Kendelse af 12-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2024

Journalnr. 21-0083029

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af 76.453 kr. i registreringsafgift, da Motorstyrelsen har fundet, at køretøjet er blevet anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er et anpartsselskab (herefter selskabet), der blev stiftet den 3. november 2017 med branchekoden: ”493110 Rutebuskørsel, by- og nærtrafik”.

Sagens køretøj, en Skoda Octavia, stel nr. [...], blev den 29. marts 2019 indregistreret som personbil med anvendelse til rutekørsel og afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at selskabet var registeret som bruger af køretøjet på kontroltidspunktet. [finans1] var registreret ejer.

Køretøjet blev standset af politiet på [adresse1] i [by1] den 12. oktober 2019, kl. 23:50, hvor køretøjet blev ført af [person1], der oplyste til politiet, at han ikke arbejdede for [transportfirma], men at han skulle fragte køretøjet til [by1].

[person1] var ikke i besiddelse af et chaufførkort, og var ifølge skatteforvaltningens indkomstsystem ikke ansat i selskabet på kontroltidspunktet.

Førerens far, [person2], der heller ikke er ansat i selskabet, har til politiet oplyst, at han havde overdraget nøglerne til føreren. Det fremgår af selskabets klage, at det var [person3], der er ansat i selskabet, der overdrog nøglerne til [person1] med henblik på, at han skulle fragte køretøjet.

Motorstyrelsen har fra [transportfirma] modtaget udskrifter af vognforløbet for køretøjet. Vognforløbet viser, at den sidste registrerede tur den 12. oktober 2019 havde sluttid kl. 23:20, mens den første registrerede tur den 13. oktober 2019 havde starttid kl. 09:50.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har opkrævet 76.453 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet blev anvendt til privat kørsel den 12. oktober 2019 og derved ikke længere opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Motorstyrelsen anført følgende begrundelse:

”Køretøjet er afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 må køretøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig persontransport.

Som det fremgår af den juridiske vejledning 2019-1 afsnit I.A.1.3.3 er det dermed Motorstyrelsens opfattelse, at kørslen skal udføres for at opnå en fortjeneste,

1. med personer uden nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre,

2. som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller

3. som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

Motorstyrelsen bemærker herudover, at der kræves tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport jf. § 3 i taxilov.

Det er ubestridt at køretøjet er blevet anvendt til privat personbefordring af [person1], og at kørslen på kontroltidspunktet ikke er registreret i [transportfirma]s system. [person1] var ikke ansat hos [virksomhed1] på kontroltidspunktet.

Derudover bemærkes det, at [person2], som før kontrollen havde overdraget nøglerne til [person1] heller ikke var ansat hos [virksomhed1] på kontroltidspunktet.

De indkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af Motorstyrelsens opfattelse af sagen.

Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til tidligere udsendte forslag til afgørelse samt sagsfremstilling af 21. maj 2021.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Motorstyrelsen opkræver 76.453 kr. i registreringsafgift, in solidum med [finans1] bank. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen. For nærmere uddybning henvises til vedlagte specifikation og beregning.

Som registrerede bruger af køretøjet hæfter [virksomhed1] ApS, for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for afgiftsfritagelse af sagens køretøj er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, idet køretøjet ikke har været anvendt til privat kørsel.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført, at der ikke er tale om privat kørsel, da der ikke er noget krav om, at føreren skal være ansat i selskabet. Hertil anføres det subsidiært, at [person1] har arbejdet frivilligt for selskabet:

”1) Ikke privat kørsel

Overordnet er det min klients opfattelse, at køretøjet aldrig er blevet anvendt til privat kørsel. Det er kutyme hos [virksomhed1], at når en chauffør har kørt dagens sidste tur, skal køretøjet fragtes over til den chauffør, der skal køre bilen den efterfølgende dag.

Det var [person3], der kørte den sidste tur den 12. oktober 2019. [person3] overdrog nøglerne til sin nevø, [person1], som han bad fragte bilen over til den chauffør, der skulle køre bilen dagen efter. Selvom bilen er afgiftsfritaget, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, fremgår det ikke af loven, at den der kører bilen, skal være ansat hos den pågældende virksomhed, som det eksempelvis fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Selvom [person1] ikke er ansat, er det således ikke ensbetydende med, at bilen har været anvendt til privat kørsel.

Såfremt Skatteankenævnet måtte finde, at der er krav om, at den der kører køretøjet, skal være ansat hos den pågældende virksomhed, er det min opfattelse, at [person1] har arbejdet frivilligt for [virksomhed1], som det også var tilfældet i SKM 2019.347 Ø, der dog omhandler registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 9, om mandskabsvogne. Der er mig bekendt ikke afsagt lignende afgørelser vedrørende registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorfor mandskabsvogne i mangel af bedre anvendes analogt med personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig transport.”

Det anføres endvidere, at når et køretøj skal fragtes over til næste chauffør, så bliver det ikke registeret i [transportfirma]s systemer. Herefter anføres det, at der er så nær tidsmæssig sammenhæng mellem dagens sidste kørsel og da føreren bliver standset, at dette også taler for, at køretøjet ikke har været anvendt privat.

”2) Nær tidsmæssig sammenhæng

I afgørelsen af 28. juli 2021 er der lagt vægt på, at den tur, som [person1] kører, ikke er registreret i [transportfirma], idet det fremgår af [transportfirma], at dagens sidste kørsel den 12. oktober 2019 blev afsluttet kl. 23.20. Da [person1] bliver stoppet kl. 23.50, er han således ved at fragte køretøjet over til den chauffør, der skulle køre den den næstfølgende dag. Når et køretøj skal fragtes over til den næste chauffør, bliver det ikke registreret i [transportfirma]. Der er så nær tidsmæssig sammenhæng mellem dagens sidste kørsel og da [person1] bliver standset, at også dette taler for, at køretøjet ikke har været anvendt til privat kørsel.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen fastholder den påklagede afgørelser med følgende bemærkninger:

”Ad punkt 1:

Klagers advokat har til Skatteankestyrelsen gjort gældende, at selvom køretøjet er afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6., mener klager ikke det fremgår af loven, at den der kører køretøjet, skal være ansat ved den pågældende virksomhed.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 6. ”fritaget for afgift er: personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil...”. Afgiftsfritagelsen er derfor betinget af, at køretøjet anvendes til erhvervsmæssig persontransport.

Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås, jf. § 1 i taxiloven, kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højest 9 personer føreren medregnet, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste. Det fremgår af forarbejderne, at taxier defineres i § 1, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., som køretøjer med tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring. Med erhvervsmæssig personbefordring forstås, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v., kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, 1) med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, 2) som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller 3) som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsen sker med et erhvervsmæssigt formål. Motorstyrelsen mener derfor køretøjet skal anvendes af personer der er ansat i virksomheden, for hvem der driver erhvervsmæssig personbefordring.

Ud fra sagens faktiske omstændigheder, blev køretøjet på kontroltidspunktet anvendt af en person, som ikke har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, hvorfor afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt. Motorstyrelsen mener derfor køretøjet skal afgiftsberigtiges, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Klager gør overfor Skatteankestyrelsen sekundært gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen finder, at føreren af køretøjet skal være ansat i [virksomhed1] ApS, mener klagers advokat, at [person1] har arbejdet frivilligt for virksomheden, hvilket klagers advokat sidestiller med reglerne for mandskabsvogne efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 og henviser til SKM.2019.347 Ø.

Såfremt Skatteankestyrelsen skulle tage denne påstand til følge, henviser Motorstyrelsen til, at bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 er en undtagelsesbestemmelse. Bestemmelsen skal derfor fortolkes indskrænkende og der skal ved bedømmelsen stilles skærpede krav til anvendelsen. Registreringsafgiftsloven fastlægger ikke nærmere, hvornår en person kan anses for at ”arbejde i ejerens eller brugerens virksomhed”.

SKAT har i styresignal 14-4308769 af 11/4 2016 præciseret, hvad der skal lægges vægt på, når det skal vurderes om en person kan anses for at arbejde i ejerens eller brugerens virksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 9. Afgørelsen af om den pågældende person kan anses for at arbejde i ejerens eller brugeres virksomhed, vil bero på en samlet bedømmelse og vurdering af

• den pågældende persons virke,

• forholdet mellem den, der udfører arbejdet og den, for hvem det udføres, herunder adgangen til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, og

• om det er i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, at

• personen transporteres i mandskabsvognen

I SKM.2019.347 Ø fremgår det, at broderen havde meget stor betydning for virksomheden og ofte hjalp til i virksomheden. Derudover havde broderen også flere gange tidligere anvendt køretøjet i forbindelse med frivilligt arbejde i virksomheden. I Landsrettens afgørelse havde broderen derfor en sådan tilknytning til virksomheden, at han ansås for at arbejdede frivilligt i virksomheden.

Motorstyrelsen mener ikke [person1] har en sådan erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, at han kan sidestilles med en medarbejder. [person1] oplyste desuden til Østjyllands Politi på kontroltidspunktet, at han ikke arbejdede for [transportfirma]. Klager har ej heller fremlagt dokumentation for, at [person1] er ansat eller har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden.

Ad punkt 2

Klagers advokat gør for Skatteankestyrelsen gældende, at der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem det tidspunkt, hvor køretøjet havde sin sidste erhvervsmæssige kørsel og det tidspunkt hvor [person1] blev standset. Klagers advokat mener dette taler for, at køretøjet ikke har været anvendt privat.

Motorstyrelsen mener ikke, at der er en væsentlig sammenhæng mellem en nær tidsmæssig sammenhæng og den omstændighed, om det pågældende køretøj har været anvendt erhvervsmæssigt eller privat. Motorstyrelsen mener ikke det ændrer på forholdet omkring at køretøjet er blevet anvendt af én person, der ikke har en erhvervsmæssig interesse i virksomheden og ej heller har haft en beføjelse fra virksomheden til at fragte køretøjet efter den sidste erhvervsmæssige kørsel kl. 23:20.

[...]

Klagers anbringender for Skatteankestyrelsen ændrer ikke ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 28. juli 2021 stadfæstes.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for sagens køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. § 2, stk. 3, idet Motorstyrelsen finder, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere er opfyldt.

Retsgrundlaget

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår:

”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.”

Af registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-5 og §§ 5 og 7 a-7 h:

1)	Motorkøretøj. Dette gælder dog ikke motorkøretøjer, der er omfattet af færdselslovens regler om forsøg med selvkørende enheder.”

Det følger af registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6:

”Fritaget for afgift er:

6) personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer,”

Af taxilovens § 7, stk. 1, fremgår:

”Der kræves chaufførkort for at føre en bil, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport”

Af registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3, fremgår:

”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.”

Det følger af registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 og stk. 5:

”For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

[person1] blev standset af politiet den 12. oktober 2019, mens han førte køretøjet, uden at være i besiddelse af et chaufførkort.

Landsskatteretten finder, at køretøjet er benyttet til privat personbefordring, uanset med hvilket formål [person1] har foretaget kørslen, idet der kræves chaufførkort for at føre et køretøj, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport, jf. taxilovens § 7, stk. 1. [person1] var ikke ansat eller i besiddelse af et chaufførkort, hvorfor der ikke kan være tale om erhvervsmæssig persontransport, jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at køretøjet blev anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, da køretøjet udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig persontransport, hvorfor køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, skal afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten lægger til grund, at selskabet, ved udlevering af køretøjets nøgler til føreren af køretøjet, som ikke var ansat hos selskabet eller i besiddelse af et chaufførkort, var vidende om, at køretøjet blev anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Motorstyrelsens afgørelse.