|
|
Kendelse af 11-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2024
Journalnr. 21-0035658
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Yderligere skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1]. | 2.806.094 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren deltog i 2019 i kommanditselskabet K/S [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter kommanditselskabet, hvori han ejede 6 ud af 100 kommanditistanparter. Kommanditselskabet ejede og drev en udlejningsejendom beliggende [adresse1], [...], [by1], England.
Købet af ejendommen var finansieret ved optagelse af lån i britiske pund hos [virksomhed2] Ltd, og ejendommen var stillet til sikkerhed for lånet.
I forbindelse med salget af ejendommen i oktober 2019 eftergav [virksomhed2] Ltd kommanditselskabet den del af gælden, som ikke blev dækket af salget af ejendommen.
Skattestyrelsen har beregnet størrelsen af kursgevinsten ved gældseftergivelsen til 5.245.637 GBP, svarende til 57.389.902 kr., eller 573.899,02 kr. pr. andel. Størrelsen af kursgevinsten ved gældseftergivelsen er ikke bestridt.
Der er selvangivet en samlet skattepligtig kursgevinst på 10.621.667 kr., hvilket beløb indgår som en del af den samlede kursgevinst ved eftergivelse på 57.389.902 kr. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med yderligere kursgevinst, der fremkommer som 57.389.902 kr. - 10.621.667. kr. = 46.768.235 kr.: 100 x 6 = 2.806.094 kr. Forhøjelsen svarer således til klagerens andel af den yderligere kursgevinst vedrørende hans 6 af de 100 anparter i kommanditselskabet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat klagerens yderligere skattepligtige kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta til 2.806.094 kr.
Som begrundelse er anført:
”...
1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Opgørelse kursgevinst/tab ved indfrielse af gæld
K/S [virksomhed1] har i forbindelse med salget af ejendommen i selskabet den 10. oktober 2019 indfriet restgæld på 307.821 GBP.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, at kursgevinst/tab i fremmed valuta medregnes i den skattepligtige indkomst.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at gevinst/tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinst/tab realiseres (realisationsprincippet)
Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.
Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.
Opgørelse kursgevinst/tab ved indfrielse af gæld
Realiseret kursgevinst | GBP | DKK |
Nettosalgsprovenu | 307.821,00 | |
Låneoptagelseskurs 2006 | 1.103,24 | 3.396.004 kr. |
Kurs indfrielsestidspunkt 10-10-2019 | 828,40 | 2.549.989 kr. |
Realiseret kursgevinst. | 846.015 kr. |
Kursgevinsten ses ikke medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Indkomsten forhøjes med 846.015 kr.
Opgørelse af kursgevinst ved gældseftergivelse
K/S [virksomhed1] har i forbindelse med salget af ejendom fået en gældseftergivelse på 5.245.636 GBP.
Kursgevinstlovens § 20 anfører, at gevinst og tab på gæld, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§21-23.
Da gælden er i fremmed valuta, er du skattepligtig af kursgevinsten på gældseftergivelsen med hjemmel i kursgevinstlovens § 23, se SKM2020.64.LSR.
Der er ikke hjemmel i kursgevinstloven til at fritage fra beskatning ved en resthæftelse. Højesterets dom i SKM2019.627.HR understøtter dette. Det fremgår endvidere af forarbejderne til kursgevinstloven, at loven omfatter alle kursgevinster og kurstab.
I SKM2020.64.LSR anførte Landsskatteretten, at kommanditisten kunne støtte ret på Den juridiske vejledning, hvorfor kommanditisten ikke skulle beskattes, medmindre kommanditisten ikke havde indbetalt sin fulde hæftelse.
SKM2020.64.LSR er anket af Skatteministeriet. Det er spørgsmålet om hvorvidt skatteyderen kunne lægge vægt på Den juridiske vejledning, som er indbragt for domstolene.
Det gøres gældende af Skatteministeriet, at investorerne i SKM2020.64.LSR skal beskattes af hele deres respektive andele af kursgevinsten af frigjort gæld i fremmed valuta, uden hensyntagen til, i hvilket omfang de har indbetalt deres hæftelse til K/S´et.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved optagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.
Idet gælden er blevet eftergivet, er indfrielseskursen -0-
Beregning af kursgevinst til beskatning
Optagelseskurs lån | GBP | DKK | |
Låneoptagelsestidspunkt 2006 | 1.103,24 | 5.352.738,07 | 59.053.547,48 |
Tilgang lån 2019 | |||
Gebyr (LPA Fees) | 850,29 | 116.649,66 | 991.863,06 |
Renter | 842,44 | 84.070,24 | 712.225,74 |
Samlet restgæld / | 1.094,05 | 5.553.457,97 | 60.757.636,28 |
Salgsprovenu | - 307.821,00 | ||
Restgæld efter salg. | 5.245.636,97 |
Gennemsnitskursen for det optagne lån udgør dermed 1.094,05.
Kursgevinst gældseftergivelse | GBP | ||
Gældseftergivelse pr. 31-10-2019 | 5.245.637,97 | ||
Låneoptagelseskurs gennemsnit | 1.094,05 | ||
Indfrielseskurs pr. 31-10-2019 | 828,40 | ||
GBP | Kurs | DKR | |
Optagelseskurs | 5.245.637,97 | 1.094,05 | 57.389.902 kr. |
Indfrielseskurs pr. 31-10-2019 | 0 | 828,40 | 0 kr. |
Kursgevinst | 5.245.637,97 | 57.389.902 kr. | |
Medregnet kursgevinst | 10.621.667 kr. | ||
Yderligere kursgevinst til beskatning | 46.768.235 kr. |
Kursdifference gældseftergivelse lån
Der er fratrukket kursdifference på i alt 2.008.903 kr. Beløbet er opgjort således:
GBP | DKK | |||
Primo gæld [virksomhed2] | 5.352.738 | 44.277.314 kr. | ||
LPAR Fees | 116.650 | 991.863 kr. | ||
Tilskrevne renter 1.1.2019-14.10.2019 | 84.070 | 712.226 kr. | ||
Salgsprovenu til [virksomhed2] 10.10.2020 | - 307.821 | - 2.559.473 kr. | ||
Restgæld pr. 31.10.2019 | 5.245.637 | 43.421.930 kr. | ||
[virksomhed2] eftergivelse af lån pr. 31.10.2019 | Kurs | 8,6606 | 5.245.637 | 45.430.834 kr. |
Kursdifference eftergivelse lån | - 2.008.903 kr. |
Ved beregning af kursdifferencen er anvendt lagerprincippet. Da selskabet anvender realisationsprincippet, kan vi ikke godkende det fratrukne fradrag.
Opgørelse kursgevinst er endeligt opgjort under afsnittet ”Opgørelse af kursgevinst ved gældseftergivelse”
Indkomsten forsøges med 2.008.903 kr.
Samlet indkomstforhøjelse vedr. dine 6 andele (felt 297)
100 andele | 10 andele | |
Kursgevinst ved indfrielse af gæld | 846.015 kr. | 50.761 kr. |
Yderligere kursgevinst ved eftergivelse af gæld | 45.768.235 kr. | 2.806.094 kr. |
Ikke godkendt fradrag for kursdifference | 2.008.903 kr. | 120.534 kr. |
Samlet indkomstforhøjelse (felt 297) | 49.623.153 kr. | 2.997.389 kr. |
...”
Skattestyrelsen har i høringssvar til klagesagen ikke haft bemærkninger.
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til klagerens repræsentants supplerende bemærkninger:
”...
Der er skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremkommet oplysninger, der ændrer vores opfattelse.
I bemærkningerne bliver der anført, at beskatningen af gældseftergivelsen skal sættes lav, da kursgevinsten ikke kan overstige kursværdien af gælden på optagelsestidstpunktet under hensyn til hæftelsesbegrænsningen.
Det fremgår af SKM2019.627.HR, at selvom hæftelse var begrænset ved et non-recourse vilkår, ændrer det ikke ved, at der var tale om en reel hæftelse for det fulde lånebeløb, og at en efterfølgende frigørelse til et lavere beløb end lånebeløbet havde karakter af en kursgevinst.
Da der er tale om reel hæftelse for det fulde lånebeløb ved lånoptagelsen, er det fulde lånebeløb, der indgår ved opgørelse af kursgevinst.
Med hensyn til kursgevinstbeskatningslovens § 24 er det vores opfattelse at gældseftergivelsen ikke er omfattet af bestemmelsen, idet gældseftergivelsen udspringer af en aftale mellem kommanditselskabet og långiveren og ikke mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer, jf. dom af 22. februar 1999, offentliggjort i TfS 1999, 261 H.
...”
Skattestyrelsen har i høringssvar af 26. marts 2024 anført:
”...
Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.
Om sagen fremgår følgende af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
”Sagen angår, om klageren som kommanditist i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] skal beskattes af en opnået gevinst på gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23, som Selskabet fik ved, at Selskabets kreditor, [virksomhed2] Ltd, eftergav Selskabets restgæld til banken, eller om beskatning skal bedømmes efter kursgevinstlovens § 21 om singulær gældseftergivelse.
Sagen angår dernæst, hvorvidt gældseftergivelsen i klagerens tilfælde kan anses som en aftale om en samlet ordning mellem klageren og klagerens kreditorer om bortfald eller nedsættelse af klagerens gæld, hvorefter beskatning vil ske efter kursgevinstlovens § 24.
Sagen angår efterfølgende om transparensprincippet betyder, at der ved beregningen, efter kursgevinstlovens § 26, af kursgevinsten i fremmed valuta som Selskabet fik ved førnævnte gældseftergivelse, skal tages udgangspunkt i gældens kursværdi på baggrund af klagerens formueforhold, på tidspunktet for henholdsvis gældsoptagelsen og gældseftergivelsen og ikke kursværdien for Selskabet.
Sagen angår endvidere, om klageren kan støtte ret på indholdet af Den Juridiske Vejledning, 2015-2, afsnit C.B.1.4.3.3, hvis retten finder, at beskatningen skal ske efter kursgevinstlovens § 23, stk. 1.”
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at gældseftergivelsen i nærværende sag ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24, idet gældseftergivelsen udspringer af en aftale mellem Selskabet og dets kreditor, og ikke en aftale om en samlet ordning mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af kommanditistens gæld, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.64.LSR.
For så vidt angår spørgsmålet, om kursgevinsten ved den singulære gældseftergivelse af gæld i fremmed valuta (pund) skal bedømmes efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, eller efter kursgevinstlovens § 23 Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 10. maj 2021, offentliggjort som SKM2023.146.HR, er det med rette at kursgevinsten er beskattet efter reglen i kursgevinstlovens § 23 om gevinst på gæld i fremmed valuta. I SKM2021.586.ØLR, fandt alle tre dommere, at kursgevinstlovens § 23 har forrang for § 21, og at spørgsmålet om beskatning af kursgevinst ved eftergivelse af kommanditselskabets gæld i fremmed valuta dermed skulle vurderes efter § 23. Østre Landsrets dom er stadfæstet af Højesteret ved dom af 8. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.146.HR.
For så vidt angår det efterfølgende spørgsmålet om, hvordan den skattepligtige kursgevinst skal opgøres efter kursgevinstlovens § 26, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at gældens værdi på tidspunktet for lånoptagelsen udgjorde kurs 100. Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen havde kreditor på tidspunktet for lånets stiftelse sikkerhed som første prioritet i ejendommen beliggende [adresse1], [by1], England. I forbindelse med kommanditselskabets overtagelse af ejendommen i 2006 blev ejendommen værdiansat af en valuar, og med udgangspunkt i denne værdiansættelse blev ejendommen belånt inden for ejendommens handelsværdi. Endvidere er aftalen om lånet indgået mellem uafhængige parter, K/S [virksomhed1] og [virksomhed2] Limited, og lånet er udbetalt til kurs 100, hvorfor det derfor må anses for ydet på markedsvilkår. Det er således alene Selskabets forhold, der lægges til grund ved vurderingen af lånets kursværdi på stiftelsestidspunktet, jf. også SKM 2020.64.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte at gældseftergivelsen i sagen udsprang af en aftale mellem kommanditselskabet og långiveren.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at opgørelsen af den yderligere fortjeneste ved eftergivelsen af lånet er korrekt opgjort til i alt 2.806.094 kr.
Endelig er Skattestyrelsen også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om at det anførte i Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.B.1.4.3.3 ikke med henvisning til lighedsgrundsætningen kan medføre, at beskatningen af kursgevinsten bortfalder, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2023.146.HR, hvor Højesteret udtalte, at det anførte, ikke var forenelig med kursgevinstloven og transparensprincippet, og at Skattemyndighederne således havde været forpligtiget og berettiget til at ændre praksis.
Fra praksis henviser Skattestyrelsen til Landsskatterettens afgørelse af 6. februar 2024 med journalnr. 22-0013637 samt til Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2024 med journalnr. 22-0015402. Begge afgørelser findes i afgørelsesdatabasen for Landsskatteretten (www.afgoerelsesdatabasen.dk).
I begge sager var der tale om et kommanditselskab (K/S) som ejede og drev en udlejningsejendom beliggende i England. I begge sager var spørgsmålet om klagerne som kommanditister i hvert deres kommanditselskaber (K/S) skulle beskattes af en opnået gevinst på gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23, som kommanditselskaberne (K/S) fik ved, at dets kreditorer eftergav dets restgæld til banken, eller om beskatning skulle bedømmes efter kursgevinstlovens § 21 om singulær gældseftergivelse. I begge sager har Landsskatteretten følgende begrundelse:
”Landsskatterettens bemærkninger
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23. Det er ubestridt, at der ikke foreligger en gevinst omfattet af lovens § 22 eller § 24 A, samt at klageren ved gældseftergivelsen har opnået en kursgevinst på gæld i fremmed valuta som opgjort af Skattestyrelsen. I Østre Landsrets dom af 10. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.586.ØLR, fandt alle tre dommere, at kursgevinstlovens § 23 har forrang for § 21, og at spørgsmålet om beskatning af kursgevinst ved eftergivelse af kommanditselskabets gæld i fremmed valuta dermed skulle vurderes efter § 23. Østre Landsrets dom er stadfæstet af Højesteret ved dom af 8. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.146.HR. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.”
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af yderligere kursgevinst ved eftergivelse af lån i udenlandsk valuta på 2.806.094 kr.
Til støtte herfor gør repræsentanten følgende gældende:
”...
Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse af 25. marts 2021, hvor Skattestyrelsen har forhøjet min kundes skatteansættelse for indkomståret 2019 på følgende punkter:
”...
Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse af 25. marts 2021, hvor Skattestyrelsen har forhøjet min kundes skatteansættelse for indkomståret 2019 på følgende punkter:
| • | Kursgevinst ved indfrielse af gæld i fremmed valuta kr. 50.761 |
| • | Yderligere kursgevinst ved eftergivelse af gæld i |
fremmed valuta kr. 2.806.094
Ikke-godkendt fradrag for kursdifference kr. 120.534
Baggrunden er, at min kunde ejer kapitalandele i K/S [virksomhed1], som i 2019 opnåede en gældsnedskrivning fra selskabets engelske kreditor.
Min kundes andel af eftergivelsen udgør ovennævnte beløb.
Ved selvangivelsen indberettede min kunde i overensstemmelse med gældende praksis, som den har fremgået af juridisk vejledning, at der var skattepligt for den andel af eftergivelsen, som modsvarede min kundes resthæftelse, mens resten blev anset for skattefritaget.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der kan bortses fra den i juridisk vejledning beskrevne praksis og at man derfor kan beskatte eftergivelsen i det hele, dvs. også den del, som overstiger resthæftelsen.
Påstand
Der nedlægges påstand om at forhøjelsen skal bortfalde for den andel, som stammer fra gældseftergivelsen, dvs. kr. 2.806.094
Begrundelse for klagen
Klagen er begrundet i følgende indsigelser
- For det første gøres det gældende, at beskatningen af kursgevinsten er i strid med mangeårig fast praksis for nedskrivning af K/S-gæld, jf. juridisk vejledning afsnit C.B.1.4.3.3, version 3.2
- For det andet afvises, at der i KGL § 23 er hjemmel til at beskatte kursgevinst af gældseftergivelse, da § 23 alene omfatter beskatningen af kursgevinst/-tab, som skyldes ændringer i kursværdien af gælden, herunder valutakursændringer
Jeg forbeholder mig ret til at fremsætte uddybende kommentarer til klagen, herunder uddybe begrundelsen.”
Klagerens repræsentant har som følge af Højesterets dom af 8. marts 2023, offentliggjort som SKM2023.146.HR, supplerende anført:
” Hermed uddyber jeg begrundelsen for klagen i ovennævnte sag, hvor Skattestyrelsen har forhøjet mine kunders indkomst, idet min kunder er anset for at være skattepligtige af kursgevinst i fremmed valuta.
Det følger af Højesterets dom af 8. marts 2023, at kommanditister ikke kan støtte ret på den praksis, som i en længere årrække har fremgået af ligningsvejledningen/juridisk vejledning om, at kommanditister ikke beskattes af kursgevinst på fremmed gæld, når resthæftelsen var indfriet.
Højesteret finder, at transparensprincippet for kommanditselskaber bevirker, at kommanditister er skattepligtige efter KGL § 23 uanset om resthæftelsen er indbetalt.
Højesterets dom giver anledning til følgende supplerende indsigelser i sagen.
- For det første gøres gældende, at beskatningen efter kursgevinstloven skal baseres på den reelt opnåede kursgevinst. Det skattepligtige beløb kan dermed ikke overstige den reelle gevinst, sådan som denne kan opgøres efter kursgevinstlovens § 26.
- For det andet må Højesterets udtalelser om transparensprincippet medføre, at gældseftergivelsen skal bedømmes selvstændigt for hver enkelt deltager i forhold til KGL § 24
Ad. 1. Opgørelsen af den opnåede kursgevinst
Det følger af Højesterets dom at kommanditister efter kursgevinstlovens § 23 er skattepligtige af kursgevinst på gæld i fremmed valuta uanset indbetaling af evt. resthæftelse.
Det fremgår ikke direkte af Højesterets dom, at man har forholdt sig nærmere til selve opgørelsen af kursgevinsten, idet man alene har fastslået, at kommanditisterne skal beskattes ud fra den forudsætning, at gælden er eftergivet.
Ifølge kursgevinstlovens § 26 opgøres gevinst og tab på gæld, herunder efter § 23 ud fra forskellen mellem gældens gevinst ved optagelsen og gældens gevinst ved indfrielsen, jf. uddrag fra KGL § 26, stk. 3:
”Stk. 3. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielses-summen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen”
Se også pkt. 112 i cirkulære nr. 134 1992 til den tidligere kursgevinstlov:
” Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen”
Når gevinst og tab skal opgøres, er det derfor afgørende at fastlægge kursværdien af gælden ved både optagelsen og indfrielsen.
Det ses ikke, at Højesteret ved dommen har vurderet hvilke konsekvenser hæftelsesbegrænsningen har for opgørelsen efter kursgevinstlovens § 26, herunder hvilken påvirkning hæftelsesbegrænsningen har for kursværdien af gælden ved optagelsen af gælden.
Det må være en konsekvens af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at beskatningen skal ske på grundlag af gældens reelle økonomiske værdi på de angivne tidspunkter, dvs. på tidspunktet for gældens optagelse og indfrielse, jf. at dette fremgår direkte af lovens ordlyd.
Det må også være en konsekvens af Højesterets brug af transparensprincippet, at værdiansættelsen skal baseres på værdien af gælden hos hver enkelt kommanditist, og ikke for kommanditselskabet, jf. transparensprincippet.
Det afgørende må her være den reelle værdi af gælden for den enkelte skatteyder, baseret på realøkonomiske betragtninger, jf. at dette fremgår af § 26, stk. 3. Højesterets dom kan ikke ændre herved.
I den forbindelse kan der ikke ses bort fra de civilretlige forhold, som gælder for det pågældende låneforhold. Værdien af gælden skal dermed baseres på de realøkonomiske forhold, som gælder for låneforholdet, herunder kan der ikke ses bort fra en hæftelsesbegrænsning.
Jeg kan her henvise til TfS 2000.605 Ø, hvor en gæld i fremmed valuta (DEM) blev anset for at være indfriet til kurs 25 i forbindelse med at lånet blev omlagt til et lån i DKK. Der blev vurderingen af indfrielseskursen lagt vægt på skatteyders økonomiske forhold og de ændrede lånevilkår.
”I TfS 2000 605 Ø (stadfæstelse af TfS 1998 173 LSR) havde en hovedaktionær i 1989 optaget et lån i DEM i sit selskabs tyske datterselskab. I 1993 blev lånet omlagt til danske kroner, og lånevilkårene ændredes væsentligt. Forholdet ansås for indfrielse af det oprindelige lån og stiftelse af et nyt lån. På grundlag af hovedaktionærens økonomiske forhold sammenholdt med de nye vilkår ansattes fordringen til kurs 25, og hovedaktionæren ansås for skattepligtig af en kursgevinst, der blev opgjort som forskellen mellem anskaffelsessummen for det tyske lån og indfrielsessummen, svarende til den nye fordrings kursværdi. For Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle, idet der var kommet oplysninger om, at der forelå en frivillig akkord, jf. TfS 2001 423 H og Skatteministeriets kommentar i TfS 2001 432
I mine kunders tilfælde gælder, at de aldrig har hæftet personligt for gælden, hvorfor den økonomiske værdi af gælden på tidspunktet for påtagelsen af gælden må være lav for mine kunder.
Dette gælder selv om gælden evt. kan anses for at have en højere negativ værdi for kommanditselskabet, jf. at dette ikke er afgørende, når transparensprincippet bringes i anvendelse.
Konsekvensen heraf må være, at værdien af eftergivelsen skal sættes lav, da kursgevinsten ikke kan overstige kursværdien af gælden for mine kunder på optagelsestidspunktet under hensyn til hæftelsesbegrænsningen.
Det gøres på det grundlag gældende, at beskatningen skal nedsættes til den reelle økonomiske gevinst, som opnås ved indfrielsen. Det gøres her gældende, at der ikke i kursgevinstloven er hjemmel til at beskatte af et højere beløb end den reelle gevinst.
Ad. 2. Kursgevinstlovens § 24 - samlet ordning
Højesterets dom tager alene stilling til den skattemæssige behandling efter kursgevinstlovens § 23.
En konsekvens af transparensprincippet må være, at den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse skal vurderes individuelt for hver enkelt kommanditist.
Dette ses også af uddrag fra juridisk vejledning, afsnit C.B.1.4.3.3:
Da K/S'et ikke er et selvstændigt skattesubjekt, skal gældseftergivelsen vurderes i forhold til kommanditisterne. Se TfS 1998,157 og TfS 1998, 158 LSR.”
En konsekvens heraf må være, at det vil bero på en individuel vurdering for den enkelte kommanditist om skattepligten skal vurderes efter kursgevinstlovens § 23 eller andre bestemmelser i kursgevinstloven.
I det omfang eftergivelsen for den enkelte har karakter af en samlet ordning, må det herefter gælde, at den skattemæssige behandling af gældseftergivelsen vil skulle afgøres efter kursgevinstlovens § 24 og ikke § 23.
Dette ses også at fremgå af juridisk vejledning afsnit C.B.1.4.3.3:
”Særligt om gældsreduktion i K/S'er
Ved vurderingen af, hvorvidt en gældsreduktion i et K/S vil medføre en skattepligtig kursgevinst skal det vurderes, hvorvidt gældsreduktionen er omfattet af andre regler i KGL.”
Efter praksis anses en gældseftergivelse for at være en samlet ordning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
| • | Ordningen skal omfatte hovedparten af den usikrede gæld og |
| • | Det må alene være usikrede småkrav, som holdes ude af ordningen, jf. uddrag fra juridisk vejledning, hvor praksis efter kursgevinstlovens § 24 er beskrevet: |
”Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.
Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.”
Når ovennævnte betingelser er opfyldt, vil der foreligge en samlet ordning af den enkeltes gæld.
Andre betingelser kan ikke stilles, når der er tale om at gælden bortfalder som følge af en gældseftergivelse.
I det omfang mine kunder kan dokumentere, at den eftergivne gæld overstiger 50 % af deres usikrede gæld, og at øvrig usikret gæld alene består af småkrav, må konsekvensen herefter være, at gældseftergivelsen for mine kunder skal vurderes efter kursgevinstlovens § 24 og ikke kursgevinstlovens § 23.
Dette vil have den konsekvens, at der alene kan ske beskatning i det omfang gælden set fra kreditors side er nedskrevet til en værdi under fordringens kursværdi.
Her må det qua hæftelsesbegrænsningen gælde, at kreditor ikke kan anses for at have nedskrevet gælden til under kursværdi, jf. at ingen af mine kunder hæfter personligt for gælden.
Konsekvensen af ovennævnte vil med andre ord være, at i det omfang gældseftergivelsen kan anses for en samlet ordning for mine kunder hver især, hvilket afhænger af deres øvrige usikrede gæld, vil eftergivelsen skulle anses for skattefri-taget.”
Klagerens repræsentant har i sine bemærkninger til sagsfremstillingen af 8. marts 2024 anført:
”...
Hermed kommenterer jeg ankestyrelsens indstillinger af 6. februar 2024, hvor ankestyrelsen har indstillet at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes, sådan at mine kunder anses for skattepligtige af den af Skattestyrelsen opgjorte kursgevinst.
Ifølge indstillingen afviser ankestyrelsen indsigelserne, herunder fremgår det, at styrelsen er af den opfattelse, at beregningen af kursgevinsten efter KGL § 26 skal baseres på kommanditselskabets og ikke kommanditisternes forhold.
Indstillingen kan ikke anerkendes, da den må anses for at være i strid med det transparensprincip, som gælder for beskatning af kommanditister, og den fortolkning heraf, som Højesteret har fastlagt ved SKM 2023.146 HR, jf. uddrag fra Højesterets dom fra 2023:
”Efter transparensprincippet beskattes indtægter, herunder kursgevinster, i et kommanditselskab hos deltagerne i selskabet efter de regler, der gælder for beskatning af den pågældende selskabsdeltager.
Efter kursgevinstlovens § 23, 1. pkt., jf. § 12 og § 20, skal fysiske personer medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af lovens § 22 eller § 24 A. Det er ubestridt, at der ikke foreligger en gevinst omfattet af lovens § 22 eller § 24 A.”
Transparensprincippet medfører, at skattesubjektet for beskatningen er kommanditisterne, her fysiske personer, og at beskatningen skal ske efter reglerne og dermed de forhold, som gælder for kommanditisterne.
På det grundlag kan det ikke anerkendes, at den talmæssige opgørelse skal baseres på kommanditselskabets forhold.
Når Højesteret så entydigt fastslår, at beskatningen skal ske ud fra de skatteregler, som gælder for kommanditisterne, samt at transparensprincippet har forrang, kan dette ikke alene være gældende i forhold til KGL § 23, men må også gælde i forhold til kursgevinstlovens øvrige bestemmelser samt skattelovgivningen i øvrigt.
Det må have den følge, at vurderingen af om der foreligger en samlet ordning omfattet af KGL § 24 og beregningen af kursgevinsten efter § 26, dvs. den økonomiske opgørelse tilsvarende vil skulle baseres på kommanditisternes, dvs. her de fysiske personers forhold, da disse er skattesubjekter.
Baseres vurderingen på kommanditselskabet forhold, som ankestyrelsen gør gældende, sikres jo netop ikke transparens.
Højesteret har i 2023-dommen ikke taget stilling til den talmæssige opgørelse, da dette ikke var en del af sagen, og det kan derfor ikke af dommen udledes, at der ved den skattemæssige vurdering kan cherry-pickes, sådan at kommanditselskabets forhold inddrages efter Skattestyrelsens behov.
Ad. Samlet ordning
Som nævnt ovenfor må det fastholdes som en følge af transparensprincippet og Højesterets dom fra 2023, at den skattemæssige bedømmelse skal baseres på kommanditisternes-, og ikke kommanditselskabets forhold.
Det betyder samtidig, at vurderingen af om eftergivelsen skal henføres til § 23 eller § 24 skal baseres på forholdene for hver enkelt kommanditist og ikke kommanditselskabets forhold.
Det kan med andre ord ikke være kommanditselskabet, som er ”debitor” i forhold til KGL § 24, da kommanditselskabet ikke er skattesubjekt og da kommanditselskabet qua transparensprincippet i øvrigt ikke eksisterer i skattemæssig henseende, jf. ordlyden af kursgevinstlovens § 24:
”Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.”
Det fastholdes på det grundlag, at vurderingen af om eftergivelsen må anses for omfattet af KGL § 24 skal baseres på kommanditisternes individuelle forhold.
Det afgørende er her om eftergivelsen anses for en frivillig ordning ud fra følgende kriterier:
- Om ordningen for den enkelte kommanditist omfatter mere end 50 % af den pågældendes usikrede kreditormasse, og hvor kun småkreditorer ikke deltager, og
- Om gælden kan anses for nedskrevet til en fordring under fordringens kursværdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet.
Det gøres gældende, at det der ikke er basis for generelt at afvise at der i mine kunders tilfælde er tale om en situation omfattet af KGL § 24 for de kommanditister, hvor ovennævnte betingelser konkret er opfyldt. Der kan her henvises til, at der ikke er nogen formodning for at kreditor har eftergivet mere end det beløb, som kunne inddrives.
Gældseftergivelsen må på det grundlag anses for skattefritaget for de kommanditister, som opfylder ovennævnte betingelser, da kursgevinstlovens § 24 overruler § 23.
Ad. Talmæssig opgørelse
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at man ved den talmæssige opgørelse efter KGL § 26 vil basere denne på kommanditselskabets og ikke kommanditisternes forhold, jf. uddrag fra indstillingen:
”Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at aftalen om lånet er indgået mellem uafhængige parter, K/S [virksomhed1] og [virksomhed2] Limited, og at lånet er udbetalt til kurs 100. Lånet må derfor anses for ydet på markedsvilkår.
Det er således alene Selskabets forhold, der lægges til grund ved vurderingen af lånets kursværdi på stiftelsestidspunktet.
Det vil sige, at man fra styrelsens side på den ene side fastholder, at kommanditisterne er skattesubjekt efter § 23, men samtidig påstår, at opgørelsen af gældens værdi på stiftelsestidspunket efter § 26 skal baseres på forholdene hos kommanditselskabet, selv om kommanditselskabet ikke er skattesubjekt og ikke eksisterer i skattemæssig henseende.
Skatteankestyrelsens indstilling må anses for at være i strid med kursgevinstlovens § 26.
Efter kursgevinstlovens § 26 skal den talmæssige opgørelse baseres på forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og gældens værdi ved indfrielsen, jf. uddrag fra kursgevinstlovens § 26:
”Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.”
I forhold til gældens værdi må det afgørende være værdien hos skattesubjektet, dvs. hos kommanditisten, og ikke hos kommanditselskabet.
Der kan derfor ikke ses bort fra, hvilken værdi gældsforpligtelsen har hos kommanditisten på de relevante måletidspunkter, dvs. ved gældsoptagelsen og på indfrielsestidspunktet.
Når kommanditisten her har begrænset sin hæftelse, er det ikke i overensstemmelse med kursgevinstlovens § 26, at der ses bort herfra, da hæftelsesbegrænsningen utvivlsomt har en betydning for værdiansættelsen.
Jeg kan her henvise til, at det jo er hæftelsesbegrænsningen, som er skyld i, at gælden overhovedet eftergives. Havde der ikke været en hæftelsesbegrænsning, ville der heller ikke have været en gældseftergivelse. Dette dokumenterer, at der ikke ved den økonomiske opgørelse kan ses bort fra hæftelsesbegrænsningen, da den har en realøkonomisk betydning for kommanditisterne, dvs. skattesubjekterne.
Jeg skal derfor fastholde, at kursgevinsten skal opgøres under hensyn til hæftelsesbegrænsningen sådan at gælden på de relevante måletidspunkter fastsættes under henvisning hertil.
Det afgørende må her være, hvad tredjemand ville kræve for at indtræde i forpligtelsen på de givne måletidspunkter.
Dette gælder både i forhold til værdien ved stiftelsen, og ved indfrielsen, da der ikke er grundlag for at anvende forskellige værdiansættelsesprincipper ved opgørelsen af værdien på de relevante måletidspunkter.
Det er derfor ikke berettiget, at der kun lægges vægt på hæftelsesbegrænsningen ved indfrielsen, mens der ses bort herfra ved stiftelsen.
Jeg skal i den sammenhæng fastholde, at beskatningen også på det grundlag skal nedsættes eller bortfalde, da gælden for kommanditisterne under alle omstændigheder ikke kan anses for stiftet til kurs 100.
Der kan her henvises til, at kursværdien af gælden og størrelsen af den hæftelse for gælden som kommanditisten har påtaget sig, jo også har betydning i andre skattemæssige relationer, herunder har det betydning for, hvilke fradrag kommanditisten kan foretage.
...”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstandene om, at kursgevinstlovens § 21 har forrang for kursgevinstlovens § 23, at gældseftergivelsen skal anses som en aftale om en samlet ordning mellem klageren og klagerens kreditorer efter kursgevinstlovens § 24, og at beregningen af gældseftergivelsen skal ske på baggrund af hver enkelt kommanditists forhold i stedet for kommanditselskabets forhold, jf. kursgevinstlovens § 26. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale, herunder en artikel af Jane Bolander, jf. TfS 2002,916, som ifølge repræsentanten støtter, at det er forpligtelsen hos kommanditisten, der er relevant i forhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 3.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren som kommanditist i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] skal beskattes af en yderligere opnået gevinst på gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23, som kommanditselskabet fik ved, at restgælden til [virksomhed2] Ltd bortfaldt, eller om beskatning skal bedømmes efter kursgevinstlovens § 21 om singulær gældseftergivelse.
Sagen angår dernæst, om gældseftergivelsen i klagerens tilfælde kan anses som en aftale om en samlet ordning mellem klageren og klagerens kreditorer om bortfald eller nedsættelse af klagerens gæld, hvorefter beskatning til ske efter kursgevinstlovens § 24.
Sagen angår endvidere, om transparensprincippet betyder, at der ved beregningen af kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 26, som kommanditselskabet fik ved gældseftergivelsen, skal tages udgangspunkt i gældens kursværdi på baggrund af klagerens formueforhold på tidspunktet for henholdsvis gældsoptagelsen og gældseftergivelsen og ikke kursværdien for kommanditselskabet.
Sagen angår endelig, om klageren kan støtte ret på indholdet af Den Juridiske Vejledning, 2015-2, afsnit C.B.1.4.3.3, hvis retten finder, at beskatningen skal ske efter kursgevinstlovens § 23, stk. 1.
Retsgrundlag
Gevinst ved frigørelse af gæld beskattes efter kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.
For fysiske personer følger det af kursgevinstlovens § 12, at personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens § 1 efter de regler, der er angivet i kursgevinstlovens kapitel 3 og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.
Efter kursgevinstlovens § 20 skal gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23.
Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre gevinsten eller tabet er omfattet af kursgevinstlovens §§ 22 eller 24 A, jf. kursgevinstlovens § 23, 1. pkt., eller medmindre årets nettogevinst eller -tab er under bagatelgrænsen på 2.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 23, 2. pkt.
Efter kursgevinstlovens § 21 skal gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Efter kursgevinstlovens § 24 medregnes gevinst på gæld ved gældseftergivelse ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når eftergivelsen af gælden sker som led i en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved gældspåtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Gevinst og tab på gæld opgøres efter reglerne i kursgevinstlovens § 26. Gevinsten henholdsvis tabet opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at der ikke foreligger en gevinst omfattet af lovens § 22 eller § 24 A, samt at klageren ved gældens bortfald har opnået en kursgevinst på gæld i fremmed valuta.
Højesteret fandt i dom af 22. februar 1999, offentliggjort i TfS 1999, 261, at i relation til kursgevinstloven skulle den gæld, som et kommanditselskab fik eftergivet betragtes som de enkelte kommanditisters gæld, da et kommanditselskab ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at gældseftergivelsen i nærværende sag ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24, idet gældseftergivelsen udspringer af en aftale mellem kommanditselskabet og dets kreditor, og ikke en aftale om en samlet ordning mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af kommanditistens gæld, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.64.LSR.
Herefter er spørgsmålet, om kursgevinsten ved den singulære gældseftergivelse af gæld i fremmed valuta (pund) skal bedømmes efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, eller efter kursgevinstlovens § 23.
I Østre Landsrets dom af 10. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.586.ØLR, fandt alle tre dommere, at kursgevinstlovens § 23 har forrang for § 21, og at spørgsmålet om beskatning af kursgevinst ved eftergivelse af kommanditselskabets gæld i fremmed valuta dermed skulle vurderes efter § 23. Østre Landsrets dom er stadfæstet af Højesteret ved dom af 8. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.146.HR, men Højesterets dom angår ikke, som Østre Landsrets dom, spørgsmålet om forrang.
Landsskatteretten finder med henvisning til Østre Landsrets nævnte dom, jf. også de to landsskatteretsafgørelser af 6. og 7. februar 2024, som er omtalt i Skattestyrelsens høringssvar af 26. marts 2024, at kursgevinsten med rette er beskattet efter reglen i kursgevinstlovens § 23 om gevinst på gæld i fremmed valuta.
Spørgsmålet er dernæst, hvordan den skattepligtige kursgevinst skal opgøres efter kursgevinstlovens § 26.
Transparensprincippet indebærer, at kommanditselskabets skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, og at kommanditisterne beskattes af deres andele af den opgjorte skattepligtige indkomst. Når en skattepligtig kursgevinst skal opgøres, skal opgørelsen således ske på grundlag af kommanditselskabets forhold.
Kommanditselskabet har opnået en kursgevinst, der kan opgøres som forskellen mellem det udbetalte lånebeløb og det beløb, der blev betalt til kreditor efter salget af kommanditselskabets ejendom.
I overensstemmelse med Højesterets dom af 8. marts 2023, offentliggjort som SKM2023.146.HR, skal klageren som kommanditist medregne sin andel af kursgevinsten i den skattepligtige indkomst, jf. transparensprincippet.
Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsens opgørelse af den yderligere fortjeneste ved eftergivelsen af lånet er korrekt opgjort til i alt 2.806.094 kr.
Det anførte i Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.B.1.4.3.3, kan, med henvisning til lighedsgrundsætningen, ikke medføre, at beskatningen af kursgevinsten bortfalder, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2023.146.HR, hvor Højesteret udtalte, at det anførte klart ikke er foreneligt med det overordnede retsgrundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet, hvorfor skattemyndighederne havde været og berettigede og forpligtede til at ændre praksis.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.