|
|
Kendelse af 22-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2024
Journalnr. 21-0043452
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Værdi af aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ved tilflytning i 2016 | 15.148.584 kr. | 24.544.572 kr. | 22.544.572 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har boet og arbejdet i Sverige fra september 2010, hvor hans fulde skattepligt til Danmark ophørte. Klageren er den 29. februar 2016 flyttet tilbage til Danmark og hans fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt samme dato.
Ved flytningen til Sverige blev han ansat som Associate Director i et svensk datterselskab af [virksomhed2] plc., der er en britisk kapital- og venturefond.
Som led i ansættelsen i det svenske datterselskab blev klageren tilbudt at investere i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd (fonden), som er stiftet af [virksomhed2] og er registreret på Cypern. Fonden har sammen med en række investorer (Limited Partners) investeret i en portefølje af selskaber i perioden fra december 2010 til april 2012. Fonden er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Klageren har udnyttet tilbuddet om køb af aktier i fonden og han har i februar 2011 erhvervet 193 stk. B-aktier og 114 stk. C-aktier.
Til B-aktierne var tilknyttet en ret til carried interest. Værdien var nul, indtil der blev opnået et aftalt minimumsafkast (hurdle) på 8 % i afkast af den porteføjle af selskaber, fonden har investeret i. Når den aftalte hurdle på 8 % var nået, modtog carry-aktierne alt afkast over de aftalte 8 %, indtil afkastet var fordelt 85/15 mellem de almindelige investorer og carried interest investorerne. B-aktierne har desuden givet en ret til en andel af profitten på 0,409 %, efter den aftalte hurdle på 8 % var opnået.
C-aktierne var Co-invest shares, der har fulgt værdien af porteføljen på lige fod med de øvrige investorer, og gav ret til et afkast fra porteføljen af selskaber på 0,227 % af den totale investering og 22,7 % af Co-invest investeringen.
[virksomhed2] koncernen har hvert kvartal udarbejdet en rapport til investorerne i deres fonde (Q1 – Q4 investor rapport), hvori den bogførte værdi af porteføljeselskaberne er angivet. Klagerens repræsentant har oplyst, at informationerne i en investor rapport er baseret på regnskabstallene for det foregående kvartal, idet tallene for det kvartal, der blev rapporteret for, ikke var endelige på det tidspunkt, hvor værdiansættelserne blev udarbejdet. Ud fra et regnskabsmæssigt forsigtighedsprincip har Q1 2016 investor rapporten således omfattet regnskabstallene pr. 31. december 2015, og Q2 2016 rapporten omfattet regnskabstallene for perioden fra 1. januar – 31. marts 2016 etc. Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at årsagen til den væsentlige værdistigning fra Q1 2016 til Q2 2016 skyldes, at værdien af porteføljeselskabet [virksomhed3], som er ejet af en af de øvrige fonde i [virksomhed2] koncernen, steg kraftigt.
Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at de kvartalsvise bogførte værdier af porteføljeselskaberne i [virksomhed2]’s fonde er opgjort på grundlag af retningslinjerne i interesseorganisationen IPEV’s “International Private Equity and Venture Capital Valuation Guideline” om værdiansættelse i kapitalfonde.
Ifølge punkt 1.1. i denne vejledning har den som overordnet formål at sikre en ”Fair Value”, hvorved forstås den handelsværdi, som kunne være opnået ved en handel mellem uafhængige parter på værdiansættelsestidspunktet. Det fremgår desuden af punkt 1.4 i vejledningen, at ved værdiansættelse af unoterede investeringer skal en valuar forudsætte, at investeringen var solgt på værdiansættelsesdatoen, uanset om investeringsobjektet var gjort klart til salg, eller der var intentioner om salg i den nærmeste fremtid.
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har der været afholdt syn og skøn over værdien af klagerens aktier i fonden ved hans tilflytning den 29. februar 2016.
Skønsmanden har udtalt, at der henset til forskellen mellem de bogførte værdier og de faktiske afståelsessummer for tidligere realiserede porteføljeselskaber skal justeres med en præmie (merafkast) i intervallet mellem 14,4 % – 25,7 % af de bogførte værdier ved fastsættelsen af handelsværdien for klagerens aktier på tilflytningstidspunktet.
Skønsmanden har besvaret de stillede spørgsmål med følgende:
Spørgsmål 1.1
Kan Skønsmanden, baseret på informationerne i bilag A til de af [virksomhed4] udarbejdede supplerende bemærkninger til klagen over Skattestyrelsens afgørelse, bekræfte at [virksomhed2] har været i stand til systematisk at realisere højere værdier af deres investeringer ved frasalg end investeringerne stod bogført til?
Besvarelse
Baseret på bilag A kan skønsmanden bekræfte, at [virksomhed2] har været i stand til systematisk at opnå en højere realiserede værdi på deres investeringer ved frasalg end porteføljeselskabernes bogførte værdi.
Skønsmanden kan konkludere, at ud fra perioden 2013 til 2015 har kun 6 ud af 27 porteføljeselskaber haft en værdi, som enten var under eller lig med den bogførte værdi ved frasalg af [virksomhed2]'s investering.
Ydermere kan det konkluderes, at ved ændring af den belyste periode fra en 3-årig, 2-årig eller 1-årig periode har [virksomhed2]'s frasalg af porteføljeselskaber stadigvæk formået at generere opløftet værdier mellem 14.4 % til 25.7 % højere end de bogførte værdier ved fra salg.
”Baggrund for besvarelse
Det fremlagte Bilag A udviser udviklingen mellem de bogførte værdier og salgspriserne på [virksomhed2]'s investeringer i porteføljeselskaberne og derved den præmie som er opnået ved frasalgene over perioden 2013 til 2020. I perioden havde [virksomhed2] samlet frasolgt 48 investeringer og opgørelsen udviser, at [virksomhed2] har formået en gennemsnitlig højere præmie på 32.5 %, baseret på et simpelt gennemsnit, i forhold til de bogførte værdier af porteføljeselskaberne. Baseret på et vægtet gennemsnit udviser beregningen en præmie på 26.8 % i forhold til de bogførte værdier af [virksomhed2]'s investeringer i mellem 2013 til 2020.
Tabel 1: Vægtet gennemsnit præmie pr. år
År | Antal investeringer | Bogført værdi (EURm) | Præmie | Vægtning |
2020 | 1 | 88 | 13.6 % | 1.9 % |
2019 | 5 | 420 | 28.9 % | 9.2 % |
2018 | 2 | 819 | 29.6 % | 18.0 % |
2017 | 5 | 435 | 36.4 % | 9.5 % |
2016 | 8 | 873 | 22.0 % | 19.1 % |
2015 | 9 | 697 | 14.7 % | 15.3 % |
2014 | 7 | 711 | 14.8 % | 15.6 % |
2013 | 11 | 518 | 55.4 % | 11.4 % |
Vægtet gennemsnit | 4.561 | 26.8 % | ||
Tabel 1 er beregnet ud fra det samlede vægtet gennemsnit af [virksomhed2]'s realiserede investeringer pr. år. I perioden 2013 til 2020 er den samlet realiseret præmie højere end den de bogførte værdier på hvert år. I 2013 realiserede [virksomhed2] 11 investeringer, hvilket var året med fleste exits i hele perioden, og opnåede den højeste samlede præmie på 55.4 %. I 2014 (7 exits) og 2015 (9 exits) var realiseret positive præmier på henholdsvis. 14.8 % og 14.7 %. I 2016 til 2019 lå de realiseret præmier på over 20 %. Hvorimod 2020 var et fald i præmien til 13.6 %.
Forskellen i opgørelsen af præmien i gennemsnitberegningerne skyldes, at der i den simple gennemsnitsberegning ikke tages højde for størrelsen af de enkelte investeringer i forhold til den samlede bogførte værdi af alle investeringerne. For eksempel er de beregnede præmier ved investeringerne [virksomhed5] og [virksomhed6] på henholdsvis 150 % og 317 %, baseret på bogførte værdier på EURm 7 for hvert selskab. De samlede bogførte værdier af [virksomhed2] investeringer udgør i alt EURm 4,561. Disse præmier vil således have en større positiv påvirkning i den simple gennemsnitsberegning end ved den vægtet gennemsnitsberegning som påvirkes af investeringstørrelse.
Skønsmanden har derfor valgt at anvende den vægtet gennemsnitsberegning, da denne beregning tager højde for størrelsesorden af de enkle investeringers bogførte værdier i forhold til den samlede bogførte værdi af [virksomhed2]'s investeringer.
For at belyse om [virksomhed2]'s investeringer i porteføljeselskaberne systematisk er realiseret med præmie i forhold til de bogførte værdier, er det valgt at analysere udviklingen på årsbasis. Det er valgt at basere analysen på de investeringer, som havde en exit-dato i perioden 2013 til 2015 som er perioden op til værdiansættelsesdatoen. Dette reducerer antallet af exits fra 48 investeringer til 27 investeringer.
Tabel 2.1: Gennemsnitlig værdiopløft ved exit
Salgspris Bogført værdi Præmie
# dato for exit Selskab (EURm) (EURm) ( %) Vægtning
1 | 12/17/2015 | [virksomhed7] | 256 | 230 | 11.0 % | 11.9 % | |||
2 | 5/28/2015 | [virksomhed8] | 57 | 50 | 14.0 % | 2.6 % | |||
3 | 5/26/2016 | [virksomhed9] | 48 | 40 | 21.0 % | 2.1 % | |||
4 | 4/29/2015 | [virksomhed10] | 24 | 22 | 6.0 % | 1.1 % | |||
5 | 4/8/2015 | [virksomhed11] | 8 | 8 | 0.0 % | 0.4 % | |||
6 | 4/2/2015 | [virksomhed12] | 52 | 53 | -3.0 % | 2.8 % | |||
7 | 3/27/2015 | [virksomhed13] | 102 | 83 | 23.0 % | 4.3 % | |||
8 | 2/25/2015 | [virksomhed14] | 86 | 85 | 2.0 % | 4.4 % | |||
9 | 2/6/2015 | [virksomhed15] | 168 | 126 | 33.0 % | 6.5 % | |||
10 | 10/1/2014 | [virksomhed16] | 50 | 54 | -7.0 % | 2.8 % | |||
11 | 9/17/2014 | [virksomhed17] | 107 | 73 | 47.0 % | 3.8 % | |||
12 | 7/31/2014 | [virksomhed18] | 32 | 32 | 0.0 % | 1.7 % | |||
13 | 6/30/2014 | [virksomhed19] | 135 | 135 | 0.0 % | 7.0 % | |||
14 | 5/29/2014 | [virksomhed20] | 190 | 163 | 17.0 % | 8.5 % | |||
15 | 4/17/2014 | [virksomhed21] | 113 | 86 | 31.0 % | 4.5 % | |||
16 | 4/27/2014 | [virksomhed22] | 187 | 168 | 12.0 % | 8.7 % | |||
17 | 11/6/2013 | [virksomhed6] | 30 | 7 | 317.0 % | 0.4 % | |||
18 | 9/16/2013 | [virksomhed23] | 24 | 18 | 33.0 % | 0.9 % | |||
19 | 6/17/2013 | [virksomhed24] | 72 | 60 | 20.0 % | 3.1 % | |||
20 | 5/29/2013 | [virksomhed25] | 14 | 12 | 20.0 % | 0.6 % | |||
21 | 5/29/2013 | [virksomhed26] | 9 | 9 | 0.0 % | 0.5 % | |||
22 | 5/21/2013 | [virksomhed27] | 168 | 116 | 44.0 % | 6.0 % | |||
23 | 5/14/2013 | [virksomhed28] | 14 | 9 | 50.0 % | 0.5 % | |||
24 | 5/8/2013 | [virksomhed29] | 150 | 98 | 53.0 % | 5.1 % | |||
25 | 5/8/2013 | [virksomhed30] | 53 | 48 | 12.0 % | 2.5 % | |||
26 | 3/13/2013 | [virksomhed5] | 17 | 7 | 150.0 % | 0.4 % | |||
27 | 2/12/2013 | [virksomhed31] | 255 | 134 | 90.0 % | 7.0 % | |||
Total investeringer (2013-2015) | 2,421 | 1,926 | |||||||
Vægtet gennemsnit | 25.7 % | ||||||||
Ovenstående tabel viser, at [virksomhed2]'s investeringer i perioden har haft en bogført værdi på i alt EURm 1.926 og en præmie med vægtet gennemsnit på 25.7 %. Den største investering var [virksomhed7] (EURm 230) som udgjorde 11.9 % af de samlede bogførte værdier i perioden og blev solgt til en præmie på 11.0 %.
Ydermere en gennemgang af de 27 exits i forhold til udviklingen af præmien viser, at 6 af de 27 porteføljeselskaber har realiseret præmier som var tilsvarende eller under den bogførte værdi jf. nedenstående tabel 2.2. Den samlede værdi af disse porteføljeselskaber udgjorde EURm 291 i forhold til en samlet bogført værdi på EURm 1.926. Herved udgjorde de 6 porteføljeselskaber 15.1 % af den samlede bogførte værdi. Det er svarende til, at mellem 2013 til 2015 har 15.1 % [virksomhed2]'s investeringer ikke været i stand til at genere præmie og har påvirket præmien væsentligt lavere end et vægtet gennemsnit på -0.3 %.
Tabel 2.2: Porteføljeselskaber med ingen præmie
Dato for exit | Selskab | Salgspris (EURm) | Bogført værdi (EURm) | Præmie ( %) | Vægtning af de 27 selskaber | |
1 | 4/8/2015 | [virksomhed32] | 8 | 8 | 0.0 % | 0.42 % |
2 | 4/2/2015 | [virksomhed12] | 52 | 53 | -3.0 % | 2.75 % |
3 | 3/27/2015 | [virksomhed16] | 50 | 54 | -7.0 % | 2.80 % |
4 | 2/25/2015 | [virksomhed18] | 32 | 32 | 0.0 % | 1.66 % |
5 | 2/6/2015 | [virksomhed19] • Partners | 135 | 135 | 0.0 % | 7.01 % |
6 | 10/1/2014 | [virksomhed26] | 9 | 9 | 0.0 % | 0.47 % |
Total investeringer | 286 | 291 | ||||
Pct. af total investeringer (2013-2015) | 15,1 % | |||||
Vægtet gennemsnit | -0.3 % |
Herudover er det analyseret hvorvidt ændring af frasalgsperioden har på de opgjorte præmier. Analysen har til formål at belyse konsekvensen af at ændre perioden til en 3-årig periode, 2-årig periode eller de enkle år i perioden havde af betydning for [virksomhed2]'s investering i porteføljeselskaber.
Tabel 3: Investeringer pr. periode
Periode | Antal Investeringer | Bogført værdi (EURm) | Præmie |
3 årig periode (2013-2015) | 27 | 1,926 | 25.7 % |
2 årig periode (2014-2015) | 16 | 1.408 | 14.8 % |
2 årig periode (2013-2014) | 18 | 1,229 | 31.9 % |
1 årig periode (2015) | 9 | 697 | 14.7 % |
1 årig periode (2014) | 7 | 711 | 14.8 % |
1 årig periode (2013) | 11 | 518 | 55.4 % |
Tabel 3 viser, at baseret på en 3-årig, 2-årig periode eller per enkle 1 år i perioden har [virksomhed2]'s investeringer stadigvæk været i stand til at opnå en præmie af deres frasolgte investeringer.
Spørgsmål 1.2
Er Skønsmanden enig i at forholdet omtalt i spørgsmål 1.1, samt det faktum at [virksomhed2]'s aktie har handlet over den bogførte værdi i perioden op til [person1]s indtræden i dansk skattepligt indikerer, at handelsværdien af porteføljeselskaberne er højere end de bogførte værdier?
Besvarelse
Skønsmanden er enig i at forholdet omtalt i spørgsmål 1.1 indikerer at handelsværdien af porteføljeselskaberne er højere end de bogførte værdier.
Baseret på analyse (markedsmetoden Kurs/indre værdi) af udviklingen i handlen med [virksomhed2] aktien i perioden 2014 til 2016, kan det konkludere at [virksomhed2]'s aktie er handlet til en værdi, som lå c. 19 % højere end den bogførte værdi i perioden. Skønsmanden er således enig, at dette indikerer, at handelsværdien af porteføljeselskaberne er højere end de bogførte værdier.
Baggrund for besvarelse
Skønsmanden har i spørgsmål 1.1. bekræftet, at [virksomhed2] systematisk havde realiseret højere værdier end de bogførte værdier ved frasalg af deres investeringer i porteføljeselskaberne.
Yderligere har skønsmanden benyttet sig af markedsmetoden Kurs/Indre værdi for at belyse om [virksomhed2]'s aktie har handlet over den bogførte værdi i perioden op til [person1]s indtræden som dansk skattepligtig. Metoden viser om aktien bliver handlet til en værdi, højere end den bogførte egenkapital. Skønsmanden har først beregnet markedskapitaliseringen af [virksomhed2]'s aktie, som repræsenterer markedsværdi af egenkapitalen. Markedskapitalisering er fundet ved at multiplicere aktiekursen og de udestående aktier. Resultatet ses i nedenstående tabel.
Tabel 4: Beregning at historisk markedskapitalisering
GBPm (eksl. aktiekurs) | 31.03.2014 | 31.03.2015 | 31.03.2016 |
Aktiekurs | £ 4,29 | £ 4,75 | £ 5,48 |
Udestående akter | 944 | 948 | 957 |
Markedskapitalisering | 4,046 | 4,508 | 5,238 |
Merværdien ved beregning af Kurs/Indre værdi er opgjort baseret på markedskapitalisering og den bogførte egenkapital. Jf. beregningerne i tabel 5, kan det konkluderes, at [virksomhed2] aktien over en 3-årig periode blev handlet til en værdi som i gennemsnittet var cirka 19 % højere end den bogførte værdi af egenkapital. Baseret herpå indikerer dette, at handelsværdien af porteføljeselskaber bør vurderes højere end den bogførte værdi.
Tabel 5: Beregning af Kurs/ Indre værdi
GBPm (eksl. aktiekurs) | 31.03.2014 | 31.03.2015 | 31.03.2016 |
Markedskapitalisering | 4.046 | 4.508 | 5.238 |
Egenkapital | 3.308 | 3.806 | 4.455 |
Kurs/ Indre værdi | 1.22 | 1.18 | 1.18 |
Simpelt gennemsnit | 1.19 | ||
Spørgsmål 1.3
Såfremt der foretages en justering til de bogførte værdier med henblik på at afspejle en egentlig handelsværdi af porteføljeselskaberne, vil det efter Skønsmandens opfattelse så være rimeligt at anvende en præmie på 15-30 %, i tråd med indikationerne i de af [virksomhed4] udarbejdede supplerende bemærkninger til klagen over Skattestyrelsens afgørelse?
Besvarelse
Baseret på de gennemførte analyser og besvarelser af spørgsmål 1.1 og 1.2 er det Skønsmanden vurdering at der bør ske justering til de bogførte værdier for at afspejle en egentlig handelsværdi af porteføljeselskaberne. Det er skønsmanden vurdering, at en rimelig præmie burde være mellem 14.4 % til 25.7 % også baseret på førnævnte besvarelser.
Baggrund for besvarelse
Skønsmanden har i spørgsmål 1.1 bekræftet, baseret på bilag A, at [virksomhed2]'s porteføljeselskaber har formået at opnå en præmie svarende til 15 % til 26 % højere end den bogførte værdi ved frasalg. Ligeledes har skønsmanden bekræftet i spørgsmål 1.2, at [virksomhed2]'s aktie i perioden 2014 og op til værdiansættelsestidspunktet var handlet c. 19 % højere end den bogførte værdi.
Derudover finder skønsmanden det relevant at belyse, hvilken værdi Buyouts 2010 [virksomhed1] ltd. egne porteføljeselskaber havde opnået ved exit op til værdiansættelsestidspunktet. Nedenstående tabel viser en tabel af de porteføljeselskaber som havde realiserede værdier før [person1]s indtræden i dansk skattepligtig. Resultatet kan ses i nedenstående tabel.
Tabel 6: Buyout 2010 [virksomhed1] ltd. investeringer i perioden (2013-2015)
# | Dato for exit | Selskab | Salgspris (EURm) | Bogført værdi (EURm) | Præmie( %) | ||
1 | 12/17/2015 | [virksomhed7] | 256 | 230 | 11.0 % | ||
2 | 5/29/2014 | [virksomhed20] | 190 | 163 | 17.0 % | ||
3 | 6/17/2013 | [virksomhed24] | 72 | 60 | 20.0 % | ||
Total investeringer | 518 | 453 | |||||
Vægtet gennemsnit | 14.4 % | ||||||
Ud af de 27 porteføljeselskaber [virksomhed2] havde investeret i var 3 af selskaberne en del af Buyouts 2010 [virksomhed1] egne investeringer. Gennemsnittet viser at ved frasalg havde [virksomhed2] formået at realisere en værdi som lå 14.4 % højere end den bogførte værdi. Dette indikerer, at den bogførte værdi ikke afspejler en handelsværdi på porteføljeselskaberne.
Skønsmanden konstaterer, baseret på tabel 7 tidligere konklusioner, at det vil være acceptabelt at anvende en præmie på porteføljeselskaberne i intervallet 14.4 % til 25.7 %. Skønsmanden finder det ikke rimeligt at inddrage præmien for 2-årig periode (2013-2014) og 1-årig periode (2013), da disse ligger markant højere end gennemsnittet af de samlede tidligere konklusioner.
Tabel 7: Opsummeringsstabel at præmier
Tidligere konklusioner | Præmie |
3 årig period (2013-2015) | 25.7 % |
2 årig period (2014-2015) | 14.8 % |
2 årig period (2013-2014) | 31.9 % |
1 årig period (2015) | 14.7 % |
I årig period (2014) | 14.8 % |
1 årig period (2013) | 55.4 % |
[virksomhed2] kurs/Indre (pct) | 19.4 % |
Selskabets porteføljeselskaber | 14.4 % |
Spørgsmål 2.1
Finder Skønsmanden det rimeligt at inddrage information helt frem til værdiansættelsestidspunktet ved en opgørelse af handelsværdien af porteføljeselskaber?
Besvarelse
Skønsmanden konkluderer, at såfremt informationerne var tilgængelig på og før værdiansættelsestidspunktet, er det rimeligt at inddrage dem i den konkrete vurdering. Derudover bemærkes fra nedenstående udsnit fra Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning, at såfremt forudgående dokumentationsudarbejdelse var kendt, er det muligt at anvende disse dokumentationer, selvom de foreligger efter værdiansættelsestidspunktet.
Baggrund
Ved værdiansættelse af selskaber er det kutyme at basere sin antagelse og vurdering på informationer, som kun er tilgængelige på selve værdiansættelsestidspunktet.
Ifølge Skattestyrelens værdiansættelsesvejledning om værdiansættelse af virksomheder er der anbefalinger i forhold til dokumentation i afsnit 5.1 pkt. 3.
”3. Angivelse af værdiansættelsesdato
Værdiansættelsesdatoen er af afgørende betydning for vurderingen af værdiansættelsesgrundlaget og gældende forudsætninger i øvrigt. Som udgangspunkt er det således kun oplysninger, der var kendt på værdiansættelsesdatoen - eller med forudsat dokumentationsudarbejdelse burde have været kendt - der kan lægges til grund for værdiansættelsen".
Skønsmanden konkluderer, at såfremt informationerne var tilgængelig på og før værdiansættelsestidspunktet, er det passende at inddrage dem i den konkrete vurdering. Derudover bemærkes fra ovennævnte udsnit, at såfremt forudsat dokumentationsudarbejdelsen havde været kendt, er det m at anvende dokumentationer, som foreligger efter selve værdiansættelsestidspunktet.
Spørgsmål 2.2
Finder Skønsmanden det rimeligt at inddrage de realiserede regnskabstal helt frem til det relevante værdiansættelsestidspunkt (dvs. inkl. Q1 2016 eller alternativt perioden frem til d. 29. februar 2016) i en opgørelse af handelsværdien af de ikke-realiserede porteføljeselskaber på tidspunktet for [person1]s indtræden i dansk skattepligt?
Besvarelse
Skønsmanden finder, at det er rimeligt at inddrage de realiserede regnskabstal i Q2 2016 investor rapport, da skønsmanden antager at værdien af de realiserede regnskabstal var kendt før datoen for udgivelsen af Q2 2016 investor rapport.
Derfor er det skønsmanden vurdering, at Q2 2016 investor-rapport benytter sig af realiserede regnskabstal for perioden før og op til værdiansættelsestidspunktet, og er derfor relevant at inddrage i værdiansættelses af handelsværdien af de ikke realiserede porteføljeselskaber. Som udgangspunkt, bør det de realiserede regnskabstal justeres således at de opgøres pr. 29 februar 2016.
Baggrund for besvarelse
I lighed med besvarelsen af spørgsmål 2.1. finder skønsmanden det væsentligt at benytte sig af informationer, som er relevante for at opgøre en mere retvisende værdi af handelsværdien af de ikke-realiserede porteføljeselskaber frem til værdiansættelsestidspunktet.
Efter det oplyste afspejler Q1 2016 investor rapport ikke værdien af de ikke-realiserede porteføljeselskaber på værdiansættelsestidspunktet. Det skyldes, at c. 61 % af porteføljeselskaberne er værdiansat via en indtjeningsmultipel, og at Q1 2016 investor-rapporten er baseret på regnskabstal for 2015 til at beregne værdien af porteføljeselskaberne.
Q2 2016 investor-rapport er derimod baseret på realiserede regnskabstal for perioden frem til 31 marts 2016 tættere på værdiansættelsestidspunktet, og er derfor relevant at inddrage i værdiansættelsen af handelsværdien af de ikke realiserede porteføljeselskaber.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat værdien af klagerens aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd til 15.148.584 kr. ved hans tilflytning til Danmark den 29. februar 2016. Som begrundelse herfor er anført:
”[person1] flyttede til Danmark den 29. februar 2016 og startede med at arbejde i Danmark 1. marts 2016.
Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd udarbejder hvert kvartal en værdiansættelse af fondens investeringer i henhold til bestemmelser i IPEV, som Skattestyrelsen anerkender for at give et retvisende billede af værdiansættelsen af aktierne.
Skattestyrelsen har valgt at værdiansætte [person1]s aktiepost i Buyout 2010 [virksomhed1] Ltd med udgangspunkt i disse værdiansættelsesrapporter. Disse værdiansættelsesrapporter er udarbejdet med udgangspunkt i IPEV’s retningslinjer. IPEV’s beskriver bl.a.: ” The objective of measuring Fair Value is to estimate the price at which an Orderly Transaction would take place between Market Participants at the Measurement Date.” Den definition stemmer vel meget godt overens med Skattestyrelsens definitions af handelspris/markedspris. Da der bliver udarbejdet en rapport hvert kvartal, har Skattestyrelsen valgt at tage udgangspunkt i Q1 2016 rapporten, som har opgjort værdierne i fonden pr. 31.03.2016. [person1] tilflytter Danmark en måned før denne dato. Da der ikke eksisterer en værdiansættelsesrapport på tilflytningsdatoen, accepterer Skattestyrelsen værdiansættelsen pr. 31.03.2016.
Figur 1 viser en oversigt over de realiserede indtægter samt estimeret værdi på aktive investeringer i fonden pr. 31.03.2016, samt værdien af et selskab som er afviklet i løbet af året forud for rapporteringen ([virksomhed7]).
Figur 1
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
Kilde: [virksomhed2]
Som det fremgår af figur 1, er fondens værdi, inklusiv realiserede indtægter på aktive investeringer pr. 31.03.2016, på i alt 4.169 mio. EUR (3.657 mio. EUR for aktive investeringer samt 512 mio. EUR for selskabet [virksomhed7]). Udover disse aktiver har fonden i løbet sin eksistens afviklet en række selskaber, som ikke fremgår af ovenstående rapport, men som fremgår af foregående rapporter. Værdien af disse selskaber estimeres til 572 mio. EUR. Den samlede værdi af fonden opgøres dermed til 4.741 mio. EUR.
Skattestyrelsen har på baggrund af indsendte materiale udarbejdet en oversigt over investeringerne i fonden som fremgår af figur 2.
Figur 2
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
Kilde: Skatteyder samt Skattestyrelsens tilvirkning
Figur 2 viser fonden investeringer opgjort på investeret beløb, realiseret beløb og værdi ved exit senest 31.03.2016, svarende til [person1]s tilflytning til Danmark.
Baseret på opgørelsen af værdien i de respektive selskaber i fonden er værdien af carry andelen af B-aktierne opgjort og fremgår af figur 3.
Som det fremgår af figur 3, er fondens afkast før omkostninger opgjort til 3.370 mio. EUR. [person1] har ret til 0,409 % af den profit som tilfalder carry andelen. Da carry shares modtager 15 % af overskuddet, når hurdle på 8 % er nået og man er nået til det punkt hvor man dele overskud med almindelige investorer 85/15, er overskuddet til deling mellem carry shares på 479 mio. EUR. KH’s andel af carry er opgjort 1,96 mio. EUR, svarende til 14,6 mio. DKK.
Figur 3
Kilde: Skatteyder samt Skattestyrelsens tilvirkning
[person1] har foruden carry andele i B-aktier foretaget en investering i C-aktier. C-aktiernes andele af co-investeringer svarer til 1 % af den samlede investering. [person1] har ret til 0,227 % af den samlede investering (22,7 % af den samlede Co-invest) svarende til 0,545 mio. DKK. Denne opgørelse fremgår af figur 4.
Figur 4
Kilde: Skatteyder samt Skattestyrelsens tilvirkning
Værdien af [person1]s aktier i fonden Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ved tilflytning til Danmark pr. 29.03.2016 er opgjort til 15.148.584 DKK og fremgår af figur 5.
Figur 5
Kilde: Skatteyder samt Skattestyrelsens tilvirkning
Skattestyrelsen har i værdiopgørelsen af [person1]s aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ikke forholdt sig til præmie på aktierne ligesom der heller ikke er fratrukket nogen rabat for illikviditet eller aktieposten relativ lille størrelse.
Skattestyrelsen fastholder den værdiansættelse, der fremgår af agterskrivelsen (punkt 2.3.). Som det fremgår heraf har Skattestyrelsen valgt at lægge 31. marts-rapporten til grund, selvom [person1] flytter til Danmark pr. 29. februar. Skattestyrelsen er ikke enig med rådgiver, når rådgiver skriver, at NAV værdien pr. 31. marts 2016 er baseret på værdien pr. 31. december 2015. Den opgjorte NAV værdi er som det fremgår af rapportens side 8 øverst: ”Cumulative since inception to 31 March 2016”. Således tolker Skattestyrelsen opgørelse af værdierne som opgjort frem til rapporteringsdatoen pr. 31. marts 2016.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen til klagen
Skattestyrelsen har til klagen til Skatteankestyrelsen udtalt, at klagen ikke giver anledning til kommentarer.
Udtalelse fra Skattestyrelsen til skønsrapporten
Ved forelæggelse af skønsrapporten har Skattestyrelsen udtalt følgende:
”Skattestyrelsen finder, at skønsmandens svar i syns- og skønsrapport af 27. april 2022 ikke bør tillægges betydning.
Der er flere årsager hertil.
Skattestyrelsen finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at beregne en gennemsnitlig præmie over et længere tidsinterval som udtryk for en værdi for de omhandlede aktier på et bestemt tidspunkt. Årsagen er, at markedet for selskaber indenfor flere brancher kan svinge betydeligt og ofte hurtigt. Eksempelvis vil en exit-værdi for et IT selskab kunne svinge meget indenfor kort tid.
Ved en værdiansættelse på et givent tidspunkt vil en opsummering af konkrete vurderinger af de enkelte porteføljeselskabers mulighed for at kunne indbringe salgssummer, uden tvivl resultere i en mere nøjagtig værdiansættelse, end syns- og skønsrapportens vægtede gennemsnit af historiske handler over et arbitrært tidsrum.
Det bemærkes, at ”
Fair Value ”, som anvendt i fondens opgørelse af afkast pr. 31. marts 2016, kolonnen ”value”, defineres således i ” International Private Equity and Venture Capital Valuation Guidelines” (Valuation guidelines), på side 9:
”
Fair Value is the price that would be received to sell an asset in an Orderly Transaction between Market Participants at the Measurement Date”. Skattestyrelsens understregninger.
Det bemærkes, at denne definition ikke adskiller sig væsentligt fra andre definitioner af fair value.
Disse Valuation guidelines, er fastsat med henblik på at værdiansætte mange typer af investeringer. På side 1[virksomhed] Valuation guidelines omtales disse værdiansættelsers subjektive karakter, og at det kan forekomme, at salgssummer afviger fra værdiansættelserne. Valuation guidelines bemærker angående dette: ”A Valuer should be aware of reasons why Realisation proceeds are different from their estimates of Fair Value and consider such reasons in future Fair Value estimates. The concept of Backtesting, as described in Section I 2.7, can assist in enhancing the valuation process.” Sagt på en anden måde: salg af porteføljeselskaber til værdier over de opgjorte og bogførte fair values, er i princippet indregnede i fremtidige fair values for de resterende porteføljeselskaber efter Valuation guidelines, hvis forskellene er signifikante. Yderligere præmier er derfor muligvis dobbeltregning.
Valuation guidelines anfører følgende værdiansættelsesmetoder – i god overensstemmelse med Skattestyrelsens juridiske vejlednings afsnit ”C.J.2 Grundlæggende værdiansættelsesmodeller”:
A. Market Approach
a. Multiples (3.4)
b. Industry Valuation Benchmarks (3.5)
c. Available Market Prices (3.6)
B. Income Approach
a. Discounted Cash Flows (3.7, 3.8)
C. Replacement Cost Approach
a. Net Assets (3.9)
Ved anvendelse af ”Market Approach”, anfører Valuation guidelines (og Skattestyrelsens juridiske vejledning), at der skal anvendes sammenlignelige virksomheder. Syns- og skønsrapporten kan siges at anvende hele [virksomhed2]’s portefølje (frem for konstaterede handler selskab for selskab, branche for branche) til en slags markedsbaseret værdiansættelse, gennem fastsættelse af en præmie. Denne fremgangsmåde er ikke beskrevet i litteraturen.
Det synes åbenbart, at en ”fair value” i overensstemmelse med Valuation guidelines vil være bedre end en generel ”præmie” beregnet ud fra [virksomhed2]’s tidligere afståelser på tværs af brancher i en længere periode.
Der henses her særligt til
:
| • | at det af syns- og skønsrapportens tabel 2.1 fremgår, at porteføljeselskaber er solgt med negativ præmie og |
| • | at et ikke ubetydeligt antal portefølje selskaber er solgt med en præmie på 0 %, |
| • | at [virksomhed2] for to perioder har afstået porteføljeselskaber med tab. Jf. bindende svar 15-3284775 til [person1], hvor det i afsnittet ”Faktiske forhold” om EFV Vintage 2010-2012 er anført: ”Grundet strukturen og typen af underliggende investeringer er det en investering med meget høj risiko og med mulighed for meget højt afkast. Det kan oplyses, at tilsvarende investeringer i carried interest aktier i [virksomhed2] Buyouts 2006-2008 forventes tabt og i [virksomhed2] Buyouts 2009-2010 forventes kun delvis tilbagebetaling af det investerede beløb”. |
| • | Det vides ikke hvordan de solgte selskaber er udvalgt til salg. Der kan have været tale om ”selection bias” – som hvis [virksomhed2] eksempelvis, af en eller anden grund, valgte at sælge de bedste investeringer først. |
Der er således ingen sikkerhed for, at selskaber fremadrettet kan sælges med positiv præmie.
En anvendelse af en beregnet præmie, beregnet på baggrund af historiske handler i en vilkårlig periode, åbner efter derfor for vilkårlighed.
Vedlagt IPEV Valuation Guidelines - December 2022.pdf (Appendix 3 oplister ændringer i forhold til tidligere udgaver). Langt de fleste selskaber der følger BVCA følger også IPEV Valuation Guidelines jf. BVCAs Performance Measurement Survey 2022.
Syns- og skønsmandens svar på spørgsmål 1.2 om hvorvidt ”det faktum at [virksomhed2]’s aktie har handlet over den bogførte værdi ... indikerer, at handelsværdien af porteføljeselskaberne er højere end de bogførte værdier”, ser desuden bort fra andre forklaringer end værdien af porteføljeselskaberne i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd, som [person1] ejer aktier i. Syns- og skønsmanden anvender tilsyneladende markedsværdien for [virksomhed2] plc., der må antages at også indeholde andre aktiver end blot aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd, jf. en figur over [virksomhed2]’s struktur, som er indsendt af [virksomhed4] i BS [sag1] (mere kompleks figur ses i de kvartalsmæssige værdiopgørelser):
(Fig. udeladt)
Betydningen heraf er, at det er usikkert hvordan markedskapitaliseringen af ”[virksomhed2]’s aktie” fordeler sig på værdierne i [virksomhed2].
Skattestyrelsen står desuden uforstående over for skønsmandens svar på spørgsmål 2.2 Argumentet synes at være, at 61 % af porteføljeselskaberne er værdiansat med en indtjeningsmultiple, der i Q1 rapporten er baseret på 2015-årsrapporterne, hvorimod Q2-rapporten pr. 30. juni er baseret på regnskabstal frem til 31. marts 2016. Det er vanskeligt at se dette som andet end hindsight.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at syns- og skønsrapporten ikke kan tillægges betydning.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har efterfølgende tiltrådt, at handelsværdien af klagerens aktier kan fastsættes med baggrund i skønsrapporten. Skattestyrelsen har således bl.a. anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 9. juli 2024.
Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter den samlede værdi af klagerens aktier i fonden udgør 22.544.572 kr. pr. 29. februar 2016.
Klageren er den 29. februar 2016 flyttet tilbage til Danmark og hans fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt samme dato.
Skattestyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at på baggrund af skønsrapporten skal handelsværdien af klagerens aktier i selskabet ved hans tilflytning til Danmark den 29. februar 2016 opgøres som den bogførte værdi på tilflytningstidspunktet tillagt en merværdi opgjort på baggrund af de faktiske handelspriser ved salget af størstedelen af porteføljeselskaberne i hele [virksomhed2] for årene 2013 – 2015.
Skattestyrelsen er også enig i, at på baggrund af skønsrapporten skal merværdien ansættes skønsmæssigt til 20 %, svarende til gennemsnittet af en præmie i intervallet mellem 14,4 % - 25,7 %.
Derudover er Skattestyrelsen også enig i, at eftersom klageren flytter til Danmark den 29. februar 2016, skal alene medregnes den værdiforøgelse, der er opnået i januar og februar 2016, svarende til 2/3 af 6 mio. kr. Værdiforøgelsen for januar og februar 2016 på 4 mio. kr. sammenholdt med klagerens andel af værdien af B-aktierne på 18 mio. kr. pr. 31. december 2015 medfører, at handelsværdien for klagerens B-aktier ansættes til 22 mio. kr.
Derudover udgør værdien af klagerens andel af C-aktier (co-invest) 544.572 kr.
Som allerede anført ovenfor tiltræder Skattestyrelsen herefter Skatteankestyrelsens indstilling om, at den samlede værdi af klagerens aktier i fonden udgør 22.544.572 kr. pr. 29. februar 2016.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at handelsværdien af klagerens aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ved klagerens tilflytning til Danmark skal ansættes til 24 mio. kr. for B-aktierne (carried interest) og 544.572 kr. for C-aktierne (co-invest), idet værdien af B-aktierne skal opgøres på grundlag af den bogførte værdi i Q2 2016 investor rapporten og med tillæg af en gennemsnitspræmie på 20 %.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
”Skattestyrelsen har lagt værdiansættelsen af aktierne til grund, som den fremgår i [virksomhed2]’s regnskab og har bl.a. ikke henset til merværdier, herunder som følge af retten til ”carry”. I [virksomhed2]´s værdiansættelse er der fratrukket en illikviditetsdiscount på mellem 5 % og 15 % på Enterprise Value. Desuden kunne det (tilbage i 2016 og tidligere) observeres, at [virksomhed] aktien handledes til over 20 % premium i forhold til Net Asset Value.
Det er derfor vores vurdering, at værdien af aktierne er højere end ansat af Skattestyrelsen.
Allerede på tidspunktet for [person1]s indtræden i dansk skattepligt var der store forventninger til de investeringer, der er i den portefølje, som danner grundlaget for værdien af aktierne i Buyouts 2010 [virksomhed1] ltd. Således var det på tidspunktet forventningen, at værdien af alene porteføljeaktierne ville være ca. 30 % højere end bogført værdi. Dertil skal lægges den ikke ubetydelige optionsværdi af ”carry”, der knytter sig til disse aktier som følge af det potentielle fremtidige merafkast. Disse forventninger indgår ikke i den af Skattestyrelsen opgjorte værdi.
Det er vores påstand, at værdien af aktierne var højere end den af Skattestyrelsen opgjorte værdi, hvorfor vi, jf. skatteforvaltningslovens § 47, anmoder om at der, gennemføres et syn og skøn af værdien af [person1]s aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd pr. 29. februar 2016 med henblik på at opnå et
fyldestgørende vurderingsgrundlag for en korrekt værdiansættelse.”
Klagerens repræsentant har desuden fremsendt følgende supplerende bemærkninger:
”Vi har nedenfor taget udgangspunkt i afsnit ”2. Indgangsværdi vedrørende aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd” i afgørelsen og fremført vores supplerende bemærkninger. Disse udgøres af
- Faktuelle anbringender mod tallene anvendt af Skattestyrelsen
- Bemærkninger til anvendelsen af bogførte værdier af ikke-realiserede investeringer som udtryk for handelsværdien
- Bemærkninger til anvendelsen af værdier, der alene reflekterer realiserede tal frem til ultimo 2015, og ikke perioden frem til [person1]s indtræden i dansk skattepligt.
I det afsluttende afsnit har vi opsummeret vores opfattelse af handelsværdien af [person1]s B-aktier ved hans indtræden i dansk skattepligt, der vurderes at ligge i intervallet DKKm 24,0 - 24,9, med et midtpunkt på DKKm 24,5.
Nedenstående bemærkninger relaterer sig udelukkende til B-aktierne (carry) og der ses således bort for værdien af [person1]s C-aktier (co-invest). Dette skyldes dels at C-aktierne ikke er omfattet af reglerne for beskatning af carried interest og dels at C-aktierne udgør en begrænset andel af den samlede værdi.
1. Faktuelle anbringender mod Skattestyrelsens afgørelse
I afsnit ”2.3. Skattestyrelsens opfattelse (fra agterskrivelsen)” opgøres indgangsværdien af aktierne i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd til DKKm 15,1. Af denne samlede opgjorte værdi udgør B-aktierne DKKm 14,6, mens C-aktierne udgør DKKm 0,5. Det bemærkes imidlertid at den af Skattestyrelsen beregnede værdi af B-aktierne indeholder et par faktuelle fejl med hensyn til de anvendte tal for den bogførte værdi af investeringerne og den investerede kapital, samt inddragelsen af omkostninger der er inkonsistente med opgørelsesmetoden. Dette uddybes i det nedenstående.
Skattestyrelsen tager i deres opgørelse udgangspunkt i den bogførte værdi af fonden fra [virksomhed2] Buyouts 2010 Report to 31 March 2016 (”[virksomhed2] Q1 2016 investorrapport”). Den bogførte værdi af fonden udgjorde imidlertid EURm 4.744 heri, hvorimod der i Skattestyrelsens afgørelse anvendes en værdi på EURm 4.741. Årsagen til denne forskel skal findes i de realiserede investeringer, hvor [virksomhed20] fejlagtigt fremgår til EURm 449 i afgørelsen, mens værdien ifølge [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten var EURm 452.
Herudover udgjorde den investerede kapital EURm 1.370 i [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten, mens den indgår med EURm 1.371 i afgørelsen.
De bogførte værdier af fondens investeringer fra [virksomhed2] Q1 2016 investorrapport fremgår af figur 1 (tallene nævnt ovenfor fremkommer som summen af de ikke-realiserede og realiserede investeringer).
[Grafik udelade, Schultz redak.]
Yderligere indgår der i afgørelsen en post benævnt ”estimat af total omkostninger for perioden” på EURm 175 i Skattestyrelsens opgørelse af værdien af B-aktierne. Disse fremtidige omkostninger stammer imidlertid fra en tidligere opgørelse, hvor der blev taget udgangspunkt i fremtidige værdier snarere end de nuværende bogførte værdier. Sådanne fremtidige omkostninger har således ikke relevans i en opgørelse ud fra de nuværende bogførte værdier, hvorfor disse efter vores opfattelse bør udelades i en opgørelse med udgangspunkt i bogførte værdier på tidspunktet for [person1]s indtræden i dansk skattepligt.
Med de ovennævnte faktuelle korrektioner opnås en værdi af [person1]s B-aktier på DKKm 15,4 mod DKKm 14,6 i afgørelsen. Skattestyrelsens opgørelse af værdien af [person1]s B-aktier samt den tilpassede opgørelse er gengivet i figur 2 nedenfor. Forskellene mellem de to opgørelser er markeret med grå.
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
2. Værdi af ikke-realiserede investeringer
Foruden ovenstående faktuelle anbringender, præsenteres i det følgende argumenter for at de bogførte værdier af porteføljeselskaberne i [virksomhed2] Buyout 2010 investorrapporter ikke udgør egentlige handelsværdier af porteføljeselskaberne. Dette understøttes eksempelvis af bilag A, som viser at [virksomhed2] i perioden op til [person1]s indtræden i dansk skattepligt (årene 2013-2015) gennemsnitligt har solgt porteføljeselskaber til en pris, der var 26 % højere end selskabernes bogførte værdi ved frasalget (vægtet gennemsnit, hvorimod et simpelt gennemsnit snarere har været 37 %). Dette har ligeledes været tilfældet over en længere periode (2013-2020), hvor præmien gennemsnitligt har været 27 % (vægtet gennemsnit, hvorimod et simpelt gennemsnit snarere har været 33 %). Dette indikerer at de bogførte værdier, med udgangspunkt i regnskabsmæssige forsigtighedsprincipper, er for konservative og dermed ikke udgør retvisende udtryk for handelsværdier. En sådan opløft i værdien ved frasalg vil naturligvis også komme [person1] til gode og bør derfor reflekteres i opgørelsen af handelsværdien af hans aktier, da B-aktierne giver ret til en andel af det realiserede afkast efter frasalg.
I forlængelse af overstående har [virksomhed2] Buyout 2010 ligeledes solgt porteføljeselskaberne heri til priser, der ligger over de bogførte værdier for selskaberne ved frasalgene. I alt er seks af fondens tidligere porteføljeselskaber solgt, hvoraf tre selskaber blev solgt inden [person1] indtræden i dansk skattepligt. [virksomhed24], [virksomhed20] og [virksomhed7] er alle solgt inden [person1] indtræden i dansk skattepligt, hvor salgsprisen var henholdsvis 20 %, 17 % og 11 % højere end den bogførte værdi. 3 af de investeringer der endnu ikke var realiseret på tidspunktet for [person1]s indtræden i dansk skattepligt, og som i afgørelsen blot er medtaget til deres bogførte værdi, er sidenhen realiseret til højere præmier på hhv. 36 % ([virksomhed33]), 54 % ([virksomhed34]) og 109 % ([virksomhed35]). Om end de efterfølgende realiserede præmier naturligvis ikke var kendt på tidspunktet for [person1]s indtræden i dansk skattepligt, understøtter disse at handelsværdien for de pågældende selskaber var væsentligt højere end det indikeret af værdiansættelsesmetoden anvendt til at beregne de bogførte værdier.
Yderligere har [virksomhed2]’s aktie handlet 19 % over dennes bogførte værdi i perioden op til [person1]s indtræden i dansk skattepligt (målt over perioden 2014-Q1 2016), hvilket ligeledes indikerer at de bogførte værdier af [virksomhed2]’s investeringer er konservative.
Ovenstående punkter indikerer, at [virksomhed2] i gennemsnit opgør værdien af deres selskaber med henblik på at opnå et værdiopløft, der kommunikeres i størstedelen af deres pressemeddelelser ved frasalg.
Derudover slår Jenkinson, Sousa og Stuckes studiet ”How Fair are the Valuations of Private Equity Funds?” (2013) fast at private equity fondes løbende værdiansættelser af porteføljeselskaberne generelt er undervurderet i forhold til værdierne, der realiseres ved exit.
I figur 3 nedenfor fremgår opgørelsen af indgangsværdien af B-aktierne med udgangspunkt i [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten. For at tage udgangspunkt i et mere retvisende udtryk for handelsværdien af porteføljeselskaberne, er der i kolonnen til højre inkluderet en præmie på de ikke-realiserede investeringer. Præmien er på 15-30 %, i tråd med indikationerne ovenfor. Ved at tage udgangspunkt heri øges indgangsværdien af [person1]s B-aktier fra DKKm 15,4 til DKKm 17,3 – 19,2.
[Grafik udelade, Schultz redak.]
3. Anvendt investorrapport
Som det fremgår af [virksomhed2]’s værdiansættelsesprincipper, jf. bilag B, er de anvendte regnskabstal baseret på tal for de seneste 12 måneder frem til og med det forudgående kvartal set i forhold til det kvartal, der rapporteres for. Dette skyldes at tallene for indeværende kvartal ikke er endelige på tidspunktet hvor værdiansættelserne sædvanligvis udarbejdes, og dermed ikke inddrages ud fra et forsigtighedshensyn. Dvs. at værdiansættelserne i [virksomhed2] Q1 2016 investorrapport var baseret på regnskabstal for 2015, og dermed ikke helt frem til og med tidspunktet for opgørelsen af indgangsværdien. Disse opdaterede (foreløbige) tal ville naturligvis blive inddraget hvis man skulle sælge disse aktiver, hvorfor disse bør lægges til grund for en handelsværdi. I forlængelse af at Skattestyrelsen har tilkendegivet, at tal pr. 31. marts 2016 ([virksomhed2] Q1 2016 investorrapport) kan anvendes som udgangspunkt for værdierne på tidspunktet for opgørelsen af indgangsværdien, er det vores opfattelse, at det vil være mere retvisende at tage udgangspunkt i [virksomhed2] Buyouts 2010 Report to 30 June 2016 (”[virksomhed2] Q2 2016 investorrapport”), hvor regnskabstal helt frem til marts 2016 var reflekteret i værdiansættelsen. Som alternativ hertil kunne der som estimat for værdien på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt (29. februar 2016) anvendes en interpolering mellem værdierne i [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten og [virksomhed2] Q2 2016 investorrapport.
Forskellen mellem [virksomhed2] Q1 2016 investorrapport og [virksomhed2] Q2 2016 investorrapport skal særligt findes i selskabet [virksomhed3], der oplevede stor vækst i regnskabstallene i perioden op til og omkring [person1]s indtræden i dansk skattepligt. I 2013 til 2015 oplevede [virksomhed3] en konstant årlig EBITDA vækst i niveauet 30-40 %. Denne vækst fortsatte i 2016, hvor EBITDA voksede fra EURm 226 i 2015 til EURm 310 i 2016 (+37 %). En andel af denne 2016 stigning må forventes at være sket i løbet af perioden frem til [person1]s indtræden i dansk skattepligt. Dette bliver imidlertid ikke reflekteret i en værdiopgørelse baseret på [virksomhed2] Q1 2016 investorrapport (reflekterer alene EBITDA for 2015).
EBITDA-stigningen i Q1 2016, eller som minimum stigningen frem til tidspunktet for opgørelsen af indgangsværdien (29. februar 2016), ville blive inddraget i en faktisk salgsproces. Da dette er reflekteret i værdierne i [virksomhed2] Q2 2016 investorrapporten (Q1 2016 indgår i stedet for Q1 2015 og højere EBITDA fører til højere bogførte værdier), udgør værdierne heri efter vores opfattelse et mere retvisende udtryk for handelsværdien (før præmie). I figur 4 nedenfor er udviklingen i [virksomhed3]s EBITDA i 2012-2020 vist, hvoraf det også ses at EBITDA-udviklingen er fortsat i årene efter [person1]s indtræden i dansk skattepligt.
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
I figur 5 nedenfor fremgår en værdiopgørelse af B-aktierne baseret på [virksomhed2] Q2 2016 investorrapporten, både med og uden en præmie på 15-30 %. Ved udgangspunkt i de bogførte værdier, dvs. uden inddragelse af en præmie for at afspejle mere retvisende handelsværdier, øges indgangsværdien af [person1]s B-aktier fra DKKm 15,4 til DKKm 20,6 ved anvendelse af [virksomhed2] Q2 2016 investorrapporten fremfor [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten. Ved inkludering af en præmie på 15-30 % med henblik på at tage udgangspunkt i mere retvisende handelsværdier for de ikke-realiserede investeringer, øges indgangsværdien af B-aktierne fra DKKm 17,3 – 19,2 til DKKm 23,2 – 25,7.
Figur 5
Kilde: [virksomhed4] tilvirkning
4. Opsummering
Som det fremgår af ovenstående anbringender, er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen opgjorte værdi af B-aktierne indeholder faktuelle fejl, der medfører at indgangsværdien heraf er opgjort til DKKm 14,6 snarere end DKKm 15,4.
Herudover kan de bogførte værdier i [virksomhed2] investorrapporterne efter vores opfattelse ikke uden videre anvendes som udtryk for handelsværdien, hvilket understøttes af gennemsnitlige exit-præmier på 26 % ved [virksomhed2]’s frasalg af porteføljeselskaber i perioden op til [person1]s indtræden i dansk skattepligt og en [virksomhed2] aktiekurs, der gennemsnitligt lå 19 % over bogførte værdier i 2014-Q1 2016. Inkludering af en præmie på 15-30 % med henblik på at tage udgangspunkt i mere retvisende handelsværdier vil, selv ved fortsat anvendelse af [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten, øge indgangsværdien af B-aktierne fra DKKm 15,4 til DKKm 17,3 – 19,2.
Endeligt bør en værdiansættelse efter vores opfattelse tage udgangspunkt i [virksomhed2] Q2 2016 investorrapporten fremfor [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten (eller som minimum værdier baseret på realiserede tal frem til og med tidspunktet for opgørelsen af indgangsværdien, dvs. 29. februar 2016), for at udtrykke en konsistent handelsværdi på tidspunktet for [person1]s indtræden i dansk skattepligt. Dette skyldes at regnskabstallene, der anvendes til at værdiansætte porteføljeselskaberne i kvartalsrapporterne, er regnskabstallene til og med det forudgående kvartal. Ved en værdiansættelse ud fra [virksomhed2] Q1 2016 investorrapporten vil man således kun få reflekteret tallene for 2015, og dermed ikke hele den væsentlige EBITDA fremgang i porteføljeselskabet [virksomhed3] frem til tidspunktet for opgørelsen af indgangsværdien, der betyder højere bogførte værdier.
Ved at basere værdiansættelsen på værdierne i [virksomhed2] Q2 2016 investorrapporten som værende det bedste udgangspunkt for værdier, der reflekterer regnskabstal frem til tidspunktet for opgørelsen af indgangsværdien, og med en præmie på 15-30 % på de ikke-realiserede værdier, øges indgangsværdien af [person1]s B-aktier til DKKm 23,2 – 25,7. Baseret herpå er det vores opfattelse, at DKKm 24,0 – 24,9 (præmie på 20-25 %) med et midtpunkt på DKKm 24,5 udgør et mere retvisende niveau for handelsværdien af [person1]s B-aktier på tidspunktet for hans indtræden i dansk skattepligt,
altså en værdi der er DKKm 9,4 – 10,3 højere end den fejlbehæftede opgørelse på DKKm 14,6 i Skattestyrelsens afgørelse.”
Efter modtagelsen af skønsrapporten har repræsentanten i forbindelse med fremsendelsen af denne anført følgende:
”Som udgangspunkt svarer syns- og skønsmanden bekræftende på de stillede spørgsmål, hvor en rimelig præmie dog anses at være 14,4 — 25,7 mens vi i klagen til Skatteankestyrelsen har angivet en præmie på 15 — 30 % som en rimelig præmie.
Baseret på skønsrapporten er vi dog indforståede med at en præmie på 14,4 — 25,7 kan anses for rimelig. Denne præmie giver, baseret på en gennemsnitspræmie på 20 jf. fig. 5 i fremsendte klage, en værdi på aktierne på 24 mio.kr.
Det er derfor vores opfattelse, at handelsværdien for aktierne i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd, og dermed indgangsværdien pr. 29. februar 2016, kan ansættes til 24 mio.kr.”
Repræsentanten har ikke haft bemærkninger til Skatteankestyrelsen indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil og har frafaldet sin begæring om retsmøde.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til værdien af klagerens unoterede aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ved hans tilbageflytning til Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.
Retsgrundlaget
Af aktieavancebeskatningslovens § 37 fremgår følgende:
”§ 37. Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.”
Landsskatterettens bemærkninger
Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 1.1 og 1.2 i skønsrapporten anført, at [virksomhed2] ved frasalg af porteføljeselskaber systematisk har været i stand til at opnå højere handelsværdier end de bogførte værdier, og at dette indikerer, at handelsværdierne ved salg af [virksomhed2]’s porteføljeselskaber har været højere end de bogførte værdier. Skønsmanden har foretaget analysen på grundlag af et vægtet gennemsnit, der tager højde for størrelsesordenen af de enkle investeringers bogførte værdier i forhold til de samlede bogførte værdier i [virksomhed2].
Skønsmanden har anført ved besvarelsen af spørgsmål 1.3, at der bør foretages en justering af de bogførte værdier for at afspejle en egentlig handelsværdi. Skønsmandens analyser viser, at ved salg af fondens 3 egne porteføljeselskaber i årene 2013 – 2015 er disse på grundlag af et vægtet gennemsnit solgt til priser 14,4 % over de bogførte værdier, og ved hele [virksomhed2]’s salg af i alt 27 porteføljeselskaber i årene 2013 – 2015 er disse på grundlag af et vægtet gennemsnit solgt til priser 25,7 % over de bogførte værdier. Skønsmanden har på dette grundlag konkluderet, at det vil være acceptabelt at anvende en præmie i intervallet mellem 14,4 % og 25,7 %.
Skønsmanden har desuden ved besvarelsen af spørgsmål 2.1 anført, at det er kutyme ved værdiansættelser kun at inddrage informationer, der var tilgængelige på og før værdiansættelsestidspunktet den 29. februar 2016. Ved besvarelsen af spørgsmål 2.2 har skønsmanden tillige anført, at det er rimeligt og relevant at inddrage de realiserede regnskabstal i Q2 2016 investor rapporten ved værdiansættelsen af handelsværdien for de ikke realiserede porteføljeselskaber, da disse er baseret på realiserede regnskabstal for perioden 1. januar – 31. marts 2016. Skønsmanden har samtidig anført, at regnskabstallene i Q2 2016 Investor rapporten som udgangspunkt bør justeres således, at de opgøres på klagerens tilflytningsdato den 29. februar 2016.
Landsskatteretten finder på baggrund af skønsrapporten, at handelsværdien af klagerens aktier i selskabet ved hans tilflytning til Danmark den 29. februar 2016 skal opgøres som den bogførte værdi på tilflytningstidspunktet tillagt en merværdi opgjort på baggrund af de faktiske handelspriser ved salget af størstedelen af porteføljeselskaberne i hele [virksomhed2] for årene 2013 – 2015. På baggrund af skønsrapporten ansættes merværdien skønsmæssigt til 20 %, svarende til gennemsnittet af en præmie i intervallet mellem 14,4 % - 25,7 %.
Da [virksomhed2] koncernen anvender regnskabstallene for det forrige kvartal i deres Q1 – Q4 investor rapporter, opgøres værditilvæksten for januar og februar 2016 som 2/3 af værditilvæksten fra Q1 til Q2 2016 i investor rapporten.
Det fremgår af repræsentantens beregninger over ikke realiserede investeringer i figur 3 (Q1 2016) og figur 5 (Q2 2016), at ved en præmie på 20 % er værdiforøgelsen af [virksomhed2] på 6 mio. kr. for perioden 1. januar – 31. marts 2016 (invester rapport Q2 2016) i forhold til værdien pr. 31. december 2015 (investor rapport Q1 2016), svarende til differencen mellem klagerens andele på 24 mio. kr. for Q2 og 18 mio. kr. for Q1.
Da klageren flytter til Danmark den 29. februar 2016, skal der alene medregnes den værdiforøgelse, der er opnået i januar og februar 2016, svarende til 2/3 af 6. mio. kr. Denne værdiforøgelse for januar og februar 2016 på 4 mio. kr. sammenholdt med klagerens andel af værdien af B-aktierne på 18 mio. kr. pr. 31. december 2015 medfører, at handelsværdien for klagerens B-aktier ansættes til 22 mio. kr. Herudover udgør værdien af klagerens andel af C-aktier (co-invest) 544.572 kr.
Landsskatteretten finder således, at den samlede handelsværdi af klagerens unoterede aktier i Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ved hans tilbageflytning til Danmark kan ansættes til 22.544.572 kr. pr. 29. februar 2016, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37, som også tiltrådt af Skattestyrelsen.
Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.