|
|
Kendelse af 12-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 15-10-2024
Journalnr. 21-0073641
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har ændret selskabets købsmoms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019, da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en af selskabet opgjort købsmoms vedrørende ”retter-rengøring”, jf. momslovens § 37.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 8. december 2000. Selskabet er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registreret med branchekode 683120 ”Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v.”, og selskabets formål er at foretage udlejning i kommission af ferieboliger og anden hermed beslægtet virksomhed, at erhverve fast ejendom til brug for denne virksomhed, samt at drive restaurationsvirksomhed.
Selskabets repræsentant har den 28. februar 2020 via TastSelv forgæves forsøgt at efterangive moms for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2019, hvor købsmomsen ønskes ændret til 423.222 kr. Heraf kan 43.272 kr. henføres til perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 og 379.950 kr. til perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019. Da efterangivelsen ikke kunne gennemføres, har repræsentanten efterfølgende fremsendt en anmodning om genoptagelse af perioden 1. juli 2016 til 31. december 2019 til Skattestyrelsen, som Skattestyrelsen modtog den 2. marts 2020.
Skattestyrelsen har ikke genoptaget selskabets momstilsvar for den ovennævnte periode. Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelsen vedrørende perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019.
Selskabets aktivitet består i at formidle udlejning af sommerhuse for en række sommerhusejere.
Selskabet har i den omhandlede periode været halvårsafregnende for moms.
Sommerhusejerne vælger, om de lejeaftaler, som selskabet skal indgå med kunderne, skal være med obligatorisk rengøring (rengøringen er inkluderet i lejebetalingen) eller med valgfri slutrengøring (lejer kan selv forestå rengøringen eller tilkøbe rengøring). Den påklagede afgørelse vedrører indgåede lejeaftaler med valgfri slutrengøring.
Selskabets lejeindtægter er momsfritaget. Selskabet har endvidere momspligtige indtægter i form af rengøringsydelser, når en kunde bestiller og betaler for rengøring i forbindelse med en lejeaftale med valgfri slutrengøring.
I tilfælde af at en kunde selv har ønsket at forestå rengøringen, men det ikke er sket tilfredsstillende, bestiller selskabet en ekstern leverandør til at udbedre rengøringen inden det næste lejemål påbegynder. Denne rengøring benævnes ”retter-rengøring”. Selskabets betaling til den eksterne leverandør indeholder købsmoms. Det er denne købsmoms, som selskabets anmodning omhandler.
Selskabet har mulighed for at viderefakturere selskabets udgift til ”retter-rengøring” til kunderne, men dette har selskabet valgt ikke at gøre i den påklagede periode.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke ændret selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, da Skattestyrelsen har anset, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til ”retter-rengøring”.
Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:
”(...)
2. Vi ændrer ikke selskabets moms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019
(...)
2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet leverer momsfritagne ydelser i form af formidling af udleje af sommerhuse. Herudover levere selskabet ydelser i form af ”valgfri slutrengøring”, hvilket er en momspligtig ydelse.
I de tilfælde, hvor lejer har valgt selv at stå for rengøringen af sommerhuset, men ikke har udført rengøringen på tilfredsstillende vis, afholder selskabet udgifter til at få rengøringen udført. Selskabet har valgt ikke at viderefakturere denne udgift til lejer. Det vil sige, at selskabet ikke modtager vederlag for den udførte ”retter-rengøring.”
For at få fradragsret for købsmoms er det en betingelse, at den pågældende udgift har en direkte og umiddelbar tilknytning til en momspligtig udgående transaktion.
Da selskabet har valgt ikke at viderefakturere udgifterne til ”retter-rengøring” foretager selskabet ikke en leverance mod vederlag, og selskabets udgift til ”retter-rengøring” knytter sig dermed ikke direkte til en momspligtig levering mod vederlag.
Udgiften knytter sig til den momsfrie formidling af udlejning af sommerhuse, og indgår dermed ikke blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner, der giver ret til momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
Selskabets revisor har henvist til bindende svar SKM2015.599.SR. Vi mener ikke, at forholdene i det bindende svar kan sammenlignes med selskabets forhold.
Det bindende svar, vedrører autoværksteder der som udgangspunkt kun har momspligtige aktiviteter og dermed har autoværkstederne fuld fradragsret for deres købsmoms. Selskabet har ikke viderefaktureret ”retter-rengøringen”, og der er dermed ikke tale om en momspligtig leverance, men om en udgift som knytter sig til selskabets momsfrie aktivitet i form af formidling af udlejning af sommerhuse. Derfor kan der ikke opnås momsfradrag for udgifterne til ”retter-rengøringen”, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Resultatet er, at Skattestyrelsen ikke godkender selskabets ansøgning om ændring af moms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019, da udgifterne til ”retter-rengøringen” ikke knytter sig til en momspligtig leverance.
Det vil være muligt for selskabet at opnå momsfradrag for udgifterne til ”retter-rengøring”, hvis selskabet vælger at opkræve et vederlag for rengøringen hos lejeren.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse af 20. januar 2022 fastholdt den påklagede afgørelse.
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for købsmoms vedrørende afholdt udgifter til ”retter-rengøring” for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019.
Selskabet har fremsat subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, hvis selskabet ikke får medhold i den subsidiære påstand, idet selskabet herefter agter at udstede en faktura til de kunder, hvor ”retter-rengøring” er foretaget.
Selskabet har til støtte for påstanden anført:
” Beskrivelse af klager
Klager driver virksomhed med formidling af sommerhuse på udlejningsbasis. Klager driver derfor som udgangspunkt momsfritaget virksomhed, idet selve formidlingsprovisionen er fritaget for moms.
Dog har Klager momspligtige aktiviteter ved forskellige salg af andre varer og ydelser, herunder bl.a. salg af valgfri slutrengøring. Det forholder sig således, at der ved udlejning af sommerhuse forefindes to former for rengøring – obligatorisk slutrengøring og valgfri slutrengøring.
I henhold til momspraksis, jf. SKM2008.223.SR er obligatorisk slutrengøring en momsfritaget ydelse, som følger den underliggende ydelse i form af selve udlejningen. Med obligatorisk slut- rengøring menes, at rengøringen er inkluderet i lejen af sommerhuset. Lejer af sommerhuset kan ikke selv vælge at rengøre sommerhuset alternativt selv hyre et rengøringsfirma hertil.
Udlejer har truffet dette valgt og rengøringen varetages ofte af et af udlejer valgt rengøringsfirma. Rengøringen er således obligatorisk og indeholdes i lejeprisen for sommerhuset.
Som et alternativ til obligatorisk slutrengøring har visse udlejere valgt at gøre denne del frivillig (valgfri slutrengøring), således at lejeren selv kan forestå rengøringen eller via udlejer/dennes formidler indkøbe en rengøringsydelse. I denne situation er betalingen for rengøringsydelsen momspligtig, da der nu er tale om en specifikt efterspurgt ydelse, jf. bl.a. SKM2008.223.SR.
Denne klage vedrører udelukkende sidst nævnte situation og dette forhold benævnes af Klager som retter-rengøring. Retter-rengøring foretages når en lejer har foretaget en mangelfuld rengøring ved afrejse.
Sagens fakta
De afholdte udgifter i sagen omhandler udelukkende udgifter afholdt til rengøring i den situation, hvor lejer (grundet valgfri slutrengøring) selv har forestået rengøringen, men lejers egen rengøring har været mangelfuld. Dette opdages først efter afrejse og Klager indkøber som konsekvens heraf en momspligtig rengøringsydelse hos 3. mand.
Skattestyrelsen har i dette tilfælde truffet afgørelse om, at Klager ikke har adgang til momsfradragsret for de afholdte udgifter forbundet med ovenstående situation, med den begrundelse at udgiften ikke er afholdt i direkte forbindelse med en udgående momspligtig transaktion.
Baggrunden for vores primære påstand
Det er vores påstand, at Klager i den konkrete situation har ret til momsfradrag for de afholdte udgifter til rengøring, jf. momslovens § 37.
Klager er utvivlsomt en afgiftspligtig person omfattet af momslovens § 3, og er derfor omfattet af momslovgivningen. Klager leverer afgiftspligtige transaktioner, idet varer og ydelser sælges mod vederlag. I dette tilfælde, er der ingen tvivl om, at salg af valgfri slutrengøring er en momspligtig ydelse.
Med hensyn til momsfradragsretten for de afholdte udgifter skal momslovens § 37 iagttages –
heraf fremgår følgende:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”
Ud fra en ordlydsfortolkning af bestemmelsen, så har Klager ret til fradrag, såfremt indkøbene udelukkende anvendes til formål, som ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13.
Udgiften relaterer sig på ingen måde til en momsfritaget aktivitet, idet den reelle bagvedliggende aktivitet består af valgfri slutrengøring, som utvivlsomt er momspligtigt. En eventuel momsfri aktivitet vil i det her tilfælde være leje med obligatorisk slutrengøring, men det er ikke situationen her.
Landsskatteretten skal derfor reelt tage stilling til, om den manglende opkrævning hos lejerne af den indkøbte rengøringsydelse skal diskvalificere Klagers ret til momsfradrag for indkøbet. Eller om det er et krav, at der sker hel eller delvis viderefakturering af udgiften.
Skattestyrelsen og Klager er enige om, at såfremt Klager havde opkrævet en betaling for rengøringen, så havde Klager utvivlsomt ret til momsfradrag for den indkøbte slutrengøring hos 3. mand.
Uanset opkrævningens størrelse, så skal der opkræves moms af denne, imens Klager tilsvarende vil opnå fuldt momsfradrag for udgifterne til rengøringen. De selv samme udgifter som i nærværende klagesag.
Klager har tidligere forsøgt sig med at opkræve lejerne for udgiften til retter-rengøringen, men det var desværre stort set altid med samme resultat, at den rejste lejer, som ofte kommer fra Tyskland, ikke betalte den fremsendte faktura.
På baggrund af de opnåede erfaringer valgte Klager alene ud fra et forretningsmæssigt synspunkt ikke at opkræve lejerne for retter-rengøringen, når situationen opstod. Arbejdet hermed stod således i mål med gevinsten heraf.
Klager kunne selvfølgelig vælge at udstede faktura for rengøringen med moms. Afregne denne til Skattestyrelsen, for herefter af rykke for betaling, når denne forventeligt ikke sker. Derefter kan Klager tabsføre beløbet og kreditere den udgående afgift, hvorved Klager ender helt samme sted, som Klagers påstand om fradragsret for de omhandlende udgifter til rengøring.
Transaktionerne kan illustreres som følgende:
Ved viderefakturering og tab efter rykkerprocedure
Fakturapris Moms Indgående Udgående
afgift | afgift | |||
Indkøb | 1.000,- | 250,- | 250,- | |
Viderefakturering | 1.000,- | 250,- | 250,- | |
Tab efter rykkerprocedure | -1.000,- | -250,- | -250.- | |
Netto moms-resultat | 250,- | 0,- | ||
Uden viderefakturering | Fakturapris | Moms | Indgående afgift | Udgående afgift |
Indkøb | 1.000,- | 250,- | 250,- | |
Netto moms-resultat | 250,- | 0,- |
Som det kan ses af ovenstående oversigt over transaktionerne, så giver netto-moms resultatet for såvel klager som statskassen det samme resultat uanset hvilken vej der vælges.
Det er meget vigtigt at bemærke, at inden for andre brancher har man tidligere stødt på tilsvarende problemstilling. Hos Autobranchen var det igennem mange år en udfordring. Det forholdt sig således, at når kunderne havde en bil på værksted fik de mulighed for at få en lånebil. Lånebilerne blev stillet vederlagsfrit til rådighed for kunderne. Skattestyrelsen (dengang SKAT) nægtede fradragsret for udgifter til oprettelse af disse biler med begrundelsen om, at der ikke var en direkte og umiddelbar tilknytning til en udgående transaktion.
Dette medførte, at de fleste værksteder begyndte at opkræve et symbolsk beløb for lånebiler, udelukkende for at opretholde fradragsretten for bl.a. anskaffelse- og driftsudgifter vedrørende lånebilen. Denne fremgangsmåde ses nu meget sjældent anvendt på grund af en ændret og nu mere lempeligere praksis fra Skatterådet.
Skatterådet bekræftede således i et bindende svar fra 2015 (SKM2015.599.SR), at der uanset den manglende direkte udgående transaktion, var adgang til fradragsret for udgifterne til opretholdelse af lånebilerne hos værkstedet.
Et autoværksted der også sælger biler, og i forbindelse med bilsalget oppebærer momsfrie indtægter i form af provision for salg af forsikring- og finansieringsprodukter, vil ikke blive begrænset af sin fradragsret, for udgifter til biler, der alene anvendes som kundebiler i forbindelse med værkstedsbesøg, idet værkstedsbesøget (reparation af kundens bil) er en selvstændig momspligtig aktivitet.
Denne praksis kan analogt overføres på nærværende situation.
Valgfri slutrengøring er utvivlsomt en selvstændig momspligtig aktivitet og for klagers vedkommende også en betydelige aktivitet.
For regnskabsåret 2020 kan det oplyses, at omsætningen ved salg af valgfri slutrengøring ud- gjorde mere end kr. 4.000.000,- + moms og overskuddet fra aktiviteten var på mere end kr. 1.000.000,. Klager driver ikke virksomhed ved at give gratis rengøring væk og klagers udgifter til retter-rengøring vedrører udelukkende denne momspligtige aktivitet på samme vis som autoværkstedets vederlagsfrie lånebiler.
Det forhold, at kunderne ikke længere opkræves for rengøringen skyldes, at kunderne efter afrejse fra Danmark ikke betaler de fremsendte fakturaer. Derved er det en spildt arbejdsgang, men det ændrer ikke på, at forholdet faktisk kan henføres til en momspligtig aktivitet.
Klager er således meget uforstående overfor, hvordan en manglende opkrævning af retter-rengøringen, som i tilfældet her, skal diskvalificere adgangen til momsfradrag. Klager har jo, som nævnt, tidligere forsøgt sig med denne fremgangsmåde, men uden held, da lejerne aldrig betalte de fremsendte fakturaer.
Klager kan alternativt vælge at udstede en faktura med et symbolsk beløb til hver af lejerne. Afregne salgsmomsen heraf og derved uden tvivl have adgang til momsfradragsret for den omhandlende udgift.
Men det kan simpelthen ikke være formålet med lovgivningen, at der skal så mange krumspring til at for opnå fradrag for en udgift, som utvivlsomt ikke relateres sig til en momsfritaget transaktion.
Opsummering på den primære påstand
Det er vores opfattelse, at Klager har ret til momsfradrag for udgifterne til retter-rengøring. Der er således tale om en udgift, som udelukkende kan henføres til den momspligtige aktivitet med salg af valgfri slutrengøring.
Omvendt kan det også ret nemt konstateres, at udgiften ikke på nogen måde kan relatere sig til en momsfritaget aktivitet, idet den reelle bagvedliggende aktivitet ikke på nogen måde kan anses for at vedrøre obligatorisk slutrengøring. Derved kan momsfradragsretten ikke diskvalificeres ud fra en simpel ordlydsfortolkning af momslovens § 37.
Selve aktiviteten med salg af valgfri slutrengøring er herudover en ikke ubetydelige aktivitet hos Klager og det kan derfor ikke mod argumenteres med, at Klager ønsker at bortgive gratis rengøring til sine kunder. Tværtimod så driver Klager aktiviteten med gevinst for øje og stræber efter at opnå et så gunstigt resultat som muligt, på lige fod med alle andre erhvervsvirksomheder. Men Klager kunne desværre ikke tvinge lejerne til at betale de fremsendte fakturaer, hvorfor fremgangsmåden med efteropkrævning stoppede ud fra en lønsomhedsbetragtning.
Henset til praksis for autoværkstederne, som efter vores opfattelse kan anvendes analogt her og ud fra at udgifterne på ingen måde kan henføres til en momsfritaget aktivitet skal Landsskatteretten give Klager ret i sin påstand om adgang til momsfradragsret for de berørte udgifter.
Subsidiære påstand
Skulle Landsskatteretten mod forventning ikke følger vores primære påstand, er det vores opfattelse, at sagen skal sendes til fornyet behandling, idet Klager i så fald agter at udstede faktura indeholdende gebyr for den mangelfulde rengøring til de omhandlende lejere for herefter 1 måned senere, at rykke for den med stor sandsynlighed manglende betaling.
Dette medfører, at Klager opnår adgang til momsfradrag for de berørte udgifter og i det omfang lejerne ikke betaler medfører rykkerproceduren, at der ydermere opnås tabsfradrag for fordringen på under kr. 3.000,-. Derved lander vi præcist samme sted som illustreret ovenfor.
Dansk momspraksis
SKM2008.223.SR
Skatterådet har i det bindende svar anført følgende:
Hvor der udlejes et sommerhus med såkaldt "obligatorisk slutrengøring", påhviler det ikke lejeren at foretage slutrengøring efter endt lejeophold. Det er sommerhusejeren der forestår slutrengøringen. Skatterådet traf afgørelse om, at der i den situation hverken leveres en ydelse fra ejeren til udlejningsbureauet eller fra bureauet til lejeren. Det gælder uanset, om der i fakturaen til lejeren evt. er anført en særskilt pris for slutrengøring.
Hvor der udlejes et sommerhus med såkaldt "valgfri slutrengøring", påhviler det lejeren ifølge lejekontrakten at forestå slutrengøring inden afrejse. Hvis lejeren ikke selv ønsker at foretage slutrengøringen, kan han købe rengøringsydelsen gennem udlejningsbureauet. Skatterådet traf afgørelse om, at der her er tale om levering af en momspligtig ydelse, der ikke kan anses som en i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, momsfritaget accessorisk ydelse til momsfri udlejning af sommerhuset. Det gælder også for sommerhusejeren, der selv rengør sit sommerhus.
SKM2015.599.SR
Skatterådet bekræfter i det bindende svar, at der er fuldt momsfradrag for autoværkstedets udgifter i forbindelse med leasing af udlejningsbiler, som bl.a. stilles til rådighed for bilejere i forbindelse med udbedring af skader, som er dækket af en forsikring.
(...)”.
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller, at Skattestyrelsen i afgørelsen fra 17. maj 2021 har imødekommet ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at de af klager indkøbte rengøringsydelser, ikke berettiger til momsfradrag efter momslovens § 37, idet udgiften ikke knytter sig til levering mod vederlag, jf. § 4, stk. 1. Den leverede ”retter-rengøring” fra underleverandøren knytter sig dermed ikke til levering af en momspligtig ydelse, men derimod betragtes som en del af levering af en momsfri udlejning, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Virksomheden var i perioden registreret under branchekoden 683120 Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v.
Klager er en momspligtig person, jf. lovens § 3, stk. 1, og leverer momsfri formidling af sommerhusudleje, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Lejere kan vælge selv at forestå rengøringen. I nogle tilfælde, er den af lejerne udførte rengøring utilstrækkelig, hvorfor klager i disse tilfælde, har set sig nødsaget til at få en underleverandør til at levere en tilstrækkelig, rengøring. Ydelsen som er momspligtig, er faktureret til klager, men ikke viderefakturaret til lejeren.
Det er udgiften til ”retter-rengøring”, som klager ønsker momsfradrag for.
Genoptagelse
Klager har søgt om ordinær genoptagelse efter reglerne i § 31, stk. 2. Angivelsesfristen for 1. halvår 2017, var den 1. september 2017. Idet klager har anmodet om genoptagelse 2. marts 2020, er klager således berettiget til ordinær genoptagelse for perioderne 1. januar 2017 til 31. december 2019.
Hovedydelse
Klager har valgt ikke at opkræve lejerne en betaling for ”retter-rengøring”, hvorfor der ikke er et vederlag, jf. lovens § 4, stk. 1. Der er således ikke grundlag for at konstatere, at klager leverer en momspligtig ydelse, jf. ovenstående, hvorfor der således må være tale om en biydelse til den momsfrie udlejningsydelse.
Det fremgår af C-349/96 – Card Protection Plan Ltd præmis 30 og 32, at en hovedydelse som er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1 er defineret som en ydelse, der ikke for kunderne skal udgøre et mål i sig selv, ikke udgøre et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, og endelig at ydelsen ikke er et element i én enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.
Videre slår C-349/96 – Card Protection Plan Ltd efter Skattestyrelsens opfattelse fast, at klager havde været berettiget til at tage et fradrag for købsmoms, såfremt klager havde opkrævet lejerne for 2 særskilte ydelser. Det faktum at klager har vurderet at det ikke var muligt at efteropkræve en lejer for en ”retter-rengøring”, kan ikke lede til andet resultat.
Videre er det ligeledes et krav, jf. C-349/96 – Card Protection Plan Ltd præmis 31, at klager ved en opkrævning af lejer, sørger for at udskille momsfri udlejning og momspligtig ”retter-rengøring”, hvorfor klager ligeledes af denne grund, ikke opfylder kravene for at tage købsmoms.
For at kunne tage et købsfradrag efter lovens § 37, er det videre et krav at der er sket levering mod vederlag, som er momspligtig, jf. § 4. Idet klager ikke har opkrævet lejerne betaling for udgiften hertil, er der således leveret en ydelse, men ikke modtaget et vederlag, hvorfor § 4, stk. 1 således ikke er opfyldt.
(...)
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke opfylder betingelserne for momsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, da der ikke er sket levering mod vederlag.”
Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Selskabet er ikke kommet med bemærkninger.
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten nedlagde påstand og fremsatte anbringender i overensstemmelse med det tidligere skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede, at Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i overensstemmelse med indstillingen og begrundelsen herfor.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019, således at der kan træffes afgørelse om, at selskabets udgifter til ”retter-rengøring” på 379.950 kr. fradrages som købsmoms, jf. momslovens § 37.
Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., fremgår:
”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., er følgende varer og ydelser fritaget for afgift:
"8) administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen."
Bestemmelsen implementerer artikel 13, punkt B, litra b i 6. momsdirektiv, nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l, samt artikel 135, stk. 2, litra a-d:
"1. Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser, og med henblik på at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:
(...)
I medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. § 56, stk. 3, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage udgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.
Ved udlejning af et sommerhus med såkaldt "obligatorisk slutrengøring", hvor udlejer eller ejeren forestår rengøringen, er der tale om én samlet momsfri udlejningsydelse, da lejeren af sommerhuset blot lejer et rengjort sommerhus uden slutrengøringsforpligtelse, jf. SKM2008.223.SR. Såfremt der udlejes et sommerhus med “valgfri slutrengøring”, hvor det påhviler lejeren enten at forestå slutrengøringen, eller at tilkøbe rengøringen gennem udlejningsbureauet, er tale om levering af en momspligtig ydelse, såfremt udlejningsbureauet forestår rengøringen, da der ikke er tale om en momsfritaget accessorisk ydelse.
I Skatterådets bindende svar af 25. august 2015, offentliggjort som SKM2015.599.SR, fik et autoværksted medhold i, at en købsmoms vedrørende udgifter til leasing af biler til udlejning kunne fradrages, selvom værkstedet ikke havde opkrævet betaling, når en bil var stillet til rådighed for en kunde i forbindelse med udbedring af en forsikringsskade. Skatterådet lagde vægt på, at udlånet af bilerne til forsikringskunderne kunne anses som en del af den aftale, som værkstedet havde indgået med forsikringsselskaberne, og at det vederlag, som værkstedet modtog fra forsikringsselskaberne både dækkede reparationen af forsikringskundens bil og biludlånet til forsikringskunden.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har i den omhandlede periode været halvårsafregnende for moms, og angivelsesfristen for den tidligste momsperiode, som var 1. halvår 2017, var den 1. september 2017, jf. momslovens § 57, stk. 4. Den ordinære genoptagelsesfrist for 1. halvår 2017 udløb dermed den 1. september 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.
Anmodningen af 2. marts 2020 er dermed fremsat inden udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.
Selskabets momstilsvar kan herefter genoptages ordinært, hvis selskabet fremlægger nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af selskabets momstilsvar for 1. og 2. halvår 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.
Det er ubestridt, at selskabet er en afgiftspligtig person i hele angivelsesperioden, jf. momslovens § 3, stk. 1, og at selskabet både har haft momspligtige transaktioner og ikke momspligtige transaktioner, jf. momslovens §§ 4 og 13.
For at der kan imødekommes fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1, er det en betingelse, at selskabet i tilknytning hertil har foretaget levering mod vederlag efter momslovens § 4.
Selskabet har imidlertid valgt ikke at opkræve lejerne betaling for selskabets udgifter til ”retter-rengøringen” i den påklagede periode.
Landsskatteretten finder herefter, at selskabets udgifter til ”retter-rengøring” ikke kan henføres til en momspligtig ydelse, da sommerhusudlejningen i sig selv ikke udgør momspligtig ydelse. Når selskabet ikke har opkrævet betaling hos lejerne, er der ikke foretaget levering mod vederlag, og købsmomsen for den rengøringsydelse, som er betalt til den eksterne leverandør, er derfor ikke afholdt til brug for momspligtige leverancer.
Den betalte købsmoms er herefter ikke fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har genoptaget selskabets momstilsvar for 1. og 2. halvår 2017.
I SKM2015.599.SR anså Skatterådet, at en del af det momspligtige vederlag, som autoværkstedet modtog fra forsikringsselskaberne, kunne henføres til betaling for værkstedets udgifter til leasing af kundebiler. I nærværende sag har klageren ikke modtaget et vederlag, hvorfor retten finder, at det bindende svar ikke kan føre til et andet resultat.
Det af repræsentanten i øvrigt anførte, kan heller ikke føre til et andet resultat.
Selskabet har fremsat påstand om, at retten skal hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, hvis selskabet ikke får medhold i sin påstand, da selskabet agter at udstede en faktura til de kunder, hvor ”retter-rengøring” er foretaget. Denne påstand kan ikke behandles af Landsskatteretten, da retten kun kan behandle forhold, som er behandlet af Skattestyrelsen og indbefattet i den påklagede afgørelse. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 11.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.