|
|
Kendelse af 02-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-06-2024
Journalnr. 21-0074657
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Beskatning af fri bil | 58.407 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2017 | |||
Beskatning af fri bil | 139.540 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Nægtet fradrag af tab på unoterede aktier | 210.012 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Fremførsel af opgjort tab på finansielle kontrakter | 188.570 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Fremførsel af opgjort tab på aktiebaserede finansielle kontrakter | 42.010 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 | |||
Overskud ved værelsesudlejning - Personlig indkomst | 88.650 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Tilbageførsel af overskud ved udlejning selvangivet som kapitalindkomst | -20.206 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Beskatning af fri bil | 139.740 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Overskud ved værelsesudlejning - Personlig indkomst | 9.235 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Nedsættelse af ejendomsværdiskat vedrørende erhvervsmæssig udlejning | -1.023 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Overskud ved værelsesudlejning som kapitalindkomst | 7.018 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Beskatning af fri bil | 127.135 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren er hovedanpartshaver og ultimativ ejer i [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabet er registreret under branchekoden 561010 Restauranter. Det fremgår af CVR-registeret, at selskabets formål er at drive handel og industrivirksomhed. Selskabets regnskabsår er fra den 1. januar til den 31. december.
Klageren var ifølge oplysningerne i CVR-registeret direktør i selskabet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 5. september 2017. Det fremgår af årsregnskabet for 2017 at [person1] var direktør i selskabet, hvorimod klageren står som direktør på årsregnskaberne for indkomstårene 2018 og 2019.
Klageren er lønansat i selskabet.
Klageren har siden den 28. februar 2002 boet i Danmark.
Skattestyrelsen udsendte den 27. april 2021 forslag vedrørende ændringer af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019. Klageren har den 3. maj 2021 pr. mail oplyst Skattestyrelsen om, at han er grundlæggende uenig i forslaget, specielt vedrørende beskatning af fri bil.
Skattestyrelsen udsendte den 21. maj 2021 afgørelse vedrørende ændringer af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019.
Beskatning vedrørende finansielle kontrakter - Punkt 1
Skattestyrelsen har i henhold til en international aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, modtaget følgende oplysninger den 14. maj 2019 vedrørende indkomståret 2017 fra Cypern:
Finansieringsinstitut | År | Indkomsttype | Beløb | Kontonummer |
[finans1] Ltd | 2017 | Indestående | 2.116 USD | [...84] |
[finans1] Ltd | 2017 | Bruttoafkast | -72.708 USD | [...84] |
Klageren har i indkomståret 2017 selvangivet et tab vedrørende CFD-kontrakter som fradrag for unoterede aktier på 210.012 kr.
Af oversigten fra UFX, er der angivet "Luk handel P & L" på - 72.708,30 USD.
Af transaktionslisterne fra UFX fremgår følgende transaktioner for indkomståret 2017 vedrørende guld:
Åbn tid | Vælg dag | Åben rente | Lukningsrente | Resultatopgørelse (USD) |
01.08 | 02.08 | 1.270,00 | 1.272,50 | 250,00 |
01.08 | 09.08 | 1.272,30 | 1.272,52 | 222,00 |
01.08 | 09.08 | 1.272,39 | 1.274,24 | 185,00 |
01.08 | 09.08 | 1.273,12 | 1.273,71 | 59,00 |
09.08 | 09.08 | 1.278,00 | 1.276,39 | -322,00 |
10.08 | 10.08 | 1.283,99 | 1.284,25 | 52,00 |
01.09 | ||||
01.09 | 05.09 | 1.327,85 | 1.330,27 | 726,00 |
05.09 | 05.09 | 1.331,27 | 1.329,10 | 650,00 |
29.08 | 06.09 | 1.321,88 | 1.338,27 | 6.556,00 |
07.09 | 07.09 | 1.337,50 | 1.338,94 | 432,00 |
07.09 | 07.09 | 1.344,17 | 1.348,87 | 752,00 |
07.09 | 08.09 | 1.342,49 | 1.348,32 | 2.332,00 |
11.09 | 11.09 | 1.335,11 | 1.333,24 | 374,00 |
11.09 | 12.09 | 1.329,00 | 1.325,21 | 758,00 |
11.09 | 12.09 | 1.335,19 | 1.331,96 | 969,00 |
12.09 | 13.09 | 1.332,00 | 1.332,21 | 42,00 |
14.09 | 14.09 | 1.323,22 | 1.320,06 | 316,00 |
13.09 | 14.11 | 1.328,18 | 1.323,15 | 503,00 |
08.09 | 14.11 | 1.343,94 | 1.278,11 | -13.166,00 |
11.09 | 14.11 | 1.336,60 | 1.278,11 | -5.849,00 |
08.09 | 14.11 | 1.345,15 | 1.278,11 | -13.408,00 |
08.09 | 14.11 | 1.347,99 | 1.278,11 | -13.976,00 |
05.09 | 14.11 | 1.333,98 | 1.278,11 | -16.761,00 |
08.09 | 14.11 | 1.347,75 | 1.278,11 | -6.964,00 |
11.09 | 14.11 | 1.337,02 | 1.278,11 | -5.891,00 |
20.07 | 14.11 | 1.235,53 | 1.278,61 | -6.462,00 |
14.07 | 14.11 | 1.222,05 | 1.278,61 | -8.484,00 |
14.07 | 14.11 | 1.216,33 | 1.278,61 | -9.342,00 |
14.09 | 14.11 | 1.317,68 | 1.278,61 | 3.907,00 |
14.09 | 14.11 | 1.316,81 | 1.278,61 | 3.820,00 |
14.09 | 14.11 | 1.316,00 | 1.278,61 | 7.478,00 |
12.09 | 14.11 | 1.323,74 | 1.278,61 | 9.026,00 |
I alt | -61.216,00 |
Af de indsendte transaktionslister, er der to transaktioner vedrørende investeringen i guld, hvor dato og beløb ikke kan udledes.
Af dokumenterne fra UFX fremgår følgende transaktioner for indkomståret 2017 vedrørende Dow Jones:
Åbn tid | Vælg dag | Åben rente | Lukningsrente | Resultatopgørelse (USD) |
14.07 | 01.08 | 21.547,27 | 22.000,22 | -4.529,50 |
29.06 | 13.09 | 21.233,68 | 22.127,25 | -8.935,70 |
I alt | -13.465,20 |
Klageren har den 19. marts 2021 indsendt en aftale mellem klageren og klagerens ven [person2] til Skattestyrelsen. Aftalen er oversat til engelsk og underskrevet af [person2] og [person3] og af vidnet [person4]. Af aftalen fremgår:
"Joint lnvestment In stock market and Cdf /[finans2]
I [person3] and [person2], has decided to joint investing on stock market and Cdf market in worldwide, we are understanding and accepted lose and profit on joint investment.
. Today is 01.03.2017 and we are agreed for put each person up to 33.000USD-40.000USD to investing in future for Stocks and Cdf.
[person3] full responsible for our investing and [person3] taken action for trade.
i [person2] accepted for any lose or profit on behalf of taken positions for trade.
This agreement has been signed with witness from the authorized person behalf of state of [...]."
De bagvedliggende kontrakter for investeringerne i de finansielle kontrakter har ikke været fremlagt under behandlingen hos Skattestyrelsen eller under klagesagen.
Skattestyrelsen har klassificeret værdipapirerne, som fremgår af den indsendte transaktionsliste fra UFX, som CFD-kontrakter.
Indtægter ved udlejning af værelser - Punkt 2
Klageren ejer 50 % af ejerlejligheden på [adresse1], [by1] (herefter [adresse1]).
Den offentlige ejendomsvurdering for lejligheden udgør i indkomstårene 2018 og 2019 1.150.000 kr.
Klageren har selvangivet overskud ved udlejning som kapitalindkomst på i alt 20.206 kr. for indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har oplyst, at der ifølge Det Centrale Personregister, CPR, har været udlejet værelser vedrørende [adresse1], for årene 2014 og fremefter.
Klageren har den 19. marts 2021 oplyst følgende til Skattestyrelsen:
"...
- [adresse1], [by1] har været udlejet fra februar 2016 til juni 2018 til en familie. Jeg har tidligere fremsendte lejekontrakt for denne del.
- [adresse1], [by1] har ligeledes været udlejet fra september 2019 til d.d. til 3 piger. Jeg vedhæfter ligeledes lejekontrakterne.
- [adresse1], [by1] har i mellem august 2018 - september 2019 har jeg selv boet på adressen sammen med min kammerat [person5].
..."
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 13. april 2021 pr. mail har fremsendt en lejekontrakt til Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår, at en person har boet på et værelse på 15 kvm i lejligheden. Lejeperioden var fra den 1. september 2016 og indtil den 15. september 2019. Lejen var 1.000 kr. pr. måned.
Klagerens rådgiver har specificeret lejeindtægten og -udgiften for 2018 som følgende:
"...
Lejeindtægter [udlejningsvirksomhed] | 111.706 kr. | |
Værelse udlejn. | ||
Indtægter i alt | 111.706 kr. | |
Fællesudgifter | -18.970 kr. | |
Ejendomsskat | -2.384 kr. | |
Resultat før afskrivninger | 90.353 kr. | |
Afskrivning køkken 24.000 X 20 % | -4.800 kr. | Afsk.beret.saldo 19.200 kr. |
Resultat | 85.553 kr. |
..."
Skattestyrelsen har i 2017 godkendt fuldt fradrag for udgifter til hele køkkenet.
Skattestyrelsen har opgjort resultatet af udlejningen af [adresse1] til følgende:
Lejeindtægt | 111.706 kr. |
Fællesudgifter | -18.970 kr. |
Samlet ejendomsskat | -4.086 kr. |
Resultat før afskrivninger | 88.650 kr. |
Der er ikke fremlagt specifikation af udlejningen af [adresse1] for indkomståret 2019 for hverken Skattestyrelsen eller under klagesagen.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort resultatet for værelsesudlejning til 31.000 kr. for perioden 1. januar - 15. september 2019.
I perioden 1. oktober - 31. december 2019 har klageren udlejet hele lejligheden på [adresse1] til 5.000 kr. pr. måned.
Beskatning af fri bil - Punkt 3
Det fremgår af klagerens skattemappe, at klageren i perioden fra den 24. september 2013 til den 26. august 2021 privat har ejet en Kia Ceed med registreringsnummer [reg.nr.1]. Vedrørende klagerens private bil har repræsentanten fremlagt en registreringsattest samt en oversigt over synsrapporter, der viser, at den private bil i perioden 29. oktober 2015 - 25. september 2019 har kørt 20.000 km.
Repræsentanten har forklaret, at klagerens og dennes families primære transportmiddel er cykler og ellers går de, da afstanden til dagligvarebutikker er overkommelig, hvorfor den private bil alene benyttes til større indkøb, familiebesøg, kørsel til fritidsaktiviteter m.v.
Det fremgår af købsfaktura 20002796 med fakturadato den 4. august 2016, at selskabet har købt en Mercedes-Benz GLE 350 d 4MATIC VAN med registreringsnummer [reg.nr.2] med 1. indregistreringsdato den 4. august 2016 (herefter firmabilen). Af købsfakturaen fremgår det, at prisen på firmabilen er 605.000 kr. inkl. moms. eller netto 521.177 kr.
Firmabilen er en varebil, som må anvendes til godstransport både privat og erhverv.
Skattestyrelsen har oplyst, at der betales privatanvendelsesafgift på bilen.
Klageren har i e-mail af den 8. juni 2020 oplyst til Skattestyrelsen, at firmabilen udelukkende bruges til virksomhedsformål, og at klageren ejer en bil, som bruges i privat regi.
Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen ikke modtaget kørebog, erklæring eller andre dokumenter, der kan dokumentere klagerens påstand om, at firmabilen ikke er stillet til rådighed privat.
Der er i forbindelse med klagesagen fremlagt en fraskrivelseserklæring, der er underskrevet den 5. august 2016 af klageren og [person1]. Af erklæringen fremgår følgende:
"
[by1], 3/8-2016
Varebil Mercedes nummerplade: [reg.nr.2]
Varebilen må kun bruges af [person3] og [person1]. Bilen må kun bruges til udbringning af mad ud af huset, indkøb og møder i forbindelse med [virksomhed1]
Varebilen må på ingen måde bruges privat eller af andre medarbejdere end ovennævnte.
Nøglerne til bilen skal efter brug altid placeres i øverste skuffe på skrivebordet nede på kontoret."
Der er i forbindelse med klagesagen fremlagt kørebog for perioden fra den 1. september 2016 til den 22. december 2019 for firmabilen. Repræsentanten har oplyst, at kørebogen er blevet ført efter hver kørsel foretaget i firmabilen.
Af kørebogen fremgår, at varebilen har kørt følgende kilometer i 2016-2019
Periode | Km. Tæller start | Km. Tæller slut |
1. september - 31. december 2016 | 10 km | 5.167 km |
1. januar - 31. december 2017 | 5.167 km | 18.067 km |
1. januar - 31. december 2018 | 18.067 km | 29.175 km |
1. januar - 31. december 2019 | 29.175 km | 39.063 km |
I alt |
Det fremgår, at kilometerstanden primo den 18. oktober 2018 er 26.900 km og efterfølgende kørt 56 km. Den 19. oktober 2018 er kilometerstanden primo 25.596 km.
Den 10. november 2018 er kilometerstanden primo 27.506 km, hvorefter der køres 9 km og efterfølgende oplyst en kilometerstand på 27.562.
Det fremgår, at kilometerstanden primo henholdsvis den 24. oktober og den 25. oktober 2019 er anført til 36.933 km. Der har den 24. oktober 2019 været en "mad ud af huset" levering, hvor der er kørt 46 km.
Skattestyrelsen har i udtalelse af 15. maj 2023 fremsendt et billede fra klagerens facebookside. Skattestyrelsen har hertil oplyst, at:
"... bilen har været parkeret ved [koncerthus] i forbindelse med datterens fødselsdag den 3. november 2019, som skulle være holdt i [skøjtehal]. Forholdet fremgår ikke af kørebogen, men ifølge bilag 1 holder bilen parkeret der."
Det fremgår af kørebogen, at kilometerstanden primo den 3. november 2019 er 37.445 km og efterfølgende været en "mad ud af huset" levering til [by2] og kørt 60 kilometer.
Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen den 6. juli 2023 oplyst, at datteren havde bestilt croissanter og varm kakao til sin fødselsdag ved [koncerthus] den 3. november 2019. I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremsendt 2 bonner. Det fremgår af den første bon, at denne vedrører salg af 10 croissanter og 10 varm chokolade to go. Af den anden bon fremgår det, at denne vedrører salg af 6 fataburgere to go. Begge bonner vedrører den 3. november 2019.
Klageren har oplyst, at firmabilen holder parkeret enten foran [virksomhed1] ved [dagligvarebutik] på [adresse2], [by3] eller på parkeringspladsen under broen ved [adresse3].
Klageren har haft adresse følgende steder i perioden fra den 1. april 2015:
Adresse | Gældende fra | Gældende til | Afstand til selskabets adresse i bil |
[adresse4] | 1. april 2015 | 15. januar 2016 | |
[adresse5] | 15. januar 2016 | 1. august 2018 | 8.1 km |
[adresse1] | 1. august 2018 | 13. november 2019 | 6.4 km |
[adresse6] | 13. november 2019 | 6.1 km |
Skattestyrelsen har fremsendt billeder fra Google Street View ved klagerens forskellige adresser i den påklagede periode. Af billederne fremgår det, at der er parkeringsmuligheder nedenfor alle adresser.
Der er fremsendt 3 fakturaer fra Mercedes-Benz for udført service/vedligeholdelse på selskabets firmabil.
På fakturanr. [...]98 udstedt den 6. oktober 2017 af Autoriseret Mercedes-Benz forhandler og serviceværksted på [adresse7], [by1] fremgår, at Ordre/Rep.dato var den 5. oktober 2017 og km-stand var 15.393 kilometer.
På fakturanr. [...]94 udstedt den 15. januar 2019 af Autoriseret Mercedes-Benz forhandler og serviceværksted på [adresse7], [by1] fremgår, at Ordre/Rep.dato var den 3. januar 2019 og km-stand var 29.306 kilometer.
På fakturanr. [...]67 udstedt den 26. februar 2020 af Autoriseret Mercedes-Benz forhandler og serviceværksted på [adresse8], [by4] fremgår, at Ordre/Rep.dato var den 26. februar 2020 og km-stand var 41.034 kilometer.
Det fremgår af kørebogen, at firmabilen den 5. oktober 2017 kørte til [bilforhandler1] på [adresse7]. Kilometerstanden var primo 15.383 km og bilen har kørt 10 km tur/retur.
Det fremgår af kørebogen, at firmabilen den 3. januar 2019 kørte til [bilforhandler1] på [adresse8]. Kilometerstanden var primo 29.295 km og bilen har kørt 16 km tur/retur.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 ikke godkendt tab på unoterede aktier med 210.012 kr., men har anset tabet for værende tab til fremførsel på henholdsvis finansielle kontrakter på 188.570 kr. og aktiebaserede finansielle kontrakter på 42.010 kr.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 anset udlejningen for at være erhvervsmæssig, og derfor nedsat kapitalindkomsten med 20.206 kr. og forhøjet den personlige indkomst med 88.650 kr.
For indkomståret 2019 har Skattestyrelsen nedsat ejendomsværdiskatten med 1.024 kr. samt forhøjet klagerens overskud ved værelsesudlejning med 7.018 kr. som kapitalindkomst og overskud ved erhvervsmæssig udlejning med 9.235 kr. som personlig indkomst.
Skattestyrelsen har forhøjet klageren vedrørende beskatning af fri bil med henholdsvis 58.407 kr., 139.540 kr., 139.740 kr. og 127.135 kr. for indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
"...
1. Beskatning vedrørende finansielle kontrakter
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har klassificeret værdipapirerne, som fremgår af den indsendte transaktionsliste fra UFX, som CFD-kontrakter. Vi har ikke modtaget de bagvedliggende kontrakter, hvorfor klassificeringen beror på vores vurdering på baggrund af transaktionslisten og din forklaring.
Der henvises til specifikationen under bilag 1 og bilag 2.
En CFD-kontrakt er et aktie- eller indeksbaseret derivat, der præcist følger det underliggende aktiv i anskaffelsespris, kursudvikling og corporate actions. CFD-kontrakter behandles efter regelsættet for finansielle kontrakter. Gevinst og tab er skattepligtig, hvilket står i kursgevinstlovens § 29, stk. 1.
Der skelnes mellem finansielle kontrakter og aktiebaserede finansielle kontrakter. Ved sidstnævnte er det underliggende aktiv baseret på aktieindekser eller aktier. I det indsendte materiale fremgår det, at nogle af dine CFD-kontrakter er baseret på Dow Jones aktieindekset. Disse opgøres og lagerbeskattes for sig.
Finansielle kontrakter skal lagerbeskattes ifølge kursgevinstlovens § 33, stk. 1, men da du har handlet alle kontrakterne i samme indkomstår, anvendes købs- og salgssummen ved opgørelsen af gevinsten/tabet.
Beregning af gevinst og tab på dine transaktioner vedrørende guld fremgår af bilag 1, mens de aktiebaserede fremgår af bilag 2.
Vi har ikke modtaget oplysninger for to af transaktionerne, da de er utydelige på den modtagne transaktionsliste. De beregnede transaktioner uden disse to transaktioner giver i alt et tab på -74.681,20 USD
Det fremgår af oversigten til transaktionerne, at "Luk handel P & L", som er den samlede fortjeneste og tab, var på -72.708,30 USD.
Beløbet svarer præcis til de modtagne CRS data fra Cypern.
Ifølge dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013), kan vi skønne en indkomst, når denne er ukendt.
Det skønnes derfor, at det samlede tab var på | -72.708,30 USD |
Differencen mellem de to beløb udgør i alt | 1.972,90 USD |
Differencen må samlet være en gevinst. Den ene transaktion afsluttes den 1. september 2017, mens den anden enten afsluttes inden den 11. september 2017 eller på denne dato. Der er derfor benyttet en gennemsnitskurs for denne periode svarende til kurs 622,33.
Gevinster og tab på transaktionerne skulle omregnet fra USD til danske kurser efter de gældende valutakurser på retserhvervelsestidspunktet, Se Den juridiske vejledning 2019-2 afsnit C.F.2.1. og bl.a. Landsskatterettens begrundelse i SKM2015.286.LSR.
Vi har imidlertid ikke kunnet beregne den eksakte profit, som er opgjort i transaktionslisten for de enkelte handler. Dette skyldes sandsynligvis, at der i resultatberegningen fra UFX er taget højde for blandt andet gearing af handlerne.
Af transaktionslisten fremgår alene, hvad kursen på transaktionen er ved købet og salget, samt resultatet.
Da vi således ikke har oplysninger om, hvor mange stk. der er solgt, har vi valgt, at omregne det oplyste resultat, med valutakursen for USD på salgstidspunktet.
Omregningen til danske kroner kan herefter opgøres sådan
Omregning af differencen:
1.972,90 USD x 622,33 kr./USD = 12.277,89 kr.
Ifølge bilag 1 udgør tabet vedrørende de finansielle kontrakter 61.216 USD eller -389.418,09 kr.
Ovenstående difference tillægges | 12.277,89 kr. |
Samlet tab vedrørende de finansielle kontrakter udgør i alt | -377.140,20 kr. |
Ifølge bilag 2 er der et samlet tab til fremførsel vedrørende de aktiebaserede finansielle kontrakter på i alt | -84.019,60 kr. |
I den modtagne aftalekontrakt den 19. marts 2021, er det oplyst, at du og din kammerat [person2] er enige om, at hver person investerer 33.000 - 40.000 USD.
Det fremgår af aftalen, at du stod for investeringerne og din kammerat accepterede de tab og gevinster dine investeringer gav.
På baggrund af dette anses din andel af tabet vedrørende de øvrige finansielle kontrakter at udgøre 50 % af 377.140 kr. eller i alt | -188.570 kr. |
Tabet vedrørende de aktiebaserede finansielle kontrakter anses at udgøre 50 % af 84.020 kr. eller i alt | - 42.010 kr. |
Tabet kan ikke fratrækkes nu, men kan efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 4, fradrages i de efterfølgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter efter den rækkefølge, der fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2. Se nærmere under sagsfremstillingens afsnit 1.3. Retsregler og praksis.
Din revisor har oplyst, at det selvangivne tab på unoterede aktier oplyst med -210.012 kr. vedrører forholdet fra Cypern.
Da denne sag ikke vedrører unoterede aktier men i stedet finansielle kontrakter, som beskrevet ovenfor, har vi tilbageført tab på unoterede aktier.
Du skal fremover oplyse tabet til fremførsel vedrørende finansielle kontrakter på blanket 04.055 i rubrik 85.
Ved mail af den 3. maj 2021 har du oplyst, at du er grundlæggende uenig i vores ændring. Du har ikke uddybet dine indsigelser nærmere, i forhold til vores ændring af beskatningen vedrørende finansielle kontrakter, og der er ej heller fremsendt yderligere eller supplerende materiale.
Vi fastholder derfor ændringerne i vores tidligere fremsendte forslag af den 27. april 2021.
2. Indtægter ved udlejning af værelser
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ifølge vores oplysninger, ejer du ejerlejligheden på [adresse1], [by1]. Din ejerandel udgør 50 %. Du har ejet andelsboligen [adresse5] [by5]. Desuden har du boet til leje og betalt husleje til [boligselskab1] vedrørende lejeboligen [adresse6][by1].
Alle tre lejligheder har været beboet af andre personer, som ikke direkte har familiemæssige relationer til dig eller din ægtefælle.
Opgørelsen af lejeindtægterne fordeles efter reglerne vedrørende fremleje af værelser i egen bolig og erhvervsmæssig udlejning vedrørende [adresse1]. For [adresse5] og [adresse6] er der tale om fremleje af værelser. De nærmere bemærkninger og begrundelser fremgår nedenfor under afsnit:
2.4.1 [adresse1], [by1]
2.4.2 [adresse5], [by5].
2.4.3 [adresse6][by1]
2.4.1 [adresse1], [by1]
Det fremgår af den tidligere sagsbehandling vedrørende indkomståret 2016 (Sags-id [sag1]), at der ikke er modtaget dokumentation for huslejeindtægter, men ved behandling af sagen er der taget hensyn til en lejekontrakt, der er modtaget ved behandling af indkomståret 2017 (Sags-Id [sag2]).
Det fremgår af lejekontrakten, at for 16 kvm. udgør den månedlige leje 3.000 kr. gældende fra 1. januar 2017.
Denne lejepris er anvendt ved vores afgørelse af 15. april 2021, Sags-id [sag3], hvor overskuddet ved erhvervsmæssig udlejning er godkendt med 41.617 kr.
Vi foretager ikke yderligere vedrørende indkomståret 2016.
For 2017 har vi gennemgået din udlejningsvirksomhed og har bedt dig sende et udlejningsregnskab. Ved forslag af den 2. juli 2018 (Sags-id [sag4]) har vi godkendt følgende opgørelse:
Indtægter [udlejningsvirksomhed] | 44.228 kr. | |
Udlejning værelse | 36.000 kr. | |
Indtægter i alt | 80.228 kr. | |
Fællesudgifter | 32.400 kr. | |
Ejendomsskat | 4.022 kr. | |
Nyt køkken | 21.920 kr. | - 58.342 kr. |
Overskud ved udlejning | 21.886 kr. |
Vi foretager ikke yderligere vedrørende indkomståret 2017.
For 2018 har din rådgiver via Sags-id [sag1] oplyst om dit privatforbrug. I den forbindelse er lejeindtægten specificeret sådan:
Lejeindtægter [udlejningsvirksomhed] | 111.706 kr. | |
Fællesudgifter | -18.970 kr. | |
Ejendomsskat | -2.384 kr. | |
Resultat før afskrivninger | 90.353 kr. | |
Afskrivning køkken 24.000 x 20 % = | - 4.800 kr. | Afskrivningsberettiget saldo 19.200 kr. |
Resultat | 85.553 kr. |
Der er tale om erhvervsmæssig udlejning. Du kan se mere i den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.2.2.1.
I forbindelse med sagen for 2017 (Sags-id [sag2]), foreligger der en huslejekontrakt vedr. 16 kvm til 3.000 kr. pr. måned, gældende fra 1. januar 2017.
Desuden har vi den 13. april 2021 modtaget huslejekontrakt gældende fra 1. september 2016 til 15. september 2019 med en husleje på 1.000 kr. pr. måned for et værelse på 15 kvm.
Ifølge modtaget kontoudtog fra [finans3] forekommer der ingen løbende lejeindtægter. Du har i øvrigt oplyst os pr. telefon den 12. april 2021, at der kunne forekomme kontante betalinger af husleje.
Derfor godtager vi ovenstående huslejeindbetaling på i alt | 111.706 kr. |
De oplyste fællesudgifter kan godkendes med | -18.970 kr. |
Ifølge vores kontroloplysninger udgør den samlede ejendomsskat for 2018 | - 4.086 kr. |
Resultat før afskrivninger kan herefter godkendes med | 88.650 kr. |
Det fremgår af specifikationen til privatforbrugsopgørelsen, at der ønskes fradrag for afskrivninger på køkken.
I henhold til ovenstående specifikation vedrørende 2017 er der givet fradrag for udgifter til hele køkkenet i 2017, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere afskrivninger. 0 kr.
Godkendt samlet resultat vedrørende udlejning [adresse1] 2. tv. | 88.650 kr. |
Det samlede resultat beskattes ved dig, efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, da du anses for at drive virksomheden med erhvervsmæssig udlejning.
Der er tale om erhvervsmæssig udlejning indtil din egen indflytning i lejligheden den 1. august 2018. For tiden før din indflytning skal resultatet af den erhvervsmæssige udlejning medregnes ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4 litra b. Beløbet er overskud af virksomhed, og skal beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.
Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4 skal der svares arbejdsmarkedsbidrag af overskud virksomhed. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
Du kan læse mere i Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.2.2.1.
Du har tidligere oplyst/selvangivet overskud ved udlejning, der er beskattet som kapitalindkomst. Som følge af ovenstående ændringer, vedrørende indkomståret 2018, tilbagefører vi beløbet med i alt | -20.206 kr. |
For 2019 har vi ingen oplysninger fra din rådgiver. Vi har rykket dig pr. tlf. og har fået oplyst, at du vil sende kontoudskrifter for 2019, men disse er endnu ikke modtaget.
Den 19. marts 2021 er der modtaget mail vedhæftet lejekontrakt, der er gældende fra den 1. oktober 2019. Her har du lejet hele lejligheden ud til 3 piger til en husleje på 5.000 kr. om måneden.
Inden denne udlejning boede du selv på adressen sammen med din kammerat [person5]. I skulle have delt udgifterne.
Desuden har vi den 13. april 2021 modtaget mail vedhæftet en lejekontrakt med oplysninger om endnu person "[person6]" som skulle have boet på et værelse på 15 kvm. i perioden fra 1. september 2016 og frem til 15. september 2019 til 1.000 kr. om måneden.
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.2.2.2.1, at udlejning til slægtninge med videre skal medregnes til indkomstopgørelsen.
Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede.
Hvis lejen er lavere end markedslejen bliver udlejer beskattet af den betalte, som af den ikke betalte, leje, efter hjemmel i statsskattelovens § 4.
På baggrund af lejlighedens størrelse, og hvad man kan få ved fremleje af lejlighed til tredjemand
i området, finder vi at den månedlige markedsleje, vedrørende din kammerat [person5]'s husleje kan skønnes til 3.000 kr. pr. måned.
Vi har skønnet indkomsten efter reglerne i skattekontrollovens § 74. Ved skønnet har vi lagt vægt på, hvad du tidligere har modtaget ved udlejning af værelset, som familien [person2] er fraflyttet.
Huslejen er skønnet for perioden den 1. februar til den 15. september 2019 svarende til 7,50 måned a 3.000 kr. eller i alt | 22.500 kr. |
Det fremgår i øvrigt af modtaget lejekontrakt, ved mail af den 13. april 2021, at der for 15 kvm. modtages 1.000 kr. pr. måned.
Huslejen udgør for perioden den 1. januar 2019 til den 15. september 2019 svarende til 8,50 måned a 1.000 kr. eller i alt | 8.500 kr. |
Samlet indtægter ved værelsesudlejning | 31.000 kr. |
Perioden fra den 1. januar 2019 til den 15. september svarer til 258 dage.
Da du selv bor i lejligheden, anses du for omfattet af reglerne om værelsesudlejning, som står i ligningslovens § 15 P, stk. 1 og 2.
Bundfradraget efter ligningslovens § 15 P for den udlejede periode udgør 24.000 / 365 * 258 = | -16.964 kr. |
Indtægt ved fremleje af værelser i egen bolig udgør herefter | 14.036 kr. |
Heraf udgør din andel af den ikke erhvervsmæssig udlejning 50 % eller i alt | 7.036 kr. |
I henhold til Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.4.1.1.1 medregnes resultat ved udlejningen som kapitalindkomst for ejere efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Det fremgår samtidig, at der skal betales ejendomsværdiskat.
Du fraflytter lejligheden den 15. september 2019, og herefter er der tale om helårs erhvervsmæssig udlejning med start den 1. oktober 2019 til den 31. december 2019. Efter ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned. For perioden fra den 1. oktober til den 31. december udgør lejeperioden derfor 90 dage.
Ifølge modtaget lejekontrakt skulle lejen for perioden den 1. oktober til den 31. december 2019 udgøre 5.000 kr. pr. måned eller i alt | 15.000 kr. |
Fællesudgifter er tidligere oplyst for 2018 til 18.970 eller i alt for 3 måneder | -4.743 kr. |
Ejendomsskat udgør årlig 4.086 eller for 3 måneder | - 1.022 kr. |
Samlet resultat erhvervsmæssig udlejning | 9.235 kr. |
Det samlede resultat ved den erhvervsmæssige udlejning beskattes ved dig, efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, da du anses for at drive virksomheden.
Der er tale om helårsudlejning med start fra den 1. oktober 2019. Det fremgår af statsskattelovens § 4 litra b, at resultatet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet er overskud af virksomhed, og skal beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.
Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4 skal der svares arbejdsmarkedsbidrag af overskud virksomhed. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
Du kan læse mere i Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.2.2.1.
Vedrørende nedslag for ejendomsværdiskat i den udlejede periode.
For den erhvervsmæssige andel nedsættes ejendomsværdiskatten efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, svarende til 90 dage.
8.190 kr. | |
360 dage x 90 dage = 2.047,50 kr. Heraf udgør din andel 50 % = | -1.023,75 kr. |
2.4.2 [adresse5], [by5].
Du har boet i denne bolig siden den 15. januar 2016 og indtil den 1. august 2018.
Ifølge vores oplysninger fra CPR (Det centrale personregister) har der boet andre, som ikke umiddelbart ses at have en familiemæssig relation med dig.
Du oplyste ved mail af den 19. marts 2021, at [person5] har boet på adressen, han var en af dine gode kammerater. Han havde ikke betalt husleje, men I havde delt udgiften til huslejen.
Det ses heller ikke af de modtagne kontoudtog, at du skulle have modtaget en løbende betaling af husleje fra [person5].
Ifølge vedhæftet bilag til mailen af den 19. marts 2021 har du solgt andelsboligen med virkning fra 1. juli 2018.
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.2.2.2.1, at udlejning til slægtninge med videre skal medregnes til indkomstopgørelsen. Det betyder at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede.
Hvis lejen er lavere end markedslejen bliver udlejer beskattet af den betalte, som at den ikke betalte leje. Efter hjemmel i statsskattelovens § 4.
Værelsesudlejning opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15P, som medfører et bundfradrag på 2/3 del af den årlige boligafgift på 12*4.500 kr. eller et bundfradrag på i alt 36.000 kr.
Der er ikke betalt husleje, og huslejen skal derfor opgøres efter reglerne om markedsleje.
På baggrund af lejlighedens størrelse og placering, har vi vurderet, at markedslejen ikke overstiger bundfradraget på 36.000 kr. årligt. Der foretages derfor ikke beskatning af værelsesudlejningen vedrørende [adresse5], [by5].
2.4.3. Vedrørende [adresse6][by1]
Du har ved mail af den 19. marts 2021 oplyst at din familie har boet på adressen herunder din hustrus nevø, som ikke har betalt husleje.
Den årlige husleje til [boligselskab1] udgør 7.600 x 12 = 91.200 kr.
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.H.3.2.2.2.1, at udlejning til slægtninge med videre skal medregnes til indkomstopgørelsen. Det betyder at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Hvis lejen er lavere end markedslejen bliver udlejer beskattet af den betalte, som at den ikke betalte leje. Efter hjemmel i statsskattelovens § 4.
Værelsesudlejning opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15P, som medfører et bundfradrag på 2/3 del af den årlige boligafgift på 91.200 kr. eller et bundfradrag på i alt 60.800 kr.
Der er ikke betalt husleje, og huslejen skal derfor opgøres efter reglerne om markedsleje.
På baggrund af lejlighedens størrelse og placering, har vi vurderet, at markedslejen i forbindelse med udlejning af et værelse til din hustrus nevø, ikke overstiger bundfradraget på 60.800 kr. Der foretages derfor ikke beskatning af værelsesudlejningen vedrørende [adresse6][by1].
Ved mail af den 3. maj 2021 har du oplyst, at du er grundlæggende uenig i vores ændring. Du har ikke uddybet dine indsigelser nærmere, i forhold til vores ændring af beskatningen vedrørende indtægter ved udlejning af værelser, og der er ej heller fremsendt yderligere eller supplerende materiale.
Vi fastholder derfor ændringerne i vores tidligere fremsendte forslag af den 27. april 2021.
3. Fri bil
...
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ved mail af den 8. juni 2020, har vi modtaget oplysninger om [virksomhed1] ApS's køb af en Mercedes-Benz.
Ved mail af den 19. marts 2021 har du oplyst om bilens benyttelse i forbindelse med vores behandling af selskabet [virksomhed1] ApS skatteansættelse.
Det fremgår af købsfakturaen, at selskabet [virksomhed1] ApS den 4. august 2016 har anskaffet en Mercedes-Benz GLE d 4 Matic Van. Første registreringsdato er den 4. august 2016. Prisen er 605.000 kr. inkl. moms eller netto 521.177 kr.
I henhold til oplysninger fra motorregisteret er der tale om en varebil, som må anvendes til godstransport privat/erhverv. Der er tale om en erhvervsbil der må bruges privat, da der betales privatanvendelsesafgift (papegøjeplader).
Den årlige registreringsafgift for indkomstårene 2017 til 2019, er ifølge motorregisteret fordelt sådan:
År | Periodisk afgift i alt | Privatanvendelsesafgift | Udligningsafgift | Samlet miljøafgift |
2. halvår 2016 | 4.857,66 | 1.455,33 | 1.661,83 | 1.740,50 |
1. halvår 2017 | 4.950,00 | 1.480,00 | 1.700,00 | 1.770,00 |
2. halvår 2017 | 4.950,00 | 1.480,00 | 1.700,00 | 1.770,00 |
1. halvår 2018 | 5.142,50 | 1.562,50 | 1.710,00 | 1.870,00 |
2. halvår 2018 | 5.142,50 | 1.562,50 | 1.710,00 | 1.870,00 |
1. halvår 2019 | 5.162,50 | 1.562,50 | 1.730,00 | 1.870,00 |
2. halvår 2019 | 5.162,50 | 1.562,50 | 1.730,00 | 1.870,00 |
Du har oplyst, at du har en privat bil. Det er en Kia Ceed, der er indregistreret første gang den 1. august 2007. Du har købt bilen den 24. september 2013.
Ved mail af den 19. marts 2021 oplyste du, at firmabilen kører ca. 10.000 pr. år. hvilket svarer til 28 km om dagen.
Bilen bruges til når der handles ind hos leverandørerne, eller når der er større bestillinger af mad ud af huset. Bilen er ikke til rådighed for privat kørsel.
Der er ikke modtaget kørebog, erklæring eller andet der dokumenterer denne påstand.
Efter vedtagelse af lov nr. 483 af 31. juni 1993 om ændring af ligningsloven, bliver beskatning af firmabil foretaget alene på grundlag af rådigheden over firmabilen. Beskatningen er således uafhængig af privatkørslens omfang, herunder om du også har en anden bil til rådighed til privat kørsel. Der henvises til TfS1997.584.
Under henvisning til ovenstående beskrivelse af selskabet [virksomhed1] ApS, anses du for at være hovedaktionær efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, og den legale og reelle ejer af selskabet [virksomhed1] ApS.
Da du er hovedaktionær, er der et skærpet dokumentationskrav, hvorfor der lægges mere vægt på nøjagtigheden af både kørebogsregistreringen og din og selskabet indgåede aftaler om bilens anvendelse. De nærmere vurderinger, der skal foretages, når en bil anses for til rådighed, fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.11.
Desuden kan der henvises til SKM2003.585.VLR. Den omhandler en hovedaktionær, hvor der ikke var sammenfald mellem bopæl og selskabets adresse. Der var ikke ført kørebog og sagsøger havde hverken ved de fremlagte aftaler og erklæringer ført bevis for, at bilen ikke havde været benyttet privat.
Vi har ikke modtaget dokumentation, der opfylder det skærpede dokumentationskrav. Vi har derfor vurderet, at du som hovedaktionær har fået bilen stillet til rådighed, hvorfor du skal beskattes af fri bil.
Efter Ligningslovens § 16, stk. 4, opgøres den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed med 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten.
Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige ejerafgift eksklusive privat benyttelsesafgift og udligningsafgift. Se nærmere under den Juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.7
Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i bilens nyvognspris, som er fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger, samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.
Ifølge den modtagne faktura udgør beløbet 605.000 kr.
Beskatning af en firmabil, der er stillet til rådighed for hovedaktionær der er lønansat, er omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner. Det fremgår af skattekontrollovens § 3B for indkomstårene 2016 og 2017 og af skattekontrollovens § 37 for indkomstårene 2018 og 2019.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 udløber den ordinære ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner først det sjette år efter indkomståret udløb. Det betyder, at vi kan sende forslag om at ændre din skat for indkomståret 2016 til og med den 1. maj 2022.
Vi har derfor udregnet den skattemæssige værdi af fri bil for perioden fra den 4. august 2016 til den 4. august 2019 sådan:
De første 300.000 kr. 25 % eller i alt | 75.000 kr. |
De næste 305.000 kr. 20 % eller i alt | 61.000 kr. |
Skattemæssig værdi udgør årligt | 136.000 kr. |
Dette beløb anvendes i 2016, 2017, 2018 samt første del af 2019.
Fra august 2019 nedsættes værdien til 75 % af nyvognsprisen
Den skattemæssige værdi udregnes sådan for august 2019 og fremover:
Nyvognspris | 605.000 kr. |
Nedslag efter 36 måneder (25 % af 605.000 kr.) | -151.250 kr. |
Beregningsgrundlag fra august 2019 og fremefter | 453.750 kr. |
De første 300.000 kr. 25 % eller i alt | 75.000 kr. |
De næste 153.750 kr. 20 % eller i alt | 30.750 kr. |
Skattemæssig værdi udgør årligt | 105.750 kr. |
Dette beløb anvendes fra august 2019 og fremover.
Beskatning af fri bil beregnes herefter sådan:
For 2016 | |
Bilens årlige skattemæssige værdi 136.000 / 12 * 5 | 56.667 kr. |
Miljøtillæg - Grøn ejerafgift | 1.740 kr. |
Beskatning af fri bil for 2016 | 58.407 kr. |
For 2017 | |
Bilens årlige skattemæssige værdi 136.000 | 136.000 kr. |
Miljøtillæg - Grøn ejerafgift 1.770 kr. x 2 = | 3.540 kr. |
Beskatning af fri bil for 2017 | 139.540 kr. |
For 2018 | |
Bilens årlige skattemæssige værdi 136.000 | 136.000 kr. |
Miljøtillæg - Grøn ejerafgift 1.870 kr. x 2 = | 3.740 kr. |
Beskatning af fri bil for 2018 | 139.740 kr. |
For 2019 | |
Bilens årlige skattemæssige værdi fra den 1.1.2019 til den 4.8.2019 136.000/12*7 = | 79.333 kr. |
Bilens årlige skattemæssige værdi fra den 4.8.2019 til 31.12.2019 105.750/12*5 = | 44.062 kr. |
Miljøtillæg - Grøn ejer afgift 1.870 kr. x 2 = | 3.740 kr. |
Beskatning af fri bil for 2019 | 127.135 kr. |
Indkomsten er skattepligtig og beskattes som løn. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.
Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, hvilket fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens §2, stk. 2 nr. 2. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
De nærmere regler om fri bil og beregningen heraf kan ses i Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1 - Firmabil.
Ved mail af 3. maj 2021 har du oplyst, at du er "grundlæggende uenig i de ting der er beskrevet, især omkring bilen. Bilen har aldrig været brugt privat af mig eller mine ansatte, kan derfor ikke forstå hvordan du kan konkludere at bilen er brugt privat udelukkende at bilen er registreret med papegøje plader. Desuden har jeg haft min private bil til at køre i".
Vi har stadig ikke modtaget kørebog eller andet dokumentation for, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt og ikke privat. Dette er et krav for at opfylde det skærpede dokumentationskrav. Derfor fastholder vi vores vurdering af, at du som hovedaktionær har fået stillet bilen til rådighed, hvorfor der skal ske beskatning af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Vi fastholder derfor ændringerne i tidligere fremsendte forslag af den 27. april 2021.
..."
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
"...
Anbringender:
Beskatning af fri bil
" Til støtte for den nedlagte påstand gøres til for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bil overordnet gældende, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet [person3] ikke har benyttet den omhandlende firmabil privat, hvilket endvidere understøttes af, at han har haft en privat bil til sin rådighed, hvorfor han heller ikke har haft noget behov for at benytte firmabilen privat."
Forholdet er behandlet i vores afgørelse af 21. maj 2021 under punkt 3.4.
Ved vedtagelse af lov nr. 483 af 31. juni 1993 om ændring af ligningsloven har man gjort det klart, at beskatning af firmabilen "foretages alene på grundlag af rådigheden over firmabilen. Beskatningen er således uafhængig af privatkørslens omfang, herunder om du også har en anden bil til rådighed."
Samtidig er der ifølge motorregisteret tale om en varebil, som må anvendes til godstransport privat / & erhverv. Der er tale om en erhvervsbil der må bruges privat, da der betales privatanvendelsesafgift (papegøjeplader)
Klageren har ikke i forbindelse med sin påstand fremlagt dokumentation, herunder kørebog, erklæring eller andet der kan dokumentere, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.
Klageren har i øvrigt oplyst, at det ikke er muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe anbringender i et supplerende indlæg.
Beskatning af gevinst på finansielle kontrakter og tilbageførsel af det selvangivne tab på unoterede aktier i 2017
"til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsens foretagne ændringer".
Forholdet er behandlet i vores afgørelse af 21. maj 2021 under punkt 1.4.
Klageren har ikke i forbindelse med sin påstand fremlagt dokumentation for kvalificeringen af kontrakterne, ej heller de bagvedliggende kontrakter.
Skattestyrelsen har vurderet der er tale om finansielle kontrakter, idet det fremgår af det modtagne aftalegrundlag, modtaget pr. mail den 19. marts 2021, at det oplyses, at "Today i 01.03.2017 and we are agreed for put each person up to 33.000 USD - 40.000 USD i to investing in future for Stocks and Cdf (formentlig Cfd kontrakter)".
Under henvisning til sagens bilag 1 og 2 bliver der investeret i guld og aktieindekset Down Jones.
Beskatning af [person3] for lejeindtægt for indkomstårene 2018 og 2019 og tilbageføre et beløb som kapitalindkomst til beskatning som personlig indkomst.
" til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af lejeindtægter overordnet gældende, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsens foretagne ændringer".
Forholdet er behandlet i vores afgørelse af 21. maj 2021 under punkt 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3
Klagerne har ikke, i forbindelse med sin påstand, uddybet sine indsigelser, eller fremsendt yderligere supplerende materiale.
Klagen oplyser at, at det ikke er muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for, at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg.
..."
På baggrund af klagerens repræsentants supplerende indlæg af 8. juli 2022 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger den 15. maj 2023:
"...
Anbringender
Beskatning af fri bil
Det fremgår af klagen fra 20. august 2021 at, " Til støtte for den nedlagte påstand gøres til for såvidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bil overordnet gældende, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet [person3] ikke har benyttet den omhandlende firmabil privat,hvilket endvidere understøttes af, at han har haft en privat bil til sin rådighed, hvorfor han hellerikke har haft noget behov for at benytte firmabilen privat."
[virksomhed2] Advokatfirma er kommet med et supplerende indlæg, dateret den 8. juli 2022, modtaget ved Skattestyrelsen den 30. marts 2023. Her fremgår følgende anbringender vedrørende beskatning af fri bil, "betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet [person3] ikke har haft rådighed over den omhandlende firmabil privat. Det understøttes bl.a. af, at der er ført kørebog og underskrevet en fraskrivelseserklæring, og at [person3] har haft en privat bil til rådighed, hvorfor han heller ikke har haft nogen behov for at benytte firmabilen i privat regi."
Til understøttelse af rådgivers anbringender, er der modtaget bilag 10 og 11, købsfaktura og billeder af bilen, bilag 12, oplysninger fra motorregisteret, hvor det er oplyst, at køretøjet er nationalt ombygget til varebil. En fraskrivelseserklæring (bilag 13) og en kørebog (bilag 16).
Det oplyses endvidere, "at vurderingen ikke skal foretages efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet der er tale om en gulpladebil, hvor [virksomhed1] ApS blot fejlagtig har betalt privatbenyttelsesafgift for varebilen. Det har på intet tidspunkt været hensigten, at Mercedesen skulle benyttes privat af [person3], idet bilen alene har været erhvervet med henblik på at skulle anvendes erhvervsmæssigt i [virksomhed1] ApS.
Rådgiver oplyser endvidere, at såfremt Skatteankestyrelsen finder, at sagen skal vurderes efter ligningslovens § 16, stk. 4 anser de ikke betingelserne for beskatning af fri bil for opfyldt. Det anses ifølge rådgiver for dokumenteret, at [person3] ikke har rådighed over bilen, hvilket er understøttet ved, at der er ført kørebog og udarbejdet en fraskrivelseserklæring, der begge viser, at varebilen er benyttet erhvervsmæssigt. Rådgiver oplyser, at bilen er erhvervet med et erhvervsmæssigt formål til transport af varer, herunder udbringning af mad ud af huset og indkøb til restauranten.
Det private kørselsbehov har været dækket af hans egen bil.
Selskabets adresse og eneejerens bopælsadresse er ikke sammenfaldene. Det er oplyst i klagen, at "når varebilen ikke var i brug, holdt den parkeret foran [virksomhed1] ved [dagligvarebutik] beliggende på adressen [adresse2], [by3], eller på parkeringspladsen under broen ved [adresse3]". Klager har fremlagt udskrift fra Google Maps vedrørende varebilens parkering, som bilag 17.
Skattestyrelsens bemærkninger til rådgivers anbringender vedrørende fri bil
Forholdet er behandlet i vores afgørelse af 21. maj 2021, under punkt 3.4. På dagældende tidspunkt var der ikke fremsendt fraskrivelseserklæring og kørebog.
Fraskrivelseserklæring
Det fremgår af fraskrivelseserklæringen, at den skulle være udarbejdet den 3. august 2016 og underskrevet den 5. august 2016. men den er først fremsendt i forbindelse med den supplerende klage til Skatteankestyrelsen, den er hverken fremlagt ved Skattestyrelsens materialet indkaldelser. Ved et senere forslag til afgørelse eller afgørelsen. Ej heller ved klage behandlingen den 14. september 2021. (Se klagers bilag 13).
Kørselsregnskabet
Det fremgår af fraskrivelseserklæringen, at både hovedanpartshaver [person3] og selskabets direktør [person1] er de eneste som må bruge bilen. Og det fremgår heraf, at bilen ikke må bruges privat.
Ved en gennemgang af kørselsregnskabet fremstår det som ført af samme person, hvilket efter vores erfaring er usædvanligt, at alene én person har anvendt bilen og indtastet oplysningerne, når to personer er nævnt i fraskrivelseserklæringen.
Desuden har vi fundet fejl på følgende sider:
Side 6: Kørselsregnskabet meget tilrettet
Side 24: oplyst 18-10-2018 kilometerstand primo 26.900 km kørt 56 km, kilometerstand til 25.596 km. den 19-10-2018, bør være 26.956 km. herefter følger det korrekt indtil den 10-11-2018, hvor kilometerstanden står på 27.506 km. primo, der køres 9 km. hvilket skulle give 27.515 km., men der er oplyst 27.562 km. desuden fremgår det, at der er kørt 18 km. Til [virksomhed3], som heller ikke ses medregnet.
Side 30: Kørt til [virksomhed3] 2 forskellige dage men det indskrevne ser meget ens ud.
Side 35: Oplyst kilometer stand primo 36.933 km. både den 24. oktober og den 25. oktober. Kørslen den 24. oktober 2019 er ikke medtaget, oplyst sådan i kørebogen: "24-10-2019 Mad ud af huset 46 km." De 46 km. er ikke medtaget.
Vi har endvidere via [person3]'s Facebook set, at bilen har været parkeret ved [koncerthus] i forbindelse med datterens fødselsdag den 3. november 2019, som skulle være holdt i [skøjtehal]. Forholdet fremgår ikke af kørebogen, men ifølge bilag 1 holder bilen parkeret der. Det oplyses i kørebogen, at bilen alene været brugt til mad ud af huset på en adresse i [by2] og kørt 60 km.
Vi mener, at fejlene i kørselsregnskabet og den dokumenterede kørsel til et privat formål gør, at kørselsregnskabet må anses som fejlbehæftet og dermed begrænset anvendelig som dokumentation. Da der alene er fremlagt kopi af regnskabet, er dette svært af validere, og sammenholdt med, at kørselsregnskabet først er forelagt i forbindelse med den supplerende klagebehandling gør, at vi ikke finder, at der kan lægges vægt på regnskabet.
Parkeringsforhold
Det kan oplyses, at i den omtalte periode har klager ifølge folkeregisteret (se udskrift over tidligere adresseforhold bilag 2), boet forskellige steder, alle med fine parkeringsmuligheder.
I perioden fra 15. januar 2016 til 1. august 2018 var adressen [adresse5], [by5]. Her boede [person3] sammen med [person5] og den 14. juni flyttede Selskabets direktør [person1] ind på samme adresse. I forhold til parkeringsforhold henvises der til vedlagte bilag 3, hvor det fremgår, at der er overdækket carporte til rådighed. Afstanden til [adresse9], [by3], udgør 9,1 km. pr. vej se vedlagte bilag 4.
I perioden fra 1. august 2018 til 13. november 2019 var adressen [adresse1], [by1]. Her boede [person3] sammen med [person5] og andre, men ikke ægtefælle og barn. I forhold til parkeringsforhold henvises der til vedlagte bilag 5. Afstanden til Borups plads udgør 6,5 pr. vej, se vedlagte bilag 6.
I perioden fra 13. november 2019 og indtil nu er adressen [adresse6], [by1]. Her bor [person3] sammen med hustru og barn. Hustruen har boet på adressen siden den 15. januar 2013. I forhold til parkeringsforhold henvises til vedlagte bilag 7. Afstanden til [adresse9] udgør 6,5 km. pr. vej, se vedhæftet bilag 8.
Det kan i øvrigt bemærkes, ifølge selskabets regnskab, har de blandt andet foretaget varekøb ved [virksomhed4], der har adresse på [adresse10], [by6] og [virksomhed5], der har adresse [adresse11], [by5]. Begge indkøbsadresser er beliggende mellem klagers bopæls og selskabets adresse på [adresse9]. De anvendte forretningsadresser fremgår af selskabets kørebog.
Når vi sammenholder de parkeringsforhold, der har været til rådighed ved klagerens private boliger og sammenholder det med, at der ikke er fremlagt dokumentation for betalt parkering i nærheden af selskabets adresse, men alene oplyst muligheden ved et billede fra Google Maps, finder vi, at der er en formodning for, at bilen har holdt ved klagers privatadresse og følgelig har han haft rådighed over bilen til privat kørsel.
Privat benyttelsesafgift
Der betales privatbenyttelsesafgift, hvilket bør tillægges betydning. Dette på trods af at rådgiver gør gældende, at betalingen har været en fejl, da der på intet tidspunkt har været hensigten at Mercedesen skulle bruges privat.
Vi fastholder, at sagen bør vurderes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, samt at dette kan tillægges værdi til vurdering af, hvorvidt bilen har været til rådighed til privat kørsel.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2017.204.BR, hvor retten lægger vægt på, at skatteyder ved registrering af bilen havde erklæret, at bilen skulle anvendes til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. På hvilken baggrund selskabet var blevet opkrævet privatbenyttelsesafgift, hvorfor der var skabt en stærk formodning for, at bilen havde stået til skatteyder rådighed.
Af retspraksis vedrørende rådighed for privatbrug kan der i øvrigt henvises til Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.A.5.14.1.4, hvor det oplyses, at det er rådigheden der beskattes.
Under afsnit C.A.5.14.1.11 fremgår det, at ved vurderingen af hvornår bilen er til rådighed kan det oplyses, at der kun sker beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug.
Er bilen kun til rådighed for erhvervsmæssig brug, der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift, eller er hvis der er tale om særlige køretøjer, gælder formodningsreglerne ikke.
Konklusion
Som tidligere oplyst, fremgår det lov nr. 483 af 31. juni 1993 om ændring af ligningslovens (ligningslovens § 16, stk. 4), at man har gjort det klart, at beskatningen af firmabilen "foretages alene på grundlag af rådigheden over firmabilen. Beskatningen er således uafhængig af privatkørslens omfang, herunder om der er privat bil til rådighed".
Der er betalt privatbenyttelsesafgift, hvilket normalt betyder at en varebil er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16. stk. 4.
Af retspraksis på området kan der henvises til SKM.2016.391. BR. Her oplyses det under Landsskatterettens afgørelse, at "Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Ifølge bestemmelsen er det rådigheden over bilen og ikke den faktiske brug, der beskattes" (Vores understregning).
Det oplyses endvidere fra samme afgørelse, at reglerne om beskatning af firmabiler er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis visse betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.
For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt for privat anvendelse af bilen. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.
I den foreliggende sag har klageren indregistreret Mercedesen til blandet brug og dermed både privat og erhvervsmæssig benyttelse, ligesom det er ubestridt, at der er indbetalt tillægsafgift af privat kørsel. Der ses ikke at være grundlag for at antage, at registreringen til blandet brug er sket ved en fejl.
Ved gennemgang af klagers adresseforhold kan det i øvrigt oplyses, at han ikke har haft samme bopæl som ægtefællen og datteren i perioden fra 1. april 2015 til 13. november 2019, hvorfor rådgivers oplysninger, om at de skulle have boet sammen på adressen [adresse6][by1] ikke helt er i overensstemmelse med vores oplysninger ifølge folkeregisteret. (Se bilag 2)
Desuden kan det bemærkes, at selskabets anvendte forretninger til vareindkøb hos [virksomhed4] på [adresse10] og [virksomhed5] på [adresse11] er beliggende mellem klagers bopæls og selskabets adresse på [adresse9]. Anvendte forretningsadresser fremgår af selskabets kørebog.
Endvidere kan det dokumenteres, (se bilag 1), at bilen har været parkeret i forbindelse en privat sammenkomst (datterens fødselsdag), hvor der var parkeret uden for [koncerthus] / [skøjtehal].
I den forbindelse kan der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, hvor det oplyses, at hvis en ansat blot en gang køre privat i en firmabil trods aftale om at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel, skal den ansatte beskattes af værdien af fri firmabil for hele den periode, hvor bilen har stået til rådighed.
Der henvises i den forbindelse til SKM2013.526.ØLR, hvor det oplyses, "at sagsøgeren var blevet standset som fører af den pågældende bil, at der i bilen blev fundet varer, der var indkøbt til sagsøgerens private husstand, og at sagsøgeren ifølge sin egen forklaring var i færd med at fragte disse varer til sin bopæl". I afgørelsen lagde Landsskatteretten endvidere til grund, at bilen var egnet til privat benyttelse. Det udtales endvidere, at det ikke var afgørende om bilen havde været mere egnet til privat end til erhvervsmæssig brug. Ligesom det heller ikke var tilstrækkeligt at appellanten havde en privatbil i sin husstand. Men det måtte kræves, at der forelægges konkrete bevis for bilen aldrig, havde været anvendt privat.
I denne sag kan vi dokumentere via bilag 1, at klageren har parkeret uden for [koncerthus] / [skøjtehal] til et privat arrangement (datterens fødselsdag den 3. november 2019). Der er blevet betalt privatbenyttelsesafgift. Desuden har sagens varebil samme indretning som bilen fra ovenstående afgørelse, hvorfor vi ligeledes ikke finder, at der er tale om en særlig indretning.
Grundet fejl i kørselsregnskaber og da det faktum, at fremsendelse af kørselsregnskab og fraskrivelseserklæringen kunne være sket på et langt tidligere tidspunkt i sagen finder vi, at disse dokumenter ikke kan tillægges væsentlig betydning.
Sammenholdt med den belyste mulighed for parkering privat og den dokumenteret privat ærindekørsel gør, at vi fastholder, i lighed med vores afgørelse af 21. maj 2021, samt tidligere indstilling af den 14. september 2021, at varebilen er til rådighed for privat benyttelse, hvorfor det med rette, at hovedaktionæren er beskattet af firmabil til rådighed.
Beskatning af finansielle kontrakter og tilbageførsel af tab på unoterede aktier
Det fremgår af klagen fra 20. august 2021 at, "til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsens foretagne ændringer".
I det supplerende indlæg fra [virksomhed2], Advokatfirma, er der modtaget følgende anbringender vedrørende beskatning af finansielle kontrakter og tilbageførsel af det selvangivne tab på unoterede aktier.
Det oplyses at [person3] har handlet CFD kontrakter i Cypern på handelsplatformen UFX, hvor det underliggende aktiv dels har været kursudsving på guld og dels Dow Jones-aktieindekset.
Desuden oplyses det, at det selvangivne tab på unoterede aktier vedrørte 50 % af underskuddet
ved [person3]s og [person2] Incs handler med CFD-kontrakter.
Til understøttelse af rådgivers anbringender, er der endvidere modtaget bilag 30, som er udskrift af Skattestyrelsens hjemmeside med beskrivelse af CFD kontrakter. Bilag 31, som er udskrift af hjemmesiden med Dow Jones-aktieindekset. Bilag 32, som er aftaledokumentet mellem [person3] og [person2].
Rådgiver henviser til, at der er tale om CFD kontrakter. CFD kontrakter skal behandles efter reglerne om finansielle kontrakter, der fremgår af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.
Klageren har selvangivet/oplyst tabet vedrørende CFD kontrakter som fradrag for unoterede aktier opgjort efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13.
Da der er tale om CFD kontrakter der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, kan et eventuel tab kun modregnes i det efterfølgende indkomstårs nettogevinster. Reglerne fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2
Vi fastholder derfor vores afgørelse af 21. maj 2021, nærmere bestemt under punkt 1.4, hvor vi tilbagefører det fratrukne tab vedrørende CFD kontrakter.
Beskatning af lejeindtægter for 2018 og 2018, samt tilbageførsel af kapitalindkomst kvalificeret som personlig indkomst
Det fremgår af klagen fra den 20. august 2021 at," til støtte for den nedlagte påstand for så vidtangår spørgsmålet om beskatning af lejeindtægter overordnet gældende, at det selvangivne erkorrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsens foretagne ændringer". Det gentages i det supplerende indlæg.
Forholdet er behandlet i vores afgørelse af 21. maj 2021 under punkt 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3.
Klageren har ikke i forbindelse med sin nye påstande uddybet sine indsigelser eller fremsendt yderligere supplerende materiale. Vi fastholder i lighed med vores afgørelse af den 21. maj 2021 og vores tidligere indstilling af den 14. september 2021 beskatningen af indtægter ved udlejning, oplyst under afgørelsen pkt. 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3.
Desuden fastholder vi, at den tidligere beskattede kapitalindkomst skal tilbageføres, idet beløbet bliver beskattet som erhvervsmæssig udlejning og dermed som personlig indkomst."
Som bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 30. november 2023 er Skattestyrelsen kommet med følgende:
"...
Materielt
1. Fri bil
Klager er blevet beskattet af rådigheden af fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4. Der skal lægges et miljøtillæg oven i den skattepligtige værdi af fri bil. Se LL § 16, stk. 4, 8. pkt. Denne regel gælder for biler, der er til rådighed for arbejdstageren (klager) fra og med indkomståret 2010.
Den opgjorte værdi af fri bil medtages til og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Der var konkret tale om en Mercedes-Benz med en anskaffelsessum på 605.000 kr. inkl. moms. Vi bemærker, at bilen var indregistreret på en måde (papegøjeplader) som der tillader privat benyttelse. Klager var yderligere registreret som primær bruger af bilen.
Klager har oplyst at have haft en anden og privat bil til rådighed for indkomstårene, men dette ændrer dog ikke på, at rådigheden over den omtalte bil skal beskattes. Det er således ikke faktisk anvendelse, der beskattes men rådigheden over bilen.
Det fremgår af sagen at der ikke er fremlagt kørselsregnskab, konkrete oplysninger eller beviser på, at bilen ikke har været til rådighed for Klager.
Værdien af bilen var yderligere ikke beregnet og var således hverken indberettet eller selvangivet af Klager.
Vi fastholder ændringen vedr. fri bil og henviser til praksis (SKM 2005.138 HR) Vi bemærker at det ikke forandrer sagen at der også var en anden bil (i privat regi) til rådighed for klager. Vi henviser til SKM 2009.56 BR.
Ifølge regelsættet om beregning af det skattepligtige beløb vedrørende fri bil, fremgår det af regelsættet at beregningsgrundlaget fra og med august 2019 nedsættes til 75 % af værdien af bilens nyvognspris. Der sker altså en nedsættelse af beregningsgrundlaget, når bilen er 3 år gammel. Vi henviser til lovbestemmelsen herfor.
Vi tiltræder punktet og således de opgjorte beløb. Vi indstiller således, at der skal ske beskatning af fri bil.
2. Finansielle kontrakter for indkomståret 2017
Vi finder, at regelsættet omkring finansielle kontrakter som fremgår af kursgevinstloven bør iagttages og at disse regelsæt er relevante og ikke mindst gældende ved den skattemæssige bedømmelse af det pågældende forhold.
Vi henviser derfor til kursgevinstlovens regelsæt om finansielle kontrakter, nærmer bestemt fremgår disse af § 29, stk. 1, § 32, stk. 2 og regelsættet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.
Vi tiltræder klassificeringen af handlerne som CFD-kontrakter, herunder lægger vi vægt på, at de bagvedliggende kontrakter ikke er fremsendt.
Vi tiltræder endvidere den opgjorte gennemsnitskurs på 622,33 og derved de opgjorte tab således:
Fremført tab vedr. finansielle kontrakter | 188.570 kr. |
Fremført tab vedr. aktiebaserede finansielle kontrakter | 42.010 kr. |
Idet tabene anses for at være fremførselsberettigede, er der som konsekvens heraf nægtet fradrag for det tab på unoterede aktier, der er påført selvangivelsen.
Ændringen til den opgjorte skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 er således:
Ikke godkendt fradrag for tab | 210.012 kr. |
Således tiltræder vi beskatningen af forholdet og vi indleder sagen således.
3. Lejeindtægter ved udlejning
Vedrørende værelsesudlejning
Indtægten af værelsesudlejning er opgjort efter reglerne i ligningslovens § 15 P, stk. 1. Beløbene til beskatning for indkomståret 2018 er personlig indkomst, og er opgjort nedenfor.
Indkomståret 2018 | 88.650 kr. |
Vi bemærker, at der kun er sket udleje i en del af indkomståret. Vi tiltræder og henviser til den talmæssige opgørelse som fremgår af Afgørelsen fra Skattestyrelsen side 15.
Lejeindtægten for indkomståret 2019 udgør kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Indkomståret 2019 | 7.036 kr. |
I mangel af modtaget dokumentation fra Klager og under hensyn til regelsættet herom, tiltræder vi således fuldt ud forhøjelserne og de talmæssige opgørelser vedrørende værelsesudlejning for indkomstårene 2018 og 2019.
Vi bemærker, at Klager anses for at have drevet den erhvervsmæssige udlejning. Derfor er Klager blevet forhøjet med det fulde beløb på trods af, at Klagers ejerandel af det udlejede udgør 50 %. Vi henviser herfor til regelsættet i kildeskattelovens § 25 A.
Endelig bemærker vi, at vi desuden tiltræder, at de tidligere medregnede beløb for indkomståret 2018 vedrørende dette forhold, nulstilles i Klagers kapitalindkomst for det pågældende indkomstår.
Erhvervsmæssig udlejning
Vi tiltræder opgørelsen af erhvervsmæssig udlejning, der er taget udgangspunkt i den indgåede lejekontrakt og det opgjorte dækker perioden 1. oktober til og med 31. december. Med andre ord en lejeperiode på 90 dage til beskatning i det pågældende indkomstår.
Vi bemærker, at Klager anses for at have drevet den erhvervsmæssige udlejning. Derfor er Klager blevet forhøjet med det fulde beløb på trods af, at Klagers ejerandel af det udlejede udgør 50 %. Vi henviser herfor til regelsættet i kildeskattelovens § 25 A.
Lejeindtægten til beskatning for indkomståret 2019 er personlig indkomst, og er opgjort til:
Indkomståret 2019 | 9.235 kr. |
Vi tiltræder desuden nedslaget i ejendomsværdiskatten som er opgjort til:
Ejendomsværdiskat for indkomståret 2019 | -1.023 kr. |
Vi henviser for den specifikke talmæssige opgørelse til Skattestyrelsens afgørelse side 16.
Således tiltræder vi beskatningen af forholdet og vi indleder sagen således.
..."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016 - 2019 skal nedsættes med henholdsvis 58.407 kr. for indkomståret 2016, 580.132 kr. for indkomståret 2017, 208.184 kr. for indkomståret 2018 og 142.365 kr. for indkomståret 2019.
Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:
"...
Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] af fri bil for en firmabil tilhørende selskabet [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2016-2019.
Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at firmabilen har været stillet til rådighed for [person3] i de omhandlede indkomstår, og at der på denne baggrund skal ske beskatning af fri bil.
Heroverfor er det [person3]s overordnede opfattelse, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet han ikke har benyttet den omhandlede firmabil privat, hvilket endvidere understøttes af, at han har haft en privat bil til sin rådighed, hvorfor han heller ikke har haft noget behov for at benytte firmabilen i privat regi.
For det andet drejer sagen som om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] af gevinst på finansielle kontrakter og tilbageføre det selvangivne tab på unoterede aktier i 2017. Det er [person3]s overordnede opfattelse, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne ændringer.
Endelig vedrører sagen for det tredje spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] af lejeindtægter i indkomstårene 2018 og 2019 samt at tilbageføre et beløb på kr. 20.206, som er selvangivet som kapitalindkomst i indkomståret 2018, og i stedet kvalificere beløbet som personlig indkomst i form af overskud af virksomhed ved erhvervsmæssig udlejning. Det er [person3]s overordnede opfattelse, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne ændringer.
...
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres til for så vidt angår spørgsmålet om beskatning
af fri bil overordnet gældende, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet [person3] ikke har benyttet den omhandlede firmabil privat, hvilket endvidere understøttes af, at han har haft en privat bil til sin rådighed, hvorfor han heller ikke har haft noget behov for at benytte firmabilen privat.
For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af gevinst på finansielle kontrakter og tilbageførsel af det selvangivne tab på unoterede aktier i 2017 gøres det til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne ændringer.
Endelig gøres det til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af lejeindtægter overordnet gældende, at det selvangivne er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne ændringer.
..."
Klagerens repræsentant har den 8. juli 2022 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til klagen:
"...
1 Nærmere om [person3]
[person3] har siden 2007 arbejdet inden for café- og restaurationsbranchen, og han har i den forbindelse drevet selvstændig virksomhed i [virksomhed1] ApS.
Personrapport fra www.biq.dk for [person3] fremlægges som bilag 2.
Af personrapporten fremgår, at [person3] stiftede selskabet [virksomhed1] ApS den 10. oktober 2007. [person3] har været lønansat i selskabet bortset fra i perioden fra den 1. januar 2014 til den 5. september 2017, hvori han var direktør i selskabet. [person3] er i dag fortsat lønansat i [virksomhed1] ApS.
Privat har [person3] været gift med [person7] siden den 12. juli 2001, og parret har sammen en datter. Parret har siden den 15. januar 2013 boet sammen på adressen [adresse6], [by1].
Lejekontrakt for lejemålet beliggende på [adresse6], [by1], fremlægges som bilag 3.
2 Nærmere om [virksomhed1] ApS
[virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]) blev stiftet den 10. oktober 2007.
Selskabsrapport fra www.biq.dk for [virksomhed1] ApS fremlægges som bilag 4.
Af selskabsrapporten fremgår, at [virksomhed1] ApS blev stiftet af [person3] sammen med [person8].
Selskabets direktion bestod i perioden fra selskabets stiftelse den. 10 oktober 2007 til den 1. januar 2014 af [person8]. Fra den 1. januar 2014 til den 5. september 2017 bestod direktionen af [person3]. Den nuværende direktion udgøres af [person1], som har været direktør siden den 5. september 2017.
Det bemærkes, at [person3] har ejet 100 pct. af [virksomhed1] ApS siden den 1. januar 2014.
Af selskabsrapporten fremgår endvidere, at [virksomhed1] ApS er registreret med branchekode 561010, hvilket er restaurationsvirksomhed. Det fremgår, at selskabets formål er at drive handel og industrivirksomhed.
[virksomhed1] ApS driver restaurationsvirksomhed under navnet [virksomhed1] og er beliggende på adressen [adresse9], [by3]. Cafeen har plads til 235 gæster, heraf 85 indendørs og 150 udendørs.
[virksomhed1] tilbyder et bredt udvalg af måltider og drikkevarer. En del af caféens virksomhed er centreret omkring udbringning af mad til forskellige arrangementer, herunder barnedåb, bryllupper, receptioner, konfirmationer og andre private selskaber.
[virksomhed1] har åbent alle ugens dage for gæster og udbringning.
Udskrift af [virksomhed1]s hjemmeside fremlægges som bilag 5.
[virksomhed1] ApS har fået udført revision af [virksomhed6] ApS i perioden fra den 10. oktober 2007 til den 31. december 2019.
Årsrapporter for regnskabsårene 2016-2019 fremlægges som bilag 6-9.
3 Nærmere om [virksomhed1] ApS' varebil
[virksomhed1] ApS købte den 4. august 2016 en Mercedes-Benz varebil med registreringsnummer [reg.nr.2].
Købsaftale og billeder af varebilen fremlægges som bilag 10 og 11.
Af købsaftalen fremgår, at varebilens mærke er Mercedes-Benz, og at modellen er en GLE 350 d 4MATIC VAN. Det fremgår endvidere, at det er [virksomhed7] A/S, som har stået for indregistrering af varebilen. Af billederne fremgår, at der er tale om en sort to-sæders varebil, som er indrettet med et stort bagagerum.
[virksomhed7] A/S har indregistreret varebilen i motorregistret den 4. august 2016.
Udskrift fra Motorregistret vedrørende varebilen fremlægges som bilag 12.
Det fremgår af Motorregistret, at der er tale om et køretøj, som nationalt er blevet ombygget til en varebil, og som må anvendes til godstransport privat/erhverv.
Det bemærkes, at der foreligger en underskrevet fraskrivelseserklæring af den 3. august 2016 mellem [virksomhed1] ApS, [person3] og selskabets nuværende direktør, [person1].
Fraskrivelseserklæring af den 3. august 2016 vedrørende varebilens benyttelse fremlægges som bilag 13.
Af fraskrivelseserklæringen fremgår, at:
"Varebilen må kun bruges af [person3] og [person1]. Bilen må kun bruges til udbringning af mad ud af huset, indkøb og møder i forbindelse med [virksomhed1]
Varebilen må på ingen måde bruges privat eller af andre medarbejdere end ovennævnte.
Nøglerne til bilen skal efter brug altid placeres i øverste skuffe på skrivebordet nede på kontoret."
Varebilen er derfor ikke blevet anvendt privat, men derimod udelukkende til erhvervsmæssige formål.
Der foreligger alene en synsrapport for varebilen af den 17. august 2020, idet varebilen blev indregistreret den 4. august 2016, hvorefter den først blev indkaldt til syn, da den fyldte fire år, jf. udskrift af skema fra Færdselsstyrelsens hjemmeside over køretøjstyper og indkaldelsestid, som fremlægges som bilag 14.
Udskrift af oversigt fra Færdselsstyrelsen over synsrapporter vedrørende Mercedes-Benz med registreringsnummer [reg.nr.2] fremlægges som bilag 15.
Af Færdselsstyrelsens oversigt fremgår, at varebilen havde kørt 49.000 km pr. 17. august 2020.
For at dokumentere hvor meget varebilen har kørt i perioden før den 17. august 2020, har [virksomhed1] ApS i mellemtiden ført et kørselsregnskab, i takt med at der er blevet kørt i varebilen.
Kørebog for perioden fra den 1. september 2016 til den 22. december 2019 fremlægges som bilag 16.
Det bemærkes, at varebilen ikke er blevet brugt i perioden fra den 22. december 2019 til og med den 31. december 2019, idet der er blevet afholdt ferie.
Af kørebogen fremgår kørselsregnskabet for varebilen. Kørselsregnskabet er blevet ført efter hver kørsel foretaget i varebilen. Det indeholder angivelse af datoen for kørslen, kilometertællerens udvisende ved kørslens begyndelse og afslutning samt start- og bestemmelsesstedet for kørslen.
Det fremgår heraf, at varebilen i 2016 kørte 5.167 km. I 2017 kørte varebilen 18.043 km. I 2018 kørte varebilen 29.119 km, og i 2019 kørte varebilen 39.063 km.
Varebilen har således i gennemsnit kørt ca. 9.766 km om året, hvilket svarer til ca. 27 km om dagen.
Når varebilen ikke var i brug, holdt den parkeret foran [virksomhed1] ved [dagligvarebutik] beliggende på adressen [adresse2], [by3], eller på parkeringspladsen under broen ved [adresse3].
Udskrift fra Google Maps vedrørende varebilens parkering fremlægges som bilag 17.
3.1 Kørebogen sammenholdt med fakturaerne for service/vedligeholdelse
Varebilen var i perioden fra 2017 til 2020 løbende til service/vedligeholdelse hos [virksomhed7] A/S beliggende på adresserne [adresse7], [by1], og [adresse8], [by4].
Fakturaer for udført service/vedligeholdelse for 2017-2020 fremlægges som bilag 18-20.
Af fakturaerne fremgår, hvor meget varebilen havde kørt ved tidspunktet for servicens/ vedligeholdelsens udførelse.
Ved at sammenholde kilometertællerens udvisende i kørebogen, jf. bilag 16, med kilometertælleres udvisende ved servicens/vedligeholdelsens udførelse, jf. bilag 18-20, kan man udlede, at kilometertællerens udvisende i kørebogen stemmer overens med fakturaerne for udført service/vedligeholdelse.
Det fremgår af kørebogen, jf. bilag 16, at varebilen den 5. oktober 2017 kørte til "[bilforhandler1]" beliggende på adressen [adresse7], [by1], og at kilometertælleres udvisende var 15.383 km ved kørslens start og 15.393 km ved kørslens afslutning. Af bilag 18 fremgår, at der er udført service/vedligeholdelse den 5. oktober 2017, og at kilometerstanden den pågældende dato var 15.393 km.
Det fremgår endvidere af kørebogen, jf. bilag 16, at varebilen den 3. januar 2019 kørte til "[bilforhandler1] [adresse8]" beliggende på adressen [adresse8], [by4]. Det fremgår, at kilometertælleres udvisende var 29.295 km ved kørslens start og 29.311 km ved kørslens afslutning. Af bilag 19 fremgår, at der er udført service/vedligeholdelse den 3. januar 2019, og at kilometerstanden den pågældende dato var 29.306 km.
Det bemærkes hertil, at det fremgår af fakturaen for service/vedligeholdelse af den 26. februar 2020, jf. bilag 20, at kilometerstanden den pågældende dato var 41.034 km, hvilket stemmer overens med det hidtidige kørselsomfang i varebilen for årene 2017-2019.
3.2 [virksomhed1] ApS' kørselsbehov
[virksomhed1] ApS har en række kørselsbehov i forbindelse med driften af selskabet.
Som nævnt ovenfor er en del af [virksomhed1] ApS' restaurationsvirksomhed centreret omkring udbringning af mad til forskellige arrangementer, herunder barnedåb, bryllupper, receptioner, konfirmationer og andre private selskaber.
Eksempler på bestillinger af mad ud af huset fremlægges som bilag 21.
Af bestillingerne fremgår, at [virksomhed1] ApS bringer mad ud af huset til større arrangementer med mellem 20 og 60 personer. Der er endvidere tale om udbringning af større bestillinger i form af menuer, men ikke mindre bestillinger i form af enkeltretter.
Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS ud over udbringning, også har andre kørselsbehov.
For det første indkøber selskabet dagligt friske råvarer, emballage og rengøringsartikler fra forskellige faste forhandlere, herunder [virksomhed4] beliggende på adressen [adresse12], [by7], [virksomhed4] beliggende på adressen [adresse10], [by6], [virksomhed5] beliggende på adressen [adresse11], [by5], [virksomhed8] beliggende på adressen [adresse13], [by2], [virksomhed9] beliggende på adressen [virksomhed10], [by7], og [virksomhed11] beliggende på adressen [adresse14], [by8]. Derudover har selskabet foretaget indkøb i butikker såsom [dagligvarebutik] og [byggemarked].
For det andet køber selskabet løbende inventar, møbler og køkkenudstyr hos forskellige forhandlere, herunder [virksomhed12] beliggende på adressen [adresse15], [by2], og secondhand af privatpersoner rundt omkring i hele Danmark.
For det tredje anvender selskabet varebilen til diverse møder med revisor, kunder, forretningsforbindelser og firmaaftaler.
For det fjerde anvendes varebilen, når den skal til syn, og når den skal til service/vedligeholdelse hos [virksomhed7] A/S.
4 Nærmere om [person3]s private bil
[person3] købte i september 2013 en Kia Ceed med registreringsnummer [reg.nr.1] til privat brug. Det er oplyst af [person3], at bilen blev købt af en privatperson, hvorfor der ikke forefindes en købsaftale.
Registreringsattest, aktindsigt fra Færdselsstyrelsen og udskrift af oversigt fra Færdselsstyrelsen over synsrapporter vedrørende Kia Ceed med registreringsnummer [reg.nr.1] fremlægges som bilag 22-24.
Det fremgår af bilag 22, at den private bil blev registreret i [person3]s navn den 24. september 2013. Det fremgår dernæst af bilag 23, at den private bil blev afregistreret den 26. august 2021. Det bemærkes, at [person3] nu har en anden privat bil.
Af bilag 24 fremgår, at den private bil har kørt 20.000 km i perioden fra den 29. oktober 2015 til den 25. september 2019.
Den private bil har således kørt ca. 5.000 km i gennemsnit om året i ovennævnte periode, hvilket svarer til ca. 14 km om dagen.
4.1 [person3]s kørselsbehov
Privat har [person3] og hans familie også et kørselsbehov i forbindelse med den almindelige dagligdag.
Som nævnt ovenfor i afsnit 1 har [person3] været gift med [person7] siden den 12. juli 2001, og parret har en datter sammen, som i dag er 15 år.
Familien har siden 2014 boet på adressen [adresse6], [by1].
[person3] har været i direktionen i [virksomhed1] ApS i perioden fra den 1. januar 2014 til den 5. september 2017 og har siden været lønansat i [virksomhed1] ApS, som er beliggende på adressen [adresse9], [by3].
[person7] har siden den 1. januar 2016 arbejdet i daginstitutionen [daginstitution1], som er beliggende på adressen [adresse16], [by1].
Parrets datter går i skole på [...] Skolen, som er beliggende på adressen [adresse17], [by1]. Det bemærkes, at datteren har gået på denne skole siden børnehaveklassen.
Udskrift fra Google Maps af afstanden fra [adresse6], [by1], til [virksomhed1], [daginstitution1] og [...] Skolen fremlægges som bilag 25-27.
Det fremgår af bilag 25, at afstanden fra familiens private adresse til [virksomhed1] er 6,3 km.
Det fremgår af bilag 26, at afstanden fra familiens private adresse til [daginstitution1] er 2,7 km.
Det fremgår af bilag 27, at afstanden fra familiens private adresse til [...] Skolen er 210 meter. Det bemærkes, at Google Maps' rutevejledning ikke tager højde for alternative indgange til skolen, men fastlægger ruten til skolens hovedindgang. Den reelle afstand er derfor mindre end 210 meter, idet parrets datter anvender en alternativ indgang, når hun skal i skole.
For at undgå [by1]s trafikerede gader og begrænsede parkeringsmuligheder foretrækker [person3] og [person7] at cykle til og fra arbejde, idet det er tidsbesparende. [person7] cykler konsekvent til og fra arbejde, fordi afstanden er for kort til at køre i bil. Parrets datter går eller cykler ligeledes i skole.
Billede af [person3] og [person7]s cykler fremlægges som bilag 28.
Familiens primære transportmiddel er derfor deres cykler. Ud over transport til og fra arbejde cykler eller går parret også, når de skal handle ind i de omkringliggende dagligvareforretninger.
Udskrift fra Google Maps af afstanden fra [adresse6], [by1], til diverse dagligvareforretninger fremlægges som bilag 29.
Af udskriften fra Google Maps fremgår, at den nærmeste dagligvareforretning er Netto beliggende på adressen [adresse18], [by1], med en afstand på 450 meter. Det fremgår desuden, at der er mange dagligvareforretninger inden for en radius af 2 km - og dermed i gå- eller cykelafstand - fra familiens bopæl.
Til de kørselsbehov, som ikke kan dækkes med cykeltransport, har familien brugt deres private bil, som de har anvendt til at dække det resterende transportbehov, herunder større indkøb, kørsel til fritidsaktiviteter og familiebesøg m.v.
5 Nærmere om finansielle kontrakter
[person3] har ud over sit engagement i [virksomhed1] ApS handlet CFD-kontrakter i Cypern på handelsplatformen UFX, hvor det underliggende aktiv dels har været kursudsving på guld og dels Dow Jones-aktieindekset.
Udskrift fra Skattestyrelsens hjemmeside med beskrivelse af CFD-kontrakter fremlægges som bilag 30.
Af udskriften fra Skattestyrelsens hjemmeside fremgår, at en CFD-kontrakt er et aktie- eller indeksbaseret derivat, hvis værdi følger et underliggende aktivs anskaffelsespris, kursudvikling og corporate actions, herunder udbytter samt ændringer vedrørende det underliggende aktiv.
Dow Jones-aktieindekset er et kursindeks over de 30 største aktieselskaber i USA, der dagligt beregner gennemsnittet for kursstigninger og -fald for alle aktier i indekset.
Udskrift af hjemmeside med Dow Jones-aktieindekset fremlægges som bilag 31.
I forbindelse med handlerne har [person3] og hans samarbejdspartner, [person2], investeret sammen i CFD-kontrakterne på UFX.
Aftaledokumentet mellem [person3] og [person2], som er oversat til engelsk, fremlægges som bilag 32.
Af aftaledokumentet fremgår følgende:
"I [person3] and [person2], has decided to joint investing on stock market and Cdf market in worldwide, we are understanding and accepted lose and profit on joint investment. Today is 01.03.2017 and we are agreed for put each person up to 33.000USD - 40.000USD to investing in future for Stocks and Cdf. [person3] full responsible for our investing and [person3] taken action for trade ... [person2] accepted for any lose or profit on behalf of taken positions for trade."
Oversigten over transaktioner hos UFX fremlægges som bilag 33.
I forbindelse med handlerne har [person3] i indkomståret 2017 selvangivet et tab på kr. -210.012 på unoterede aktier. Tabet vedrører 50 pct. af underskuddet ved [person3]s og [person2] Incs handler med CFD-kontrakterne.
6 Nærmere om udlejning af værelser
[person3] har i en årrække udlejet værelser i forskellige ejendomme.
Som nævnt ovenfor i afsnit 1 bor [person3] på adressen [adresse6], [by1]. [person3] bor til leje på denne adresse, og han har boet der siden den 15. januar 2013.
Derudover ejer [person3] 50 pct. af ejerlejligheden på [adresse1], [by1]. [person3]s ægtefælle, [person7], ejer de resterende 50 pct. af ejerlejligheden.
Endelig har [person3] i perioden fra den 1. februar 2016 til den 15. juni 2018 ejet en andelsbolig beliggende på adressen [adresse5], [by5].
ANBRINGENDER
For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bil gøres det til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet [person3] ikke har haft rådighed over den omhandlede varebil, Mercedesen, privat.
I den forbindelse gøres det gældende, at vurderingen ikke skal foretages efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet der er tale om en gulpladebil, hvor [virksomhed1] ApS blot fejlagtigt har betalt privatbenyttelsesafgift for varebilen. Det har på intet tidspunkt været hensigten, at Mercedesen skulle benyttes privat af [person3], idet bilen alene har været erhvervet med henblik på at skulle anvendes erhvervsmæssigt i [virksomhed1] ApS.
Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at nærværende sag skal vurderes efter ligningslovens § 16, stk. 4, gøres det overordnet gældende, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet det er dokumenteret, at [person3] ikke havde rådighed over Mercedesen, og at [person3] derfor ikke skal beskattes af rådighed over bilen. Dette understøttes af, at der er ført kørebog og udarbejdet en fraskrivelseserklæring, der begge viser, at varebilen er benyttet erhvervsmæssigt. Endvidere viser sagens omstændigheder og bilag, at varebilen er erhvervet med et erhvervsmæssigt formål til transport af varer, herunder udbringning af mad ud af huset og indkøb. Endelig har [person3]s private kørselsbehov også været dækket af hans egen bil.
... ...
For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af gevinst på finansielle kontrakter og tilbageførsel af det selvangivne tab på unoterede aktier i 2017 samt beskatning af lejeindtægter gøres det til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at der ikke er grundlag for Skattestyrelsens ændringer, idet det selvangivne er korrekt.
I det følgende er anbringendet vedrører beskatning af fri bil nærmere behandlet.
1 Retsgrundlag
...
I nærværende sag er det omtvistet, hvorvidt den i sagen omhandlede bil er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, eller ej. Det gøres gældende, at bilen skal betragtes som en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift, idet betalingen af privatbenyttelsesafgift er sket fejlagtigt. Skattestyrelsen hævder derimod, at bilen skal betragtes som en gulplade, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift.
I det følgende vil der blive redegjort for retsgrundlaget for beskatning af gulpladebiler samt betydningen af betaling af privatbenyttelsesafgift, hvorefter der konkret vil blive redegjort for, hvorfor Mercedesen skal betragtes som en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift.
...
1.2 Retsgrundlaget vedrørende beskatning af fri bil ved betaling af privatbenyttelsesafgift
...
I det følgende er nærmere gennemgået en række domme og afgørelser, hvor en formodning for rådighed over fri bil konkret kunne afkræftes.
Af Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2002.439 i en sag, hvori der ikke var ført kørebog, og hvor bilen stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, fremgår følgende af landsrettens præmisser:
"Den omstændighed, at varevognen, når den ikke var i brug, stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, kan ikke tillægges særskilt betydning, idet bopælen som en landbrugsejendom samtidig er arbejdsplads."
Uanset at bilen holdt parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, og uanset at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab og ej heller et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, fandt landsretten, at skatteyderen ikke skulle beskattes af værdi af fri bil.
Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af den 5. september 2002 offentliggjort i TfS 2002.950.
I denne sag var en skatteyder ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed. Han var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde været ført for Landsskatteretten, som havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug. I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse havde Landsskatteretten ikke anset denne formodning for afkræftet, og Landsskatteretten havde herefter tiltrådt, at skatteyderen blev beskattet af værdien af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for landsretten, hvorefter Skatteministeriet imidlertid tog bekræftende til genmæle.
I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved landsretten samt at redegøre for de nærmere omstændigheder. Af TfS 2002.1095
DEP fremgår følgende:
"Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.
På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen."
I denne sag havde skatteyderen ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Det forhold, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, betyder, at Skatteministeriet var enig i, at det er uden betydning, om der føres kørselsregnskab.
Der henvises herudover til Østre Landsrets dom af den 2. december 2005 offentliggjort i TfS 2006.12.
Sagen omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede tre biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdien af fri bil for en af bilerne. Alle tre biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog.
Østre Landsret udtalte:
"Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at [person9] havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at [person9] i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4."
Der henvises ydermere til Vestre Landsrets tilkendegivelse af den 2. februar 2006 offentliggjort i TfS 2006.380.
I denne sag havde en skatteyder indskudt en bil i sin virksomhed under virksomhedsordningen. Bopælen havde samme adresse som virksomheden, og bilen var uden for arbejdstiden parkeret ud for bopælen. Af tilkendegivelsen fremgår:
"Ægtefællerne har samstemmende forklaret, at varebilen ikke blev brugt privat, ligesom der i husstanden var en knallert og en cykel til rådighed. Efter forklaringerne fra sagsøgeren og hans ægtefælle kunne den private bil, knallerten og cyklen dække ægteparrets private transportbehov."
Landsretten lagde ved tilkendegivelsen bl.a. til grund, at varebilen ikke blev anvendt privat, og at en anden bil, en knallert og en cykel dækkede skatteyderens og ægtefællens transportbehov, samt at varebilen derfor ikke havde været benyttet til privat kørsel.
Videre skal der henvises til en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 5. december 2012 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189410). Sagen omhandlede en hovedaktionær, der som firmabil havde fået stillet en Mercedes-Benz G 400 på hvide plader til sin rådighed. Bilen stod efter normal arbejdstid parkeret ved hovedaktionærens private bopæl, som også var selskabets adresse.
Den primære aktivitet i selskabet bestod i udvikling af forretningskoncepter, og hovedaktionæren havde sit hovedvirke for selskabet inden for dette forretningsområde.
Af Landsskatterettens kendelse fremgår det, at selskabet stod registreret for to biler; en af mærket Land Rover Defender, der er en varebil, registreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse, og en af mærket Mercedes Benz G 400, der er en personbil, indregistreret til privat personkørsel.
Derudover ejede hovedaktionæren privat en bil af mærket Land Rover Discovery, der var oplyst at have kørt 15.000 km årligt. Hovedaktionæren oplyste under sagen, at bilen af mærket Land Rover Defender kun blev anvendt erhvervsmæssigt, primært i landbrugsdriften i et søsterselskab.
Der forelå ingen erklæring om, hvorvidt hovedanpartshaveren havde fraskrevet sig retten til at anvende bilen privat, ligesom der heller ikke var ført nogen kørebog.
Landsskatteretten nåede efter en konkret vurdering frem til, at der ikke var grundlag for at beskatte hovedaktionæren af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:
"Formodningen om, at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede firmabil stillet til rådighed for privat kørsel, anses under henvisning til det oplyste om omfanget af klagerens erhvervsmæssige aktiviteter i de pågældende år og kørslen i forbindelse hermed, samt at firmabilen ikke er observeret anvendt privat samt endelig det oplyste om omfanget af kørslen i den private bil, for svækket i det foreliggende tilfælde.
[...]
Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde de påklagede forhøjelser."
Af den gennemgåede praksis fremgår det, at formodningen for, at en ansat har rådighed over en bil, konkret kan afkræftes. Det fremgår klart af praksis, at formodningen kan afkræftes, såfremt den ansattes private kørselsbehov er dækket ved den ansattes egne private biler, samt hvis det er erhvervsmæssigt begrundet, at selskabet havde anskaffet en bil.
Endvidere fremgår det af den gennemgåede praksis, at praksis har udviklet sig således, at der ikke kan opstilles et krav om, at der skal være ført en kørebog for at kunne afkræfte, at en ansat har rådighed over en bil.
...
2 Den konkrete sag
Det gøres gældende, at betingelserne for beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet [person3] ikke har haft rådighed over den omhandlede varebil, Mercedesen, privat.
I det følgende er spørgsmålet om den fejlagtigt betalte privatbenyttelsesafgift nærmere behandlet, og derefter er spørgsmålet om beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, nærmere behandlet.
2.1 Fejlagtigt betalt privatbenyttelsesafgift
Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS fejlagtigt har betalt privatbenyttelsesafgift for den i sagen omhandlede Mercedes. Det har på intet tidspunkt været hensigten, at Mercedesen skulle benyttes privat af [person3], idet bilen alene har været erhvervet med henblik på at skulle anvendes erhvervsmæssigt i [virksomhed1] ApS.
At det er en fejl, at der er betalt privatbenyttelsesafgift, understøttes bl.a. af, at Mercedesen er en varebil og ikke egner sig til privat kørsel. Ligeledes har [person3] ikke privat haft behov for en bil, og særligt ikke med de funktioner, som Mercedesen har.
Mercedesen skal derfor betragtes som en gulpladebil, hvor der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift, hvorfor de dokumentations- og bevisbyrdekrav, der efter praksis er udviklet i forhold til ligningslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse.
Idet formodningsreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse, skal Skattestyrelsen faktisk observere [person3] køre privat i Mercedesen for at have løftet bevisbyrden for, at [person3] har haft privat rådighed over denne. Det fremgår hverken af Skattestyrelsens afgørelse eller af sagens øvrige akter, at Skattestyrelsen har observeret [person3] køre privat i Mercedesen.
Det gøres på den baggrund gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for at kunne gennemføre beskatning af værdien af fri bil vedrørende Mercedesen, idet Skattestyrelsen ikke har observeret [person3] køre privat i Mercedesen. Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen heller ikke har observeret forhold ved Mercedesen, der kunne indikere, at bilen benyttedes privat af [person3].
2.2 Den konkrete sag vedrørende beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4
Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at nærværende sag skal vurderes efter ligningslovens § 16, stk. 4, gøres det overordnet gældende, at det er dokumenteret, at [person3] ikke havde rådighed over Mercedesen, og at [person3] derfor ikke skal beskattes af rådighed over bilen.
Dette er for det første dokumenteret ved, at [virksomhed1] ApS har ført en udførlig kørebog, jf. bilag 16, der præcist viser [virksomhed1] ApS' kørsel med Mercedesen. Af kørebogen fremgår det nemlig, hvilke dage selskabet har kørt i bilen, hvor mange kilometer der er kørt i bilen på hver tur og samlet, og hvor der er kørt til og fra.
Kørebogen viser altså præcist, hvor selskabet har kørt, og den viser dermed også, at der ikke efterlades noget plads til, at [person3] skulle have kørt privat i bilen.
Og netop en fremvisning af en kørebog kan ifølge praksis på området afkræfte en formodning om, at en bil står til rådighed for privat benyttelse. Eftersom en kørebog er fremlagt, er det allerede herved dokumenteret, at [person3] ikke skal beskattes af rådighed over fri bil.
Udover at der er ført en kørebog, er der også udarbejdet en fraskrivelseserklæring, jf. bilag 13. Heraf fremgår det udtrykkeligt, at bilen alene må benyttes i forbindelse med [virksomhed1]. I fraskrivelseserklæringen er det også udførligt beskrevet, hvor nøglerne til Mercedesen skal være placeret, når bilen ikke er i brug.
Fraskrivelseserklæringen understreger udtrykkeligt, at det hele tiden har været hensigten med Mercedesen, at den udelukkende skulle benyttes af [virksomhed1] til erhvervsmæssig brug. Og den viser også, at Mercedesen blev erhvervet med et erhvervsmæssigt formål.
Fraskrivelseserklæringen og kørebogen dokumenterer således, at [person3] aldrig har haft rådighed over Mercedesen, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte ham for rådighed over bilen.
At [person3] ikke har haft rådighed over Mercedesen, understøttes af andre forhold.
For det første har [person3] privat haft biler, der opfyldte hans og hans families private kørselsbehov, og for det andet har [virksomhed1] ApS erhvervet Mercedesen med et erhvervsmæssigt formål.
At netop de to forhold også er væsentlige og ofte afgørende momenter i forbindelse med afkræftelse af formodningen for rådighed over fri bil, fremgår af praksis. I den forbindelse kan henvises til to afgørelser og kendelser, der viser disse momenters betydning i praksis.
Den første kendelse er afsagt af Landsskatteretten den 5. marts 2014 (Landsskatterettens j.nr. 12-0255635).
I denne sag drev skatteyder en personlig murervirksomhed og var endvidere hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der også drev murervirksomhed. Skatteyders personlige virksomhed udlejede bl.a. en varevogn af mærket af VW Transporter, der var indregistreret på gule plader, til anpartsselskabet.
Den omhandlede varebil holdt uden for arbejdstid parkeret på skatteyders bopæl, der var sammenfaldende med anpartsselskabets adresse. Der var hverken ført kørebog eller udarbejdet fraskrivelseserklæring. Der var betalt privatbenyttelsesafgift af bilen. Den skattepligtige havde i den pågældende periode haft egen bil til rådighed for privat benyttelse.
Landsskatteretten fandt ikke, at den omhandlede VW Transporter havde stået til rådighed for skatteyders private benyttelse. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende:
"Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet af afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug.
[...]
Formodningen for, at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede VW Transporter stillet til rådighed for privat kørsel må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf, skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har en privat bil til opfyldelse af sit private kørselsbehov. Hertil kommer, at omhandlede VW Transporter er en varebil uden indretning, som bruges til transport af rør, trillebøre, værktøj og øvrige arbejdsrelaterede effekter, og at klageren ikke har haft behov for transport mellem hjem og arbejdssted, da der er sammenfaldende adresser."
Til trods for at bilen var parkeret på skatteyders bopæl, at der ikke var ført kørebog, at der ikke var udarbejdet fraskrivelseserklæring, og at der var betalt privatbenyttelsesafgift, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyder af værdien af fri bil.
Tilsvarende skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (Landsskatterettens j. nr. 13-0020706).
I denne sag var klager direktør og hovedaktionær i en større byggevirksomhed. SKAT havde anset klager for skattepligtig af værdien af fri bil af virksomhedens Toyota Landcruiser 4, 2 D, der var en varevogn indregistreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse. Der var betalt privatbenyttelsesafgift.
Klager havde ikke ført kørebog. Den omhandlede varevogn stod parkeret på klagers private bopæl uden for arbejdstid. Byggevirksomheden havde lagerplads ved klagers bopæl.
Klager ejede privat en Volvo S80 og en Mercedes SL 500, der begge var indregistreret på hvide plader.
Landsskatteretten ophævede den foretagne beskatning af værdi af fri bil med følgende begrundelse:
"Formodningen for, at klageren som hovedaktionær har haft den omhandlede Toyota Landcruiser 4,2 D stillet til rådighed for privat kørsel, må anses for tilbagevist i de foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to private biler til opfyldelse af sit private kørselsbehov.
[...]
Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil til rådighed for klageren."
Til trods for at klager var hovedaktionær, at bilen var parkeret på skatteyders bopæl, at der ikke var ført kørebog, og at der var betalt privatbenyttelsesafgift, fandt Landsskatteretten således ikke, at klager var skattepligtig af værdien af fri bil.
Landsskatterettens afgørelser og kendelser understreger således, at formodningen for rådighed af fri bil kan afkræftes, hvis det alene kan sandsynliggøres, at behovet for fri bil ikke er til stede, samt at bilen er anskaffet i erhvervsmæssigt øjemed.
Ser man på [person3]s private kørselsbehov i perioden, er der intet, der tyder på, at han også skulle have behov for en varebil til privat kørsel.
Som anført under sagsfremstillingens afsnit 4 havde [person3] privat en bil af mærket Kia, der i gennemsnit kørte 14 km om dagen i perioden. Henset til at [person3] og hans familie bor, arbejder og i øvrigt har deres daglige liv i [by1], har Kia'en kunnet dække familiens daglige kørselsbehov. Dertil skal det bemærkes, at familien også i et vist omfang slet ikke har haft behov for at transportere sig i bil, da de har skullet bevæge sig over korte afstande. Eksempelvis boede familien kun 210 meter fra datterens skole, og [person7] arbejdede kun 2,7 km fra sit arbejde. Der henvises i det hele til sagsfremstillingens afsnit 4.
På den baggrund må det konstateres, at [person3]s private bil, Kia'en, også reelt har opfyldt hans kørselsbehov.
Ser man nærmere på [virksomhed1] ApS' formål med anskaffelsen af bilen, er dét ifølge praksis som nævnt også af væsentlig betydning for vurderingen. Særligt om bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål.
Og alle forhold i sagen viser også, at varebilen alene blev erhvervet, med det formål at den skulle benyttes erhvervsmæssigt. Der er tale om en varebil, hvor selve indretningen af bilen er foretaget med henblik på transport af varer. [virksomhed1] ApS købte Mercedesen for at have en varebil til udbringning af mad ud af huset, indkøb og møder i forbindelse med driften af [virksomhed1], hvilket også fremgår af fraskrivelseserklæringen, jf. bilag 13. Købet af Merecedesen skulle altså dække et behov, som selskabet havde.
Derudover er der intet, der indikerer, at [person3] havde behov for en varebil privat, særligt ikke når der henses til, at [person3]s familie netop består af flere personer. Hele familien ville derfor slet ikke kunne være i bilen på samme tid.
Formålet med anskaffelsen af Mercedsen var altså utvivlsomt erhvervsmæssigt.
På baggrund af ovenstående gøres det derfor sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil, idet [person3] på intet tidspunkt har haft rådighed over bilen privat. Både formålet med erhvervelsen af Mercedesen og selve benyttelsen af Mercedesen vidner om, at bilen alene har haft et erhvervsmæssigt formål. ..."
Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 6. november 2023:
"... Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse i det hele lagt op til at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.
I det følgende vil alene spørgsmålet om fri bil blive adresseret, idet der henvises til de tidligere bemærkninger for så vidt angår spørgsmålet om beskatning vedrørende udlejning og finansielle kontrakter.
...
Det fastholdes overordnet, at det, ved vurderingen af om klageren har haft fri bil til rådighed, skal lægges til grund, at indregistreringen af bilen fejlagtigt er sket med blandet benyttelse. Det henvises i det hele til det i sagen oplyste om baggrunden for indregistreringen. [person3] har ikke været opmærksom på de løbende betalinger af benyttelsesafgiften, og henset til at han har haft privat bil til rådighed i perioden, samt at han har kunnet benytte cykel og offentlig transport til at komme på arbejde, så er der en klar formodning for, at hans forklaring om den fejlagtige indregistrering skal tages for pålydende. På den baggrund fastholdes det således, at Skattestyrelsen skal godtgøre, at der konkret har været tale om privat benyttelse af bilen, og at der ikke er fremlagt nogen konkret dokumentation herfor i sagen.
... ...
Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte antage, at [person3] bærer bevisbyrden for, at bilen ikke har været benyttet privat, gøres det overordnet gældende, at denne bevisbyrde konkret er løftet.
Der skal i den forbindelse b.la. henvises til en nyere dom fra Retten i [by9], offentliggjort i SKM2023.358.BR. Dommen vedrørte fire hovedanpartshavere, der var blevet beskattet af en lang række biler, som var ejet af deres selskaber i en periode fra 2010 til 2014. Hovedanpartshaverne var indbyrdes gift med hinanden.
Det var bl.a. i sagen omtvistet, hvorvidt en række af de omtvistede biler havde været benyttet erhvervsmæssigt i selskaberne og derfor ikke havde været til rådighed for hovedanpartshaverne. Der var ikke ført kørebog for nogen af de omtvistede køretøjer.
Herudover drejede sagen sig om to køretøjer som ubestridt var benyttet privat, men hvor parterne var uenige om, hvilken af ægtefællerne der skulle beskattes af disse køretøjer.
I sagen var de pågældende biler indregistreret til privat benyttelse, ligesom der løbende var betalt afgift i de pågældende år. Under sagen gjorde Skatteministeriet bl.a. gældende, at bevisbyrden for, at bilerne ikke var benyttet privat, påhvilede hovedanpartshaverne, og at bevisbyrden alene kunne løftes ved hjælp af udfyldte kørebøger.
Retten i [by9] nåede imidlertid konkret frem til, at hovedanpartshaverne havde løftet bevisbyrden for, at der konkret ikke var rådighed over de erhvervsmæssigt benyttede biler, og følgende fremgår bl.a. af begrundelsen:
"G1-virksomhed og G2-virksomhed ejede og leasede en række biler i de omhandlede indkomstår. De fire sagsøgere har alle selvangivet værdi af fri bil i disse år. Det er oplyst, at der ikke er udfærdiget kørselsregnskab for nogen af bilerne. Skattemyndighederne har anvendt en formodningsregel om, at hovedaktionærer har rådighed over selskabernes biler. Herefter har skattemyndighederne foretaget et skøn over hvilke biler, der har været stillet til rådighed for hver af de fire sagsøgere og opgjort den skattemæssige værdi heraf overfor hver af sagsøgerne.
Under retssagens behandling, herunder ved vidneforklaringer, er der fremkommet en række oplysninger om anvendelsen af og rådigheden over de enkelte biler.
Vedrørende bilen af mærket BMW 5 lægges det til grund, at sagsøgerne A og B begge har selvangivet, at de benyttede denne bil. Det er forklaret af C, D og ID, som revisor, at denne bil var B's firmabil. B har forklaret, at hun var den primære bruger af bilen, og at hun og hendes ægtefælle A kørte i den og også benyttede den privat. Da hun fandt ud af, at der kun kan registreres en person på hver bil, registrerede hun herefter kun sig selv på bilen. Vidnet SO har forklaret, at han mener, at det var A, der brugte denne bil. Leasingaftalen vedrørende bilen er underskrevet af B.
B har fået en række fartbøder i bilen i 2007, 2008, 2013, 2015 og 2016, og hun har i 2016 anmeldt en stjålen nummerplade vedrørende bilen. A var i de omhandlede indkomstår mellem 81 og 85 år gammel, mens B var 12 år yngre.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at B i de omhandlede år var den primære bruger af denne bil, hvorfor beskatning af fri bil skal ske hos hende og ikke hos A.
Vedrørende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne bil lægges til grund, at C har oplyst, at der er sket en koncernintern overdragelse af bilen, da driften skulle flyttes over i driftsselskabet. Der er ikke fremlagt nogen overdragelsesaftale, men alene en låneaftale, der ligger to måneder forud i tid for den oplyste overdragelse med en pris på 389.744 kr., og som ifølge overskriften på følgebrevet vedrører køb af BMW 530, og i aftalen indgår sikkerhed med ejerpant i bilen på 526.550 kr.
Det findes på denne baggrund ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er sket en overdragelse af bilen til den af sagsøgerne angivne pris. Skønsmandens vurdering ændrer ikke herved.
Vedrørende bilen af mærket Jaguar XF lægges det til grund, at sagsøgerne C og D begge har selvangivet, at de benyttede denne bil. B, SO og ID, som revisor, har forklaret, at C kørte i Jaguaren. C har forklaret, at Jaguaren blev brugt ca. 90 % af ham, og at ægtefællen D også har brugt den. Som direktør brugte han den i repræsentativt øjemed, bl.a. til at køre kunder i. D har forklaret, at C kørte i Jaguaren, mens hun med hendes opgaver som webadministrator m.v. arbejdede hjemme og også passede deres søn, der er født i 2011, samt at hun engang i mellem har kørt i Jaguaren.
C har fået en fartbøde i Jaguaren i 2011.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at C i de omhandlede år var den primære bruger af denne bil, hvorfor beskatning af fri bil skal ske hos ham og ikke hos D.
Vedrørende bilen af mærket BMW X3 lægges det til grund, at den var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, samt at der er betalt privatanvendelsesafgift på den. C har forklaret, at den i de omhandlede indkomstår blev benyttet af en ansat, ND, som tjenestebil til at besøge kunder og baser. Han boede i Y38-by, hvorfor bilen var der. D har forklaret, at det var NDs firmabil, som han også brugte privat, og den stod ved SO bopæl. B brugte den ikke. B har forklaret, at ND overtog bilen fra en tidligere ansat og brugte den til at køre til Y33-landsdel. Hun har aldrig siddet i den. ND har forklaret, at han fik bilen stillet til rådighed for at løse opgaverne. Der var ikke andre, der brugte den. Han købte selv bilen i 2015. SM har oplyst, at bilen var en lager- og servicebil.
Det fremgår, at C i 2014 har fået en fartbøde i bilen. C, B og ND har alle forklaret, at det var ND, der kørte bilen, men B skrev C på bøden, da de syntes, det var synd for ND, hvis han skulle betale den.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at ND i de omhandlede år anvendte bilen, og at B reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos hende.
Vedrørende bilen af mærket Kia Sportage lægges det til grund, at den var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, samt at der er betalt privatanvendelsesafgift på den.
C har forklaret, at SO ejede bilen som servicebil i SO's eget firma, og da de ansatte ham, købte de bilen af ham og stillede den til SO's rådighed. I bilen var analyseinstrumenter til brug for SO's arbejde. D har forklaret, at bilen udelukkende blev anvendt af SO. Den var fyldt med SO's udstyr, og hun har aldrig været inde i bilen. SO har forklaret, at han havde bilen i sit firma, og den blev overtaget af G2-virksomhed som SO's servicebil. Den holdt ved værkstedet eller SO's bopæl, og han havde nøglerne til bilen, da det var SO's bil. Der var ikke andre, der anvendte den.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at SO i de omhandlede år anvendte bilen, og at D reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos hende.
Vedrørende bilen af mærket Suzuki Liana lægges det til grund, at den var registreret til privat personkørsel.
C har forklaret, at den oprindelig var servicebil, og blev benyttet først af nogle ansatte og senere af en anden ansat, der stod for rengøring m.v. Hun ville også gerne køre privat i den og have den som beskattet firmabil. D har forklaret, at den blev brugt først til pedelparret og senere fulgte den medarbejderen, der stod for kantinevirksomhed. Medarbejderen brugte den til kørsel til hendes hjem 7-12 km væk.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at bilen i de omhandlede år blev anvendt af medarbejdere som servicevogn og til den ene medarbejders private kørsel, og at C reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos ham.
Vedrørende bilen af mærket Suzuki Grand Vitara lægges det til grund, at den var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel, og der er betalt privatanvendelsesafgift på den.
C har forklaret, at bilen var SMs servicebil, og at han med kort varsel skulle kunne køre ud og foretage reparationer. D har forklaret, at bilen holdt ved SMs bopæl. SO har forklaret, at han mener, at bilen havde med SM at gøre. SM har forklaret, at bilen var SO's service og værkstedsvogn. Den holdt primært ved SO's bolig eller værksted. Han havde begge nøgler til bilen, og husker ikke at andre har anvendt bilen.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at bilen i de omhandlede år blev anvendt af SM, og at C reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos ham.
Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af fri bil ændres således."
Dommen er ikke blevet indbragt for landsretten af Skatteministeriet, hvorfor det kan konkluderes, at dommens resultat og retsanvendelse ikke har principiel karakter.
Det kan på baggrund af dommen konkluderes, at der - uanset betaling af privatbenyttelsesafgift eller tilstedeværelsen af en kørebog - skal foretages en helt konkret bevisbedømmelse, og at skatteyder således godt kan løfte bevisbyrden, selv såfremt der ikke er ført kørebog m.v.
Overført på den konkrete sag vedrørende [person3] bemærkes, at det ud fra en samlet vurdering ligeledes må anses for godtgjort, at han ikke har haft rådighed over fri bil.
I modsætning til dommen fra Retten i [by9] har [person3] en plausibel forklaring på, hvorfor bilen fejlagtigt blev indregistreret til privat benyttelse. Herudover er der fremlagt en kørebog i sagen.
For så vidt angår de enkelte fejl og mangler i kørebogen, som er fremhævet af Skatteankestyrelsen, bemærkes, at det ud fra en samlet vurdering ikke kan føre til, at kørebogen i det hele kan tilsidesættes, som Skatteankestyrelsen har lagt til grund i sagen. Tværtimod må det forventes, at der i en kørebog vil være enkelte fejl og mangler - navnlig når henses, til at den dækker over en længere periode og er ført dagligt, som oplyst af [person3]. Det bemærkes, at det altid udgør en samlet konkret vurdering, hvorvidt en kørebog skal tilsidesættes som følge af dens udvisende, og det fastholdes, at der ikke i nærværende sag er grundlag herfor. [person3] vil uddybe de konkrete eksempler nærmere på retsmødet.
For så vidt angår det sidste punkt, som Skatteankestyrelsen tilsyneladende lægger afgørende vægt på - parkeringen af bilen ved [koncerthus] den 3. november 2019 - så gøres det gældende, at dette forhold hverken i sig selv eller samlet set kan føre til, at kørebogen skal tilsidesættes, eller at [person3] ud fra en samlet vurdering ikke har løftet bevisbyrden for sin manglende rådighed over firmabilen.
Det er korrekt, at der ikke findes en egentlig faktura i forbindelse med købet af croissanter og kakao, men at der af den fremlagte kvittering bl.a. fremgår, at der er ydet rabat med 50 pct.
Dette forhold underbygger i sig selv, at indkøbet netop vedrørte fødselsdagen som forklaret. At [person3] konkret ikke noterede i kørebogen, at han - i forbindelse med en anden erhvervsmæssig levering i bilen samme dag - valgte at køre fra motorvejen ved afkørsel 19 på [...] og køre ca. 300 meter direkte fra afkørslen til parkeringspladsen ved [koncerthus] - og tilbage på motorvejen for at færdiggøre den anden levering, kan under disse omstændigheder ikke tillægges afgørende vægt.
Tværtimod er det bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen - til trods for en særdeles ihærdig sagsbehandling og gennemgang af [person3]s Facebookprofil - ikke har kunnet finde andre eksempler på påstået privat benyttelse af bilen. Såfremt bilen rent faktisk blev benyttet privat, vil det således have formodningen for sig, at der var tydelig dokumentation herfor at spore på [person3]s private Facebookprofil.
På den baggrund fastholdes det overordnet, at der ikke er grundlag for beskatning af rådighed af fri bil, og ovenstående bemærkninger vil blive uddybet på retsmødet.
... ...
Det bemærkes for god ordens skyld, at den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde i sagen fastholdes."
Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han nedlagde således påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019 skulle nedsættes til det selvangivne.
Repræsentanten gennemgik sine anbringender vedrørende beskatning af fri bil i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og udleveret materiale. Han gjorde således gældende, at der ikke er grundlag for beskatningen af rådighed af fri bil. For så vidt angik de øvrige forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst, henviste repræsentanten til fremsatte anbringender i henholdsvis klagen samt sagens øvrige skriftlige indlæg.
Klageren redegjorde for sin café-virksomhed, samt for at [virksomhed7] A/S havde stået for indregistrering af firmabilen, som ved en fejl blev indregistreret til blandet benyttelse. Repræsentanten anførte, at der således er tale om en fejlregistrering.
I relation til at firmabilen var parkeret ved [koncerthus] i forbindelse med datterens fødselsdag den 3. november 2019 - hvilket ikke fremgik af kørebogen - forklarede klageren, at han pga. travlhed den dag, valgte at køre fra motorvejen ved afkørsel 19 på [...] og køre ca. 300 meter direkte fra afkørslen til parkeringspladsen ved [koncerthus] og tilbage på motorvejen for at færdiggøre den anden levering.
Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse skulle stadfæstes i sin helhed og gennemgik Skattestyrelsens synspunkter vedrørende beskatning af fri bil i overensstemmelse med afgørelsen og tidligere udtalelser i sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår om spørgsmålet om, hvorvidt UFX for indkomståret 2017 skal behandles som unoterede aktier eller finansielle kontrakter, om beskatning af overskud ved udlejningen af ejendommen på [adresse1], for indkomstårene 2018 og 2019 og om, hvorvidt der skal ske beskatning af fri bil for indkomstårene 2016 - 2019.
Punkt 1 - Beskatning vedrørende finansielle kontrakter
Retsgrundlaget
Gevinst og tab på finansielle kontrakter er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.
Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår, at for personer er tab på finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kildeartsbegrænset.
Af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, fremgår, at gevinst eller tab på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Tab til fremførsel på finansielle kontrakter skal oplyses til skatteforvaltningen. Det står i dagældende skattekontrollovens § 1, stk.1, 3. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013).
Hvis tabet i 2017 ikke er oplyst til skatteforvaltningen senest den 1. maj 2021, kan det ikke modregnes og fratrækkes i gevinster. Det står i den dagældende skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013), § 1, stk. 1, 4. pkt.
Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.
Landsskatterettens bemærkninger
Skattestyrelsen har klassificeret handlerne som CFD-kontrakter.
Klageren har fremsendt udskrifter fra UFX, hvoraf det fremgår at der er handlet med guld og Dow-Jones aktieindekset. Klageren har selvangivet et tab vedrørende disse handler på 210.012 kr. på unoterede aktier.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens klassifikation af handlerne som handel med CFD-kontrakter. Retten har henset til, at klageren ikke har sendt de bagvedliggende kontrakter og klagerens forklaringer om, at det er kursudsving på henholdsvis guld og Dow Jones-aktieindekset.
Skattestyrelsen har opgjort det samlede tab på CFD-kontrakterne på baggrund af transaktionslisterne til 74.681 USD, svarende til 473.438 kr.
Af oversigten fra UFX fremgår, at det samlede tab var 72.708 USD, svarende til 460.930 kr.
Differencen imellem det samlede tab fra oversigten og det opgjorte tab på baggrund af transaktionslisterne må udgøre de to ukendte transaktioner, hvilket samlet giver en gevinst på i alt 1.973 USD.
Af transaktionslisten fremgår, at den ene transaktion er afsluttet den 1. september 2017 og den anden transaktion er afsluttet inden den 11. september 2017 eller på denne dato.
Skattestyrelsen har opgjort en gennemsnitskurs for de to transaktioner svarende til kurs 622,33.
Skattestyrelsen har opgjort differencen til i alt 12.278 kr.
Skattestyrelsens har opgjort tab vedrørende henholdsvis finansielle kontrakter og aktiebaserede kontrakter til henholdsvis 377.140 kr. og 84.020 kr.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse, hvorfor klagerens tab til fremførsel udgør henholdsvis 188.570 kr. og 42.010 kr. svarende til 50 %.
Skattestyrelsen har som konsekvens heraf ændret klagerens oplyste tab på unoterede aktier for indkomståret 2017 fra 210.012 kr. til 0 kr.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Punkt 2 - Indtægter ved udlejning af værelser
Retsgrundlaget
Erhvervsmæssig udlejning
Indtægterne skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b.
Indtægterne medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Udgifter i forbindelse med udlejningen kan fradrages i det omfang, de kan anses for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2.
Af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.
Værelsesudlejning
Indtægter fra udlejning af værelser i helårsbolig skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
Indtægten medregnes som kapitalindkomst for ejeren, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Ejere, der udlejer en del af værelserne i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag, der beregnes efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, pkt. 3. Hvis en ejer, der udlejer værelser i sin bolig, vælger ikke at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen efter reglerne i § 15 P, stk. 1, skal resultatet af udlejningen opgøres efter et regnskabsmæssigt princip. Se ligningslovens § 15 P, stk. 3.
Bundfradraget beregnes som 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, dog mindst 24.000 kr.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3.
Landsskatterettens bemærkninger
Værelsesudlejning
Skattestyrelsen har for perioderne 1. januar - 31. december 2018 og 1. januar - 15. september 2019 opgjort overskud ved udlejning af værelser til henholdsvis 88.650 kr. og 7.036 kr. på baggrund af rådgiverens opgørelse for 2018 og skønsmæssigt for 2019.
Vedrørende det nye køkken, finder retten, at der allerede er givet fradrag for udgifter til hele køkkenet i 2017, hvorfor der ikke godkendes yderligere fradrag herfor.
Klageren har for indkomståret 2019 ikke fremlagt fornøden dokumentation til, at der kan udarbejdes en regnskabsmæssig opgørelse. Skattestyrelsen har derfor opgjort indtægten ved udlejning efter den skematiske metode i ligningslovens § 15 P, stk. 1.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af overskud ved udlejning af værelser til henholdsvis 88.650 kr. og 7.036 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har som konsekvens heraf ændret klagerens selvangivne overskud ved udlejning, beskattet som kapitalindkomst, for indkomståret 2018 fra 20.206 kr. til 0 kr.
Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen vedrørende dette punkt.
Erhvervsmæssig udlejning
Skattestyrelsen har for perioden 1. oktober - 31. december 2019 opgjort overskud ved erhvervsmæssig udlejning til 9.235 kr. på baggrund af den fremsendte lejekontrakt.
Der er tidligere fremlagt dokumentation for fællesudgifter og ejendomsskat på henholdsvis 18.970 kr. og 4.086 kr.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af overskud ved erhvervsmæssig udlejning i perioden 1. oktober - 31. december 2019.
Skattestyrelsen har som konsekvens heraf ændret klagerens oplyste ejendomsværdiskat for indkomståret 2019, så ejendomsværdiskatten nedsættes med 1.024 kr. fra 4.096 kr. til 3.072 kr.
Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen vedrørende dette punkt.
Punkt 3 - Fri bil
Retsgrundlaget
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5.
Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr.
For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.
Bevisbyrden, for at en firmabil er til rådighed for privat anvendelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke har været sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises til højesteretsdommene SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR.
Der lægges endvidere vægt på, hvorledes bilen er registreret. Der henvises blandt andet til byrettens dom af 23. juni 2016, offentliggjort som SKM2016.586.BR, hvor retten fandt, at der var en formodning for, at bilen var til rådighed for skatteyderen, idet bilen var registreret til blandet kørsel. Byretten fandt herefter, at formodningen for, at der forelå privat rådighed for skatteyderen som indehaver og direktør i selskabet, skulle afkræftes af skatteyderen. Ligeledes lægges der vægt på, om der er fremlagt en korrekt udført kørebog, jf. SKM2005.138.HR, SKM2016.586.BR, og byrettens dom af 4. januar 2022, offentliggjort som SKM2022.71.BR.
Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private anvendelse.
For at et kørselsregnskab anses for fyldestgørende, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR.
Landsskatterettens bemærkninger
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 58.407 kr., 139.540 kr., 139.740 kr. og 127.135 kr. for indkomstårene 2016 - 2019 på baggrund af klagerens rådighed over selskabets firmabil Mercedes-Benz med registreringsnummer [reg.nr.2].
Firmabilen er indregistreret til blandet brug og dermed både privat og erhvervsmæssig benyttelse, ligesom det er ubestridt, at der er indbetalt tillægsafgift af privat kørsel. Der er ud fra det oplyste ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge til grund, at registreringen til blandet brug er sket ved en fejl. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der er indbetalt tillægsafgift af privat kørsel samt de afgivne forklaringer om begrundelsen for den foretagne registrering.
Klageren har således bevisbyrden for at firmabilen ikke har været anvendt privat.
Klageren har i forbindelse med klagesagen fremlagt en kørebog for årene 2016 - 2019 og en fraskrivelseserklæring, som er underskrevet den 5. august 2016 af klageren og [person1].
Af den fremlagte kørebog fremgår der enkelte steder alene oplysninger om de byer, der er kørt til og fra. Da de præcise adresser ikke fremgår, kan rigtigheden af de angivne kilometer ikke efterprøve. Det bemærkes, at kørebogen indeholder enkelte fejl og meget tilrettede sider, f.eks. den 24. oktober 2019, hvor det fremgår, at kilometertælleren primo stod på 36.933 km og kørt 46 km. Kilometerstand primo den 25. oktober 2019 er oplyst til 36.933 km, hvorfor kørslen den 24. oktober 2019 ikke er medtaget. Det bemærkes hertil, at angivelserne af formål er meget sparsomme, og i flere tilfælde mangler. Endvidere bemærkes det, at omhandlede bil har været parkeret ved [koncerthus] i forbindelse med klagerens datters fødselsdag den 3. november 2019, hvilket ikke fremgår af kørebogen. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren har fremlagt 2 bonner fra den 3. november 2019 vedrørende henholdsvis burgere ud af huset og varm kakao og croissanter ud af huset. Klageren har forklaret, at ordren vedrørende varm kakao og croissanter var til datterens fødselsdag og blev leveret i forbindelse med udbringningen af burgere, men ikke noteret i kørebogen, da dette blot var en omvej på ca. 300 meter. Det ændrer dog ikke på, at der er fejl i kørebogen, og det fremgår i øvrigt ikke af bonnen, hvor det skal leveres eller hvem det skal leveres til.
Klageren har fremlagt 3 servicerapporter, hvoraf 2 af dem fremgår af kørebogen med en difference på henholdsvis 0 km og 5 km. Den sidste servicerapport er fra den 26. februar 2020, hvoraf det fremgår, at Mercedes har aflæst km-standen til 41.034. Af den fremlagt synsrapport fra den 17. august 2020 fremgår det, at bilen har kørt 49.000 km.
Det fremgår desuden af servicerapporten udstedt den 15. januar 2019, at bilen er serviceret af autoriseret Mercedes-Benz forhandler og serviceværksted på [adresse7], [by1], hvor det af kørebogen fremgår, at bilen er kørt til autoriseret Mercedes-Benz forhandler og serviceværksted på [adresse8], [by4].
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at kørebogen ikke kan anvendes som dokumentation for, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Klageren har således ikke afkræftet formodningen for, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse.
Den fremlagte fraskrivelseserklæring, det af selskabet oplyste om, hvor bilen har været parkeret og det forhold, at klageren privat ejer en anden bil, kan ikke heroverfor føre til et andet resultat.
Landsskatteretten finder således, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i indkomstårene 2016-2019.
Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil kan Landsskatteretten tiltræde Skattestyrelsens opgørelse.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende punkt.
Landsskatteretten stadfæster hele Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2016 til 2019.
Frister
Skattestyrelsen har foretaget de omhandlede forhøjelser under henvisning til skatteforvaltningslovens jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten bemærker hertil, at der er tale om kontrollerede transaktioner, hvorfor forhøjelserne af klagerens skatteansættelser i de påklagede indkomstår er rettidige i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5