Kendelse af 13-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 12-07-2024

Journalnr. 21-0048150

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018 Handel med XBTUSD skal opgøres som kapitalindkomst	Ja	Nej	Stadfæstelse
Indkomståret 2019 Handel med XBTUSD skal opgøres som kapitalindkomst	Ja	Nej	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Sagens forløb ved Skattestyrelsen

Den 17. september 2020 sendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse til klageren vedrørende indkomståret 2019, hvor der blev anmodet om dokumentation og opgørelse for ”øvrige” lønmodtagerudgifter på 350.000 kr., som klageren havde anført i rubrik 58 i sin selvangivelse.

Den 11. oktober 2020 fremsendte klageren en redegørelse for, at det selvangivne fradrag var som følge af tab på handel med kryptovaluta. Klageren fremsendte desuden dokumentation i form af udskrifter fra vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1] og [vekslingstjeneste2].

Den 21. december 2020 sendte Skattestyrelsen yderligere en materialeindkaldelse til klageren, hvor han blev anmodet om at redegøre for sin hensigt med anskaffelsen af kryptovaluta, yderligere transaktionsoversigter samt bankkontoudskrifter.

Den 7. februar 2021 fremsendte klageren en redegørelse for hensigten med sin anskaffelse samt det i øvrigt efterspurgte materiale.

Den 25. februar 2021 udsendte Skattestyrelsen sit forslag til afgørelse.

Den 12. marts 2021 anmodede klageren om fristudsættelse med sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse til den 12. april 2021.

Dem 18. marts 2021 fremsendte klageren sine bemærkninger pr. mail til Skattestyrelsens sagsbehandler. Af bemærkningerne fremgår:

”Som oplyst telefonisk er det opfattelsen, at Skattestyrelsen forslag til afgørelse er forkert af forskellige årsager, herunder at der ikke en symmetri i beskatningen (der er tale om gevinst/tab på call/put-optioner i samme indkomstår, hvorfor det er juridisk forkert, at behandle det under forskellige forudsætninger, hvilket i sidste ende skal prøves ved domstolene). I tillæg hertil gøres det gældende, at beskatningen skal ske som en del VSO’en i nærværende situation.

I henhold til telefonsamtalen er det forståelsen, at Skattestyrelsen 100 % følger Skatterådets afgørelse.

Hermed skal det meddeles, at Skattestyrelsen blot skal træffe en afgørelse og at sagen ønskes indklaget for Skatteankestyrelsen, hvorfor SKAT blot med det samme kan videresende klagen til Skatteankestyrelsen i forbindelse med, at der træffes afgørelse.”

Klageren anvender virksomhedsskatteordningen til anden virksomhed.

I Skattestyrelsens udtalelse af 23. februar 2024 til klagen har Skattestyrelsens sagsbehandler henvist til sit sagsnotat af 18. marts 2021, hvoraf følgende fremgår:

”Det skal nævnes, at SKY fik forelagt muligheden for indsigelse omkring anvendelse af virksomhedsordningen. Dette har SKY fravalgt.”

Den 18. marts 2021 skrev klageren desuden følgende pr. mail til Skattestyrelsens sagsbehandler:

”Du må gerne træffe afgørelse i sagen så hurtigt som muligt, så jeg kan påklage denne.”

Skattestyrelsen traf afgørelse den 19. marts 2021.

Handel med XBTUSD

Det fremgår af [vekslingstjeneste2]’ hjemmeside, at XBTUSD er en ”perpetual contract”. Det fremgår videre, at XBTUSD er et afledet produkt baseret på ”BXBT Index”, som er et indeks, der følger prisen på bitcoin i USD.

En perpetual kontrakt replicerer det underliggende aktiv, i dette tilfælde en indeksering af bitcoin, men med mulighed for at anvende gearing. En perpetual kontrakt er endvidere kendetegnet ved ikke at have en udløbsdato.

Det fremgår af klagerens transaktionshistorik hos [vekslingstjeneste2], at klageren har ejet kontrakter vedrørende XBTUSD i følgende perioder:

Periode for ejerskab af XBTUSD-kontrakter

18. december – 26. december 2018

3. januar – 4. januar 2019

7. januar – 9. januar 2019

12. januar – 1. april 2019

Der er dagligt i disse perioder blevet hævet og indsat en forholdsmæssig mængde bitcoins på klagerens [vekslingstjeneste2]-konto. Hos [vekslingstjeneste2] kaldes denne proces for ”funding”. Funding er en automatiseret proces med henblik på at holde de pågældende kontrakter tæt på prisen på det underliggende indeks. Både købere og sælgere og dermed spekulanter, der enten har købt eller shortet kontrakter, udveksler derved internt en form for rentebetaling til hinanden.

Prisen på XBTUSD betegnes som ”Mark Price”, der er lig med det underliggende indeks ganget med en grundlæggende fundingfaktor. Herved benyttes der en ”Fair Price”, som er den faktiske værdi, i stedet for blot den seneste pris. Dette er med henblik på at undgå, at der foretages unødige likvidationer. Det kunne for eksempel være som følge af, at markedet bliver manipuleret eller illikvidt.

Den 2. april 2019 meddelte [vekslingstjeneste2] klageren, at hans position på 230.500 kontrakter var blevet likvideret:

“Your short XBTUSD position of 230500 contracts has been liquidated.

The Mark Price of XBTUSD recently rose to 4444.0. Your position had a liquidation price of 4434.0. The position has been taken over by the Liquidation Engine.

XBTUSD Position Details

Side	Qty	Lev.	Mark Price	Liq. Price
Short	230500	5x	4444.0	= 4434.0

You were short 230500 contracts of XBTUSD at 5x leverage. With 0.5 % Maintenance Margin, your liquidation price was 4434.0 and your bankruptcy price was 4466.0 (i.e. 0 % margin).

At the time of liquidation (Tue, 02 Apr 2019 04:38:57 GMT), the price of the.BXBT Index rose to 4181.84. The contract you were trading, XBTUSD, had a Mark Price of 4444.0, which is based on this index.

Why You Were Liquidated

When opening leveraged positions, users are required to hold a minimum % of the position's equity. This is called the Maintenance Margin requirement. Your position breached its requirement of 0.5 % and thus was liquidated at the market. (...)

You can see this liquidation in your Trade History.

Please note that the execution price you see is your bankruptcy price, not your liquidation price. Your liquidation price includes the maintenance margin requirement of 0.5 % over 4466.0, which is 4434.0.”

Det fremgår af meddelelsen fra [vekslingstjeneste2], at klagerens position blev likvideret, da klageren ikke kunne imødekomme kravet om at besidde 0,5 % af positionens værdi. Som følge af muligheden for gearing anvendes som sikkerhed et marginbeløb, som kaldes ”Maintenance Margin requirement”. Sikkerheden sammenholdes med den indekserede værdi på de aktive kontrakter i forhold til den fastsatte likvidationspris. Indtil likvideringen af positionen bestod denne sikkerhed af bitcoins på klagerens konto hos [vekslingstjeneste2].

Likvidationsprisen på klagerens kontrakter var fastsat til en indekseret pris på 4.434 USD.

Den 2. april 2019 steg det underliggende indeks ”BXBT Index” til 4184,84 USD. Dette medførte, at prisen (Mark Price) på det afledte produkt XBTUSD steg til 4.444 USD. Da prisen dermed oversteg klagerens fastsatte likvidationspris, og klageren samtidig ikke imødekom kravet om sikkerhed på 0,5 % af positionens værdi, blev positionen likvideret.

Som følge af likvidationen af klagerens position indkrævede [vekslingstjeneste2] klagerens resterende bitcoins på klagerens konto på nær 1,581 bitcoins.

For indkomståret 2018 har Skattestyrelsen opgjort klagerens gevinst til i alt 5.598 kr., hvor Skattestyrelsen har inddraget et tab på handel med kryptovalutaen ethereum på i alt 10,68 kr. For indkomståret 2019 har Skattestyrelsen opgjort klagerens tab til i alt 388.474 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 forhøjet klagerens kapitalindkomst med 5.598 kr. og for indkomståret 2019 nedsat klagerens ligningsmæssige fradrag med 349.301 kr. og i stedet opgjort klagerens tab til 388.474 kr. som kapitalindkomst.

Som begrundelse for afgørelsen fremgår følgende:

”Handel med finansielle kontrakter

Ejerskab

Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede put- optioner og kryptovalutaer. Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta mellem din bank; [finans1] og dine brugerkonti på vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1] og [vekslingstjeneste2] lægges til grund.

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen vurderer at dine handler med put-optioner på vekslingstjenesten [vekslingstjeneste2] skal sidestilles med finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Læs nedenfor omkring praksis for finansielle kontrakter.

Opgørelse af nettoindkomst vedrørende handel med put-optioner

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med put-optioner på vekslingstjenesten [vekslingstjeneste2] kan vi konstatere, at dine fortjenester og tab fordeler sig således:

Underliggende aktiv	Afregning i kryptovaluta		DKK-afregning
	2018	2019	2018	2019
Ethereum Bitcoin	-0,02 ETH 0,00 BTC	0,22 ETH -11,84 BTC	-10,68 kr. 5.609,64 kr.	0,00 kr. -388.474,06 kr.
Nettoindkomst			5.598,96 kr.	-388.474,06 kr.

Kilde: Afregninger i kryptovaluta er omregnet til danske kroner.

Din kapitalindkomst forhøjes dermed med 5.598 kr. for indkomståret 2018. Fortjenesten kan modregnes i tab for senere indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Tabet modregnes derfor i opgjorte tab på 388.474 kr. for indkomståret 2019, hvorefter tab til udnyttelse i senere indkomstår herefter udgør 382.876 kr.

Som nævnt under faktiske forhold så afregnes fortjenester og tab ved disse handler i kryptovaluta.

Det får den konsekvens, at hvis der ved en differenceafregning på afviklingstidspunktet på sådanne finansielle kontrakter (put-optioner) opnås gevinst, bliver fortjenesten i kryptovaluta indsat på din konto på den pågældende vekslingstjeneste og udgør således en forøgelse af din beholdning. Disse indsætninger af kryptovaluta anser Skattestyrelsen for anskaffet på kontraktens afviklingstidspunkt til en anskaffelsessum svarende til gevinsten på kontrakten. Denne værdi indgår nu i dine respektive beholdninger efter FIFO-princippet.

Ved tab på den finansielle kontrakt vil en differenceafregning på afviklingstidspunktet hæve kryptovaluta på din konto på den pågældende vekslingstjeneste svarende til det realiserede tab. Hævninger til betaling af tab på kontrakten anser Skattestyrelsen for afståelse af kryptovaluta med spekulationshensigt efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Efter Skattestyrelsens opfattelse svarer afståelsessummen til tabet på kontrakten, og anskaffelsessummen opgøres efter FIFO-princippet. Der henvises her til Skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR i forhold til denne retspraksis.

I tilfælde af fortjenester eller tab på afviklingstidspunktet ved finansielle kontrakter skal der derfor både:

•	opgøres en skattemæssig fortjeneste/tab på sådanne finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og medregne dette til kapitalindkomsten, og
•	opgøres et skattemæssigt resultat efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og medregne dette i den skattepligtige indkomst som spekulation.

Retspraksis omkring finansielle kontrakter

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. [...com]). Herefter er beløbene blevet anvendt til at købe Bitcoin, hvorefter de købte Bitcoin er overført til [vekslingstjeneste2] ([...com]). Som Bilag 1 for Skattestyrelsen er fremlagt udskrift fra [vekslingstjeneste1], som dokumentation på overførslerne til og fra [vekslingstjeneste1] og [finans1]. Som Bilag 2 for Skattestyrelsen er fremlagt er vedlagt udskrift fra kontoen [vekslingstjeneste2].

Det ses at Skattestyrelsen er enig i, at der foreligger et tab, som Skattestyrelsen har godkendt til 388.474,00 kr., hvorfor der er enighed mellem Skattestyrelsen og undertegnede om selve opgørelsen af tabet og det er udelukkende den skattemæssige kvalificering af tabet, som undertegnede har indklaget for Skatteankestyrelsen.

2.2. Lovhjemler og praksis

Lovhjemlen til fradraget er statsskatteloven, og det er et ligningsmæssigt fradrag. Der kan også henvises til følgende afgørelse SKM2018.458.SR. Af denne afgørelse fremgår det:

”Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.”

Skattestyrelsen har i afgørelsen i nærværende sag vurderet, at hensigten med handlerne med kryptovaluta var spekulation. Derfor kan tabet fradraget efter reglerne i statsskattelovens bestemmelser om spekulation, jf. jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hvis der ved et samlet salg af de med spekulationshensigt købte bitcoins bliver realiseret et tab, er dette tab fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Den skattepligtige indkomst opgøres for personer efter personskattelovens regler, hvorefter den skattepligtige indkomst udgøres af den personlige indkomst og af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 1 og § 2.

Af personskattelovens § 3, stk. 1, fremgår det, at al indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke udgør kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, er personlig indkomst.

Af personskattelovens § 3, stk. 2, fremgår udtømmende, hvad der kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Personskattelovens § 4 angiver udtømmende, hvad der anses for kapitalindkomst, og hvad der kan fratrækkes i denne.

Da spekulationstab ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller af personskattelovens § 4, skal et spekulationstab, ligesom andre fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2, eller § 4, f.eks. udgifter til faglige kontingenter, fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket er appellantens påstand.

2.3. (...) Assymmetrisk beskatning

Som oplyst telefonisk er det blandt andet opfattelsen, at Skattestyrelsens afgørelse er forkert af forskellige årsager, herunder at der ikke en symmetri i beskatningen.

Det fremgår af sagens dokumenter, at sagsbehandleren fra Skattestyrelsen selv er enig i det i, at der ikke er symmetri i beskatningen. Det fremgår direkte fra Skattestyrelsen selv:

”Kære [person1]

Som skatterevisor ved du sikkert, hvor lang tid det tager at skabe anvendelig retspraksis på et nyt område. Der skal påklages en række sager, som skal til Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og domstolene. Det tager tid. Den første skatterådsafgørelse kom i starten af 2018 vedr. beskatning af spekulationshandel med kryptovaluta. I Skatteretlig forstand er dette ikke så lang tid siden.

Min enhed har skrevet en lang rapport omkring det uhensigtsmæssige i en asymmetrisk beskatning, og vi er kommet med forslag til ændringer. Dette er således meldt op i systemet. Jeg tror bolden er grebet, men dette tager også tid, før en ny lovgivning på området kan vedtages. Tænk på hvor vanskelig en opgave det bliver. Formentlig afventer man også andre lande deres holdning på området, herunder en stillingtagen fra EU’s side.

(...)

3. VSO/VSL, Virksomhedsskatteordningen

Hensigten: Antallet, størrelsen arbejdstiden og typen af transaktioner

I tillæg hertil gøres det subsidiært - ligesom overfor Skattestyrelsen - gældende, at beskatningen skal være som en del af undertegnedes vikrsomhedsskatteordning i henhold til virksomhedsskatteloven (VSO/VSL) som alternativ til den skatteretlige kvalificering som et ligningsmæssigt fradrag som anført som principalt argument i den foreliggende situation. Undertegnede anvender virksomhedsskatteordningen i relation til sin anden virksomhed, og det samme bør ske i relation til virksomhed med næring med kryptokavaluta.

Det kan ses, at der var tale om næringsvirksomhed og virksomhed, som skal være en del af virksomhedsordningen i henhold til virksomhedskatteordnignen. Denne vurdering er på baggrund af

i)	Antallet: Kvantiteten i form af antallet af transaktioner;

ii)	Størrelsen af pengebeløb: Størrelsen af de investerede beløb og

iii)	Arbejde: Den arbejdstid som er anvendt af undertgende i perioden, som svarer til den anden virksomhed i virksomhedsskatteordningen.

De faktiske omstændigheder i sagen viser, at der var tale om virksomhed, som skal beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteordnignen, hvorfor taget skal medtages som et tab i denne VSL-ordning.

4. Den almindelige ligningsfrist

Det gøres gældende, at det ikke er korrekt, når Skattestyrelsen vurderer, at Skattestyrelsen ikke anser undertegndede for at have ”enkle økonomiske forhold”, og derfor er omfattet af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor Skattestyrelsen kan ændre din indkomst indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det korrekte er, at undertegnede er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af skat, og derfor skal sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Se bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1 om ”enkle økonomiske forhold ” og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt XBTUSD skal kvalificeres som en finansiel kontrakt, og derved om klagerens gevinst og tab skal opgøres som kapitalindkomst efter kursgevinstloven, eller om handlerne med XBTUSD skal sidestilles med det underliggende aktiv, som er bitcoin, hvorefter gevinst og tab opgøres som henholdsvis personlig indkomst efter statsskatteloven og et ligningsmæssigt fradrag. Såfremt Landsskatteretten finder, at klagerens handel skal opgøres som kapitalindkomst efter kursgevinstloven, skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt klagerens handel skal henføres til klagerens virksomhedsskatteordning. Endelig skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt klageren er omfattet af den korte eller den ordinære ansættelsesfrist.

Retsgrundlaget

Gevinst og tab på finansielle kontrakter er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2., at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i kursgevinstlovens § 32, stk. 2-5.

Kryptovaluta er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven eller af anden særlovgivning på skatterettens område, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2020.400.LSR.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 30, at § 29 ikke finder anvendelse vedrørende:

1)	aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,
2)	tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
3)	kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering
4)	konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,
5)	aftaler om køb og salg af aktier,
6)	valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,
7)	sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og
8)	aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Det fremgår videre af kursgevinstlovens § 30, stk. 6, at undtagelserne oplistet i stk. 1 behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. – 3. pkt., at den skattepligtige ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår skal tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Efter bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af den skattepligtiges ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold efter bekendtgørelsens § 2. Af § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige modtager et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse. Hvis den skattepligtige er omfattet af § 2, stk. 1, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 2, stk. 2.

Det fremgår videre af bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, at fysiske personer ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis de for indkomståret forventes at skulle give skatteforvaltningen oplysninger om indkomster, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat, jf. § 1, stk. 2, nr. 4.

Endelig fremgår det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klassificering af XBTUSD som en finansiel kontrakt

En putoption er kendetegnet ved, at ejeren har en ret men ikke en pligt til at sælge et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Ejeren betaler en præmie til udstederen, der blandt andet beregnes på baggrund af værdiforskellen mellem retten til den aftalte afståelsespris og det underliggende aktivs eller passivs aktuelle værdi.

Landsskatteretten lægger til grund, at XBTUSD er en perpetual kontrakt, der har ligheder med en terminskontrakt. En perpetual kontrakt adskiller sig hovedsageligt fra en terminskontrakt ved ikke at have en udløbsdato.

Ifølge Den juridiske vejledning C.B.1.8.1 skal følgende kriterier være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29:

•	Bindende aftale mellem parterne
•	Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
•	Aftale om afviklingspris eller -kurs

Landsskatteretten finder, at XBTUSD skal klassificeres som en finansiel kontrakt efter kursgevinstlovens § 29. Der er herved henset til, at klageren ved handel med det pågældende produkt har indgået en aftale med udstederen [vekslingstjeneste2], hvorefter der gælder en gensidig forpligtelse, hvor klageren på den ene side kan besidde og handle med XBTUSD, så længe kravene om sikkerhed imødekommes, og på den anden side til hver en tid kan afstå sine kontrakter. Endvidere er der en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet, da klageren selv bestemmer, så længe udstederens krav er opfyldt, hvornår kontrakterne afvikles. Endelig er der mellem parterne aftale om fastsættelsen af kursen på kontrakterne, da kursen objektivt påvirkes af det underliggende indeks BXBT, der følger prisen på bitcoin.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for, at klagerens gevinst og tab skal beskattes som det underliggende aktiv. Klagerens tab og gevinst ved handel med XBTUSD skal derved opgøres som kapitalindkomst.

Det forhold, at klageren som følge af likvidationen af klagerens kontrakter fik indkrævet en del af sine bitcoins på kontoen hos udstederen, der indtil likvidationen udgjorde sikkerheden for at kunne handle med XBTUSD, og derved har betalt med bitcoins, kan ikke føre til et andet resultat.

Anvendelse af virksomhedsskatteordningen

Klageren har ikke i forbindelse med selvangivelsen for indkomstårene 2018 og 2019 tilvalgt virksomhedsskatteordningen vedrørende sin handel med XBTUSD.

Fristen for at ændre beslutningen om anvendelse af virksomhedsskatteordningen for indkomstårene 2018 og 2019 var henholdsvis den 30. juni 2020 og 2021, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Klagerens bemærkninger af 18. marts 2021 til Skattestyrelsens forslag til afgørelse om, at beskatningen skal foretages som en del af klagerens virksomhedsskatteordning, kan ikke anses som en egentlig anmodning. Der er herved henset til, at klageren i samme mail og senere samme dag skrev til Skattestyrelsen, at der blot skulle træffes afgørelse hurtigst muligt med henblik på, at afgørelsen skulle påklages, hvilket må forstås som på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen har endvidere givet klageren mulighed for at gøre indsigelse vedrørende anvendelsen af virksomhedsskatteordningen, hvilket han fravalgte.

Landsskatteretten finder, at det ikke er muligt at henføre klagerens handel med XBTUSD under hans virksomhedsskatteordning, allerede fordi fristen for tilkendegivelsen herom er overskredet. Landsskatteretten finder endvidere ikke grundlag for hjemvisning til Skattestyrelsen.

Fristen for skatteansættelse

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er omfattet af den korte ligningsfrist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Der er herved henset til, at klagerens handel med XBTUSD blev foretaget hos en udenlandsk udsteder og således er fritaget for indeholdelse af dansk skat, det vil sige den indberettes ikke af en tredjepart. Der skal derfor anvendes et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 § 1, stk. 2, nr. 4.

Klagerens skatteansættelse er dermed omfattet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.