Kendelse af 02-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-10-2024

Journalnr. 21-0041960

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat selskabets lønsumsafgift for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 til i alt 126.550 kr., idet selskabet, som interessent i en tandlægevirksomhed, har fået overført overskud fra interessentskabet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev ifølge CVR stiftet den 24. marts 2017. Selskabet har siden stiftelsen været registreret under branchekode 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”, og haft til formål at besidde ejerandele i et tandlægeselskab. Selskabets stiftere, der tillige er selskabets reelle ejere, er [person1] og [person2], som hver ejer 50 % af selskabet. [person1] har siden stiftelsen været selskabets direktør, og selskabet tegnes af direktøren eller af den samlede direktion i forening.

Af CVR fremgår det endvidere, at selskabet sammen med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] den 31. marts 2017 har stiftet interessentskabet [virksomhed3] I/S (herefter benævnt [virksomhed3]) under branchekode 862300 ”Praktiserende tandlæger”, og som har det oplyste formål at drive tandlægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i perioden har haft en ejerandel på 51 % af [virksomhed3].

Skattestyrelsen har for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 konstateret, at [virksomhed3] har opgjort og afregnet lønsumsafgift af lønningerne i interessentskabet, hvorimod der i interessentskabet ikke er beregnet og afregnet lønsumsafgift af periodens over-/underskud. Selskabets overskudsandele i [virksomhed3] er overført til selskabet, og udgør i alt 4.098.578 kr. (1.156.941 kr. + 1.384.641 kr. + 1.556.996 kr.).

Videre har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet ikke har angivet og afregnet lønsumsafgift af de modtagne overskudsandele fra [virksomhed3] i den omhandlede periode.

Ifølge selskabets årsrapporter for 2017, 2018 og 2019 vedrører selskabets indtægter hovedsageligt overskudsandelene modtaget af [virksomhed3].

Hertil fremgår det af selskabets årsrapporter, at selskabet gennemsnitligt har haft to ansatte i regnskabsårene 2017 og 2018, og en ansat i regnskabsåret 2019. Lønudgiften i selskabet udgør for perioden henholdsvis 778.000 kr., 1.115.000 kr. og 640.000 kr. Af note 1 i årsrapporten for 2019 fremgår det, at løn og gager vedrører direktionen. Hertil fremgår det af opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for 2019, at begge ejere af selskabet tillige er ansatte i [virksomhed3].

Selskabet har ikke været registreret for lønsumsafgift.

Skattestyrelsen har lagt det af selskabet fremlagte regnskabsmateriale, herunder også regnskaberne for [virksomhed3], til grund for beregning af selskabets afgiftstilsvar i perioden. På baggrund heraf, har Skattestyrelsen opgjort selskabets lønsumsafgiftsgrundlag til i alt 3.071.622 kr. (1.166.044 kr. + 773.067 kr. + 1.132.511 kr.), og beregnet lønsumsafgiften til i alt 126.550 kr. (48.041 kr. + 31.850 kr. + 46.659 kr.):

2017

Årets skattepligtige overskud 365.441 kr.

- Renteindtægter i I/S (616 kr.) – 51 % -314 kr.

+ Renteudgifter i I/S (14 kr.) – 51 % 7 kr.

+ Fratrukket lønsumsafgift i I/S (44.921 kr.) – 51 % 22.910 kr.

Konjunkturudligningsgrundlag 388.044 kr.

Lønudgifter i selskabet 778.000 kr.

Lønsumsafgiftsgrundlag i alt 1.166.044 kr.

Lønsumsafgift heraf 4,12 % 48.041 kr.

2018

Årets skattepligtige overskud -367.874 kr.

- Renteindtægter -22.055 kr.

+ Renteudgifter 3.284 kr.

Årets skattepligtige resultat før renter -386.645 kr.

- Renteindtægter i I/S (12.634 kr.) – 51 % -6.443 kr.

+ Renteudgifter i I/S (1.023 kr.) – 51 % 522 kr.

+ Fratrukket lønsumsafgift i I/S (99.281 kr.) – 51 % 50.633 kr.

Konjunkturudligningsgrundlag -341.933 kr.

Lønudgifter i selskabet 1.115.000 kr.

Lønsumsafgiftsgrundlag i alt 773.067 kr.

Lønsumsafgift heraf 4,12 % 31.850 kr.

2019

Årets skattepligtige overskud 447.744 kr.

- Renteindtægter -28.782 kr.

+ Renteudgifter 22.027 kr.

Årets skattepligtige resultat før renter 440.989 kr.

- Renteindtægter i I/S (18.326 kr.) – 51 % -9.346 kr.

+ Renteudgifter i I/S (566 kr.) – 51 % 289 kr.

+ Fratrukket lønsumsafgift i I/S (118.783 kr.) – 51 % 60.579 kr.

Konjunkturudligningsgrundlag 492.511 kr.

Lønudgifter i selskabet 640.000 kr.

Lønsumsafgiftsgrundlag i alt 1.132.511 kr.

Lønsumsafgift heraf 4,12 % 46.659 kr.

Det ses af Skattestyrelsens opgørelser af lønsumsafgiftsgrundlaget, at de for selskabet opgjorte konjunkturudligningsgrundlag er tillagt de i selskabet udbetalte lønninger til direktionen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ansat selskabets lønsumsafgiftstilsvar til i alt 126.550 kr. for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019, idet Skattestyrelsen har anset selskabet for at være lønsumsafgiftspligtigt af de modtagne overskudsandele fra interessentskabet [virksomhed3].

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Lønsumsafgift

...

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når en virksomhed har lønsumsafgiftspligtig aktivitet, skal virksomheden afregne lønsumsafgift af virksomhedens lønsum med tillæg af overskud/underskud af selvstændig virksomhed, se lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Virksomheden skal opgøre og indbetale lønsumsafgiften af lønsummen for hvert kvartal og regulere beløbet sammen med lønsumsafgiften af overskud/underskud efter regnskabsårets udløb, se lønsumsafgiftslovens § 6a, stk. 1 og § 6b, stk. 1, stk. 3 og stk. 4. Er virksomheden organiseret som et interessentskab skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed, se Den juridiske vejledning afsnit D.B.4.2.4.

I er interessent i [virksomhed3] I/S, som udelukkende afregner lønsumsafgift af lønsummen i interessentskabet. I skal derfor afregne lønsumsafgift af jeres skattepligtige indkomst vedrørende lønsumsafgiftspligtig aktivitet reguleret for lønsumsafgift og renteudgifter/indtægter samt interessentens andel af den i interessentskabet fratrukne lønsumsafgift og renteudgifter/indtægter.

I har ikke været registreret for lønsumsafgift og har ikke opgjort eller afregnet lønsumsafgift af overskudsandelen fra interessentskabet.

Vi har lagt det tilsendte regnskabsmateriale til grund for en opgørelse af lønsumsafgiften således:

[udeladt]

Vi forhøjer din lønsumsafgift for 2017 med 48.041 kr., for 2018 med 31.850 kr. og med 46.659 kr. for 2019.

1.4.1 Skattemæssig konsekvens

Lønsumsafgiften er en erhvervsmæssig udgift, som I kan fradrage i indkomsten. I kan derfor få fradrag for den yderligere lønsumsafgift, som Skattestyrelsen har beregnet på 48.041 kr. for 2017, 31.850 kr. for 2018 og 46.659 for 2019 kr., se statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a.

Vi nedsætter jeres indkomst med 48.041 kr. for 2017, med 31.850 kr. for 2018 og med 46.659 kr. for 2019.

1.4.2 Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets bemærkninger

Tandlægevirksomhed er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Der skal betales lønsumsafgift og lønsumsafgiftsgrundlaget opgøres som virksomhedens lønsum med tillæg af overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst, se lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Afgiften udgør 4,12 % for sådanne virksomheder, se lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1. Interessentskaber udgør ikke selvstændige skattesubjekter, og det er de enkelte interessenter, der skal opgøre den skattepligtige indkomst for hver sin ejerandel sammen med interessentens øvrige indkomst.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit D.B.4.2.4, at er virksomheden organiseret som et interessentskab, skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler særskilt for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed. Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at Skattestyrelsen kan give tilladelse til at anvende en forenklet metode, hvor overskuddet hermed kan opgøres som om, at interessentskabet er én enhed, og derved opgøres som et fælles overskud efter skattelovgivningens almindelige regler.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at udgangspunktet er at lønsumsafgiftsgrundlaget skal opgøres og indberettes af de enkelte interessenter med mindre interessenterne har anmodet Skattestyrelsen om at afregne lønsumsafgiften i interessentskabet ved anvendelse af den forenklede ordning. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i jeres påstand om, at det er interessentskabet, som kravet skal rettes mod.

Selskabet har ikke dokumenteret, at lønsumsafgiften er opgjort efter den forenklede metode og afregnet i interessentskabet. Skattestyrelsen fastholder derfor, at lønsumsafgiften skal afregnes af selskabet for dets overskudsandel.

...”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse af 28. juni 2021 fastholdt den påklagede afgørelse, og afgivet følgende bemærkninger til de i klagen fremkomne oplysninger (uddrag):

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager spørger til hvem der har oplyst at lønsumsafgiften er henført til afregning hos interessenterne. Tandlægen.dk har ved [person3], [virksomhed4] oplyst, at lønsumsafgiften af overskuddet ikke opgøres efter den forenklede metode og skal opgøres/afregnes hos den enkelte interessent, hvilket ligeledes bekræftes af interessentskabets opgørelse og indberetning af lønsumsafgiften, som kun omfatter beregning af lønsummen. Klager har ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation for, at der er aftalt andet i interessentskabet. Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at klager hermed bliver omfattet af lønsumsafgiftsloven og skal afregne lønsumsafgift.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens ansættelse af selskabets lønsumsafgiftstilsvar skal ændres til 0 kr., idet selskabet ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant anført følgende:

”...

Vi klager over, at Skattestyrelsen har pålagt [virksomhed1] ApS lønsumsafgift på trods af, at selskabet ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven.

Selskabet er 51 % interessent i [virksomhed3] I/S, CVR-nr.38536842.

[virksomhed3] I/S er omfattet af lønsumsafgiftsloven og er ifølge loven pligtig til at afregne lønsumsafgift af selskabets lønudgifter og af de to interessenters overskud/underskud i selskabet.

Juridisk hæfter de to interessenter for, at interessentskabet betaler den samlede lønsumsafgift, hvis interessentskabet ikke selv har midler til at betale. Men det er ikke problemstillingen i denne sag.

Jeg er ikke enig i den talmæssige opgørelse af lønsumsafgiften, men den må afvente den principielle afgørelse, hvorefter de tre involverede revisionsfirmaer sammen med Skattestyrelsen kan opgøre beløbet korrekt.

Sagsbeskrivelse

Som begrundelse for min klage henviser jeg for det første til mit notat om sagen af 16. februar 2021, som er vedlagt.

I dette notat beskriver jeg de juridiske overvejelser om hvilke typer af selskaber, der har pligt til at betale lønsumsafgift. Desuden refererer jeg til Den Juridiske Vejledning fra Skat vedrørende regler for interessentskaber ved lønsumsafgift. Det er min holdning, at Skattestyrelsen ikke har rettet sig efter disse regler i denne sag.

Den 24. marts 2021 har Skattestyrelsen fremsendt en afgørelse i sagen. Denne er vedlagt. I afgørelsen er der henvist til mit notat på side 2, punkt 1.2.

Til afgørelsen har jeg følgende kommentarer:

1. Side 2, punkt 1.1. ”Interessentskabet driver tandlægeklinik og afregner lønsumsafgift af løndelen.” – Det er en fejl, at interessentskabets revisor ikke har beregnet lønsumsafgift af det samlede overskud og tillagt det, da det fremgår af loven, at det skal medtages.

2. Side 2, punkt 1.1. ”Lønsumsafgiften af overskuddet er henført til afregning hos interessenterne.” – Hvem har oplyst det eller har taget denne beslutning? [virksomhed1] ApS var ikke vidende om det. Det er ikke i overensstemmelse med lønsumsafgiftslovens ordlyd, samt Den juridiske vejledning.

3. Side 2, punkt 1.1. ”I er ikke registreret for lønsumsafgift og har ikke afregnet lønsumsafgift.” – Selskabet er ikke omfattet af lønsumsafgiftsloven og skal derfor ikke registreres. Tandlæge [person1] forventede, at interessentskabets revisor beregnede lønsumsafgiften korrekt af både lønsum og af overskud, da han tidligere har drevet tandlægeklinik, hvor lønsumsafgiften blev beregnet på denne måde.

4. Side 4, punkt 1.4. Det er korrekt anført i første afsnit, at virksomheden skal opgøre og indbetale lønsumsafgiften af lønsummen for hvert kvartal og regulere med beløbet for lønsumsafgift af overskud/underskud efter regnskabsårets udløb.

5. Side 4, punkt 1.4., afsnit 2. Dette afsnit er ikke korrekt, da der ikke er juridisk belæg for, at det lønsumsafgiftspligtige interessentskab kun afregner lønsumsafgift af lønsummen. Det skal ifølge loven også afregne lønsumsafgift af overskud/underskud. Derfor kan Skattestyrelsen ikke pålægge ikke-afgiftspligtige interessenter at betale lønsumsafgift.

6. Side 4, punkt 1.4, afsnit 3. Der skal naturligvis opgøres og afregnes lønsumsafgift i interessentskabet af interessenternes overskudsandel fra interessentskabet.

7. Side 6, punkt 1.4.2, afsnit 1 og 2. ”Interessentskaber udgør ikke selvstændige skattesubjekter, og det er de enkelte interessenter, der skal opgøre den skattepligtige indkomst for hver sin ejerandel sammen med interessenternes øvrige indkomst.” – Denne regel har især betydning for interessenter, der har forskellige afskrivningsgrundlag, fordi de har forskellige tidspunkter for indtræden i interessentskabet. Derfor vil det skattemæssige overskud blive forskelligt for hver interessent, og derfor kan man kun opgøre overskuddet i forhold til lønsumsafgiften ved at lægge de enkelte interessenters overskud sammen. I nogle tilfælde vil forskellen på afskrivningsgrundlag og særskilte udgifter ikke være særlig stor, og derfor kan Skattestyrelsen give tilladelse til en forenklet metode i forhold til lønsumsafgiftsloven.

8. Side 6, punkt 1.4.2, af snit 3 og 4. Selvom interessentskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, så er interessentskabet et selvstændigt lønsumsafgiftssubjekt! – Derfor har Skattestyrelsen ikke lovmæssigt belæg for det, som er skrevet i afsnit 3 og 4, hvorfor Landsskatteretten bedes se bort fra den påstand, som er anført i de to afsnit. Skattestyrelsens medarbejder drager en forkert konklusion ud fra Den Juridiske Vejledning afsnit D.B.4.2.4.

Konklusion

Afslutningsvis vil jeg bede Landsskatteretten annullere Skattestyrelsens afgørelse af 24 marts 2021 til [virksomhed1] ApS om lønsumsafgift, og pålægge Skattestyrelsen at kræve en ændring af lønsumsafgiften for [virksomhed3] I/S, CVR-nr. [...2] for den omhandlede periode, hvor interessenternes overskud/underskud indregnes. Herved sikres, at Skat modtager det korrekte beløb i lønsumsafgift fra interessentskabet.

...”

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. I den forbindelse redegjorde repræsentanten for sagen i overensstemmelse med indlæggene i sagen. Særligt har repræsentanten gjort opmærksom på, at Skattestyrelsens praksis historisk har været at træffe afgørelse over for interessentskabet. Det er repræsentantens opfattelse, at det er en praksis, som Skattestyrelsen fortsat skal følge, idet interessentskabet er den lønsumsafgiftspligtige person. Det er deraf repræsentantens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at træffe afgørelse over for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset selskabet for at være registreringspligtig for lønsumsafgift for perioden 2017 til 2019, og har ved selskabet opkrævet lønsumsafgift for 2017 med 93.919 kr., for 2018 med 112.819 kr. og med 125.883 kr. for 2019, vedrørende overskud overført fra [virksomhed3], som selskabet er interessent i, og vedrørende lønudgifter afholdt af selskabet.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, fremgår det blandt andet, at varer og ydelser i forbindelse med tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms.

Af lønsumsafgiftsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017), fremgår følgende:

"§ 1.Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19. jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.

(...)

§ 2. Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt.

(...)

§ 4. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

(...)

§ 5. For virksomheder omfattet af § 4 stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget.

(...)

§ 6 a. For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1, skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag skal foretages efter reglerne i § 6 b.

(...)

§ 6 b. Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6 a skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter § 4, stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.”

Af Den juridiske vejledning, afsnit D.B.4.2.4, fremgår følgende:

”Hvis en virksomhed er organiseret som et interessentskab (I/S), skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed.

Told- og Skattestyrelsen har givet tilladelse til en forenklet metode for opgørelse af det over/underskud, der indgår i lønsumsafgiftsgrundlaget for interessentskaber. Over/underskuddet kan opgøres som om, at interessentskabet var én enhed. Det betyder, at der skal opgøres et fælles overskud efter skattelovgivningens almindelige regler, men eksklusiv skattemæssige afskrivninger. I stedet reguleres der med regnskabsmæssige afskrivninger, der dog ikke må overstige de maksimale skattemæssige afskrivninger. Se TfS1992.480TSS.

Dette påvirker naturligvis ikke de faktiske skattemæssige afskrivninger hos den enkelte interessent.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er en forudsætning for anvendelse af den forenklede metode, at alle interessenter i et interessentskab anvender den forenklede fremgangsmåde.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har i den omhandlede periode været interessent i interessentskabet [virksomhed3] med en ejerandel på 51 %, og modtaget overskudsandele fra interessentskabet i overensstemmelse hermed.

De modtagne overskudsandele stammer fra interessentskabets tandlægevirksomhed, og de modtagne overskudsandele fra [virksomhed3] udgør hovedsagelig selskabets indkomst i perioden.

Selskabets to ejere har i perioden tillige modtaget løn og gager fra såvel [virksomhed3] og selskabet.

Tandlægevirksomhed er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf, er aktiviteten omfattet af lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at selskabet, som interessent i [virksomhed3], skal anses for at drive tandlægevirksomhed, og derved omfattes selskabet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Skatteretligt er et interessentskab ikke et selvstændigt skattesubjekt, men derimod et afgiftsmæssigt pligtsubjekt. Hertil finder retten, at det følger direkte af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, at for den del af lønsumsafgiftsgrundlaget, der vedrører det skattemæssige overskud, er det her alene selskabets skattemæssige resultat, der ligger til grund for lønsumsafgiftspligten. Det forhold, at Told- og Skattestyrelsen har givet tilladelse til anvendelse af en forenklet metode for interessentskabers opgørelse af det over/underskud, der indgår i lønsumsafgiftsgrundlaget, ændrer ikke herved.

Interessentskabet [virksomhed3] har i perioden ikke anvendt den forenklede metode til opgørelse af den del af afgiftsgrundlaget, der vedrører over/underskud, og har alene svaret lønsumsafgift af den del af afgiftsgrundlaget, der ifølge lovens § 4, stk. 1, vedrører interessentskabets lønsum.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet som interessent skal afregne lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Hertil kommer, at selskabet tillige anvender en del af indkomstårenes overskudsandele fra tandlægevirksomheden i [virksomhed3] til yderligere løn til selskabets to ejere.

Landsskatteretten finder herved, at selskabet ifalder pligt til at lade sig registrere, angive og afregne afgiften af selskabets overskudsandele og af de af selskabet udbetalte lønninger, da afgiftsgrundlaget overstiger den fastsatte registreringsgrænse i lovens § 2, stk. 2.

Det af repræsentanten anførte om, at selskabets ejere, som ejer majoriteten af interessentskabet, har været ubekendte med interessentskabets opgørelse og afregning af lønsumsafgift, herunder vedrørende de overførte overskudsandele, kan ikke føre til et andet resultat, idet det forhold at overlade opgaven med regnskab til en anden, ikke fritager virksomhedens ejer for ansvar.

Skattestyrelsen har opgjort selskabets lønsumsafgiftsgrundlag inklusive lønninger udbetalt af selskabet, hvilket fremgår af afgørelsens opgørelser af lønsumsafgift for periodens tre indkomstår, uden yderligere begrundelse. Skattestyrelsens afgørelse ses dog ikke at lide af en sådan begrundelses-mangel, at det kan føre til ugyldighed. Det bemærkes herved, at en mangelfuld begrundelse efter omstændighederne kan repareres af Landsskatteretten, hvilket ses foretaget ved denne afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.