Kendelse af 26-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 21-0057927

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2017

Forhøjelse af momstilsvar ved køb af varer og ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt

425.673 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er registreret med formålet at udøve virksomhed som privathospital.

I de påklagede år var selskabets navn [virksomhed2] A/S. Selskabet ejes af [virksomhed3] ApS.

Hovedparten af selskabets aktiviteter er momsfrie, men selskabet har også momspligtige aktiviteter.

Momsinformationsudvekslingssystemet VIES er en søgemaskine ejet af EU-Kommissionen. Oplysningerne i VIES kommer fra de nationale momsdatabaser. Virksomheder skal indberette oplysninger om EU-salg uden moms, når de sælger varer og ydelser uden moms til både momsregistrerede og momsfrie købere fra andre EU-lande, der er registreret til at købe varer. Kundens momsnummer skal anføres ved indberetningen.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse fremgår det af VIES, at selskabets leverandører fra andre EU-lande har foretaget følgende indberetninger af salg til selskabet uden moms for årene 2014-2017:

Leverandør

2014

2015

2016

2017

[virksomhed4] AB

537.510

[virksomhed5] AB

332.448

424.582

368.025

260.940

[virksomhed6] LIMITED

36.349

[virksomhed7] AB

7.034

17.643

41.873

[virksomhed8] AB

16.699

32.567

15.707

[virksomhed9] GmbH u Co KG

27.428

36.873

29.923

[virksomhed10] GmbH

50.978

33.135

1.623

[virksomhed11] AB

16.345

7.624

21.531

[virksomhed12] LIMITED

49.138

[person1]

37.953

[virksomhed13] AKTIEBOLAG

15.448

[virksomhed14] AB

1.789

[virksomhed15] AKTIEBOLAG

6.197

[virksomhed16] AB

[virksomhed17] B.V.

1.635

([virksomhed18] B.V.)

1.190

[virksomhed19] AG

641

[virksomhed20] Aktiebolag

500

I alt

514.790

534.420

487.950

894.168

I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol fremlagde selskabet de underliggende bilag fra [virksomhed4] AB, som ifølge Skattestyrelsen viser, at en del af [virksomhed4] AB’s VIES-indberetninger på selskabet i 2017 angår aktiver, som blev leveret på hospitalets adresse, men som er faktureret til [finans1] A/S. Selskabets revisor har oplyst, at selskabet leasede de pågældende aktiver af [finans1] A/S og betalte dansk moms af leasingydelserne. Ifølge revisorens opgørelse har selskabet reelt kun købt varer og ydelser fra [virksomhed4] AB for 99.000 SEK i 2017.

Af tre fakturaer fra 2018, som selskabet har fremlagt for køb af varer fra [virksomhed5] AB, fremgår, at fakturaerne er udstedt af ”[virksomhed5] AB, [adresse1], [Sverige]” med VAT-registreringsnr. [...1]. Fakturabeløbene er i danske kroner. Det fremgår af fakturaerne, at der ikke er beregnet moms.

Skattestyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke har indkaldt og modtaget nogen af de andre fakturaer, som selskabets EU-leverandører udstedte til selskabet i de afgiftsperioder, der er omfattet af klagen - dvs. perioderne fra den 1. januar 2014 - 30. juni 2017 - og at de påklagede momsændringer udelukkende er opgjort på baggrund af VIES-indberetningerne fra selskabets udenlandske leverandører.

Skatteankestyrelsen har bedt selskabet om at fremlægge eksempler på fakturaer udstedt til selskabet i form af én faktura fra 10 forskellige EU-leverandører for nærmere angivne perioder (2014, 2016 eller 1. halvår 2017).

Selskabet har svaret, at selskabet ikke har mulighed for at efterkomme anmodningen, fordi selskabet ikke længere er i besiddelse af fakturaer fra de omhandlede perioder.

Sagsforløb ved Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 14. oktober 2019 opstartede en momskontrol for afgiftsperioderne fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 og bad selskabet om at indsende en række oplysninger.

Den 22. januar 2020 indsendte selskabets revisor en del af de indkaldte oplysninger, herunder saldobalancer, kontospecifikationer og bilag vedrørende selskabets handel med [virksomhed4] AB og [virksomhed5] AB.

Herefter bad Skattestyrelsens selskabets revisor om at indsende forskellige oplysninger primært om selskabets handel med [virksomhed4] AB, hvilket revisoren indsendte.

Den 1. maj 2020 sendte Skattestyrelsen forskellige spørgsmål og bemærkninger til revisoren. Skattestyrelsen oplyste, at på baggrund af stikprøvekontrollen af samhandel med [virksomhed4] AB og [virksomhed5] AB havde styrelsen valgt at udvide kontrollen til at omfatte alle selskabets køb i udlandet siden 2014.

Den 19. maj og 8. juni 2020 rykkede Skattestyrelsen selskabets revisor for svar på Skattestyrelsens henvendelse af 1. maj 2020.

Den 17. juni 2020 indsendte selskabets revisor svar på spørgsmål og diverse regnskabsmateriale, herunder revisors tiltrædelsesprotokollat af 24. juni 2019. Revisor oplyste bl.a., at selskabet har overset moms af køb i udlandet.

Den 24. juni 2020 sendte Skattestyrelsen en status til revisor. Skattestyrelsen anførte bl.a., at det var styrelsens vurdering, at selskabet manglede at afregne moms af køb i udlandet for godt 600.000 kr. Revisor blev anmodet om at indsende forskellige oplysninger.

Den 16. juli, 27. juli og 22. august 2020 blev selskabets revisor rykket for de indkaldte oplysninger. Revisor svarede ikke på nogen af disse henvendelser.

Den 10. december 2020 udsendte Skattestyrelsen forslag om forhøjelse af selskabets momstilsvar.

Den 8. januar 2021 anmodede selskabets repræsentant om, at fristen for at komme med bemærkninger til forslaget blev forlænget til udgangen af februar måned. Skattestyrelsen accepterede dette under forudsætning af, at fristen for at sende den endelige afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., blev rykket til udgangen af marts måned 2021. Dette blev accepteret af selskabet.

Den 1. februar 2021 indsendte selskabets repræsentant bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 10. december 2020.

Den 30. marts 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om forhøjelse af momstilsvarene.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 425.673 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2017. Forhøjelsen skyldtes, at selskabet manglede at angive moms af de varer og ydelser, som selskabet havde købt hos leverandører i andre EU-lande.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført:

”(...)

1.3. Retsregler og praksis

Der skal betales moms ved levering af varer og ydelser her i landet samt ved erhvervelse af varer fra virksomheder i andre EU-lande. Det fremgår af momslovens § 4 og 11.

Både ved levering af varer/ydelser og ved erhvervelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, jf. momslovens § 27 og 31.

Normalt er det sælger, som skal afregne salgsmoms, men i forbindelse med erhvervelser af varer fra virksomheder i andre EU-lande, påhviler det som udgangspunkt køber at afregne moms af erhvervelserne (omvendt betalingspligt) – og det samme gør sig gældende ved køb af ydelser i andre EU-lande, hvor leveringsstedet i henhold til momslovens § 16, stk. 1 er Danmark. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1 og 4.

Herudover skal der på momsangivelsen i rubrik A anføres værdien af erhvervede varer i andre EU-lande samt værdien af indkøbte ydelser fra andre EU-lande, når køberen er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 77.

I det omfang der leveres momspligtige varer og ydelser, er der mulighed for fradrag af købsmomsen vedrørende indkøb, som anvendes til brug for disse leverancer, jf. momslovens kapitel 9, og det gælder også den erhvervelsesmoms (salgsmoms), som skal angives i forbindelse med køb i udlandet – dog forudsat at køber kan fremlægge en forskriftsmæssig faktura eller lignende, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Skattestyrelsen har altid mulighed for at regulere momstilsvaret 3 år tilbage i tiden, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsen har desuden mulighed for at regulere momstilsvaret, selv om angivelsesperioden ligger mere end 3 år tilbage i tiden, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og Skattestyrelsen varsler ændringen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og § 32, stk. 2.

Generelt er uagtsomhed kendetegnet ved en bebrejdelsesværdig adfærd, hvor der ikke er udvist den agtpågivenhed, som kan forventes i den pågældende situation. Ved grov uagtsomhed foreligger der en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed er nærmere beskrevet og illustreret via eksempler i Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2.1.2.5.

Hvis det konstateres, at der er afgivet urigtige angivelser, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med udgangspunkt i de udenlandske leverandørers VIES-indberetninger har Skattestyrelsen afgjort, at [virksomhed1] A/S’ momstilsvar forhøjes med i alt 672.993 kr. (jf. beregningen i nedenstående tabel), idet selskabet mangler at angive moms af de varer og ydelser, som selskabet har købt hos leverandører i andre EU-lande. Da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at de indkøbte varer og ydelser helt eller delvist er anvendt til momspligtige aktiviteter, kan der samtidig ikke gives fradrag for momsen vedrørende købene hos de udenlandske leverandører. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet selv har angivet momsen for 2. halvår 2019 uden at tage fradrag for momsen af køb i udlandet, jf. tabellen i afsnit 2.1.

Når der reguleres for, at leverancerne fra [virksomhed4] AB efter det oplyste kun udgjorde 99.000 SEK i 2017 og 166.701 SEK i 2018 - svarende til 71.280 kr. i 2017 og 120.024 kr. i 2018, når der anvendes en kurs på 0,72 kr. for en svensk krone - kan momsen af de udenlandske leverancer beregnes som vist i nedenstående tabel.

År

VIES-indberetninger i alt

Korrektion for fejl- indberetninger fra [virksomhed4] AB

Grundlag for EU- moms

Beregnet moms af EU-køb

2014

514.790

514.790

128.697

2015

534.420

534.420

133.605

2016

487.950

487.950

121.987

2017

894.168

466.230

427.938

106.984

2018

1.182.649

822.426

360.223

90.055

1. halvår 2019

366.662

366.662

91.665

672.993

Korrektion i 2017 er beregnet til (537.510 – 71.280) = 466.230 kr. mens korrektionen i 2018 er beregnet til (942.450 – 120.024) = 822.426 kr.

Skattestyrelsen fastholder sin opfattelse af, at [virksomhed1] A/S som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at beregne moms af køb i andre EU-lande, som er anvendt til momsfrie formål, og forholdet reguleres derfor ud over den ordinære genoptagelsesfrist.

Om der er handlet mindst groft uagtsomt, og Skattestyrelsen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 32, stk. 1, nr. 3, er altid en konkret vurdering ud fra de faktiske omstændigheder i den konkrete sag – herunder om der er tale om gentagne fejl, kompleksiteten på området m.v.

Ved Skattestyrelsens vurdering af tilregnelsen som værende groft uagtsomt er der henset til, at:

[virksomhed1] A/S er et relativt stort selskab med egen økonomifunktion, tilknyttet revisor og med et 2-cifret millionbeløb i omsætning i alle årene fra 2014-2019.
Der er tale om gentagne fejl, som forekommer over en længere årrække. Således har selskabet i alle årene fra 2014-2019 indkøbt varer og ydelser fra udlandet for mellem 360.000 og 535.000 kr., uden at der er blevet afregnet moms heraf.
Omvendt betalingspligt i forbindelse med køb i udlandet er en almindelig forekommende momsmæssig problemstilling, som selskabet burde have haft kendskab hertil.
Det fremgår eksplicit af bilagene fra de udenlandske leverandører, at køber skal afregne moms heraf.
I en situation, hvor de indkøbte varer og ydelser anvendes til momsfrie aktiviteter, og der således ikke gives adgang til momsfradrag, forekommer der efter Skattestyrelsens vurdering et skærpet ansvar for at være agtpågivende.

Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet den 17. juni 2020, hvor revisor oplyser, at [virksomhed1] A/S har overset moms af køb i udlandet.

...”

Ifølge bilag 1 til Skattestyrelsens afgørelse fordeler Skattestyrelsens forhøjelse af moms for 2017 på 106.984 kr. af selskabets køb i andre EU-lande sig således på 1. halvår og 2. halvår 2017:

Varekøb i EU (rubrik A)

Ydelseskøb i EU (rubrik A)

Moms af

varekøb

Moms af

ydelseskøb

Moms af

EU-køb i alt

1. halvår 2017

165.087

448

41.272

112

41.384

2. halvår 2017

153.433

108.970

38.358

27.242

65.600

106.984

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen har ikke modtaget bilag m.v. for de påklagede afgiftsperioder fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2017, og at momsændringerne for denne periode udelukkende er opgjort på baggrund af VIES-indberetningerne fra selskabets udenlandske leverandører.

Skattestyrelsens udtalelse om klagen

Skattestyrelsen har udtalt følgende om klagen:

”Skattestyrelsen mener ikke, at de modtagne bemærkninger fra [person2] ændrer ved, at der er handlet groft uagtsomt i den konkrete sag og momsen derfor (også) kan ændres for perioden 1/1-2014 til 30/6-2017.

Til [person2]s bemærkninger m.v. skal nævnes følgende:

Klagen vedrører ikke den momsmæssige substans i sagen

Klagen til den konkrete afgørelse (sagsid [sag1]) vedrører, så vidt Skattestyrelsen kan vurdere, ikke den momsmæssige substans i sagen men ”alene” muligheden for at lave fristgennembrud - og dermed muligheden for at ændre momstilsvaret for perioden 1/1-2014 til 30/6-2017.

Klagen vedrører reelt afgørelsens afsnit 1, hvor Skattestyrelsen forhøjer selskabets momstilsvar med 672.993 kr. for perioden 1/1-2014 til 30/6-2019 med udgangspunkt i VIES-købsoplysningerne fra selskabets udenlandske leverandører, jf. nedenstående.

...

I 2017 udgjorde købet fra [virksomhed4] AB ikke 537.510 kr. men kun 71.280 kr. pga. fejl i forbindelse med indberetningen fra den svenske leverandørs side. Det samlede VIES-køb i 2017 udgjorde herefter 427.938 kr. fordelt med 165.535 kr. i 1. halvår og 262.403 kr. i 2. halvår.

Opgørelse af momsændringer for perioden 1/1-2014 til 30/6-2017

Skattestyrelsen er enig i, at det er perioden 1/1-2014 til 30/6-2017, som ligger ud over den ordinære frist for genoptagelse i den konkrete sag, og at ændringer for denne periode som minimum kræver grov uagtsomhed.

Skattestyrelsen mener dog, at momsændringerne for perioden 1/1-2014 til 30/6-2017 er lidt mindre end det beløb, som [person2] har opgjort – nemlig 425.673 kr. i stedet for 437.781 kr.

Differencen skyldes, at [person2] skønsmæssigt har fordelt 2017-ændringerne med 50 % på 1. halvår og 50 % på 2. halvår. De nøjagtige tal for 1. og 2. halvår 2017 fremgår af afgørelsens bilag 1 (som kan ses på afgørelsens sidste side).

Der skal ske en konkret vurdering, hvor samtlige momenter inddrages

Skattestyrelsen er enig med [person2] i, at der skal ske en samlet vurdering af de subjektive omstændigheder, når tilregnelsen skal bedømmes. Det mener vi faktisk også er ske i den konkrete sag, hvor der, som det fremgår af afgørelsen, er henset til følgende forhold i forbindelse med bedømmelse af tilregnelsen:

...

Der er tale om forholdsvis små beløb indenfor et område, som må anses for usædvanligt for sundhedssektoren

Skattestyrelsen er enig i, at sundhedssektoren er kendetegnet ved momsfrie aktiviteter, men [virksomhed1] A/S har trods alt været momsregistreret og anvendt sin momsregistrering til at købe varer og ydelser ”momsfrit” i udlandet.

Alt er naturligvis relativt, men der er dog tale om indkøb for godt 1,7 mio. kr. (ekskl. moms) i perioden 1/1-2014 til 30/6-2017, som momsmæssigt ikke er behandlet korrekt, hvorved der er afregnet 425.673 kr. for lidt i moms. Der er således ikke tale om ubetydelige beløb.”

Skattestyrelsens udtalelse om Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsen har den 12. juli 2024 udtalt følgende om Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling, som stadfæster den påklagede del af Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 2021.

Således fastholder Skattestyrelsen, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse og forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2017 er opfyldt, ligesom Skattestyrelsen fastholder, at momstilsvaret retteligt er opgjort til 425.673 kr. mod det af klager opgjorte beløb på 437.781 kr.

Faktiske forhold

...

Retsgrundlaget

Frister m.v. vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar

Vedrørende ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar fremgår det af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at:

...

Vedrørende ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk.1, nr. 3 og stk. 2, at:

...

Kundskabstidspunktet

Det fremgår af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2018.481.HR finder anvendelse på kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ved vurderingen af, om der er grundlag for ekstraordinær fastsættelse af momstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Se hertil Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love, Lovforslag nr. L 175 af 12. marts 2003.

Opgørelse af momsændringer for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2017

Det er ubestridt, at klager var omfattet af omvendt betalingspligt af moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, jf. momslovens § 46, stk. 3 (tidligere § 46, stk. 4) og ved levering af ydelser fra udlandet, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1.

Den samlede opgørelse af momsen til 672.993 kr. for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2019 er også ubestridt.

Medens klager har opgjort momsændringerne for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2017 til 437.781 kr., mener Skattestyrelsen, at momsændringerne skal opgøres til 425.673 kr.

Differencen skyldes, at klager skønsmæssigt har fordelt momsændringerne for 2017 med 50 % på 1. halvår og 50 % på 2. halvår. Der skal imidlertid ikke foretages et skøn. De nøjagtige tal fremgår af afgørelsens bilag 1, og Skattestyrelsens fastholder, at disse skal danne grundlag for opgørelsen.

Ekstraordinær genoptagelse

Det er ubestridt, at Skattestyrelsen ved afsendelse af forslag til afgørelse 10. december 2020 har varslet om ændring af klagers momstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb for momsperioden 1. januar 2014 til 30. juni 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen fastholder imidlertid, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2 er opfyldt.

Grov uagtsomhed

Skattestyrelsen finder på grundlag af en konkret vurdering, at klager mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har ved sin vurdering lagt vægt på følgende forhold:

Klager er et relativt stort selskab med egen økonomifunktion, tilknyttet revisor og med et 2-cifret millionbeløb i omsætning.
Omvendt betalingspligt i forbindelse med køb i udlandet er en almindeligt forekommende momsmæssig problemstilling, som klager burde have haft kendskab hertil.
Klager har været momsregistreret og har indkøbt varer og ydelser i udlandet for godt 1,7 mio. kr. i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2017, uden at de udenlandske leverandører har faktureret moms.
Der er tale om gentagne fejl. Således har klager i hele perioden indkøbt varer og ydelser fra udlandet, uden at der er blevet afregnet moms heraf.
Klager manglende afregning af moms udgør et ikke ubetydeligt beløb på 425.673 kr.

På dette grundlag afviser Skattestyrelsen klagers anbringender om, at klager har handlet simpelt uagtsomt.

Varslingsfrist

Skattestyrelsen finder, at fristen på 6 måneder efter kundskabstidspunktet til varsel om ændringen af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. er overholdt.

I forbindelse med Skattestyrelsens udvidelse af kontrolperioden til også at omfatte 2014 til 2017, blev klager ved mail af 1. maj 2020 repræsenteret for VIES-indberetningerne for perioden 2014 til 2019. Følgende fremgår af mailen:

Som det fremgår af nedenstående, er der lavet en række VIES-indberetninger fra forskellige leverandører i perioden 2014-2019.

...

Jeg har derfor behov for at vide, om I er enige i beløbene - og at der mangler at blive beregnet moms af køb i udlandet af disse - for hver af nedenstående udenlandske leverandører og hvert af årene 2014-2019 (med undtagelse af 2018 og 2019 for de 2 øverste leverandører, som vi har kigget på). Hvis I ikke er enige i beløbene m.v., vil jeg gerne have jeres bemærkninger til de enkelte leverandører og så vidt muligt dokumentation for, at beløbene i givet fald er forkerte.

I det omfang I er enige i, at der er indkøbt varer eller ydelser i udlandet, vil jeg gerne have jeres vurdering af, om det indkøbte er anvendt til momspligtige- eller momsfrie formål”.

Som svar herpå skrev klager i mail af 17. juni 2020:

”Så har jeg været det hele igennem igen, og det ser ud som om, at selskabet har overset moms på køb i udlandet, således at en del af de anførte fakturaer burde have været tillagt moms, som anført i den skrivelse. Heldigvis er der en stor del af det indberettede, der vedrørende leasingaktiver – og her er det [virksomhed4] AB der har indberettet forkert”.

Ved samme mail indsendte klager også regnskabsmateriale vedrørende 2016 til 2019.

På dette grundlag vurderer Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen tidligst er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om, at der har foreligget grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, den 17. juni 2020.

Idet forslag til afgørelse blev sendt 10. december 2020, har Skattestyrelsen herefter overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1.

Fristforlængelse

Klager har 8. januar 2021 anmodet Skattestyrelsen om udsættelse af frist for indsendelse af bemærkninger til forslag til afgørelse til udgangen af marts 2021. Idet afgørelse i sagen blev sendt 30. marts 2021, har Skattestyrelsen ved sin afgørelse fastsat momstilsvaret rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Konklusion

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2017 er opfyldt, og at der skal ske forhøjelse af momstilsvaret for perioden med samlet 425.673 kr.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at de fejl, som selskabet har begået, har karakter af simpel uagtsomhed, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Derfor skal årene 2014, 2015 og 2016 samt 1. halvdel af 2017 udgå af afgørelsen, svarende til en nedsættelse af momstilsvarene med i alt 437.781 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”...

Vores vurdering

Ved vurdering af om en handling er grov uagtsom eller simpel uagtsom, skal der ske en konkret vurdering, hvori samtlige momenter inddrages og hvor der afslutningsvist sker en samlet og begrundet vurdering af graden af uagtsomhed.

Uagtsomhed er i realiteten en skala, hvor den ene ende af skalaen er den helt simple uagtsomhed, som typisk vil være banale småfejl, mens den anden ende af skalaen udgøres af handlinger, som dækker over en høj grad af grov uagtsomhed, ofte på kanten af forsæt.

I nærværende sag har [virksomhed1] A/S fejlagtigt undladt af opgøre dansk moms af køb, som er foretaget i udlandet. Der er tale om konsekvente fejlregistreringer i perioden 2014 og frem til udgangen af kontrolperioden.

Det skal herefter vurderes, om der er tale om en gentagne fejl, som fører til at [virksomhed1] A/S har handlet groft uagtsomt, eller om fejlene har en karakter, som naturligt henhører under den del af skalaen, som dækker den simple uagtsomhed.

I SKM2016.510.BR var der tale om en sag, som vedrørte et beløb på 2,4 mio. kr., og hvor der var tale om penge, som var erhvervet sort og herefter overført til ægtefællens konto. Ægtefællen havde stillet kontoen til rådighed og havde ingen viden og overførslerne og den manglende beskatning heraf.

Dommen sender et signal om at begrebet grov uagtsomhed skal have en karakter, hvor det bør være indlysende, at man ”burde vide bedre”.

I SKM2015.513.VLR stadfæster landsretten en afgørelse fra byretten, hvor byretten finder grundlag for ekstraordinær genoptagelse med denne begrundelse:

... finder retten, at sagsøgeren eller dennes ansatte har tilrettelagt bogføringen og momsangivelser på en sådan lemfældig måde, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed har bevirket, at afgiftstilsvaret vedrørende alle de områder, der er omfattet af denne sag, blev fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] A/S ikke har handlet groft uagtsomt i nærværende sag, men at der blot er tale om en tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed, hvilket falder ind under den simple uagtsomhed.

[virksomhed1] A/S har et professionelt bogholderi, som er kyndige på området sundhedsydelser, herunder beregning af lønsumsafgift. Der er intet lemfældigt over deres håndtering af selskabets kerneopgaver.

De fejl, som [virksomhed1] A/S har begået falder indenfor et område, som for en virksomhed indenfor sundhedssektoren må anses for at være usædvanligt. Selv om det burde være indlysende, at der skal betales dansk moms af køb i udlandet, så er det et område, hvor der hyppigt sker fejl og misforståelser, særligt blandt helt eller delvist momsfrie virksomheder, som ikke har den fokus på moms, som i visse tilfælde er påkrævet.

Selskabets tidligere regnskabschef, [person3], har oplyst at den manglende betaling af moms vedrørende køb i udlandet med stor sandsynlighed skyldes en opsætningsfejl i C5. Når en leverandør/ kreditor oprettes, sker det med angivelse af om leverandøren er DK, EU eller tredjeland. Hvis en leverandør er oprettet med EU, burde der pr. automatik ske en beregning af reverse charge moms.

Når opsætningen ikke har været korrekt, hvilket forekommer sandsynligt, vil det selvsagt føre til, at der ikke sker opgørelse og afregning af moms af varer og ydelser, som er købt i udlandet. I sidste ende er det selvsagt virksomhedens ansvar, men i betragtning af beløbene relativt lave størrelse må det anses for at være forståeligt og en forholdsvis simpel fejl, at der ikke rettes op på forholdet.

For så vidt angår leverandøren [virksomhed5] oplyser [person3] at man anså selskabet for at være en dansk leverandør. Aftalerne blev indgået med selskabets danske repræsentant, og selskabet har en dansk hjemmeside, hvor følgende kontaktoplysninger fremgår:

[virksomhed5] AB

[adresse2]

[by1]

Derudover er fakturaen udstedt i DKK.

Hvis kreditor, som vi formoder, er oprettet som DK, vil fakturaen blive bogført på grundlag af bruttobeløbet ud fra en forudsætning om, at dansk moms indgår som en del af den samlede betaling (og at [virksomhed1] ikke var berettiget til at fradrage nogen del af momsen). Dette er også en fejl, som virksomheden bærer ansvaret for, men en meget forståelig fejl, som under ingen omstændigheder kan karakteriseres som en groft uagtsom handling.

Derudover må det indgå i vurderingen at der er tale om fejl, som i forhold til selskabets størrelse og omsætning må karakteriseres som mindre væsentlige. I forhold til selskabets omsætning er der tale om fejl, som for hvert af årene udgør mindre end 0,5 %.

Endelig bør det også indgå i vurderingen, at selskabet blev solgt i 2016, og at de begåede fejl i perioden 2014 – 2016 er sket under den tidligere ledelse.

Afrunding

Samlet set er det vores opfattelse, at de begående fejl alene har karakter af simpel uagtsomhed og at der ikke er grundlag for at foretage fristgennembrud i sagen.”

Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvarene for afgiftsperioderne fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2019 er ikke påklaget.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og til Skattestyrelsens udtalelse hertil

Selskabets repræsentant har anført, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil ikke giver anledning til bemærkninger, men at det fastholdes, at udskiftningen i selskabets ejerkreds bør tillægges betydning, som det også er anført i klagen.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 437.781 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2017 ved ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, herunder om selskabet eller nogen på selskabets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret blev fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Forhøjelsen af momstilsvaret

Retsgrundlaget

Af den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013) fremgik bl.a.:

”...

Kapitel 3. Afgiftspligtige transaktioner

...

Erhvervelser m.v.

§ 11. Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,

...

Kapitel 4. Stedet for afgiftspligtige transaktioner

...

Leverancer - ydelser

§ 15. Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser anses en afgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes som værende afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelser i henhold til reglerne i lovens kapitel 3, for at være en afgiftspligtig person i relation til alle sine indkøbte ydelser.

Stk. 2. Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser anses en juridisk person, der er registreringspligtig eller registreret for erhvervelse af varer fra andre EU-lande i henhold til §§ 50 eller 50 a eller tilsvarende bestemmelser i et andet EU-land, ligeledes for at være en afgiftspligtig person.

§ 16. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.

...

Kapitel 5. Afgiftspligtens indtræden

Leverancer

§ 23. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

...

Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

...

Erhvervelser

§ 25. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen erhverves. Erhvervelsestidspunktet anses for at være den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som erhvervelsestidspunkt.

Stk. 2. Ved løbende erhvervelse af varer, der er nævnt i stk. 1, og hvor leverancen strækker sig over mere end 1 måned, anses erhvervelsen for at finde sted hver den sidste dag i måneden, så længe leverancen af varerne ikke er afsluttet.

Leverancer af ydelser inden for EU

§ 25 a. Ved levering af ydelser inden for EU enten her til landet eller til et andet EU-land, hvor aftageren af ydelserne er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, fastsættes leveringstidspunktet efter § 23, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Ved løbende levering af ydelser, der er nævnt i stk. 1, anses leveringen for at finde sted hver den sidste dag i kalenderåret, når leverancen af ydelserne har strakt sig over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende afregning eller betaling for ydelserne, og så længe leverancen af ydelserne ikke er afsluttet.

...

Kapitel 11. Betalingspligtige personer

§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

...

Stk. 3. Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse.

...”

Ved lov nr. 1637 af 26. december 2014 blev momsloven ændret med virkning fra den 1. juli 2014, og momslovens § 46, stk. 3, blev til § 46, stk. 4.

Ved lov nr. 554 af 2. juni 2014 blev momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, ændret med virkning fra den 1. juli 2014, og bestemmelsen fik følgende formulering:

”3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Udgangspunktet efter momsloven er, at sælgeren af momspligtige varer og ydelser skal betale salgsmoms, jf. lovens § 46, stk. 1, 1. punktum. Lovens § 46 indeholder dog også regler om såkaldt omvendt betalingspligt, hvor køberen i visse situationer skal afregne momsen.

Ifølge momslovens § 46, stk. 4 (tidligere § 46, stk. 3), jf. § 11, stk. 1, nr. 1, skulle selskabet afregne moms ved selskabets køb af varer fra leverandører i andre EU-lande.

Selskabet var momsregistreret og havde både momsfrie og momspligtige aktiviteter. Det følger dog af momslovens § 15, stk. 1, at når leveringsstedet for ydelser skal bedømmes, anses selskabet for at være en afgiftspligtig person i relation til alle købte ydelser, uanset om de angår momspligtige eller momsfrie aktiviteter. Det fremgår desuden af lovens § 15, stk. 2, at når leveringsstedet for ydelser skal bedømmes, anses en juridisk person, der er registreringspligtig eller registreret for erhvervelse af varer fra andre EU-lande efter lovens § 50 eller § 50 a, også for at være en afgiftspligtig person.

Leveringsstedet for ydelser er i Danmark, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1. Selskabet, der drev privathospital i Danmark, skulle dermed afregne moms efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, ved køb af ydelser fra leverandører i andre EU-lande.

Selskabet er enig i, at selskabet er omfattet af omvendt betalingspligt af moms ved køb af varer og ydelser i andre EU-lande.

For købte varer skal den betalingspligtige moms for 2017 som udgangspunkt fordeles på afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2017 ud fra erhvervelsestidspunktet, jf. momslovens § 25. For købte ydelser skal den betalingspligtige moms for 2017 som udgangspunkt fordeles på 1. og 2. halvår 2017 ud fra leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 1, jf. § 25a, stk. 1. Momsen skal altså ikke fordeles på henholdsvis 1. og 2. halvår med 50 % af det samlede køb for 2017, som selskabets repræsentant tilsyneladende har gjort gældende i klagen.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelser af den moms af selskabets køb i andre EU-lande for 2014, 2015, 2016 og 1. halvår 2017, som selskabet skal betale efter momslovens regler om omvendt betalingspligt.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32

Retsgrundlaget

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende om Skattestyrelsens frister for at ændre momstilsvar (afgiftstilsvar):

”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. ...

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. ...”

Det fremgår af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at selskabet havde halvårlig afregning af moms. For afgiftsperioden 1. halvår 2017 skulle selskabet indberette moms senest den 1. september 2017, jf. momslovens § 57, stk. 4. Skattestyrelsens frist for at varsle ordinær ændring af momstilsvaret for 1. halvår 2017 udløb dermed den 1. september 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, mens fristen for varsling af ordinær ændring af momstilsvarene udløb tidligere for de forudgående afgiftsperioder.

Skattestyrelsen udsendte forslag om forhøjelse af momstilsvarene den 10. december 2020. Dermed kunne Skattestyrelsen kun forhøje momstilsvarene for 2014-2016 og 1. halvår 2017, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, er opfyldt.

Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet eller nogen på selskabets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvarene blev fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet forholdet i så fald vil være omfattet af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten lægger til grund, at selskabet både var momsregistreret og havde momspligtige aktiviteter. Ifølge momslovens regler om omvendt betalingspligt var selskabet således forpligtet til at afregne moms af samtlige køb af varer og ydelser fra EU-leverandører, uanset om købene angik momsfrie eller momspligtige aktiviteter. Det forhold, at langt hovedparten af selskabets aktiviteter var momsfrie, kan derfor ikke føre til, at selskabets manglende afregning af moms med omvendt betalingspligt kun er udtryk for simpel uagtsomhed.

Selskabet har oplyst, at den manglende betaling af moms af køb i udlandet med stor sandsynlighed skyldes en opsætningsfejl i regnskabsprogrammet C5. Selskabet har også oplyst, at når en leverandør skulle oprettes, skulle selskabet angive, om leverandøren var fra Danmark, fra EU eller fra et tredjeland, samt at hvis selskabet oprettede leverandøren som værende fra EU, burde der automatisk ske en beregning af ”reverse charge” moms, dvs. moms med omvendt betalingspligt.

I klagen er anført, at der var tale om konsekvente fejlregistreringer af selskabet fra 2014 og frem til udgangen af kontrolperioden, dvs. frem til den 30. juni 2019.

Selskabet har ikke oplyst, om selskabet var vidende om, at selskabet skulle indberette og afregne moms efter momslovens regler om omvendt betalingspligt ved købene af varer og ydelser fra leverandører i andre EU-lande. Som momsregistreret havde selskabet ansvaret for at angive moms korrekt. Hvis det antages, som oplyst af selskabets tidligere regnskabschef, at selskabets fejlagtige momsangivelser sandsynligvis udspringer af selskabets fejlagtige registrering af leverandører i selskabets regnskabsprogram, kan dette ikke føre til, at den udviste uagtsomhed kun er simpel. Der er herved henset til, at der ikke er tale om en enkelt eller ganske få fejlregistreringer, men om fejlagtig registrering af samtlige leverandører fra andre EU-lande over en periode på i hvert fald 5 1/2 år.

Henset til, at selskabet i adskillige år systematisk har fejlregistreret oprindelseslandet for samtlige af selskabets EU-leverandører, er det ikke sandsynligt, at selskabets fejlagtige registrering af netop leverandøren [virksomhed5] AB skyldtes, at fakturaerne fra [virksomhed5] AB var i danske kroner, og at det svenske selskab havde en dansk hjemmeside, hvor der var anført en dansk kontaktadresse. Der er herved også henset til, at de af selskabet fremlagte fakturaer angives at være udstedt af det svenske selskab med adresse i [Sverige], ligesom der på fakturaerne er angivet et svensk momsregistreringsnummer. Selskabet havde dermed ingen rimelig grund til at tro, at [virksomhed5] AB var en dansk leverandør, og at købene fra [virksomhed5] AB ikke var omfattet af momslovens regler om omvendt betalingspligt.

Det er uden betydning for uagtsomhedsvurderingen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at fejlene begået i perioden 2014-2016 skete under selskabets tidligere ledelse.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at selskabet ved grov uagtsomhed har bevirket, at momstilsvarene blev fastsat på et urigtigt grundlag. Skattestyrelsen var dermed berettiget til at forhøje momstilsvarene for perioderne fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2017 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Varslings- og ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2

6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, svarer til 6 måneders-fristen i lovens § 27, stk. 2, der gælder ved ekstraordinære genoptagelser af skatteansættelser. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, svarer til lovens § 27, stk. 1, nr. 5, der gælder ved ekstraordinære genoptagelser af skatteansættelser.

På baggrund af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, om kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet efter lovens § 32, stk. 2, må være det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret efter § 32, stk. 1, nr. 3.

Den 17. juni 2020 indsendte selskabets revisor svar på spørgsmål og diverse regnskabsmateriale til Skattestyrelsen, ligesom revisoren oplyste, at selskabet havde overset moms af køb i udlandet.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst på dette tidspunkt kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsens varsling af forhøjelsen den 10. december 2020 er således rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum.

Selskabets repræsentant bad om udsættelse med afgørelsen til udgangen af marts 2021. Skattestyrelsen traf afgørelsen den 30. marts 2021. Dermed traf Skattestyrelsen afgørelsen rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. og 3. punktum.

Konklusion om ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse og forhøjelse af momstilsvarene efter skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt.