|
|
Kendelse af 25-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-01-2025
Journalnr. 21-0075904
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] A/S med 370.578 kr. samt nedsat klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med tab ved salg af aktier i [virksomhed1] A/S med 59.849 kr.
Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2018 til 367.766 kr., mens afgørelsen for indkomståret 2019 stadfæstes.
Faktiske oplysninger
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren den 8. maj 2018 kl. 10.05 har solgt 2.040 stk. aktier i [virksomhed1] A/S til aktiekurs 185,33, svarende til en kursværdi på 378.067 kr.
Af skatteoplysningerne fremgår endvidere, at klageren på samme dato og klokkeslæt har købt 1.735 stk. aktier i [virksomhed1] A/S til aktiekurs 188,20, svarende til en kursværdi på 326.527 kr.
Endelig fremgår det af skatteoplysningerne, at klageren den 24. juni 2019 har solgt 602 stk. aktier i [virksomhed1] A/S til aktiekurs 91,95, svarende til en kursværdi på 57.009 kr.
Klagerens repræsentant har sendt et udklip af klagerens R75-oplysninger - Aktieoplysninger og oplysning fra Skattestyrelsens aktiesystem til Skatteankestyrelsen.
Der fremgår følgende af et servicebrev, som Skattestyrelsen har sendt til klageren den 15. maj 2020:
"(...)
Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i 2019. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I Tastselv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt."
Skattestyrelsen sendte den 1. december 2020 et forslag til afgørelse til klageren. Af forslaget fremgår:
"Forslag: Vi vil fastsætte din skat efter et skøn over din indkomst
Du har ikke givet oplysninger for 2019.
Derfor foreslår Skattestyrelsen, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:
(...)
Oplys de rigtige tal - og se resultatet med det samme
Hvis du vil undgå, at Skattestyrelsen fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde dit oplysningsskema på skat.dk/tastselv senest den 4. januar 2021. (...)"
Forslaget indeholdt ingen oplysninger om salget af [virksomhed1]-aktierne.
Forslaget blev ifølge det oplyste sendt med brev til klagerens hjemmeadresse ifølge folkeregistret. Klageren var på dette tidspunkt 14 år og dermed endnu ikke myndig. På adressen boede klagerens mor, men ikke klagerens far, som ifølge klagerens repræsentant normalt hjalp klageren med økonomiske anliggender. Kopi af brevet blev ligeledes sendt til klagerens mor.
Der har været følgende korrespondance mellem klagerens far og Skattestyrelsen:
"(...)
18. december 2020 (...)
Hej [person1],
Jeg har via [person2]s mor fået dit brev omkring [person2]s skatteopgørelse for 2019.
Det er naturligvis meget beklageligt, at jeg ikke har fået dette på plads, men det er meget uoverskueligt for mig, og jeg kan ikke få bankens indberettede tal til at passe med jeres tal.
F.eks. skriver SKAT at der har været udbytte på danske aktier på 4.878 kr. i 2019, men når jeg kigger på bankens opgørelse (se herunder) kan jeg ikke finde dette tal?
Jeg vil naturligvis gerne have en forklaring (hvis du kan give den), men ellers vil jeg høre, om du kan bekræfte, at SKAT´s oplysninger er rigtige, således at jeg bare kan godkende årsopgørelsen? Jeg er med på at det er mit ansvar, men det er bare umuligt for mig at tjekke i praksis.
(...)
6. januar 2021 (...)
Hej [person1],
Jeg kan ikke se at have hørt fra dig, og jeg har hårdt brug for hjælp til at finde hoved og hale i min datters skat og årsopgørelse for 2019.
(...)
7. januar 2021 (...)
Kære [person3]
Forholdet fremgår ikke af opgørelserne fra [finans1], fordi værdipapirerne ligger i depot hos [finans2], og må fremgå af deres årsopgørelse, såfremt de har udsendt den på papir, ellers må den være sendt via E-boks.
Jeg har undersøgt sagen nærmere og kan oplyse (...)
8. januar 2021 (...)
Tak for dit svar.
Jeg har fundet skatteindberetningen fra begge banken og håber du kan hjælpe med nogle supplerende spørgsmål:
(...)
3. Det ser ud til at SKAT mangler nogle oplysninger på min datters aktier i [virksomhed1]. Er dette korrekt og i givet fald hvilke?
(...)
8. januar 2021 (...)
Kære [person3]
(...)
Aktiesystemet mangler anskaffelsessum for de i 2019 solgte 620 stk. [virksomhed1] aktier, og for de resterende 1.115 stk., for at kunne opgøre avance/tab.
For 2018 ser der også ud til at mangle oplysninger ved køb/salg af [virksomhed1] aktier, hvorfor jeg vil lave en opgørelse vedr. disse år.
(...)
Jeg vender tilbage vedr. [virksomhed1] aktierne senere.
(...)
11. januar 2021 (...)
Kære [person1],
Tak for din mail; det begynder at give mening for mig 12
Jeg har fundet ud af at jeg kan trække forskellige rapporter i min bank vedrørende afkast m.v. og jeg vedhæfter historisk data for 2018 og 2019 som du måske kan bruge i forhold til [virksomhed1] aktierne.
(...)
13. januar 2021 (...)
Kære [person1],
Nu bliver jeg alligevel i tvivl.
Når jeg går ind på forside af [person2]s årsopgørelse for 2019 fremgår der 9.893 kr. i rubrik 38, og 4.878 kr. i rubrik 61, men når jeg så trykker på "regnemaskinen" kommer nyt billede (sat ind i bunden), som viser en kapitalindkomst i rubrik 38 på 13.046 kr. og ikke andet.
Hvordan hænger det sammen og kan du oplyse præcis hvilke beløb jeg skal anføre i de enkelte rubrikker ud fra den årsopgørelse som jeg sendte tidligere fra [finans1] og [finans2]?
Og skal jeg vente med at godkende 2019 til du har fundet ud af [virksomhed1] aktierne?
BH [person3]
3. februar 2021 (...)
Kære [person1],
Jeg kan ikke se at have modtaget svar på denne henvendelse, og vil meget gerne have det afsluttet?
BH [person3]
21. februar 2021 (...)
Har du set min nedenstående e-mail og hvornår har du tid til at se på sagen igen?
BH [person3]
24. februar 2021 (...)
Hej, [person3]
Jeg har set på sagen, og på grundlag af indberetningerne fra banken og oplysninger i Google vedr. vedtægtsændringer i [virksomhed1], har jeg fundet ud af følgende om [virksomhed2] andelene og [virksomhed1] aktierne:
(...)
Vedrørende [virksomhed1] aktier:
Aktiesystemet mangler oplysninger for 2018 og 2019 for at kunne beregne de korrekte avancer/tab for disse år.
Dette skyldes, at der skal ske en manuel indberetning i tilfælde af, at der er ske ændringer i antal aktier, som følge af ændringer i stykstørrelsen.
Der ser ud til at være anskaffet 102 stk. aktier i 2006 eller 2007, og ifølge opgørelsen fra [finans1] havde de ved udgangen af 2007 en kursværdi på 7.111 kr.
Pr. 1.1 2014 ændres aktiestørrelsen fra 10 kr. til 2,50 kr., hvilket betyder af de 102 aktier ombyttes i forholdet 1:4 til 408 stk.
Pr. 1.1 2008 ændres aktiestørrelsen fra 2,50 kr. til 0,50 kr., hvilket betyder af de 408 aktier ombyttes i forholdet 1:5 til 2.040 stk.
Den 8.5.2018 sælges hele beholdningen på 2.040 stk. til kurs 185,327254, svarende til 378.067 kr., 377.689 kr. efter salgsomkostninger.
Senere den 8.5.2018 købes 1.735 stk. til kurs 188.20, svarende til 326.527 kr., 326.853 kr. inkl. omkostninger.
Beholdningen pr. 31.12.2018 udgjorde 1.735 stk. til kurs 156,60, svarende til 271.701 kr.
I 2019 sælges 620 stk. til kurs 91,95 for 57.009 kr., 56.951 kr. efter salgsomkostninger, således at beholdningen pr. 31.12.2019 udgjorde 1.115 stk. til kurs 111,70, svarende til en kursværdi på 124.545 kr., hvilket fremgår af årsopgørelsen fra [finans1] bank.
De skattemæssige opgørelser for 2018 og 2019 skal derfor være:
2018:
Salg af 2040 stk. til kurs 185,327254: 378,67 kr. - salgsomkostninger | 377.689 kr. |
Oprindelig anskaffelsessum skønnet til kursværdien pr. 31.12.2007 | 7.111 kr. |
Aktieavance til beskatning i 2018 | 370.578 kr. |
2019:
Salg af 620 stk. til kurs 91,95: 57.009 kr. - salgsomkostninger | 56.951 kr. |
Anskaffelsessummen for de 620 stk. opgøres således: 326.853x 620/1735 stk. | 116.800 kr. |
Tab | 59.849 kr. |
2. marts 2021 (...)
Hej [person1],
Tak for overskuelig opstilling.
I forhold til salg og køb samme dag den 8/5 2018 af [virksomhed1] aktier, er der tale om en klar fejl fra min side (det giver jo ikke mening at foretage denne transaktion som giver en høj aktieskat på det meste). Men vil SKAT acceptere, at man betragter denne transaktion som ikke foretaget?
BH [person3]"
Det fremgår af klagen, at der mellem klagerens far og Skattestyrelsen var følgende korrespondance den 3. marts 2021:
"D. 3. Marts 2021 sender [person3] e mail til SKAT, hvor han skriver:
Og som jeg har forsøgt at beskrive i min e-mail i går, var salget af hele [virksomhed1] beholdningen i 2018 en klar fejl fra min siden, men vil SKAT acceptere at der er tale om en fejl, og således betragte den som ikke fortaget?"
Samme dag besvarer SKAT [person3]s mail og skriver bl.a.:
" Jeg undersøger nærmere vedr. aktierne. " "
Af den fremlagte e-mailkorrespondance mellem klagerens far og Skattestyrelsen fremgår endvidere:
"22. marts 2021 (...)
Hej [person3],
Jeg har undersøgt sagen, og har fået at vide, at der skattemæssigt er tale om 2 separate handler, med heraf følgende skattemæssige konsekvenser, hvilket vil sige gevinst i 2018, og tab i 2019.
Jeg sender derfor forslag til ændring af skatteansættelserne for 2018 og 2019, således af der vil blive klageadgang.
22. marts 2021 (...)
Hej [person1],
Tak for info.
Hvordan sender du forslag og hvornår?
BH [person3]"
Den 22. marts 2021 sendte Skattestyrelsen sit forslag om ændring af klagerens skat for 2018 og 2019 til klagerens e-boks. Forslaget indeholdt en talmæssig opgørelse af avance/tab i forbindelse med salg af [virksomhed1]-aktier. Indsigelsesfristen var angivet til den 7. april 2021.
Den 26. april 2021 skrev klagerens far som følger til Skattestyrelsen under henvisning til sin e-mail af 22. marts 2021:
"(...)
26. april 2021 (...)
Hvad er status på nedenstående
BH [person3]
12. maj 2021 (...)
Hej [person3],
Brevet er sendt til [person2]s E-boks den 22.03.2021, da hun den 16.03.2021 automatisk blev tilmeldt E-boks, da hun fyldte 15 år.
12. maj 2021 (...)
Hej [person1],
Jeg prøver desperat at få hendes NEM ID oprettet og jeg skulle havde været på [by1] Rådhus og hente den første adgangskode i går, men pga. COVID19 er hele [by1] lukket minimum de næste 7 dage.
Jeg håber derfor ikke de er noget frister, som skal overholdes.
BH [person3]
24. maj 2021 (...)
Jeg har nu fået adgang til [person2]s e-boks og læst dit brev, og kan se at svarfristen er langt overskredet.
Jeg har brug for at tage fat i en revisor/advokat, og vil høre om du kan give mig en ekstra svarfrist på 2-3 uger?
PS: Det er ret umuligt at finde rundt i det danske skattesystem, og jeg ønsker bare at lave en god opsparing til mine børn og vil ikke snyde nogen. Som jeg tidligere har oplyst, skete salget af alle [virksomhed1] aktierne i 2018 ved en fejl (og de blev derfor købt tilbage samme dag). Jeg har altid haft opfattelsen af at indberetningen til SKAT skete automatisk, og at jeg ikke skulle gøre noget. Har SKAT på noget tidspunkt efter salget i 2018 henvendt sig til mig omkring dette forhold, og oplyst at dette salg udløste et skatteforhold?
BH [person3]
28. maj 2021 (...)
Hej [person3],
Vi kan udsætte fristen til 21. juni 2021.05.28
Skat har ikke henvendt sig for at gøre opmærksom på, at der var et salg der udløser beskatning, da man selv har ansvaret for at selvangive, såfremt aktiesystemet ikke kan beregne fortjenesten automatisk.
28. maj 2021 (...)
Tak [person1],
Jeg er klar over, at det er mit ansvar, men det ændrer jo ikke ved, at det er mega komplekst, og at SKAT er nødt til at hjælpe borgerne med at gøre det forståeligt og nemt at betale den rigtige skat (hvilket jeg i øvrigt også synes du har hjulpet med).
Jeg ved ikke om det er dit kontor, som skal tage sig af det videre forløb, og hvis ikke, skal jeg bede dig sende denne e-mail det rigtige sted hen.
Efter dialog med min revisor [person4] fra Taxcompany, skal jeg hermed meddele, at jeg ikke kan anerkende SKAT's forslag til ændring af skattegrundlaget for min datter [person2] for 2018 og 2019, da der er tale om en fejlagtig handel af hendes aktier i [virksomhed1] fra min side i 2018. Jeg har i det følgende forsøgt at redegøre for sagen.
Hele sagen starter med at SKAT sender et forslag til skatteopgørelsen for 2019 for [person2] ultimo 2020 og jeg indleder i december 2020 en længere dialog med dig for at forstå de forskellige skattesatser og tallene på årsopgørelsen. I den forbindelse kommer det frem, at årsopgørelsen for 2018 heller ikke er på plads og at der mangler nogle købskurser på [virksomhed1] aktierne, som jeg forstår sagen.
Disse fremskaffer jeg, og jeg forsøger i det hele taget at forstå og medvirke til at bringe sagen på plads, hvilket også fremgår af vores e-mailkorrespondance.
I forbindelse med udredningen af sagen konstaterer SKAT, at alle [person2]s [virksomhed1] aktier blev solgt, den 8. maj 2018, hvilket udløser skat af hele gevinsten. Som jeg tidligere har fremført i e-mailkorrespondancen, er der tale om en fejl fra min side, som skyldes, at jeg på dette tidspunkt var meget uerfaren med brug af bankens handelsplatform ([virksomhed1] aktierne har da heller ikke været handlet før af mig siden de blev købt i 2007). Jeg opdagede fejlen med det samme og købte derfor straks aktierne i [virksomhed1] tilbage igen på nær 305 aktier svarende til ca. 50.000 kr., som skulle bruges til noget andet, hvilket er dokumenteret i handelsoversigten fra banken.
Jeg havde (og har fortsat) meget svært ved at overskue de mange skattemæssige regler for de forskellige værdipapirer og konsekvenserne for mine børns årsopgørelse, og jeg regnede ikke med at denne fejl ville få en betydning, idet aktierne blev købt tilbage med det samme. Og hvad skulle argumentet være for at sælge alle aktier og købe dem tilbage igen med det samme?
Jeg synes det er urimeligt, at min datter skal rammes så hårdt pga. en fejl fra min side, som jeg synes er meget åbenlys, og som ikke på nogen måder giver hende en økonomisk gevinst (tværtimod).
Der er flere eksempler på sager, hvor folk bevidst snyder det danske skattesystem og for meget store beløb, og denne sag er lige det modsatte.
Med venlig hilsen
[person3]"
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 370.578 kr. for indkomståret 2018 og nedsat klagerens aktieindkomst med 59.849 kr. for indkomståret 2019.
Afgørelsen indeholder følgende:
"Vi har ændret din skat
Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2018 og 2019 sådan:
2018:
Aktieavance ved salg af 2.040 stk. [virksomhed1] B aktier opgøres således:
Salg af 2.040 stk. kurs 185,327254, svarende til 378.067 kr.
Efter salgsomkostninger netto 377.689 kr.
Anskaffelsessum kan pga. manglende oplysninger
passende ansættes til kursværdien pr. 31.12.2007 - 7.111 kr.
Yderligere aktieindkomst i 2018 + 370.578 kr.
2019:
Tab ved salg af 620 stk. [virksomhed1] B aktier opgøres således:
Solgt 620 stk. til kurs 91,95, svarende til 57.009 kr.
Efter salgsomkostninger netto 56.951 kr.
Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan opgøres således:
Købt 08.02.2018 1.735 stk. kurs 188,20, svarende til 326.527 kr.,
inklusive salgsomkostninger 326.853 kr.
326.853 kr. x 620/1.735 stk. - 116.800 kr.
Aktieindkomsten nedsættes med - 59.849 kr.
Sådan ser du din årsopgørelse
(...)"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. september 2021 udtalt følgende:
"(...)
Sagen er opstået på grund af, at klager for 2018 undlod at reagere på en for lav indkomstansættelse, idet det var åbenbart, at aktieindkomsten ifølge årsopgørelse nr. 1 af 17.12.2019 kun udgjorde 4.271 kr., og derfor ikke kunne omfatte avancen ved salg af de pågældende [virksomhed1] aktier, hverken af salg af hele beholdningen, eller en del heraf.
Årsopgørelsen havde teksten:
Efter skattekontrollovens § 83 kan det være strafbart, hvis du ikke underretter os om en for lav opgørelse af din skattepligtige indkomst eller ejendomsværdiskat, inden fristens udløb.
For 2019 er sagen opstået ved, at Skattestyrelsen den 1. december 2020 på grund af manglende oplysninger fremsendte forslag til skønsmæssig ansættelse baseret på de foreliggende oplysninger.
Når der er tale om en skønsmæssig ansættelser, skal Skattestyrelsen ikke indhente yderligere oplysninger, idet skatteyder selv skal rette/tilføje de manglende oplysninger, hvilket ikke skete.
Skattestyrelsen var derfor berettiget til at genoptage indkomstansættelserne for 2018 og 2019.
Til de fremførte påstande om ugyldighed skal Skattestyrelsen bemærke følgende:
Der er ikke foretaget høring af partsrepræsentant:
Parthøring er foretaget, da der den 22. marts 2021 er sendt forslag til ændring af indkomstansættelserne for 2018 og 2019 til skatteyder og hendes værge, [person5], som er bosiddende på samme adresse som klager, [person2].
Skattestyrelsen kommunikerer siden 1. januar 2021 med personer over 15 år ved via den pågældendes e-boks, idet børn bliver digitalpligtige når de fylder 15 år, og dermed får tildelt deres egen e-boks. Da klager fyldte 15 år den 13. februar 2021, blev hun tilmeldt digital post den 6. marts 2021. Det forslag, der er påklaget; forslag til ændring af indkomstansættelse og afgørelse for 2018 og 2019, derfor sendt til hendes e-boks, med kopi til [person5].
Ifølge Skattestyrelsens instruks om kommunikation med mindreårige, skal kommunikationen med den mindreårige ske både til den mindreårige og til begge forældremyndigshavere, hvilket på grund af Skattestyrelsens system beklageligvis ikke er sket.
[person3] oplyste i mail af 12. maj 2021 af han på grund af COVID19 havde svært ved at få adgang til klagers e-boks, og da han ifølge e-mail af 24. maj 2021 ønskede at være partsrepræsentant, blev indsigelsesfristen efter anmodning fra [person3] forlænget fra 7. april 2021 til 21. juni 2021, idet [person3] ønskede at konsultere en revisor eller advokat.
Da der ikke fremkom indsigelse fra revisor eller advokat, men alene en mail fra [person3], hvori det igen fremførtes, at salget i 2018 var en fejl, sendtes 12. juli 2021 afgørelse i sagen.
Der har således været tale om en høringsfrist fra 22. marts til 12. juli 2021, idet den omstændighed, at [person5] ikke reagerede på Skattestyrelsens forslag af 22. marts 2021 før i maj 2021, ikke kan lægges Skattestyrelsen til last.
Der er i afgørelsen ikke taget stilling til den fremførte indsigelse:
24. februar 2021 fik [person3] tilsendt en mail, hvori han fik oplyst de skattemæssige opgørelser vedrørende aktiesalget, hvoraf det klart fremgik, at Skattestyrelsen betragtede forholdet som to separate handler, med hver sin skattemæssige konsekvens.
Den 2. marts fremsendte [person3] en ny mail, hvori han forklarede, at det var en fejl, at alle aktierne blev solgt den 8. maj 2018, og at det skyldtes en klar fejl fra hans side, hvorfor han ønskede at denne transaktion blev betragtes som ikke foretaget.
Denne indsigelse var således Skattestyrelsen bekendt da der den 22. marts 2021 blev udsendt forslag til ændring af indkomstansættelserne for 2018 og 2019.
Da [person3] ifølge e-mail af 24. maj 2021 ønskede at være partsrepræsentant, blev det oplyst, at han ønskede at konsultere en revisor eller advokat. I denne mail fremførtes igen af salget var en fejl fra hans side, jf. mail fra 2 marts 2021. Den nye mail blev derfor ikke opfattet som en indsigelse, men alene for en anmodning om forlængelse af indsigelsesfristen.
Da der ikke fremkom indsigelse fra revisor eller advokat, men alene en mail fra [person3] fra 28. maj 2021, hvori det igen fremførtes, at salget i 2018 var en fejl, sendtes 12. juli 2021 afgørelse i sagen.
- Officialprincippet er ikke overholdt (klagens side 10):
Klager har haft mulighed for at fremkomme med oplysninger/dokumentation for den faktiske anskaffelsessum på [virksomhed1] aktierne, dels da han modtog Skattestyrelsens mail af 24. februar 2021, dels ved forslagets udsendelse den 22. marts 2021.
Vedrørende eventuelle selskabshændelser eller køb/salg i klagerens ejertid, skal det bemærkes, at der dels foreligger depotoplysninger og køb/salgsoplysninger fra Værdipapircentralen, dels foreligger oplysninger på internettet om ændringerne i [virksomhed1] aktiernes stykstørrelser i klageren ejertid.
Skattestyrelsen har derfor vurderet, at det ikke været nødvendigt at indhente supplerende oplysninger.
- Afgørelsen mangler begrundelse om de faktiske omstændigheder der ligger til grund for afgørelsen:
I mail af 24. februar til [person3] har Skattestyrelsen udførligt redegjort for de faktiske omstændigheder vedrørende ændringerne i stykstørrelser og ændringerne i beholdningerne, samt for de skattemæssige avanceopgørelser.
De faktiske omstændigheder fremgår ligeledes af forslag til indkomstansættelserne for 2018 og 2019, samt af afgørelsen, idet det er anført, at der i 2018 er solgt 2.040 stk. [virksomhed1] aktier for 377.689 kr. med en skattemæssig avance på 370.578 kr., samt at der i 2019 er solgt 620 stk. [virksomhed1] aktier med et skattemæssigt tab på 59.849 kr., samt at gevinst/tab ikke er oplyst overfor Skattestyrelsen.
- Afgørelsen mangler henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen:
Skattestyrelsen vil medgive, at afgørelsen ikke indeholder en direkte lovhenvisning, men det fremgår af teksten, at der er tale om ændringer af aktieindkomsten for de pågældende år, hvilket henviser til Aktieavancebeskatningsloven.
Endvidere har det fremgået af e-mailkorrespondancen, at der udelukkende var tale om klagers udbytter og aktieindkomst, og ikke andre indkomster.
- Afgørelsen mangler begrundelse for det udøvede skøn over aktiernes anskaffelsessum:
Begrundelsen for det udøvede skøn er manglende oplysninger om anskaffelsessummen, i stedet er brugt kursværdien pr. 31.12.2007, denne begrundelse er anført i e-mail af 24. februar 2021 til [person3], som derfor på dette tidspunkt havde mulighed for at fremkomme med den korrekte anskaffelsessum.
Endvidere var der mulighed for at frem komme med den korrekte anskaffelsessum i indsigelsesperioden fra 22. marts til afgørelsen blev udsendelse 12. juli 2021.
Afgørelsen kan jævnfør ovenstående bemærkninger ikke efter Skattestyrelsens opfattelse anses for ugyldig.
Skattestyrelsen skal i øvrigt udtale, at aktieindkomst skal opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og det følger af ligningsvejledningen C.B. 2.1.4.2, at et salg er en aktieafståelse, som medfører opgørelse af gevinst eller tab vedrørende de solgte aktier.
Det forhold at der samme dag er købt et mindre antal tilsvarende aktier, bevirker ikke, at der skattemæssigt er tale om en handel, især ikke, når der som i det foreliggende tilfælde er solgt og købt til forskellige kurser.
At der ifølge det oplyste var tale om en fejl fra klagerens side, ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at der i 2019 har været tale om to selvstændige handler, med heraf følgende skattemæssige konsekvenser.
Det var således ikke muligt at betragte handlen som ikke foretaget, som [person3] anmoder om i mail af 2. marts 2021.
Til de fremkomne oplysninger vedrørende den skattemæssige anskaffelsessum for [virksomhed1] aktierne, skal Skattestyrelsen bemærke, at aktieavancen for 2018 bør nedsættes med den yderligere dokumenterede anskaffelsessum på 9.923 kr. - tidligere 7.111 kr., svarende til 2.812 kr., således at avancen i 2018 nedsættes fra 370.578 kr. til 367.766 kr."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse annulleres som ugyldig.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 315.914 kr., og at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 forhøjes med 113.785 kr.
Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for 2018 nedsættes med et mindre beløb.
Repræsentanten har begrundet påstandene med følgende:
"(...)
SKATs afgørelse af 12. juli 2021 og forslag til afgørelse af 22. marts 2021 er identiske i forhold til beløbsmæssig opgørelse og indhold og lider dermed af samme sagsbehandlingsfejl.
Nærværende sag er opstået ved agterskrivelse af 1. december 2020 for 2019, hvor SKAT foreslår at fastsætte [person2]s skattepligtige indkomst skønsmæssigt på grund af manglende udfyldelse af oplysningsskema, med følgende begrundelse:
Indkomst fra udlandet er skønnet. Vi har taget udgangspunkt i det beløb, som din udenlandske indkomst var på årsopgørelsen for 2018.
De øvrige beløb for 2019 har andre indberettet til Skattestyrelsen. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os på skat.dk/tastselv ? Skatteoplysninger.
SKAT har i det skønsmæssige forslag af 1. december 2020 ikke kommenteret eller taget stilling til salg af [virksomhed1] B-aktier. Et salg som SKAT var vidende om på tidspunktet for forslaget, da oplysningen var indberettet til SKAT tidligere og direkte fremgik af R75-skatteoplysninger samt aktiesystemet.
Se således udklip fra [person2]s R75-skatteoplysning - Aktieoplysninger
(...)
Se oplysning fra SKATs - aktiesystem
(...)
Endvidere fremgik det direkte af de oplysninger SKAT havde til rådighed pr. 1. december 2020, at der havde været et salg af aktier i 2019, hvor SKAT manglede oplysninger for at kunne beregne gevinst/tab. Se således tekst på servicebrev af 15. maj 2020.
(...)
SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse d. 1. december 2020 ud fra oplysningerne fra servicebrevet uden at indkalde oplysninger fra [person2]. Oplysninger der kunne have været nødvendige for at kunne fortage en korrekt skatteansættelse. Ligeledes opfyldte SKAT ikke officialprincippet, da de undlod at tage de tilstrækkelige handlinger, der var nødvendige for at kunne opgøre aktieavancen. SKAT nævnte på intet tidspunkt at [person2] havde solgt aktier og aktiegevinst/tab her fra manglede at blive selvangivet, selvom SKAT var vidende om dette. Det var først da [person2]s far, [person3] d. 8. januar 2021 selv bringer forholdet på banen at SKAT forholder sig til det.
[person2] var på daværende tidspunkt umyndig som 14-årig og var ifølge SKATs egen definition et barn (se Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.9.1 - Definition af børn). Hun havde selvsagt ikke den fornødne indsigt til at forstå de komplicerede skatteregler omkring aktier eller erfaring med selvangivelse/oplysningsskema, selvangivelsesfrister, årsopgørelser m.v. og var derfor afhængig af hjælp fra hendes far; [person3].
SKAT sender forslag af 1. december 2020 med brev til [person2]s hjemmeadresse ifølge folkeregisteret. På adressen bor [person2]s mor, men ikke [person2]s far; [person3] der normalt hjælper hende i økonomiske anliggender.
Såfremt Skattestyrelsen følger de samme retningslinjer, om kommunikation med mindreårige, som Restanceinddrivelsesmyndigheden skulle SKAT ligeledes have haft sendt kopi af forslaget til [person2]s far.
Af Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.1.2.7 Umyndigefremgår det bl.a.:
Udgangspunktet er, at et barn under 15 år ikke er partshabil, og derfor kommunikerer restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke direkte med den mindreårige.
..
Kommunikationen sker derfor til forældremyndighedsindehavere, der er legale repræsentanter for den mindreårige...
I tilfælde hvor forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen, sker kommunikationen med begge forældremyndighedsindehavere. Det gælder også, selvom der modtages en henvendelse fra den ene forældremyndighedsindehaver. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en høring.
[person2]s far; [person3] bliver først inddraget da [person2]s mor oplyser ham om skrivelsen fra SKAT.
D. 18. december 2020 skriver [person3] således mail til SKAT, hvor han bl.a. skriver:
[udeladt, da korrespondancen mellem klagerens far og Skattestyrelsen fremgår af "Faktiske oplysninger" ovenfor]
Eftersom den første kontakt til [person2] - agterskrivelse af 1. december 2020 - blev sendt med brev til [person2]s hjemmeadresse og den efterfølgende korrespondance har været via mail mellem [person2]s far og SKAT, forventede [person2] og hendes far, at de vil modtage forslaget på mail eller brev. De var ikke vidende om eller oplyst om, at forslaget vil blive sendt til [person2]s e-boks, eftersom hun var fyldt 15 år måneden forinden. (fødselsdag d. 13. februar.).
Det skal bemærkes, at SKAT - også i perioden efter hun var fyldt 15 år - udelukkende havde kommunikeret med [person2] på mail, dog via hendes far.
Såfremt SKAT havde fulgt de samme retningslinjer, om kommunikation med mindreårige, som Restanceinddrivelsesmyndigheden skulle SKAT have haft sendt kopi af forslaget til [person2]s far - også selvom hun netop var fyldt 15 år. Der henvises til ovenstående retningslinjer for Restanceinddrivelsesmyndigheden.
(...)
[person3] har igennem hele forløbet repræsenteret [person2] og haft kontakten med SKAT. Retten til partsrepræsentation fremgår af forvaltningslovens § 8. Bestemmelsen finder udelukkende anvendelse i sager, hvor der bliver truffet en afgørelse. Bestemmelsen er dog udtryk for et almindeligt princip om, at man almindeligvis kan lade sig repræsentere eller bistå.
SKAT har på intet tidspunkt stillet tvivl ved om [person3] repræsenteret sin datter [person2] og han har derfor betragtet sig selv som partsrepræsentant.
Det følger af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.4.2.1 - En parts mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af andre
Er en borger eller en virksomhed repræsenteret ved en anden, er Skatteforvaltningen som udgangspunkt forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Ligeledes er Skatteforvaltningen som udgangspunkt berettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder f.eks. om sagens afgørelse, med bindende virkning for parten. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at sende en kopi af en afgørelse og eventuel brevveksling i sagen til parten, medmindre parten frabeder sig dette.
Allerede d. 22. marts - faktisk kun 14 minutter efter SKAT har skrevet til [person3], at de vil sende et forslag til [person2] - spørger [person3] SKAT om hvordan og hvornårforslaget fremsendes. Denne henvendelse bliver først besvaret 12. maj 2021. Som partsrepræsentant i sagen blev [person3] således ikke forelagt forslaget og mistede dermed muligheden for at komme med indsigelser inden for den oprindelig frist, der var angivet til 7. april 2021.
(...)
D. 28. maj 2021, kl. 11:06 -1,5 timer efter SKATs accept af udskydelse af indsigelsesfrist - fremsender [person3] ny mail indeholdende indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse.
D. 12. juli 2021 sender SKAT afgørelse for 2018 og 2019 til [person2]s e-boks. Afgørelsen blev ikke sendt til [person3] som partsrepræsentant. Afgørelsen er en tro kopi af forslaget af 22. marts 2021 og indeholder således hverken kommentarer eller stillingtagen til [person3]s indsigelser fra mail af 24. og 28. maj 2021.
Det følger af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.4.5 - Partshøring
Formålet med høring er at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Tilliden til den offentlige forvaltning antages også at være større, når parten får mulighed for at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Se bemærkninger i pkt. 8d til LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.
Af skatteforvaltningslovens § 20 fremgår det, at agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse.
Høring efter nævnte bestemmelser sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige en begrundelse, henvisning til retsregler og de hovedhensyn, der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se således Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7 - Begrundelse.
I forslaget og efterfølgende afgørelsen har SKAT endvidere foretaget et skøn over aktiernes anskaffelsessum. SKAT skriver således: " Anskaffelsessum kan pga. manglende oplysninger passende ansættes til kursværdien pr. 31.12.2007"
SKAT har således her foretaget et administrativt skøn, der ligeledes er uden begrundelse for det udøvet skøn. Det følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7 Begrundelse, at
Begrundelsen skal derimod tillige angive, hvilke konkrete hovedhensyn der er lagt til grund for den konkrete afgørelse. For eksempel vil det ved fastsættelse af en ejendoms udlejningsværdi ikke være tilstrækkeligt alene at henvise til SL § 4, stk. 1, litra b . Begrundelsen må derimod angive, hvilke hensyn der har ført til afgørelsens resultat.
Er der flere hensyn, der kan tillægges vægt ved udøvelse af skøn, skal det fremgå af begrundelsen, hvis nogle hensyn er tillagt særlig vægt. Det skal også fremgå, hvorfor hensynene er tillagt forskellig værdi.
SKAT har udøvet et skøn over anskaffelsessummen for [virksomhed1] B-aktier. Dette skøn kunne være undgået, såfremt SKAT havde opfyldt officialprincippet. Officialprincippet betyder, at Skatteforvaltningen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold.
[person3] har over flere omgange forklaret SKAT om de faktiske omstændigheder, der lå bag salget af aktier og at der var tale om en klar fejl, da han solgte alle [virksomhed1] B-aktierne. Senest ved mail af 28. maj 2021, hvor han fremsætter en skriftlig indsigelse på mail.
Som det fremgår af praksis, bør Skatteforvaltningen som led i god forvaltningsskik, tage stilling til de væsentligste indsigelser og forholde sig til disse i begrundelsen, således at parten kan anses for at have fået en forklaring på afgørelsen. SKAT har i deres afgørelse ikke forholdt sig til den fremførte indsigelse.
SKATs afgørelse opfylder ikke forvaltningslovens krav til begrundelse. Afgørelsen mangler således begrundelse, henvisning til retsregler og hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det er dermed vores opfattelse, at afgørelsen er ugyldig.
Det følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.3 Sagens oplysning Officialprincippet, at det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at Skatteforvaltningen kan varsle en ansættelsesændring. Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. Skatteforvaltningen skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysninger er korrekte.
SKAT har på intet tidspunkt indhentet de fornødne oplysninger fra [person2] eller hendes repræsentant; [person3]. SKAT har f.eks. ikke spurgt efter:
- den faktiske anskaffelsessum for [virksomhed1] B-aktierne
- eventuelle selskabshændelser for aktierne i [person2]s ejertid
- eventuelle yderligere køb/salg af aktierne, der ikke fremgår af aktiesystemet.
Som følge af manglende overholdelse af officialprincippet i denne sag vil det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift og manglende oplysning om den faktiske anskaffelsessum er af væsentlig betydning for at opgøre den korrekte aktieavance.
Der gælder efter forvaltningsloven en pligt for offentlige myndigheder til at begrunde deres afgørelser, når de meddeles skriftligt (den såkaldte begrundelsespligt), heri ligger også et krav om at angive hvilke retsregler og hvilke faktiske omstændigheder en afgørelses resultat støttes på. Det følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7 Begrundelse.
Begrundelsespligten gælder, når Skatteforvaltningen træffer forvaltningsretlige afgørelser. Dette følger af forvaltningslovens §§ 1 og 22.
En begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har. Begrundelsens skal derfor være dækkende og korrekt.
Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er saglig og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe parten til bedre at forstå afgørelsen og kan have betydning for partens accept af afgørelsen og tilliden til myndigheden. Endelig giver begrundelsen parten et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene.
Se FOB2020.27 , FOB2020.28 og FOB2020.40 , s. 33 ff i Betænkning om begrundelse af forvaltningsafgørelser og administrativ rekurs m.v. (nr. 657/1972) og pkt. 8 og bemærkninger til kapitel 6 i LLF nr. 4 af 2. Oktober 1985 .
FVL bestemmelser om begrundelse er mindstekrav til en begrundelses indhold. Hvis der er bestemmelser i andre love, som stiller mere omfattende krav til begrundelse, så er det de krav, der skal opfyldes. Se FVL § 36 .
SFL gælder for Skatteforvaltningens udøvelse af forvaltning på Skatteforvaltningens område. Der er ikke anført særlige regler om begrundelse i SFL , og det er derfor FVL bestemmelser om begrundelse, der skal anvendes ved Skatteforvaltningens afgørelser. Se SFL § 20, stk. 1 og FVL kap. 6 .
...
For så vidt angår kravet til sagsfremstilling i SFL § 19 og SFL § 20 om forslag til afgørelse henvises til afsnit A.A.7.4.5 .
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde følgende:
| · | Henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 1, 1. pkt . |
| · | De hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn. Se FVL § 24, stk. 1, 2. pkt. |
| · | Om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 2 . |
En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen efter omstændighederne både kompetencemæssigt, processuelt og materielt. Henvisningen skal ske på en klar og specifik måde, så bestemmelserne uden videre kan identificeres af borgeren/virksomheden, dvs. der skal henvises til titlen på lov eller bekendtgørelse, samt relevant paragraf, stk., litra, nummer, osv.
Begrundelsen skal kun indeholde en redegørelse af sagens faktum, hvis det vurderes at være "fornødent". Redegørelsen skal i så fald være kort og kun vedrøre de faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning i afgørelsen.
Ifølge forarbejdernes bemærkninger til forvaltningslovens § 24, stk. 2, må vurderingen af, hvorvidt en redegørelse af myndighedernes opfattelse af sagens faktiske omstændigheder er fornøden, bero på en konkret vurdering.
Vurderingen vil blandt andet bero på,
| · | om de faktiske omstændigheder er omtvistet eller uklare, og |
| · | om hvorvidt parten må antages i forvejen at være bekendt med de faktiske omstændigheder der lægger til grund for afgørelsen... |
Begrundelseskravet anses for en garantiforskrift. Manglende eller mangelfuld begrundelse kan medføre, at afgørelsen er ugyldig. Hvis manglen - konkret vurderet - er mindre væsentlig, kan der efter omstændighederne være tale om, at manglen afhjælpes med en korrekt begrundelse i rekursinstansen, så afgørelsen ikke bliver ugyldig.
Det er vores opfattelse, at afgørelsen er ugyldig, da
| - | der ikke er foretaget høring af partsrepræsentant, |
| - | der i afgørelsen ikke er taget stilling til den fremførte indsigelse, |
| - | officialprincippet ikke er overholdt, |
| - | afgørelsen mangler begrundelse om de faktiske omstændigheder der ligger til grund for afgørelsen, |
| - | afgørelsen mangler henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen, |
| - | afgørelsen mangler begrundelse for det udøvet skøn over aktiernes anskaffelsessum. |
Subsidiært gøres det gældende, at der skattemæssigt skal ses bort fra det fejlagtige aktiesalg af 1.735 stk. og det efterfølgende tilbagekøb af [virksomhed1]-aktier og aktieavancerne på baggrund heraf skal korrigeres.
Vi gør hermed gældende at aktieavancerne skal opgøres således:
Dato | Hændelse | Stk. | Kurs | Kursværdi | Handels-omk. | Kursværdi i alt | Gevinst |
03-09-2007 | Køb | 102 | 97 | 9.894,00 | 29 | 9.923,00 | |
18-12-2014 | Split 4:1 | 408 | 9.923,00 | ||||
18-12-2017 | Split 5:1 | 2.040 | 9.923,00 | ||||
14-05-2018 | Salg | -305 | 185,33 | -56.525,65 | 378,07 | -56.147,58 | 54.663,99 |
1.735 | 8.439,41 | ||||||
24-06-2019 | Salg | -620 | 91,95 | -57.009,00 | 57,01 | -56.951,99 | 53.936,18 |
1.115 | 5.423,60 |
Det er vores helt klare opfattelse, at der var tale om en fejl fra [person2]s fars side, da han solgte alle [person2]s [virksomhed1] B-aktier i 2018. Årsagen til det fejlagtige salg var bl.a. at [person3] på daværende tidspunkt var meget uerfaren med brug af bankens handelsplatform, hvorfor han kom til at sælge alle 2.040 stk. aktier i stedet for kun de 305 stk. som det var hensigten.
[person3] opdagede fejlen med det samme og købte derfor straks aktierne i [virksomhed1] tilbage igen, dog på nær de 305 aktier som hele tiden var hensigten af sælge. Dette er dokumenteret ved nedenstående udklip, der viser at [person3] både solgte og efterfølgende købte [virksomhed1] B-aktierne på samme tidspunkt.
(...)
I gældende skattepraksis er der eksempler på, at hvis salg og tilbagekøb af de samme aktier finder sted samme dag, anses transaktionen for ikke at have fundet sted. Er der derimod gået nogle dage imellem salget og tilbagekøbet, vil der blive lagt afgørende vægt på, om der i mellemtiden har været en reel risiko for kursudsving.
I praksis er der særligt lagt vægt på om:
| · | transaktionen har overvejende være båret af et ønske om at udskyde skatten. |
| · | transaktionen utvivlsomt har haft haft utilsigtede konsekvenser. |
| · | transaktionen har været oplyst for skattemyndighederne. |
| · | de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. |
Det er uomtvisteligt, at hverken [person2] eller hendes far; [person3] har haft et ønske om at sælge hele [person2]s aktiebeholdning af [virksomhed1] B-aktier, men kun de 305 stk., hvorfor transaktionen, og den efterfølgende aktieindkomstskat, helt klart har haft utilsigtede økonomiske konsekvenser. [person3] reparerede selv sin fejl ved med det samme at tilbagekøbe de for meget solgte aktier. Det viser med al tydelighed, at [person3] har handlet i god tro og med den overbevisning, at fejlen var rettet. [person3] overvejede på intet tidspunkt, at SKAT ikke vil acceptere og godkende, at han havde repareret fejlen, da aktiebeholdning efter tilbagekøbet netop var det tiltænkte antal.
Det er derfor vores opfattelse, at SKAT skal se bort fra det fejlagtige salg og efterfølgende tilbagekøb af 1.735 stk. [virksomhed1] B-aktier.
Mere Subsidiært gøres det gældende at aktieavancen for 2018 er opgjort på et forkert grundlag, da den anvendte skønsmæssige anskaffelsessum er forkert.
[person2] anskaffede 102 stk. [virksomhed1] B-aktier d. 3. september 2007 for 9.923 kr. inkl. handelsomkostninger.
(...)
Aktieavancen for 2018 kan derfor opgøres til 367.766 kr.:
Dato | Hændelse | Stk. | Kurs | Kursværdi | Handels-omk. | Kursværdi i alt | Gevinst |
03-09-2007 | Køb | 102 | 97 | 9.894,00 | 29 | 9.923,00 | |
18-12-2014 | Split 4:1 | 408 | 9.923,00 | ||||
18-12-2017 | Split 5:1 | 2.040 | 9.923,00 | ||||
14-05-2018 | Salg | -2.040 | 185,33 | 378.073,20 | 378,07 | -377.689,53 | -367.766,53 |
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om der kan ses bort fra det foretagne salg af 1.735 stk. [virksomhed1]-aktier den 14. maj 2018. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsens skønsmæssige anskaffelsessum skal erstattes med den af klageren fremlagte anskaffelsessum.
Endelig skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres som ugyldig grundet væsentlige mangler.
Retsgrundlaget
Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.
Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster, jf. dog aktieavancebeskatningslovens § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter og gevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 19 B, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter og gevinster, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1.
Gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 anses for at være aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.
Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1.
Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Hvor der er tale om et aktiesalg med tilbagekøb af aktierne efter en kort periode, behandles salget som en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt der må anses for at have foreligget en reel kursrisiko mellem salget og tilbagekøbet. Der kan normalt anses for at have foreligget en reel kursrisiko, hvis salget er sket ad normale kanaler, dvs. bank eller børsmægler. Er kravet om reel kursrisiko m.m. ikke opfyldt, betragtes salget i forhold til aktieavancebeskatningsloven som om, det ikke har fundet sted. Dette fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30 i LFF 2005-11-16 nr. 78, Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. aktieavancebeskatningslovens § 23.
Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. Af § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.
Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.
Det fremgår af retspraksis, at mangler kan afhjælpes af en rekursinstans, jf. bl.a. Højesterets dom af 17. januar 2002, offentliggjort i SKM2002.149.HR, hvor Højesteret fandt, at de mangler med hensyn til begrundelse, der var i de administrative afgørelser, ikke kunne medføre, at afgørelserne var ugyldige. Af Østre Landsrets dom i samme sag, offentliggjort i SKM2001.59.ØLR, udtalte Østre Landsret, at de fejl ved begrundelsen i regionens afgørelse, der var påpeget af sagsøgte (Told- og Skattestyrelsen) i redegørelsen for afgørelsen, fandtes at være afhjulpet ved den supplerende begrundelse i sagsøgtes afgørelse. Herefter, og da der måtte gives sagsøgte medhold i, at sagsøgte som rekursinstans var berettiget hertil, blev sagsøgte frifundet.
I SKM2007.631.BR fandt byretten, at Skattestyrelsens afgørelse var mangelfuldt begrundet, idet den ikke angav hovedhensynene for den skønsmæssige afgørelse, men manglen havde ikke haft betydning for afgørelsens materielle rigtighed, og den var derfor ikke konkret væsentlig. Manglen var efterfølgende blevet afhjulpet af ankenævn og Landsskatteretten, og det var de berettigede til som rekursinstanser.
I SKM2015.37.BR fandt byretten, at de faktiske omstændigheder, som gav anledning til suspensionen af fristen, fremgik af beskrivelsen af de faktiske omstændigheder og begrundelsen. Byretten fandt endvidere, at Skattestyrelses afgørelse materielt var korrekt. Herefter kunne det forhold, at hjemlen for suspensionen ikke var udtrykkeligt nævnt i afgørelsen, ikke anses så væsentlig, at det kunne føre til, at afgørelsen var ugyldig.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ad den subsidiære påstand: der skal ses bort fra det fejlagtige aktiesalg af 1.735 stk. [virksomhed1]-aktier
Landsskatteretten lægger til grund, at klageren anskaffede 102 stk. aktier i [virksomhed1] A/S den 3. september 2007 til kurs 97,00, svarende til en anskaffelsessum på 9.923 kr. inkl. kurtage.
Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at der er sket aktiesplit ad flere omgange, således at klagerens beholdning af aktier i [virksomhed1] A/S i 2018 udgjorde 2.040 stk.
Endelig lægger Landsskatteretten til grund, at klagerens far foretog følgende afståelser/anskaffelser af aktier i [virksomhed1] A/S på klagerens vegne:
| - | 8. maj 2018: Afståelse af 2.040 stk. aktier |
| - | 8. maj 2018: Anskaffelse af 1.735 stk. aktier |
| - | 24. juni 2019: Afståelse af 620 stk. aktier |
Landsskatteretten finder, at salget af de 2.040 stk. aktier den 8. maj 2018 skal anses for at være en afståelse. Dette begrundes med, at der forelå en reel kursrisiko mellem salget og tilbagekøbet, selvom transaktionerne fandt sted samme dag. At der forelå en reel kursrisiko, understøttes endvidere af, at salget skete gennem en bank, jf. bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30. Risikoen blev endvidere realiseret, idet klageren måtte betale 2,87 kr. mere pr. aktie ved genanskaffelsen. Den opståede avance er dermed skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.
Ad den mere subsidiære påstand: aktieavancen for 2018 er opgjort på et forkert grundlag
Landsskatteretten finder, at klagerens anskaffelsessum for de 2.040 stk. aktier skal forhøjes til 9.923 kr., idet klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for anskaffelsessummen. Skattestyrelsen har den 23. september 2021 tiltrådt dette.
På baggrund heraf opgøres klagerens aktieavance for indkomståret 2018 til 367.766 kr. (Afståelsessum: 377.689 kr. fratrukket anskaffelsessum: 9.923 = 367.766 kr.), mens klagerens tab for indkomståret 2019 opgøres til 59.849 kr. (afståelsessum: 56.951 kr. fratrukket anskaffelsessum: 116.800 kr. = -59.849 kr.)
Ad den principale påstand: Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er ugyldig.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse er mangelfuld, idet afgørelsen ikke indeholder en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og idet afgørelsen ikke tager stilling til partsanbringender. Landsskatteretten finder dog, at manglerne ikke kan anses for at have haft betydning for afgørelsens materielle indhold, idet der er hjemmel til ansættelsesændringerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 12 og 14, jf. SKM2002.149.HR (SKM2001.59.ØLR) og SKM2015.37.BR. Ligeledes afhjælpes manglerne i denne afgørelse fra Landsskatteretten. Manglerne er derfor ikke konkret væsentlige.
Landsskatteretten finder, at afgørelsen ikke er behæftet med andre mangler. Herunder anses der at være sket behørig partshøring, idet klagerens far fik mulighed for at kommentere på afgørelsesgrundlaget i perioden 28. maj 2021 - 21. juni 2021. Desuden indeholder Skattestyrelsens afgørelse de fornødne faktiske oplysninger til brug for beregningen af avancen/tabet.
På baggrund af ovenstående nedsættes Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 til 367.766 kr., mens afgørelsen for indkomståret 2019 stadfæstes.