|
|
Kendelse af 27-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024
Journalnr. 21-0050089
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Fortjeneste ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a | 322.132 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på bankkonto | 534.895 kr. | 0 kr. | Nedsættes til |
Indkomståret 2018 Fortjeneste ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a | 277.983 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på bankkonto | 166.952 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Handel med bitcoins
Sagen er påbegyndt på baggrund af oplysninger indhentet fra de danske vekslingstjenester, hvor det fremgår, at klageren har handlet med kryptovaluta på vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1] i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren har ikke selvangivet gevinster eller tab som følge heraf.
Som følge af at klageren ikke har indsendt sine kontoudtog efter efterspørgsel heraf, har Skattestyrelsen den 24. september 2020 indhentet klagerens kontoudtog fra [finans1] med kontonummer [...31]. Skattestyrelsen har ligeledes den 20. oktober 2020 indhentet kontoudtog fra klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...77].
Klageren har forklaret, at han erhvervede kryptovaluta, fordi han var interesseret i ny teknologi, og at købene af bitcoins var sket med henblik på at investere i startupprojektet ”[virksomhed1]”, samt at han på grund af udfordringer med projektet valgte at sælge sine bitcoins i stedet. Endvidere har han oplyst, at han gennem 20 år har erhvervet et gennemgående kendskab til nye tendenser og muligheder i IT-branchen, og via sit netværk kunne anskaffe bitcoins til mere fordelagtige vilkår, hvilket han benyttede sig af personligt og på vegne af venner og bekendte.
Den 23. oktober 2020 sendte Skattestyrelsen yderligere en materialeindkaldelse, hvor Skattestyrelsen blandt andet anmodede om dokumentation for yderligere indsætninger og dokumentation for, at ejerskabet af kryptovaluta, som var købt for venner, var overgået til de pågældende personer. Klageren har ikke svaret på denne anmodning.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren har modtaget følgende beløb vedrørende salg af bitcoins i 2017 og 2018:
”Dato | Tekst | Beløb |
18-07-2017 | [virksomhed2] ApS | 192.329,51 kr. |
04-07-2017 | [virksomhed2] ApS | 79.802,16 kr. |
I alt | 272.131,67 kr. |
(...)
Dato | Tekst | Beløb |
16-03-2017 | BTC | 10.000,00 kr. |
20-03-2017 | BTC | 20.000,00 kr. |
15-03-2017 | BTC | 20.000,00 kr. |
I alt | 50.000,00 kr. |
(...)
Dato | Tekst | Beløb |
15-01-2018 | Fra [virksomhed2] ApS | 83.508.86 kr. |
01-03-2018 | Fra [virksomhed2] ApS | 64.560,87 kr. |
13-04-2018 | Fra [virksomhed2] ApS | 47.771,29 kr. |
04-04-2018 | Fra [virksomhed2] ApS | 43.533,25 kr. |
27-06-2018 | Fra [virksomhed2] ApS | 38.608,37 kr. |
I alt | 277.982,64 kr.” |
Da klageren ikke har dokumenteret anskaffelsessummerne for køb af bitcoins, har Skattestyrelsen fastsat samtlige anskaffelsespriser til 0 kr.
Skattestyrelsen har således fastsat klagerens gevinst for handel med kryptovaluta for indkomstårene 2017 og 2018 til henholdsvis 322.131,67 kr. og 227.982,64 kr.
Klageren havde følgende skattemæssige forhold registreret hos Skattestyrelsen i 2017 og 2018:
2017 | |
Skattepligtig indkomst | 210.860 kr. |
Beregnet formue eksklusiv offentlig gæld | -1.170.692 kr. |
2018 | |
Skattepligtig indkomst | 224.807 kr. |
Beregnet formue eksklusiv offentlig gæld | -1.149.755 kr. |
Indsætninger på bankkonto
Som følge af at klageren ikke besvarede Skattestyrelsen materialeindkaldelse af 23. oktober 2020, har Skattestyrelsen vurderet, at indsætningerne er skattepligtige.
Skattestyrelsen har på baggrund heraf forhøjet klagerens indkomst i 2017 med 534.895 kr.
Indsætninger i 2018:
Skattestyrelsen har tillige i indkaldelsen af 23. oktober 2020 anmodet klageren om at indsende en redegørelse og dokumentation for, hvad indsætningerne for 2018 vedrører.
Skattestyrelsen har gennemgået følgende kontoudtog:
| • | Klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...26]. |
| • | Klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...42]. |
| • | Klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...77]. |
| • | Klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...32]. |
| • | Klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...66]. |
| • | Klagerens konto hos [finans2] med kontonummer [...59]. |
| • | Klagerens konto hos [finans1] med kontonummer [...31]. |
Skattestyrelsen har kunne konstatere, at indsætningerne, anført ovenfor, ikke er interne overførsler mellem klagerens konti.
Som følge af at klageren ikke har redegjort eller dokumenteret, hvad overførslerne vedrører, samt at indsætningerne ikke er overførsler fra klagerens egne konti, har Skattestyrelsen vurderet, at indsætningerne er skattepligtige.
Skattestyrelsen har på baggrund heraf forhøjet klagerens indkomst for 2018 med 166.952 kr.
Indsætninger på konto [...42] – Dokumentation fremlagt for Skatteankestyrelsen:
I forbindelse med klagesagen hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant redegjort for samt fremlagt dokumentation for overførslerne i indkomstårene 2017 og 2018.
Klageren bor sammen med sin kæreste, og sammen har de en fælles budgetkonto, som de overfører penge til. Den fælles budgetkonto blev i 2017-2018 brugt til at betale parrets fælles udgifter, som f.eks. grundskyld, forsikringer, telefonabonnementer samt forsyningsselskaber. Budgetkontoen var oprettet i [finans2] og havde kontonummer [...42]. Klageren har fremlagt bilag 7 og 8, som dokumenterer dette.
Yderligere er der fremlagt bilag 9, som dokumenterer, at den fælles budgetkonto tilhører klageren samt kæresten, henset til at begge navne fremgår under personoplysningerne.
Følgende indsætninger er i indkomstårene 2017 og 2018 indsat på den fælles budgetkonto:
Dato | Posteringstekst | Beløb |
2017 | ||
09-01-2017 | Fra lønkonto | 1.000,00 kr. |
31-01-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-02-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
14-03-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
15-03-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
16-03-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-03-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
19-04-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-04-2017 | Fra lønkonto | 9.000,00 kr. |
28-04-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-04-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-05-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
02-06-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
30-06-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
04-07-2017 | Fra lønkonto | 2.000,00 kr. |
31-07-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
07-08-2017 | Fra lønkonto | 1.000,00 kr. |
31-08-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
02-10-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-10-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
30-11-2017 | Fra lønkonto | 9.000,00 kr. |
18-12-2017 | Fra lønkonto | 5.000,00 kr. |
29-12-2017 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
2018 | ||
04-01-2018 | Fra lønkonto | 600,00 kr. |
31-01-2018 | Fra lønkonto | 9.000,00 kr. |
28-02-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-03-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
30-04-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-05-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
29-06-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-07-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-08-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-09-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-10-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
30-11-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-12-2018 | Fra lønkonto | 10.000,00 kr. |
Der er endvidere fremlagt dokumentation for, at ovenstående overførsler er overført fra en konto tilhørende klagerens kæreste. Dette fremgår af repræsentantens bilag 10, som er en udskrift fra hendes lønkonto. Det fremgår heraf, at der den 31. juli 2017 blev overført 10.000,00 kr. med posteringsteksten ”Til budgetkonto”.
Indsætninger på konto [...31]– Dokumentation fremlagt for Skatteankestyrelsen:
I forbindelse med klagesagen hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant redegjort for samt fremlagt dokumentation for overførslerne i indkomstårene 2017 samt 2018.
I 2017-2018 er der indsat en række beløb på en konto, som klageren havde oprettet i [finans1]. Kontoen havde kontonummer [...31]. Bilag 11 er fremlagt af repræsentanten som dokumentation herfor.
Det fremgår heraf, at der primo hver måned i 2017-2018 er blevet indsat 3.946,04 kr. på kontoen med posteringsteksten ”Overført fra kredit [...55] forfaldsdato (...)”. Efter ”forfaldsdato” er der for hver enkelt indsætning anført en forfaldsdato, som ved alle af disse indsætninger er nært forbundet med selve indsætningen.
Løbende på kontoen bliver der hvert kvartal tilskrevet renter, og af saldobalancen i højre kolonne fremgår, at saldoen pr. 1. januar 2017 var -277.954,12 kr. og pr. 31. december 2018 på -212.372,10 kr. Der er således sket en reducering af saldoens minusbeløb med 65.582,02 kr. i indkomstårene 2017-2018.
Under kontooplysningerne i bilag 11 fremgår, at der er tale om et andelsboliglån.
Reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Den 25. marts 2020 udsendte Skattestyrelsen den første materialeindkaldelse til klageren. Den 22. april 2020 er det noteret, at klageren har besvaret materialeindkaldelsen samt fremsendt kontoudtog.
Den 15. maj 2020 udsendte Skattestyrelsen endnu en materialeindkaldelse, som klageren besvarede den 3. juni 2020, hvor han fremsendte yderligere bemærkninger og kontoudtog samt informerede Skattestyrelsen om, at han ikke selv kunne indhente kontoudtog vedrørende en forhenværende bankkonto hos [finans1].
Den 24. september 2020 modtog Skattestyrelsen kontoudtog vedrørende klagerens tidligere bankkonto fra [finans1].
Den 20. oktober 2020 modtog Skattestyrelsen et kontoudtog fra [finans2], som klageren ikke havde fremsendt.
Den 23. oktober 2020 fremsendte Skattestyrelsen yderligere en materialeindkaldelse til klageren med frist for besvarelse den 9. november 2020. Denne materialeindkaldelse blev ikke besvaret af klageren.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 19. marts 2021.
Den 31. marts 2021 fremsendte klagerens indtrådte repræsentant bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.
Skattestyrelsen traf afgørelse den 21. maj 2021.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 857.026 kr. for indkomståret 2017 og 444.935 kr. for indkomståret 2018.
Som begrundelse herfor er anført:
”1. Kryptovaluta
(...)
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1 gældende for indkomståret 2017 og skattekontrollovens § 2, stk. 1 gældende for indkomståret 2018.
Indledningsvist fastslår vi, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Det skyldes at salgssummen for salget af kryptovalutaerne udbetales til din bankkonto, hvorfor det lægges til grund at du er retmæssig ejer.
Kryptovaluta er et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, jævnfør SKM2018.104.SR. Avancer og tab ved salg af et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er den skattepligtige indkomst uvedkommende, såfremt formuegodet ikke er erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.
Ad næring
I Den juridiske vejledning forstås næring som den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.
Du oplyser, at du erhvervede kryptovaluta, fordi du har været nysgerrig omkring ny teknologi samt at du har deltaget i en række tekniske projekter.
Vi vurderer, at din aktivitet vedrørende kryptovaluta ikke kan sidestilles med næringsvirksomhed.
Vi henviser til:
| • | at du ikke har produceret de kryptovalutaer du har solgt. |
| • | at det ikke af dine bemærkninger fremgår at du ikke har profession inden for investeringsområdet af kryptovaluta. |
| • | at du ikke er registreret med virksomhed |
| • | at der ikke er andet der indikerer næring ved køb og salg af kryptovaluta |
Det skal herefter vurderes, hvorvidt de erhvervede kryptovaluta er sket i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Ad spekulation
Spekulation efter Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, indebærer, at det pågældende formuegode skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Det er hensigten med erhvervelsen på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende.
Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jævnfør SKM2018.104.SR.
Det afgørende kriterium i en sådan vurdering er subjektivt, nemlig hensigten med erhvervelsen. Da det kan være overordentligt vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet – både før, på og efter erhvervelsestidspunktet. De objektive omstændigheder kan give indikationer af, hvad hensigten med erhvervelsen har været. En objektiv omstændighed kan eksempelvis være arten af formuegodet eller en forventet prisstigning.
Arten af formuegodet:
Et sædvanligt spekulationsobjekt er kendetegnet ved, at godet er let omsætteligt, at det kun i lav eller ingen grad har en praktisk anvendelsesmulighed, og at der ikke knytter sig nogen særlig veneration hertil.
Der knytter sig ikke nogen praktiske anvendelsesmuligheder til kryptovaluta, jævnfør SKM2018.104.SR. De fleste kryptovalutaer kan handles på vekslingstjeneste og er således fuldstændig omsættelige. Denne egenskab gør dem særligt velegnet som spekulationsobjekter.
Forventet prisstigning:
I SKM2018.104.SR, fandt Skatterådet bl.a. med henvisning til den gennemsnitlige prisstigning for Bitcoins siden 2013 og en omfangsrig medieomtale omkring Bitcoin, at spørgerne i alle tre sager havde erhvervet de omhandlede Bitcoins i spekulationsøjemed.
Det indikerer således en spekulationshensigt, såfremt at skatteyderen på erhvervelsestidspunktet har en forventning til, at formuegodet vil stige i værdi i fremtiden. Efter Skattestyrelsens opfattelse udelukker det ikke en spekulationshensigt, såfremt et formuegode er erhvervet på et tidspunkt, hvor prisen på denne forud for erhvervelsestidspunktet har været gennemsnitligt faldende. Erhvervelsen kan i dette tilfælde konkret være udtryk for en forventning om en fremtidig værdistigning. Dette beror på en konkret vurdering.
I SKM2018.130.SR, har skatteyderen erhvervet Bitcoins og Ethereum på et tidspunkt, hvor de gennemsnitlige priser for begge virtuelle valutaer er steget markant i perioden forud for spørgers erhvervelser.
Det lægges endvidere til grund, at kryptovaluta efter skatterådets afgørelser anses for at være spekulationsobjekter, jævnfør eksempelvis SKM2018.104.SR.
Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se hertil UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.
Når vi vurderer, om der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretager vi en helhedsvurdering, hvor vi ser på forskellige omstændigheder ved dine køb.
Vi vurderer, at hensigten med din handel af kryptovaluta har været spekulation. Vi har lagt vægt på følgende:
| • | at når du som privatperson køber og sælger kryptovaluta, anses det som hovedregel som spekulation. |
| • | at køb af kryptovaluta er særlig egnet til spekulation, da der ofte er kursstigning eller kursfald på kryptovaluta marked, hvorfor det er muligt at sælge med fortjeneste. |
| • | Anvendelsesmulighederne ud over spekulation anses for at være meget begrænset, jævnfør ovenfor. |
| • | at du ikke har indsendt dokumentation på dine køb og salg af kryptovaluta |
| • | at du ikke har indsendt dokumentation på at ejerskabet af de kryptovalutaer, du oplyser er anskaffet til venner, overgår umiddelbart efter de er erhvervet til de pågældende personer. Vi har derfor ingen dokumentation på, at du faktisk overfører de anskaffede kryptovalutaer til din omgangskreds samt til hvilke personer. |
Du har via din advokat oplyst at transaktionerne udelukkende vedrører rene formuedispositioner, som er omfattet af statsskattelovens § 5. Derudover meddeler I, at det er jeres opfattelse, at du ikke er skattepligtig af gevinst på salg af kryptovaluta, idet der er tale om salg af løsøre, omfattet af statsskattelovens § 5, og at dine beholdning af kryptovaluta ikke er anskaffet som led i spekulation.
Der er ikke indsendt dokumentation på indsendte bemærkninger. Vi finder derfor ikke grundlag for at ændre forhøjelserne i tidligere sendte forslag på baggrund af det indsendte.
Opgørelse af fortjeneste og tab ved salg af kryptovaluta opgøres i udgangspunktet efter FIFO-metoden. Idet vi ikke har modtaget tilstrækkelig dokumentation for din beholdning af kryptovaluta, herunder dine køb og salg, er det ikke muligt at opgøre dine gevinster/tab efter FIFO-princippet.
(...)
Gevinster ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og skal beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3, stk. 1.
2. Anden Personlig indkomst
(...)
Enhver der er skattepligtig her til landet skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. (Lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) som er gældende for indkomståret 2017 og i skattekontrollovens § 2, stk. 1 (Lov nr. 1535 af 19. december 2017) som er gældende for indkomståret 2018.
Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Reglen står i skattekontrollovens § 16, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) som er gældende til og med 2017 og skattekontrollovens § 83, stk. 1 (Lov nr. 1535 af 19. december 2017), som er gældende fra 2018.
Indsættelser i 2017
Skattestyrelsen vurderer at følgende indsættelser er skattepligtige:
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb |
02-06-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
02-10-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
03-08-2017 | ico | 50.000,00 kr. |
04-05-2017 | Udbetaling af April | 4.278,32 kr. |
04-05-2017 | [person1] | 10.000,00 kr. |
04-07-2017 | [reg.nr.1] | 47.616,46 kr. |
04-07-2017 | Fra Lønkonto | 2.000,00 kr. |
06-04-2017 | [person2] | 50.000,00 kr. |
06-06-2017 | Til [person3] | 5.000,00 kr. |
07-06-2017 | Mrb | 30.000,00 kr. |
07-08-2018 | Fra Lønkonto | 1.000,00 kr. |
09-01-2017 | Fra Lønkonto | 1.000,00 kr. |
14-03-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
15-03-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
16-03-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
18-12-2017 | Fra Lønkonto | 5.000,00 kr. |
19-04-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
20-11-2017 | [virksomhed3] ApS | 40.000,00 kr. |
21-04-2017 | [person4] | 20.000,00 kr. |
22-05-2017 | Mrb | 10.000,00 kr. |
23-03-2017 | Tak for den lån | 10.000,00 kr. |
23-05-2017 | fra mrb | 20.000,00 kr. |
27-03-2017 | [person4] skylder | 2.000,00 kr. |
27-03-2017 | Fra [person5] ... | 14.000,00 kr. |
28-02-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-03-2017 | takker | 15.000,00 kr. |
28-04-2017 | Fra Lønkonto | 9.000,00 kr. |
28-04-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
28-04-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
29-05-2017 | [person6] | 10.000,00 kr. |
29-12-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
30-06-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
30-11-2017 | Fra Lønkonto | 9.000,00 kr. |
31-01-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-03-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-05-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-07-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-08-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
31-10-2017 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
I alt | 534.894,78 kr. |
Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, hvis ikke den selvangivelsespligtige har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.
Bemærkninger til indsættelser fra Lønkonto
Vi har i yderligere materialeindkaldelse fra den 23. oktober 2020 bedt dig indsende redegørelse og dokumentation på hvad indsættelser med teksten Fra Lønkonto vedrører. Du har ikke svaret på vores henvendelse.
Vi har fortaget gennemgang af følgende kontoudtog:
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...26]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...42]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...77]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...32]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...66]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...59]. |
| • | Din konto hos [finans1] med kontonummer [...31] |
Efter gennemgang af ovennævnte konti har vi kunne konstatere, at indsættelserne anført ovenfor, ikke er interne overførsler mellem dine konti.
På baggrund af den manglende redegørelse og dokumentation på hvad indsættelserne vedrører og at indsættelserne ikke er overførsler fra egne konti, er det vores vurdering, at indsættelserne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Yderligere bemærkninger til indsættelser
Du meddeler at nedenstående indsættelser hidrører fra venner du har hjulpet med at anskaffe kryptovaluta:
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb |
27-03-2017 | Fra [person5] ... | 14.000,00 kr. |
06-04-2017 | [person2] | 50.000,00 kr. |
21-04-2017 | [person4] | 20.000,00 kr. |
04-05-2017 | [person1] | 10.000,00 kr. |
22-05-2017 | Mrb | 10.000,00 kr. |
23-05-2017 | fra mrb | 20.000,00 kr. |
07-06-2017 | Mrb | 30.000,00 kr. |
03-08-2017 | ico | 50.000,00 kr. |
20-11-2017 | [virksomhed3] ApS | 40.000,00 kr. |
I vores yderligere materialeindkaldelse fra den 23. oktober 2020 har vi bedt dig indsende dokumentation for, at ejerskabet af de af dig oplyste kryptovalutaer, overgår til de omtalte personer, umiddelbart efter de er erhvervet. Du har ikke svaret på vores henvendelse.
På baggrund af den manglende dokumentation er det vores vurdering, at indsættelserne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
På baggrund af overstående forhøjer vi din indkomst yderligere i 2017 med 534.895 kr.
Indsættelser i 2018
Skattestyrelsen vurderer at følgende indsættelser er skattepligtige i 2018.
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb |
02-01-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-01- | 3.946,04 kr. |
04-01-2018 | Fra Lønkonto | 600,00 kr. |
31-01-2018 | Fra Lønkonto | 9.000,00 kr. |
01-02-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-02- | 3.946,04 kr. |
28-02-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
01-03-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-03- | 3.946,04 kr. |
28-03-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
03-04-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-04- | 3.946,04 kr. |
30-04-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
01-05-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-05- | 3.946,04 kr. |
31-05-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
01-06-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-06- | 3.946,04 kr. |
29-06-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
02-07-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-07- | 3.946,04 kr. |
31-07-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
01-08-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-08- | 3.946,04 kr. |
31-08-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
03-09-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-09- | 3.946,04 kr. |
28-09-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
01-10-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-10- | 3.946,04 kr. |
31-10-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
01-11-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-11- | 3.946,04 kr. |
30-11-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
03-12-2018 | Overført fra kredit [...55] forfaldsdato 01-12- | 3.946,04 kr. |
28-12-2018 | Fra Lønkonto | 10.000,00 kr. |
I alt | 166.952,48 kr. |
Efter skattekontrollovens §§ 74, stk. 1 og stk. 2 kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, hvis ikke den selvangivelsespligtige har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.
Efter § 74, stk. 3 skal en skønsmæssig ansættelse bygge på oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Vi kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.
Vores skønsmæssige ansættelse bygger på oplysninger fra dine kontoudtog, da vi vurderer, at dette giver et mere sikkert grundlag for ansættelsen.
Bemærkninger til indsættelser fra Lønkonto
Vi har i yderligere materialeindkaldelse fra den 23. oktober 2020 bedt dig indsende redegørelse og dokumentation på hvad indsættelser med teksten Fra Lønkonto vedrører. Du har ikke svaret på vores henvendelse.
Vi har fortaget gennemgang af følgende kontoudtog:
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...26]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...42]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...77]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...32]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...66]. |
| • | Din konto hos [finans2] med kontonummer [...59]. |
| • | Din konto hos [finans1] med kontonummer [...31] |
Efter gennemgang af ovennævnte konti har vi kunne konstatere, at indsættelserne anført ovenfor, ikke er interne overførsler mellem dine konti.
På baggrund af den manglende redegørelse, manglende dokumentation på hvad indsættelserne vedrører, samt at indsættelserne ikke er overførsler fra egen konti, er det vores vurdering, at indsættelserne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Du har ikke indsendt dokumentation på de øvrige indsættelser.
På baggrund af overstående forhøjer vi din indkomst med yderligere 166.952 kr. i 2018.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Under klagesagsbehandlingen er der indhentet en supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen af 30. november 2023 til brug for sagens behandling:
”Vores afgørelsen omhandler to punkter:
- Gevinst på salg af kryptovalutal for 2017 og 2018.
- Skattepligtige indsættelser for 2017 og 2018.
1) Gevinst på salg af kryptovaluta
[virksomhed4]’s bilag 6 er de oplysninger, som [vekslingstjeneste1] har sendt til Skattestyrelsen efter tilladelse fra Skatterådet. [vekslingstjeneste1] er en mægler/børs, hvor man kan købe og sælger bitcoin. Der ikke tale om en ”bank”, hvor man har et depot med sine bitcoin.
Bilag 6 dokumenterer ikke:
| • | at [person7]ikke har købt bitcoin før 1. marts 2017. |
| • | hvor mange bitcoin [person7] har i behold pr. 1. januar og pr. 31. december 2017. |
| • | hvor mange bitocoin [person7] har handlet i 2017 og 2018. Der kan være anvendt andre børser f.eks. [virksomhed2] ApS |
| • | hvor mange bitcoin [person7] har i behold pr. 31. december 2018. |
| • | anskaffelsessummen på de solgte bitcoin i 2017 og 2018. |
F.eks. fremgår modtaget bankoverførslerne den 15., 16. og 17. marts 2017 med posteringstekst ”BTC” ikke af bilag 6.
Dato | Tekst | Beløb |
15-03-2017 | BTC | 20.000,00 kr. |
16-03-2017 | BTC | 10.000,00 kr. |
20-03-2017 | BTC | 20.000,00 kr. |
I alt | 50.000,00 kr. |
Ifølge [person7]s bankudskrifter har han modtaget overførsler på samlet 322.131 kr. i 2017 og samlet 277.982 kr. i 2018. Det er ikke dokumenteret, hvor mange og hvilke bitcoin der er solgt.
Avance ved salg af bitcoin opgøres efter fifo-metoden (først ind – først ud). Da anskaffelsessummen på de solgte bitcoin og antallet af solgte bitcoin ikke er dokumenteret, fastholder vi vores skøn af anskaffelsessummen på 0 kr.
2) Bankoverførsler fra samlever [person8]
Vi giver [person7] medhold i, at forhøjelsen af hans skattepligtig indkomst for 2017 med 197.000 kr. og for 2018 med 166.952 kr. er forkert. Det er nu dokumenteret, at beløbene kommer fra hans samlevers bankkonti, og de indgår på deres fælles bankkonto.
[person7]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med
2017 | 197.000 kr. |
2018 | 166.952 kr. |
2) Øvrige bank overførsler for 2017
[person7]s repræsentant [virksomhed4] har fremført følgende til de resterende overførsler:
Dato | Tekst på kontoudg | Beløb | [virksomhed4]’s bemærkning | |
23-03-2017 | Tak for den lån | 10.000,00 | ||
27-03-2017 | [person4] skylder | 2.000,00 | ||
27-03-2017 | Fra [person5] ... | 14.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
28-03-2017 | takker | 15.000,00 | ||
06-04-2017 | [person2] | 50.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
21-04-2017 | [person4] | 20.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
04-05-2017 | Udbetaling af April | 4.278,32 | ||
04-05-2017 | [person1] | 10.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
22-05-2017 | Mrb | 10.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
23-05-2017 | fra mrb | 20.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
29-05-2017 | [person6] | 10.000,00 | ||
06-06-2017 | Til [person3] | 5.000,00 | ||
07-06-2017 | Mrb | 30.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
04-07-2017 | [reg.nr.1] | 47.616,46 | * | |
03-08-2017 | ico | 50.000,00 | Brugt til at købe bitcoins, der blev købt i personernes egen wallet. | |
20-11-2017 | [virksomhed3] ApS | 40.000,00 | ||
I alt | 337.894,78 |
[virksomhed4]’s bilag 6 dokumenterer ikke, at [person7] skulle have købt i personernes navn og egen wallets, samt at wallet’ene er overgået til personerne. Det er vores opfattelse, at [person7] har modtaget skattepligtige gaver fra personerne. Skattepligten indtrådte på tidspunktet for modtagelsen, og dispositioner, der foretages efter skattepligtens indtræden, ophæver ikke skattepligten (se SKM2023.494.BR).
* Overførslen den 4. juli 2017 på 47.616,46 kr.
Overførslen kommer fra [vekslingstjeneste1] og er afregning af 3 bitcoin (se vores bilag 18/[virksomhed4] bilag 6).
[vekslingstjeneste1] er en børs/mægler og ikke et depot. Derfor er de 3 stk. solgte bitcoin den 4. juli 2017 ikke nødvendigvis en del af de 4,67424559 stk. bitcoin, som [vekslingstjeneste1] har været børs for den 1. og den 15. marts 2017. F.eks. har [person7] solgt for 50.000 kr. bitcoin i perioden 15. – 20. marts 2017.
Dato | Tekst | Beløb |
15-03-2017 | BTC | 20.000,00 kr. |
16-03-2017 | BTC | 10.000,00 kr. |
20-03-2017 | BTC | 20.000,00 kr. |
I alt | 50.000,00 kr. |
Avance ved salg af de 3 bitcoin opgøres efter fifo-metoden (først ind – først ud). Da anskaffelsessummen på de solgte bitcoin ikke er dokumenteret, fastholder vi en anskaffelsessum på 0 kr. Vi henviser til begrundelsen i punkt 1.
Vi fastholder, at [person7] skal beskattes af 337.894 kr. for 2017.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Der er ikke modtaget nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 – 6 måneders kundskabstidspunkt
Vi er ikke enig i repræsentantens påstand, at vi allerede den 21. april 2020 er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, hvorfor kundskabstidspunktet skal regnes fra den 21. april 2020.
De to Højesteretsdomme SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR. som repræsentanten henviser til, afgør begge, at kundskabstidspunktet tidligst må anses at kunne regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Den 21. april 2020 er vi ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om [person7]s skattepligtig indkomst for 2017 og 2018 er opgjort korrekt.
Vi har bl.a. bedt om bankudskrifter af fire bankkonti i [finans2], men [person7] sender kun udskrifter af to bankkonti.
Den 15. maj 2020 beder vi [person7] om at sende:
| • | de resterende bankudskrifter af konti i [finans2] og [finans1], |
| • | dokumentation på indsættelser, der fremgår af tidligere sendte kontoudtog, |
| • | lånedokumentation, idet der er indsættelser med posteringstekst som ”Tak for den lån”, ”Tak for lån” og ”takker” |
| • | opgørelse af køb og salg af kryptovaluta. |
Den 3. juni 2020 sender [person7] bankudskrifter og oplyser, at han ikke har adgang til kontoen i [finans1].
Den 9. september 2020 har vi bedt [finans1] om bankudskrifterne, og den 7. oktober 2020 har vi bedt [finans2] om udskrifter på en konto, som [person7] ikke havde sendt til os.
Efter gennemgang af samtlige bankudskrifter har vi brug for yderligere oplysninger for at kunne vurdere, om [person7]s skattepligtig indkomst er opgjort korrekt. Derfor beder vi den 23. oktober 2020 [person7] om at sende:
| • | Du har, i din redegørelse for de indsættelser, vi tidligere har spurgt til, anført at nogle af indsættelserne dækker køb af kryptovaluta, som du har foretaget for din omgangskreds. Du bedes sende dokumentation for, at ejerskabet af disse kryptovalutaer overgår umiddelbart efter de er erhvervet. |
| • | Dokumentation på, hvad indsættelserne der fremgår af vedsendte bilag vedrører. Er du selv ejer af konto hvorpå indsættelserne med teksten Lønkonto kommer fra, bedes du også indsende kontoudtog for denne konto for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. |
[person7] havde frist til den 9. november 2020 til at sende de udbedte oplysninger. [person7] besvarede ikke vores anmodning.
Vi fastholder, at vi først fra den 9. november 2020 er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om [person7]s skattepligtig indkomst for 2017 og 2018 er opgjort korrekt.
Vi fastholder, at vi har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet vores forslag om ekstraordinær ansættelse er sendt den 19. marts 2021”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 857.027 kr. for indkomståret 2017 og 444.935 kr. for indkomståret 2018, samt subsidiær påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.
Som begrundelse herfor er anført:
”Sagen drejer sig for det første helt overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person7] af gevinst på salg af kryptovaluta. Det nærmere tvistepunkt i den henseende er, hvorvidt Skattestyrelsen har godtgjort, at [person7] har anskaffet den omhandlede kryptovaluta som led i næring eller spekulation, og at [person7] derfor ikke er omfattet af hovedreglen om skattefrihed i statsskattelovens § 5.
Sagen drejer sig for det andet helt overordnet om, hvorvidt [person7] er skattepligtig af en række indsættelser på sin bankkonto. Det nærmere tvistepunkt i den henseende er, hvorvidt indsætningerne er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 eller rene formuedispositioner, der er skatteansættelsen uvedkommende efter statsskattelovens § 5.
Sagen drejer sig for det tredje helt overordnet om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til ekstraordinært at genoptage [person7]s skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018. Det nærmere tvistepunkt i den henseende er for det første, hvorvidt Skattestyrelsen har godtgjort, at [person7] har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det nærmere tvistepunkt i den henseende er for det andet, hvorvidt Skattestyrelsen har godtgjort, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
(...)
Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Af dagældende skattekontrollovs § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtige her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst.
Til støtte for, at skattemyndighederne ikke har været berettiget til at forhøje [person7]s skattepligtige indkomst, gøres det gældende, at [person7] ikke har haft anden skattepligtig indkomst i de pågældende indkomstår end oprindeligt selvangivet. Det kan på baggrund af den af skattemyndighederne fremsendte R75-udskrift, jf. Bilag 2 og Bilag 3, konstateres, at skattemyndighederne er bekendt med samtlige skattepligtige indtægter, som [person7] har realiseret i indkomstårene 2017-2018.
Det gøres således gældende, at [person7] har selvangivet fyldestgørende, og der findes herefter ikke at være grundlag for en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår.
Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsens ikke ved sin opgørelse af indsætninger, jf. Bilag 7 og Bilag 8, har taget stilling til, at flere indsætninger er overført fra [person7]s kæreste, samt er afdrag på et andelsboliglån, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
(...)
Som undtagelse til hovedreglen i statsskattelovens § 4 oplister statsskattelovens § 5 en række indtægter, der ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst.
Den i praksis mest væsentlige undtagelse fra udgangspunktet i statsskattelovens § 4 er formuedispositioner m.v., som følger af statsskattelovens § 5, litra a, hvorefter indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke indgår i den skattepligtige indkomst, såfremt salget ikke vedrører den pågældendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.
Det gøres gældende, at indsætningerne fra [person8] på kr. 197.000 i 2017 og kr. 119.600 i 2018 stammer fra bidrag til den fælles husholdning, som er indsat på en fælles budgetkonto tilhørende hende og [person7], jf. Bilag 7 og Bilag 8.
Skattestyrelsen har ikke i sin sagsbehandling forholdt sig til, at kontoen tilhørte [person8], hvorfor afgørelsen lider af en grundlæggende mangel. Det gøres for det første gældende, at indsætningerne ikke udgør en skattepligtig indtægt for [person7], da indsætningerne er penge fra en konto til en anden konto, hvor [person8] er indehaver af begge konti. Det må herefter anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er [person7]s skatteansættelser uvedkommende.
Det gøres følgelig gældende, at [person7] ikke skal beskattes af indsætningerne fra [person8].
Det gøres videre gældende, at indsætningerne den 27. marts 2017 på kr. 14.000 med posteringsteksten ”Fra [person5] Dan...”, den 6. april 2017 på kr. 50.000 med posteringsteksten ”[person2]”, den 21. april 2017 på kr. 20.000 med posteringsteksten ”[person4]”, den 4. maj 2017 på kr. 10.000 med posteringsteksten ”[person1]”, den 22. maj 2017 på kr. 10.000 med posteringsteksten ”Mrb”, den 23. maj 2017 på kr. 20.000 med posteringsteksten ”fra mrb”, den 7. juni 2017 på kr. 30.000 med posteringsteksten ”Mrb” og den 3. august 2017 på kr. 50.000 med posteringsteksten ”ico”, alle udgør indsætninger, der er gået til køb af bitcoins hos [vekslingstjeneste1]. [person7] havde forbindelser der gjorde, at han kunne købe bitcoins hos [vekslingstjeneste1] til en bedre kurs, end de pågældende personer der overførte penge selv kunne.
(...)
For at der kan være tale om, at salg af bitcoins ikke er en skatteansættelse uvedkommende, skal der som udgangspunkt være grundlag for at antage, at erhvervelsen er sket med næring eller spekulation for øje.
Som anført i sagsfremstilling, købte [person7] sine bitcoins med det formål, at investere i virksomheden [virksomhed1], hvilket ligeledes blev forklaret under sagens gang ved Skattestyrelsen. [virksomhed1] gav kun adgang for investeringer via bitcoins, hvorfor [person7] var nødsaget til at købe de pågældende bitcoins. Der forelå således ikke på tidspunktet for erhvervelsen en spekulationshensigt, hvilket Skattestyrelsen har lagt til grund, med henvisning til tidligere praksis vedrørende bitcoins.
Investeringen i [virksomhed1] blev imidlertid ikke gennemført på grund af vedvarende udfordringer og forsinkelser, hvorfor [person7] solgte sine bitcoins.
Det gøres herefter gældende, at [person7] ikke har erhvervet de pågældende bitcoins med spekulation for øje. Erhvervelsen skete alene af den grund, at det var den gældende valuta, som var nødvendigt for investeringen i [virksomhed1]. Skattestyrelsen ses alene at forholde sig til, hvorvidt de pågældende bitcoins falder ind under betragtningen om næring eller spekulation. Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til, at [person7] erhvervede sine bitcoins med det ene formål at bruge dem som betalingsmiddel.
Videre gøres det gældende, at Skattestyrelsens skøn over købssummen for de pågældende bitcoins, savner realitet. Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse til, at der ved en gennemgang af [person7] lønkonto er indsat beløb, som stammer fra salg af bitcoins. Af samme konto fremgår ligeledes, at der i 2017 er overført kr. 260.250, som kan kædes sammen med køb af bitcoins, jf. Bilag 6. Det fremgår videre, at [person7] registrerede sig hos [vekslingstjeneste1] i 2017, hvorfor det ikke er korrekt, når Skattestyrelsen fastsætter anskaffelsessummen til kr. 0. Med den fremlagte oversigt for køb ved [vekslingstjeneste1], er det dokumenteret, at [person7] ikke forud for 2017 havde foretaget køb hos [vekslingstjeneste1], jf. Bilag 6.
Det gøres følgeligt gældende, at Skattestyrelsens skøn over køb af bitcoins er forkert og såfremt man anser beløbene vedrørende salg at bitcoins for skattepligtige, er [person7] berettiget til at fradrage sine udgifter til køb af bitcoins, hvilke for indkomståret 2017 udgør kr. 260.250.
(...)
Skattestyrelsen har forhøjet [person7]s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017-2018, på baggrund af en række indsætninger på en konto, der udgør et andelsboliglån, jf. Bilag 11.
Det fremgår af kontoen, at der løbende den første bankdag hver måned i 2017- 2018 indsættes kr. 3.946,04, hvilket er udtryk for afdrag på det andelsboliglån, som fremgår af kontooplysninger, jf. Bilag 11.
Der et dermed ikke med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet [person7] skatteansættelser de påklagede indkomstår. Det kan lægges til grund, at kontoen tilhører [person7] og at den udgør et lån. Herefter må det have formodningen for sig, at det alene er i skyldnerens interesse – det vil sige [person7] – at der afdrages på en lån, som tilhører ham. Såfremt der må lægges andre hensyn til grund, må det være Skattestyrelsens bevisbyrde at løfte denne formodning, hvilket ikke er sket.
Det gøres herefter gældende, at afdrag på [person7]s andelsboliglån ikke kan anses for at udgøre en skattepligtig indtægt. Videre gøres det gældende, at afdragene er [person7]s skatteansættelser uvedkommende, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har kunnet forhøje disse.
Vedrørende ekstraordinær genoptagelse
Selv såfremt man måtte finde, at der er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser, gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at genoptage [person7]s skatteansættelse for indkomstårene 2017-2018 ekstraordinært.
Skattestyrelsen har på side 1 i sin afgørelse slået fast, at [person7] er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold. Den for [person7] gældende ordinære ansættelsesfrist for indkomstårene 2017-2018 må således anses for at være den forkortede ligningsfrist.
Denne udløb den 30. juni 2019 for indkomståret 2017 og 30. juni 2020 for indkomståret 2018, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Ӥ 1
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:
| 1) | Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2. |
| 2) | Når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen. |
| 3) | Når SKAT agter at nedsætte en skatteansættelse. |
| 4) | Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. |
Stk. 2. Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal SKAT dog imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse.”
Skattestyrelsens forhøjelse af [person7]s skatteansættelse for 2017- 2018 blev varslet den 19. marts 2021 og foretaget ved afgørelse af den 21. maj 2021, jf. Bilag 1.
Da Skattestyrelsen fremsendte varslingen for ændringen af [person7]s skatteansættelse den 19. marts 2021, var fristen for genoptagelse af indkomstårene 2017-2018 således overskredet.
Det følger af bekendtgørelsens § 3, at den korte frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt.
Skattestyrelsen anfører på afgørelsens side 1, at den korte frist bortfalder i nærværende tilfælde, idet der efter Skattestyrelsens opfattelse er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da Skattestyrelsens mener, at [person7] har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indsætningerne som skattepligtig indkomst.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:
”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
| 5) | Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” |
Det følger således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for, at der kan ske fristgennembrud, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.
Skattemyndighederne fastlægger selv forståelsen af begreberne ”forsæt” og ”grov uagtsomhed” i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.4 med overskriften ”Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed”. Heri anføres følgende:
”Forsæt
De forsætlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen stiller typisk krav om, at der skal foreligge bevis for forsæt til unddragelse. Der stilles derfor ikke kun krav om forsæt til f.eks. tilsidesættelse af oplysningspligten, enten ved urigtig eller vildledende angivelse eller ved undladelse, men tillige krav om forsæt til til den følge, at handlingen eller undladelsen resulterer i en unddragelse eller i en risiko for unddragelse.
Forsættet skal være til stede på gerningstidspunktet. Det betyder, at hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke er opmærksom på, at han har begået en fejl, der giver ham en uretmæssig fordel og er egnet til at unddrage det offentlige skat eller afgifter, så kan han ikke straffes for en forsætlig overtrædelse. Hvis han alene har været uopmærksom på en begået fejl, har han handlet uagtsomt i gerningsøjeblikket og kan derfor kun straffes for grov uagtsomhed, hvis det er en grov uagtsom mangel på agtpågivenhed, han har udvist. (...)”
Videre anføres følgende om grov uagtsomhed:
”Grov uagtsomhed
Hvis det ikke kan bevises, at gerningspersonen på en eller anden måde har forholdt sig accepterende til resultatet af sine handlinger, kan der højst statueres grov uagtsomhed.
Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise over for andres rettigheder.
Skatte- og afgiftslovgivningen pålægger de skatte- og afgiftspligtige en række pligter, som der tages udgangspunkt i, når der skal tages stilling til, om der foreligger et forhold, som kan bebrejdes den pågældende. Jo mindre retspraksis eller andre fortolkningsbidrag, der findes på et bestemt skatte- eller afgiftsretligt område, jo vanskeligere kan det være at løfte bevisbyrden for, hvad der må anses for normativt og dermed for, at der er tale om en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen.
Der bliver opstillet en norm for, hvad der i den aktuelle situation kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der opstiller denne norm. Det samme er tilfældet for erhvervsdrivende, hvor der gælder et professionsansvar. Det forudsættes således, at den erhvervsdrivende har sat sig ind i de regler, der er relevante for driften af dennes virksomhed.
Uagtsomheden kan både være bevidst og ubevidst. Den ubevidste uagtsomhed er karakteriseret ved manglende omtanke eller ren tankeløshed, mens den bevidste uagtsomhed omfatter gerningsmandens forståelse af risikoen for, at hans handling er strafbar, men uden han har accepteret risikoen som en konkret mulighed.
Den bevidste uagtsomhed adskiller sig kun fra eventualitetsforsættet ved, at der ikke foreligger en accept af det negative resultat.
Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Det kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin handling, end at gerningsmanden når frem til en fejlslutning.
Bemærk
I skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed, der er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed, og denne skyldgrad er som hovedregel ikke strafbar indenfor skatte- og afgiftsstrafferetten.”
Landsskatterettens retsformænd Susanne Dahl og Poul Bostrup m.fl. anfører følgende om positive fejl i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side 542:
”En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne fortage en korrekt ansættelse.
Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). (...)”
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed – eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed – foretages ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske omstændigheder. Dette indebærer en normativ afvejning af samtlige omstændigheder i sagen, herunder en bedømmelse af den skattepligtiges person og forudsætninger samt forholdene omkring en fejlagtig selvangivelse.
Det bestrides, at [person7] eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet indsætningerne på hans bankkonto er skatteansættelsen uvedkommende.
I forlængelse heraf bemærkes, at intet omkring [person7]s person eller sagens faktiske omstændigheder taler i retning af, at forholdene omkring selvangivelsen kan anses for særligt bebrejdelsesværdige, ligesom [person7] ikke besidder nogen særlige forudsætninger i kraft af uddannelse eller stilling, der kan trække vurderingen i en skærpende retning til skade for [person7].
Det gøres således gældende, at det ikke kan anses for mindst groft uagtsomt, at [person7] ikke i et større omfang kan dokumentere sine køb af bitcoins, eftersom der er tale om et ureguleret marked uden nærmere adgang til de af Skattestyrelsen efterspurgte oplysninger. Tilsvarende gøres det gældende for de øvrige indsætninger, som danner baggrund for Skattestyrelsens afgørelse, at de er [person7]s skatteansættelser uvedkommende, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.
Eftersom [person7] således ikke har handlet mindst groft uagtsomt, er der ikke grundlag for at fravige reglerne om kort ligningsfrist og i stedet genoptage ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
(...)
Finder man at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyld, gøres det gældende at fristerne i § 27, stk. 2, ikke er opfyldt.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår følgende:
”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. [...]”
Skattestyrelsen anførere i sin afgørelse på side 2, at [person7] den 25. marts 2020 ved en materialeindkaldelse, blev bedt om at fremsende en række kontoudskrifter fra sine konti i [finans2]. Den 21. april 2020 modtog Skattestyrelsen de efterspurgte kontoudskrifter for konto [...42] og konto [...26], samt [person7]s bemærkninger hertil. Kontoudskrifterne dækkede indkomstårene 2017-2018.
Samtlige indsætninger på de kontoudskrifter, som danner grundlag for forhøjelserne af [person7]s skatteansættelser, fremgår af kontoudskrifterne, som Skattestyrelsen modtog den 21. april 2020.
Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse på side 8 følgende:
”Indledningsvis fastslår vi, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlende kryptovalutaer. Det skyldes, at salgssummen for salget af kryptovalutaerne udbetales til din bankkonto , hvorfor det lægges til grund at du er retmæssig ejer”. (Min understregning)
Skattestyrelsen fik således den 21. april 2020 adgang til de oplysninger, som de lægger til grund for de gennemførte forhøjelser af [person7]s skatteansættelser for indkomstårene 2017-2018. Eftersom Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 19. marts 2021, er 6-månederfristen sprunget.
Det fremgår eksplicit af § 27, stk. 2, at det er kundskabstidspunktet for det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære regler, som skal lægges til grund. Det er således forkert, når Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at kundskabstidspunktet er den 9. november 2020.
Højesteret har i to domme offentliggjort som SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR udtalt, at det er tidspunktet hvor skattemyndighederne ”er kommet i besiddelse af tilstrækkelige og relevante oplysninger” til, at kunne foretage ekstraordinær genoptagelse. Som der er henvist til ovenfor, begrundede Skattestyrelsen den ekstraordinære genoptagelse med, at salgssummen for [person7]s kryptovaluta, var indsat på en konto tilhørende ham. Denne oplysning var Skattestyrelsen bekendt med allerede den 21. april 2020, hvor de modtog kontoudskrifter for den pågældende konto.
I SKM2021.707.HR lagde Højesteret til grund, at skattemyndighederne alene ved at sammenholde årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra banken kunne konstatere, at skatteyderens skatteansættelser var urigtige. Eftersom skattemyndighederne ikke fik afsendt et forslag til afgørelse efter modtagelsen af de førnævnte oplysninger, var 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke overholdt.
Nærværende sag kan sammenlignes med SKM2021.707.HR, da Skattestyrelsen den 21. april 2020 havde kendskab til [person7]s årsopgørelser, indberetninger vedrørende kryptovaluta, samt oplysninger om indsætninger på bankkontoen. Det må herefter lægges til grund, at kundskabstidspunktet for de tilstrækkelige og relevante oplysninger var den 21. april 2020.
Af Skattestyrelsens eget sagsnotat fremgår en lang række noteringer for, hvornår nye kundskabstidspunkter blev fastlagt, samt oplysninger om udsendelse af gentagne materialeindkaldelser.
Skattestyrelsen kan ikke blot ved fremsendelse af yderligere materialeindkaldelser skubbe kundskabstidspunktet, når Skattestyrelsen selv anfører i sin afgørelse, at de fik oplysninger om de konkrete forhold allerede den 21. april 2020, jf. princippet i SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR.
Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsen ved fremsendelse af sit forslag til afgørelse den 19. marts 2021, har sprunget fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det gøres videre gældende, at der som følge at Skattestyrelsens manglende overholdelse af fristen, bør ske annullation af Skattestyrelsens afgørelse af den 21. maj 2021, som følge af afgørelsens ugyldighed.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har den 8. januar 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 30. november 2023:
”Skattestyrelsen fastholder, at [person7]s køb af bitcoins skal opgøres efter fifo-metoden. Hertil bemærkninger Skattestyrelsen, at det ikke med sikkerhed kan opgøres, hvornår [person7] erhvervede sine første bitcoins. Derfor fastholder Skattestyrelsen, at anskaffelsessummen for de i sagen omhandlende bitcoins skal opgøres til kr. 0.
[person7] har dokumenteret, at han har erhvervet bitcoins i 2017 for kr. 260.250. Der er således objektive beviser for, at [person7] har haft en væsentligt højere anskaffelsessum end den som opgøres af Skattestyrelsen. Fifo-metoden bør alene benyttes i tilfælde, hvor der ikke foreligger anden dokumentation for, at anskaffelsessummen kan opgøres på anden vis. Endvidere er Skattestyrelsens skøn det absolut mest belastende skattemæssigt, da en anskaffelsessum på kr. 0 resulterer i en efterfølgende gevinst for hele salgssummen.
Ved dokumentationen for køb af bitcoins for kr. 260.250 i 2017, har [person7] ikke alene dokumenteret en faktisk anskaffelsessum, men også dokumenteret, at Skattestyrelsens skøn er åbenbart forkert. Når Skattestyrelsen fastholder sit skøn på en anskaffelsessum på kr. 0, medfører dette et åbenbart urimeligt skønsresultat på grund af et åbenbart forkert skøn.
Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens opgørelse af købssum for bitcoins ikke er korrekt, hvilket har medført et åbenbart forkert skønsresultat.
Skattestyrelsen anfører, at kundskabstidspunktet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var den 9. november 2020. Vi gør fortsat gældende, at Skattestyrelsen langt tidligere, nemlig den 21. april 2020, var i besiddelse af de oplysninger der lægger til grund for afgørelsen af den 21. maj 2021.
Skattestyrelsen anfører i udtalelse, at de efter modtagelsen af kontoudskrifterne den 21. april 2020, indhentede yderligere materiale. Hertil skal det bemærkes, at indhentelse af materiale ikke udskyder fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, når Skattestyrelsen i forvejen har tilstrækkeligt materiale til at træffe en afgørelse. Der fremgår ej heller af afgørelsen, hvilke af de efterfølgende indhentede oplysninger, som var nødvendige at indhente forud for at der blev truffet afgørelse. Konkret henviser Skattestyrelsen derimod til, at indsætningerne på [person7]s konto må anses for skattepligtige, hvilket er oplysninger Skattestyrelsen blev bekendt med den 21. april 2020.
Det gøres fortsat gældende, at 6-månedersfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er sprunget, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.”
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant har den 16. februar 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Overordnet foreslår Skatteankestyrelsen, at der skal ske en nedsættelse af skatteansættelserne på samlet kr. 411.304, som hidrører pengeoverførsler fra [person7]s kæreste og afdrag på et andelsboliglån. Vi er selvsagt enige i de foreslåede nedsættelser og har ikke yderligere at bemærke hertil.
For så vidt angår de øvrige punkter giver Skattesankestyrelsens forslag til afgørelse anledning til nedenstående bemærkninger.
VEDRØRENDE BITCOINS
Det fastholdes, at [person7] ikke erhvervede de i sagen omhandlende bitcoins med spekulation eller næring for øje. Som der er redegjort for i vores supplerende indlæg, handlede [person7] bitcoin med det formål at foretage en investering i virksomheden [virksomhed1], som alene modtog indskud med bitcoins som valuta.
Ligeledes er der i vores supplerende indlæg redegjort for, at [person7] i 2017 foretog en række køb af bitcoins på vegne af andre personer. Disse personer overførte penge til [person7], som han derefter brugte til at købe bitcoins for. Årsagen til at [person7] skulle købe bitcoins var, at han gennem sit netværk kunne opnå nogle mere fordelagtige vilkår. Det fastholdes således, at der ikke foreligger skattepligtige indtægter ved de konkrete overførsler, der er brugt til handel med bitcoins på vegne af andre.
Det fastholdes endvidere, at såfremt de i sagen omhandlende bitcoins er skattepligtige ud fra en spekulations- eller næringsbetragtning, har [person7] ret til fradrag for anskaffelsessummen i forbindelse med realiseringen af de i sagen omhandlende bitcoins. Som det er redegjort for i vores supplerende indlæg, har [person7] oprettet sin konto hos [vekslingstjeneste1] i 2017, hvorfor han ikke tidligere har kunnet erhverve bitcoins herved. Af [person7]s kontoudskrifter fremgår, at han i 2017 overførte samlet kr. 110.000 i [virksomhed2], der i 2017 og 2017 udbetale beløb til [person7] som følge af salg af bitcoins. Det er samme børs for bitcoins, som har foretaget udbetalinger til [person7].
Samlet gøres det derfor gældende, at [person7] er berettiget til fradrag for kr. 275.100 i indkomståret 2017. Hertil skal det bemærkes, at det fejlagtigt er anført i det supplerende indlæg, at købene beløb sig til kr. 260.250. Det korrekte beløb er således kr. 275.100.
VEDRØRENDE EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE
Skatteankestyrelsen er enige med Skattestyrelsen i, at kundskabstidspunktet i forhold til reaktionsfristen skal anses for 9. november 2020. Skatteankestyrelsen henviser til, at [person7] ikke reagerede på materialeindkaldelser, hvorfor fristen for sidste besvarelse den 9. november 2020, må anses for kundskabstidspunktet.
Det bestrides, at Skattestyrelsen først den 9. november 2020 havde tilstrækkeligt med oplysninger til, at de kunne varsle den agtede forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017-2018. Skattestyrelsen anfører i den påklagede afgørelse følgende i afsnit 1.4 ”Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse”, vedrørende de omhandlende bitcoins:
”Indledningsvist fastslår vi, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Det skyldes at salgssummen for salget af kryptovalutaerne udbetales til din bankkonto, hvorfor det lægges til grund at du er retmæssig ejer.”
Med henvisning til det allerede anførte i det supplerende indlæg, skal det supplerende bemærkes, at Skattestyrelsen var bekendt med de konkrete oplysninger efter modtagelsen af [person7]s kontoudskrifter. Den gennemførte forhøjelse vedrørende salg af bitcoins, som blev gennemført i den påklagede afgørelse, kunne således være foretaget umiddelbart efter den 21. april 2020, hvor Skattestyrelsen de konkrete oplysninger, som lægges til grund i afgørelsen.
Endvidere fremgår der ikke oplysninger i den påklagede afgørelse, som redegør nærmere for, hvorfor Skattestyrelsen var nødsaget til at fremsende en materialeindkaldelse med svarfrist den 9. november 2020.
Det fastholdes derfor, at Skattestyrelsen har fremsendt deres forslag til afgørelse efter 6-månedersfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Forhøjelserne af [person7]s skatteansættelser for indkomstårene 2017-2018 skal herefter nedsættes til kr. 0 for begge indkomstår, som følge af annullation af Skattestyrelsens afgørelse på grund af ugyldighed.”
Retsmøde
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger og tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.
Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse indstillet, at gevinst ved handel med bitcoins anses for foretaget med spekulationshensigt jf. statsskattelovens § 5, stk.1, litra a, og at skattepligtige indsætninger på klagers konto i 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 244.352 kr. og 166.952 kr.
(...)
Skattestyrelsen fastholder, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin reelle indkomst, hvor betingelsen for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.
Vi fastholder, og er enig med Skatteankestyrelsen i, at kundskabstidspunktet er den 9. november 2020 som var fristen for besvarelse af materialeindkaldelsen af 23. oktober 2020.
Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 19. marts 2021, hvorfor 6 måneders fristen fra kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Afgørelsen blev fremsendt den 21. maj 2021, hvorfor 3 måneders fristen fra varslingstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, derfor også er overholdt.
På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsens at afgørelsen af 21. maj 2021 er gyldig.
(...)
Fortjeneste på bitcoins
(...)
Det er ubestridt at klager har været den retmæssige ejer af de solgte bitcoins og at 322.132 kr. i 2017 og 277.983 kr. i 2018 stammer fra salget af disse.
Ved indlæg af 31. marts 2021, har klager forklaret at der efter hans opfattelse er tale om løsøre omfattet af statsskattelovens § 5.
Det fremgår af sagens materiale, at klager erhvervede kryptovaluta, fordi klager var nysgerrig omkring ny teknologi samt deltagelse i en række tekniske projekter.
Ved indlæg af 31. august 2023, har klager forklaret, at købene af bitcoins er sket med det formål at investere i opstartsprojektet ”[virksomhed1]” og på vegne af venner og bekendte.
Vi finder, at klagers forklaringer ikke er underbygget af objektive konstaterbare omstændigheder, samt at bitcoins jf. SKM2023.187.HR, i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.
Sammenholdt med, jf. klagers indlæg af 31. august 2023 om, at klager ”gennem 20 år i IT-branchen har fået et gennemgående kendskab til nye tendenser indenfor området, samt vide om nye muligheder i it-branchen.”, findes det ikke dokumenteret, at de pågældende bitcoins ikke er erhvervet med spekulation for øje.
Indsætninger på bankkonto
Som det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, så påhviler det klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtige indsætninger.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at indbetalinger for i alt 197.000 kr. for indkomståret 2017 og 119.600 for indkomståret 2018 er dokumenteret ikke at udgøre skattepligtige indtægter.
Vi er endvidere enige i, at beløbende pålydende 3.946,04 kr. som er indbetalt hver måned i indkomstårene 2017 og 2018, i alt 47.352,48 kr. for hver af de 2 indkomstår, udgør klagers afbetaling af andelsboliglån og derfor ikke udgør en skattepligtig indkomst.
De resterende 290.543 kr. i indkomståret 2017, finder vi i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og tidligere udtalelse, ikke at være dokumenteret at stamme fra venner og bekendte til køb af bitcoins.
Vi finder derfor forsat ikke at indsætninger på samlet på 290.543 kr. i indkomståret 2017 er undtaget for beskatning, hvorfor beløbet skal medregnes i klagers personlige indkomst.”
Klagerens repræsentant har bemærket følgende til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:
”1 Vedrørende bitcoins
1.1 Spekulation
(...)
Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse at:
”Klager har ikke fremlagt en opgørelse, der efter Skattestyrelsens opfattelse, dokumenterer købsprisen for de solgte bitcoins, hvorfor Skattestyrelsen i sin afgørelse har fastsat klagers købspris til 0 kr. hvilket klager har bestridt.”
Med udgangspunkt i Skattestyrelsens skønnede købspris på kr. 0, gøres det gældende at det er yderst usædvanligt og usandsynligt, at [person7] skulle have erhvervet de i sagen omhandlende bitcoins med spekulation for øje, henset til den skønnede anskaffelsessum. En investering i kryptovaluta, med en anskaffelsespris på kr. 0, vil generelt anses som en usikker investering, uden potentiale. En sådan investering vil derfor generelt være udtryk for nysgerrighed omkring ny teknologi, fremfor spekulation.
Bitcoins har udelukkende haft en anskaffelsespris på kr. 0 i årene 2009-2010. Den første version af bitcoins blev lanceret den 9. januar 2009. Her kom bitcoin på markedet til en kurs på kr. 0. Siden kursstigningen begyndte i midten af 2010, har bitcoins ikke haft en anskaffelsespris på kr. 0. Det må derfor antages at [person7] ifølge Skattestyrelsen har erhvervet sine bitcoins i perioden 2009-2010, hvis deres skønnede anskaffelsespris skal være korrekt. Bitcoin havde i denne periode ingen værdi, fordi der ikke blev handlet med dem, hvilket underbygger at der ikke kan være tale om spekulation med et løsøre, som ingen faktisk værdi havde.
Såfremt man måtte finde, at [person7] har erhvervet bitcoins med spekulation for øje, gøres det derfor gældende, at Skattestyrelsen har været forpligtet til at fortage et skøn over anskaffelsessummen, da det er modstridende at [person7] skulle have anskaffet sig bitcoins til ingen værdi med spekulation for øje.
1.2 Anskaffelsessum
Skattestyrelsen fastholder i udtalelsen deres opfattelse af, at [person7] ikke har fremlagt en opgørelse der dokumenterer købsprisen for de solgte bitcoins, hvorefter Skattestyrelsen i sin afgørelse har fastsat klagers købspris til kr. 0, hvilket bestrides.
Som tidligere anført i vores supplerende indlæg oprettede [person7] sin konto hos [vekslingstjeneste1] i 2017, hvorfor han ikke tidligere har kunnet erhverve bitcoins herved. Af [person7]s kontoudskrifter fremgår at han i 2017 overførte samlet kr. 110.000 i [virksomhed2], der i 2017 udbetalte beløb til [person7] som følge af salg af bitcoins. Det gøres derfor gældende [person7] har erhvervet de i sagen omhandlende bitcoins i 2017 med dokumentation for anskaffelsessummen.
Såfremt man måtte finde at [person7] ikke har godtgjort anskaffelsessummen for de solgte bitcoins, gøres det gældende at køb af bitcoin ubetinget er foretaget, hvorfor Skattemyndighederne i henhold til praksis er forpligtede til at foretage et så korrekt skøn som muligt.
Skattemyndighederne er forpligtede til at kunne godtgøre, at deres skønsresultat ikke er mindre sandsynligt end andre skønsresultater, jf. FT 1995-96, tillæg A, s. 2576. Det gøres gældende at skattemyndighederne ”skøn” over anskaffelsessummen på kr. 0 umuligt kan anses for sandsynligt, når der henses til at bitcoinkursen i 2017 lå mellem $ 970,4 og $ 14.156,40.
1.3 Fradrag
Skattestyrelsen fastholder endvidere deres opfattelse af, at det ikke findes dokumenteret, at de pågældende bitcoins ikke er erhvervet med spekulation for øje. Vi fastholder imidlertid at [person7] ikke erhvervede de i sagen omhandlende bitcoins med spekulation eller næring for øje, men derimod med det formål at foretage en investering i virksomheden [virksomhed1], som alene modtog indskud med bitcoins som valuta.
Hvis man måtte finde, at de i sagen omhandlende bitcoins er skattepligtige ud fra en spekulations- eller næringsbetragtning, har [person7] ret til fradrag for anskaffelsessummen i forbindelse med realiseringen af de i sagen omhandlende bitcoins.
Skattestyrelsen skal herefter tilpligtes at acceptere, at såfremt man anser [person7]s anskaffelser af bitcoins for spekulation, skal der indrømmes et fradrag svarende til de anskaffelsessummer, som [person7] har godtgjort at have afholdt.
Samlet gøres det gældende at [person7] i så fald er berettiget til fradrag for kr. 275.100 i indkomståret 2017.
VEDRØRENDE EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE
(...)
Det fremgår endvidere ikke af den påklagede afgørelse, hvorfor Skattestyrelsen var nødsaget til at fremsende en materialeindkaldelse med svarfrist den 9. november 2020.
Skattestyrelsen anmoder i ovennævnte materialeindkaldelse om:
| • | ” Du har, i din redegørelse for de indsættelser, vi tidligere har spurgt til, anført at nogle af indsættelserne dækker køb af kryptovaluta, som du har foretaget for din omgangskreds. Du bedes sende dokumentation for, at ejerskabet af disse kryptovalutaer overgår umiddelbart efter de er erhvervet. |
| • | Dokumentation på, hvad indsættelserne der fremgår af vedsendte bilag vedrører.” |
Det må lægges til grund at skattemyndighederne uden disse oplysninger kunne have fremsendt deres forslag til afgørelse. Materialeindkaldelsen af den 23. oktober 2020, synes derfor overflødig. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.C.2.1.3.2.1 Generelt om kontrolbeføjelserne at:
”Materialeindkaldelsen skal konkretiseres og det materiale, der indkaldes, skal have betydning for skattekontrollen. Sagsbehandleren skal have gjort sig klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er.”
Det fremgår imidlertid ikke klart, hvad formålet med ovennævnte materialeindkaldelse er, da de adspurgte oplysninger ikke synes at have relevans for skattesagen.
SKM2021.707.HR rummer en principiel stillingtagen til 6-månedersfristen og ”kundskabstidspunktet” i et tilfælde hvor skattemyndighederne vil foretage en ansættelsesforhøjelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Højesteret udtalte om ”kundskabstidspunktet” i øvrigt helt generelt at myndighederne skal anvende oplysninger myndigheden har og når myndighederne har dem, også selvom det måtte kræve arbejdshandlinger til endelig kvalificering.
Højesteret lagde til grund at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelsen, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra [finans3] kunne konstatere at As skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at SKAT mere en 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, til at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattemyndighederne har altså pligt til at foretage varslingen når de er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, til behandle opgørelsen af borgerens skat. Skattestyrelsen kunne i nærværende sag have sammenholdt oplysningerne i årsopgørelsen, samt de tilsendte kontoudtog og ud fra dette foretage varslingen.
Det fastholdes derfor forsat at Skattestyrelsen har fremsendt deres forslag til afgørelse efter 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Forhøjelserne af [person7]s skatteansættelser for indkomstårene 2017-2018 skal herefter nedsættes til kr. 0 for begge indkomstår, som følge af annullation grundet ugyldighed.”
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant gentog og uddybede sine påstande og tidligere anbringender, således som disse er kommet til udtryk i klagen og efterfølgende indlæg.
Skattestyrelsen fastholdt, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal for indkomstårene 2017 og 2018 tages stilling til, om indsætninger på klagerens bankkonto er skattepligtige, og om klagerens erhvervelse af kryptovaluta er sket i spekulationsøjemed, således at avance ved afståelse er skattepligtig.
Endvidere skal det afgøres, om der foreligger mindst grov uagtsomhed for klagerens manglende selvangivelse af disse indkomster og endelig om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Retsgrundlaget
Indsætninger på bankkonto
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
I Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR, fandt Højesteret, at det i den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode var indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhvilede appellanterne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
I Vestre Landsrets dom af 20. september 2021, offentliggjort i SKM2021.514.VLR, fandt Vestre Landsret, at det påhvilede sagsøgerne, som modtagere af indsætningerne, at godtgøre, at indsætningerne på hendes konti ikke skulle medregnes til hendes skattepligtige indkomst.
Kryptovaluta
Kryptovaluta er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven eller af anden særlovgivning på skatterettens område. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelser af 31. januar 2023 og 1. september 2021, offentliggjort henholdsvis i SKM2023.170.LSR og SKM2021.505.LSR.
Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.
Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4.
Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.
Det følger af Højesterets domme af 30. marts 2023, offentliggjort som SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.
I byretsdom offentliggjort i SKM2024.96.BR, fandt retten, at der på trods af flere tilfælde med anvendelse af bitcoins som betalingsmiddel, ikke var dokumenteret en tilstrækkelig nær sammenhæng mellem anskaffelse af bitcoins og den efterfølgende benyttelse som betalingsmiddel. De anskaffede bitcoins, der ikke var anvendt som betalingsmiddel, var således anskaffet i spekulationsøjemed.
FIFO-princippet finder anvendelse ved delafståelser af kryptovaluta, jf. Landsskatterettens afgørelser af 31. januar 2023, offentliggjort i SKM2023.170.LSR og 8. september 2023, offentliggjort i SKM2023.480.LSR, ligesom anskaffelsessummer fastsættes til 0 kr. i de tilfælde, hvor klageren ikke har dokumenteret anskaffelsessummerne, jf. Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2020, offentliggjort i SKM2020.400.LSR og senest Skattestyrelsens styresignal af 15. april 2024 vedrørende udokumenterede indsætninger, offentliggjort i SKM2024.219.SKTST.
Ekstraordinær genoptagelse
Efter bekendtgørelserne nr. 534 af 22. maj 2013 og nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af den skattepligtiges ansættelse af indkomst og ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Det fremgår af § 3 i de ovenfornævnte bekendtgørelser, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i henhold til bl.a. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26.
Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. SKM2018.481.HR.
Efter sin ordlyd og kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og § 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der – med fristafbrydende virkning – kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt – med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse – at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Indsætninger på bankkonto
Det fremgår af kontoudskrift for klagerens bankkonto, at der har været 39 indsætninger på i alt 534.894,78 kr. i perioden 2. juni 2017 til 31. oktober 2017.
Det fremgår endvidere af kontoudskrift for klagerens bankkonto, at der har været 25 indsætninger på i alt 166.952,48 kr. i perioden 2. januar 2018 til 28. december 2018.
Henset til de løbende indsætninger af den omhandlede størrelse og karakter i den pågældende periode påhviler det klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der henvises til SKM2008.905.HR og SKM2021.514.VLR.
Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse under klagesagen, at indbetalinger på i alt 197.000 kr. i indkomståret 2017 og 119.600 kr. i indkomståret 2018 kan tilskrives indsætninger på klagerens og hans kærestes fælles konto til deres forbrug. Disse indbetalinger udgør ikke skattepligtige indtægter.
Landsskatteretten finder endvidere, at beløbene på 3.946,04 kr., som er indbetalt hver måned i indkomstårene 2017 og 2018 med posteringsteksten ”Overført fra kredit [...55] forfaldsdato (...)” udgør klagerens afbetaling af et andelsboliglån. Disse beløb udgør således heller ikke skattepligtig indkomst. Beløbene udgør i alt 47.352,48 kr. i henholdsvis indkomstårene 2017 og 2018.
Det betyder, at klageren er skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen med i alt 290.543 kr. i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Endvidere nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen for indkomståret 2018 til 0 kr., idet klageren ikke findes at være skattepligtig af de omhandlede indsætninger på bankkontoen.
Fortjeneste ved salg af bitcoins
Landsskatteretten finder, at klageren hverken har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 290.543 kr. i indkomståret 2017 vedrører indsætninger fra venner til køb af bitcoins. Der er løbende over en længere periode indsat beløb på klagerens bankkonto. På det foreliggende grundlag kan det ikke fastslås, at indsætningerne er anvendt til køb af bitcoins, som er overført til de personer, som har indsat beløbene på klagerens bankkonto.
Landsskatteretten finder, at det ikke kan fastslås, at hævningerne på klagerens bankkonto udgør tilbagebetalinger. Det er således ikke dokumenteret, at der er sammenhæng mellem indsætninger af beløb på klagerens bankkonto og de hævede beløb.
Landsskatteretten finder, at der foreligger spekulation ved erhvervelsen af klagerens kryptovaluta, hvorfor gevinster og tab indgår i indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Klagerens forklaring om, at han erhvervede kryptovaluta, fordi han var interesseret i ny teknologi og med henblik på at investere – forgæves – i startupprojektet ”[virksomhed1]”, samt at han har foretaget køb på vegne af venner og bekendte, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at klagerens forklaringer ikke er underbygget af objektive omstændigheder, samt at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt og i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Der henvises til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR.
Det er således ikke afgørende for vurderingen, at klageren måtte have andre formål end spekulation ved erhvervelsen, da det ikke er en betingelse, at spekulation er hovedsigtet. Der henvises til SKM2024.96.BR.
Med henvisning til klagerens IT-baggrund anses spekulation i prisudviklingen på kryptovaluta at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen. Klageren har således opnået store fortjenester ved handel med bitcoins.
Opgørelserne for de påklagede indkomstår er omtvistede, idet Skattestyrelsen finder anskaffelsessummerne skal være 0 kr., mens klageren finder, at anskaffelsessummerne udgør i alt 275.100 kr.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret de anførte anskaffelsessummer. Der er henset til, at overførslerne til [vekslingstjeneste1], der fremgår af klagerens bankkontoudskrifter, ikke kan lægges til grund som anskaffelsessummer. Klageren har således ikke fremlagt objektiv dokumentation, eksempelvis i form af transaktionsbilag tilknyttet handlerne med kryptovaluta, der dokumenterer de af klageren anførte anskaffelsessummer. Som følge heraf lægges Skattestyrelsens beregning til grund ved opgørelsen af klagerens handel med bitcoins, idet FIFO-princippet finder anvendelse ved delafståelser af kryptovaluta, jf. SKM2023.170.LSR og SKM2023.480.LSR, og anskaffelsessummerne fastsættes til 0 kr., jf. SKM2020.400.LSR og SKM2024.219.SKTST.
Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta på i alt 322.132 kr. for indkomståret 2017 og 277.983 kr. for indkomståret 2018 er ikke kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, og skal derfor henregnes til den personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.
Ekstraordinær genoptagelse
Den korte ansættelsesfrist er overskredet for indkomstårene 2017 og 2018 ved Skattestyrelsens afgørelse af 21. maj 2021, jf. § 1, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelser. Efter bekendtgørelsernes § 3, 1. pkt., gælder den korte ansættelsesfrist imidlertid ikke, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det følger af dom fra Østre Landsret af 13. oktober 2017, offentliggjort i SKM2017.623.ØLR, at der både skal foreligge en fristgennembrudsgrund efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal være opfyldt.
Klageren anses efter en samlet vurdering at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet skattepligtige bankindsætninger og gevinst fra salg af kryptovaluta og derved at have bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget sin ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst på et ufuldstændigt grundlag. Klagerens selvangivelse af lønindtægter kan i øvrigt ikke føre til et andet resultat.
Der lægges ved vurderingen vægt på, at klageren har opnået store fortjenester ved handel med kryptovaluta.
Klagerens forklaring om, at de indsatte beløb på hans bankkonto er foretaget af hans venner og bekendte med henblik på anskaffelse af kryptovaluta på deres vegne, er ikke dokumenteret og kan ikke lægges til grund.
Landsskatteretten finder, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har reageret inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelse er varslet den 19. marts 2021 og dermed inden 6 måneder efter den 9. november 2020, hvor Skattestyrelsen tidligst kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for forhøjelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2024.140.ØLR.
Det forhold at Skattestyrelsen kunne konstatere, at klageren havde modtaget de indsatte beløb, gav ikke i sig selv Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det var derfor nødvendigt for Skattestyrelsen at udsende endnu en materialeindkaldelse med henblik på at undersøge, hvorvidt de omhandlende indsætninger var skattepligtige samt indhente dokumentation til understøttelse af klagerens forklaring om, at klagerens anskaffelse af kryptovaluta har været på vegne af andre. Skattestyrelsen kunne ikke før tidspunktet for udløbet af svarfristen på materialeindkaldelsen konstatere, at der ikke ville komme yderligere oplysninger fra klageren.
Landsskatteretten finder endvidere, at nærværende sag adskiller sig fra den af repræsentanten nævnte SKM2021.707.HR, da klageren ikke har oplyst om skattepligtige indtægter.
Landsskatteretten finder samlet, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, samt at Skattestyrelsen har overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Konklusion
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for salg af kryptovaluta for indkomståret 2017 på i alt 322.132 og for indkomståret 2018 på i alt 277.983 kr. Landsskatteretten giver klageren medhold, for så vidt angår indsætninger på klagerens bankkonto for indkomståret 2018 samt på 244.352 kr. for indkomståret 2017. Klagerens skattepligtige indsætninger udgør herefter 290.543 kr. for indkomståret 2017 samt 0 kr. for indkomståret 2018.