|
|
Kendelse af 03-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2025
Journalnr. 21-0064471
Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 anset Danmark for at have beskatningsretten til klagerens pensioner og har nedsat skatten med 50 %, jf. artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren blev i Det Centrale Personregister registreret som udrejst til Sverige den 15. november 2011.
Klageren flyttede til Tyrkiet den 1. juli 2012.
Klageren var i Skattestyrelsens systemer registreret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019.
Klageren modtog i indkomståret 2019 både social pension fra [virksomhed1] (tidligere [virksomhed2]) og pension fra [virksomhed3] (herefter [virksomhed3]), som ifølge Skattestyrelsen er en privat pension. Derudover modtog hun ydelse fra [by1] Kommune, benævnt ”tjenestemandspension” i den påklagede afgørelse.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens indkomst i 2019 således:
Social pension omfattet af artikel 18 | 210.888 kr. |
[virksomhed3] ([virksomhed3]) omfattet af artikel 18 | 72.349 kr. |
Pension fra [by1] Kommune omfattet af artikel 19 | 86.256 kr. |
Indkomst i alt | 369.493 kr. |
Klageren anmodede den 14. august 2012 Skattestyrelsen om skattefritagelse. Af anmodningen fremgår:
”Jeg anmoder om at blive fritaget for at betale skat i Danmark da, jeg er flyttet til Tyrkiet den 01-07-2012.
Jeg henviser hermed til dobbelt beskatningsaftalen mellem Danmark og Tyrkiet.
Jeg oplyser om at jeg modtager pension og skat bedes om at oplyse [virksomhed2] om dette
Jeg modtager pension fra [virksomhed3] a/a [adresse1], [by2] og [virksomhed4] a/s [adresse2], [by3]”
Skattestyrelsen (tidligere SKAT) traf den 20. september 2012 afgørelse om, at [virksomhed1] fritages for at trække A-skat i forbindelse med udbetalinger til klageren, henset at Tyrkiet har beskatningsretten til klagerens pension efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. maj 1991 mellem Danmark og Tyrkiet. Fritagelsen er gældende fra 1. juli 2012 og så længe, klageren er bosiddende i Tyrkiet. Der er taget forbehold for ændringer i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
I afgørelse af 4. juli 2018 vedrørende afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015 tilbagekaldte Skattestyrelsen afgørelsen om skattefritagelse med virkning fra 1. januar 2019. Skattestyrelsen henviste til, at klageren både modtog social pension og pension fra [virksomhed3] allerede i 2012 og derfor ikke var omfattet af artikel 18, stk. 1, 2. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet.
Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren – på trods af, at hun var informeret om tilbagekaldelse af skattefritagelsen – fortsatte med at indberette både social pension og pension fra [virksomhed3] som skattefritaget. Videre fremgår det, at klageren aldrig har søgt eller modtaget skattefritagelse på den private pension.
Afgørelsen om skattefritagelse blev over for [virksomhed1] tilbagekaldt den 29. oktober 2020 med virkning fra 1. januar 2021, idet klageren ikke opfyldte betingelserne for skattefritagelse. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at det var en fejl, at skattefritagelsen ikke blev tilbagekaldt med virkning fra 1. januar 2019.
Skattestyrelsen har den 27. august 2024 oplyst, at der ikke på styrelsens sag ligger et notat, hvoraf fremgår, hvorfor styrelsen udstedte en skattefritagelse for den sociale pension.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har anset Danmark for at have beskatningsretten til klagerens sociale pension og pensionen fra [virksomhed3] efter artikel 18, stk. 1, 1. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. maj 1991 mellem Danmark og Tyrkiet. Skattestyrelsen har efter samme bestemmelse nedsat skatten med et beløb svarende til 50 % af denne skat.
Skattestyrelsen har anset Danmark for at have den fulde beskatningsret til pensionen fra [by1] Kommune efter artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. maj 1991 mellem Danmark og Tyrkiet.
Skattestyrelsen har i afgørelsen bl.a. anført:
”(...)
Skattestyrelsens konklusion.
Vi vurderer ikke at der i den indsendte mail er nye oplysninger, som påvirker den vurdering som vi har skrevet i vores forslag den 03.12.2020.
Skattestyrelsen kan ikke imødekomme din anmodning om, at blive helt fritaget for betaling af skat til Danmark af din sociale pension samt pension udbetalt fra [virksomhed3] ([virksomhed3]). Idet det fremkommer i dobbeltbeskatningsaftalen i mellem Danmark og Tyrkiet artikel 18 stk. 1, 1 pkt. at såfremt ydelserne består af pensioner og andet lignende vederlag for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold udbetaling fra [virksomhed3], eller består af sådanne pensioner i kombination med ydelser, der udbetales i henhold til den sociale sikringslovgivning, kan de samlede ydelser beskattes i den stat (Danmark), hvorfra de udbetales, men skatten skal nedsættes med 50 pct. jf. stk. 1, 1. pkt. Lempelse i henholdt til aftalen sker efter artikel 22 credit.
Angående Tjenestemandspension har Danmark beskatningsretten til denne pension i henhold til artikel 19 i dobbeltbeskatningsaftalen i mellem Danmark og Tyrkiet.”
Klagerens opfattelse
Klageren har anført, at hun er fritaget for at betale skat og derfor ikke er enig i, at hun skal beskattes af sine pensionsindtægter.
Klagerens repræsentant har efterfølgende nedlagt påstand om, at klageren er fritaget for skat i indkomståret 2019, idet der ikke foreligger grundlag for at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt om skattefritagelse.
Repræsentanten har til støtte herfor anført:
”(...)
For det første meddeles min klient efter det oplyste skattefritagelse i Danmark i 2012. Dette er angiveligt sket på baggrund af alle relevante oplysninger, herunder hvilke andre indtægter min klient havde i Danmark på daværende tidspunkt og i relation til den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er indgået imellem Tyrkiet og Danmark.
Min klient har således ikke optrådt svigagtigt eller tilbageholdt oplysninger eller på anden vis bragt SKAT i en situation, hvor alle relevante oplysninger ikke skulle have været til stede, da SKAT traf afgørelse om skattefritagelse.
Der er vel i nærværende sag tale om ”begunstigende forvaltningsakt”. Der er således efter min opfattelse ikke fremskaffet et materielt grundlag for at ophæve skattefritagelsen. Det er efter min opfattelse ikke muligt efterfølgende blot at anføre, at skattefritagelsen er sket ved en fejl. ”Begunstigende forvaltningsakt” bør være gældende uanset om SKAT har begået en fejl i forbindelse med, at man fremkom med afgørelse om skattefritagelse.
Jeg hører selvfølgelig gerne din opfattelse i relation hertil.
For så vidt angår de indtægter min klient har ud over sin førtidspension, modtager min klient ydelse fra [virksomhed5] og erstatning i relation til arbejdsskade. Det vil sige erstatning fra et forsikringsselskab.
Min klient modtager mig bekendt ikke tjenestemandspension. Min klient har aldrig været tjenestemand.
(...)”
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført:
”(...)
Det er dog min klients opfattelse – og det gøres gældende i sagen – at skattemyndighederne heller ikke i 2019 og efterfølgende indkomstår er berettiget til at meddele, at min klient ikke længere er meddelt skattefritagelse.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om afgørelsen om skattefritagelse af 20. september 2012 kan ændres i bebyrdende retning, og om Danmark har beskatningsretten til klagerens pensioner i indkomståret 2019.
Retsgrundlaget
Skattefritagelse
Begunstigende forvaltningsakter kan som hovedregel ikke ændres i bebyrdende retning på samme afgørelsesgrundlag, selvom ansættelsesfristen ikke er udløbet. Det fremgår af Den juridiske vejledning, 2017-2, afsnit A.A.5.3.
Dog kan urigtige afgørelser, der ikke er blevet til ved svig, med vedvarende betydning for borgeren ændres i bebyrdende retning med fremtidig virkning. Dette forudsætter, at der gives et passende varsel, der giver borgeren mulighed for at tilpasse sig.
Landsskatteretten fandt i afgørelse af 24. november 2008, offentliggjort som SKM2009.217.LSR, at skattefritagelsen var givet på et forkert grundlag, og at tilbagekaldelsen af skattefritagelsen den 25. januar 2006 kunne ske med virkning for indkomståret 2006.
Pensionsbeskatning
Følgende fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11:
”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:
...
11) Erhverver indkomst her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1. 1. pkt. gælder ikke for udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.”
Følgende fremgår af artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. maj 1991 mellem Danmark og Tyrkiet:
” Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stykke 1, finder anvendelse, kan pensioner og andet lignende vederlag for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold, pensioner, vederlag, udbetalinger og lignende ydelser, der udbetales i henhold til den sociale sikringslovgivning samt livrenter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, men skatten, der pålignes i denne stat skal nedsættes med et beløb svarende til 50 pct. af denne skat.
Såfremt ydelserne alene består af pensioner, vederlag, udbetalinger og lignende ydelser, der udbetales i henhold til den sociale sikringslovgivning, skal sådanne ydelser fritages for skat i den førstnævnte stat.”
Det fremgår af artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. maj 1991 mellem Danmark og Tyrkiet følgende:
”Vederlag, herunder pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren var begrænset skattepligtig til Danmark af sine pensionsudbetalinger i indkomståret 2019, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, idet hun var bosat i udlandet og modtog pensioner fra Danmark. Klagerens pensionsudbetalinger hidrører fra klagerens arbejde i Danmark, og de blev udbetalt fra henholdsvis [virksomhed1], [virksomhed3] og [by1] Kommune.
Den 20. september 2012 traf Skattestyrelsen afgørelse om skattefritagelse over for [virksomhed1] vedrørende klagerens sociale pension gældende fra 1. juli 2012 efter artikel 18, stk. 1, 2. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet. I klagerens anmodning om skattefritagelse oplyste hun om de pensioner, hun modtog. Der var tale om flere typer af pensioner.
Skattestyrelsen tilbagekaldte afgørelsen om skattefritagelse den 4. juli 2018 over for klageren med virkning fra 1. januar 2019 med henvisning til, at klageren både modtog social pension og pension fra [virksomhed3] og derfor ikke var omfattet af artikel 18, stk. 1, 2. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet.
Henset til, at klageren således både modtog social pension og andre pensionsydelser allerede i 2012, hvorved hun på tidspunktet for skattefritagelsens udstedelse heller ikke var omfattet af artikel 18, stk. 1, 2. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet, som skattefritagelsen blev udstedt på baggrund af, finder retten, at skattefritagelsen af 20. september 2012 blev givet på et forkert grundlag.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen tilbagekaldte afgørelsen om skattefritagelsen over for klageren den 4. juli 2018, og på dette tidspunkt blev klageren således bekendt med, at hun fejlagtigt er blevet anset for skattefritaget efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser.
Ved den efterfølgende tilbagekaldelse af skattefritagelsen er der sket en ændring af en begunstigende forvaltningsakt til ulempe for klageren.
Af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.5.3, fremgår, at urigtige afgørelser, der ikke er blevet til ved svig, med vedvarende betydning for borgeren kan ændres i bebyrdende retning med fremtidig virkning. Der skal endvidere gives et passende varsel, der giver borgeren mulighed for at tilpasse sig.
Det lægges til grund, at Skattestyrelsens begunstigende afgørelse af 20. september 2012 havde en vedvarende betydning, og retten finder, at klageren ikke vidste eller burde have vidst, at hun ikke var omfattet af artikel 18, stk. 1, 2. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet.
I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2008, offentliggjort som SKM2009.217, finder retten, at tilbagekaldelsen af afgørelsen om skattefritagelsen kan ske med virkning fra 1. januar 2019, idet klageren den 4. juli 2018 blev orienteret om tilbagekaldelsen, hvilket anses for et passende varsel, der på rimelig og forsvarlig måde giver klageren mulighed for at tilpasse sig ændringen.
Retten finder derfor, at Danmark har beskatningsretten til klagerens pensionsudbetalinger i indkomståret 2019, men at skatten skal nedsættes med 50 % i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, 1. pkt., henset til at klageren modtog flere typer af pensioner og ikke kun pensioner omfattet af den sociale sikringslovgivning.
Klagerens pensionsudbetalinger fra [by1] Kommune er omfattet af artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet, da der er tale om et vederlag, der udbetales af en lokal myndighed. Danmark har således den fulde beskatningsret.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.