|
|
Kendelse af 05-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2024
Journalnr. 21-0043144
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat selskabets lønsumsafgift for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 til i alt 207.866 kr., idet selskabet, som interessent i en tandlægevirksomhed, har fået overført overskud fra interessentskabet.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] IVS (herefter selskabet) blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 27. januar 2017. Selskabet har siden stiftelsen været registreret under branchekode 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber” og har haft til formål at besidde ejerandele i et tandlægeselskab. Selskabet er under frivillig likvidation. Selskabets stiftere, der tillige er selskabets reelle ejere, er [person1] og [person2]. [person1] er selskabets likvidator.
Af CVR fremgår det endvidere, at selskabet sammen med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], den 31. januar 2017 har stiftet interessentskabet [virksomhed3] I/S, CVR-nr. [...2], (herefter benævnt [virksomhed3]) under branchekode 862300 ”Praktiserende tandlæger” med det oplyste formål at drive tandlægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i perioden har haft en ejerandel på 51 % af [virksomhed3].
Skattestyrelsen har for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 konstateret, at [virksomhed3] har opgjort og afregnet lønsumsafgift af lønningerne i interessentskabet, hvorimod der i interessentskabet ikke er beregnet og afregnet lønsumsafgift af periodens over-/underskud. Selskabets overskudsandele i [virksomhed3] er overført til selskabet og udgør i alt 5.061.346 kr. (1.530.470 kr. + 1.802.935 kr. + 1.727.941 kr.).
Videre har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet ikke har angivet og afregnet lønsumsafgift af de modtagne overskudsandele fra [virksomhed3] i den omhandlede periode.
Ifølge selskabets årsrapporter for 2017, 2018 og 2019 vedrører selskabets indtægter alene overskudsandelene modtaget af [virksomhed3].
Selskabets ejere, som i perioden også var de reelle ejere af en del af [virksomhed3], har i regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 begge fået udbetalt løn, pension m.v. af selskabet.Ifølge selskabets årsrapporter har selskabet ikke andre driftsudgifter, bortset fra mindre finansielle omkostninger.
Selskabet har ikke været registreret for lønsumsafgift.
Skattestyrelsen har lagt det af selskabet fremlagte regnskabsmateriale, herunder også regnskaberne for [virksomhed3], til grund for beregning af selskabets lønsumsafgiftstilsvar i perioden. På baggrund heraf har Skattestyrelsen opgjort selskabets lønsumsafgiftsgrundlag til i alt 5.045.277 kr. (1.566.452 kr. + 1.855.062 kr. + 1.623.763 kr.) og beregnet lønsumsafgiften til i alt 207.866 kr. (64.538 kr. + 76.429 kr. + 66.899 kr.):
2017
Årets skattepligtige overskud før renter 26.961 kr.
+ 51 % Renteudgifter i [virksomhed3] (18.860 kr.) 9.619 kr.
+ 51 % Fratrukket lønsumsafgift i [virksomhed3] (53.999 kr.) 27.539 kr.
Konjunkturudligningsgrundlag 64.119 kr.
Løn 1.496.022 kr.
Pension 3.787 kr.
ATP 2.524 kr.
I alt 1.566.452 kr.
Lønsumsafgift heraf 4,12 % 64.538 kr.
2018
Årets skattepligtige overskud 106.623 kr.
+ Renteudgifter 224kr.
Årets skattepligtig resultat før renter 106.847 kr.
+ 51 % Renteudgifter i [virksomhed3] (34.284 kr.) 17.485 kr.
+ 51 % Fratrukket lønsumsafgift i [virksomhed3] (63.334 kr.) 32.300 kr.
Konjunkturudligningsgrundlag 156.632 kr.
Løn 1.687.293 kr.
Pension 4.544 kr.
ATP 6.593 kr.
I alt 1.855.062 kr.
Lønsumsafgift heraf 4,12 % 76.429 kr.
2019
Årets skattepligtige overskud -77.337 kr.
+ Renteudgifter 1.353kr.
Årets skattepligtig resultat før renter -75.984 kr.
+ 51 % Renteudgifter i [virksomhed3] (25.101 kr.) 12.802 kr.
+ 51 % Fratrukket lønsumsafgift i [virksomhed3] (64.841 kr.) 33.069 kr.
Konjunkturudligningsgrundlag -30.113 kr.
Løn 1.643.924 kr.
Pension 4.544 kr.
ATP 5.408 kr.
I alt 1.623.763 kr.
Lønsumsafgift heraf 4,12 % 66.899 kr.
Det ses af Skattestyrelsens opgørelser af lønsumsafgiftsgrundlaget, at de for selskabet opgjorte konjunkturudligningsgrundlag er tillagt de i selskabet udbetalte lønninger.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat selskabets lønsumsafgiftstilsvar til i alt 207.866 kr. for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019, idet Skattestyrelsen har anset selskabet for at være lønsumsafgiftspligtigt af de modtagne overskudsandele fra interessentskabet [virksomhed3].
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:
”...
Sagsfremstilling og begrundelse
- Lønsumsafgift
...
| 1.4. | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse |
Når en virksomhed har lønsumsafgiftspligtig aktivitet, skal virksomheden afregne lønsumsafgift af virksomhedens lønsum med tillæg af overskud/underskud af selvstændig virksomhed, se lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Virksomheden skal opgøre og indbetale lønsumsafgiften af lønsummen for hvert kvartal og regulere beløbet sammen med lønsumsafgiften af overskud/underskud efter regnskabsårets udløb, se lønsumsafgiftslovens § 6a, stk. 1 og § 6b, stk. 1, stk. 3 og stk. 4. Er virksomheden organiseret som et I/S skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for I/S som helhed, se Den juridiske vejledning afsnit D.B.4.2.4.
Selskabet er interessent i [virksomhed3] I/S, som udelukkende afregner lønsumsafgift af lønsummen. Interessenterne skal derfor afregne lønsumsafgift af deres skattepligtige indkomst vedrørende lønsumsafgiftspligtig aktivitet reguleret for interessentens andel af den i interessentskabet fratrukne lønsumsafgift, samt regulerer for renteudgifter/indtægter i interessentskabet.
Selskabet er ikke registreret for lønsumsafgift og har ikke afregnet lønsumsafgift af overskudsandelen fra interessentskabet.
Vi har med udgangspunkt i de modtagne regnskaber opgjort selskabets lønsumsafgift således:
(udeladt)
Vi forhøjer jeres lønsumsafgift for 2017 med 64.538 kr., for 2018 med 76.429 kr. og for 2019 med 66.899 kr.
1.4.1 Skattemæssige konsekvenser
I kan i den skattepligtige indkomst fradrage de erhvervsmæssige udgifter, som medgår til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Lønsumsafgiften er en erhvervsmæssig udgift, som I kan fradrage i indkomsten. I kan derfor få fradrag for den yderligere lønsumsafgift med 64.538 for 2017, 76.429 kr. for 2018 og 66.899 kr. for 2019, som skattestyrelsen har beregnet under punkt 1.4.
Skattestyrelsen nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med 64.538 kr. for 2017, med 76.429 kr. for 2018 og med 66.899 kr. for 2019.
1.4.2 Skattestyrelsen bemærkninger til jeres bemærkninger
I har oplyst, at I ikke er enige i af selskabet skal afregne lønsumsafgift af den overskudsandel, som modtages fra [virksomhed3] I/S. I er af den opfattelse, at det er interessentskabet, som rettelig skal opgøre og afregne lønsumsafgiften, og I henviser i den forbindelse til den juridiske vejlednings afsnit D.B.3, hvor det fremgår, at interessentskaber skal registreres som en virksomhed, og er et klinikfælleskab udformet som et interessentskab, skal klinikfællesskabet registreres og betale lønsumsafgift for alle deltagere i klinikfællesskabet under èt.
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at i samme afsnit i den juridiske vejledning er der henvist til afsnit D.B.4.2.4 med hensyn til opgørelse af overskud for interessentskaber. I dette afsnit fremgår som nævnt under punkt 1.4.1, at er en virksomhed organiseret som et interessentskab, skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed. Skattestyrelsen kan dog give tilladelse til, at opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget for overskuddet efter en forenklet metode og dermed opgøres, som om interessentskabet er èn helhed. Det kræver dog, at alle interessenter i interessentskabet anvender den forenklede metode.
Vi kan ikke se, at interessentskabet har anmodet om en sådan tilladelse. Vi har heller ikke oplysninger om, at der er lavet aftaler interessenterne imellem om, at det er interessentskabet, der afregner lønsumsafgiften af overskuddet. Tværtimod fremgår det af interessentskabets opgørelse af lønsumsafgift, at det udelukkende afregner lønsumsafgift af lønsummen i interessentskabet.
Skattestyrelsen fastholder på den baggrund reguleringerne under punkt 1.4 og 1.4.1.
...”
Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen har i udtalelse af 28. maj 2021 fastholdt den påklagede afgørelse og afgivet følgende bemærkninger til de i klagen fremkomne oplysninger (uddrag):
”...
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Selskabet er interessent i [virksomhed3] I/S, cvr [...2] Det fremgår af interessentskabets årsrapporter. Det fremgår ligeledes af samme årsrapporter, at selskabet modtager overskudsandele fra interessentskabet. Det fremgår af selskabets årsrapport, at selskabets væsentligste aktivitet består i, at eje 51 % af [virksomhed3] I/S.
Interessentskabets drift består af tandlægedrift, som er lønsumsafgiftspligtig jævnfør LAL § 1, stk. 1. Tandlægedrift er omfattet af LAL § 4, stk. 4 og lønsumsafgiften skal opgøres efter metode 4 og skal dermed afregne lønsumsafgift af både lønsum og det skattepligtige overskud. Interessentskabet [virksomhed3] I/S er registreret for lønsumsafgift og opgør og afregner lønsumsafgift af lønsummen. Et interessentskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt og betaler ikke skat. Skattepligten er forankret hos de enkelte interessenter. Det fremgår derfor af den juridiske vejledning afsnit D.B.4.2.4, at er en virksomhed organiseret som et interessentskab, skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed.
Ifølge samme afsnit i den juridiske vejledning forekommer der en mulighed for at afregne lønsumsafgift i interessentskabet, hvor overskuddet i interessentskabet skal opgøres, som om interessentskabet udgør èn enhed. Det betyder, at der skal opgøres et fælles overskud efter skattelovgivningens almindelige regler, men eksklusiv skattemæssige afskrivninger. Det er en betingelse, at alle interessenter i interessentskabet anvender denne metode. Interessentskabet har ikke benyttet denne metode. Interessentskabet afregner udelukkende lønsumsafgift af lønsummen.
Den overskudsandel, som selskabet har modtaget fra interessentskabet, som selskabet har en ejerandel på 51 % af, er et resultat af lønsumsafgiftspligtig virksomhed. Selskabet påstår, at lønsumsafgiften alene kan ske hos interessentskabet, da det er her den lønsumsafgiftspligtige aktivitet foregår. Skattestyrelsen er enig i, at den lønsumsafgiftspligtige aktivitet sker i interessentskabet. Det overskud, der optjenes i interessentskabet, er derfor lønsumsafgiftspligtig. Ifølge LAL § 4, stk. 1 er det den skattepligtige indkomst og ikke det driftsmæssige overskud, der udgør lønsumsafgiftsgrundlaget af overskuddet. Det har den konsekvens, at de enkelte interessenter har mulighed for at fratrække udgifter og skattemæssige afskrivninger i lønsumsafgiftsgrundlaget, hvis interessenten har afholdt dem som led i tandlægedriften i interessentskabet.
I Skattestyrelsens afgørelse er foretaget en opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget, som tager udgangspunkt i selskabets skattepligtige indkomst, da der i selskabet ikke er anden aktivitet. Skattestyrelsen har i opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget tillagt selskabets lønsum, da vi er af den opfattelse at lønnen er udbetalt som led i tandlægedriften. Alternativt ville der skulle tages udgangspunkt i den modtagne overskudsandel fra interessentskabet, som kan ses i afgørelsen samt interessentskabets årsrapporters overskudsfordeling. Overskudsandelen er reguleret for finansielle indtægter og udgifter og den i interessentskabet fratrukne lønsumsafgift, da den modtagne overskudsandel er reguleret hermed. Og disse typer skal holdes uden for lønsumsafgiftsgrundlaget ifølge LAL § 4, stk. 1.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den af selskabets påstand om at selskabet ikke udgør en afgiftspligtig person ikke har betydning i denne sag, når der er tale om overskudsandele fra lønsumsafgiftspligtig aktivitet, og interessenterne ikke har aftalt at anvende den forenklede metode i interessentskabet.
Pligten til at afregne lønsumsafgift af den skattepligtige indkomst vil miste sin betydning, hvis virksomhederne kan indrette sig på en måde, så der ikke afregnes lønsumsafgift af lønsumsafgiftspligtig indkomst.
...”
Skattestyrelsen har den 4. oktober 2024 afgivet følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag):
”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse fra 16. april 2021.
Skatteankestyrelsen indstiller Skattestyrelsen med rette har anset klager for lønsumsafgiftspligtig af overskudsandele modtaget fra [virksomhed3] I/S, samt løn udbetalt fra klager.
Skattestyrelsen foretog en kontrol af klager, som følge af kontroloplysninger. Klager ejer 51 % af [virksomhed3] I/S og modtager overskudsandel herfra. Klager var dog ikke registreret for lønsumsafgift. Skattestyrelsen erfarede at der ikke var afregnet lønsumsafgift i [virksomhed3] I/S af overskuddet, men alene af udbetalt løn, hvorfor dette skulle ske hos interessenterne.
Skattestyrelsen erfarede således at klager som interessent ikke havde afregnet lønsumsafgift af den del af afgiftsgrundlaget som hidrører fra det skattepligtige overskud eller fra lønninger udbetalt fra klager.
Som det fremgår af lønsumsafgiftsloven, skal en virksomhed der har lønsumsafgiftspligtig aktivitet, afregne lønsumsafgift af virksomhedens lønsum med tillæg af overskud/underskud af selvstændig virksomhed, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Er virksomheden organiseret som et interessentskab skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed, se Den juridiske vejledning afsnit D.B.4.2.4, medmindre den forenklede metode anvendes, som er nærmere beskrevet i afsnittet.
Da ikke alle interessenter i interessentskabet har valgt at anvende den forenklede metode for interessentskaber, jf. ovenstående, skal hver interessent opgøre overskud efter skattelovgivningens almindelige regler før finansielle poster, jf. § 4, stk. 1. Skattestyrelsen henviser til at interessentskabet alene har afregnet lønsumsafgift af lønsummen.
Den overskudsandel, som klager har modtaget fra interessentskabet, som klager har en ejerandel på 51 % af, er et resultat af lønsumsafgiftspligtig tandlægevirksomhed.
Det overskud, der optjenes i interessentskabet, er derfor lønsumsafgiftspligtig. Ifølge § 4, stk. 1 er det den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsens har med udgangspunkt i klagers skattepligtige indkomst, jf. klagers egne oplysninger jf. dennes årsrapporter, foretaget en opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget, da der i klager ikke er anden aktivitet. Skattestyrelsen har i opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget tillagt klagers udbetalte lønsum, jf. årsrapporten, da lønnen må anses for udbetalt som led i tandlægedriften. Overskudsandelen er reguleret for finansielle indtægter og udgifter samt den i interessentskabet fratrukne lønsumsafgift, da den modtagne overskudsandel er reguleret hermed. Skattestyrelsen henviser til interessentskabets interne årsrapport.
Skattestyrelsen fastholder afgørelsen herunder den talmæssige opgørelse i sin helhed, som ikke ses bestridt.
Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen at en evt. begrundelsesmangel i Skattestyrelsens afgørelse alene må anses for uvæsentlig.
Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Desuden er det beskrevet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse som minimum skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.
I tilfælde af, at der er tale om et administrativt skøn skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Skattestyrelsen er enige i at der i afgørelsen alene fremgår af den talmæssige opgørelse, at lønudgifter udbetalt af klager skal indgå i afgiftsgrundlaget.
Det fremgår imidlertid klart af Skattestyrelsens beregning af afgiftsgrundlaget for de enkelte indkomstår på side 4 og 5 i afgørelsen, at udbetalt løn er afgiftsgrundlaget. Det må således stå klager klart hvordan grundlaget er opgjort af Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen henviser også til at forslag til afgørelse fra 17. marts 2021 har været i høring hos klager, som ikke har bestridt den talmæssige opgørelse, hverken i høringssvaret fra 7. april 2021 eller i klagen fra 21. maj 2021. Det må således stå klager klart hvordan afgiftsgrundlaget og dermed afgiftstilsvaret er opgjort, lige som denne har haft lejlighed til at kommentere på dette.
Skattestyrelsen bemærker videre at både relevante bestemmelser i lønsumsafgiftslovens og -bekendtgørelsen er gengivet samt at Skattestyrelsen har anført, at der alene er afregnet afgift af lønudgifter afholdt i [virksomhed3] I/S, med ved henvisning til § 4, stk. 1, men ikke af afgiftsgrundlaget hos klager.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens ansættelse af selskabets lønsumsafgiftstilsvar skal ændres til 0 kr., idet selskabet ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven.
Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant blandt andet anført følgende:
”...
Påstand
Det er vores påstand, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at opkræve lønsumsafgift hos [virksomhed1] IVS. Opkrævningen af lønsumsafgift kan alene ske hos [virksomhed3] I/S.
Vores opfattelse og bemærkninger
Tandlægevirksomheder skal betale lønsumsafgift, i det omfang deres aktiviteter er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 momsfritages hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.
Aktiviteterne i [virksomhed3] I/S er momsfriaget efter momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 1 og dermed lønsumsafgiftspligtige, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
En forudsætning for overhovedet at blive omfattet af momsfritagelse og efterfølgende lønsumsafgiftspligt er imidlertid, at man er en afgiftspligtig person omfattet af momslovens § 3, stk. 1.
Afgiftspligtige personer er ifølge momslovens § 3, stk. 1 juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
En afgiftspligtig person kan ifølge Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit D.A.3.1.2.2 være enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse, f.eks.:
| • | aktieselskab |
| • | anpartsselskab |
| • | interessentskab |
| • | enkeltmandsfirma |
| • | konkursbo |
| • | forening |
| • | fond. |
Det er således i denne sag interessentskabet i form af [virksomhed3] I/S, der er den afgiftspligtige person. Dermed er det også [virksomhed3] I/S, der er momsfritaget og lønsumsafgiftspligtig.
Som følge heraf skal lønsumsafgiften alene opkræves hos [virksomhed3] I/S. De enkelte interessenter er således ikke afgiftspligtige personer i relation til tandlægevirksomheden og dermed ikke omfattet af moms- og lønsumsafgiftslovens bestemmelser.
Dette er i overensstemmelse med Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit D.B.3.1, hvorefter ”interessentskaber skal registreres som én virksomhed” samt at ”hvis et klinikfællesskab er udformet som et interessentskab, skal klinikfællesskabet registreres og betale lønsumsafgift for alle deltagere i klinikfællesskabet under ét”.
[virksomhed1] IVS er interessent i [virksomhed3] I/S.
Ifølge ovenstående kan det derfor kun være hos [virksomhed3] I/S, der kan opkræves lønsumsafgift – ikke hos [virksomhed1] IVS.
Som Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, fremgår det af Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit D.B.4.2.4, at ”hvis en virksomhed er organiseret som et interessentskab (I/S), skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed”.
Dette vedrører imidlertid alene opgørelse/beregning af overskud med henblik på interessentskabets registrering og afregning af lønsumsafgift.
Det er som følge af ovenstående vores helt klare opfattelse, at opkrævning af lønsumsafgift alene kan ske hos den afgiftspligtige person, her [virksomhed3] I/S.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset selskabet for at være registreringspligtig for lønsumsafgift for perioden fra 2017 til 2019 og har ansat periodens lønsumsafgiftstilsvar til i alt 207.866 kr. vedrørende overskud overført fra [virksomhed3], som selskabet er interessent i, og vedrørende lønudgifter afholdt af selskabet.
Retsgrundlaget
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, fremgår det blandt andet, at varer og ydelser i forbindelse med tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms.
Af lønsumsafgiftsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017) fremgår følgende:
"§ 1.Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19. jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.
(...)
§ 2. Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt.
(...)
§ 4. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.
(...)
§ 5. For virksomheder omfattet af § 4 stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget.
(...)
§ 6 a. For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1, skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag skal foretages efter reglerne i § 6 b.
(...)
§ 6 b. Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6 a skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter § 4, stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.”
Af Den juridiske vejledning, afsnit D.B.4.2.4, fremgår følgende:
”Hvis en virksomhed er organiseret som et interessentskab (I/S), skal overskuddet opgøres efter skattelovgivningens regler for hver enkelt deltager og ikke for interessentskabet som helhed.
Told- og Skattestyrelsen har givet tilladelse til en forenklet metode for opgørelse af det over/underskud, der indgår i lønsumsafgiftsgrundlaget for interessentskaber. Over/underskuddet kan opgøres som om, at interessentskabet var én enhed. Det betyder, at der skal opgøres et fælles overskud efter skattelovgivningens almindelige regler, men eksklusiv skattemæssige afskrivninger. I stedet reguleres der med regnskabsmæssige afskrivninger, der dog ikke må overstige de maksimale skattemæssige afskrivninger. Se TfS1992.480TSS.
Dette påvirker naturligvis ikke de faktiske skattemæssige afskrivninger hos den enkelte interessent.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er en forudsætning for anvendelse af den forenklede metode, at alle interessenter i et interessentskab anvender den forenklede fremgangsmåde.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har i den omhandlede periode været interessent i interessentskabet [virksomhed3] med en ejerandel på 51 % og modtaget overskudsandele fra interessentskabet i overensstemmelse hermed.
De modtagne overskudsandele stammer fra interessentskabets tandlægevirksomhed, og de modtagne overskudsandele fra [virksomhed3] udgør selskabets indkomst i perioden.
Selskabets to ejere har i perioden tillige modtaget løn, pension m.v. fra selskabet.
Tandlægevirksomhed er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf er aktiviteten omfattet af lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Landsskatteretten finder, at selskabet, som interessent i [virksomhed3], skal anses for at drive tandlægevirksomhed, og derved omfattes selskabet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Skatteretligt er et interessentskab ikke et selvstændigt skattesubjekt, men derimod et afgiftsmæssigt pligtsubjekt. Det følger direkte af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, at for den del af lønsumsafgiftsgrundlaget, der vedrører det skattemæssige overskud, er det her alene selskabets skattemæssige resultat, der ligger til grund for lønsumsafgiftspligten. Det forhold, at Told- og Skattestyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af en forenklet metode for interessentskabers opgørelse af det over/underskud, der indgår i lønsumsafgiftsgrundlaget, ændrer ikke herved.
Interessentskabet [virksomhed3] har i perioden ikke anvendt den forenklede metode til opgørelse af den del af afgiftsgrundlaget, der vedrører over/underskud, og har alene svaret lønsumsafgift af den del af afgiftsgrundlaget, der ifølge lovens § 4, stk. 1, vedrører interessentskabets lønsum.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet som interessent skal afregne lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Selskabet anvender tillige en del af indkomstårenes resultat af tandlægevirksomheden i [virksomhed3] til lønudbetaling til selskabets to ejere.
Landsskatteretten finder herved, at selskabet ifalder pligt til at lade sig registrere, angive og afregne lønsumsafgift af selskabets overskudsandele og af de af selskabet udbetalte lønninger, da afgiftsgrundlaget overstiger den fastsatte registreringsgrænse i lovens § 2, stk. 2.
Skattestyrelsen har opgjort selskabets lønsumsafgiftsgrundlag inklusive lønninger udbetalt af selskabet, hvilket fremgår af afgørelsens opgørelser af lønsumsafgift for periodens tre indkomstår, dog uden yderligere begrundelse. Skattestyrelsens afgørelse lider dog ikke af en sådan begrundelsesmangel, at det kan føre til ugyldighed. En mangelfuld begrundelse kan således efter omstændighederne repareres af Landsskatteretten, hvilket er foretaget ved denne afgørelse.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.