|
|
Kendelse af 01-07-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-07-2024
Journalnr. 21-0085702
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperiode 2. kvartal 2018 | |||
Salgsmoms | 1.346,88 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 552,22 kr. | 0 kr. | |
Afgiftsperiode 3. kvartal 2018 | |||
Salgsmoms | 112.542,72 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 46.142,52 kr. | 0 kr. | |
Afgiftsperiode 4. kvartal 2018 | |||
Salgsmoms | 218.638,81 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 89.641,91 kr. | 0 kr. | |
Afgiftsperiode 1. kvartal 2019 | |||
Salgsmoms | 145.083,43 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 59.484,21 kr. | 0 kr. | |
Afgiftsperiode 2. kvartal 2019 | |||
Salgsmoms | 101.278,10 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 41.524,02 kr. | 0 kr. | |
Afgiftsperiode 3. kvartal 2019 | |||
Salgsmoms | 1.838,38 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 753,74 kr. | 0 kr. | |
Afgiftsperiode 4. kvartal 2019 | |||
Salgsmoms | 5.485,30 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Købsmoms | 2.248,97 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, drev [person1], herefter benævnt indehaveren, i perioden 13. maj 2018 - 31. december 2020 virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 494100 vejgodstransport og bibranche 561010 restauranter, og virksomheden var registreret med følgende adresse ”C/O [person1] [adresse1]”.
Ifølge CVR drev indehaverens onkel i perioden 6. november 2010 - 2. juli 2018 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...2]. Virksomheden var registreret med branchekode 563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v. og bibranche 532000 Andre post- og kurertjenester, og virksomheden var registeret med følgende adresse ”C/O [person2] [adresse2].”.
Sagen er opstartet på baggrund af, at indehaveren til indkomstregistret har oplyst, at virksomheden har udbetalt lønninger til en række ansatte i indkomståret 2018, hvor det over for Skattestyrelsen har været tilkendegivet, at der ikke har været omsætning i virksomheden.
Virksomhedens momsangivelser for perioden 13. maj 2018 - 31. december 2019 er følgende:
2018 | 2019 | ||||||
2. kvartal (skøn) | 3. kvartal (angivet) | 4. kvartal (angivet) | 1. kvartal (angivet) | 2. kvartal (skøn) | 3. kvartal (skøn) | 4. kvartal (angivet) | |
Momstilsvar | 8.000 | 0 | 0 | 0 | 2.000 | 0 | 0 |
På baggrund af, at virksomheden har indberettet løn i perioder, hvor der ikke har været omsætning, har Skattestyrelsen bedt om følgende materiale:
| • | Virksomhedens regnskabsmateriale herunder moms- og lønregnskab |
| • | Indehaverens private bankkontoudtog |
| • | Virksomhedens bankkontoudtog |
Indehaveren reagerede ikke på Skattestyrelsens materialeindkaldelse.
På baggrund af manglende materiale, har Skattestyrelsen bedt indehaverens bankudbydere om indehaverens og virksomhedens kontoudtog.
Skattestyrelsen modtog kontoudtog for følgende konti:
Registreringsnummer | Kontonummer | Ejer af kontoen | Periode |
[...] | [...32] | [person1] | 1. januar 2018 – 8. juli 2019 |
[...] | [...82] | [virksomhed1] | 13. august 2018 – 19. juli 2019 |
[...] | [...43] | [virksomhed1] | 23. november – 8. juli 2019 |
[...] | [...58]2842 | [person1] | 28. august – 31. december 2019 |
[...] | [...54]5 | [person1] | 5. – 11. november 2019 |
Skattestyrelsen har på alle konti, undtagen konto [...54], konstateret indsætninger som efter Skattestyrelsens opfattelse udgør omsætning i virksomheden.
Af virksomhedens kontoudtog fremgår der flere indsætninger med eksempelvis posteringsteksten ”afr. Vm” efterfulgt af en måned, ”Overførsel” efterfulgt af et meddelelsesnr., ”indbetalt” efterfulgt af et fortløbende nummer. Indsætningerne med posteringsteksten ”afr. Vm” er af større beløb og ligger mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. De fleste resterende indsætninger på virksomhedens konti er mellem 1.000 kr. og 6.000 kr.
Af indehaverens kontoudtog fremgår der flere indsætninger med posteringsteksten ”bgs”, ”Overførsel” efterfulgt af et meddelelsesnr. og indsætninger fra pengeautomater. De fleste indsætninger på indehaverens private konti er på mellem 35 kr. og 6.000 kr. Indehaveren har anført, at indsætningerne på den private konti bl.a. stammer fra lån, spilgevinster og salg af kryptovaluta.
Skattestyrelsen har valgt ikke at inddrage følgende indsætninger på indehaverens private konti i forhold til opgørelsen af virksomhedens indkomst:
Dato | Tekst | Beløb |
31.05.2018 | Lønoverførsel | 2.761,35 kr. |
12.06.2018 | Bgs Tak for lån | 15.000 kr. |
21.06.2018 | [finans1] pay modpost [virksomhed2] | 750 kr. |
29.06.2018 | SU | 2.625 kr. |
02.07.2018 | [finans1] pay modpost [virksomhed3] | 224 kr. |
31.07.2018 | SU | 2.625 kr. |
17.08.2018 | Pay modpost Mobilperiodekort | 197 kr. |
31.08.2018 | SU | 2.625 kr. |
21.09.2018 | Overførsel [...] | 750 kr. |
28.09.2018 | SU | 2.625 kr. |
01.10.2018 | Bgs Gæld | 5.400 kr. |
03.10.2018 | Bgs fra virksomhedskonto | 9.000 kr. |
31.10.2018 | SU | 2.625 kr. |
31.10.2018 | Lønoverførsel | 1.779 kr. |
30.11.2018 | SU | 2.625 kr. |
30.11.2018 | Løn | 4.340,25 kr. |
30.11.2018 | Bgs [virksomhed4] | 3.530 kr. |
14.12.2018 | [finans1] pay modpost [virksomhed5] | 129,04 kr. |
28.12.2018 | SU | 1.702 kr. |
31.12.2018 | Renter | 1,12 kr. |
31.01.2019 | SU | 1.702 kr. |
19.02.2019 | Fra virksomhedskonto | 200 kr. |
28.02.2019 | SU | 1.702 kr. |
19.03.2019 | [...] | 5.000 kr. |
25.03.2019 | Virksomhedskonto | 1.000 kr. |
29.03.2019 | SU | 1.702 kr. |
29.08.2019 | DP-ydelse | 3.252 kr. |
02.09.2019 | Lån | 1.000 kr. |
19.09.2019 | DP-ydelse | 3.414 kr. |
Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudtogene opgjort følgende indsætninger som værende indtægt fra virksomhed:
2018 | |||||
Kontonr. | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt 1.662.642,05 |
[...32] | 0,00 | 6.734,41 | 24.133,54 | 48.145,00 | |
[...82] | 0,00 | 0,00 | 538.580,06 | 1.045.049,04 | |
[...43] | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | |
[...58] | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | |
Indtægt virksomhed | 0,00 | 6.734,41 | 562.713,60 | 1.093.194,04 | |
2019 | |||||
Kontonr. | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt 1.268.426,03 |
[...32] | 58.495,73 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | |
[...82] | 637.540,84 | 485.349,46 | 6.429,9 | 0,00 | |
[...43] | 29.380,57 | 21.041,02 | 0,00 | 0,00 | |
[...58] | 0,00 | 0,00 | 2.762,00 | 27.426,50 | |
Indtægt virksomhed | 725.417,14 | 506.390,48 | 9.191,91 | 27.426,50 | |
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms på baggrund af indsætningerne, og købsmomsen har Skattestyrelsen skønnet til at udgøre 41 % af den opgjorte salgsmoms.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar på følgende måde:
2018 | 2019 | ||||||
2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | |
Salgsmoms skøn | 1.346,88 | 112.542,77 | 218.638,81 | 145.083,43 | 101.278,10 | 1.838,38 | 5.485,30 |
Købsmoms skøn | -552,22 | -46.142,52 | -89.641,91 | -59.484,21 | -41.524,02 | -753,74 | -2.248,97 |
FF’er | -8.000 | 0 | 0 | 0 | -2.000 | 0 | 0 |
Momstilsvar | -7.205,34 | 66.400,20 | 128.996,90 | 85.599,22 | 57.754,08 | 1.084,65 | 3.236,33 |
Indehaverens revisor fremsendte efter orientering fra Skattestyrelsen om modtagelse af kontoudtog følgende materiale:
| • | Posteringer fra [virksomhed1] cafe for perioden 13. august 2018 til 1. oktober 2018. |
| • | [virksomhed6] lønsumsoplysninger. |
| • | [virksomhed6] rapport. |
| • | 1307529 [virksomhed1] ny Momsafstemning for perioden 1. april 2018 til 30. september 2018. |
| • | 1307529 [virksomhed1] ny Momsopgørelse for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018. |
| • | 1307529 [virksomhed1] ny Momsopgørelse for perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018. |
Af lønsumsoplysningerne fremgår indehaverens virksomheds CVR-nr. Af det resterende materiale, fremgår der ikke et CVR-nr. som stemmer overens med indehaverens virksomheds CVR-nr.
Af momsafstemningen fremgår det, at virksomheden har haft en nettoomsætning på 433.604,05 kr. Momsafstemningen stemmer overens med de fremlagte momsopgørelser for den fremsendte periode.
Indehaveren har efter Skattestyrelsens afgørelse fremsendt regnskab for perioden 15. maj 2018 til 31. december 2018 til Skattestyrelsen. Af dette regnskab fremgår, at virksomheden havde en samlet omsætning på 1.234.270 kr. og et resultat før skat på 138.403 kr.
Indehaverens repræsentant har under klagesagsbehandlingen sendt et supplerende indlæg samt følgende:
| • | En erklæring fra indehaverens onkel om, at det er ham, der har drevet virksomheden. |
| • | En mailkorrespondance mellem indehaverens onkel og [person3] fra [virksomhed7] ApS. |
| • | En udskrift af dombogen fra Retten [by1] vedrørende en straffesag mod indehaverens onkel. |
| • | Bemærkninger til indsættelser på privatkontoen i [finans1]. |
| • | Bemærkninger til indsættelser på privatkontoen i [finans2]. |
| • | Lønsedler fra [virksomhed8] A/S. |
| • | Meddelelse om SU støttemeddelelse 2019. |
Det er i erklæringen oplyst, at indehaverens onkel vidste, at han var på vej mod en konkurs i eget navn og at en kommende kurator ville tage virksomhedens lokaler, hvis de stod i hans navn. Det fremgår yderligere, at onklen havde en kopi af indehaverens NemID, hvilket gav ham mulighed for at oprette virksomheden og tilgå indehaverens bankkonti og virksomhedens bankkonti.
Af mailkorrespondancen fremgår det, at indehaverens onkel beder om en navneændring på lejekontrakten, men det ellers skal være samme vilkår. Det anførte navn er [virksomhed9] IVS, CVR-nr. [...3]. På baggrund af at den nye lejer var et IVS, krævede udlejeren, at der blev lavet en selvskyldnerkaution. Efterfølgende skrev indehaverens onkel, at lejers nye virksomhed er enkeltmandsvirksomhed, og navnet er [person1] med CVR-nr. [...1].
Det fremgår af udskriften fra dombogen, at indehaverens onkel har forklaret, at han havde drevet sin virksomhed fra [adresse2], men at virksomheden senere blev drevet på [adresse1]. Det fremgår endvidere, at det først var i oktober 2019, at kurator blev bekendt med, at indehaverens onkel drev restaurant fra et lokale på [adresse1]. Kurator tog ud til adressen, hvor indehaverens onkel stod og lavede mad i restauranten, da der var tale om en restaurant i drift. Kurator satte sig i besiddelse af lokalerne på [adresse1].
Af bemærkningerne til indsætninger på indehaverens privatkonto i [finans1] fremgår følgende:
Dato | Tekst | Indsat (kr.) | Bemærkninger |
08.01.2019 | Overførsel | 6.505,63 | Husker ikke |
11.02.2019 | Bgs [person1] | 238,00 | Lån til køb af privat forbrug |
11.02.2019 | Bgs [person4] | 24.000 | Lån til køb af bil fra min mor |
26.02.2019 | Bgs Brændstof penge for februar måned | 1.000 | privat forbrug af brændstof |
18.03.2019 | Bgs Dækning af bilregning | 5.000 | Privat bil regning |
18.03.2019 | Pengeautomat | 5.000 | Indsat penge til privat konto, som kommer fra spilgevinster |
25.03.2019 | Bgs Køb af bil | 15.000 | Lån til køb af bil fra min mor |
12.06.2018 | Pengeautomat | 6.000 | Kontant [spil] gevinst |
12.06.2018 | Valutaindskud | 734,41 | Euro til overskud fra ferie |
03.07.2018 | Bgs KEI | 9.000 | Husker ikke hvad dette kan være |
15.08.2018 | Bgs Tak | 1.200 | Lån familie |
30.08.2018 | Bgs Tak | 100 | Lån familie |
31.08.2018 | Pengeautomat | 5.000 | Kontant vundet spillegevinst |
03.09.2018 | Bgs Tak | 500 | Lån familie |
03.09.2018 | Bgs Tak | 200 | Lån familie |
14.09.2018 | Bgs Tak | 300 | Lån familie |
17.09.2018 | Udenlandsk overførsel | 3.831,60 | Huske ikke hvad dette drejer sig om |
17.09.2018 | Bgs [person5] | 100 | tilbagebetaling fra en ven |
17.09.2018 | Bgs Tak | 35 | Lån familie |
17.09.2018 | [finans1] pay | 825,81 | Trading af crypto |
17.09.2018 | [finans1] pay | 2.991,13 | Trading af crypto |
28.09.2018 | Bgs Yes | 50 | Lån af ven/familie |
01.10.2018 | Bgs Tak | 200 | Lån fra familie |
17.10.2018 | Bgs Tak | 500 | Lån fra familie |
19.10.2018 | Bgs Tak | 500 | Lån fra familie |
02.11.2018 | Bgs A | 5.000 | Lån fra familie |
05.11.2018 | Bgs A | 126 | Lån fra familie |
05.11.2018 | Bgs [person4] | 150 | Lån fra familie |
05.11.2018 | Pengeautomat | 500 | Indsættelse til privat konto |
13.11.2018 | Pengeautomat | 15.000 | Husker ikke hvad dette kan være |
22.11.2018 | Overførsel | 5.990 | Husker ikke hvad dette kan være |
Af bemærkninger til indsætninger på indehaverens private konto i [finans2] fremgår følgende:
Dato | Tekst | Indsat | Bemærkninger |
16.09.2019 | Straksoverførsel | 200 | Husker ikke |
16.09.2019 | Overførsel | 2.562 | Husker ikke |
02.10.2019 | Tak | 110 | Lån familie |
11.10.2019 | Tak | 200 | Lån familie |
18.10.2019 | B | 700 | Husker ikke |
28.10.2019 | Indbetalt [...]55 | 3.000 | Husker ikke |
28.10.2019 | Indbetalt [...]31 | 1.200 | Husker ikke |
28.10.2019 | Lån | 2.000 | Husker ikke |
11.11.2019 | Indbetalt [...]25 | 1.200 | Husker ikke |
19.11.2019 | Indbetalt [...]53 | 1.800 | Husker ikke |
25.11.2019 | Indbetalt [...]44 | 200 | Husker ikke |
25.11.2019 | Indbetalt [...]73 | 300 | Husker ikke |
27.11.2019 | tank | 116,50 | Husker ikke |
02.12.2019 | Overførsel | 200 | Husker ikke |
03.12.2019 | Indbetalt [...]24 | 3.000 | Husker ikke |
03.12.2019 | Indbetalt [...]39 | 1.000 | Husker ikke |
09.12.2019 | Indbetalt [...]67 | 400 | Husker ikke |
16.12.2019 | Indbetalt [...]42 | 12.000 | Husker ikke |
Der er fremlagt to lønsedler fra [virksomhed10] for oktober måned 2018 og november måned 2018 samt to lønsedler fra [virksomhed8] A/S for oktober måned 2019 og november måned 2019.
Af den fremsendte SU-oversigt fremgår det, at indehaveren har været registreret på HF & VUC [by2] fra august måned 2017 til juni måned 2019.
Indehaverens repræsentant har under klagesagens behandling fremsendt en resultatopgørelse for virksomheden [virksomhed1] vedrørende perioden 15. maj 2018 til 31. december 2018. Følgende fremgår af resultatopgørelsen:
Postering | Beløb |
Omsætning i alt | 1.234.270,13 kr. |
Direkte omkostninger i alt | -136.082,73 kr. |
Lønninger i alt | -373.158,80 kr. |
Salgs- og rejseomkostninger i alt | -117.657,79 kr. |
Autodrift – personbiler i alt | -75.505,32 kr. |
Lokaleomkostninger i alt | -235.938,93 kr. |
Administrationsomkostninger i alt | -120.249,40 kr. |
Resultat før afskrivninger | 175.677,16 kr. |
Resultat efter skat | 138.403,51 kr. |
Der er ikke fremlagt underliggende bilag til den fremsendte resultatopgørelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med henholdsvis 1.346,88 kr., 112.542,72 kr., 218.638,81 kr., 145.083,43 kr., 101.278,10 kr., 1.838,38 kr. og 5.485,30 kr. for afgiftsperioderne 2.-4. kvartal 2018 og 1.-4. kvartal 2019.
Skattestyrelsen har endvidere forhøjet virksomhedens købsmoms med henholdsvis 552,22 kr., 46.142,52 kr., 89.641,91 kr., 59.484,21 kr., 41.524,02 kr., 753,74 kr. og 2.248,97 kr. for afgiftsperioderne 2.-4. kvartal 2018 og 1.-4. kvartal 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har ikke angivet din virksomheds momsangivelser for 2. kvartal 2018 samt 2. og 3. kvartal 2019. Derfor har Skattestyrelsen foretaget et skøn af disse angivelser. Virksomheden har for perioderne 3. og 4. kvartal 2018 samt 1. og 4. kvartal 2019 indberettet momsangivelserne med 0 kr., og derved tilkendegivet at der ikke har været omsætning i virksomheden for disse perioder. Virksomhedens momsangivelser for perioden 13. maj 2018 – 31. december 2019 udgør følgende beløb:
(Tabel udeladt)
Vi har bemærket, at i de perioder, hvor virksomheden har tilkendegivet at der ikke er omsætning, har oplyst til indkomstregisteret, at der er udbetalt løn til en række ansatte. Derfor har vi bedt dig indsende virksomhedens regnskabsmateriale, herunder moms- og lønregnskab samt dit og din virksomheds bankkontoudskrifter for perioden 13. maj 2018 – 30. juni 2019.
Da vi ikke modtog materialet fra dig, kontaktede vi din bank ([finans1]), som fremsendte din og din virksomheds kontoudskrifter for perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2019.
Efterfølgende modtog vi en mail fra din revisor, med en opgørelse af momstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2018. Opgørelsen fra din revisor viser, at din virksomhed ikkehar haft omsætning i 2. kvartal 2018, men at der har været momspligtig aktivitet i 3. kvartal 2018 (1. juli – 30. september 2018). Derudover sendte din revisor et udskrift fra [virksomhed6] af de samlede lønningerne for januar 2019. Din revisor oplyste i mailen til os, at vi ville modtage det resterende regnskabsmateriale fra dig.
Da vi fortsat ikke modtog materiale, kontaktede vi dig igen, for at få materialet. Men vi har ikke modtaget yderligere. Derfor kontaktede vi igen [finans1], og bad dem sende dine og din virksomheds kontoudskrifterne for perioden 1. juli – 31. december 2019. Vi modtog kontoudskrifterne med oplysning om, at kontiene i [finans1] var lukket henholdsvis den 8. og 19. juli 2019.
Derudover har vi også kontaktet [finans2] og [finans3], hvor du har oprettet bankkonti i 2019. Vi har modtaget kontoudskrifter for perioden 29. august – 31. december 2019 fra [finans2], og for perioden 5. – 11. november 2019 fra [finans3].
...
Kontonummer [...32] (tilhører dig) – se bilag 1
Kontoen er oprettet i [finans1] den 13. maj 2013 og lukket igen den 8. juli 2019. Det fremgår af vores oplysninger, at din virksomhed er opstartet den 13. maj 2018. Din virksomhed har først oprettet bankkonti henholdsvis den 13. august og den 23. november 2018. Vi har derfor gennemgået denne private bankkonto for perioden 13. maj – 31. december 2018, for at vurdere om der er indsættelser på denne konto, som kan knyttes til din virksomhed. Det er vores opfattelse, at der på denne konto findes indbetalinger, som vedrører din virksomheds aktivitet.
Kontonummer [...82] (tilhører [x1]) – se bilag 2
Kontoen er oprettet i [finans1] den 13. august 2018 og lukket igen den 19. juli 2019. Der fremgår indsættelser på kontoen, hvor det af posteringsteksten fremgår ”vm afr.” efterfulgt af oplysninger om en måned. Derudover fremgår indsættelser med posteringsteksten ”overførsel” efterfulgt af en dato samt et fortløbende meddelelsesnummer. Det er vores opfattelse, at disse indbetalinger vedrører din virksomheds aktivitet.
Kontonummer [...43] (tilhører [x1]) – se bilag 3
Kontoen er oprettet i [finans1] den 23. november 2018 og lukket igen den 8. juli 2019. Der er ingen posteringer i 2018. Kontoen indeholder indsættelser med posteringsteksten ”overførsel” efterfulgt af et meddelelsesnummer. Det er vores opfattelse, at disse indbetalinger vedrører din virksomheds aktivitet.
Kontonummer [...58] (tilhører dig) – se bilag 4
Kontoen er oprettet i [finans2] den 19. august 2019, som er efter at dine og din virksomheds konti i [finans1] er lukket. Der fremgår indsættelser på kontoen, hvor det af posteringsteksten fremgår ”indbetalt” efterfulgt af et fortløbende nummer. Derudover fremgår indsættelser med posteringsteksten ”tak” og ”B”. Det er vores opfattelse, at disse indbetalinger vedrører din virksomheds aktivitet.
Kontonummer [...54] (tilhører dig) – intet bilag
Kontoen er oprettet i [finans3] den 21. oktober 2019. Vi har modtaget kontoudskrifter for perioden 5. – 11. november 2019. Der fremgår en indbetaling på 5.000 kr. den 5. november 2019, og det fremgår at beløbet er overført fra dig selv. Det er vores opfattelse, at din virksomhed ikke har anvendt denne konto.
Posteringerne på din og din virksomheds bankkonti for perioden 13. maj 2018 – 31. december 2019 viser, at der indsættelser og det er vores opfattelse at disse indsættelser vedrører din virksomheds drift. Det er også vores opfattelse, at beløbene er momspligtige. Derfor mener vi, at virksomhedens momsangivelser for perioden 13. maj 2018 – 31. december 2019 (syv kvartaler) skal ændres.
Virksomheder, som er momsregistrerede, skal føre et momsregnskab, se momslovens § 55. For hver afgiftsperiode, skal virksomheden opgøre salgs- og købsmomsen, se momslovens § 56, stk. 1. Efter udløbet af afgiftsperiode skal virksomheden angive momstilsvaret til Skattestyrelsen, se momslovens § 57.
Du har ikke angivet din virksomheds momsangivelser for 2. kvartal 2018 samt 2. og 3. kvartal 2019. Momsangivelserne for 3. og 4. kvartal 2018 samt 1. og 4. kvartal 2019 indberettet med et momstilsvar på 0 kr. Det er vores opfattelse, at din og din virksomheds konti viser, at din virksomhed i disse perioder har haft momspligtig aktivitet.
Virksomhedens momsangivelser er forkerte, og du har betalt for lidt i moms. På dette grundlag, kan vi ændre virksomhedens momsangivelser og afkræve dig det skyldige beløb, det står i opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Vi har bedt dig indsende din virksomheds regnskabsmateriale efter reglerne i momslovens § 74, stk. 4. Vi har ikke modtaget det regnskabsmateriale vi bad om, og kan derfor ikke opgøre den moms du skal betale på baggrund virksomhedens regnskaber. Det betyder, at vi vil foretage opgørelsen af momstilsvaret på baggrund af et skøn efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Opgørelse af salgsmoms
Virksomheden blev registreret for momspligtig aktivitet den 13. maj 2018, men ifølge vores oplysninger har virksomheden først oprettet en bankkonto den 14. august 2018 og endnu en konto den 23. november 2018.
Derfor har vi gennemgået dine private bankkonti for posteringer, som kan relateres til din virksomheds drift – dette for perioden før og efter der er oprettet bankkonti for din virksomhed. Vi har bemærket, at der i perioden inden den 13. maj 2018 (datoen for din virksomheds opstart), alene er indsættelser på din konto i [finans1] ([...32]) som vedrører løn. Efter opstarten af din virksomhed, fremgår der indbetalinger på din konto med posteringsteksterne ”tak”, ”valutaindskud”, ”KEI”, ”A”, ”[x1]”, ”udenlandsk overførsel” og ”overførsel”. Derudover fremgår også beløb, som er indbetalt i en pengeautomat. Der er også indsættelser på din privatkonto i tiden efter, at din virksomhed opretter bankkonti.
Derudover har vi også gennemgået din private konto i [finans2] – denne konto blev oprettet den 19. august 2019. Vi har bemærket, at din og din virksomheds bankkonti i [finans1] lukkes den 8. og 19. juli 2019. Der fremgår indsættelser på kontoen med posteringsteksten ”indbetalt” efterfulgt af et fortløbende nummer, samt ”tak” og ”B”.
Vi har bedt dig redegøre for de indbetalinger, som fremgår af dine private konti, men vi har ikke modtaget oplysninger fra dig. Det er vores opfattelse, at der er indsættelser på dine private konti, som knytter sig til din virksomheds aktivitet.
De indbetalinger, som fremgår på din virksomheds to konti, har vi vurderet alle vedrører virksomhedens aktivitet.
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momspligten forudsætter, at der er leveret en vare eller ydelse, og at der er ydet et vederlag, se momslovens § 4, stk. 1. Grundlaget for momsberegningen fremgår af momslovens § 27, stk. 1 og momssatsen udgør 25 pct. af grundlaget, se momslovens § 33. Det er vores opfattelse, at virksomhedens aktiviteter indenfor vejgodstransport og restaurant begge er momspligtige.
Vi har i bilagene 1-4 vedlagt udskrifter af din og din virksomheds bankkontoudskrifter. På disse opgørelser, kan du se hvilke beløb, som vi mener skal danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens salgsmoms. Vi har på bilagene markeret de indsættelser, som vi mener skal holdes udenfor virksomhedens indtægt. På baggrund af de indsættelser på din og din virksomheds bankkonti, kan vi beregne virksomhedens salgsmoms således:
(Tabel udeladt)
Vi har fra din revisor modtaget en opgørelse af momstilsvaret for 3. kvartal 2018. Her fremgår det, at salgsmomsen udgør 108.401 kr., hvilket svarer til en beregnet omsætning inklusiv moms på i alt 542.005 kr. (108.401 kr./20 %). Ifølge vores opgørelse ovenfor, udgør indsættelserne på din og din virksomheds bankkonti for 3. kvartal 2018 i alt 562.713,60 kr.
Opgørelse af købsmoms
Vi vil udarbejde et skøn af din virksomheds momstilsvar efter reglerne i opkrævningsloves § 5, stk. 2. Et momstilsvar er forskellen mellem salgsmomsen og købsmomsen. Købsmomsen er den moms du kan fratrække, når du køber varer eller ydelser, som skal anvendes til din virksomheds momspligtige aktiviteter.
Der fremgår hævninger på dine og din virksomheds bankkonti. Men vi kan ikke vurdere, om disse hævninger knytter sig til driften af din virksomhed. Vi vil derfor foretage et skøn af din virksomheds udgifter. Her vil vi tage udgangspunkt i den købsmoms, som fremgår af den momsangivelse, som din revisor har sendt til os.
Vi har fra din revisor modtaget en opgørelse af din virksomheds momstilsvar for 3. kvartal 2018. Her fremgår det, at købsmomsen udgør 46.300 kr. Vi har skønsmæssig opgjort virksomhedens salgsmoms for 3. kvartal 2018 til 112.542 kr. Det betyder, at købsmomsen udgør 41 pct. af salgsmomsen, hvilket vi vil lægge til grund for opgørelsen af en skønnet købsmoms.
På baggrund af vores skøn vedrørende virksomhedens køb- og salgsmoms, kan vi opgøre den moms, som vi mener virksomheden skal betale således:
(Tabel udeladt)
Din virksomhed har leveret varer og ydelser, og det er derfor virksomheden, som skal betale momsen. Se momslovens § 46, stk. 1. Vi har derfor ændret din virksomheds momsangivelser, og derved skal du betale 335.866 kr. mere i moms.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi bemærker dog, at skatteyder oplyser i klagen, at mange af virksomhedens udgifter er der ikke taget stilling til. Skattestyrelsen har flere gange bedt skatteyder indsende materiale, men vi har under sagens forløb ikke modtaget dette. Herefter er der sendt et forslag som skatteyder ikke har kommenteret på.
...”
Skattestyrelsen har den 2. oktober 2023 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 4. september 2023:
”...
Skattestyrelsen har tidligere sendt materiale, og kommenteret på skatteyders bemærkninger i forbindelse med klagesagen. Dette er sendt til Skatteankestyrelsen den 17. september 2021. Disse bemærkninger fastholdes, og vi har, og vi har herefter følgende kommentarer til de indsigelser og det bilagsmateriale, som skatteyders advokat er fremkommet med.
Repræsentantens indsigelser
Det fremgår af repræsentantens bemærkninger, at Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2021 skal ophæves, og forhøjelserne nedsættes til 0 kr. Det er gjort gældende, at [person1] ikke drev virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev - ifølge skatteyder – drevet af skatteyders onkel, [person2], og skatteyder lagde alene navn til virksomheden. Til støtte for denne påstand, er der fremlagt en erklæring underskrevet af [person2] (Bilag 1). Her fremgår det, at [person2] har haft adgang til skatteyders NemId, og derigennem registreret virksomheden samt oprettet bankkonti.
Der er ligeledes vedlagt en mailkorrespondance mellem [person2] og [person3] fra [virksomhed7] ApS, som varetog administrationen af erhvervslejemålet på [adresse1], [by1] (Bilag 2), hvor virksomheden havde adresse. Korrespondancen viser, at [person2] ønskede at lade erhvervslejemålet overgå skatteyders virksomhed.
Der er også vedlagt udskrift fra retten [by1], som omhandler en straffesag rettet mod [person2]. Der er tale om en domsafsigelse overfor [person2] i forbindelse med manglende overholdelse af bogføringslovens regler. Dette vedrørende driften i virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...2] for perioden 6. december 2013 – 6. december 2018. Derudover omfatter domsafsigelsen samme overtrædelse i selskabet [virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...4] for perioden 30. marts 2016 – 23. august 2017 (Bilag 3).
Repræsentanten har henvist til en række kendelser og domme, hvor moms- og skattepligten hos en formel ejer af virksomheder er ophævet, idet klageinstanserne og domstolene har fundet tilstrækkeligt bevis for, at den formelle ejer ikke var rette moms- og skattesubjekt. Derudover er der også henvist til praksis, som omhandler domstolenes vurdering af realitet frem for formalitet.
Skattestyrelsens bemærkninger
Indledningsvist bemærker vi, at skatteyder i sin klage, som er sendt til Skatteankestyrelsen den 3. september 2021, har oplyst han ikke var enig i Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår af klagen, at virksomheden ikke gav overskud, og skatteyder oplyste at der var mange udgifter, som Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til. Det står uklart for os, om det er skatteyder, som har indsendt disse bemærkninger, idet han i forbindelse med disse nye bemærkninger, nu oplyser at han alene har lagt navn til virksomheden, men reelt ikke drev denne.
Derudover finder vi det bemærkelsesværdigt, at disse nye oplysninger ikke er fremkommet på et tidligere tidspunkt i forbindelse med sagsbehandlingen.
Derudover har vi konstateret, at skatteyder lod virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1] registrere. I den forbindelse blev virksomheden udtaget til nærmere registreringskontrol af Skattestyrelsen. Skatteyder blev i brev af 7. juni 2018 indkaldt til møde på [Skattecentret]. Formålet med mødet var, at klarlægge virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted. Af mødeindkaldelsen fremgår det, at mødet skulle finde sted den 21. juni 2018. Det fremgår af sagens notater, at skatteyder kontaktede Skattestyrelsen og bad om at mødet blev fremrykket til den 12. juni 2018, hvilket blev imødekommet.
Der blev således afholdt møde den 12. juni 2018, kl. 10:00. Skatteyder oplyste, at aktiviteten i virksomheden var vejgodstransport for [virksomhed12] (international logistikvirksomhed). Der var endnu ikke indgået en aftale med [virksomhed12], idet skatteyder ikke havde et CVR-nr.
Der blev på mødet med skatteyder spurgt ind til virksomhedens driftsmidler, og her blev det oplyst, at skatteyder ville lease en bil, og kunne stille med et depositum på 15.000 kr., som stammede fra egen opsparing samt midler fra hans forældre.
På mødet med Skattestyrelsen blev skatteyder også spurgt ind til virksomhedens adresse på [adresse1], [by1], idet Skattestyrelsen havde bemærket at der allerede lå en cafe på denne adresse. Hertil oplyste skatteyder, at der er nogle tilstødende kontorlokaler, hvor det var tiltænkt at han skulle leje sig ind. Lokalerne var dog for dyre, og virksomhedens adresse ville blive flyttet til skatteyders privatadresse. Der blev ligeledes spurgt ind til virksomhedens to branchekoder, som var ”Vejgodstransport” og som bibranche ”restauranter”. Hertil oplyste skatteyder, at restaurantaktiviteten påbegyndes senere, i takt med optjeningen i virksomheden.
Efter mødet mellem skatteyder og Skattestyrelsen, blev skatteyders virksomhed registreret.
Erklæring fra [person2] – bilag 1
Repræsentanten har fremvist en erklæring, underskrevet af [person2]. Her fremgår det, at [person2] erkender at det er ham, som reelt har drevet virksomheden [virksomhed1] (som var registreret i skatteyders navn), og at det primære formål var at fortsætte driften af en restaurant samt en mindre transportvirksomhed, idet [person2]s egen virksomhed var på vej mod en konkurs.
Det fremgår også af erklæringen, at [person2] havde en kopi af skatteyders NemId, og derfor havde mulighed for at oprette virksomheden i skatteyders navn. Ligeledes var det også muligt at oprette bankkonti i virksomhedens navn. Ifølge erklæringen fra [person2] har skatteyder aldrig haft en aktiv rolle i virksomheden, og [person2] ønsker derved at krav på virksomhedens moms og skatter overføres til [person2].
Det er ikke klart for Skattestyrelsen, om skatteyder frivilligt har udleveret sine oplysninger om NemId, herunder sit CPR-nr. til [person2]. Vi bemærker, at [person2]s erklæring indeholder oplysninger om, at det ved hjælp af NemId er oprettet erhvervskonti. Ifølge vores oplysninger er disse konti oprettet hos [finans1], og det er vores vurdering af oprettelse af erhvervskonti hos danske banker, er forbundet med nærmere kontrol, herunder gennemgang af kundekendskabsprocedurer. Vi har ingen oplysninger om, hvorvidt kundekendskabsproceduren hos banken er forbundet med personligt fremmøde, og såfremt dette er tilfældet, har skatteyder muligvis også overfor banken bekræftet, at han skulle drive en virksomhed.
Som vi allerede har nævnt i vores indledende bemærkninger, blev virksomheden [virksomhed1] udtaget til nærmere kontrol, inden Skattestyrelsen gennemførte registreringen – se vores indledende bemærkninger ovenfor. I den forbindelse mødte skatteyder personligtop til møde hos Skattestyrelsen, hvor han forklarede om virksomhedsdriften.
Derudover blev virksomheden [virksomhed1] også udtaget til regnskabskontrol, og resultatet af kontrollen betød at Skattestyrelsen træf den afgørelse, som er genstand for denne klagebehandling. Regnskabskontrollen påbegyndte 13. december 2018, hvor vi første gang bad skatteyder indsende materiale til os. Sagsbehandlingen blev afsluttet den 4. juni 2021, hvor der blev sendt en afgørelse til skatteyder.
Skattestyrelsen påbegyndte i januar 2021 at sende breve til personer og virksomheders som digital post (modtagelse i e-Boks). Inden denne dato, blev Skattestyrelsens breve sendt som fysisk post. I denne konkrete sag, har Skattestyrelsen indledt kontrolsagen overfor skatteyder, idet han var den registrerede ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Derfor er størstedelen af de fremsendte breve til skatteyder, sendt til skatteyders privatadresse, og med skatteyder som modtager. Vi har ikke modtaget returpost, og vi må således forudsætte at skatteyder har modtaget Skattestyrelsens henvendelser. Vi har bemærket, at skatteyder ikke delte adresse med [person2], og vi forudsætter derfor at det er skatteyder, som rent faktisk modtog brevene.
I løbet af sagsbehandlingen har skatteyder besvaret en af Skattestyrelsens henvendelser fra mailadressen [...@...com] (fremgår som bilag 13 i det tidligere fremsendte materiale). Mailen er modtaget hos os i forlængelse af den rykker, som vi sendte til skatteyder den 5. juli 2019 (rykkerskrivelsen fremgår som bilag 12). Vi har bemærket, at virksomheden [virksomhed1] har registreret mailadressen [...@...com].
Hvis virksomheden – som påstået af skatteyder – er oprettet af [person2], men med skatteyder som stråmand, vil det være naturligt om kommunikationen skete fra virksomhedens, og ikke skatteyders mailadresse.
Mailen er sendt udenom Skattestyrelsens TastSelv løsning, og direkte til den daværende sagsbehandler. Vi bemærker, at adgangen til mailkontoen ikke kræver NemID, men formodes at skulle tilgås ved hjælp af et password. Således vil skatteyder ogsåskulle give [person2] adgang til sin mailadresse.
Det er vores vurdering, at påstanden om at skatteyder alene har ageret stråmand for sin onkels virksomhed, og at denne svig er sket ved hjælp onklens adgang til skatteyders NemId, mangler bevis. Ved den indledende registreringskontrol af virksomheden, mødte skatteyder personligt op til møde hos Skattestyrelsen. Herefter påbegyndte en regnskabskontrol, hvor størstedelen af henvendelserne fra Skattestyrelsen blev sendt til skatteyders privatadresse. Sagsbehandlingen strakte sig over mere end 2 år. Dette burde give skatteyder muligheden for at forklare, at han alene agerede stråmand i [person2]s virksomhed. Denne påstand er først fremkommet i forbindelse sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen.
Mailkorrespondancen med administrator af lejemålet [adresse1] – bilag 2
Der er fremvist en mailkorrespondance mellem administrator af lejemålet [adresse1], [by1] og [person2]. På denne adresse blev [person2]s restaurant drevet fra, og det var også den adresse som skatteyders virksomhed blev registreret på.
Repræsentanten har i bilag 2 fremlagt en mailkorrespondance mellem [person2] og administrator af lejemålet [adresse1], [by1]. Lejemålet er den adresse, hvor virksomheden [virksomhed1] blev registreret på. Korrespondancen viser, at [person2] vil have indsat først et selskab, og dernæst [virksomhed1] ([person1]s virksomhed), som ny lejer af lejemålet. Det fremgår af repræsentantens indsigelser, at det ikke lykkedes at indsætte [person1]s virksomhed, som lejer. Det står ikke klart for Skattestyrelsen, hvad denne korrespondance og beskrivelse skal dokumentere.
Udskrift af dombogen fra Retten [by1] – bilag 3
Repræsentanten har vedlagt en udskrift af domsbogen fra retten [by1]. Sagen omhandler en straffesag mod [person2], som har overtrådt bogføringslovens regler om manglende bogføring, herunder tilrettelæggelse, registrering og opbevaring af regnskabet i sine to virksomheder [virksomhed1], CVR-nr. [...2] og [virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...4].
[person2] har i retten forklaret, at han drev selskabet [virksomhed11] IVS som en vognmandsvirksomhed, og virksomheden [virksomhed1] som en cafe, begge virksomheder blev drevet fra [person2]s bopæl.
Det er vores opfattelse, at oplysningen om straffesagen skal vise, at [person2] drev identiske virksomheder og derfor mener at bevisbyrden for, at det rent faktisk var [person2], som drev enkeltmandsvirksomheden i skatteyders navn, løftet.
Vi er enige i, at [person2] har drevet virksomheder med enslydende navne, og fra samme adresse. Men det er vores opfattelse, at vi netop ved vores registreringskontrol på et indledende tidspunkt, har forsøgt at forhindre en mulig stråmandsvirksomhed. Derfor blev skatteyder indkaldt til møde, og her forklarede skatteyder selv at han skulle starte virksomhed.
Efter Skattestyrelsens registreringskontrol, igangsatte vi en regnskabskontrol hvor vi flere gange bad om materiale, og denne kontakt skete ved fremsendelse af breve til skatteyders private adresse. På intet tidspunkt i denne kontrolperiode, har skatteyder oplyst at virksomheden blev drevet af hans onkel.
Henvisning til praksis
Repræsentantens bemærkninger bærer præg af at være inspireret af byretsdommen SKM2019.344.BR – særligt de anbringender, som klageren i den nævnte dom har gjort gældende, og som indeholder omfattende henvisning til praksis. Vi har derfor valgt udelukkende at kommentere på byretsdommen SKM2019.344.BR og ikke de øvrige praksishenvisninger. Det er også vores vurdering, at byretsdommen er den praksishenvisning, hvor de faktiske forhold synes at være meget enslydende, særligt efter at skatteyder er kommet med disse supplerende bemærkninger.
Byretsdommen omhandler, hvorvidt klageren var ejer af en enkeltmandsvirksomhed, som var oprettet af hende, men reelt drevet af hendes bror. Spørgsmålet var derfor, om der var grundlag for at beskatte klageren af virksomhedens overskud og opkræve virksomhedens momstilsvar hos klageren.
Byretten fandt bevis for, at klageren ikke var rette moms- og skattesubjekt. Retten lagde vægt på, at klageren bror tidligere havde drevet sin tidligere virksomhed på samme måde, som den virksomhed klageren lod oprette. Der blev også lagt vægt på, at virksomheden var indenfor samme branche, havde samme navn og telefonnummer. Det var tillige klagerens bror, som var kontaktperson overfor virksomhedens kunder. Derudover var klagerens bror også ansat som direktør i klagerens virksomhed. Retten lagde også vægt på, at klageren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, og at klageren havde været studerende og derudover havde haft fritidsarbejde. Endelig blev der lagt vægt på, at klageren ikke havde modtaget midler fra virksomheden.
Det fremgår af dommens oplysninger, at klageren oprettede et enkeltmandsfirma, som reelt blev kontrolleret af hendes bror. Virksomheden blev registreret på klagerens private adresse, som hun delte med sin bror. Der blev til virksomheden oprettet en bankkonto på foranledning af klagerens bror. Klageren havde ikke kontrol over virksomhedens drift eller midlerne på den oprettede bankkonto. Denne adgang til virksomhedens forhold skete, fordi klageren havde udleveret sit NemId til sin bror. Det fremgår af sagen, at klagerens private bankkonti og økonomi var tydeligt adskilt fra virksomhedens (min understregning).
I forbindelse med klagesagen i byretten, er der fremlagt en række supplerende dokumenter af klageren. Her fremgår det, at klagerens bror har fremlagt en erklæring, hvori han oplyser at det er ham, der har drevet virksomheden i sin søsters navn.
Det er vores opfattelse, at denne sag ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i byrettens dom. Skatteyder og [person2] har ikke delt adresse, hvorved [person2] kunne tilgå post fra Skattestyrelsen uden skatteyders viden. Skatteyder har heller ikke adskilt sin private økonomi med virksomhedens. Det fremgår af vores afgørelse, at vi har vurderet at skatteyders private konti, blev anvendt til virksomhedens drift – dette før og efter virksomhedens to erhvervskonti blev oprettet. Vi har bemærket, at der i perioden inden den 13. maj 2018 (datoen for virksomhedens opstart), udelukkende er indbetalinger på skatteyders private konto i [finans1] ([...32]) som vedrører løn. Efter opstarten af virksomheden, fremgår der indbetalinger på kontoen med posteringsteksterne ”tak”, ”valutaindskud”, ”KEI”, ”A”, ”[x1]”, ”udenlandsk overførsel” og ”overførsel”. Efter oprettelsen af erhvervskontiene fremgår indbetalinger på skatteyders private konti, hvor posteringsteksten indikerer at være relateret til virksomheden [virksomhed1].
Derudover mener vi også, at denne sag adskiller sig ved, at skatteyder personligt er mødt op hos Skattestyrelsen, og forklaret om virksomhedens drift og forretningssted. Skattestyrelsen har gentagne gange, og over mere end 2 år sendt breve til skatteyders privatadresse, som han i øvrigt ikke deler med [person2]. Skatteyder har på intet tidspunkt fremkommet med påstanden om, at virksomheden blev drevet af [person2].
Afsluttende bemærkninger
Skatteyder har flere gange overfor Skattestyrelsen og muligvis også overfor [finans1], tilkendegivet at han var den reelle ejer af virksomheden [virksomhed1], og at denne virksomhed blev drevet i hans navn og for hans risiko. Tilkendegivelsen af virksomhedsdriften skete ikke kun via elektronisk kommunikation og verifikation over NemId, men også på et møde, hvor skatteyder personligt deltog.
I løbet af sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen, som strakte sig over mere end 2 år, havde skatteyder rig mulighed for, at tilkendegive at virksomheden ikke tilhørte ham, og at han alene agerede stråmand. Denne påstand er alene fremkommet i takt med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen.
Virksomheden [virksomhed1] er oprettet af skatteyder, og der er tillige oprettet bankkonti i virksomhedens navn. På disse bankkonti fremgår indbetalinger, som forudsættes at tilhøre skatteyder. Vi mener heller ikke, at virksomhedens økonomi og skatteyders økonomi er tilstrækkelig adskilt, og derfor ikke bevis for, at virksomheden ikkeer drevet af skatteyder. Derfor påhviler der skatteyder en skærpet bevisbyrde for, at oplysningerne ikke er korrekte.
Det er vores opfattelse, at skatteyder ikke løftet denne bevisbyrde. Derfor mener vi, at skatteyder er rette moms- og skattesubjekt. Såfremt virksomhedsdriften kan være foregået i forening mellem skatteyder og [person2], er Skattestyrelsen uvedkommende, og udelukkende et civilretsligt søgsmål mellem disse to parter.
...”
Skattestyrelsen har den 29. november 2023 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens indlæg af 13. november 2023:
”...
Repræsentantens bemærkninger
[person1]s repræsentant har i de nye bemærkninger gentaget, at [person1] ikke drev virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev - ifølge skatteyder – drevet af skatteyders onkel, [person2], og skatteyder lagde alene navn til virksomheden. Skatteyder har oplyst, at han ville hjælpe sin onkel med at opretholde facaden overfor Skattestyrelsen, om at han drev virksomheden, men at skatteyder ikke var klar over konsekvenserne for denne handling.
Repræsentanten oplyser også, at det er tydeligt at ønsket om at fremrykke mødet med Skattestyrelsen, er sket på foranledning af [person2]. Hertil henviser repræsentanten til den korrespondance mellem [virksomhed7] ApS og [person2], som tidligere er indsendt i klagesagen.
Videre fremgår det, at det har været åbenlyst at aktiviteterne i [person2]s virksomhed, skulle drives videre i skatteyders navn, idet aktiviteten forgik fra [adresse1], [by1].
Derudover har repræsentanten tilkendegivet, at de faktiske forhold i byretsdommen SKM2019.344.BR er sammenlignelig med denne sag. Repræsentanten er enig i, at skatteyder og [person2] ikke deler adresse, men oplyser at [person2] er kommet meget i skatteyders hjem. Her fik [person2] udleveret al post som var adresseret til virksomheden. Derudover fastholder repræsentanten, at der heller ikke er sket en sammenblanding af virksomhedens og skatteyders økonomi, som ligeledes var tilfældet i byretsdommen.
Derudover er der indsendt en række bilag til de nye bemærkninger. Der er indsendt et uddrag af skatteyders private bankkontoudskrifter for indkomståret 2019 (bilag 1 og 2). Derudover er der indsendt lønsedler for skatteyders ansættelse hos [virksomhed13] ApS for oktober og november 2018, samt lønsedler for oktober og november 2019 vedrørende ansættelse hos [virksomhed8] (bilag 3). Endelig har repræsentanten indsendt brev fra SU-styrelsen (bilag 4).
Skattestyrelsens bemærkninger
Det er fortsat vores vurdering, at [person1] er rette moms- og skattesubjekt, og at påstanden om at skatteyder alene har ageret stråmand for sin onkel mangler bevis.
Det er repræsentantens opfattelse, at ønsket om at fremrykke mødet med Skattestyrelsen er sket på foranledning af [person2]. Hertil henviser repræsentanten til den korrespondance mellem [person2] og [virksomhed7] ApS, idet korrespondancen foregår dagen efter registreringen af skatteyders virksomhed.
Det er ligeledes repræsentantens opfattelse, at det er tydeligt at aktiviteterne i [person2]s virksomhed, skulle drives videre i skatteyders navn, idet aktiviteten forgik fra [adresse1], [by1].
Disse opfattelser deler vi ikke. Det fremgår af repræsentantens tidligere indsigelser, at det ikke lykkedes at få indsat skatteyders virksomhed i lejekontrakten vedrørende lejemålet på [adresse1]. Ligeledes oplyste skatteyder på mødet hos Skattestyrelsen den 12. juni 2018, at lokalerne på [adresse1] var for dyre, og derfor skulle virksomheden ikke drives fra denne adresse.
Repræsentanten mener fortsat, at de faktiske forhold i byrettens dom SKM2019.344.BR er identiske med denne sag. Vi mener fortsat, at der er forskel, idet skatteyder og [person2] ikke delte adresse. Som nævnt i vores bemærkninger af 2. oktober 2023, indledte Skattestyrelsen kontrolsagen overfor skatteyder, da han var den registrerede ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Derfor er størstedelen af de fremsendte breve til skatteyder, sendt til skatteyders privatadresse, og med skatteyder som modtager. Derfor mangler påstanden om, at skatteyder har udleveret post adresseret til virksomhedentil sin onkel, bevis.
Derudover har skatteyder ikke adskilt sin egen økonomi med virksomhedens, og derfor er de faktiske forhold ikke identiske med byrettens dom. Som oplyst i vores afgørelse af 4. juni 2021 samt vores bemærkninger af 2. oktober 2023 til denne klagesag, indeholder skatteyders private konti indsættelser, som vi har vurderet vedrører virksomhedsdriften. Vi bemærker ligeledes, at skatteyders konto indeholder beløb, som er overført fra virksomhedens konto. Der fremgår følgende overførsler:
Dato | Posteringstekst | Beløb | Kontonummer og bilagsnr. fra afgørelsen |
03.10.2018 | Bgs [...32] | 9.000,00 | Konto [...82]/bilag 2 |
19.02.2019 | Bgs Lønkonto+ | 200,00 | Konto [...43]/Bilag 3 |
25.03.2019 | Bgs Lønkonto+ | 1.000,00 | Konto [...43]/Bilag 3 |
30.04.2019 | Bgs [...32] | 5.000,00 | Konto [...82]/bilag 2 |
06.05.2019 | Bgs [...32] | 1.800,00 | Konto [...82]/bilag 2 |
21.05.2019 | Bgs [...32] | 500,00 | Konto [...82]/bilag 2 |
07.06.2019 | Bgs [...32] | 4.000,00 | Konto [...82]/bilag 2 |
Kontoudskrifter – bilag 1 og 2
Repræsentanten har fremlagt bankkontoudskrifter for perioden 1., 3. og 4. kvartal 2019 for skatteyders private konti i [finans1] og [finans2] bank. Her har skatteyder tilføjet kommentarer til 25 indbetalinger, hvoraf 17 posteringer indeholder bemærkningen ”husker ikke”. De resterende 8 posteringer indeholder bemærkninger såsom ”lån”, ”privat brug af brændstof”, ”bilregning” samt ”spillegevinst”.
Vi har i vores afgørelse forklaret skatteyder, hvorfor vi har inddraget hans private konti i opgørelsen af den moms- og skattepligtige indkomst. Her fremgår det, at virksomheden [virksomhed1] blev registreret for momspligtig aktivitet den 13. maj 2018, men fik først oprettet en bankkonto den 14. august 2018 og endnu en konto den 23. november 2018. Derfor gennemgik vi skatteyders private bankkonti for posteringer, som kunne knyttes til virksomhedens aktivitet. Vi bemærkede, at der på skatteyders private konti – efter oprettelsen af virksomheden – fremgik posteringer med forskellige posteringstekster, blandt andet ”[x1]”.
Skatteyders forklaringer til de 8 posteringer ændrer ikke vores opfattelse af, at skatteyder også har anvendt sin private konto til virksomhedens drift.
Lønsedler – bilag 3
Repræsentanten har indsendt lønsedler vedrørende skatteyders ansættelse hos [virksomhed13] ApS for oktober og november 2018. Derudover er der indsendt lønsedler for oktober og november 2019 vedrørende skatteyders ansættelse hos [virksomhed8].
Vi mener ikke, at lønsedlerne eller ansættelsesforholdene bidrager til yderligere bevis i sagen. Alle arbejdsgivere skal indberette lønninger til Skattestyrelsen, og vi har været klar over at skatteyder har modtaget lønindkomst. Det er vores vurdering, at det er muligt at drive en virksomhed og derudover være lønmodtager. Vi bemærker i øvrigt, at skatteyders virksomhed har ansatte.
Brev fra SU-styrelsen – bilag 4
Der er ligeledes fremlagt en støttemeddelelse fra SU-styrelsen, som viser at skatteyder har været tilmeldt HF & VUC [by2] i perioden august 2017 – juni 2019.
Vi mener heller ikke, at denne oplysning bidrager til yderligere i sagen. SU-styrelsen indberetter ligeledes oplysninger om udbetalte ydelser til Skattestyrelsen. Det er vores vurdering, at det er muligt at drive en virksomhed, og derudover være tilmeldt en uddannelse. Vi bemærker i øvrigt, at skatteyders virksomhed har ansatte.
Afsluttende bemærkninger
Skatteyder har oplyst, at han alene har ville opretholde facaden overfor Skattestyrelsen om, at det var ham som varetog driften af virksomheden [virksomhed1], og at han ikke var klar over hvilke konsekvenser dette ville medføre.
Det er fortsat vores opfattelse, at skatteyder er rette moms- og skattesubjekt. Vi lægger vægt på, at skatteyders og virksomhedens økonomi ikke har været adskilt, og at skatteyder således ikke har løftet bevisbyrden for, at han alene agerede stråmand for sin onkel.
Derudover lægger vi vægt på, at skatteyder under sagsbehandlingen i Skattestyrelsen havde rig mulighed for, at tilkendegive at virksomheden ikke tilhørte ham, og at han alene agerede stråmand. Allerede på et meget tidligt tidspunkt – ved registreringen af virksomheden, og hvor skatteyder mødte personligt op og redegjorte for virksomhedens drift – kunne skatteyder have oplyst, at virksomheden ikke tilhørte ham.
Derfor mener vi, at skatteyder er rette moms- og skattesubjekt. Såfremt virksomhedsdriften kan være foregået i forening mellem skatteyder og [person2], er Skattestyrelsen uvedkommende, og udelukkende et civilretsligt søgsmål mellem disse to parter.
...”
Klagerens opfattelse
Indehaveren har fremsendt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar nedsættes til 0 kr. for afgiftsperioderne 2. kvartal 2018 - 4. kvartal 2019.
Indehaveren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:
”...
Jeg har den 5 juni modtaget et brev på E-boks, hvor jeg har fået en afgørelse på min tidligere virksomheds skat og moms indberetninger og virksomheds overskud/underskud. Jeg er ikke enig i afgørelsen, da der påstås at virksomheden har været i stor overskud, hvilket slet ikke er tilfældet.
Mange udgifter af virksomheden er der ikke taget stilling til.
...”
Indehaverens repræsentant har den 4. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger:
”...
2.1 Faktiske oplysninger
[person1] har i de omhandlende indkomstår været registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret på adressen [adresse1]. Virksomheden var registreret med Branchekoderne 494100 Vejgodstransport og 561010 Restauranter. Virksomheden blev startet den 13.05.2018.
[person1] har forklaret, at det ikke var ham som drev virksomheden [virksomhed1], men derimod hans onkel, [person2]. [person1] har således udelukkende lagt navn til virksomheden. [person2] har bekræftet dette i en erklæring, som er udarbejdet i forbindelse med nærværende sag - se hertil Bilag 1.
Det bemærkes desuden, at [person2] har været fuld ansvarlig deltager med en virksomhed i perioden 06.11.2010 til 02.07.2018, som også havde navnet “[virksomhed1]”. Virksomheden var registreret med branchekode 563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v. og 532000 Andre post- og kurertjenester. Virksomheden ophørte den 02.07.2018. Altså kun få måneder efter virksomheden i [person1]s navn blev startet.
[person2] havde desuden været ejer og direktør i selskabet [virksomhed11] IVS, som var registreret med branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester. Selskabet ophørte den 18.10.2018 efter konkurs.
Ved dekret af 20181206 har Sø- og Handelsrettens skifteret taget [person2] under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 08.11.2018.
[person1] har indhentet en mailkorrespondance mellem [person2] og [person3] fra [virksomhed7] ApS, som administrerer udlejningen af [adresse1], st. Se hertil Bilag 2. Det fremgår af korrespondancen, at [person2] har til hensigt at få indsat en anden virksomhed på den lejekontrakt, der tidligere har været mellem ham selv og [virksomhed7] ApS.
Den 22. marts 2018 beder [person2] således om at få indsat [virksomhed9] IVS, Cvr: [...3] på lejekontrakten - virksomheden er på dette tidspunkt allerede registreret med adresse på [adresse1], [by1]. Ejendomsadministrationen spørger herefter indtil om den nye lejer fortsætter med det samme type erhverv, hvortil [person2] svarer, at det er " Akkurat det samme type erhverv.. Ingen forskel (..) Det er min familiemedlem... som står migmeget nær.”
Den 13. april 2018 vender ejendomsadministrationen tilbage med besked om, at udlejer har en række krav, hvis de skal overveje at godkende den nye lejer, da der er tale om et IVS og udlejer derfor ikke har samme sikkerhed som hidtil. Der bliver derfor stillet krav om, at den nye lejer får lavet en selvskyldnerkaution, samt at der fremlægges en sammenligning mellem indkomsten i [person2]s virksomhed og indkomsten i [virksomhed9] IVS.
Den 13. juni 2018 sendte [person2] en ny mail til [person3] fra [virksomhed7] ApS. I mailen beder [person2] om at få indsat enkeltmandsvirksomheden, som i den mellemliggende periode var blevet oprettet i [person1]s navn, ind i lejekontrakten i stedet for [virksomhed9] IVS. [person2] oplyser i samme mail, at han kan stå på en selvskyldnerkaution, hvis der er behov for det.
[person1] har forklaret, at det i sidste ende ikke lykkedes [person2] at få indsat den enkeltmandsvirksomhed som var oprettet i [person1]s navn på lejekontrakten, idet udlejer blandt andet lagde vægt på, at [person1] kun var 18 år.
[person1] har desuden forklaret, at [person2] på dette tidspunkt var bevidst om, at det kun var et spørgsmål om tid, før han ville blive erklæret konkurs. Udskiftningen af lejer på den pågældende lejekontrakt mellem [person2] og udlejer af [adresse1] skete således som et forsøg på at undgå, at en kommende kurator skulle sætte sig i besiddelse af cafeen.
Foruden ovennævnte forhold skal vi desuden fremhæve en vidneforklaring, som blev afgivet i en sag, hvor der den 30. september 2022 blev afsagt dom imod [person2] i Retten [by1] for grove overtrædelser af bogføringsloven - Udskrift af retsbogen er vedlagt som Bilag 3. Mere præcist blev [person2] blandt andet fundet skyldig for:
“Overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. dagældende bogføringslovs § 16, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, nu § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, § 8, § 9 og § 12 ved i perioden fra den 6. december 2013 til den 6. december 2018 , som direktør i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] /v [person2], CVR-nr. [...2], [adresse2], [by1], under omstændigheder som karakteriserer forholdet som særligt groft, ikke at have registreret alle transaktioner nøjagtigt, ikke at have sikret, at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder at selskabets indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang, og at der i fornødent omfang forelå dokumentation i form af bilag for samtlige ind- og udbetalinger, samt at have undladt at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrørte”
Advokat [person6], som var bobehandler i [virksomhed1], forklarede i den forbindelse følgende i retten:
"...Vidnet forklarede, at han stod for bobehandlingen i begge selskaber. I [virksomhed1] forklarede tiltalte i skifteretten, at virksomheden benyttede [virksomhed14], og at han boede i Sverige. [virksomhed14] meddelte, at de ikke kendte til virksomheden. Vidnet har ikke hørt om [virksomhed15] og [GH]. Det var et selvstændigt spørgetema i skifteretten. Vidnet besøgte tiltalte i Sverige kort efter konkursen. Tiltalte havde ingen bogføring i Sverige, vidnet kunne tage med. Derefter kunne vidnet ikke komme i kontakt med tiltalte. Det var først i oktober 2019 at vidnet blev bekendt med, at tiltalte drevrestaurant fra et lokale på [adresse1]. Vidnet tog til adressen. Tiltalte stod oglavede mad. Det var en restaurant i drift. Vidnet satte sig i besiddelse af restauranten. Han fandt ikke noget regnskabsmateriale, heller ingen rød og blå mappe med bogføringsbilag. Vidnet og hans medarbejdere var på adressen flere gange. Vidnet indgav begæring om konkurskarantæne og gjorde i den forbindelse gældende, at kurator overhovedet ikke havde modtaget noget regnskabsmateriale (bilag 10, processkrift). Han kan henholde sig til det anført på p. 3-4. Tiltalte valgte ikke at få beskikket advokat. Han blev pålagt konkurskarantæne. Det gjorde han også i forbindelse med konkursbehandlingen af [virksomhed11]. I den virksomhed fik vidnet navnet på en revisor, men der tegnede sig det samme billede. I denne virksomhed blev der udarbejdet ét regnskab. Vidnet husker ikke, om de var i kontakt med revisor. De havde et regnskab, men ikke noget underliggende materiale. De forsøgte flere gange at få kontakt med tiltalte. De var på adressen [adresse2], men tiltalte var der ikke.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at der stod regnskabsmateriale i to ringbind på [adresse1] fastholder vidnet, at kurator ikke har registeret noget regnskabsmateriale i nogen af selskaberne. Vidnet var nede i krybekælderen under restauranten på [adresse1].
Tiltalte blev i begge selskaber idømt konkurskarantæne i ikke under to år:
...”
(Vores understregning)
Retten lagde i sin afgørelse vægt på vidneforklaringen fra [person6] samt manglen på regnskabsmateriale.
Det fremgår således af vidneforklaringen, at [person2] drev restaurant fra [adresse1], så sent som i oktober 2019, og at [person6] satte sig i besiddelse af restauranten, da han blev bekendt med det.
...
2. ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke er rette skatte- eller momssubjekt vedrørende driften af [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Det gøres i den forbindelse gældende, at det var [person2] og ikke [person1] som var den reelle ejer af enkeltmandsvirksomheden i indkomstårene 2018 og 2019, hvor enkeltmandsvirksomheden var i drift, og at [person2] dermed er det ansvarlige skatte- og momssubjekt.
Det gøres gældende, at den selskabsretlige begrebsdannelse og formalitet alene som udgangspunkt er styrende for den skatteretlige realitetsbedømmelse. Det betyder, at det som udgangspunkt påhviler den registrerede ejer af en virksomhed at overholde reglerne i skattelovgivningen m.v. og indlevere selvangivelse. Indkomst ved selvstændig virksomhed skal således som udgangspunkt beskattes hos den, som formelt ejer virksomheden. I praksis giver dette imidlertid problemer i de tilfælde, hvor den registrerede ejer af en virksomhed udelukkende optræder som stråmand for den reelle ejer af virksomheden, altså en proformakonstruktion.
Begrebet stråmandsvirksomhed defineres af professor, dr.jur. [JP] i SR.2000.223 som en formel registrering, der ikke modsvares af en passende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, altså en registrering, der savner realitet.
Det gøres derfor gældende, at en undtagelse til udgangspunktet netop er det tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at den registrerede ejer ikke er den reelle ejer af virksomheden. I praksis lægges der derfor også vægt på, at det er virksomhedens reelle ejer og ansvarlige indehaver, der er rette skatte- og momssubjekt, jf. SKM2013.537.ØLR samt Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2012 (j.nr. 11-02832) og Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2010 (j.nr. 09-01741).
Ifølge praksis gælder undtagelsen til udgangspunktet således også, hvor skatteyder har været bevidst om uoverensstemmelsen mellem formaliteten og realiteten, jf. endvidere eksempelvis også TfS1987.406 og U.2000.780H. At realiteten og ikke formaliteten er afgørende er ydermere bestyrket af Skatteministeriets egen procedure bl.a. i sagerne SKM2002.160.ØLR og SKM2002.681.VLR, hvor det i begge sager af Skatteministeriet anføres, at "dansk skatteret bygger på, hvad der er realitet''. Af særlig relevans for denne sag skal der også henvises til Landsskatterettens afgørelse (j.nr. 09-02092) og Byrettens kendelse SKM2019.344.BR.
Særligt vedrørende Landsskatterettens afgørelse (j.nr. 09-02092)
I sagen havde SKAT fastslog, at klageren reelt var ejeren af virksomheden "H1" og derfor skulle beskattes af virksomhedens overskud. Klageren påstod, at forhøjelsen af indkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Klagerens repræsentant argumenterede for, at lovgivningens betingelser for forhøjelse ikke var opfyldt, og der var ikke tilstrækkelig dokumentation for forhøjelserne. Landsskatteretten konkluderede, at klageren reelt ejede virksomheden ”H1” og skulle beskattes af virksomhedens overskud.
Særligt vedrørende byrettens kendelse SKM2019.344.BR
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte sagsøgeren af en enkeltmandsvirksomheds overskud og opkræve virksomhedens momstilsvar hos sagsøgeren. Spørgsmålet var nærmere, om sagsøgeren var ejer af virksomheden, og om overskuddet af virksomheden og virksomhedens momstilsvar som følge heraf skulle henholdsvis beskattes og opkræves hos sagsøgeren.
Retten lagde til grund, at sagsøgerens bror havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, herunder at virksomheden blev drevet videre indenfor samme branche som tidligere, at dette skete under stort set samme navn, at det skete ved brug af de tidligere anvendte telefonnumre, samt at sagsøgerens bror stadig var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed.
Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår var studerende, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår i stort omfang havde andet fritidsarbejde, samt at sagsøgeren ikke havde modtaget midler fra virksomheden.
Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse. Retten gav på dette grundlag sagsøgeren medhold.
Om praksis kan det sammenfattende anføres, at man i de sager, hvor der påstås at være tale om stråmandsvirksomhed, og/eller hvor der er udlånt bankkonti til brug i forbindelse med virksomhedens drift, foretager en helt konkret bedømmelse af realiteten bag virksomheden. Det forhold, at der overføres eller indsættes midler på en given skatteyders konto fra erhvervsmæssig virksomhedsdrift, er ikke ensbetydende med, at det også er bankkontoens indehaver, der skal beskattes heraf. Landsskatterettens sammenhængende kendelser af 4. september 2013 (j.nr. 120189407) og (j.nr. 12-0189405) er udtryk for, at den formelle registrering ifølge SKATs egen praksis ikke kan anses for afgørende, når det skal vurderes, hvor indkomsten fra virksomhedsdrift skal beskattes.
Det gøres gældende, at alle de faktiske forhold, hvilket også er de reelle forhold, taler til støtte for, at [person1] ikke har været involveret i driften af enkeltmandsvirksomheden, men at han blot har lagt navn til enkeltmandsvirksomheden samt udlånt en nyoprettet og særskilt konto hertil (Konto [...82] oprettet den 13.08.2018). Enkeltmandsvirksomheden blev således stiftet på vegne af og på foranledning af [person1]s onkel [person2], ligesom det er [person2], der har drevet enkeltmandsvirksomheden i hele den omhandlende periode (13. maj 2018 – 31. december 2019).
Det gøres gældende, at der er en tydelig sammenhæng mellem ophøret af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] registreret i [person2]s eget navn og den derefter nyopstartede enkeltmandsvirksomhed registreret i [person1]s navn. Det bemærkes i den forbindelse, at der tidsmæssigt kun er 11/2 måned imellem, at der bliver oprettet en enkeltmandsvirksomhed i [person1]s navn og indtil [person2]s enkeltmandsvirksomhed med samme navn ophører. Det bemærkes i den forbindelse, at det først er efter ophøret af [person2]s enkeltmandsvirksomhed, at der bliver oprettet en bankkonto til den enkeltmandsvirksomhed, som blev oprettet i [person1]s navn. Det bemærkes desuden at enkeltmandsvirksomheden i [person1]s navn blev registreret på samme adresse som de lokaler, hvor [person2]s drev restaurant jf. Bilag 2 og Bilag 3.
Det gøres gældende, at de sammenfaldende aktiviteter i de to virksomheder indenfor restaurationsbranchen og transportbranchen, hvilke brancher [person1] som studerende ingen indsigt havde i, taler til støtte for, at enkeltmandsvirksomheden reelt blot er en videreførelse af [person2]s tidligere aktiviteter, hvorfor [person2] har fortsat sin virksomhed som hidtil, blot under et nyt CVR-nummer og i regi af den enkeltmandsvirksomhed som blev registreret i [person1]s navn. Det har således også formodningen imod sig, at [person1] som studerende på gymnasiet sideløbende med studiet skulle drive virksomhed inden for restaurations- og transportbranchen, hvilke brancher han ingen kendskab eller interesse havde i.
Hertil skal vi endvidere bemærke, at [person1] kun var 18 år, da enkeltmandsvirksomheden i hans navn blev oprettet. Det bemærkes endvidere, at [person1] i forbindelse med sit studie arbejdede på en tankstation.
Det gøres endvidere gældende, at [person1] ikke har haft kontrol over virksomhedens midler på bankkontoen, idet [person2] fik udleveret [person1]s Nem-ID og stod for alle overførsler til og fra bankkontoen. Det gøres desuden gældende, at [person1]s private konto og private økonomi til enhver tid var adskilt fra enkeltmandsvirksomhedens konto og midler.
Det gøres gældende, at det tillige taler til støtte for, at det er [person2], der var den reelle ejer af virksomheden, at det var [person2], som repræsenterede enkeltmandsvirksomheden udadtil. Det var således [person2], der var den reelle arbejdsgiver overfor de ansatte i enkeltmandsvirksomheden, ligesom det var [person2], der var kontaktperson til virksomhedens øvrige interessenter, herunder udlejer til de lokaler hvor virksomheden drev restaurant jf. Bilag 2.
Vi skal i den forbindelse henvise til det forhold, at det i vidneforklaringen fra advokat [person6] fremgår, at det var [person2], som drev virksomhed fra et lokale på [adresse1] og at det var ham som stod og lavede mad i restauranten. [person6] forklarede desuden, at han satte sig i besiddelse af restauranten. Se hertil Bilag 3. Det gøres i den forbindelse gældende, at det skal tillægges afgørende vægt, at [person6] ikke havde grundlag for at sætte sig i besiddelse af restauranten med mindre, at det rent faktisk var [person2], som var den egentlige ejer heraf. Der henvises i den forbindelse til konkurslovens §112.
Foruden førnævnte forhold, så gøres endvidere gældende, at det skal tillægges afgørende vægt, at [person2], egenhændigt, forsøgte at få indsat enkeltmandsvirksomheden i [person1]s navn i lejeaftalen. Det ses desuden i den pågældende korrespondance med ejendomsadministrationen, at det var underordnet for [person2], hvem der blev indsat i kontrakten, hvilket taler for, at formålet var, at han kunne videreføre sin egen virksomhed i de pågældende lokaler.
Det gøres således gældende, at alle andre forhold end selve registreringen af enkeltmandsvirksomheden i [person1]s navn, entydigt peger på, at det var [person2], der var den reelle ejer af virksomheden, ligesom det var [person2], der var ansvarlig for enkeltmandsvirksomheden samt driften heraf.
Under hele perioden hvor enkeltmandsvirksomheden var i drift, gøres det gældende, at [person1] alene har fungeret som stråmand for virksomhedens reelle ejer, [person2], ligesom virksomhedens konti [finans1] udelukkende har været udlånt til [person2].
Det gøres i den forbindelse gældende, at [person1] ikke har erhvervet ret til de indkomne midler på enkeltmandsvirksomhedens konto, hvorfor han ikke skal beskattes af overskud af virksomheden, ligesom han heller ikke skal betale virksomhedens momstilsvar. Det forhold, at [person1] havde udlånt sin personlige bankkonto bevirker således ikke i sig selv, at det også er ham, der skal anses for ejeren af de indsatte beløb herpå, jf. SKM2014.254.ØLR.
Det gøres herefter sammenfattende gældende, at [person1] har godtgjort, at det rettelig er [person2], der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af enkeltmandsvirksomheden, og at [person1] hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler, der i virksomhedens eksistensperiode blev indsat på erhvervs-/firmakontoen i [finans1]. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person1] af ansat overskud af virksomheden og afkræve virksomhedens momstilsvar af ham, hvorfor han skal have medhold i de nedlagte påstande.
...”
Indehaveren og indehaverens repræsentant har på et møde den 25. oktober 2023 gjort gældende, at det ikke er indehaveren, der har drevet virksomheden ”[virksomhed1]”, men det er indehaverens onkel. Repræsentanten nævnte, at indehaveren har holdt en facade over for Skattestyrelsen, så indehaverens onkel kunne blive ved med at drive virksomheden. Det blev endvidere gjort gældende, at der ikke var sammenblandet økonomi, da langt størstedelen af forhøjelsen sker på baggrund af indsætninger på virksomhedens konti.
Indehaverens repræsentant har den 13. november 2023 fremsendt følgende bemærkninger:
”...
Skattestyrelsen bemærker i forbindelse med deres udtalelse, at [person1] lod virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1] registrere. I den forbindelse blev virksomheden udtaget til nærmere registreringskontrol af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen oplyser, at [person1] i den forbindelse blev indkaldt til møde på [Skattecentret]. Formålet med mødet var, at klarlægge virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted. Af mødeindkaldelsen fremgår det, at mødet skulle finde sted den 21. juni 2018. Det fremgår af sagens notater, at [person1] kontaktede Skattestyrelsen og bad om at mødet blev fremrykket til den 12. juni 2018, hvilket blev imødekommet.
Der blev således afholdt møde den 12. juni 2018, kl. 10:00. [person1] skulle ifølge Skattestyrelsen have oplyst, at aktiviteten i virksomheden var vejgodstransport for [virksomhed12] (international logistikvirksomhed).
På Skattestyrelsens møde med [person1] blev der spurgt ind til virksomhedens driftsmidler, og her blev det oplyst, at [person1] ville lease en bil, og kunne stille med et depositum på 15.000 kr., som stammede fra egen opsparing samt midler fra hans forældre.
På mødet blev [person1] ifølge Skattestyrelsen også spurgt ind til virksomhedens adresse på [adresse1], [by1], idet Skattestyrelsen havde bemærket at der allerede lå en cafe på denne adresse. Hertil skulle [person1] ifølge Skattestyrelsen have oplyst, at der er nogle tilstødende kontorlokaler, hvor det var tiltænkt, at han skulle leje sig ind. Lokalerne var dog for dyre, og virksomhedens adresse ville blive flyttet til [person1]s privatadresse. Der blev ifølge Skattestyrelsen ligeledes spurgt ind til virksomhedens to branchekoder, som var ”Vejgodstransport” og som bibranche ”restauranter”. Hertil skulle [person1] ifølge Skattestyrelsen have oplyst, at restaurantaktiviteten påbegyndes senere, i takt med optjeningen i virksomheden.
Efter mødet mellem [person1] og Skattestyrelsen, blev virksomheden i [person1]s navn registreret.
Skattestyrelsen har i deres udtalelse flere gange lagt vægt på, at [person1] personligt mødte op hos Skattestyrelsen i forbindelse med deres kontrol. [person1] har hertil forklaret, at han i hele forløbet blot ville hjælpe sin onkel. Dette indebar, at han også skulle hjælpe med at opretholde facaden overfor Skattestyrelsen om, at det var ham, som var den rette ejer af virksomheden. [person1] vidste på dette tidspunkt ikke, hvilke konsekvenser det kunne føre med sig.
Der blev ifølge Skattestyrelsens oplysninger tildelt et CVR nr. til den virksomhed, som var registreret i [person1]s navn den 12. juni 2018. Det bemærkes hertil, at [person1]s onkel, [person2], allerede dagen efter virksomheden registreres i [person1]s navn, tager fat i ejendomsselskabet [virksomhed7], som administrerer de lokaler, hvorfra han har drev sin café ved navn [virksomhed1], med ønske om, at lokalerne overdrages til den nyregistrerede virksomhed. Se hertil korrespondancen mellem [person2] og [person3] fra [virksomhed7] ApS, som er vedlagt som Bilag 2 til tidligere fremsendte supplerende indlæg. Det bemærkes endnu engang, at [person2] på dette tidspunkt allerede har forsøgt at få overdraget lokalerne til en anden virksomhed ved navn [virksomhed9] IVS. Det faktum at [person2] tager fat i [virksomhed7] ApS allerede dagen efter virksomheden i [person1]s navn bliver oprettet, fortæller os to ting:
- Ønsket om at fremrykke mødet mellem Skattestyrelsen og [person1] har tydeligvis været på foranledning af , idet det han har haft travlt med at få rykket lokalerne over i en ny virksomhed, så han ikke tabte dem i forbindelse med at hans egen virksomhed stod til lukning.
- Det er åbenlyst, at det hele tiden har været formålet med den virksomhed som blev registreret i [person1]s navn, at denne skulle fortsætte aktiviteterne i s virksomhed herunder drift af cafeen [virksomhed1] beliggende i lokaler på [adresse1], [by1].
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at byretsdommen SKM2019.344.BR ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i byrettens dom. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at [person1] og [person2] ikke har delt adresse, hvorved [person2] kunne tilgå post fra Skattestyrelsen uden skatteyders viden.
Vi skal fastholde, at byretsdommen SKM2019.344.BR er sammenlignelig med nærværende sag. Det er korrekt, at [person1] og [person2] ikke har delt adresse, men [person1] har forklaret at [person2] er kommet meget i hans hjem, da han som bekendt er hans onkel. Når [person2] har været på besøg, har han ifølge [person1] fået udleveret post, som var adresseret til virksomheden.
Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at [person1] ikke har adskilt sin private økonomi med virksomhedens. Vi skal i den forbindelse bemærke, at dette udelukkende er Skattestyrelsens påstand, idet [person1] har forklaret, at der har været en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og hans private konti. [person1] har i forbindelse med nærværende bemærkninger gennemgået de indsættelser, som Skattestyrelsen har anset for at vedrøre erhverv. [person1] har i den forbindelse kommenteret på hver enkelt indsættelse - se hertil Bilag 1 og Bilag 2. Der er en række indsættelser som [person1] ikke kan huske, men helt grundlæggende er det efter vores opfattelse tydeligt, at der ikke er tale om erhvervsmæssige transaktioner.
Derudover mener Skattestyrelsen også, at denne sag adskiller sig ved, at [person1] personligt er mødt op hos Skattestyrelsen, og har forklaret om virksomhedens drift og forretningssted. Skattestyrelsen bemærker hertil at de gentagne gange, og over mere end 2 år har sendt breve til [person1]s privatadresse. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at [person1] på intet tidspunkt har fremkommet med påstanden om, at virksomheden blev drevet af [person2]
Vi skal endnu engang bemærke, at [person1] særligt overfor Skattestyrelsen har bistået med at opretholde facaden om, at det var ham, som drev virksomheden. [person1] har dog til enhver tid ageret efter instruktion og ønske fra [person2]. Det var først da det gik op for [person1], at nærværende sag kan få økonomiske konsekvenser for ham personligt, at han og [person2] har følt sig nødsaget til at oplyse, at virksomheden som var registreret i [person1]s navn i virkeligheden blev drevet af [person2].
[person1] har som supplerende oplysninger til sagen indhentet et uddrag af lønsedler vedrørende løn, som han har fået udbetalt, mens han har arbejdet på tankstationen, [virksomhed8] A/S. Se hertil Bilag 3. [person1] har desuden indhentet en støttemeddelelse fra SU, hvoraf det fremgår, at han har været indskrevet på uddannelsen HF & VUC [by2] i perioden august 17 – juni 19 - se hertil Bilag 4. [person1] har altså i den omhandlende periode haft et fuldtidsstudie samtidig med, at han har passet et studiejob. Det er usandsynligt, at [person1] skulle have drevet virksomhed samtidig med at han studerede og havde studiejob. Det bemærkes hertil endnu engang, at [person1] kun var 18 år, da virksomheden blev registreret i hans navn.
Vi skal fastholde, at [person1] har godtgjort, at det rettelig er [person2], der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af enkeltmandsvirksomheden, og at [person1] hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler, der i virksomhedens eksistensperiode blev indsat på erhvervs-/firmakontoen i [finans1]. Der er således fortsat vores opfattelse, at der derfor ikke grundlag for at beskatte [person1] af ansat overskud af virksomheden og afkræve virksomhedens momstilsvar af ham, hvorfor han skal have medhold i de nedlagte påstande.
Retsmøde
Skattestyrelsen har den 15. marts 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Skatteankestyrelsen indstiller, at Skattestyrelsens afgørelse ændres sådan, at virksomhedens samlede momstilsvar for de omhandlede perioder forhøjes med i alt 240.348 kr.
Skatteankestyrelsens indstilling indebærer dermed en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse. Hvis Landsskatteretten træffer afgørelse efter Skatteankestyrelsens indstilling vil den stille klageren dårligere end klageren bliver med Skattestyrelsens afgørelse.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten for det første skal tage stilling til om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar som følge af konkrete indsætninger på indehaverens og virksomhedens konti samt for det andet tage stilling til, om der er grundlag for at godkende fradrag for købsmoms.
Derudover fremgår det af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer 21-0079477 om forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 har indstillet at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 som følge af indsætninger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, da Skatteankestyrelsen ligeledes har fundet, at indehaveren er rette ejer af virksomheden.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i at med samme begrundelse har Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019, jf. momslovens § 5, stk. 2, idet den yderligere omsætning er momspligtig efter momslovens § 4.
Virksomheden har udeholdt omsætning, svarende til de konstaterede indsætninger på henholdsvis 1.662.642 kr. og 1.268.426 kr. i indkomstårene 2018 og 2019.
Salgsmomsen heraf udgør henholdsvis 1.346,88 kr., 112.542,72 kr., 218.638,81 kr., 145.083,43 kr., 101.278,10 kr., 1.838,38 kr. og 5.485,30 kr. for afgiftsperioderne 2. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse skønsmæssigt givet fradrag for købsmoms svarende til 41 % af den opgjorte salgsmoms.
Under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 26. august 2021, og offentliggjort som SKM2021.456.LSR, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at det er med urette, at Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms, fordi virksomheden ikke har fremlagt objektiv dokumentation for virksomhedens moms-fradrag. Kravene for at give fradrag for købsmoms derfor ikke er opfyldt.
Som anført af Landsskatteretten i SKM2021.456.LSR anses opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Der kan ikke godkendes fradrag for købsmoms ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er et krav i henhold til EU-retten for godkendelse af et momsfradrag, at der fremlægges objektive beviser for levering og betaling.
Virksomheden har ikke fremlagt sådan objektiv dokumentation og kravene for at give fradrag for købsmoms er derfor ikke opfyldt. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at virksomhedens fradrag for købsmoms skal nedsættes med i alt 240.348 kr. (afrundet) for afgifts-perioderne 2. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019.
Dette medfører at virksomhedens samlede momstilsvar for de lige ovenfor anførte afgiftsperioder forhøjes med i alt 240.348 kr.
Som allerede anført indledningsvist udgør dette en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.
...”
Repræsentanten har den 5. juni 2024 fremsendt følgende supplerende indlæg:
”...
[person1] har i forbindelse med opstarten af sagen indhentet et årsregnskab vedrørende [virksomhed1] for 2018 – se hertil bilag 1. Vi er netop blevet opmærksomme på, at regnskabet ikke er blevet delt med Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagen.
Regnskabet viser blandt andet, at der i virksomheden har været betydeligt flere udgifter end de som er skønsmæssigt ansat af Skattestyrelsen i forbindelse med deres afgørelse af den 4. juni 2021.
Det fastholdes, at [person1] har godtgjort, at det rettelig er [person2], der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af enkeltmandsvirksomheden, men det gøres samtidig gældende, at Skattestyrelsens skøn af virksomheden resultat i 2018 er sat for højt jf. virksomhedens årsregnskab.
...”
Indlæg under retsmøde
Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande og gjorde gældende, at indehaveren ikke er rette skatte- og afgiftssubjekt i relation til driften af virksomheden og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Repræsentanten lagde særlig vægt på mailkorrespondancen mellem udlejer og indehaverens onkel, kurators forklaring i dom af 30. september 2022 vedrørende indehaverens onkel, ligesom repræsentanten fremhævede det faktum, at virksomheden først oprettede en bankkonto efter indehaverens onkels konkurs. Endvidere blev der henvist til SKM.2019.344.BR.
Indehaverens onkel forklarede, at han var ved at gå konkurs og spurgte derfor indehaveren, om han ville hjælpe med sit navn, så virksomheden kunne overleve. Indehaverens onkel understregede, at det alene var ham, der havde drevet virksomheden, og det alene var hans ansvar.
Indehaveren forklarede, at han havde hjulpet sin onkel med navn, men at han ikke har drevet restauranten eller arbejdet der. Indehaveren forklarede endvidere, at han gik til møderne med Skattestyrelsen med den hensigt at overbevise Skattestyrelsen, så han kunne få et CVR-nr., så indehaverens onkel kunne drive restauranten videre.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse og gennemgik herefter anbringenderne i overensstemmelse hermed. Der blev også henvist til SKM.2022.441.VL.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar som følge af konkrete indsætninger på indehaverens og virksomhedens konti.
Der skal endvidere tages stilling til, om der er grundlag for at godkende fradrag for købsmoms.
Retsgrundlag
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.
Momsregistrerede virksomhed kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det følger af momslovens § 37, stk. 1.
Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande medanførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82.
Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.
De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, der trådte i kraft den 30. juni 2015, fremgår følgende:
”med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
| 1) | Udstedelsesdato |
| 2) | Forløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. |
| 3) | Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. |
| 4) | Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. |
| 5) | Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. |
| 6) | Den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato |
| 7) | Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. |
| 8) | Gældende afgiftssats. |
| 9) | Det afgiftsbeløb, der skal betales. |
Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM.2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:
”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.”
Et kontoudtog alene opfylder i sig selv ikke kravene til objektiv dokumentation, og berettiger ikke til et købsmomsfradrag, jf. SKM.2021.692.LSR.
Landsskatterettens bemærkninger
Landsskatteretten har i sin afgørelse i sagen med sagsnummer 21-0079477 fundet, at indehaveren er den reelle ejer og dermed rette skattesubjekt i forhold til virksomhedens skattepligtige indkomst.
Tilsvarende finder retten, at indehaveren er den reelle indehaver og rette afgiftssubjekt i forhold til virksomhedens afgiftstilsvar, da indehaveren som virksomhedens ejer aktivt og med accept har tilrettelagt virksomheden med henblik på at fortsætte den virksomhed, som klagerens onkel hidtil havde udøvet, og under fortsat involvering af klagerens onkel i virksomheden og virksomhedens drift.
Retten har i sin afgørelse i sagen med sagsnummer 21-0079477 også fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige overskud for indkomstårene 2018 og 2019 som følge af indsætninger på indehaverens og virksomhedens bankkonti.
I overensstemmelse hermed finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2019, jf. momslovens § 5, stk. 2, idet den yderligere omsætning er momspligtig efter momslovens § 4.
Landsskatteretten har således tiltrådt, at virksomheden skønsmæssigt har haft omsætning svarende til de konstaterede indsætninger på henholdsvis 1.662.642 kr. og 1.268.426 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, da indsætningerne umiddelbart kan anses for relevante i forhold til virksomheden, og det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger ikke repræsenterer omsætning i virksomheden.
Salgsmomsen heraf udgør henholdsvis 1.346,88 kr., 112.542,72 kr., 218.638,81 kr., 145.083,43 kr., 101.278,10 kr., 1.838,38 kr. og 5.485,30 kr. for afgiftsperioderne 2. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2019.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt givet fradrag for købsmoms svarende til 41 % af den opgjorte salgsmoms.
Landsskatteretten finder, at det er med urette, at Skattestyrelsen har godkendt dette skønsmæssige fradrag for købsmoms. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt objektiv dokumentation for virksomhedens momsfradrag, og betingelserne for at indrømme fradrag for købsmoms derfor ikke er opfyldt.
Landsskatteretten nedsætter derfor virksomhedens fradrag for købsmoms med følgende beløb:
Periode | Beløb i kr. |
2. kvartal 2018 | 552,22 |
3. kvartal 2018 | 46.142,52 |
4. kvartal 2018 | 89.641,91 |
1. kvartal 2019 | 59.484,21 |
2. kvartal 2019 | 41.524,02 |
3. kvartal 2019 | 753,74 |
4. kvartal 2019 | 2.248,97 |
I alt | 240.348 (afrundet) |
Landsskatteretten ændrer på baggrund heraf Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer virksomhedens samlede momstilsvar for ovenstående perioder med i alt 240.348 kr.