Kendelse af 29-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2024

Journalnr. 21-0037196

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2017 til den 31. december 2017
1. kvartal 2017	22.356 kr.	0 kr.	22.356 kr.
2. kvartal 2017	26.784 kr.	0 kr.	26.784 kr.
3. kvartal 2017	11.100 kr.	0 kr.	11.100 kr.
4. kvartal 2017	24.245 kr.	0 kr.	24.245 kr.
Afgiftsperioden 1. januar 2018 til den 6. juli 2018
1. kvartal 2018	19.408 kr.	0 kr.	19.408 kr.
2. kvartal 2018	47.432 kr.	0 kr.	47.432 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået i Skattestyrelsen, fordi virksomhedsejeren (herefter benævnt indehaveren) og indehaverens ægtefælle ikke har været registreret med skattepligtig indkomst i indkomstårene 2017 og 2018.

Indehaverens ægtefælle har været udrejst til Tyskland fra den 1. august 2002 og frem til den 1. august 2019, hvor han blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Indehaveren har været tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. Indehaverens søn [person1] har ligeledes været tilmeldt adressen fra den 1. august 2002 og frem til den 10. juni 2019. Indehaverens ægtefælle har været tilmeldt adressen siden den 1. august 2019.

Selskabet [virksomhed1] IVS, med CVR-nr. [...1] har været registreret på adressen [adresse2], [by2] fra den 7. juli 2018.

Skattestyrelsen har forgæves anmodet virksomhedsejeren om at indsende bankkontoudtog for 2017 og 2018, hvorefter man rettede henvendelse til pengeinstitut, for at indhente oplysningerne herfra. Disse oplysninger modtog man fra pengeinstituttet den 28. september 2020.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af virksomhedsejerens kontoudtog konstateret indsætninger på dennes bankkonto i [finans1], konto nr. [...06], som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger har Skattestyrelsen opgjort til 337.941 kr. for indkomståret 2017 og 267.900 kr. for indkomståret 2018. For indkomståret 2018 er indsætningerne alene opgjort for perioden 1. januar 2018 til og med den 6. juli 2018, hvor den private virksomhed ophører, og driften af virksomheden fortsætter i selskabet [virksomhed1] IVS CVR nr. [...1]. Dog er to indbetalinger vedrørende fakturaer for arbejde udført forud for den 7. juli 2018, men indbetalingerne er sket efter den 6. juli 2018 medtaget.

Skattestyrelsen har opgjort salgsmomsen med udgangspunkt i den opgjorte omsætning til 84.485 kr. for 2017 og 66.840 kr. for 2018.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms, da der ikke foreligger dokumentation for udgifterne i form af behørige købsbilag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms til 84.485 kr. for 2017 og 66.840 kr. for 2018 og ansat momstilsvaret til samme beløb.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Moms:

Det er vores opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed for 2017 og 2018.

Vi mener, at du driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, og din omsætning overstiger 50.000 kr. årligt ifølge vore opgørelser. Se vores opgørelse under bilag 2.

Du havde derfor pligt til at lade dig momsregistrere senest 8 dage inden start af virksomhed. Det står i momsloven § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48.
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1. Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1.

Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og 4.
Du har ikke sendt os et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse af virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 01.01.2017 – 07.07.2018.

Når der drives uregistreret virksomhed opfylder virksomheden ikke sine forpligtelser til at angive og afregne afgifter.

Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Efter opkrævningslovens § 1, stk. 1 finder opkrævningslovens bestemmelser også anvendelse på uregistreret virksomhed.

Vi har med udgangspunkt i vores bilag 2 og kontoudtogene opgjort virksomhedens momspligtige omsætning ud fra indsætningerne på [finans1] konto. Vi har opgjort salgsmomsen kvartalsvis.

Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.
Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1. Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.
Vi mener, at du har drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, og vi forudsætter, at du har opkrævet moms af din omsætning. Virksomheden har derfor pligt til at indbetale momsen til os. Det står i momslovens § 52 a, stk. 6 og stk. 7.

Vi har opgjort salgsmomsen til:

Ikke registreret virksomhed		Salgsmoms
1. kvartal 2017	22.356
2. kvartal 2017	26.784
3. kvartal 2017	11.100
4. kvartal 2017	24.245
I alt salgsmoms 2017	84.485
1. kvartal 2018	19.408
2. kvartal 2018	47.432
I alt salgsmoms 2018	66.840

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.
Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 82.
Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmomsen, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne i form af behørige bilag.

Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr.

Du fik mulighed for fradrag for yderligere udgifter og købsmoms, hvis du sendte os et afstemt regnskab med originale bilag, bogføring i form af kontospecifikationer inden udløbet af fristen på det udsendte forslag. Vi ville herefter vurderer, om der kunne foretages yderligere fradrag og fradrag for købsmoms.

Du har ikke sendt os regnskab, bilag og bogføringsmateriale.

Du har den 14.01.2021 oplyst os, at du er uvidende om denne sag og indholdet deri, og kan ikke svare på det fremsendte materiale.

Dette kan efter vores opfattelse ikke føre til et andet resultat.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Ej rette indkomstmodtager

Det gøres overordnet gældende, at klager ikke er rette indkomstmodtager af de omhandlede indsættelser på klagers bankkonto.

Det gøres gældende, at klager ikke har drevet uregistreret virksomhed, og at klager ikke har kendskab til de i sagen omhandlede indsættelser.

Klagers bankkonti er angiveligt anvendt af hendes ægtefælle. Det er klagers ægtefælle, der har stået for alt omkring økonomi og selskabet. Klager har således på ingen måde deltaget heri. Hun har på intet tidspunkt drevet autoværksted eller lignende. Klager har ikke kompetencerne hertil.

Det er fortsat vores opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klager og ikke momsoplyses hos klager. De almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder, uanset tro, statsborgerskab og familieforhold. Se SKM2009.37.HR.

Det anses for godtgjort, at de betydelige indsætninger, som er foretaget på klagerens konto i banken, stammer fra skattepligtig omsætning.

Der er ikke fremlagt aftaler eller dokumentation for, at indsætningerne ”angiveligt” vedrører klagerens ægtefælle [person2].

Bevisbyrden er ikke løftet alene ved klagerens afgivne forklaringer om, at det angiveligt er ægtefællen, der driver virksomheden og som reelt driver selskabet.

Det burde være muligt, at fremlægge bevis herfor, særligt henset til, at det som oplyst angiveligt er netop ægtefællen, der er rette indkomstmodtager og som pt. er tilmeldt samme adresse som klager.

Fremlæggelse af forklaringer findes ikke alene at kunne tillægges nogen vægt.

Der er f.eks. ikke fremlagt regnskab, bogføringsmateriale samt salgsfakturaer med angivelse af identifikation af sælger. En faktura skal bl.a. indeholde sælgerens registreringsnummer, navn og adresse. Det fremgår af vores opgørelser under bilag 1, at der er udstedt fakturaer, idet transaktionsteksterne ved kundernes betaling henviser til faktura nr. Der foreligger således ikke regnskabsbilag til belysning af virksomhedens drift herunder at det er ægtefællen, der i 2017 og 2018 har drevet virksomheden.

Der er fremlagt påstand om klagers manglende kompetencer.

Reelt kan der også have været kontant aflønnede ansatte i virksomheden, for hvem der ikke er sket lønindberetning herunder kan ægtefællen eventuelt have været ansat.

Det fremgår af lønindberetning for selskabet, at ægtefællen [person2] har været lønansat i selskabet i perioden 01.11.2019 – 31.12.2019, fra på hvilket tidspunkt ægtefællen er tilmeldt adresse i Danmark.

Der kan have været ansatte i øvrigt i virksomheden.

Der finder kontante hævninger sted, som muligvis kan have være anvendt til kontant køb af ydelser. Det er desuden vores opfattelse, at der kan have været yderligere kontante pengestrømme i virksomheden end hvad der fremgår af kontoudtog.

Der foreligger ingen dokumentation for, at indsætningerne er videreoverdraget til ægtefællen. Beløbene er indbetalt og hævet på klagerens bankkonti, hvortil klageren har dispositionsadgang i form af værende kontoindehaver. Beløbene er ikke holdt adskilt fra klagers privatøkonomi i øvrigt. Pengestrømmen er bl.a. anvendt til privatforbrug. Klager har ingen indkomst, men på trods af dette vedligeholder hun et privatforbrug på et rimeligt niveau. Se de faktiske hævninger på bankkonti.

Ifølge det Centrale Person Register (CPR) er ægtefællen registreret som udrejst af Danmark i perioden 01.08.2002 frem til den 08.03.2019.

Ægtefællen er registreret som skatteophørt til Danmark herunder også for de omhandlede år.

Ægtefællen har været registreret som kontoindehaver af en bankkonto i Danmark i de omhandlede år. Der finder ingen bankoverførsler sted til/fra ægtefællens konto i 2017 og 2018.

Uanset om pengestrømmene stammer fra øvrige personer og//eller virksomheders forhold vises retspraksis, at der indtræder beskatning, når det ikke kan godtgøres af klager, at pengestrømmen tilhører andre og at klager ikke er rette indkomstmodtager. Dette gælder, selvom klager alene har udlånt sin konto til ægtefællen. Alene ved udlån af en konto indtræder beskatning, når klager ikke kan dokumentere, at ægtefællen [person2] er rette indkomstmodtager. Se f.eks. SKM2004.87.HR, SKM2012.458.BR og SKM2013.260.BR.

Alene konstruktionen med udlån af kontoen i sig selv må anses for ganske usædvanlig. Se SKM2018.165.BR.

Af retspraksis kan foruden de i afgørelsen nævnte henvises til SKM 2016.434.ØLR,

SKM 2013.613.ØLR, SKM 2020.149.BR, SKM 2019.565.BR., LSR 2017 journalnr. 14-5163709, SKM 2019.565.BR.

(...)

Moms - købsmoms

Det gøres gælden, at der er asymmetri imellem den skattemæssige og den momsmæssige behand- ling af udgifterne. Der er givet et skattemæssigt fradrag, men der er ikke givet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Klager må som minimum indrømmes momsmæssigt fradrag for momsen af de erhvervsmæssige udgifter, der anerkendes skattemæssigt.

Der er henvist til, at det fremgår af Juridisk vejleding afsnit A.B.5.2, at skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven, skal gøres så ”virkelighedsnært så muligt”.

Det ses af nyere Landsskatteretsafgørelser, at skønsmæssig opgjort købsmoms ikke accepteres med henvisning til momsbekendtgørelsens § 82 (fakturakrav), når grundlaget alene er kontoudtog

(...)”

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i erklæring hos Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 28. januar 2021.

Skatteankestyrelsen indstiller at klager for momsperioden 2017-2018 som den momspligtige person har drevet momspligtig virksomhed med reparation m.v. af biler, uden at være momsregistreret. Skatteankestyrelsen er videre enige i, at Skattestyrelsen har været berettiget at ansætte momstilsvaret ud fra indsætninger på klagers bankkonto samt øvrige oplysninger.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse forhøjet klagers momstilsvar, da klager anses for at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed med reparation af biler efter momsloven. Klager har påklaget dette med påstand om, at aktiviteten er foretaget af klagers ægtefælle, og subsidiært at klager skal indrømmes et yderligere momsfradrag, jf. klagers indkomstskattesag.

Klager eller dennes ægtefælle har ikke været momsregistreret, eller har udarbejdet et regnskab for perioden.

Skattestyrelsen erfarede, at der er indsætninger på klagers konto, som henviser til fakturaer eller til ydelser leveret vedr. reparationer eller biler. Dette er heller ikke bestridt. Klager bestrider således ikke, at der er drevet momspligtige virksomhed i form af autoværksted. Klager bestrider alene at dette er udført af klager.

Skattestyrelsen fastholder at klager, må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og er en momspligtig person, jf. momslovens § 3 stk. 1, der har foretaget levering mod vederlag, jf. § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder videre at klager hæfter for ikke betalt og angivet moms, jf. momslovens § 46, stk. 1.

Klageren har haft fuld rådighed over samtlige indsættelser på den omhandlende konto. Der foreligger ikke oplysninger eller dokumentation for, at indsætningerne er videreoverført til andre, eller at momsen er angivet og betalt til myndighederne.

Henset til oplysningerne, herunder teksten på posteringerne på bankkontoudtoget, hyppigheden samt størrelsen af indsætningerne finder Skattestyrelsen fortsat, at indsætningerne stammer fra uregistreret momspligtig virksomhed, hvor der ikke er afregnet moms.

Klager har anført at denne ikke deltager i driften af virksomheden samt at denne ikke har forudsætningerne til at drive den udøvede virksomhedsaktivitet. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at klager, som andre erhvervsdrivende, har kunne benytte sig af ansatte, f.eks. klagers ægtefælle, eller underleverandører til at kunne levere de omhandlende ydelser.

Skattestyrelsen fastholder at klager må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og er en momspligtig person, jf. momslovens § 3 stk. 1, der har foretaget levering mod vederlag, jf. § 4, stk. 1.

Efter Skattestyrelsen opfattelse påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb ikke tilhører klager eller falder uden for momslovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse skærpet henset oplysningerne i sagen og oplysningerne på de enkelte indsætninger.

Endelig har klager ikke, efter Skattestyrelsen opfattelse, løftet bevisbyrden for, at denne ikke er den momspligtige person.

Skattestyrelsen skal endelig henvise til SKM2011.788.VLR. Her fandt Landsretten at uanset om den reelle ejer af virksomheden var en anden person, hæftede sagsøgeren på det foreliggende grundlag for indeholdt A-skat og AM-bidrag samt det manglende momstilsvar.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har klager, lige som i Vestre Landsrets dom, ikke dokumenteret, at klager skulle være uvidende om den momspligtige virksomhed varetaget af dennes ægtefælle. Efter Skattestyrelsens opfattelse hæfter klager derfor for momstilsvaret efter § 46, stk. 1, når omsætningen har passeret klagers privat økonomi, og denne har haft den fulde kontrol over bankkontoen.

Allerede fordi klager ikke har udarbejdet regnskabsmateriale eller bogføring, har Skattestyrelsen desuden været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da Skattestyrelsen alene har været i besiddelse af udskrifter fra klagers bankkonti, har Skattestyrelsen opgjort og forhøjet klagers momstilsvar på baggrund af indsætning som henviser til momspligtige leverede ydelser. Salgsmomsen er fastsat til 20 % af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1. Den talmæssige opgørelse ses ikke bestridt.

Købsmoms

Vedrørende købsmoms fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har fremlagt objektive beviser for, at der er afholdt momsbelagte udgifter, der er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 1.

Det påhviler den momspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette, jf. momslovens § 37.

Den momspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden momspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne momspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Dette skal ske ved fremlæggelse af forskriftsmæssige fakturaer eller dokumenter, som indeholder samme oplysninger som en faktura.

Skattestyrelsen finder fortsat, at klager ikke kan indrømmes momsfradrag for udgifter, da der ikke er fremlagt objektiv dokumentation, så som fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for, at der har været afholdt udgifter med moms, der vedrører klagers momspligtige leverancer, jf. § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsen § 82. Skattestyrelsen henviser bl.a. til SKM2021.456.LSR og SKM2021.629.LSR.

Skattestyrelsen fastholder derfor opgørelsen af salgs- og købsmomsen for perioden.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvist, at betingelserne og fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 må anses for overholdt. Klager ses ikke at bestride at Skattestyrelsen har været berettiget til at opgøre momstilsvaret ud over de ordinær frister i Skatteforvaltningsloven.

Skattestyrelses udtalelse bedes sammenholdt med den tilknyttede skattesag, jeres sagsnr. [sag1].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, momstilsvaret for 1., 2., 3., og 4. kvartal 2017 samt 1. og 2. kvartal 2018 skal nedsættes med henholdsvis 22.356 kr., 26.784 kr., 11.100 kr. og 24.245 kr., samt 19.408 kr. og 47.232 kr.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klageren skal indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms.

Endelig har repræsentanten nedlagt en mere subsidiær påstand om, at momsfastsættelserne for 2017 og 1. og 2. kvartal af 2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Anbringender

Ej rette indkomstmodtager

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Klager ikke er rette indkomstmodtager

for så vidt angår de i sagen omhandlede indsættelser på Klagers konto.

(...)

Moms - salgsmoms

Som anført under anbringender i forhold til skat gøres det gældende, at Klager ikke har drevet en momspligtig virksomhed. Klager er således ikke rette indkomstmodtager eller skattesubjekt.

Når de skattepligtige indtægter skal nedsættes, følger der en forholdsmæssig tilsvarende nedsættelse af salgsmomsen.

Moms – købsmoms

Af momslovens § 37, stk. 1 og 2 fremgår følgende:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2)	den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3)	den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4)	den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”

Skattestyrelsen har som tidligere nævnt ikke givet Klager et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Dette til trods for, at Skattestyrelsen har givet Klager et skønsmæssigt skattemæssigt fradrag.

På den ene side anerkender Skattestyrelsen således et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter skattemæssigt, men på den anden side nægter man et momsmæssigt fradrag for købsmomsen vedrørende disse anerkendte erhvervsmæssige udgifter. Der er således asymmetri i mellem den skattemæssige og den momsmæssige behandling af Klagers påståede uregistrerede virksomhed.

Som det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.B.5.2 Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven, skal skønnet gøres så “virkelighedsnært så muligt”. Følgelig må der nødvendigvis også tages udgangspunkt i, at der momsmæssigt må være visse udgifter. Dette særligt når Skattestyrelsen selv har anerkendt et skønsmæssigt fradrag rent skattemæssigt.

Kort sagt: Enten har den påståede uregistrerede virksomhed haft fradragsberettigede udgifter såvel skattemæssigt som momsmæssigt, eller også har den ikke. At forestille sig, at man kan drive en virksomhed uden erhvervsmæssige udgifter er utopi.

Derfor må Klager som minimum indrømmes momsmæssigt fradrag for momsen af de erhvervsmæssige udgifter, som man anerkender rent skattemæssigt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Salgsmoms

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4.

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Virksomhedens salgsmoms skal opgøres på grundlag af Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed i den sammenholdte skattesag for indkomstårene 2017 og 2018, jf. sagsnr. [sag1], idet det må anses for momspligtig omsætning.

År		Yderligere omsætning	Salgsmoms heraf
2017		422.426 kr.	84.485 kr.
2018		334.200 kr.	66.840 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmoms for 2017 og 2018.

Købsmoms

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. ...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund findes betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt, jf. momslovens § 37.

Der er herved henset til, at virksomhedens regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvorfor dette ikke er egnet som grundlag for opgørelsen af købsmomsen. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt objektive beviser, som understøtter det givne momsfradrag. Det fremlagte materiale i form af kontospecifikationer og saldobalancer kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at momsfradrag kan imødekommes. Virksomheden har således ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaer, afregningsbilag eller anden objektiv konstaterbar dokumentation. Retten bemærker, at det er virksomhedsejerens eget ansvar, at regnskabsmaterialet er fyldestgørende og overholder bogføringsloven.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt yderligere fradrag for købsmoms.

Fristregler

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1 og 2 pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende ordinært varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af angivelsesfristen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at Skattestyrelsen kan foretage en fastsættelse af momstilsvaret efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momsfastsættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En fastsættelse af afgiftstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skattestyrelsen har den 3. december 2020 udsendt forslag om ændring af momstilsvaret for 2017 og 2018 og afgørelse den 28. januar 2021.

Fristen for ordinær genoptagelse momstilsvaret for 3. kvartal 2017 udløb den 1. marts 2021, hvorfor fristen for ordinær genoptagelse af momsfastsættelserne for første, andet og tredje kvartal 2020 ikke kan foretages ordinært.

Retten finder, at klageren må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at angive hele salgsmomsen og dermed ikke angivet virksomhedens korrekte momstilsvar.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en ændring af momstilsvaret kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af momstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette følger af § 32, stk. 2, 3. pkt.

Retten finder, at 6-måneders-fristen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Retten finder, at fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudtogene fra pengeinstituttet, hvilket skete den 28. september 2020. Først fra dette tidspunkt kom SKAT til kundskab om, at der var grundlag for ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelsen den 3. december 2020, og er derfor inden for fristen på 6 måneder.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at momsfastsættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Retten finder, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. er overholdt, da Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 28. januar 2021 og fristen således udløb den 3. marts 2021.

Retten finder derfor, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af momsfastsættelserne for perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 30. september 2017.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.