|
|
Kendelse af 04-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-04-2024
Journalnr. 21-0076368
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark for indkomståret 2017, og at klageren ikke er dobbeltdomicileret.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er dansk statsborger og blev den 1. januar 1988 registreret som udrejst af Danmark, hvilket fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).
Klageren har oplyst, at han siden udrejsen har boet i Holland og har drevet virksomhed der. Dette fremgår af Skattestyrelsens telefonnotat af 6. december 2019.
Klageren blev den 23. september 2013 registreret i CPR som tilflyttet til Danmark med adresse på [adresse1], [by1], der er ejet af klageren.
Klageren var i indkomståret 2017 desuden ejer af tre ejendomme i [by2], Holland, med adresserne [adresse2], [adresse3] og [adresse4]. [adresse2] tjente som bolig for klageren, mens [adresse3] var udlejet, og [adresse4] blev anvendt i klagerens restaurationsvirksomhed ”[virksomhed1]”.
Klageren sendte den 1. juli 2014 følgende e-mail til Skattestyrelsen:
” Emne: Skat | Ændringer til årsopgørelse (2013, 2012 og 2011) genoptagelse | Hvis du driver (har drevet) selvstændig virksomhed Telefon: [...]
E-mail: [...@...dk]
Vedhæftet er udvidet selvangivelse for 2013 inkl. selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst og ejendomsskema. Jeg indsender det denne vej, da jeg er registreret til begrænset skattepligtig, men er blevet fuldt skattepligtig i indkomståret og har udenlandsk indkomst som jeg ikke kan indberette via tastselv. ”
Klageren sendte den 23. januar 2020 en e-mail til Skattestyrelsen, hvoraf fremgår:
”Hej [person1].
Jeg i gennemsnit per måned 12 dage i Holland og 18 dage i Danmark.
Der kommer så nogle dage til hvert år, tilbragt i andre lande, ferie og eller forretning og de kommer mest til på bekostning af danske dage.
I 2016 tror jeg at jeg var i Danmark 171 dage og i Holland 144 dage og resten andet sted.
Det er meget svært at få nøjagtigt styr på, da jeg altid efterlader et bankpas med penge på hjemme hos datteren når jeg tager nogen steder og det er ikke altid det samme pas. Så banken er ikke let.
Så er der fly billetter\ bil diesel, det er lidt bedre, men der flyver jeg også nogle gange ud på en billet og hjem på en anden.
Alt i alt tegner der sig et billede af mere tid i Danmark end i Holland.
Årene efter tror jeg ikke afviger meget fra 2016.
Jeg ville selv syntes det ville være godt at få klaring på dette, da jeg nu bliver ramt fra både Danmark og Holland.
Min hollandske revisor mener det er Holland der er nummer et, min danske at det er Danmark, så det var måske godt at få klaring på det her.
Det håber jeg du kan klare:).
Pengene er tjent i Holland, jeg har bolig og fast ejendom begge steder, familie begge steder og opholder mig mere i Danmark 171 dage end i Holland 144 dage ”
Klageren har den 16. september 2020 sendt en e-mail til Skattestyrelsen, hvoraf fremgår:
”Så er der kommet svar fra Holland, de går akkord med dansk skattepligt.
Min revisor dernede har lavet de hollandske papirer om så det passer til at være udlænding der.
Efter 35 år der er det med lidt blandede følelser.
Dette kom altsammen lidt bag på mig og idet det er med tilbage virkende kraft bekymrer det mig om jeg nu ikke bliver forfordelt.
Transport til og fra holland f.eks kan jeg ikke finde priser på, kun afgange. Så hvordan kan det opgøres på en ærlig måde tilbage virkende i 4 år ?
Min 6 år gamle passat - bil - blev indført og fik danske plader på til en pris af 226.000,- dkr., der er jo også andre boller på suppen hvis man bliver meldt ind på vanlig vis og bringer sin udenlandske bil med sig.
Og jeg har jo ikke meget forstand på denne slags ting så det bekymrer mig lidt om jeg ikke taber på alle områder her ...
Jeg har sat [person2] på denne mail også, det er min danske revisor. Hun har mere forstand på disse ting end mig og jeg håber at i to kan finde ud af strikke dette sammen så det bliver fair for alle parter. ”
Klageren har fremlagt en opgørelse over opholdsdage i 2016. Af opgørelsen fremgår, at klageren var i Danmark i følgende perioder:
Periode | Antal dage i Danmark |
1. januar 2016 – 3. januar 2016 | 3 dage |
5. februar 2016 – 15. februar 2016 | 11 dage |
20. marts 2016 – 10. april 2016 | 22 dage |
25. april 2016 – 1. maj 2016 | 7 dage |
16. juni 2016 – 5. juli 2016 | 20 dage |
4. august 2016 – 28. august 2016 | 25 dage |
5. september 2016 – 14. oktober 2016 | 40 dage |
8. november 2016 – 4. december 2016 | 27 dage |
8. december 2016 – 16. december 2016 | 9 dage |
19. december – 31. december 2016 | 13 dage |
177 dage |
Klageren har herudover fremlagt en opgørelse over opholdsdage i 2017. Af opgørelsen fremgår, at klageren var i Danmark i følgende perioder:
Periode | Antal dage i Danmark |
1. januar 2017 – 8. januar 2017 | 8 dage |
16. januar 2017 – 29. januar 2017 | 14 dage |
9. marts 2017 – 2. april 2017 | 25 dage |
9. april 2017 – 30. april 2017 | 22 dage |
7. maj 2017 – 18. maj 2017 | 12 dage |
21. juli 2017 – 1- juli 2017 | 11 dage |
5. juli 2017 – 13. juli 2017 | 9 dage |
7. august 2017 – 22. august 2017 | 16 dage |
24. september 2017 – 28. september 2017 | 5 dage |
3. november 2017 – 18. december 2017 | 46 dage |
168 dage |
Klagerens repræsentant har i brev af 6. oktober 2021 oplyst, at klageren tog ophold i Danmark i 2015.
Skattestyrelsen har til sagen oversendt kopi af klagerens hollandske selvangivelse for 2017.
Af klagerens hollandske selvangivelse for 2017 fremgår, at klagerens revisor har angivet ”Denmark” under punktet ”In which countries outside the Netherlands did [person3] live in 2017”. Videre fremgår ”[person3] will not be treated as a qualifying taxpayer.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig i Danmark i indkomståret 2017, og at klageren ikke er dobbeltdomicileret.
Som begrundelse herfor fremgår:
”Vi har ændret din skat
Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2017-2018 sådan:
Skattestyrelsen har 20. maj 2021 modtaget din advokats bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 22. april 2021.
Der er enighed om, at indkomståret 2016 ikke kan genoptages jf. SFL § 26.
Din advokat anfører, at forslaget for så vidt angår indkomståret 2017 er forældet. Han bemærker tillige, at såfremt forslaget er baseret på din henvendelse, ønsker I at tilbagekalde denne anmodning.
Skattestyrelsen skal hertil oplyse, at forslaget er udsendt digitalt til dig den 22. april 2021. Forslaget er således udsendt rettidigt jf. SFL § 26, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget er baseret på oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med Skattestyrelsens oplysning af sagen. Skattestyrelsen vurderer derfor ikke, at der er grundlag for at tilbagekalde forslaget for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen kan ikke imødekomme din advokats henstilling om, at der udsendes et nyt forslag alene vedrørende 2018.
Afgørelsen fremsendes derfor i overensstemmelse med forslaget.
Oplysning af sagen:
Du ses tilflyttet [adresse1], [by1] den 23. september 2013.
Du indtræder herefter i fuld skattepligt til Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 da du har rådighed over en helårsbolig hvor du tager ophold. For indkomstårene 2013-2016 oplyser du om dine udenlandske forhold i overensstemmelse hermed.
Den 28. juni 2019 beder du om en genoptagelse af din årsopgørelse for 2017. Du skriver i bemærkningerne "Vi har først fået opgørelse af skattepligtig indkomst fra Holland i 2019. ". Skattestyrelsen indkalder i den forbindelse en kopi af din hollandske årsopgørelse. Du fremsender den 27. november 2019 kopi af oplysningsskema/regnskab udarbejdet af din hollandske rådgiver til de hollandske skattemyndigheder for indkomståret 2017. Af denne ses det at du til Holland har oplyst omkring dine danske forhold.
Skattestyrelsen retter derfor henvendelse til dig den 2. december 2019 så en eventuel dobbeltbeskatningssituation kan undgås. Vi er herefter i telefonisk dialog og den 26. marts 2020 fremsender du kopi af nye oplysningsskemaer/regnskaber udarbejdet af din hollandske rådgiver til de hollandske skattemyndigheder for indkomstårene 2017 til 2018, der nu alene indeholder dine hollandske forhold.
Vi har herefter korrespondance i forhold til renteudgifter i Holland samt klassificering af dine ejendomme i Holland.
Den 16. september 2020 fremsender du en mail hvori du skriver at Holland "går akkord med dansk skattepligt". Dette bekræftes samtidigt af videresendt mail fra din rådgiver i Holland der ligeledes skriver at du anses som "ikke-hjemmehørende" i Holland.
Da du ud fra de fremsendte oplysninger ikke anses for omfattet af fuld skattepligtig til Holland skal der ikke tages stilling til skattemæssigt hjemsted, jf. artikel 4, stk.2 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Holland.
(...)
Hollandske ejendomme
[adresse2]
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er den laveste værdi af:
1) Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, der beregnes til 2.650.000 kr.
2) Ejendomsværdien pr. 1. januar 200 I med tillæg af 5 %, der beregnes til 2.050.000 kr.
3) Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, der beregnes til 2.050.000 kr.
Beregningen er foretaget ud fra den fra Holland fremsendte skatteopgørelse for indkomståret 2017 på 393,000 Euro
[adresse3]
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er den laveste værdi af:
1) Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, der beregnes til 1.550.000 kr.
2) Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %, der beregnes til 1.200.000 kr.
3) Ejendomsværdien pr. I. januar 2002, der beregnes til 1.200.000 kr.
Beregningen er foretaget ud fra den fra Holland fremsendte skatteopgørelse for indkomståret 2017 på 234.050 Euro
Det er oplyst at ejendommen er udlejet og der bliver derfor ikke beregnet ejendomsværdiskat af denne ejendom.
[adresse4]
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er den laveste værdi af:
I) Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, der beregnes til 830.000 kr.
2) Ejendomsværdien pr. 1. januar 200 I med tillæg af 5 %, der beregnes til 660.000 kr.
3) Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, der beregnes til 660.000 kr.
Beregningen er foretaget ud fra den fra Holland fremsendte skatteopgørelse for indkomståret 20I7 på 124,000 Euro
Det oplyses at ejendommen indgår i virksomheden og der beregnes derfor ikke ejendomsværdiskat af denne ejendom.
De oplyste udenlandske indkomster er omregnet ud fra de fremsendte oplysningsskema/regnskab udarbejdet af din hollandske rådgiver.
Der er ved beregningerne benyttet nationalbankens gennemsnitskurs for indkomstårene.
2017: 7,438602
2018: 7,453166”
Skattestyrelsen har den 15. september 2021 afgivet følgende udtalelse til klagen:
”Vi ønsker at præcisere at sagen alene omhandler indkomstårene 2017 og 2018. Se forslag af 22.
april 2021, hvor det fremgår at indkomståret 2016 er forældet.
Vi ønsker at præcisere at klager har været omfattet af fuld skattepligt til Danmark, jf. Kildeskattelovens §1, stk. 1, nr. 1 siden indrejsen 23. september 2013. Klager har oplyst i overensstemmelse hermed.
I bedes være opmærksom på at der den 22. april 2021 er udsendt et nyere forslag, end det som repræsentanten argumenter imod, hvor der ikke er taget stilling til skattemæssigt hjemsted jf. artikel 4, stk. 2, da der ikke er dokumenteret fuld skattepligt til Holland.
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Der er fremsendt oversigt over opholdsdage i henholdsvis Danmark og Holland/andre lande for indkomståret 2017. Da vi ikke mener at sagen skal afgøres efter artikel 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland, skal oversigt over opholdsdagene ikke lægges til grund for afgørelsen. Der er ikke dokumenteret fuld skattepligt til Holland.
(...)”
Skattestyrelsen har den 18. april 2023 afgivet følgende supplerende udtalelse:
”Skattestyrelsen er uforstående over for rådgivers bemærkning om at sagen alene omhandler ind komståret 2017, da vi på baggrund af fremsendt materiale vurderede at indkomståret 2017 og 2018 skulle behandles. Indkomståret 2016 kunne ikke genoptages på grund af skatteforvaltningslovens §26. Indkomståret 2016 blev derfor udeladt af nærværende sag.
Da nærværende sag alene vedrører indkomståret 2017 og 2018, finder Skattestyrelsen at det er uden betydning om den fulde skattepligt er indtrådt i 2013 eller 2015. Skattestyrelsen fastholder dog, at skatteyder indtræder i fuld skattepligt til Danmark den 23. september 2013, hvor han ses at have rådighed over en helårsbolig og hvor det er oplyst at han tager ophold. Dette understøttes af folkeregisterregistreringen af den 24. september 2013 samt modtaget besked fra den 1. juli 2014 i forbindelse med fremsendte oplysningsskemaer for indkomståret 2013. Her oplyses det at skatte yders skattepligt ændres fra begrænset skattepligt til fuld skattepligt i indkomståret 2013.
Se kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og kildeskattelovens § 7”
Skattestyrelsen har den 8. september 2023 indsendt følgende supplerende udtalelse:
”(...)
Skattestyrelsen har anført i afgørelse af 26. maj 2021 at skatteyders fulde skattepligt til Danmark indtræder 23. september 2013, hvor han tilflytter og tager ophold. Se kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. samt § 7, stk. 1. Skattestyder oplyser i overensstemmelse hermed den udenlandske indkomst. Der har ikke tidligere være anmodning om ændring af skattepligt eller spørgsmål til skattepligtens indtræden. Skatteyders tidligere rådgiver har som fremsendt anført, at den fulde skattepligt er indtrådt for indkomståret 2013.
At rådgiver nu skriver, at der har været tale om en fejloplysning og mener at skattepligten indtræder i 2018 i stedet for 2015, ændrer derfor ikke den tidligere afgørelse, da det i denne, er vurderet at dem fulde skattepligt er indtrådt tidligere.
(...)”
Skattestyrelsen har den 25. september 2023 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”(...)
Følgende er indstillet:
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling af 12. september 2023 og tiltræder den som helhed.
Faktiske forhold
Klageren er dansk statsborger og blev den 1. januar 1998 registreret som udrejst af Danmark, hvilket fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).
Klageren blev den 23. september 2013 registreret i CPR som tilflyttet til Danmark med adresse på [adresse1], [by1], der er ejet af klageren.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 26. maj 2021 om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark for indkomståret 2017 og at klageren ikke er dobbeltdomicilieret.
Materielt
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Holland i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen fastholder, at klageren indtræder i fuld skattepligt til Danmark den 23. september 2013, hvor han blev registreret i CPR som tilflyttet [adresse1], [by1] og anses for at have rådighed over en helårsbolig i hele indkomståret 2017 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1.
Ovenstående anførte understøttes desuden af e-mail fra den 1. juli 2014 i forbindelse med fremsendte oplysningsskemaer for indkomståret 2013. Her oplyses det, at klagerens skattepligt ændres fra begrænset skattepligt til fuld skattepligt i indkomståret 2013.
Klagerens repræsentant har den 6. oktober 2021 oplyst, at klageren først skal anses for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i indkomståret 2015, hvor klageren opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage.
Den 1. september 2023 oplyste repræsentanten, at der er tale om en fejloplysning vedrørende indtræden af den fulde skattepligt i indkomståret 2015. Her skulle have stået 2018.
Skattestyrelsen fastholder, at ud fra de fremsendte oplysninger fremgår det ikke, at klageren skulle være blevet skattepligtig til Holland eller at klageren faktisk har betalt skat til Holland i indkomståret 2017. Ligeledes har klageren heller ikke fremlagt en skattepligtsattest.
Skattestyrelsen finder derfor, at der ikke er tale om dobbeltdomicil, hvorfor der ikke skal tages stilling til skattemæssigt hjemsted, jf. artikel 4, stk. 1 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Holland.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Holland i indkomståret 2017.
Til støtte herfor er anført:
”
(...)
Sagsfremstilling:
Nærværende sag er koncentreret om, hvorvidt klager, [person3], er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017.
Det er klagers opfattelse, at klager ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017.
Sagens faktiske omstændigheder er følgende:
Den 16. marts 2021 fremsender Skattestyrelsen forslag til ændring af klagers indkomstopgørelse for indkomstårene 2016-2018. Forslaget fremlægges som bilag 2.
Følgende fremgår af forslaget:
'Vi anses for fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens if. 1, stk. 1, nr. 1. Fra og med indkomståret 2016 anses du for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Nederlandenes artikel 4'
Den 19. april 2021 fremsendtes på vegne af klager bemærkninger til det fremsendte forslag til ændring af klagers skatteansættelse. Bemærkninger fremlægges som bilag 3.
På baggrund af de fremsendte bemærkninger, herunder indsigelser mod at Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage klagers skatteansættelse for indkomståret 2016, fremsendte Skattestyrelsen den 22. april 2021 et nyt forslag til ændring af klagers skatteansættelse. Det nye forslag omhandlede alene genoptagelse af indkomstårene 2017 og 2018. Det nye forslag fremlægges som bilag 4.
Den 26. maj 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse i sagen, jf. bilag 1.
Anbringender
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at klager ikke skal anses for skattemæssigt hjemhørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Nederlandene - artikel 4.
Klager har - udover at have en bolig til rådighed i Danmark - også en bolig til rådighed i Holland på adressen [adresse2] i [by2]. Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2 fremgår, at i tilfælde hvor en fysisk person er hjemhørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemhørende i det land, hvor vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2 fortolkes i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Det følger af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 4, at når en fysisk person har fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, beskæftigelse, politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, forretningssted - forstået som det sted, hvor vedkommende administrerer sine aktiver osv.
Klager har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Holland, herunder i de omhandlede indkomstår, idet klager driver såvel restaurationsvirksomhed som udlejningsvirksomhed i Holland. Klagers økonomiske interesser taler dermed for, at klager skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Holland.
Samtidig har klager stærke personlige interesser i Holland, hvor både dennes søster og nevøer bor, og hvor klager regelmæssigt rejser hjem til. Ligeledes har klagers datter boet hos klager i Holland, og har arbejdet på klagers restauration i Holland, [virksomhed1]. Klagers datter betalte skat til Holland.
Klager opholder sig sædvanligvis i Holland. Det gøres således gældende, at klager ikke har taget ophold i Danmark, jf. Kildeskattelovens § 7.
Som bilag 5 fremlægges opgørelse over ophold i henholdsvis Danmark og Holland udarbejdet på baggrund af min klagers boardingpas samt kontoudtog for 2017.
At klager skal anses for skattemæssigt hjemhørende i Holland, er desuden i overensstemmelse med landsrettens seneste afgørelser fra den 4. februar 2021 (j.nr. [sag1] og j.nr. [sag2]). Begge afgørelser tillægger de økonomiske forbindelser størst betydning.
Sammenfattende gøres det gældende, at klager ikke er skattemæssigt hjemhørende i Danmark i indkomståret 2017, men derimod skattemæssigt hjemhørende i Holland i det pågældende indkomstår.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 6. oktober 2021 indsendt følgende supplerende bemærkninger:
”I tilknytning til Skatteankestyrelsens brev af den 15. september 2021 skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Skattestyrelsens brev af samme dato.
Indledningsvis skal det præciseres, at sagen alene omhandler indkomståret 2017 og således IKKE som anført af Skattestyrelsen indkomstårene 2017 og 2018.
Den indgivne klage er alene koncentreret om indkomståret 2017.
Af Skattestyrelsens brev fremgår desuden, at klager har været omfattet af fuld skattepligt til Danmark siden 2013. Dette er IKKE korrekt, idet klager ikke på noget tidspunkt har taget ophold i Danmark. Dette sker først i indkomståret 2015, hvor klager opholder sig i Danmark i mere end 180 dage.
Som bilag 6 vedlægger jeg forslag til ændring af skatteansættelsen af den 22. april 2021, som der henvises til i Skattestyrelsens brev. ”
Klagerens repræsentant har den 3. maj 2023 indsendt følgende supplerende bemærkninger:
”I tilknytning til ovenstående sag skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Skattestyrelsens brev af den 18. april 2023.
Det er ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at sagen både omhandler indkomstårene 2017 og 2018, eftersom klager alene har påklaget Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017, og således ikke påklaget indkomståret 2018. ”
Klagerens repræsentant har den 31. maj 2023 deltaget i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Repræsentanten henviste til det tidligere fremsatte og anførte, at Skattestyrelsen ikke reelt har taget stilling til, om klageren havde taget ophold i det påklagede indkomstår. Repræsentanten oplyste om baggrunden for klagerens adresseændring i 2013, og at klageren havde planer om, at hans pensionstilværelse skulle være i Danmark, når den tid kom.
Klagerens repræsentant har den 1. september 2023 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”(...)
Af Skatteskatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår følgende:
”Klageren har den 1. juli 2014 meddelt til Skattestyrelsen, at han ”er blevet fuldt skattepligtig” i indkomståret 2013. Klagerens repræsentant har den 6. oktober 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at klageren tog ophold i Danmark i 2015.”
I mit brev af den 6. oktober 2021 anføreres følgende:
”Af Skattestyrelsens brev fremgår desuden, at klager har været omfattet af fuld skattepligt til Danmark siden 2013. Dette er IKKE korrekt, idet klager ikke på noget tidspunkt har taget ophold i Danmark. Dette sker først i indkomståret 2015, hvor klager opholder sig i Danmark i mere end 180 dage”.
I tilknytning til det anførte skal jeg hermed oplyse, at der er tale om en fejloplysning vedrørende indkomståret 2015. Her skulle have stået 2018. Til dokumentation herfor vedlægges min klients selvangivelse (Fiscaal rapport) i Holland for indkomståret 2015, jf. bilag 6, hvoraf fremgår, at min klient er fuldt indkomstskattepligtig til Holland.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at min klient ikke tog ophold i Danmark forud for indkomståret 2018.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2023 udtalt følgende til Skattestyrelsens udtalelse af 25. september 2023.
”(...)
Af Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering fremgår følgende:
”Klageren rådede over en helårsbolig i hele indkomståret 2017, som klageren har ejet siden 2013.
Klageren sendte den 1. juli 2014 følgende e-mail til Skattestyrelsen:
” Emne: Skat | Ændringer til årsopgørelse (2013, 2012 og 2011) genoptagelse | Hvis du driver (har drevet) selvstændig virksomhed Telefon: [...]
E-mail: [...@...dk]
Vedhæftet er udvidet selvangivelse for 2013 inkl. selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst og ejendomsskema. Jeg indsender det denne vej, da jeg er registreret til begrænset skattepligtig, men er blevet fuldt skattepligtig i indkomståret og har udenlandsk indkomst som jeg ikke kan indberette via tastselv. ”
Klagerens repræsentant har den 6. oktober 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at klageren tog ophold i Danmark i 2015. Klagerens repræsentant har den 1. september 2023, oplyst, at hans mail af 6. oktober 2021 er fejlbehæftet, da der rettelig skulle være anført, at klageren tog ophold i Danmark i 2018.
Klageren opholdt sig 177 dage i Danmark i indkomståret 2016, og opholdt sig 168 dage i Danmark i indkomståret 2017, hvilket fremgår af klagerens egne opgørelser.
Landsskatteretten finder det herefter godtgjort, at klageren erhvervede bolig og tog ophold i Danmark forud for indkomståret 2017, hvorefter klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017 efter bopælskriteriet.
Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tillægge repræsentantens oplysning af 1. september 2023 om klagerens ophold vægt, idet oplysningen ikke er underbygget nærmere.”
Som det fremgår, har min klient alene i indkomståret 2016 opholdt sig 177 dage i Danmark og i indkomståret 2017 alene opholdt sig 168 dage i Danmark. Det er fast antaget i administrativ praksis (SKDM 1972, nr. 121), at skattepligt til Danmark i tilflytningssituationen først indtræder, når skatteyderens uafbrudte ophold i Danmark har en varighed på mere end 3 måneder eller det samlede ophold overstiger i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder. Betingelserne for at anse min klient for at have taget ophold i Danmark, er således ikke opfyldte.
I Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering tillægger Skatteankestyrelsen ikke de oplysninger, som min klient eller undertegnede har givet noget betydning.
I mit brev af den 1. september 2023 til Skatteankestyrelsen blev det oplyst, at det ikke er korrekt, at min klient tog ophold i Danmark i 2015. Dette er først sket i 2018, hvilket er baggrund for, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette indkomstår ikke blev påklaget.
Til dokumentation blev min klients selvangivelse (Fiscaal rapport) for indkomståret 2015 i Holland fremlagt, jf. bilag 6. Det er således ikke korrekt, når det i Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering anføres, at oplysningerne i mit brev af den 1. september 2023 ikke var underbygget nærmere.
I tilknytning til det tidligere oplyste fremsendes tillige min klients selvangivelser for indkomstårene 2016 og 2017, jf. bilag 7 og 8, hvoraf det fremgår, at min klient har været indkomstskattepligtig til Holland. Desuden har min klient i disse indkomstår, betalt social sikring i Holland.
Jeg anser det hermed for fuldt ud dokumenteret, at min klient ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017.
(...)”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Holland i indkomståret 2017, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten anførte yderligere, at klageren erhvervede ejendommen [adresse5] i 2005, og at tilmelding til folkeregistret ikke er tilstrækkelig til, at man kan anses for at have taget ophold på adressen. Repræsentanten henviste til Landsskatterettens kendelse af 21. juni 1984, der er offentliggjort i TfS1984.448. Repræsentanten oplyste, at det fremgår af klagerens hollandske skatteregnskab for indkomståret 2017, at revisoren oplyst, at der ikke er en kvalificeret udenlands skattepligt.
Klageren forklarede, at ejendommen blev købt som [adresse5], men i forbindelse med opførelsen af en ny bygning på ejendommen i 2007, blev den tillige tildelt nr. 77. Klageren forklarede yderligere, at det var klagerens hustrus død i 2013, der var årsagen til, at klageren anmeldte flytning til folkeregistret, da han derefter var forpligtet til at være tilmeldt adressen.
Adspurgt om indholdet af e-mailen til Skattestyrelsen af 23. januar 2020 forklarede klageren, at opgørelsen er lavet på baggrund af kvitteringer m.v. sammenholdt med, at han ofte opholdt sig i Danmark fra torsdag til søndag.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes. Til det af repræsentanten anførte om det hollandske skatteregnskab, bemærkede Skattestyrelsen, at det af regnskabet tillige fremgår, at klageren opholdt sig i Danmark i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, og at regnskabet i øvrigt ikke er udtryk for de hollandske myndigheders opfattelse, men alene revisorens.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017.
Retsgrundlaget
Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet.
Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet, jf. bl.a. byretsdom af 1. juni 2022, offentliggjort i SKM2022.538.BR.
Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren rådede over en helårsbolig i Danmark i hele indkomståret 2017, som klageren har ejet siden 2005.
Klageren oplyste i e-mail af 1. juli 2014 til Skattestyrelsen i forbindelse med indsendelse af udvidet selvangivelse for indkomståret 2013, at han var blevet fuldt skattepligtig til Danmark.
Klagerens repræsentant har i e-mail af 6. oktober 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at klageren tog ophold i Danmark i 2015. Klagerens repræsentant har den 1. september 2023 oplyst, at hans e-mail af 6. oktober 2021 er fejlbehæftet, da der retteligt skulle være anført, at klageren tog ophold i Danmark i 2018.
Klageren opholdt sig ifølge klagerens egne opgørelser 177 dage i Danmark i indkomståret 2016 og 168 dage i Danmark i indkomståret 2017.
Landsskatteretten finder det under disse omstændigheder godtgjort, at klageren erhvervede bolig og tog ophold i Danmark forud for indkomståret 2017, hvorefter klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017 efter bopælskriteriet.
Landsskatteretten finder endvidere, at repræsentantens oplysning af 1. september 2023 om klagerens ophold ikke kan føre til et andet resultat, idet oplysningen ikke er underbygget nærmere.
Da klageren ikke var fuldt skattepligtig til Holland i indkomståret 2017, var klageren ikke dobbeltdomicileret, og det er således med rette, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til klagerens skattemæssige hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.