Kendelse af 29-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2024

Journalnr. 21-0035637

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Overskud af virksomhed	217.941 kr.	0 kr.	217.941 kr.
Indkomståret 2018
Overskud af virksomhed	172.360 kr.	0 kr.	172.360 kr.
Udbetalinger fra [virksomhed1] IVS maskeret udlodning	335.642 kr.	0 kr.	335.642 kr.
Hjemvisning for indkomstårene 2017 og 2018	-	Ja	Nej

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået i Skattestyrelsen, fordi klageren og dennes ægtefælle ikke har været registreret med skattepligtig indkomst i indkomstårene 2017 og 2018.

Klagerens ægtefælle har været udrejst til Tyskland fra den 1. august 2002 og frem til den 1. august 2019, hvor han blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har været tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. Klagerens søn [person1] har ligeledes været tilmeldt adressen fra den 1. august 2002 og frem til den 10. juni 2019. Klagerens ægtefælle har været tilmeldt adressen siden den 1. august 2019.

Selskabet [virksomhed1] IVS med CVR-nr. [...1] har været registreret på adressen [adresse2], [by2] fra den 7. juli 2018.

Følgende virksomheder har ligeledes været registret på adressen:

•	CVR-nr. [...2][virksomhed2] GMBH., Filial af [virksomhed3] GMBH, Tyskland.
•	CVR-nr. [...3][virksomhed4]
•	CVR-nr. [...4][virksomhed5] v/[person2]

[virksomhed3], Filial af [virksomhed3]. GMBH, er registreret som en filial af et tysk selskab. Startdato 27.07.2007 og ophørsdato den 01.09.2008. Hovedselskabet er registreret med hjemsted i Tyskland. Filialbestyrer og direktør i selskabet er ifølge Skattestyrelsens oplysninger klagerens ægtefælle [person3].

[virksomhed4] cvr-nr. [...3] er genstartet den 06.02.2020 under branche 452010 autoreparationsværksteder. Indehaver er [person3].

Virksomheden ”[virksomhed5]” er en enkeltmandsvirksomhed, der er drevet af klagerens svoger [person2]. Virksomheden er drevet under branchekode 452040 Dækservice og under bi-branche kode 771100 Udlejning og leasing af biler samt branchekode 452010 Autoreparationsværksteder m.v. Det ses, at der fra klagerens [finans1]konto finder bankoverførsler sted til virksomheden [virksomhed5].

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i [finans1], konto nr. [...06], som Skattestyrelsen ikke har kunnet afstemme med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger har Skattestyrelsen opgjort til 422.426 kr. for indkomståret 2017 og 334.875 kr. for indkomståret 2018. For indkomståret 2018 er indsætningerne alene opgjort for perioden 1. januar 2018 til og med den 6. juli 2018, hvor den private virksomhed ophører, og driften af virksomheden fortsætter i selskabet [virksomhed1] IVS CVR nr. [...1]. Dog er to indbetalinger vedrørende fakturaer for arbejde udført forud for den 7. juli 2018, men hvor indbetalingerne er sket efter den 6. juli 2018 medtaget.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt, på grund af manglende dokumentation i form af bilag, godkendt fradrag for erhvervsmæssige udgifter med 120.000 kr. for indkomståret 2017 og 95.000 kr. for indkomståret 2018, svarende til henholdsvis 35,6 % og 35,5 % af omsætningen.

Det fremgår af Virksomhedsregisteret, at det er klageren, der den 7. juli 2018 stiftede [virksomhed1] IVS. Klageren er registreret som fuldt ansvarlig deltager, direktør, stifter og reel ejer af selskabet. Selskabets har været registreret under branchekode 452010 autoreparationsværksteder m.v. og med bibranchekode detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Selskabets første regnskabsperiode strækker sig fra den 7. juli 2018 til den 31. december 2019. Selskabet er under tvangsopløsning. Anmodning om tvangsopløsning af selskabet er sendt til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling den 9. oktober 2020 på grundlag af manglende indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Skattestyrelsen har ligeledes i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i [finans1], konto nr. [...06], som Skattestyrelsen har anset for at stamme fra omsætning i selskabet, samt andre midler udtaget fra selskabet. Beløbet som Skattestyrelsen har opgjort til 335.642 kr., har skattestyrelsen anset for maskeret udbytte/udlodning fra selskabet.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 217.941 kr. som overskud af virksomhed. For indkomståret 2018 er overskud af virksomhed forhøjet med 172.360 kr. Endvidere er den skattepligtige indkomst forhøjet med 335.642 kr. for indkomståret 2018 som maskeret udbytte/udlodning.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Overskud af uregistreret virksomhed og salgsmoms af omsætning samt udtagne midler fra selskabet [virksomhed1] IVS

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for Skatteforvaltningen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt. for indkomståret 2018 (lov nr. 1535 af 19. december 2017) og for indkomståret 2017 i den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 1 for indkomståret 2018 og i den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 1 for indkomståret 2017. Du har ikke reageret på, at ansættelsen af indkomsten var for lav. Du har modtaget en online årsopgørelse for 2017 og 2018. Du har ikke tilføjet oplysninger om indkomst efter du har modtaget årsopgørelserne.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til. Kopi af kontoudskrifter fra [finans1] og [finans2] for 2017 og 2018 er vedlagt sagen som bilag 5.

Indbetalingerne, som vi ikke har kunnet afstemme til dine indkomstforhold, har vi indtastet i regneark. Se vores opgørelse under bilag 1.

Indsætningerne i form af bankoverførsler fra personer og virksomheder samt kontantindsætninger anses som skattepligtig indkomst, idet du ikke har dokumenteret, at disse eventuelt stammer fra skattefrie- eller allerede beskattede midler. Se praksis i SKM2008.905.HR om dokumentationskrav. Efter praksis er det dig, der skal dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke skal beskattes.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at du har haft indtægter, som ikke er oplyst til os, og vi anser dig for at have drevet uregistreret virksomhed. Vi vurderer, at du har drevet uregistreret virksomhed med autoværksted og beslægtet virksomhed hertil i indkomståret 2017 og i indkomståret 2018 frem til stiftelsen af selskabet [virksomhed1] IVS den 07.07.2018.

Det er desuden vores opfattelse, at du har udtaget midler i form af pengestrømme fra selskabet [virksomhed1] IVS efter din stiftelse af selskabet. Indkomst der ikke er beskattet i indkomståret 2018. Se herom senere i afsnittet.

Uregistreret virksomhed – overskud af virksomhed og opgørelse af salgsmoms af omsætning

Vi har opgjort de indsætninger på din private [finans1] konto nr. [...06] som vi vurderer stammer fra skatte- og momspligtig omsætning, ved drift af selvstændig uregistreret enkeltmandsvirksomhed under bilag 1.

Vi har beregnet salgsmoms af omsætningen. Opgørelsen af den kvartalsvise moms for perioden 01.01.2017 – 30.06.2018 er vedlagt som vores bilag 2.

Vi har markeret enkelte indbetalinger med farve under vores opgørelser. Der er tale om indbetalinger, der finder sted på din [finans1] konto efter din stiftelse af selskabet [virksomhed1] IVS, men som vi finder er fakturaer med moms for ydelser og varer, der er leverede før den 07.07.2018. Disse skal derfor medregnes som omsætning inkl. moms i din uregistrerede enkeltmandsvirksomhed, da der er tale om leverede ydelser/varer inden opstart af selskabet. Se f.eks. fakturanummerrækkefølgen som indikation herpå.

Vi lægger til grund, at der er tale om erhvervsmæssig drift på baggrund af transaktionsteksterne på kontoudtogene. Den overvejende del af indbetalingerne er tekstet med fakturanumre og anden tekst der indikerer, at der er tale om betalinger for levering af f.eks. værkstedsydelser i form af autoreparationer. Se vores fremhævede markeringer i opgørelserne.

Det er vores opfattelse, at du også før stiftelsen af selskabet [virksomhed1] IVS har drevet virksomhed med autoreparationsværksted og detailhandel med biler eventuelt i forening med din ægtefælle.

Det er ligeledes vores vurdering, at driften kan være sket fra adressen [adresse2], [by2]. Fra samme adresse hvor selskabet [virksomhed1] IVS er registreret.

Vi finder desuden, at der finder usædvanlige dispositioner sted på dine bankkonti.

Der finder kontanthævninger sted i et betydeligt omfang på din private [finans1] konto. Der er hævet 224.700 kr. kontant i danske kroner via automatudbetalinger i 2017 og 336.700 kr. i 2018. Se vores opgørelse under bilag 4. Disse kontante pengestrømme formoder vi er anvendt til betaling af faste- og løbende private udgifter, der er hævet på din private konto nr. [...88] i [finans2] bank.

Der finder en række kontantindsætninger sted på denne konto, se kontoudtog fra [finans2] under bilag 5. Det er vores formodning, at der er tale om den samme kontante pengestrøm, der hæves i automater i [finans1] afdelinger. Der er efter vores opfattelse tale om usædvanlige dispositioner med kontanthævninger i det nævnte omfang i [finans1], hvorefter formentlig samme pengestrøm kontant indsættes i [finans2]. Efter vores opfattelse ville det have være sædvanligt, at der i stedet fandt bankoverførsler sted.

Dette indikerer også, at der er en yderligere kontant beholdning i virksomheden, som vi ikke kender til.

Skat (omsætning og skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter)

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen. Regnskabet skal opfylde de krav, der er fastsat af skatteministeren. Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 for indkomståret 2018 og for indkomståret 2017 i § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Du har pligt til at sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1 for indkomståret 2018 og for indkomståret 2017 i den dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.

Du har ikke sendt os regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Reglerne om skøn står i skattekontrollovens § 74, jævnfør § 6, stk. 3 og § 53, stk. 3 for indkomståret 2018 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). For indkomståret står det i § 5, stk. 3, jævnfør § 3, stk. 4 og § 6, stk. 1 og stk. 6 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Vi har opgjort indsætningerne på din [finans1] konto til i alt 422.426 kr. inkl. moms for 2017 og 334.200 kr. inkl. moms for 2018 vedrørende omsætning i uregistreret virksomhed. Se vedlagte bilag 1.

Indsætningerne ekskl. moms anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysning- er om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi forhøjer derfor din indkomst med 337.941 kr. ekskl. moms for indkomståret 2017 og 267.300 kr. ekskl. moms for indkomståret 2018 vedrørende ikke medregnet skattepligtig salg af varer og ydelser i din erhvervsmæssige drevne virksomhed. Se bilag 1. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi har opfordret dig til at sende os dokumentation for dine indsætninger på bankkontiene, hvis du ikke mener, at beløbene er skattepligtige. Du har ikke sendt os dokumentation.

Du har den 14.01.2021 oplyst, at du er uvidende om denne sag og indholdet deri, og kan ikke svare på det fremsendte materiale.

Vi finder ikke, at dette kan føre til et andet resultat.

Du har ikke sendt os dokumentation for erhvervsmæssige udgifter. Du har ikke sendt os bogføring og udgiftsbilag vedrørende fradragsberettigede udgifter i din virksomhed.

Virksomhedens udgifter kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, såfremt de er fradragsberettigede efter reglen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne skal dokumenteres. Det står i bogføringslovens § 9, stk. 1.

En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2004.162.HR.

Hvis du ikke kan fremlægge dokumentation for, at du har afholdt udgifter til køb af varer og ydelser, har du som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Det fremgår af SKM2008.4.HR.

Vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af udgiften, hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis.

Vi har dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter. Det fremgår af SKM 2013.493.VLR.

Vi kan se af teksten til hævningerne på dine bankkonti, at du har afholdt erhvervsmæssige udgifter i din virksomhed. Disse er dog ikke dokumenterede ved bilag og regnskab, hvilket som udgangspunkt er et krav. Desuden er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt de mange foretagne [finans3] betalinger til udlandet vedrører private udgifter eller eventuelt erhvervsmæssige udgifter.

Vi har dog under vores bilag 3 opgjort samtlige hævninger i [finans1] for et forsigtigt skøn over udgifterne. Se bilag 3 og bankkontoudtog under bilag 5.

Vi har markeret kontanthævningerne med en ”brun” farve. Disse anser for vi for værende rent private hævninger. Hævningerne har du efter vores opfattelse kontant indsat på din [finans2] konto til betaling af private udgifter.

Hævninger på den [finans1] konto som vi anser for værende rent private hævninger har vi markeret med ”lilla” farve under vores bilag 3.

De hævninger som vi skønner kan være erhvervsmæssige fradragsberettigede udgifter har vi markeret med ”grå” farve. Disse hævninger har vi opgjort til i alt 94.109 kr. for indkomståret 2017. Frem til selskabsoprettelsen den 07.07.2018 har vi opgjort de skønnede erhvervsmæssige fradragsberettigede udgifter til 35.394 kr. for 2018.

De øvrige hævninger herunder de udenlandske overførsler via [finans3] er uden farvemarkeringer. Disse kan vi ikke vurdere på det foreliggende grundlag.

Betalingerne og kontanthævninger på [finans2] kontoen har vi vurderet at være rent private hævninger De hævninger som er foretaget i [finans2] (se kontoudtog under bilag 5) har vi vurderet er rent private hævninger. Der er tale om overførsler vedrørende f.eks. huslejebetalinger, udenlandske betalinger for adgang til udenlandsk tv og sociale medier, ophold i udlandet, valutahævninger, køb af model fly/biler og hævninger i supermarkeder.

Vi skønner virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til i alt 120.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2017 ud fra de foreliggende oplysninger og til 95.000 kr. for indkomståret 2018. Skønnet svarer til 36 % af den omsætning vi har opgjort ekskl. moms for 2017 og 2018.

Vi nedsætter derfor din indkomst med 120.000 kr. for 2017 og 95.000 kr. for 2018 vedrørende skønnede fradragsberettigede udgifter.

Overskud af virksomhed til beskatning udgør herefter i alt 217.914 kr. for 2017 og 172.360 kr. for 2018.

Vi har vurderet, at der ikke er øvrige udgifter, der er tilstrækkeligt dokumenterede til, at der umiddelbart kan gives fradrag.

Vi vurderer desuden på det foreliggende grundlag, at du udover nævnte indtægter, har haft yderligere udokumenterede indtægter i form af kontante afregninger. Dette begrundes med, at der finder kontante indsætninger sted på bankkontiene, hvilket indikerer, at der findes en kontant beholdning ved siden af, som vi ikke kender til. Desuden er der umiddelbart ”spring” i fakturarækkefølgen, på de bankoverførsler, der finder sted til din [finans1] konto. Det anses derfor for sandsynligt, at der har været kontante afregninger.

De udokumenterede indkomster anses at udligne dine udokumenterede eventuelle fradragsberettigede driftsudgifter, ligesom de samtidig udligner for eventuelle periodiseringsproblematikker.

(...)

Udtagne midler fra selskabet [virksomhed1] IVS

Du har oprettet iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS med start den 07.07.2018.

Selskabet er kvartalsvis momsregistreret den 07.07.2020.

Selskabet har ikke selvangivet indkomst for indkomståret 2018 (regnskabsperioden 07.07.2018 – 31.12.2019).

Selskabet er under tvangsopløsning.

Der er efter selskabets oprettelse fortsat indbetalinger på din private [finans1] konto, der peger på drift af erhvervsmæssig karakter. Drift, der efter vores vurdering vedrører omsætning i selskabet.

Din private konto i [finans1] anvendes efter vores vurdering som en ”gennemgangskonto”.

Samtlige anførte indbetalinger på din private [finans1] konto fra selskabets oprettelse finder vi at have passeret din økonomi. Se vores opgørelse under bilag 1 – ulovlig udlodning/udtagning af midler fra selskabet [virksomhed1] IVS.

Selve den omstændighed, at midlerne fjernes fra selskabet, vil efter omstændighederne udløse beskatning hos dig.

Du har ikke indsendt en mellemregning med selskabet.

Der foreligger en betydelig sammenblanding med din private økonomi, da din privat konto i [finans1] anvendes privat herunder til betydelige kontanthævninger, der indsættes på din private konto i [finans2] og der finder i øvrigt private hævninger sted på kontoen.

Udtagning af midler fra selskabet behandles efter ligningslovens § 16 E, såkaldte ulovlige aktionærlån.

Et ulovligt aktionærlån er skattepligtigt og beskattes på det tidspunkt, hvor lånet opstår – altså på det tidspunkt hvor du hæver pengene, altså i dette tilfælde, når selskabets kunder overfører betalinger til dig. Der eksisterer ikke et lån skattemæssigt, idet hævningen bliver beskattet.

Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån eller stiller midler til rådighed for en fysisk person, behandles lånet/overførslen efter reglerne om hævninger uden tilbagebetalingspligt efter ligningslovens § 16 E, stk. 1. Reglen gælder ikke kun lån, men også midler der stilles til rådighed. I praksis betyder det, at bankoverførslerne fra selskabets kunder (selskabets omsætning) for perioden 07.07.2018 til 31.12.2018 beskattes som løn eller udbytte hos dig. Betalingerne har passeret din privatøkonomi.

Der er følgende betingelser for, at reglen gælder:

?	Lånet skal ydes af et kapitalselskab og
?	Du skal have en bestemmende indflydelse i selskabet.

Vi anser begge betingelser for at være opfyldte. Reglerne gælder også for anparter i iværksætterselskaber. Der findes ingen skattemæssige særregler vedrørende anparter i iværksætterselskaber. Du er 100 % ejer af selskabet.

De samlede opgjorte overførsler under bilag 1 i alt 335.642 kr. anses derfor for hævet efter ligningslovens § 16 E uden skattemæssig tilbagebetalingspligt. Hævningerne skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Vores konklusion er derfor, at de samlede opgjorte overførsler 335.642 kr., under bilag 1,anses som skattepligtig bruttolønindkomst, der beskattes som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Skattepligtige midler og aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, er som udgangspunkt skattepligtig A-indkomst.

Du hæfter for ikke indeholdt A-skat og am-bidrag efter kildeskattelovens § 68. De ikke indeholdte beløb opkræves som restskat over årsopgørelserne.

De samlede opgjorte bruttooverførsler fra selskabet er i 2018 opgjort til 335.642 kr., hvormed din indkomst forhøjes.

Du har den 14.01.2021 sendt os oplysninger om, at du er uvidende om denne sag og indholdet deri, og kan ikke svare på det fremsendte materiale.

Det er ikke vores opfattelse, at dette kan føre til et andet resultat.

2. Vi ændrer din skat for 2017 - 2018 og din moms for 2017, selvom fristen er udløbet

Skat

Da du som udgangspunkt er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat for 2017 og 2018, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Den almindelige korte frist for at ændre din indkomst for 2017 udløb den 30.06.2019 og for indkomståret 2018 udløb fristen den 30.06.2020.

Fristerne gælder dog ikke, da du ikke har enkle økonomiske forhold, fordi du er selvstændig erhvervsdrivende for indkomstårene 2017 og 2018. Desuden er du hovedaktionær i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven gælder også for anparter i iværksætterselskaber. Du har bestemmende indflydelse i [virksomhed1] IVS, cvr-nr. [...1].

Vi kan derfor efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ændre indkomsten for 2017 og 2018, da du ikke er omfattet af reglerne om kort frist. Reglen står i § 1, stk. 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af 8. april 2015.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Ej rette indkomstmodtager

Det gøres overordnet gældende, at klager ikke er rette indkomstmodtager af de omhandlede indsættelser på klagers bankkonto.

Det gøres gældende, at klager ikke har drevet uregistreret virksomhed, og at klager ikke har kendskab til de i sagen omhandlede indsættelser.

Klagers bankkonti er angiveligt anvendt af hendes ægtefælle. Det er klagers ægtefælle, der har stået for alt omkring økonomi og selskabet. Klager har således på ingen måde deltaget heri. Hun har på intet tidspunkt drevet autoværksted eller lignende. Klager har ikke kompetencerne hertil.

Det er fortsat vores opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klager og ikke momsoplyses hos klager. De almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder, uanset tro, statsborgerskab og familieforhold. Se SKM2009.37.HR.

Det anses for godtgjort, at de betydelige indsætninger, som er foretaget på klagerens konto i banken, stammer fra skattepligtig omsætning.

Der er ikke fremlagt aftaler eller dokumentation for, at indsætningerne ”angiveligt” vedrører klagerens ægtefælle [person3].

Bevisbyrden er ikke løftet alene ved klagerens afgivne forklaringer om, at det angiveligt er ægtefællen, der driver virksomheden og som reelt driver selskabet.

Det burde være muligt, at fremlægge bevis herfor, særligt henset til, at det som oplyst angiveligt er netop ægtefællen, der er rette indkomstmodtager og som pt. er tilmeldt samme adresse som klager.

Fremlæggelse af forklaringer findes ikke alene at kunne tillægges nogen vægt.

Der er f.eks. ikke fremlagt regnskab, bogføringsmateriale samt salgsfakturaer med angivelse af identifikation af sælger. En faktura skal bl.a. indeholde sælgerens registreringsnummer, navn og adresse. Det fremgår af vores opgørelser under bilag 1, at der er udstedt fakturaer, idet transaktionsteksterne ved kundernes betaling henviser til faktura nr. Der foreligger således ikke regnskabsbilag til belysning af virksomhedens drift herunder at det er ægtefællen, der i 2017 og 2018 har drevet virksomheden.

Der er fremlagt påstand om klagers manglende kompetencer.

Reelt kan der også have været kontant aflønnede ansatte i virksomheden, for hvem der ikke er sket lønindberetning herunder kan ægtefællen eventuelt have været ansat.

Det fremgår af lønindberetning for selskabet, at ægtefællen [person3] har været lønansat i selskabet i perioden 01.11.2019 – 31.12.2019, fra på hvilket tidspunkt ægtefællen er tilmeldt adresse i Danmark.

Der kan have været ansatte i øvrigt i virksomheden.

Der finder kontante hævninger sted, som muligvis kan have være anvendt til kontant køb af ydelser. Det er desuden vores opfattelse, at der kan have været yderligere kontante pengestrømme i virksomheden end hvad der fremgår af kontoudtog.

Der foreligger ingen dokumentation for, at indsætningerne er videreoverdraget til ægtefællen. Beløbene er indbetalt og hævet på klagerens bankkonti, hvortil klageren har dispositionsadgang i form af værende kontoindehaver. Beløbene er ikke holdt adskilt fra klagers privatøkonomi i øvrigt. Pengestrømmen er bl.a. anvendt til privatforbrug. Klager har ingen indkomst, men på trods af dette vedligeholder hun et privatforbrug på et rimeligt niveau. Se de faktiske hævninger på bankkonti.

Ifølge det Centrale Person Register (CPR) er ægtefællen registreret som udrejst af Danmark i perioden 01.08.2002 frem til den 08.03.2019.

Ægtefællen er registreret som skatteophørt til Danmark herunder også for de omhandlede år.

Ægtefællen har været registreret som kontoindehaver af en bankkonto i Danmark i de omhandlede år. Der finder ingen bankoverførsler sted til/fra ægtefællens konto i 2017 og 2018.

Uanset om pengestrømmene stammer fra øvrige personer og//eller virksomheders forhold vises retspraksis, at der indtræder beskatning, når det ikke kan godtgøres af klager, at pengestrømmen tilhører andre og at klager ikke er rette indkomstmodtager. Dette gælder, selvom klager alene har udlånt sin konto til ægtefællen. Alene ved udlån af en konto indtræder beskatning, når klager ikke kan dokumentere, at ægtefællen [person3] er rette indkomstmodtager. Se f.eks. SKM2004.87.HR, SKM2012.458.BR og SKM2013.260.BR.

Alene konstruktionen med udlån af kontoen i sig selv må anses for ganske usædvanlig. Se SKM2018.165.BR.

Af retspraksis kan foruden de i afgørelsen nævnte henvises til SKM 2016.434.ØLR,

SKM 2013.613.ØLR, SKM 2020.149.BR, SKM 2019.565.BR., LSR 2017 journalnr. 14-5163709, SKM 2019.565.BR.

Ulovligt kapitalejerlån

Det gøres gældende, at klager intet kendskab har til driften af selskabet. Klager har ikke deltaget i driften af selskabet. Klager har alene været formel stifter af selskabet og registreret som direktør og reel ejer. Det er klagers ægtefælle, der har varetaget driften af selskabet.

Det gøre gældende, at der efter praksis lægges stor vægt på de reelle forhold og i mindre grad den formelle registrering.

Der kan for nærmere også henvises til ovenstående afsnit om rette indkomstmodtager.

Vi finder, at midlerne har passeret klagers økonomi. Det er ikke bevist i form af objektive kendsgerninger, at det er ægtefællen, der reelt har drevet selskabet. Der er alene fremlagt en påstand i form af en forklaring.

Klager har haft en ejers rådighed over selskabets midler. Klager er den reelle ejer af selskabet. Der finder ikke bankoverførsler sted til ægtefællens konto, men til klagers bankkonto.

Det er ikke vores opfattelse, at der findes hjemmel til ikke at beskatte klager af pengestrømmene, idet disse har passeret kapitalejers økonomi.

Det er vores opfattelse, at formålet ville forspildes, hvis beskatningen uden videre kunne ophæves ved henvisning til, at klager ikke har deltaget i driften af selskabet.

Skønnet skattemæssigt fradrag

Det gøres gældende, at det skønnede skattemæssige fradrag, anset til 36 % af omsætningen, er ansat for lavt i en branche, der er præget af meget hård konkurrence.

Det er som udgangspunkt en betingelse for fradrag, at udgiften kan dokumenteres, og det er endvidere et krav, at udgiften har den fornødne forbindelse til indkomsterhvervelsen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for at have afholdt udgifter i et større omfang end det af Skattestyrelsen godkendte. Det af repræsentanten anførte om, at udgifterne stiger ved hård konkurrence kan ikke føre til et ændret resultat. Klageren har ikke fremlagt behørig dokumentation og det er derfor vores opfattelse, at klager ikke er berettiget til yderligere fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af Højesteretsafgørelse gengivet i SKM2004.162.HR, at det er klager, der har bevisbyrden for afholdte fradragsberettigede udgifter. og at der ikke er pligt til at give et skønsmæssigt fradrag, jf. SKM2013.493.VLR (stadfæstelse af SKM2012.742.BR vedrørende skat og SKM 2012.743.BR vedrørende moms).

Der er tale om et behørigt skøn og skønnet skal derfor fastholdes.

(...)”

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i erklæring hos Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes som helhed.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skattestyrelsens indstilling vedrørende omsætning og fradrag, men ikke vedrørende omkvalificering af maskeret udbytte til løn.

Faktiske forhold

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens skat, fordi klageren ingen indkomst har haft i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren har heller ikke været registreret med eventuel virksomhed og har således ikke oplyst resultat af virksomhed eller andre indtægter for indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har bedt klageren om at sende dokumentation for og oplysning om alle klagerens indtægter fra eventuel selvstændig virksomhed og indtægter i øvrigt samt dokumentation for formuebevægelser og kontoudtog fra klagerens bankkonti.

Klageren har ikke sendt materialet til Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen har selv indhentet oplysninger fra klagerens bank jf. skattekontrollovens § 59, stk. 1.

Skattestyrelsen har konstateret, at der har været atypiske bankoverførsler til klagerens konti herunder betydelige kontantindsætninger samt indsætninger som henviser til fakturanr. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at klageren har drevet uregistreret virksomhed med autoværksted og beslægtet virksomhed i indkomstårene 2017 og 2018 frem til stiftelsen af selskabet [virksomhed1] IVS, hvorfor Skattestyrelsen har i sin afgørelse forhøjet klagerens skatteansættelse.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har modtaget udlodninger fra selskabet [virksomhed1] IVS.

Materielt

Omsætning

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de ovennævnte betydelige kontantindsætninger samt fakturaindsætninger stammer fra, at klageren har drevet virksomhed i personligt regi.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatninger, jf. SKM2008.905.H.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

Der er i den forbindelse lagt vægt på størrelsen samt hyppigheden af indsætningerne som fremgår af klagerens personlige bankkonto. Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af teksten på kontoudtoget, at en stor del af indsætningerne relaterer sig til biler, værkstedsydelser i form af autoreparationer eller betaling af fakturanumre.

Skattestyrelsen har endvidere været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3, allerede fordi klageren ikke har udarbejdet et skattemæssigt regnskab.

Klageren har anført, at klageren ikke er rette beskatningssubjekt, og at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal bortfalde for begge indkomstår.

Beløbene er indgået på klagerens konto og der foreligger ikke dokumentation eller oplysninger, der indikerer, at beløbene efterfølgende er tilgået tredjemand eller at klageren ikke har haft den fulde kontrol over dens personlige bankkonto.

Uanset om pengestrømmene stammer fra øvrige personer og/eller virksomheders forhold viser retspraksis, at der indtræder beskatning, når det ikke kan godtgøres af klager, at pengestrømmen tilhører andre og at klager ikke er rette indkomstmodtager.

Selvom der alene er tale om udlån af en konto indtræder beskatning alligevel, når klager ikke kan dokumentere, at ægtefællen er rette indkomstmodtager, jf. SKM2004.87.HR og SKM2012.458.BR.

På den baggrund fastholder Skattestyrelsen, at klageren skal anses for rette indkomstmodtager og have erhvervet ret til pengene indgået på klagerens personlige bankkonto og finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, da klageren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Fradrag

Skattestyrelsen har indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag for omkostninger på 120.000 kr. for indkomståret 2017 og 95.000 kr. for indkomståret 2018 for de udgifter, hvor det tydeligt fremgår af kontoudtoget, at der er tale om udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Klagerens repræsentant anfører, at Skattestyrelsens skønsmæssige opgjort fradrag, må anses for meget lavt og gør gældende, at der skal indrømmes et større skønsmæssigt fradrag.

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige jf. SKM2004.162.HR.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver post være dokumenteret ved bilag.

Skattestyrelsen bemærker, at der er foretaget et forsigtigt skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter på trods af, at klageren ikke har dokumenteret afholdelsen af de erhvervsmæssige udgifter ved bilag og regnskab. Da klager ikke har løftet bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af erhvervsmæssige udgifter, fastholder Skattestyrelsen fortsat afgørelsen på dette punkt.

Maskeret udlodning

Vedrørende de indbetalinger på klagerens private konto, der peger på drift af erhvervsmæssig karakter og som har fundet sted efter oprettelsen af iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS, indstiller Skattestyrelsen, at der er tale om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Klageren anfører, at det er hendes ægtefælle der har stået for alt omkring økonomi og selskabet og at hun på intet tidspunkt har drevet autoværksted eller lignende. Klageren har alene været formel stifter af selskabet og registreret som direktør og reel ejer.

Skattestyrelsen finder, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Klageren har ikke bevist i form af objektive kendsgerninger, at der er ægtefællen, der reelt har drevet selskabet. Der er alene fremlagt en påstand i form af en forklaring.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der er foretaget en række indsætninger på klagerens personlige bankkonto som stammer fra betaling af fakturaer, som er udstedt af [virksomhed1] IVS, hvor klageren er registreret som ejer og direktør i selskabet.

En omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsætter bl.a., at der er et ansættelsesforhold jf. Den juridiske vejledning C.B.3.5.3.3.

Indbetalingerne kan ikke beskattes som yderligere løn, da der ikke foreligger oplysninger om at klageren er ansat i selskabet. Der foreligger ikke en ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet og ifølge sagens oplysninger har klageren ikke fået udbetalt løn fra selskabet tidligere, hvorfor der ikke kan statueres yderligere løn i selskabet.

For så vidt angår fristen for Skattestyrelsens ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018, bemærker Skattestyrelsen at betingelserne og fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 må anses for overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes for indkomstårene 2017 og 2018 med henholdsvis 217.941 kr. og 508.002 kr.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klagers skatteansættelse hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Faktiske oplysninger

Klager er lettisk statsborger og indrejst til Danmark i 1997.

Klager har siden 2003 været gift med [person3], der er britisk statsborger.

Klager har ikke i de omhandlede indkomstår været registreret med en virksomhed, og Klager har heller ikke i de omhandlede indkomstår selvangivet indkomster.

Den 7. juli 2018 blev selskabet [virksomhed1] IVS (herefter Selskabet) stiftet. Klager blev anmeldt som stifter, direktør og reel ejer af selskabet. Selskabet er under tvangsopløsning.

(...)

Anbringender

Ej rette indkomstmodtager

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Klager ikke er rette indkomstmodtager for så vidt angår de i sagen omhandlede indsættelser på Klagers konto.

Af statsskattelovens § 4 fremgår bl.a. følgende:

“Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.

...”

Klager har i de omhandlede indkomstår ikke selvangivet indkomster.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Klager ikke har haft indtægter. Klager er således ikke rette skattesubjekt for så vidt angår disse indsættelser på Klagers konti.

Det gøres videre gældende, at Klager ikke har drevet uregistreret virksomhed, hvorfor Klager således heller ikke har kendskab til de i sagen omhandlede indsættelser på Klagers bankkonti. Klagers konti er angiveligt anvendt af Klagers ægtefælle.

Klager har overfor Skattestyrelsen oplyst, at hun ikke kan svare på Skattestyrelsens spørgsmål, da hun ganske enkelt ikke kender svarene herpå. Klager har også gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at indsættelserne ikke vedrører Klager.

Klager er som tidligere oplyst lettisk statsborger, og det er Klagers ægtefælle, der har stået for alt omkring økonomi og Selskabet. Klager har således på ingen måde deltaget heri.

Klager har på intet tidspunkt drevet autoværksted eller lignende. Klager har ganske enkelt ikke kompetencerne hertil.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af indsættelserne på Klagers konti, idet Klager ikke er rette indkomstmodtager.

Ulovligt kapitalejerlån

Af ligningslovens § 16 E fremgår følgende:

“Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.”

Som tidligere anført har Klager intet kendskab til driften af Selskabet. Klager har ikke deltaget i driften af Selskabet. Klager har alene været formel stifter af selskabet og registreret som direktør og reel ejer.

Det er imidlertid reelt Klagers ægtefælle, der har varetaget driften af Selskabet.

Det er som bekendt efter praksis i mindre grad den formelle registrering, der er afgørende for, hvordan et givent forhold skal bedømmes. Der lægges efter praksis stor vægt på de reelle forhold.

Hvis der måtte være grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16 E, kan dette imidlertid ikke ske hos Klager, der alene formelt har været registreret som ejer og direktør.

Skønnet skattemæssigt fradrag

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fremgår følgende:

“Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;”

Hvis man mod forventning måtte nå frem til, at Klager er rette skattesubjekt i forhold til indsættelserne på Klagers konti, gøres det gældende, at det skønnede skattemæssige fradrag er sat for lavt.

Fradraget er skønsmæssigt ansat til 36 % af omsætningen, hvilket må anses at være meget lavt i en branche, der er præget af meget hård konkurrence.

Det gøres således gældende, at de skal indrømmes et større skønsmæssigt fradrag, hvorved overskud af virksomhed nedsættes tilsvarende.

(...)”

På telefonmødet med Skatteankestyrelsen blev følgende oplyst:

”(...)

Repræsentanten pointerede, at det fra klagerens ægtefælle, der har drevet autoværksted først i privat regi og derefter i selskabsform. Klageren var ikke uddannet inden for branchen. Hun havde ingen erfaring inden for branchen.

Ægtefællen havde brugt hendes navn og bankkonto i forbindelse med driften af virksomheden.

Repræsentanten var af den opfattelse, at ægtefællen tidligere havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at han ikke kunne stå som ejer af virksomheden og derfor var det klageren, som formelt stod som ejer af virksomheden.

Det blev aftalt, at jeg skrev til repræsentanten, med de spørgsmål som sagsbehandleren havde til sagen.

Repræsentanten oplyste afslutningsvist, at han havde skiftet arbejdsgiver, og at han ville indsende fuldmagt for, at han repræsenterede klageren. Ligeledes ville han indsende oplysninger om den nye arbejdsgiver.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3. For indkomståret 2018 er lovhjemmelen skattekontrollovens § 74.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket fremgår af SKM2008.905H. Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren ikke er rette beskatningssubjekt, og at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal bortfalde for begge indkomstår.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at klageren ikke er rette skattesubjekt for så vidt angår de omhandlede beløb. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er sket en række indsætninger på klagerens private konto, og der er ikke noget, som indikerer, at pengene skulle være gået videre fra klagerens konto. Beløbene er indbetalt og hævet på klagerens bankkonti, hvortil klageren har dispositionsadgang i form af værende kontoindehaver. Beløbene er ikke holdt adskilt fra klagers privatøkonomi i øvrigt.

Landsskatteretten anser derfor klageren som rette beskatningssubjekt og finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. En fornyet førsteinstansbehandling kan ikke anses for at medføre et andet resultat.

Uregistreret virksomhed – overskud af virksomhed

For så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører indsætninger på klagerens bankkonto fra den 1. januar 2017 og frem til den 6. august 2018, har Skattestyrelsen skønnet resultat af klagerens uregistrerede virksomhed til 217.941 kr. for indkomståret 2017 og 172.360 kr. for perioden 1. januar 2018 til og med den 6. juli 2018.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne på klagerens personlige konto stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten finder endvidere, at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtoget for klagerens personlige konto fremgår, at der er indgået beløb for i alt 422.426 kr. i indkomståret 2017 og 334.200 kr. for perioden 1. januar 2018 til og med den 6. juli 2018. Efter fradrag for salgsmoms udgør beløbene henholdsvis 337.941 kr. og 267.360 kr.

Der er endvidere lagt vægt på, at det i mange tilfælde af kontoudtoget fremgår, at indsætningerne vedrører betaling af fakturanr., henvisning til reparation af bil eller henvisning til bil. Beløbene er indgået på klagerens konto, og der er ikke noget, der indikerer, at beløbene efterfølgende er tilgået tredjemand.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren må anses for at være rette indkomstmodtager og have erhvervet ret til pengene indgået på hendes personlige konto.

Skattestyrelsen har indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag for omkostninger på 120.000 kr. for indkomståret 2017 og 95.000 kr. for indkomståret 2018, svarende til henholdsvis 35,6 % og 35,5 % af omsætningen.

Klagerens repræsentant har anført, at det skønsmæssige fradrag på 36 % af omsætningen må anses for meget lavt, og at der skal indrømmes et større skønsmæssigt fradrag.

Landsskatteretten bemærker, at det er klageren, der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, jf. SKM2004.162.HR. Det er således det klare udgangspunkt, at man alene kan opnå fradrag for driftsudgifter, hvis der foreligger dokumentation for, at disse er afholdt og kan knyttes til virksomhedens drift.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de faktiske afholdte udgifter, men Skattestyrelsen har på trods heraf godkendt et skønsmæssigt fradrag. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at Skattestyrelsens skøn er forkert.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Indsætninger på klagerens konto som vedrører betalinger for fakturaer udstedt af selskabet

For så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører indsættelser på klagerens personlige konto, hvor beløbene stammer for betaling af fakturaer udstedt af selskabet og anset for maskeret udlodning, har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst med 335.662 kr. for i indkomståret 2018.

Klagerens repræsentant har anført, at klager intet kendskab til driften af selskabet, at klageren ikke har deltaget i driften af selskabet, at klageren alene har været formel stifter af selskabet og registreret som direktør og reel ejer, og at det reelt er klagerens ægtefælle, der har varetaget driften af selskabet.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens personlige konto stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der ikke skal beskattet hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtogene for klagerens personlige konto fremgår, at der er indgået 335.662 kr. i indkomståret 2018 som stammer fra betaling af fakturaer, som er udstedt af [virksomhed1] IVS, i hvilket selskab klageren er registreret som direktør og reel ejer.

Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af midlerne indsat på kontoen tilhørende klageren. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er foretaget en række indsætninger på klagerens personlige bankkonto som stammer fra betaling af fakturaer, som er udstedt af [virksomhed1] IVS, og at klageren, der er registreret ejer og direktør i selskabet, har den bestemmende indflydelse.

Overførslerne må anses maskeret udbytte til klageren, som beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.