er videresendt til Landsskatteretten fra skatteankestyrelsen.”

Klageren har den 18. januar 2024 indleveret flere dokumenter til sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Klagesagen angår, hvorvidt betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2018 er opfyldt.

En skattepligtig kan få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2015

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010-2015 er modtaget af Skattestyrelsen den 31. januar 2020, hvorfor den er modtaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse kan anmodningen imødekommes, hvis en de oplistede betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, og reaktionsfristen i bestemmelsens stk. 2 er overholdt. Det er herefter en betingelse, at genoptagelsesanmodningen skal være fremsat senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Anmodningen om genoptagelse angår alene beregningen og opgørelsen af lempelse. I Landsskatterettens afgørelser af 12. maj 2016 vedrørende indkomstårene 2010 og 2011 er principperne for lempelsen angivet, og SKATs afgørelser vedrørende lempelsesmetoderne blev stadfæstet. Ligeledes blev beregningen af lempelsen stadfæstet, hvorfor der ikke blev generet nye årsopgørelser efter Landsskatterettens afgørelser.

Klagerens anmodning om genoptagelse er modtaget den 31. januar 2020, hvilket er ca. 3 år og 8 måneder efter, at klageren modtog Landsskatterettens afgørelser af 12. maj 2016 for indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatteretten finder, at klageren senest ved Landsskatterettens afgørelser af 12. maj 2016 vedrørende skatteberegningen og lempelsesberegningerne for 2010 og 2011 må anses for at have fået kundskab om det forhold, der begrundede anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. Af årsopgørelserne for 2010 og 2011, dateret henholdsvis den 14. november 2014 og 13. februar 2015, fremgår den beløbsmæssige lempelsesopgørelse, der ikke blev ændret ved Landsskatterettens afgørelser.

For indkomstårene 2012-2014 har Landsskatteretten tillagt det afgørende betydning, at klageren tidligere har anmodet om ekstraordinær genoptagelse af de samme indkomstår og på det samme grundlag. Klageren må herefter anses for senest at været kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26, på tidspunktet for SKATs afslag på den tidligere anmodning om genoptagelse den 6. marts 2019. Skattestyrelsens tidligere ikke påklagede afslag på anmodning om genoptagelse ligger 10 måneder før anmodningen om genoptagelse den 31. januar 2020.

Klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2010-2015 har derfor ikke overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Derudover skal en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, være opfyldt. Ingen af betingelserne i nr. 1-7 er opfyldt, og i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2013 vedrørende den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at anvendelsesområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1 til nr. 7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, f.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at genoptagelse vil kunne ske efter bestemmelsen, hvis der er begået fejl af skattemyndighederne, og at et glemt fradrag ikke giver grundlag for genoptagelse.

Bestemmelsen må efter sin ordlyd, placering og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, jf. SKM2017.224.HR.

Af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.1.2.1, fremgår endvidere, at hvis det utvivlsomt skønnes, at en anmodning om genoptagelse udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen, vil Skatteforvaltningen efter omstændighederne kunne undlade at træffe en ny afgørelse. Skatteforvaltningen skal i stedet henvise til den tidligere trufne afgørelse og klagevejledningen heri.

Vedrørende indkomstårene 2010-2014 har Skattestyrelsen henvist til tidligere afgørelser og klagevejledningen.

Retten finder, at Skattestyrelsen ikke kan anses for at have begået en myndighedsfejl, der kan begrunde en genoptagelse. Der er herved lagt vægt på, at klageren tidligere har klaget over skatteansættelserne for 2010 og 2011 til Landsskatteretten vedrørende skatteberegningerne. Landsskatteretten stadfæstede SKATs opgørelser af indkomsten herunder lempelse i begge afgørelser. Af Landsskatterettens afgørelser fremgår følgende i præmisserne:

”Det må på baggrund af de nævnte bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med henholdsvis Grønland og Norden herefter afvises, at klageren har krav på at få et nedslag i den danske skat svarende til den faktisk betalte skat i de to lande.”

Retten finder, at hverken klageren eller dennes repræsentant har frembragt faktiske eller retlige oplysninger der begrunder en ekstraordinær genoptagelse. Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til andet resultat.

Klagerens repræsentant har anmodet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, henset til, at skatteberegningerne er undtaget for fristen. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, indeholder kun hjemmel til genoptagelse på Told- og skatteforvaltningens initiativ, hvorfor klageren ikke har adgang til genoptagelse efter denne bestemmelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2010-2015.

Ordinær genoptagelse af indkomstårene 2016-2018

Anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2016-2018 er ligeledes modtaget den 31. januar 2020.

En ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2018 forudsætter, at klageren kan fremlægge faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I forbindelsen med anmodningen har klagerens repræsentant oplyst, at genoptagelse af disse år vedrører konsekvensrettelser af de forudgående indkomstår. Af det fremlagte materiale må anmodningen om genoptagelse anses for at vedrøre modregning af restskat for de tidligere indkomstår. Henset til, at retten stadfæster Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af de tidligere indkomstår, vil der dermed ikke være konsekvensrettelser. På baggrund heraf og de øvrige oplysninger, som er forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med anmodning om genoptagelse, anses klageren ikke at være fremkommet med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2018 anses dermed ikke for at være opfyldt.

Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til andet resultat.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.