Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024

Journalnr. 21-0081442

Korrigeret afgørelse

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. april 2018 til 31. december 2018
Salgsmoms af konkrete indsætninger	5.300 kr.	0 kr.	5.300 kr.
Afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019
Salgsmoms af konkrete indsætninger	30.537 kr.	0 kr.	30.537 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) har virksomhedens indehaver i indkomstårene 2018 og 2019 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] og branchekode juridisk bistand. Virksomheden blev etableret og momsregistreret den 20. februar 2013. Virksomhedens aktivitet består af juridisk rådgivning, virksomhedsrådgivning og meditation.

Af oplysninger fra Skattestyrelsen fremgår det, at virksomheden var registret for kvartalsvis momsafregning i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019.

For indkomstårene 2018 og 2019 har virksomhedens indehaver selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 104.903 kr. og 50.212 kr. Ligeledes har indehaveren opgjort en omsætning for indkomståret 2018 på 107.050 kr. og på 56.400 kr. for indkomståret 2019.

Virksomhedens indehaver har angivet 4.975 kr. i salgsmoms for 1. kvartal 2018 og henholdsvis 2.250 kr. og 10.150 kr. for 3. og 4. kvartal 2019.

For afgiftsperioderne 2., 3. og 4. kvartal 2018 og for 1. og 2. kvartal 2019 har virksomhedens indehaver ikke indberettet moms.

Sagen er startet i forbindelse med en momskontrol af virksomheden.

Skattestyrelsen modtog henholdsvis den 6. august 2020 og 16. oktober 2020 forskelligt regnskabsmateriale, heriblandt bogføring i form af et Excel-regneark,årsregnskab for 2018 og udkast til årsregnskab for 2019,momsoversigt, salgsfakturaer og købsbilag.

Skattestyrelsen har fra indehaveren også modtaget kontoudtog fra den erhvervsmæssigt benyttede bankkonto i [finans1] med kontonummer [...22] for indkomstårene 2018 og 2019 (efterfølgende erhvervskonto) og kontoudskrifter fra indehaverens private konto i [finans1] med kontonummer [...73].

Ved en gennemgang af klagerens bankkontoudtog har Skattestyrelsen konstateret, at indehaveren har modtaget overførsler, herunder bankindsætninger via MobilePay fra 8 forskellige personer på henholdsvis samlet 26.500 kr. og 152.687 kr. i indkomstårene 2018 og 2019, som ikke er blevet indberettet.

Skattestyrelsen har anset de konkrete indsætninger for at udgøre momspligtig omsætning.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat virksomhedens salgsmoms med 20 % af den konstaterede omsætning, herunder til 5.300 for afgiftsperioden 1. april 2018 til 31. december 2018 og til 30.537 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset virksomheden for momspligtig af konstaterede indsætninger og opgjort salgsmomsen heraf til 5.300 kr. for afgiftsperioden 1. april 2018 til den 31. december 2018 og 30.537 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2. Momsmæssige ændringer:

(...)

2.4.1 Yderligere omsætning:

Skattestyrelsen fastholder, at de bogførte lån/private mellemværender skal anses for yderligere omsætning, se pkt. 1.4.1. Det følger at ML § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser leveret mod vederlag her i landet.

Det fremgår af ML § 23, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for levering af ydelsen (stk. 1), men betales der inden fakturaudstedelsen, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt, se stk. 3. Det er afgørende for momspligtens indtræden, om vederlaget "er indgået" hos den momspligtige, hvilket må forstås således, at den momspligtige skal opnå råderet over beløbet. Se JV D.A.7.2.5 samt SKM2009.819.LSR og MNA.1986. 934.

Skattestyrelsen fastholder, at du har modtaget og opnået råderet over beløbene, så momspligten er indtrådt på betalingstidspunktet. Der burde således have været faktureret herfor jævnfør ML § 52 a stk. 1. Det følger af ML § 27, at finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

2018 2019

Skattepligtig indkomst 26.500 kr. 152.687 kr.

Heraf moms (20 %) 5.300 kr. 30.537 kr.

Skattestyrelsen forhøjer virksomhedens tilsvar med moms af yderligere omsætning efter ML § 4 svarende til 5.300 kr. i 2018 og 30.537 kr. i 2019.

Der henvises til bilag 4og 5 for nærmere specifikation af beløb samt periodisering.

(...)

3. Manglende angivelser

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2018

Ændret momstilsvar Angivet/FF Difference

Bogført tilsvar 25.420 kr.

Moms yderligere
omsætning, pkt. 2.4.1 5.300 kr.

Moms mobiltelefon,
pkt. 2.4.3
509 kr.

Samlet tilsvar 31.229 kr. 15.737 kr. 15.492 kr.

2019

Ændret momstilsvar Angivet/FF Difference

Bogført tilsvar 13.121 kr.

Moms yderligere
omsætning, pkt. 2.4.1 30.537 kr.

Moms acontohonorar,
pkt. 2.4.2 7.500 kr.

Moms mobiltelefon,
pkt. 2.4.3
476 kr.

Samlet tilsvar 51.635 kr. 23.924 kr. 27.711 kr.

Skattestyrelsen ændrer hermed virksomhedens momstilsvar med 15.492 kr. i 2018 og 27.711 kr. i 2019, i alt kr. 43.203 kr., efter ML § 4 og § 37 stk. 1 modsætningsvist.

Se bilag 4 og 5 for nærmere specifikation af opgørelserne for de enkelte perioder.

Alle bilag anses som værende en del af dette forslag til afgørelse.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 16. september 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Overordnet set er der tale om indsættelser på virksomhedens erhvervskonto, der ikke er bogført som omsætning, og dermed ikke medregnet i virksomhedens overskud eller momsangivelser. Det er ikke dokumenteret, at der har været tale om lån, og de indsendte erklæringer er udfærdiget til sagen. Skattestyrelsen fastholder derfor de i afgørelsen af 27. maj 2021 nævnte forhøjelser.

(...)”

Skattestyrelsen er den 28. februar 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til klagerens indsigelser til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Ad 3 [virksomhed2] v/[person2]

[person1] fremfører, at der er tale om privat mellemværende, som efter aftale bliver modregnet faktura nr. 153 af 9. maj 2020. Der er således kun tale om en nedbringelse af mellemværendet og ikke tale om, at fakturanr. 153 er udtryk for, at den oprindelige afregning i den pågældende sag var for ”lav”

Det fremføres, at efter aftale med kunden, blev fakturabeløbet på fakturanr. 153 forhøjet med et ekstra beløb, der svarede til forskellen mellem tilbud om fast pris fakturerede beløb og det honorar, der ville have været fulgt af fakturering efter tidsforbrug og sædvanlige salærparametre for at få låneforholdet på 2.000 kr. ud af verdenen. Modregningen skulle således fremgå af den indsendte faktura, hvor de pågældende 2.000 kr. er anført som en del af fakturaposten ”Indbetalt af [virksomhed2]”

Ifølge redegørelsen af 16. oktober 2020 har [person1] redegjort, at parterne i maj 2020 havde drøftet mellemværendet og det faktum, at [person1] i tidligere afregninger af sager mente, der var basis for et væsentligt højere honorar, end der var taget, men at han ikke havde modtaget en sådan yderligere honorering. Det blev i den forbindelse aftalt, at [person1] kunne sende en faktura, der i øvrigt oversteg mellemværendet og lånet er dermed udlignet som en del af faktura nr. 153 af 9. maj 2020.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for bogføringen af beløbet eller kopi af faktura nr.153 i forbindelse med kontrolsagen eller i forbindelse med indsigelserne til forslaget til afgørelse. [person1] har udelukkende informeret om, at mellemværende er udlignet i forbindelse med faktura nr. 153. Det var således ikke muligt på afgørelsestidspunktet at konstatere, om der var foretaget modregning af mellemværendet i betalingen af faktura nr. 153 eller, om der i det hele taget var udfærdiget en faktura, som var bogført i virksomheden.

Skattestyrelsen kunne konstatere, at i det indsendte bogføringsmateriale i kontrolsagen var sidste faktura nr. 152 udstedt 6. november 2019. Der er kontrolleret og afstemt salgsmoms i virksomheden frem til udgangen af 4. kvartal 2019, hvor faktura nr. 152 er angivet. Det er ligeledes konstateret, at virksomheden har angivet salgsmoms for 2.925 kr. i 1. kvartal 2020 og 3.350 kr. i 2. kvartal 2020, hvor faktura nr. 153 skulle være angivet. Skattestyrelsen har ikke modtaget bogføringsmateriale for perioder i 2020, hvorfor det ikke var muligt at kontrollere den angivne salgsmoms.

Det fremgår af dagældende Momsbekendtgørelse (ved fejl henvist til Momsloven i Skattestyrelsens bemærkninger af 16. september 2021) nr. 808 af 30/6-2015 §58 stk. 1, nr. 2, at det er et krav til fakturaen, at den indeholder et fortløbende nummer, som bygger på en eller flere serier, der identificerer fakturaen. Hvis virksomheden har angivet salgsmoms i 1. kvartal 2020, er det svært at se, hvordan man overholder kravet om fortløbende nummerering, når det første fakturanummer i 2020 er dateret 9. maj 2020, som skal angives i 2. kvartal 2020.

Der er i forbindelse med klagesagen indsendt kopi af faktura nr. 153 til Skatteankestyrelsen. Det fremgår dog ikke heraf, at man har modregnet tidligere mellemværender parterne i mellem, idet der kun fremgår, at hele beløbet er indbetalt på faktureringstidspunktet.

Skattestyrelsen fastholder i overensstemmelse med argumentationen i afgørelsen samt tidligere bemærkninger i forbindelse med klagesagen d. 16. september 2020, at [person1] ikke har dokumenteret, at der er tale om låneforhold eller indtægter, som hidrører fra tidligere beskattede midler.

[person1] påpeger desuden, at det var efter aftale med sagsbehandleren, at han ikke rettede momsangivelserne ved efterangivelser i forbindelse med den indledende kontakt i opstartsfasen af kontrollen. Dette er korrekt for så vidt angår den kontrollerede periode 2018-2019.

[person1] oplyste ved første telefoniske kontakt d. 17. juni 2020, at han var i gang med at få genoprettet regnskab og bogføring. Han oplyste desuden telefonisk d. 5. august 2020, at han, inden indsendelse af det anmodede regnskabsmateriale, ville informere om, at han havde konstateret forudbetalte konsulenthonorarer, som ikke var faktureret, samt nogle lån, der egentlig var en form for forudbetalt honorar, idet der ikke var udfærdiget lånedokumenter m.v. Det blev i den forbindelse aftalt, at han ikke ændrede allerede indberettede perioder i de kontrollerede år før Skattestyrelsen havde dannet sig et overblik over de manglende faktureringer samt periodiseringen heraf, jf. også mail fra [person1] til Skattestyrelsen af 5. august 2020.

[person1] konkluderer i indsigelserne til Skatteankestyrelsens høringsbrev, at det var ovenstående aftale, som medfører, at der intet suspekt er i den af ham indberettede moms og den endelige moms i forhold til fakturanummerrækkefølgen og den endelige bogføring.

Skattestyrelsen kan på ingen måde se sammenhængen mellem ovenstående aftale, som omfattede ændringer tilbage i tid vedrørende perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019, og iagttagelsen af den tilsyneladende manglende overholdelse af fakturanummerrækkefølgen for perioden 1. januar til 31. juni 2020.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling er Skattestyrelsen henholdsvis den 12. maj 2023 og den 4. oktober 2023 fremkommet med bemærkninger til klagerens supplerende indlæg. Skattestyrelsen har fastholdt den påklagede afgørelse.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomheden ikke er momspligtig af de konstaterede indsætninger for afgiftsperioderne 1. april 2018 til den 31. december 2019.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg skal ved nærværende klage over Skatteankestyrelsens afgørelse i ovennævnte sag, for så vidt angår:

3. Forhøjelse af moms for 2018 med kr. 5.300 af yderligere omsætning, samt

4. Forhøjelse af moms for 2019 med kr. 30.537 af yderligere omsætning.

I øvrigt kan de i afgørelsen indeholdte ændringer anerkendes.

Begrundelse:

Klagen begrundes med, at der ikke er grundlag for skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med private lån, der efter ligningslovens § 5 stk. 1. litra c ikke skal henregnes til indtægter, og der er i øvrigt ikke grundlag for skønsmæssig ansættelse/periodisering som i Skattestyrelsens afgørelse sket.

De private lån er opregnet i Skattestyrelsen opgørelse s. 10, og de er i min bogføring specificeret som private og ikke erhvervsmæssige overførsler. De er alene registreret på den min erhvervskonto, som i realiteten er en almindelig konto, jeg havde oprettet privat, fordi jeg som redegjort for overfor Skattestyrelsen, på grund af sygdom ikke havde fået oprettet en egentlig erhvervskonto, og fordi det kun var til denne konto, jeg havde tilknyttet MobilePay, som långiverne har anvendt til overførslerne.

Jeg har erkendt, at jeg ikke havde en fuldstændig adskillelse af erhvervskonto, fordi der indgik private indbetalinger på denne, men dette er til således tydeliggjort i bogføringen.

Det indebærer selvfølgelig, at hvis man, som Skattestyrelsen tilsyneladende har lagt til grund, at lånene kunne misforstås som erhvervsmæssige, men det fremgår altså specifikt af bogføringen, at der er tale om private lån,

Det er korrekt, som af Skattestyrelsen anført, at der ikke er oprettet egentlige lånedokumenter ved oprettelsen, men det skyldes mine lange sygdomsperioder, hvorunder jeg i længere tid var i behandling med morfinpræperater både under indlæggelse og under genoptræning.

Derimod betyder det ikke, at der ikke skal ske, og delvist er sket tilbagebetaling.

Flere af långiverne har allerede bekræftet i e-mail, hvor det udtrykkeligt fremgår, at de er klar over, at deres bekræftelse er under strafansvar, fordi den skulle indsendes som dokumentation overfor Skattestyrelsen, at der er tale om lån, og for nogens vedkommende, at der er sket hel eller delvis tilbagebetaling.

Såfremt denne sag i sidste instans måtte ende i et retligt regi, hvor långiverne som vidner vil skulle udtale sig under strafansvar, f.eks. under domstolsindbringelse, vil jeg blive meget overrasket, hvis ikke alle långivere bekræfter, at der de facto er tale om lån og ikke indtægt, som af Skattestyrelsen lagt til grund.

Der vil blive eftersendt dokumentation i form af de bilag om dette, der også er sendt til Skattestyrelsen, ligesom der skulle fremkomme yderligere i form af blandt andet rykkere for betaling. Disse rykkere er sket via SMS forud for skattesagen, men da de ikke længere findes på min telefon, undersøger mine långivere, om de kan gå så langt tilbage og sende skærmprint. Dette sker for at imødegå Skattestyrelsens anførelse af, at der ikke foreligger indikation førend sagens opståen på, at der er tale om lån.

Der er betragtelig forskel på at forsøge at udeholde indtægt, og så på den foreliggende situation, hvor en beskatning af de private lån som yderligere indtægt, ville betyde, at jeg både vil få en ganske betydelig skattebyrde i skatteretligt regi, samtidig med at jeg alligevel skal betale de private långivere tilbage, for det er dem ganske uvedkommende, at Skattestyrelsen anser det som indtægt, når det nu engang er lån, der har ydet mig.

Reglerne om skønsmæssig ansættelse kan næppe have til hensigt at virke som en ”straffebestemmelse” med betydelig skattebyrde, når tilbagebetaling indiskutabelt er sket, og vil ske (jeg er ved at få etableret mulighed for en samlet afdragsordning baseret på rentelovsrente). Jeg genfremsender til Skatteankestyrelsen dokumentation ofr skete betalinger (Den dokumentation, der også er sendt til Skattestyrelsen).

Skønsmæssig ansættelse har vel til hensigt at sikre beskatning af udeholdte indtægter, men er vel ikke en hjemmel til at beskatte beløb, der er undtaget for beskatning, som f.eks. lån.

I forhold til den retspraksis, Skattestyrelsen har henvist til, adskiller min sag jo netop derved, at der ikke bevidst i bogføringen er udeholdt fakturaer eller erhvervsomsætning (i modsætning til sagerne i SKM2011.251BR og SKM310VLR),

Det skal dog for fuldstændighedens skyld bemærkes, da den indklagede afgørelse indeholder en ikke indklaget rettelse af en fejl, som jeg selv påpegede i allerførste kontakt med Skattestyrelsen, hvilket Skattestyrelsen også anerkender i en lidt anden formulering (afgørelsens s. 14), da jeg telefonisk blev kontaktet forud for indkaldelse af materiale. Jeg havde nemlig ved afstemning i forbindelse med udarbejdelse af udkast til årsrapport for 2019 opdaget en fejl omkring modtagelse af a conto indbetaling fra [person3], en fejl jeg havde forberedt at korrigere, men som jeg af den pågældende medarbejder fik at vide, at jeg ikke skulle korrigere, ligesom jeg ikke skulle korrigere tidligere momsangivelser, førend sagen var afgjort af hensyn til periodisering.

Jeg havde således forud for nærværende sag til hensigt af egen drift at foretage fejlretning i forhold til moms på baggrund af bogføringen på disse punkter.

(...)

Den skønsmæssige ansættelse, Skattestyrelsen lægger op til, baseres altså for så vidt angår den indklagede del krone for krone til de private overførsler.

Jeg boede i den pågældende periode hos mine forældre og havde lange sygdomsperioder/genoptræningsperioder efter skader.

Der indsendes uddybende begrundelser, bemærkninger og bilag straks herefter i morgen efter drøftelser med Skatteankestyrelsen d.d. henset til at fristen for klage udløber i morgen.

De af de bestridte forhøjelse af overskud af virksomhed for 2018 og 2019 afledede momsmæssige forhøjelser påklages med den enkle begrundelse, at de er direkte afledt af de påklagede skønsmæssige forhøjelser.

I det omfang, jeg opnår medhold i klagen over forhøjelserne af overskud, skal de nu af Skattestyrelsen indberettede momsreguleringer for 2018 g 2019 konsekvensændres tilsvarende.

Den indklagede, skønsmæssige ansættelse ville være udtryk for beskatning af lån hhv. beskatning før retserhvervelse af krav på honorar, og det savner både mening og står i skærende kontrast til mig, der - medgivet ikke har været i stand til en optimal bogføring – men som trods alt har prøvet at gøre det rigtige, og hverken har haft eller har til hensigt at snyde i skat.

Utallige er af gange, jeg i mit liv og virksomhed er tilbudt ”sorte penge”, og jeg har stedse sagt nej – derfor har det pint og piner mig meget, at jeg nu skal igennem denne sag, hvor jeg oplever en mistænkeliggørelse for forsøg på udeholdelse af indtægt, fordi jeg i sygdomsperioder ikke har haft nok styr på min regnskabsmæssige opfølgning.

Jeg er udmærket bekendt med, at sygdom ikke er en undskyldning, men jeg håber, at der trods alt vil være en vilje til proportion imellem på den ene side den uhensigtsmæssige indretning af bogføring, bankkonto med både private og erhvervsmæssige MobilePay-betalinger, og på den anden side de vidtrækkende konsekvenser det vil have, hvis en skønsmæssig ansættelse fører til beskatning af beløb, der ubestridt ville være skattefri, hvis bogføringen og etableringsgrundlaget havde været uden de fejl, der er opstået i sygdomsperioden.

(...)”

Virksomheden har den 28. august 2021 fremsendt supplerende bemærkninger til klageskrivelsen. Klagen fastholdes.

I forbindelse med klagesagens behandling, er virksomheden den 15. januar 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Ad. Skattestyrelsens bemærkninger 3) vedr. [virksomhed2] ved JF

Det oprindeligt i 2018 indbetalte beløb var et privat lån, og derfor er det i bogføringen anført under opgørelsen af privat gæld.

Bogføring af den private gæld er vist ved posteringen på firmakontoen ved modtagelsen, og specificeret som privat gæld, der for overskuelighedens skyld er specificeret nederst i bogføringsarket.

Indbetalingen og det forhold, at det er et privat mellemværende, er således fuldt transparent og ikke på nogen måde skjult. Der er derfor ikke belæg for at mistænkeliggøre beløbets karakter.

At der efterfølgende er truffet aftale om, at dette beløb modregnes i fakturanr. 153 af 9. maj 2020 betyder jo blot en regulering i 2020 af min ”mellemregning”/hævekonto i virksomheden efter omlægning af bogføring til nyt system.

Det er ikke således, at fakturanr. 153 er udtryk for, at den oprindelige afregning af den pågældende sag var for ”lav”, som Skattestyrelsen anfører.

Der er tale om, at långiver for at hjælpe og for at få låneforholdet ud af verden accepterede, at jeg fik lov til at afregne et ekstra beløb. der svarede til forskellen imellem det efter tilbud om fast pris fakturerede beløb, og det honorar, der ville have fulgt af fakturering efter tidsforbrug og sædvanlige salærparametre.

[person2] var således ikke forpligtet til at acceptere en efterhonorering i 2020, men tilbød

Altså dette som en hjælp.

Modregningen fremgår af den indsendte faktura, hvor de pågældende 2.000 kr. er anført som en del af fakturaposten ”Indbetalt af [virksomhed2]”.

Jeg forstår ikke helt Skattestyrelsens bemærkning i forhold til fakturanr. 152 og fakturanr. 153.

Fakturaerne fremstår i korrekt nummerfølge kronologisk efter afregningstidspunkt. Det er helt korrekt at fakturanr. 152 er sidste faktura i 2019, og at fakturanr. 153 er første faktura i 2020.

Jeg har ikke bestridt, at der er fejl i nogle momsindberetninger. Forholdet var, det, som jeg åbent oplyste fra min allerførste telefoniske dialog med Skattestyrelsen i sagen, at jeg var temmelig syg også i starten og i foråret 2020, hvorfor jeg var i en ”oprydningsproces” i forhold til bogføring, regnskab og moms.

På min forespørgsel om, hvordan jeg skulle håndtere efterangivelse af moms, fik jeg præcist at vide, at jeg ikke skulle begynde at tilrette momsindberetningerne, førend [person4] havde gennemgået materiale efter indsendelse og givet tilbagemelding herom. Det fremgår også af min korrespondance med Skattestyrelsen.

Der er således intet suspekt ved overensstemmelse imellem af mig indberettede moms og endelig moms i forhold til fakturanummerrækken og endelig bogføring – det er en følge af aftalen om, at jeg ikke skulle rette indberetningerne, førend det var aftalt med [person4].

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er virksomheden henholdsvis den 28. marts 2023, den 23. maj 2023 og den 30. juni 2023 fremkommet med et supplerende indlæg, hvor klagen fastholdes.

I forbindelse med klagesagens behandling er klageren den 12. oktober 2023 fremkommet med følgende yderligere supplerende indlæg:

”(...)

Samlet set fastholdes det altså for alle de påankede forhøjelser

- at de pågældende lån ikke er udtryk for skatte- eller momspligtig omsætning efter Momslovens § 4 henholdsvis Statsskattelovens § 4 stk. 1,

- at de pågældende lån er omfattet af Statsskattelovens § 5 stk. 1,

- at lånet fra [person5] kunne konverteres til omsætning i 2020, hvor fakturering imidlertid blev tilbageholdt efter udtrykkelig aftale med Skattestyrelsen indtil Skattestyrelsens afgørelse i den nu indankede sag, efter hvilken Skattestyrelsen uden orientering indberettede de pågældende lån som omsætning i de under nærværende sag omstridte år,

- at lånene fra [person6] først senere har kunnet konverteres og er konverteret til omsætning jf. bilag 29 og tidligere omfattende redegørelse for, hvorfor der først i senere indkomstår forelå faktureringsgrundlag i forhold til denne,

- at det indsendte regnskab i tilstrækkelig grad opfylder Skattekontrollovens krav, er transparent og afstemmeligt direkte med bank, samt at der ikke er udeholdte posteringer, hvorfor der ikke er hjemmel til forhøjelse af skatte- og momspligtig omsætning på baggrund af de private lån, der direkte fremgår af bogføringen, samt

- at samtlige moms- og skattekrav, der følger af de påklagede forhøjelser, er betalt under forbehold af tilbagesøgning, således at der skal ske tilbagebetaling af for megen betalt moms fra virksomheden og for megen betalt skat af klager, og

- at såfremt de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser fastholdes ved Skatteankestyrelsens afgørelse, da må de foretagne tilbagebetalinger være fradragsberettigede, da tilbagebetaling i så fald er en direkte til den pågældende omsætning knyttet udgift.

(...)”

Møde i Skatteankestyrelsen 24. maj 2023

Under mødet mellem virksomhedens indehaver, indehaverens revisor og Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremførte repræsentanten i overensstemmelse med klagen påstand om at forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes og at der således ikke er grundlag for ansættelse af momstilsvaret. Indehaveren fremkom desuden med en ny påstand om fradrag for udgifter i form af de beløb klageren har tilbagebetalt. Desuden gennemgik indehaveren sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Yderligere anførte repræsentanten, at sagen ikke blev påbegyndt med en kontrol, men at Skattestyrelsen kontaktede ham i marts 2020, hvor han allerede på dette tidspunkt var i gang med at fremfinde og udarbejde regnskabsmateriale.

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 29. april 2024 fremkommet med en erklæringsudtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling.

Følgende er anført:

”(...)

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Momsperioderne 1. april 2028 til 31. december 2018
Forhøjelse af salgsmoms	5.300 kr.	0 kr.	5.300 kr.	5.300 kr.
Momsperioderne 1. januar 2019 til 31. december 2019
Forhøjelse af salgsmoms	30.537 kr.	0 kr.	30.537 kr.	30.537 kr.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse for stadfæstet.

Forhøjelse af salgsmoms

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har udarbejdet regnskab i overensstemmelse med momslovens §§ 55 – 57, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte klagers salgsmoms skønsmæssigt. Som fremhævet i den påklagede afgørelse s. 19 – 22, har klagers momstilsvar været fastsat med foreløbige fastsættelser, som følge af manglende selvangivelse fra klager. I forbindelse med sagens behandling har klager fremsendt en momsredegørelse på baseret på klagers egen bogføring.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af det fremlagte materiale konstateret uoverensstemmelser i bogføringen, såsom manglende kasseregnskab samt afstemning heraf, manglende momsangivelser, løbende bogføring af erhvervsmæssige indtægter samt overholdelse af kravet om transaktionsspor. Videre er der konstateret indsætninger på klagers konto, der ikke ses at fremgå af klagers regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen har således været berettiget ansætte klager momstilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den påklagede skønsmæssige opgørelse af klagers momstilsvar er fastsat på baggrund af konkrete bankindsætninger.

Vi har i vores udtalelse i den sammenholdt skattesag ([sag1]), fundet, at indsætningerne på klagers bankkonto skal anses som skattepligtigomsætning i virksomheden. Der er lagt vægt på, at indehaveren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos indehaveren. Herudover er der lagt vægt på, at de konstaterede indsætninger vedrører MobilePay indbetalinger fra privatpersoner, som klager, efter det oplyste, har ydet rådgivningsydelser til Skattestyrelsen finder i overensstemmelse hermed ligeledes, at indsætningerne udgør momspligtig omsætning jf. momslovens § 4, hvorfor klagers salgsmoms skal forhøjes på baggrund af de tilgået indsætninger. Der henvises herudover til begrundelsen som nærmere anført i den påklagede afgørelse, Skatteankestyrelsens indstilling samt i vores supplerende udtalelse af den 16. september 2021 samt 28. februar 2023.

(...)”

Repræsentanten er den 15. maj 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

[person1] kan ikke tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for afgiftsperioden 1. januar 2018 – 31. december 2019.

Som gjort gældende af [person1]s i tidligere indlæg under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen og i bemærkninger af 5. april 2024 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 12. februar 2024 i [sag1], er de i sagens omhandlende indsætninger private lån modtaget fra [person1]s venner, og er således ikke indkomst, der stammer fra erhvervsmæssig virksomhed.

De pågældende indsætningerne er derfor ikke momspligtig omsætning i virksomheden, jf. momslovens § 4.

[person1] har erkendt, at der er sket enkelte bogføringsfejl, men det kan på ingen måde resultere i, at virksomhedens regnskab ikke kan anses for at være udarbejdet i overensstemmelse med momslovens §§ 55-57. Alle posteringer kan afstemmes med virksomhedens bankkonto, hvorfor kravet om transaktionsspor er overholdt.

Som gjort gældende i tidligere indlæg havde [person1] igangsat arbejdet med at rette bogføringsfejl og fejl i momsangivelser allerede inden Skattestyrelsens første henvendelse og den senere materialeindkaldelse. [person1] blev under kontrolsagen rådet af Skattestyrelsen til at lade være med at rette i momsindberetningerne. Dette har Skattestyrelsen selv bekræftet under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen.

Når det kommer til de private mellemværender er de udtrykkeligt angivet sprogligt som sådanne, og den private mellemregning er udtrykkeligt anført under konto 7000. Konto 9000 er alene en specifikation af de private indskud, der er sket i form af direkte betaling til virksomhedens konto fra private långivere.

De private lån er overført fra tredjemand til virksomhedens bankkonto, bogføringskonto 4010, og må selvsagt efter bogføringsprincipper føres ud af virksomheden via en mellemregningskonto, bogføringskonto 7000, der for at lette læsningen er specificeret særskilt for de private lån i konto 9000.

Tilbagebetalingen af de private lån er derimod sket fra den private bankkonto, og skal derfor ikke bogføres i virksomheden. Det ville tilbagebetalingerne kun skulle have været, hvis tilbagebetaling var sket ved at overføre penge fra den private konto til virksomhedens konto, og hvis betalingerne til de private långivere var sket derfra. Eftersom tilbagebetaling af private lån er sket fra privat konto, skal de selvsagt ikke bogføres i virksomheden.

Derfor er Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens argument om, at den manglende bogføring af tilbagebetaling skulle være et argument for at tilsidesætte virksomhedens regnskab, uholdbart.

Tilbagebetalingerne af private lån er ikke, har aldrig været eller skal være en del af virksomhedens regnskab eller posteringer.

Der er således ikke grundlag for at fastsætte virksomhedens momspligtige omsætning skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der henvises derudover til [person1]s indlæg i [sag1]

(...)”

Indlæg under retsmødet

Virksomhedens repræsentant fastholdt påstanden om, at virksomheden ikke er momspligtig af de konstaterede indsætninger.

Repræsentanten anførte yderligere, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en skønsmæssig ansættelse, idet indkomsten er forhøjet svarende til bankindsætningerne. Videre anførte repræsentanten at klageren har dokumenteret, ar indsætninger er lån fra klagerens venner.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Adspurgt oplyste klageren, at årsagen til, at han havde modtaget mange små beløb var til dagligvareindkøb. Adspurgt oplyste klageren desuden, at grunden til at der ikke var oprettet lånedokumenter for så vidt de store modtagne beløb, var at låntageren var en ven af familien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt virksomheden skal afregne salgsmoms af de konstaterede indsætninger og om der er grundlag for at fastsætte virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2019.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Afgiften udgør 25 % af afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 33.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Dette fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Det følger desuden af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende med sagsnummer [sag1], vedrørende ansættelse af indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 stadfæstet Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed på baggrund af konkrete bankindsætninger og MobilePay indbetalinger på indehaverens konto.

Landsskatteretten finder herefter, at den ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, og at der som følge heraf har været grundlag for at anse indsætningerne for at være momspligtig omsætning, jf. momslovens § 4.

Da virksomheden ikke på ansættelsestidspunktet har fremlagt et tilstrækkeligt skattemæssigt årsregnskab med hertil hørende bilag og kontospecifikationer, finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens afgiftspligtige omsætning skønsmæssigt i overensstemmelse med de foretagne bankindsætninger, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster hermed Skattestyrelsens afgørelse med hensyn til opgørelse af virksomhedens salgsmoms til henholdsvis 5.300 kr. for afgiftsperioden 1. april 2018 til den 31. december 2018 og til 30.537 for afgiftsperioden 1. januar 2019 til den 31. januar 2019.