Kendelse af 05-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2024

Journalnr. 21-0027297

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og ikke omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Som konsekvens heraf er der ved skatteberegningen ikke taget hensyn til overførsel af klagerens ægtefælles uudnyttet personfradrag. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomståret 2019 mellem Danmark og Polen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Polen og Danmark i indkomståret 2019.

Faktiske oplysninger

Klageren har været polsk statsborger i hele sit liv.

Klageren har siden den 4. juli 2007 været registreret i det danske folkeregister med adresse i Danmark, hvoraf klageren siden den 4. juni 2009 har været registreret på adressen [adresse1], [by1].

Det fremgår af sagen, at klageren lejer en lejlighed i Danmark sammen med andre, og at klageren og klagerens ægtefælle i fællesskab ejer et ejerskabshus, på adressen [adresse2] i Polen, hvor de bor sammen med deres to børn.

Klageren har fremlagt flere attester, herunder klagerens to børns fødselsattester, og en attest om klagerens bopæls- og skatteforhold, hvoraf det fremgår, at klageren er indkomstskattepligtig til Polen, og at klageren er registreret på adressen [adresse2] i Polen.

Klageren har oplyst, at klageren alene opholder sig i Danmark for at arbejde, at klageren har kørt til Polen ca. 40 gange i 2019, at klagerens ægtefælle ikke arbejder, at klageren selv har bygget sit hus i Polen og at det er klageren der betaler for alt såsom el, vand, spildevand, renovation, renovering, telefon- og tv-abonnementer, grundskyld, ejendomsskat.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, har indberettet, at klageren i perioden fra den 1. januar 2019 til den 15. december 2019 har udført arbejde i 1550 timer. På det grundlag har arbejdsgiveren indberettet, at klagerens A-indkomst i indkomståret 2019 udgjorde 344.428 kr.

Det fremgår endvidere af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren i perioden fra den 6. november 2019 til den 19. december 2019 har modtaget sygedagpenge på 21.441 kr. for et timeantal på 186 timer, herudover fremgår det, at klageren i perioden fra den 28. januar 2019 til den 8. februar 2019 har modtaget barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark på 7.914 for et timeantal på 68 timer. Endeligt fremgår det, at klageren i indkomståret 2019, har indbetalt til fagforening og A-kasse.

Klageren har fremlagt klagerens arbejdskalender for 2019, hvoraf det fremgår, at klageren har afholdt barsel fra den 28. januar 2019 til den 8. februar 2019, at klageren har afholdt, hvad der svarer til fem ugers ferie, at klageren har været syg fra den 21. august 2019 til den 30. august 2019, samt at klageren kun har arbejdet delvist i perioden fra uge 41 til uge 52, grundet en arbejdsulykke.

Klageren har oplyst, at klageren fra uge 1 til uge 40 arbejdede 113 dage med i alt 960 timers arbejde, og at klageren fra uge 41 til uge 53, grundet en arbejdsulykke, arbejdede 36 dage med i alt 68 timers arbejde, således at klageren i alt i indkomståret 2019 alene arbejdede 149 dage af i alt 1029,12 timers arbejde. Klageren har videre oplyst, at klageren ikke arbejde i ugerne 5, 6, 17, 24, 29, 30, 31, 34, 35, 41, 42 og 46, at klageren har været mindre end 170 dage i Danmark, og at klageren har brugt resten af sin tid i Polen. Til støtte herfor, har klageren fremlagt en beskrivelse af arbejdsulykken, lønsedler for uge 41-50 samt uge 52 i for indkomståret 2019, samt en af klageren udarbejdet oversigt over timeantallet.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens ophold i henholdsvis Danmark og Polen med udgangspunkt i hvorledes klagerens arbejdsuger er, samt hævninger ifølge bankkontoudskrifter. Efter Skattestyrelsens opgørelse har klageren i indkomståret 2019 opholdt sig 156 dage i Danmark og 120 dage i Polen, samt haft 89 rejsedage, som tæller med som ophold i både Danmark og Polen. Hvis der er dokumenteret opholdsdage i Polen, har Skattestyrelsen lagt til grund at klageren rejste til Polen på sidste arbejdsdag i Danmark før opholdsdagene i Polen, og at klageren rejste til Danmark igen dagen før den næste arbejdsdag.

Skatteankestyrelsen har den 28. september 2023 anmodet klageren om en række oplysninger, herunder ansættelseskontrakt(er), en opgørelse over antal dage med ophold i Danmark og Polen, Brændstofkvitteringer, kvitteringer for brug af offentligt transportmiddel eller tilsvarende, hvor det er muligt at se, at klageren har befordret sig mellem Danmark og Polen og oplysninger om klagerens boligforhold i Danmark og Polen, herunder lejekontrakter eller tilsvarende.

På baggrund af Skatteankestyrelsens anmodning, har klageren fremlagt en ansættelseskontrakt vedrørende klagerens arbejde hos [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at klageren blev ansat i en tidsubegrænset stilling den 7. maj 2007. Klageren har videre fremlagt kontoudskrifter for indkomståret 2019, hvor klageren har markeret betalinger/transaktioner i Danmark og i Polen, og endeligt har klageren fremlagt to billeder af en række brændstofkvitteringer, hvor tre af kvitteringerne er læsbare. På brændstofkvitteringerne ses, at klageren den 2. og 10. november 2019 samt den 11. juni 2019 har handlet hos et Polsk brændstofselskab.

Ifølge opslag på Google Maps er der 6,7 km mellem klagerens lejlighed på [adresse1], [by1], og klagerens arbejdsplads på [adresse3], [by1], hvis den hurtigste rute vælges.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig i Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark for indkomståret 2019. På den baggrund har Skattestyrelsen givet klageren afslag på fradrag for klagerens ægtefælles uudnyttede personfradrag samt afslag på fradrag for befordring til og fra Polen i indkomståret 2019.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Hvorfor kan vi ikke godkende fradragene?

Overførsel af ægtefællens uudnyttede personfradrag

For at få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, skal du opfylde betingelserne for at kunne bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens § 5A.

For at bruge grænsegængerreglen, skal du være fuldt skattepligtig i både Danmark og Polen, men skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Vi mener, at du er fuld skattepligtig i Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er bopælslandet. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

•	Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1.
•	Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af din ægtefælle bor i Polen. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a.
•	Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b.

Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark. Du er fuldt skattepligtig i Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende overførslen af din ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Fradrag for befordring:

Ifølge ligningslovens § 9C kan du få fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted. Skattestyrelsen vurderer, at din sædvanlige bopæl er i Danmark, og du er derfor ikke berettiget til fradrag for befordring mellem Polen og Danmark. Du er berettiget til befordringsfradrag mellem din bopæl i Danmark og din arbejdsplads i Danmark. Du har via tastselv angivet et

befordringsfradrag baseret på 1600 km a 38 ture hvilket giver et samlet befordringsfradrag på 62.901 kr. Hvilket vurderes som værende befordring mellem din arbejdsplads i Danmark til din adresse i Polen.

Vi foreslår derfor at ændre dit befordringsfradrag til: 0 kr.

Hvis du har befordring mellem din adresse i Danmark til din arbejdsgiver i Danmark som overstiger 24 km tur/retur er det vigtigt du kontakter os og oplyser om dette.

Hvis afstanden mellem den sædvanlig bopæl og arbejdsstedet er ekstraordinært lang, har den pågældende bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162

Det er at vigtigt at du får justeret din forskudsopgørelse for 2020 hvis der er behov for dette.

Hvad betyder vores forslag i øvrigt?

Som fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark skal du oplyse indkomst optjent både i og uden for Danmark. Det gælder også værdi af ejerbolig uden for Danmark. Se reglen i statsskattelovens § 4.

Hvis du har indkomst og formue i udlandet, skal du kontakte os med oplysning om beløbene.

Dine bemærkninger til forslag dateret 24. maj 2020

Du skriver, at du er Polsk statsborger, og bosiddende i Polen med familien. Du bor og lejer lejlighed i Danmark med andre og du har ikke dansk statsborgerskab. Polen er dit hjemland, og du arbejder kun i Danmark. Du skal oplyse den indkomst du tjener i Danmark til de Polske myndigheder.

Du har tidligere skrevet til os hvor du bemærkede

At du og din ægtefælle [person1] bor i fælles ejerskabshus med 2 børn i Polen. At du i 2019 var 200 dage i Polen. At du arbejdede fire dage om ugen, og du havde ferie, gratis helligdage og børnepasning (barsel).

Kommentarer til dine bemærkninger

Du har siden 4. juni 2009 boet i Danmark på adressen [adresse1], [by1]. Du oplyser til os at du ligeledes har bopæl til rådighed i Polen hvor du bor med din familie. Da du har en helårsbolig til rådighed i begge stater, skal du anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor du har midtpunkt for dine livsinteresser.

I Skatterådets afgørelser vedrørende spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted i SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR samt landsskatterettens afgørelse SKM2019.603.LSR kunne det ikke afgøres, i hvilken stat Spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Dette var begrundet i, at spørger i disse sager i det væsentlige havde sine personlige interesser i én stat og sine økonomiske interesser i en anden stat. Spørger skulle derfor i disse sager anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han eller hun sædvanligvis havde ophold.

Det er tilsvarende Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat du har midtpunkt for dine livsinteresser, idet du på den ene side i en lang årrække har haft dine økonomiske forbindelser i Danmark, og på den anden side har din familie i Polen.

Du skal derfor efter Skattestyrelsens opfattelse anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis opholder dig.

Din arbejdsgiver [virksomhed1] har i 2019 indberettet at du har arbejdet samlet set 1550 timer, hvilket svarer til en fuldtids stilling. Du opholder dig i Danmark mens du arbejder, men du oplyser at du ellers opholder dig i Polen. Du oplyser til os at du har haft 200 dage i Polen, mens du samtidigt har haft fuldtidsarbejde i Danmark. Du har ikke indsendt dokumentation for at du har haft 200 opholdsdage i Polen.

Skattestyrelsen vurderer derfor, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Dine bemærkninger til forslag dateret 13. juli 2020 og efterfølgende materialeindkaldelser

Du har indsendt materiale i form af kontoudskrift fra bank og dit arbejdsskema. Du har oplyst at du har kørt til Polen ca. 40 gange i 2019.

Kommentarer til dine bemærkninger og dit indsendte materiale

Til behandling af din sag er der anmodet om dokumentation for ophold i Polen. I den forbindelse er der indsendt kontoudskrift og dit arbejdsskema. Den følgende metodiske behandling af dette materiale følger afgørelsen på området, herunder Landsskatterettens afgørelse: journal nr. [sag1].

Der foretages optælling af antal dage du har haft ophold i Danmark, haft rejsedage til og fra Polen samt opholdsdage i Polen. Rejsedage tæller med i begge lande. Hvis der er dokumenteret opholdsdage i Polen, er der lagt til grund at du rejste til Polen på sidste arbejdsdag i Danmark før opholdsdagene i Polen. Og, at du rejste til Danmark igen dagen før den næste arbejdsdag.

I forbindelse med dine indsendte kontoudskrifter vurderes det at hvis der har været foretaget polske hævninger senest tirsdag efter weekenden er det sandsynliggjort at du har anvendt kortet i Polen den weekend, men at selve konteringen i udskriften først var kommet på en hverdag. Omvendt hvis der ikke har været hævninger der forbinder og dokumenterer ophold i Polen vurderes det at du har opholdt dig alle 7 dage i Danmark den pågældende uge.

Dine hævninger via dine bankudskrifter er dernæst holdt op i forhold til dit indsendte arbejdsskema. Ifølge dit arbejdsskema har du været ansat på en 4-dages arbejdsuge. Du har en ugentlig fridag som ”rykker” sig fra uge til uge således at en uge har du fri om mandagen, og ugen efter har du fri om tirsdagen osv. Vedrørende de fridage, der falder på enten tirsdag, onsdag eller torsdag, vurderes det, at du opholder dig i Danmark. Mens fridage der falder på mandage eller fredage vurderes at være i forlængelse af weekenden. Ligeledes hvis fridagene falder i forlængelse af ferier behandles de i denne sammenhæng.

Det følger desuden af afgørelsen SKM2019.603.LSR at ophold i Polen som følge af barsel ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af sædvanligt ophold. Som følge af denne afgørelse vurderes det ligeledes at sygdom samt arbejdsulykke heller ikke tillægges betydning, ud fra betragtningen at du sædvanligvis ville have arbejdet disse uger. I de uger hvor der i følge dit arbejdsskema foreligger disse forhold vil der blive foretaget beregning ud fra en normal arbejdsuge baseret på ovenstående beskrivelser.

Dette giver samlet følgende optælling: 89 rejsedage, 120 opholdsdage i Polen samt 156 opholdsdage i Danmark.

Skattestyrelsen vurderer derfor, i overensstemmelse med praksis på området, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Skattestyrelsen vurderer ligeledes at du har sædvanlig bopæl i Danmark ifølge ligningsloven §9 C.

Dine bemærkninger til forslag dateret 25. februar 2021

Du skriver at du arbejdede 149 dage i Danmark, og ifølge dine beregning blev du ikke i Danmark mere end 180 dage i løbet af hele 2019. Du skriver at i ugerne 1 til 40 havde du fri, sygeorlov og børnepasning i følgende 9 uger 5/6/17/24/29/30/31/34/35.

Du oplyser at du brændte dig selv, og [virksomhed1] har givet forkert information i forbindelse med din arbejdsulykke. Du skriver at i ugerne 41 til 53 arbejdede du 36 dage i 9 uger, hvilket du oplyser giver 68 timer, samt at du ikke arbejdede i ugerne 41,42 og 46 som følge af sundhedsfarer.

Du har indsendt ugentlige lønsedler for perioden uge 41-50 samt uge 52. Du har i den forbindelse indsendt et håndskrevet bilag hvor du har noteret hvor mange minutter du har arbejdet i hver af ugerne.

I øvrigt oplyses at du er Polak, har Polsk permanent registrering af statsborgerskab, Polske dokumenter og Polsk ID-kort, mens Danmark kun er denne midlertidige arbejdsplads uden permanent registrering. Du ansøger ikke om dansk statsborgerskab, ikke-dansk identitetskort eller noget andet dansk ejerskab. I Polen har du dit eget hus, jord (grunde), lønninger med el, spildevand, vand, affaldsindsamling, forsikring for biler, telefoner. Og i Danmark har du intet andet end en lejet lejlighed med 6 andre mennesker og et travlt job. Du har ligeledes indsendt dokument som du oplyser bekræfter at du er Polsk bosat, at du er registreret i folketællingen, samt at du arbejdede i Danmark indtil 01.11.2021.

Kommentarer til dine bemærkninger

Forholdet vedrørende arbejdsulykken, sygdom, barsel samt din ugentlige fridag og ferier er allerede beskrevet i ovenstående afsnit vedrørende det forslag som var udsendt og dateret den 13. juli 2020. I den forbindelse følger det af afgørelsen SKM2019.603.LSR at ophold i Polen som følge af barsel ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af sædvanligt ophold. Som følge af denne afgørelse vurderes det ligeledes at sygdom samt arbejdsulykke heller ikke tillægges betydning, ud fra betragtningen at du sædvanligvis ville have arbejdet disse uger. I de uger hvor der i følge dit arbejdsskema foreligger disse forhold vil der blive foretaget beregning ud fra en normal arbejdsuge baseret på ovenstående beskrivelser.

Det er endvidere noteret at du er Polak, har Polsk permanent registrering af statsborgerskab, Polsk ID-kort, at du ikke ansøger om dansk statsborgerskab, ikke-dansk identitetskort eller noget andet dansk ejerskab. Samt at du har ejet hus, jord (grunde), lønninger med el, spildevand, vand, affaldsindsamling, forsikringer for biler, telefoner. Og i Danmark har du intet andet end en lejet lejlighed med 6 mennesker og et travlt job. Det er noteret at du har indsendt dokument som du oplyser bekræfter at du er Polsk bosat, at du er registreret i folketællingen, samt at du arbejdede i Danmark indtil 01.11.2021.

Skattestyrelsen er i denne forbindelse enig med dig i at du har dine personlige interesser i Polen, mens dine økonomiske interesser, som følge af et fast arbejde, er i Danmark. Skattestyrelsen kan ikke genkende din betragtning om at Danmark kun midlertidigt er en arbejdsplads som følge at du årligt har modtaget, hvad der svarer til en årlig fuldtids indkomst, siden du kom til Danmark i 2007.

Skattestyrelsen fastslår derfor, i overensstemmelse med praksis på området, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skattestyrelsen fastslår samtidigt at du har sædvanlig bopæl i Danmark i overensstemmelse med ligningsloven §9 C.[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Polen i indkomståret 2019, og at klageren derved har kunne anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har klageren nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem klagerens bopælsadresse i Polen og klagerens arbejdsplads i Danmark med 62.901 kr. i indkomståret 2019.

Klageren har som begrundelse anført, at han er polsk statsborger, at han har fast bopæl i Polen, at han bor på [adresse2] sammen med hans ægtefælle og to børn, og at han har opholdt sig mindre i Danmark end i Polen i 2019, idet han alene arbejdede 149 dage grundet weekender, ferie, barsel og sygefravær.

Klageren har den 19. april 2021 fremkommet med yderligere bemærkninger til sagen, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg er ikke enig i, at jeg ikke har ret til en lettelse for at krydse grænsen. Jeg sendte dokumenter i form af - Arbejdsplan, hvor det er specificeret, at jeg i 2019 arbejdede - fra 1 uge til 40 uger 113 dage og 960 timer - i uge 41 havde jeg en arbejdsulykke. - fra uge 41 til uge 53 arbejdede jeg 36 dage, inklusive 68 timer, jeg arbejdede 3/4 time og ventede på operationer. - Så i 2019 arbejdede jeg 149 dage og 1029 timer. Jeg var mindre end ca. 170 dage i Danmark og resten af dagene i Polen. Derudover sendte jeg et Polsk Dansk dokument fra Skattekontoret om, at jeg er polsk Polsk bosat, og at jeg er optaget i det Polsk befolkningsregister. Jeg sendte også dokumenter, der bekræfter, at jeg har et fast bopæl og registrering i Polen på adressen [adresse2] med min familie, det er mit private hus, jeg har bygget. Så jeg synes, at jeg fortjener en lettelse for at krydse grænsen og pendle til Polen til mine børn og kone. Skat har dårlige (forkerte) nyheder om, at jeg arbejdede 1550 timer i 2019, det er ikke sandt. Tjek venligst arbejdstid og dages arbejde i [virksomhed1], og bereg arbejdsplanen, hvor mange dage og timer jeg arbejdede i 2019, hvis du ikke tror på mig.”

Klageren har den 9. oktober 2023 i forbindelse med besvarelsen af Skatteankestyrelsens materialeanmodning, fremkommet med følgende bemærkninger til sagen:

”Jeg har et hus i Polen, som jeg selv har bygget. Min kone arbejder ikke. Så jeg betaler for alt,

altså el, vand, spildevand, renovation, renovering, telefon- og tv-abonnementer, grundskyld,

ejendomsskat, altså for huset, garagen, grunden. Bilforsikring Husforsikring. Til Danmark kørte

jeg en polsk bil med polske registreringsnumre og jeg havde tilladelse fra Skat.dk til at køre på de

danske veje. I Polen er jeg registreret i folkeregistret sammen med min kone og to døtre. Vi bor

sammen i et hus på samme adresse, [adresse2] Polen. Jeg er også registreret

som ansvarlig for afregning af vand, spildevand, affaldsindsamling osv. i Polen. Hver søndag går

min kone og mine døtre i kirke i Polen, vi er katolikker, og vi er registrerede praktikanter. Ifølge min

grafiske designer hos [virksomhed1]. Jeg tilbragte flere dage i Polen end i Danmark. Jeg tilbringer

det meste af mit liv med min familie i Polen. Jeg ved dog, at det ikke er nok at se, hvor hurtigt mine

døtre vokser op, og jeg taber på det. Og jeg kan ikke skrue tiden tilbage. Jeg er ked af, at jeg skal

rejse 800 km på arbejde hver uge og forlade min familie i 3/4 eller 5 dage. Jeg har en bekræftelse

fra banken på, at jeg har betalt for brændstof med mit kort. De kvitteringer, jeg har, er allerede

falmede og er næsten ikke synlige. Jeg er allerede blevet tjekket, om jeg er berettiget til fritagelse

for at krydse grænsen, og skøjten sagde ja, men denne gang er jeg ikke, jeg ved ikke hvorfor.

Jeg beder om en positiv behandling af min sag.

Med venlig hilsen

[person2]”

Klageren har den 14. marts 2024 genfremsendt tidligere fremsendt dokumentation, og kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Hej. Jeg ved ikke, hvilke andre dokumenter jeg skal præsentere for dig, som jeg har mere til fælles

med mit land, Polen, hvor jeg er permanent registreret med min kone og to døtre på en fælles

adresse i mit eget familiehjem på [adresse2], som jeg byggede, og ikke med

Danmark. Jeg har allerede præsenteret for dig min arbejdsplan, som jeg tilbragte det meste af

tiden i 2019 i Polen, hvor jeg har en rapport, der bekræfter mit polske ID-kort end i Danmark, og

derudover betaler jeg i Polen skat for jorden (jorden), til fast ejendom, telefonabonnementer, tvlicenser, renovation, gebyr for vand kloak el bilforsikring husbilsyn husreparationer biler mm. Jeg

havde tilladelse fra skat.dk til at køre min polske bil på de danske veje, så jeg skrev, at jeg tager til

Polen hver weekend på ferie og for at passe børn. Min kone arbejdede ikke i 2019, så jeg betaler

for alt! Så det meste af mit liv forbinder mig med Polen, hvor jeg har min familie og mit ansvar! I

Danmark betaler jeg kun for en delelejlighed med 5 andre personer hvor jeg sover på et værelse

med 2 andre personer og vi bidrager til huslejen og el og varme. Danmark er mit midlertidige

opholdssted, ligesom Tyskland var før, arbejdede jeg også der, før jeg kom hertil.”

Klageren har den 15. marts 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Svar på din skrivelse

Jeg vil hermed meddele, at jeg ikke er enig i afgørelse.

Jeg synes at jeg er hjemmehørende i Polen og har de stærkeste personlige forbindelser til Polen.

Mine bemærkninger til sagen:

1- Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4 af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen vægter mest på personers

rådighed over en hurtig bolig.

Under pkt. 2, a:

Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de

kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

og)

Man scale anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en hurtig bolig til sin

rådighed.

Ifølge punkt 2, a, første sætning, er jeg hjemmehørende i Polen, fordi jeg har en bolig i Polen og

ikke i Danmark. Udover det har jeg de stærkeste personlige forbindelser til Polen.

Til orientering:

Jeg har en hus bolig i Polen og ikke i Danmark.

Mit forhold til Polen:

Jeg har en bolig i Polen, hvor jeg ejer et hus i Polen

Jeg har permanent bopæl i Polen – til skatteformål

Jeg er gift og min kone bor i Polen

se venligst vedhæftede vielsesattest

Min kone er registreret permanent og folkeregisteret i Polen på den samme adresse som jeg.

se venligst vedhæftede certifikat for registrering for min kones permanent ophold i Polen

Mig, min kone og 2 børn har permanent bopæl på samme adresse i Polen

Se venligst vedhæftede certifikat - permanent bopæl fra myndigheder i Polen

Jeg kører meget tit til Polen for at være sammen med min kone, familiemedlemmer og mit

socialnet.

se venligst vedhæftededokumentation fra [finans1] under min tilstedeværelse i Polen

Mit forhold til Danmark

Jeg er i Danmark kun for at arbejde.

Boligforhold og Danmark:

I Danmark lejer jeg sammen med 5 andre polakker en lejlighed, som midlertidig løsning under mit

arbejdsophold i Danmark.

I princippet bruger jeg stedet kun for overnatning.

Derfor synes jeg at jeg er hjemmehørende i Polen og har de stærkeste personlige forbindelser til

Polen.

UNDSKYLD STAVEFEILENE, JEG ER POLSK OG JEG SKRIVER IKKE PÅ DANSK. SKREVET

AF GOOGLE TLANSLATOR.

HVILKE DOKUMENTER SKAL MIN KONE VÆLGE FRA POLSKE OFFICIELLE MYNDIGHEDER,

SÅ JEG KAN BEVISE FOR DIG, AT HAN FORBINDER MIG OG MIN FAMILIE MERE MED

POLEN, MIT LAND OG IKKE MED DANMARK, HVOR HAN KUN KOMMER TIL. FRA WEEKEND

TIL WEEKEND FRA FERIE TIL FERIE OSV.

På forhånd ja.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, i hvilken stat klageren, som i indkomståret 2019 har været dobbeltdomicileret med bolig i såvel Danmark som Polen, skal anses for at have været hjemmehørende, og derved om klageren har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, i hvilket omfang klageren har været berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Skattepligt – dobbelt domicil

Retsgrundlaget

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet.

Det fremgår af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten), at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Det fremgår af pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i OECD’s modeloverenskomst, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.

Det fremgår videre af OECD’s kommentarer pkt. 19, at anvendelsen af det i litra b nævnte kriterium forudsætter, at det fastslås, hvorvidt den fysiske person har haft sædvanligt ophold, dvs. sædvanligvis eller normalt har opholdt sig, i den ene af de to stater frem for i den anden i en given periode. Dette spørgsmål kan ikke besvares alene ved at fastslå, i hvilken af de to kontraherende stater den fysiske person har tilbragt flest dage i den pågældende periode. Udtrykket “séjourne de façon habituelle”, som er anvendt i den franske version af litra b, giver en god forståelse af, hvorledes “sædvanligt ophold” skal forstås – et begreb, som henviser til hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af en fysisk persons fastlagte livsvaner og dermed ikke blot er forbigående.

Det fremgår endvidere af OECD’s kommentarer pkt. 19.1, at litra b ikke præciserer varigheden af den periode, der skal danne grundlag for at fastslå, hvorvidt en fysisk person har sædvanligt ophold i den ene eller begge stater. Vurderingen skal dække en tilstrækkeligt lang periode til, at det er muligt at fastslå hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af den fysiske persons fastlagte livsvaner. Det er imidlertid vigtigt at tage udgangspunkt i en periode, hvor der ikke har været væsentlige ændringer i vedkommendes personlige forhold, som åbenlyst har indflydelse på vurderingen (såsom separation eller skilsmisse).

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har som udgangspunkt været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019, idet han i dette indkomstår har haft en bolig til rådighed i landet og været tilmeldt det danske folkeregister.

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i indkomståret 2019, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Da klageren har haft fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen, skal han anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har arbejdet hos [virksomhed1] A/S siden den 7. maj 2007. Klageren har i indkomståret 2019 haft en årlig A-indkomst fra [virksomhed1] på 344.428 kr. Klageren har herudover i perioden fra den 28. januar 2019 til den 8. februar 2019 modtaget barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark på 7.914 kr., og klageren har videre modtaget sygedagpenge for 21.441 kr. fra Udbetaling Danmark for perioden fra den 6. november 2019 til den 19. december 2019. Klageren har endvidere indbetalt til fagforening og A-kasse. Klagerens økonomiske interesser taler derfor for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Det forhold at klageren har oplyst, at klageren alene opholder sig i Danmark for at arbejde, og at klageren afholder langt størstedelen af sine udgifter i Polen, ses ikke at ændre herved.

Klageren har dog samtidig haft sin ægtefælle og deres to børn boende i Polen, som klageren jævnligt har besøgt, ligesom klageren har oplyst, at klageren har et hus i Polen, som han selv har bygget. Klagerens personlige interesser taler derfor for, at klageren skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Polen.

Da klageren har haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal anses for at have været hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har fremlagt en arbejdskalender for indkomståret 2019, hvoraf det fremgår, at klageren har arbejdet 113 dage, at klageren har afholdt barsel fra den 28. januar 2019 til den 8. februar 2019, at klageren har afholdt, hvad der svarer til fem ugers ferie, at klageren har været syg fra den 21. august 2019 til den 30. august 2019 og at klageren har arbejdet delvist i perioden fra uge 41 til uge 52, grundet en arbejdsulykke.

Klageren har videre fremlagt kontoudskrifter for indkomståret 2019, hvor klageren har markeret betalinger/transaktioner i Danmark og i Polen.

Landsskatteretten har med udgangspunkt i klagerens arbejdskalender og kontoudskrifter opgjort klagerens ophold i indkomståret 2019 til 192 dage i Danmark og 173 dage i Polen. Landsskatteretten har lagt til grund, at klageren har opholdt sig i Danmark alle de dage klageren har været på arbejde, alle de dage hvor klageren har været sygemeldt, alle de dage som står registreret i arbejdskalenderen som arbejdsulykke eller arbejdsulykke delvis, og alle de ugentlige fridage, hvor fridagen er faldet på en tirsdag, onsdag eller torsdag både under en arbejds- sygdoms- og arbejdsulykkeperiode. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ses at have haft transaktioner/hævninger i Danmark i disse perioder, jf. klagerens kontoudtog. Endeligt har Landsskatteretten lagt til grund, at i de enkelte tilfælde, hvor der ud fra klagerens kontoudskrifter ses en transaktion/betaling i Danmark i forbindelse med klagerens barsel og ferie, er tale om en forsinkelse af konteringen i udskriften grundet weekender og helligdage, og at dette derfor ikke er et udtryk for, at klageren i disse dage har opholdt sig i Danmark.

Landsskatteretten har videre lagt til grund, at det forhold, at klageren har afholdt barsel fra den 28. januar 2019 til den 8. februar 2019 ikke anses som en del af klagerens fastlagte livsvaner, og barselperioden må anses som forbigående. Dog har retten videre lagt vægt på, at idet barselsperioden alene har en tidshorisont på 14 dage, har barselsperioden ikke medført en væsentlig ændring i klagerens personlige forhold, som hvis denne indgår i vurderingen af sædvanligt ophold, åbenlyst har indflydelse på vurderingen.

Ud fra OECD’s kommentarer finder Landsskatteretten herefter, at klagerens barselsperiode skal indgå i vurderingen af klagerens sædvanlige ophold i indkomståret 2019.

Dertil kommer klagerens rejsedage, der efter praksis tæller med som ophold i begge lande, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.199.LSR. Som følge af, at klageren alene har fremlagt tre læsbare brændstofkvitteringer som dokumentation for sin befordring mellem Danmark og Polen, og at klageren ikke har fremlagt en opgørelse over antal dage med ophold i Danmark og Polen, er det ikke muligt at fastlægge klagerens rejsedage og derved opgøre fuldstændigt, hvilke dage der skal tælles med som ophold i både Danmark og Polen. Retten bemærker i den forbindelse, at en optælling af rejsedage i overensstemmelse med Skattestyrelsens løsning, hvor rejsedagene placeres henholdsvis på sidste opholdsdag i Polen inden en arbejdsdag, samt på sidste arbejdsdag i Danmark, ikke ville medføre et andet resultat, idet forskellen på opholdsdagene i Danmark og i Polen ville forblive den samme.

Landsskatteretten finder herefter, at det ikke ud fra opgørelsen af klagerens opholdsdage kan afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal anses for at have været hjemmehørende. Retten henviser herved til, at klageren ifølge opgørelsen ekskl. rejsedage alene har opholdt sig 19 dage mere i Danmark end i Polen i indkomståret 2019, og at forskellen i opgjorte opholdsdage derved er så begrænset, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan konkluderes, i hvilken stat klageren sædvanligvis har haft ophold. Der henvises herved til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.199.LSR, hvor retten konkluderede, at en forskel på 27 opholdsdage var for lille til, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at klageren havde opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark.

Klageren skal derfor anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor klageren har været statsborger, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c.

Klageren har været statsborger i Polen i indkomståret 2019 og har dermed også været skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Klageren har derfor kunnet anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D og været berettiget til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.

Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst i indkomståret 2019 har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juni 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdom af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 26. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.199.LSR, fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst i ét land og samtidig have sædvanlig bopæl i et andet land i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2019 har været i Danmark i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, idet klageren har arbejdet hos [virksomhed1] A/S i en tidsubegrænset stilling siden 7. maj 2007, hvor klageren har lagt sin samlede arbejdsindsats, ligesom klageren har modtaget barsels- og sygedagpenge fra Danmark, betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag i Danmark og haft en dansk bankkonto i indkomståret 2019.

Derudover har retten lagt vægt på, at klageren siden den 4. juli 2007 har været tilmeldt det danske folkeregister, og at klageren har været registreret med bopæl på adressen [adresse1], [by1] siden den 4. juni 2007, hvor klageren har lejet en lejlighed. Klagerens sædvanlige transport til og fra arbejdspladsen er derfor med al sandsynlighed som udgangspunkt sket til og fra bopælsadressen i Danmark. Dette ses i sammenhæng med, at klageren har oplyst, at klageren har arbejdet 149 dage i Danmark, og at klageren har kørt til Polen ca. 40 gange i indkomståret 2019.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som derved ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt i stedet berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen, men som følge af, at afstanden herimellem alene udgør 13,4 km tur/retur, og dermed ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.