Kendelse af 27-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2024

Journalnr. 21-0089897

Sagen angår, hvorvidt klageren er fuld skattepligtig til Danmark, om klageren skal beskattes af rådigheden af fri bolig, samt om klageren har modtaget maskeret udbytte.

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Udbetalinger og overførelser fra [virksomhed1] ApS anset for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.	285.000 kr.	0 kr.	285.000kr.
Indkomståret 2017 Udbetalinger og overførelser fra [virksomhed1] ApS anset for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.	3.509.795 kr.	0 kr.	3.509.795 kr.
Indkomståret 2017 Værdi af fri bolig fra [virksomhed2] ApS ansat efter ligningslovens § 16 A, stk. 5	77.086 kr.	0 kr.	77.086 kr.
Indsættelser på klagerens bankkonto, ansat som skattepligtig indkomst, jf. Statsskattelovens § 4	953.185 kr.	0 kr.	953.185 kr.

Faktiske oplysninger

Fuld skattepligt til Danmark

Klageren har selvangivet, at klagerens skattepligt til Danmark ophørte den 7. september 2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren var tilmeldt følgende adresser i Danmark i perioden 1. januar til 7. september 2017:

Adresse	Dato
[adresse1], [by1]	01/01-2017 - 04/01-2017
[adresse2], [by1]	04/01-2017-13/01-2017
[adresse3], [by2], [by3]	13/01-2017 - 16/01-2017
[adresse2], [by1]	16/01-2017 - 17/03-2017
[adresse4], [...], [by4]*	17/03-2017 - 12/07-2017
[adresse5], [by1]	12/07-2017 - 07/09-2017

*Ejendommen beliggende [adresse4], [...], [by4] er et sommerhus, som var ejet af klagerens bror, [person1].

Skattestyrelsen henvendte sig til klageren den 29. januar og 25. februar 2020, for at få oplysninger vedrørende klagerens skattepligtsophør til Danmark.

Klageren sendte ikke noget materiale til Skattestyrelsen i den forbindelse.

Skattestyrelsen sendte derfor den 2. november 2020 en anmodning til klagerens bankforbindelser om at indsende klagerens kontoudtog fra 2017.

Skattestyrelsen modtog i november 2020 klagerens bankkontoudtog fra 2017 fra [finans1], [finans2] og [finans3].

Det fremgår af flere af de kontoudtog Skattestyrelsen modtog, at klageren efter den 7. september 2017 fortsat brugte sit betalingskort til at hæve i danske kroner, men også til at hæve i euro. Desuden fremgår det af kontoudtogene, at klageren i perioden efter den 7. september 2017 fortsat havde sine betalingsserviceaftaler med blandt andet [fagforening] og [fitness].

Skattestyrelsen modtog oplysninger fra de spanske skattemyndigheder den 23. februar 2021 angående klagerens mulige bopæl i Spanien.

Her oplyste de spanske myndigheder, at klageren først havde registeret bopæl i Spanien den 7. januar 2019. Myndighederne havde ikke nogen oplysninger om, at klageren var bosat i Spanien i perioden inden, eller at klageren havde nogen økonomisk aktivitet i Spanien, hvorfor klageren ikke i 2017 har indsendt nogen selvangivelse til den spanske skatteforvaltning. De spanske myndigheder fandt derfor ikke, efter deres nationale lovgivning, at klageren var skattepligtig til Spanien. De spanske skattemyndigheder oplyste, at klagerens bopæl var registeret som værende [adresse6], [by5] indtil den 7. januar 2019.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren i perioden fra den 1. maj 2005 til den 1. oktober 2016 ejede ejendommen på [adresse6], [by5], men at ejendommen var udlejet i årene 2013, 2014, 2015 og dele af 2016, hvor klageren solgte ejendommen til [virksomhed2] ApS. Ejendommen blev herefter solgt videre til klagerens bror, [person1], den 1. januar 2019.

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...1] i hele perioden. Klageren var også direktør i selskabet i perioden 16.04.2013-13.04.2021. [virksomhed2] ApS’ formål var ifølge BIQ at fungere som holdingselskab, samt drive virksomhed med investering og finansiering samt hermed beslægtet virksomhed, herunder at eje aktier og anparter i andre selskaber. [virksomhed2] ApS’ regnskabsår var fra den 01.10 til den 30.09. Skifteretten tog selskabet under tvangsopløsning den 29.04.2021, og der blev afsagt konkursdekret den 12.05.2021.

[virksomhed2] ApS ejede tidligere flere ejendomme i hovedsageligt [by1]området. Klageren havde i 2017 adresse på tre af disse ejendomme beliggende på [adresse1], [by1], [adresse2], [by1] og [adresse5], [by1].

Klagerens mor, [person2], der havde bopæl i Spanien, sendte den 29. september 2021 en mail, hvor hun skrev, at klageren havde boet hos hende siden den 7. september 2017. Desuden fremgik det også af mailen, at klagerens mor betalte klagerens sundhedsforsikring.

Hertil fremgår det, at klagerens mor betalte sundhedsforsikringen allerede fra den 21. juni 2017.

Klageren sendte ikke nogen bemærkninger til Skattestyrelsens agterskrivelse af den 29. april 2021.

Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS

Klageren havde følgende selvangivelse for klagerens personlige indkomst i indkomståret 2017:

130.897 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., og 107 kr. i gruppelivsforsikring via fagforeningen, legater og bestemte personalegoder.

Klageren havde også i 2017 været tilmeldt følgende adresser ifølge afsnittet om fuld skattepligt:

[adresse2], [by1]	04/01-2017-13/01-2017
[adresse5], [by1]	12/07-2017 - 07/09-2017

Begge ovenstående ejendomme havde tidligere været ejet af [virksomhed2] ApS i 2017.

Klageren var også direktør og eneanpartshaver af selskabet af [virksomhed2] ApS i perioden.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der ikke er betalt nogen husleje eller øvrige forbrugsudgifter til [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har den 29. januar 2020 og den 25. februar 2020 efterspurgt [virksomhed2] ApS om materiale i form af lejekontrakter m.v. Skattestyrelsen modtog dog ikke noget materiale fra [virksomhed2] ApS.

Begge ovenstående ejendomme var fredet, hvorfor der ikke blev opkrævet ejendomsskatter.

De kontante anskaffelsessummer, ejendomsværdier og ejendomsskatter af de to ovenstående ejendomme kan specificeres som følgende:

[adresse5] , [by1], ejerandel 50 %
Kontant anskaffelsessum	3.625.000 kr.
Ejendomsværdi pr. den 1. oktober 2015	2.751.742 kr.

[adresse2] , [by1]
Kontant anskaffelsessum	3.800.000 kr.
Ejendomsværdi pr. den 1. oktober 2015	3.900.000 kr.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger angående en eventuel fordeling af de kontante anskaffelsessummer mellem bolig og erhverv.

Det var heller ikke oplyst til Skattestyrelsen, at der var foretaget forbedringer på ejendommene.

[virksomhed2] ApS har været arbejdsgiverregisteret siden den 1. april 2017. [virksomhed2] ApS har ikke udbetalt løn til klageren i 2017.

Honorarer m.v. for 2017

For så vidt angår oplysninger om klagerens selvangivne indkomst, henvises til afsnittet om ”Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS” ovenfor.

Skattestyrelsen rettede henvendelse den 29. januar og 25. februar 2020 til klageren med opfordring om, at klageren skulle indsende materiale angående indkomståret 2017. Skattestyrelsen anmodede blandt andet om kontoudtog.

Skattestyrelsen modtog intet materiale fra klageren.

Skattestyrelsen har den 20. november 2020 modtaget kontoudtog fra klagerens pengeinstitutter.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der var foretaget flere indsætninger og overførsler til klagerens konti i 2017.

Skattestyrelsen anmodede derfor klagerens pengeinstitutter om at indsende dokumentation for indsættelserne i form af underbilag den 22. og 23. marts 2021.

Skattestyrelsen modtog pengeinstitutternes dokumentation den 24. marts og 9. april 2021.

Af de af pengeinstitutterne indsendte kontoudtog og underbilag fremgik følgende indsættelser på klagerens konti:

[finans3], konto nr. [...36]

Dato	Tekst	Beløb	Afsenders konto nr.	Afsender
20. juni 2017	Indsat	70.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
28. juni 2017	Indsat	70.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
4. juli 2017	Indsat	20.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
14. juli 2017	Indsat	65.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
31. juli 2017	Indsat	65.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
8. august 2017	Indsat	70.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
23. august 2017	Indskud	100.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
29. august 2017	Indskud	95.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
11. september 2017	Indskud	51.000 kr.	[...] [...18]	Ukendt
28. september 2017	Overførsel	10.000 kr.	[...] [...08]	Ukendt
1. november 2017	Overførsel	5.000 kr.	[...] [...08]	Ukendt
15. december 2017	Overførsel	20.000 kr.	[...] [...95]	Ukendt
I alt		641.000 kr.

[finans2], konto nr. [...19]

Dato	Tekst	Beløb	Afsenders konto nr.	Afsender
19. april 2017	Overførsel	80.000 kr.	[...] [...95]	Ukendt
4. maj 2017	Overførsel	16.000 kr.	[...] [...95]	Ukendt
7. juni 2017	Overførsel	20.000 kr.	[...] [...95]	Ukendt
10. juli 2017	Overførsel	16.185 kr.	[...] [...95]	Ukendt
I alt		132.185 kr.

[finans2], konto nr. [...58]

Dato	Tekst	Beløb	Afsenders konto nr.	Afsender
31. oktober 2017	Overførsel	180.000 kr.	[...] [...81]	[person1]
I alt		180.000 kr.

Det var ikke muligt for Skattestyrelsen at identificere, hvem der havde indbetalt de ovenstående beløb på klagerens konto, med den undtagelse, at klagerens bror, [person1], overførte 180.000 kr. den 31. oktober 2017.

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2] i perioden fra den 16.09.2016 til den 15.09.2017. Klageren var også direktør i selskabet i perioden. [virksomhed1] ApS’ formål var ifølge CVR-registeret at drive konsulent og entreprenørvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed1] ApS’ regnskabsår var fra den 01.01 til den 31.12. Skifteretten afsagde konkursdekret den 21.12.2018, og [virksomhed1] ApS blev tvangsopløst den 19.11.2019. [virksomhed1] ApS har ikke indberettet årsrapport for regnskabsårene 2016 og 2017 til Erhvervsstyrelsen.

Klageren har ikke selvangivet, at klageren modtog udbytte fra [virksomhed1] ApS. Klageren har heller ikke registeret selskabet som arbejdsgiver.

Skattestyrelsen indhentede i 2019 [virksomhed1] ApS’ kontoudtog i perioden fra den 16. september 2016 til 25. september 2017.

[virksomhed1] ApS havde begrænset aktivitet, da der hverken var nogen ansatte i selskabet, samt begrænset momsindberetning med en salgsmoms på 53.297 kr. og en købsmoms på 0 kr.

Det fremgår af korrespondance mellem [finans3] og Skattestyrelsen, at klageren havde enefuldmagt til [virksomhed1] ApS´ konto.

Skattestyrelsen anmodede den 1. marts 2021 [virksomhed1] ApS’ pengeinstitut om underbilag vedrørende kontante udbetalinger og overførsler fra [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen modtog den 11. og 15. marts 2021 underbilag vedrørende de kontante udbetalinger og overførsler fra [virksomhed1] ApS´ bankkonto til klageren og klagernes bankkonto i indkomstårene 2016 og 2017.

[finans3] oplyste den 15. marts 2021, at de kontante udbetalinger var bestilt via netbank til afhentning. I den forbindelse oplyste [finans3], at klageren var den eneste med adgang til [virksomhed1] ApS’ netbank.

Der var foretaget overførsler og kontante udbetalinger fra selskabets bankkonto til klageren og klagerens konto i årene 2016 og 2017 for nedenstående beløb:

Indkomståret 2016

Dato	Tekst	Rentedato	Hævet	Modtager
11. november 2016	Bestil. sedler	11. november 2016	90.000 kr.	Udbetaling af kontanter
28. november 2016	Bestil. sedler	28. november 2016	25.000 kr.	Udbetaling af kontanter
9. december 2016	Bestil. sedler	9. december 2016	90.000 kr.	Udbetaling af kontanter
21. december 2016	Bestil. sedler	21. december 2016	80.000 kr.	Udbetaling af kontanter
		I alt	285.000 kr.	Udbetaling af kontanter

Indkomståret 2017

Dato	Tekst	Rentedato	Hævet	Modtager
4. januar 2017	Bestil. sedler	4. januar 2017	85.000 kr.	Udbetaling af kontanter
12. januar 2017	Bestil. sedler	12. januar 2017	90.000 kr.	Udbetaling af kontanter
19. januar 2017	Bestil. sedler	19. januar 2017	40.000 kr.	Udbetaling af kontanter
26. januar 2017	Bestil. sedler	26. januar 2017	50.000 kr.	Udbetaling af kontanter
16. februar 2017	Bestil. sedler	16. februar 2017	25.000 kr.	Udbetaling af kontanter
14. juni 2017	Faktura 00011	14. juni 2017	176.775 kr.	Konto nr. [...11]
19. juni 2017	Faktura 00012	19. juni 2017	194.275 kr.	Konto nr. [...11]
23. juni 2017	Faktura 00014	23. juni 2017	98.150 kr.	Konto nr. [...11]
30. juni 2017	Faktura 00020	30. juni 2017	183.025 kr.	Konto nr. [...11]
4. juli 2017	Faktura 00025	4. juli 2017	70.360 kr.	Konto nr. [...11]
10. juli 2017	Faktura 00028	10. juli 2017	138.600 kr.	Konto nr. [...11]
25. juli 2017	Faktura 00034	25. juli 2017	196.400 kr.	Konto nr. [...11]
31. juli 2017	Faktura 00036	31. juli 2017	188.610 kr.	Konto nr. [...11]
4. august 2017	Faktura 00042	4. august 2017	52.500 kr.	Konto nr. [...11]
9. august 2017	Faktura 00047	9. august 2017	196.225 kr.	Konto nr. [...11]
14. august 2017	Faktura 00051	14. august 2017	184.400 kr.	Konto nr. [...11]
16. august 2017	Faktura 00065	16. august 2017	170.625 kr.	Konto nr. [...11]
18. august 2017	Faktura 115/17	18. august 2017	195.000 kr.	Konto nr. [...11]
21. august 2017	Faktura 118/17	21. august 2017	163.150 kr.	Konto nr. [...11]
24. august 2017	Faktura 120/17	24. august 2017	188.750 kr.	Konto nr. [...11]
28. august 2017	Faktura 123/17	28. august 2017	197.500 kr.	Konto nr. [...11]
31. august 2017	Faktura 124/17	31. august 2017	179.875 kr.	Konto nr. [...11]
1. september 2017	Faktura.nr. 2340017	1. september 2017	56.500 kr.	Konto nr. [...11]
4. september 2017	Faktura 2370017	4. september 2017	190.450 kr.	Konto nr. [...11]
6. september 2017	Faktura 2380017	6. september 2017	198.625 kr.	Konto nr. [...11]
		I alt	3.509.795 kr.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 29. april 2021. Afgørelsen er dateret den 7. juli 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 285.000 kr. og 3.509.795 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. Desuden har Skattestyrelsen for så vidt angår de påklagede forhold forhøjet klagerens personlige indkomst med 77.085 kr. og 953.185 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”[...]

Fuld skattepligt til Danmark

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 påhviler det personer, der har bopæl her i landet eller som opholder sig her i landet i mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med denne lov.

Du har for 2017 selvangivet, at din fulde skattepligt til Danmark er ophørt den 7. september 2017, hvor du ifølge CPR er udrejst til Spanien.

Skattestyrelsen har bedt dig om dokumentation for, at din skattepligt til Danmark er ophørt den 7. september 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen oplysninger fra dig, du har således ikke dokumenteret at din skattepligt er ophørt.

Skattestyrelsen har den 23. februar 2021 fra de spanske skattemyndigheder modtaget oplysninger om din skattepligt til Spanien. Oplysninger fremgår af afsnit 1.1.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til oplysningerne fra de spanske skattemyndigheder:

•	Du er først registreret i Spanien fra den 7. januar 2019, selvom du ifølge CPR er fraflyttet Danmark den 7. september 2017.
•	Du er ikke hjemmehørende i Spanien ifølge den nationale lovgivning i Spanien. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om, at du har været anset for hjemmehørende i et andet land.

•

Du har ikke haft noget permanent hjem eller sædvanligt opholdssted i Spanien i perioden. Ifølge de spanske skattemyndigheder er din bopæl, ved registrering den 7. januar 2019, registreret på adressen [adresse6], [by5]. Du har tidligere været ejer af ejendommen, som du har udlejet. Du solgte ejendommen den 1. oktober 2016 til [virksomhed2] ApS, som solgte ejendommen til din bror [person1]· den 1. januar 2019. Din bror har ejet ejendommen indtil den 1. november 2019. Din bror var således ejer af ejendommen den 7. januar 2019. Du har dog ikke ifølge CPR været tilmeldt adressen i 2017 eller senere.

•

Du er ikke registreret med nogle økonomiske aktiviteter i Spanien, du er ikke registreret som ejer af nogle aktiver i Spanien og du har ikke indsendt nogle selvangivelser som hjem- mehørende eller ikke-hjemmehørende i Spanien i 2017. Skattestyrelsen finder det bemærkelsesværdigt, at du ikke har nogle økonomiske aktiviteter i Spanien og/eller har indsendt nogle selvangivelser til Spanien i 2017, da du ifølge din danske selvangivelse og CPR er udrejst fra Danmark til Spanien den 7. september 2017.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående ikke at det er dokumenteret, at du reelt er flyttet fra Danmark til Spanien pr. 7. september 2017, idet du ikke har indsendt selvangivelse til de Spanske myndigheder eller er registreret i Spanien i 2017. Du har ifølge det oplyst heller ikke haft noget permanent hjem eller sædvanligt opholdssted i Spanien, økonomiske aktiviteter eller aktiver i Spanien.

Ifølge CPR har du i 2017 indtil den 7. september været registeret med adresse/bopæl på 3 ejendomme som dit selskab [virksomhed2] ApS har ejet og i et sommerhus ejet af din bror. Skattestyrelsen finder det derfor sandsynligt, at du også efter den 7. september 2017 har haft en bolig til rådighed i Danmark i et af dit selskabers ejede ejendomme eller i din brors sommerhus. Du anses derfor ikke at have opgivet din bopæl i Danmark ved din registrering i CPR.

Skattestyrelsen har desuden foretaget en gennemgang af dine bankkontoudtog for 2017. Skattestyrelsen har konstateret, at du i perioden 7. september 2017 - 31. december 2017 fortsat løbende har foretaget hævninger på dit dankort i danske kroner og du ikke har afmeldt dine betalingsserviceaftaler, herunder vedrørende [fagforening] og [fitness]. Det anses derfor sandsynligt at du også efter den 7. september 2017 har opholdt dig i Danmark i en stor del af tiden.

Du har desuden været direktør og hovedanpartshaver i en række selskaber i Danmark, blandt andet [virksomhed2] ApS, som ejer en række ejendomme hovedsageligt i og omkring [by1].

Samlet set er det Skattestyrelsen opfattelse, er du ikke har dokumenteret, at du er fraflyttet Danmark, og din skattepligt til Danmark dermed er ophørt pr. 7. september 2017.

Skattestyrelsen anser dig som fuld skattepligt til Danmark for hele 2017 ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Dine indtægter i perioden 7. september 2017 - 31. december 2017 skal derfor også beskattes i Danmark. Der henvises til afsnit 3 hvor Skattestyrelsen har opgjort honorarer m.v. for hele 2017.

[...]”

”[...]

Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS

Skattestyrelsen har i forbindelse med fremsendelse af materialeindkaldelser af den 29. januar 2020 og den 25. februar 2020 blandt andet bedt dig om at indsende huslejekontrakter, herunder betalt husleje, forbrugsudgifter m.v. vedrørende ejendommen beliggende:

•	[adresse2], [by1]
•	[adresse5], [by1]

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen oplysninger fra dig.

Ifølge de modtagne bankkontoudskrifter, er der ikke sket betalinger for husleje og/eller øvrige forbrugsudgifter til [virksomhed2] ApS i 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation fra [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har derfor lagt til grund, at hele ejendommene har været til din rådighed i de perioder, hvor du har været tilmeldt adresserne. Perioderne fremgår af afsnit 2.1.

[virksomhed2] ApS har været registreret som arbejdsgiver siden 1. april 2017. [virksomhed2] ApS har ikke udbetalt løn til dig i 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget noget dokumentation fra dig eller [virksomhed2] ApS i form af ansættelseskontrakter og/eller lønsedler for 2017.

Skattestyrelsen anser dig således for ikke at have været ansat i [virksomhed2] ApS i 2017.

Hovedaktionærer m.v., der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningslovens§ 16 A, stk. 5. Beskatningen af fri bolig opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Værdien af fri bolig kan opgøres som følgende:

5 % af den højeste værdi af:

•	Den kontante købesum med tillæg af forbedringer
•	Ejendomsvurdering pr. 1. oktober før indkomståret

Hertil tillægges:

•	1 % af den værdi, der skulle være anvendt til beregning af ejendomsværdiskat, dog højest 3.040.000 kr. Værdien til beregning af ejendomsværdiskatten findes i ejendomsværdiskattelovens §4 A.
•	3 % af det beløb, som ligger udover 3.040.000 kr.
•	Udgifter du selv ville skulle dække, hvis du var ejer, såsom ejendomsskat, vand, renovation mm.

[adresse2], beskatning fri bolig 2017

Kontant anskaffelsessum pr. 26. januar 2017

Ejendomsværdi pr. 1/10-2015

Ejendomsværdien er lagt til grund for opgørelsen af fri bolig.

Opgørelsen af værdien af fri bolig:

5 % af 3.900.000 kr. jævnfør LL § 16, stk. 9 (største beløb)

1 % af 3.040.000 kr. jævnfør EVS § 4 A (progressionsgrænsen)

3 % af kr. 860.000 kr. (3.900.000 kr. - 3.040.000 kr.)

Ejendomsskat

Beskatning af fri bolig for 2017

Beskatning for perioden 16/1 2017 - 17/3 2017, 60 dage

[adresse5], beskatning fri bolig 2017

Kontant anskaffelsessum pr. 1. maj 2015

Ejendomsværdi pr. 1/10-2015, se beregning under afsnit 2.1.

Den kontante anskaffelsessum er lagt til grund for opgørelsen af fri bolig.

Opgørelsen af værdien af fri bolig:

5 % af 3.625.000 kr. jævnfør LL § 16, stk. 9 (største beløb)

1 % af 3.040.000 kr. jævnfør EVS § 4 A (progressionsgrænsen)

3 % af kr. 585.000 kr. (3.625.000 kr. - 3.040.000 kr.)

Samlet beregning af fri bolig

Ejendomsskat

Beskatning af fri bolig for 2017

Beskatning for perioden 12/7 2017 - 7/9 2017, 57 dage

3.800.000,00

3.900.000,00

195.000,00

30.400,00

25.800,00

251.200,00

0,00

251.200,00

41.293,15

3.625.000,00

2.751.742,00

181.250,00

30.400,00

17.550,00

229.200,00

0,00

229.200,00

35.792,88

Skattestyrelsen har ikke nogen oplysninger om en eventuel fordeling mellem bolig og erhverv vedrørende [adresse5], hvorfor det lægges til grund at hele din ejerandel af ejendommen har været til din rådighed i perioden.

Hovedaktionærer m.v., der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningslovens§ 16 a, stk. 5. Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. I og§ 4 a, stk. 2, 2. punktum. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten efter arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2.

Skattestyrelsen beskatter dig derfor af fri bolig med i alt 77.086 kr. for 2017.

[...]

Honorarer m.v. for 2017

Skattestyrelsen har den 29. januar 2020 og den 25. februar 2020 bedt dig om at indsende materiale for indkomståret 2017, herunder blandt andet kontoudtog af dine bankkonti for 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale fra dig.

Skattestyrelsen har derfor bedt dine bankforbindelser om at indsende dine bankkontoudtog for 2017. Skattestyrelsen har efterfølgende bedt dine bankforbindelser om også at indsende underbilag for nogle indsætninger på dine bankkonti. Dette fremgår af afsnit 3.1.

Samlet set har Skattestyrelsen konstateret indsætninger på dine bankkonti for 2017 på i alt (beløb fordelt pr. bankkonto, jf. afsnit 3.1):

Konto	Beløb
[finans3], konto nr. [...36]	641.000 kr.
[finans2], konto [...19]	132.185 kr.
[finans2], konto [...58]	180.000 kr.
I alt	953.185 kr.

Du har ikke medtaget disse beløb på din selvangivelse for 2017.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at identificere, hvor disse beløb er indbetalt fra, bortset fra overførslen til [finans2] konto [...58] på 180.000 kr., som stammer fra din bror.

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for os årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4.

Når vi påviser indtægter på dine bankkonti, som ikke ses at være oplyst, er det efter praksis den skattepligtige, der skal bevise, at disse indtægter ikke skal danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Hvis du ikke har oplyst om dine indtægter, kan vi fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens§ 5, stk. 3.

Skattestyrelsen anser på det foreliggende grundlag de samlede overførsler til dig på i alt 953.185 kr. for 2017 for at være omfattet af statsskattelovens § 4 og foretager derfor en skønsmæssig fastsættelse af din indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen forhøjer derfor din personlige indkomst for 2017 med i alt 953.185 kr. på baggrund af overførslerne til dine bankkonti ifølge statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1. På det foreliggende grundlag anses overførslerne for at være arbejdsmarkedsbidragspligtig, hvorfor du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

[...]

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har foretaget gennemgang af lnhako ApS' bankkontoudtog for perioden 16. september 2016 til 25. september 2017.

Skattestyrelsen har konstateret, at der har været kontante udbetalinger og overførsler fra selskabet til dig og din bankkonto i 2016 og 2017.

Selskabet har ikke været registreret som arbejdsgiver. Du har som direktør og hovedanpartshaver været den eneste selskabsdeltager frem til den 1. september 2017.

Du har desuden været den eneste med fuldmagt til selskabets bankkonto i [finans3].

Det har ikke været muligt at modtage oplysninger fra selskabet, da selskabet er opløst den 19. november 2019.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget kontante udbetalinger fra selskabet på i alt 285.000 kr. i 2016. Dette fremgår af afsnit 3.1.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget kontante udbetalinger fra selskabet og overførsler fra selskabet til din private bankkonto i [finans2] på i alt 3.509.795 kr. i 2017. Dette fremgår af afsnit 3.1.

Lån, som et selskab yder til en person med bestemmende indflydelse i selskabet, behandles som en skattepligtig hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen står i ligningslovens § 16 E.

Lånet beskattes enten som udbytte eller som løn på tidspunktet for udbetalingen/hævningen.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1og stk. 2, nr. 1, skal alt, hvad et selskab udlodder til hovedanpartshaveren, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Det gælder både for kontante overførsler, og for andre ydelser, f.eks. private udgifter betalt af selskabet.

Ifølge skattekontrolloven § 3 B (gælder til og med indkomståret 2017) er transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab en kontrolleret transaktion. Altså en transaktion hvor den ene part har bestemmende indflydelse over den anden part.

Ved kontrollerede transaktioner forstås sager om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem skattepligtige, der er indbyrdes afhængige.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 procent af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 procent af stemmerne.

Du er som selskabets tidligere hovedanpartshaver og direktør således omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner mellem selskabet og dig. Når du derfor har udbetalt beløb eller foretaget overførsler fra selskabet til din private bankkonto, har du efter retspraksis en skærpet bevisbyrde for at der ikke er tale om maskeret udbytte.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er både de kontante udbetalinger og overførslerne fra selskabets bankkonto til dig og din private bankkonto udgifter, der er selskabet uvedkommende. Skattestyrelsen anser derfor de kontante udbetalinger og overførslerne fra selskabets bankkonto til dig og din private bankkonto for at være tilfaldet dig, som selskabets tidligere hovedanpartshaver og direktør.

Da du ikke tidligere har modtaget løn fra selskabet, og der ifølge selskabets bankkontoudtog har været en meget begrænset aktivitet i selskabet, anses de overførte beløb og udbetalingerne for at været omfattet af reglerne om maskeret udbytte. Dette understøttes ligeledes af, at selskabet ikke har været arbejdsgiverregistreret.

Beskatning af maskeret udlodning til dig

Skattestyrelsen anser de kontante udbetalinger og overførslerne fra selskabets bankkonto til dig og din bankkonto for at være maskeret udlodning som er omfattet af reglerne i ligningslovens§§ 16 A og 16 E. Maskeret udlodning kan opgøres til følgende (fordelt pr. indkomstår):

2016: 285.000 kr.

2017: 3.509.795 kr.

Beløbene er specificeret under afsnit 4.1.

Udbytte, der ikke er deklareret af selskabet, betegnes som maskeret udbytte. Udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 1.

[...]

Grundlag for genoptagelse af skatteforhold

Det fremgår af skatteforvaltningsloven§ 26 (lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020), at: Told-og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i§ 20, stk. 1, om foretagelse eller ændringaf en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde årefter indkomstårets udløb. Ansættelsen skalforetages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1 . og 2. pkt.

Det fremgår desuden af§ 26, stk. 5, at: fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efterindkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af§ 3 B i skattekontrolloven eller§ 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Skattestyrelsen kan genoptage din skatteansættelse for 2017 vedrørende indbetalinger på din bankkonto og nedsættelse dine sygedagpenge efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen skal sende varsel om ændring af din skatteansættelse for 2017 vedrørende disse forhold senest den 1. maj 2021. Skattestyrelsen skal senest 3 måneder efter denne frist træffe afgørelse i sagen, det vi I sige senest den 1. august 2021.

Da forslag til afgørelse er fremsendt den 29. april 2021 og afgørelse er fremsendt dags dato vedrørende disse forhold, er vores forslag til afgørelse og afgørelse fremsendt rettidigt.

Skattestyrelsen kan genoptage din skatteansættelse for 2016 og 201 7 vedrørende værdien af fri bolig og maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da der er tale om kontrollerende transaktioner, foretaget af dig som hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Skattestyrelsen skal sende varsel om ændring af din skatteansættelse for 2016 og 2017 vedrørende disse forhold senest den 1. maj 2022 for indkomståret 2016 og den 1. maj 2023 for indkomståret 2017. Skattestyrelsen skal senest 3 måneder efter denne frist træffe afgørelse i sagen, det vil sige senest henholdsvis den 1. august 2022 og 1. august 2023.

Da forslag til afgørelse er fremsendt den 29. april 2021 og afgørelse er fremsendt dags dato vedrørende disse forhold, er vores forslag til afgørelse og afgørelse fremsendt rettidigt.

[...]”

Skattestyrelsen har den 20. oktober 2021 udtalt følgende til klagen:

”[...]

1. Skattepligt til Danmark

Skattestyrelsen har bedt skatteyder om oplysninger vedrørende ophør af hans skattepligt i 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation fra skatteyder.

Skattestyrelsen har derfor bedt de spanske skattemyndigheder om oplysninger om hans evt. tilflytning til Spanien. De spanske myndigheders svar vedrørende 2017 og fremgår af vores afgørelse af 7. juli 2021.

Skattestyrelsen har i 2020 og 2021 fremsendt breve m.v. til adressen: [adresse7], [...], [by6], Spanien, idet skatteyder har oplyst denne adresse til de danske myndigheder. Som det fremgår af klageskrivelsens bilag 3, er skatteyders forældre bosat på denne adresse.

Som det Desuden fremgår af klageskrivelsens bilag 3 er det blandt andet vedlagt dokumentation for, at skatteyders moder skulle have betalt hans sundhedsforsikring i Spanien i 201 7. Det fremgår ikke hvorfor, der er foretaget løbende betalinger til sundhedsforsikringen forud for, at skatteyder skulle være flyttet til Spanien (blandt andet en betaling af den 21. juni 2017).

Skattestyrelsen har ikke nogen oplysninger om, hvilken adresse skatteyder har boet på efter 7. september 2017. Han har dog tidligere haft rådighed over [virksomhed2] ApS' ejendomme jf. afsnit 2 nedenfor.

Skattestyrelsen finder, at skatteyder er skattepligtig til Danmark i hele 2017. Der er alene truffet afgørelse om evt. ophør af skattepligt for de efterfølgende år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den endelige registrering af fuld skattepligt på skatteyders årsopgørelse for 2017 først er slået igennem efter, at der er fremsendt afgørelse om skatteyders skattepligt for de efterfølgende år.

Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at skatteyders fulde skattepligt til Danmark for hele 2017 fastholdes i overensstemmelse med vores afgørelse af 7. juli 2021.

2. Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS

Skatteyder har i indkomståret 2017 blandt andet været tilmeldt følgende adresser jf. CPR-registret, som i 2017 har været ejet af [virksomhed2] ApS, CVR nr. [...1]:

[adresse2], [by1] 16/01-2017 - 17/03-2017

[adresse5], [by1] 12/07-2017 - 07/09-2017

Skattestyrelsen har anmodet henholdsvis skatteyder og [virksomhed2] ApS om dokumentation i form af huslejekontrakter, forbrugsudgifter m.v. samt betaling af disse. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation fra skatteyder eller [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for betaling af husleje, forbrugsudgifter m.v. fra skatteyder til [virksomhed2] ApS' bankkonto.

Skatteyder har været direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS i 2017.

[virksomhed2] ApS har ikke været arbejdsgiverregistreret i 2017.

Hovedanpartshavere m.v., der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningslovens§ 16 a, stk. 5.

Det er ikke af gørende, om skatteyder reelt har beboet ejendommene. Der er for hovedanpartshaveren tale om beskatning ud fra en rådighedsbetragtning.

Skattestyrelsen har beskattet skatteyder af fri bolig i de perioder, hvor skatteyder har været tilmeldt adresserne jf. CPR-registret. Dette er i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens afgørelse (sagsnr. [sag1] af 8. juni 2021) vedrørende samme forhold for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at beskatning af fri bolig med i alt 77.086 kr. i 2017 fastholdes i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2021.

3. Honorarer m.v. for 2017

Skattestyrelsen har anmodet skatteyder om at indsende materiale for indkomståret 2017, herunder blandt andet kontoudtog af hans bankkonti for 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale fra skatteyder.

Skattestyrelsen har derfor bedt 3. mand (skatteyders banker) om at indsende materialet, herunder dokumentation for en række indsætninger i form af underbilag.

Disse underbilag omfatter i nogle tilfælde blot oplysninger om indbetalers bankkontonummer, hvorfor det ikke, i alle tilfælde, har været muligt at identificerer afsenderne.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

Hvis skatteyder ikke har oplyst om sine indtægter, kan Skattestyrelsen fastsætte indkomsten ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen har derfor fastsat skatteyders indkomst efter et skøn på baggrund af indsætningerne på hans bankkonti i 2017. Skattestyrelsen konstaterer, at størstedelen af de forespurgte indsætninger på skatteyders bankkonti i 2017 er større og runde beløb, som løbende er indsat i 2017.

Skattestyrelsen finder, at sagsbehandlingen opfylder officialmaksimen.

Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at forhøjelsen af skatteyders personlige indkomst med i alt 953.185 kr. i 2017 fastholdes i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2021.

4. Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

[virksomhed1] ApS, CVR nr. [...2], er stiftet den 16. september 2016 af skatteyder.

Skatteyder har i perioden den 16. september 2016 til den I. september 2017 været hovedaktionær i [virksomhed1] ApS og ejet I 00 % af aktier. Skatteyder har også været direktør i selskabet fra den 16. september 2016 til den 15. september 2017.

[virksomhed1] ApS har ikke været arbejdsgiverregistreret.

[virksomhed1] ApS har ikke indsendt årsrapport for 2016/17 til Erhvervsstyrelsen og er i 2019 endeligt opløst efter konkurs.

Skattestyrelsen har indhentet bankkontoudtog fra [virksomhed1] ApS' bankforbindelse for 2016 og 2017.

Det fremgår af bankkontoudtogene, at selskabets økonomiske aktivitet har været meget begrænset.

Skatteyder har haft enefuldmagt til [virksomhed1] ApS' bankkonto.

Skattestyrelsen har konstateret, at der både er kontante udbetalinger på 285.000 kr. i 2016 og 290.000 kr. i 2017 fra [virksomhed1] ApS' bankkonto samt, at der er overført 3.219.795 kr. i 2017 fra [virksomhed1] ApS' bankkonto til skatteyders bankkonto.

Der er tale om hævninger fra [virksomhed1] ApS' konto, som er foretaget af eller på vegne af enefuldmagtshaveren, som også er ejeren af selskabet. Transaktionerne er ikke foretaget i selskabets interesse, hvorfor de må være foretaget i skatteyders interesse. Midlerne anses derfor for at have passeret skatteyders økonomi, hvorfor der er tale om maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A.

Der er en skærpet bevisbyrde, når der er tale om kontrollerede transaktioner.

Skatteyder har ikke dokumenteret, i hvilken anledning han har foranlediget de kontante hævninger.

Skattestyrelsen anser hævninger for at være foretaget i hovedanpartshaverens (skatteyders) interesse.

Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at forhøjelsen af skatteyders aktieindkomst med i alt 285.000 kr. for 2016 og 3.509.795 kr. for 2017 fastholdes i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse af 7. jul i 2021.

Ad. Genoptagelse af skatteforhold

Skattestyrelsen har foretaget genoptagelse af indkomståret 2016 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen i sagsfremstillingens afsnit 5, hvoraf det fremgår, at udbytte er kontrollerede transaktioner, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 5 er overholdt.

Skattestyrelsen anser derfor, at fristen for genoptagelse af indkomståret 2016 er overholdt i overensstemmelse med Skattestyre Isens afgørelse af 7. juli 2021.

Ad. Aktietab

Skatteyders rådgiver har i klagen henvist til forslag til afgørelse af 1.april 2019 vedrørende nægtelse af selvangivet tab på aktier i forbindelse med fraflytning i 2017.

Skatteyders årsopgørelse for 2017 er ændret den 10. juni 2019 vedrørende dette forhold.

Nægtelse af fradrag for tab på aktier er derfor ikke omfattet af Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2021.

Skattestyrelsen finder ikke, at denne afgørelse i form af en ny årsopgørelse af t 0. juni 2019 kan ankes på nuværende tidspunkt. Derudover vil en anmodning om genoptagelse skulle være fremsendt senest den 1. maj 2021.

[...]”

Skattestyrelsen har den 31. oktober 2023 desuden sendt følgende udtalelse til sagsfremstillingen.

”[...]

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forsalg til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret x
Fradrag underskud	0	-100.000	-50.000	Stadfæstet
Ugyldighed		Ja	Nej	Nej
Indkomståret y
Registreringsafgiftspligtig som hvidpladebil	Afgiftspligtig som hvidpladebil	Ændring af afgiftspligt bortfalder	Stadfæstet	Stadfæstet
Genoptagelse	Nej	Ja	Nej	Nej

Skattestyrelsens begrundelse

Skattepligt

Skattestyrelsen finder efter en samlet konkret vurdering, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger fra de spanske skattemyndigheder, at klageren først blev registeret i Spanien fra den 7. januar 2019, at klageren i perioden fra den 1. januar til den 7. september i 2017 havde registreret adresse i tre ejendomme som klagerens selskab ejede samt et sommerhus som klagerens bror ejede, at klageren løbende har hævet penge i danske kroner og haft betalingsserviceaftaler med [fagforening] og [fitness] i perioden 7. september til 31. december 2017.

De spanske skattemyndigheder har også oplyst, at klageren ikke kunne anses som hjemmehørende i Spanien efter spansk national lovgivning samt, at klageren ved registrering den 7. januar 2019 havde anført [adresse6], [by5] som sin adresse.

Skattestyrelsen finder som følge heraf, at klageren ikke har dokumenteret, at han fraflyttede Danmark den 7. september 2017. Klageren anses derfor for fuldt skattepligtig til Danmark i hele 2017, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Fri bolig

Klageren var i den påklagede periode både direktør og eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS.

Klageren var tilmeldt adressen [adresse2]., [by1] i perioden fra den 4. januar 2017 til den 13. januar 2017 og [adresse5], [by1] i perioden fra den 12. juli 2017 til den 7. september 2017. Begge ejendomme var ejet af [virksomhed2] ApS i den påklagede periode.

Skattestyrelsen sendte materialeindkaldelse den 29. januar 2020, hvor vi bl.a. bad klageren om at indsende dokumentation for huslejekontrakter, herunder betalt husleje, forbrugsudgifter m.v. vedrørende de to ejendomme. Da hverken klageren eller selskabet havde indsendt den efterspurgte dokumentation, sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse den 25. februar 2020. Skattestyrelsen modtog aldrig den efterspurgte dokumentation.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund at klageren har fået stillet ejendommen [adresse2], [by1], til rådighed i 60 dage og ejendommen [adresse5], [by1] til rådighed i 57 dage.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. For den talmæssige opgørelse henvises til side 12 i vores afgørelse. Udbyttet beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven §§ 3, stk. 1 og 4 a, stk. 2. Klageren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af dette klagepunkt.

Honorarer m.v. for 2017

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig.

En person, der er skattepligtig til Danmark, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Det fremgår af klagerens kontoudtog for indkomståret 2017, at der i løbet af året har været indsætninger på klagerens tre konti for i alt 953.185 kr. Klageren har ikke selvangivet indsætningerne i indkomståret 2017.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes, jf. SKM2011.208.HR.

Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, under hensyntagen til beløbets størrelse og klagerens indkomstforhold jf. SKM2008.905.HR

Skattestyrelsen finder, at klageren ikke dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller at midlerne skulle være undtaget for beskatning.

Skattestyrelsen finder at klagerne er skattepligtig af indsætningerne efter statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1. Skattestyrelen finder endvidere, at indsætningerne skal anses for løn til klageren, hvorfor klageren også skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling for dette klagepunkt.

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 at udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til dets aktionærer eller andelshavere.

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS i perioden fra den 16. september 2016 til den 15. september 2017.

Skattestyrelen har indhentet kontoudtog for selskabets konto. Det fremgår heraf at der er foretaget overførsler og kontante udbetalinger fra selskabets bankkonto til klageren og klagerens konto i årene 2016 og 2017.

Selskabets bank har oplyst Skattestyrelsen om, at klageren havde enefuldmagt til selskabets konto.

Eftersom klageren var hovedanpartshaver og havde enefuldmagt til selskabets konto, lægger skattestyrelsen til grund, at hævningerne og overførslerne på kontoen er foretaget af klageren.

Skattestyrelsen bemærker, at selskabet havde begrænset aktivitet i perioden samt at der ikke var registreret nogen ansatte i selskabet.

Skattestyrelsen finder at der hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de kontante udbetalinger og overførslerne er medgået til betaling af selskabets driftsudgifter. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at de kontante udbetalinger og overførsler skal anses for maskeret udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ kontoudtog, at der den 23. og 27. december 2016 blev overført henholdsvis 150.000 kr. og 1.000.000 kr. til en konto tilhørende klagerens bror.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne til klagernes bror var driftsomkostninger i selskabet. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabet hverken havde nogen ansatte i perioden, eller nogen reel økonomisk aktivitet. Selskabet var heller ikke arbejdsgiverregistreret, og der ikke er fremlagt nogen ansættelseskontrakt mellem selskabet og klagerens bror.

Skattestyrelsen finder som følge heraf, at overførslerne til klagerens bror skal anses for maskeret udbytte, der har passeret klagerens økonomi, hvorfor klageren er skattepligtig af overførslerne efter reglerne i ligningslovens § 16 a.

Skattestyrelsen finder ikke at retten kan behandler spørgsmålet om tab på unoterede aktier, eftersom dette klagepunkt ikke er blevet behandlet i vores afgørelse.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsen indstilling for dette klagepunkt.

Frister

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS i perioden fra den 16. september 2016 til den 15. september 2017. Udbetalingerne og overførslerne fra selskabet til klageren og klagerens bror anses således for kontrollerede transaktioner jf. den dagældende skattekontrollovs § 3 B.

Transaktionerne er således omfattet af den forlængede ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Fristenen for varsling af ændring af skatteansættelsen og for udsendelse af afgørelse for indkomståret 2016, udløb henholdsvis den 1. maj og den 1. august 2022. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 29. april og traf afgørelse den 7. juli 2021. Skattestyrelsen har således overholdt fristerne for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2016 og 2017 og at forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med henholdsvis 77.086 kr. og 953.185 kr. nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2017. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst og personlige indkomst skal nedsættes i indkomstårene 2016 og 2017. Tertiært har klageren nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”[...]

1. Skattepligt til Danmark

På baggrund af at indklagede i lyset af oplysningerne fra de spanske skattemyndigheder modtaget den 23. februar 2021 finder, at klager ikke bor i Spanien og aldrig har boet i Spanien, jf. Bilag 1, s. 5, opfordres(1)indklagede til at redegøre nærmere for, hvorfor indklagede sender afgørelsen ifølge Bilag 1 til [adresse7], [...], [by6], Spanien. Det gælder navnlig når de spanske skattemyndigheder angiveligt ifølge Bilag 1, s. 5 skulle have angivet, at klager ikke har et permanent hjem/sædvanlig opholdssted i Spanien.

Indklagede opfordres(2)ligeledes til at redegøre for, hvilken adresse indklagede finder, at klager har boet på i indkomståret 2017.

Af Bilag 2 fremgår ligeledes Skattestyrelsens/indklagedes afgørelse vedrørende indkomstårene 2018-2020. Af de årsager som fremgår af afgørelsen til støtte for, at klager ikke er skattepligtig i Danmark efter den 7. september 2017 finder klager ligeledes, at klager ikke er skattepligtig i Danmark efter den 7. september 2017.

Ligeledes fremgår af Bilag 3, at [person3]s mor [person2] bekræfter, at [person3] har boet hos hende siden september 2017, ligesom hun har betalt hans sundhedsforsikring, hvilket også fremgår af bilagene til den konkrete mail.

2. Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS

Af Bilag 1, s. 11 fremgår: Ifølge de modtagne bankkontoudskrifter, er der ikke sket betalinger for husleje og/eller øvrige forbrugsudgifter til [virksomhed2] ApS.

Dermed er det ubestridt, at der ikke har været nogen form for forbrugsudgifter tilknyttet [adresse2] [by1] og [adresse5], [by1]

Desuden foreligger der ingen dokumentation for, at kommunalbestyrelsen har haft en begrundet mistanke om, at de konkrete adresser ikke har været beboede, hvilket har ført til bøder efter boligreguleringslovens § 53.

Det er således ikke dokumenteret, at bopælspligten ikke er overholdt ifølge boligreguleringslovens § 48, stk. 1.

Heraf følger ligeledes, at det kan lægges ubestridt til grund, at ejendommene har været beboede.

Det kan dog ikke lade sig gøre, at boligen har været beboet og ikke beboet på samme tid.

Det er ligeledes givet, at klager ikke kan have beboet begge ejendomme på samme tid.

Skattemyndighederne og de øvrige myndigheders dokumentation eller mangel på samme, og vurdering af forholdene for ejendommene peger altså i forskellige retninger, og rationalerne er inkonsekvente.

Det fremgår ligeledes, at en forvaltningsmyndigheds tilrettelæggelse af bevisskønnet skal være så virkelighedsnært som muligt, jf. FOB 1974.79 og Forvaltningsret – Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 5. udgave, 2009 (fremover FAE), s. 220-221. Dette gælder ligeledes ved bevisnød, jf. FAE, s. 409, idet domstolene ellers vil udøve et bevisskøn og sætte resultatet heraf i stedet for forvaltningens bevisskøn, jf. UfR 2006.2138 V. I relation hertil vil der navnlig lægges vægt på, hvorvidt skattemyndighederne har inddraget alle relevante skønsmomenter i vurderingen og grundet manglende inddragelse af skønsmomenter adskiller sig væsentligt fra det virkelighedsnære skøn, sml. UfR 2003.103/1 H, UfR 2003.2141 H, UfR 2005.2779 H, UfR 2007.204 H og UfR 2007.1007 H.

Samlet finder klager det således ikke godtgjort af indklagede, at nogen form for rådighed over boligerne skulle være stillet fra selskabet til klager.

3. Honorarer m.v. for 2017

Af Bilag 1, s. 15 fremgår: Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at idfentificere, hvem der har indbetalt de anførte beløb ovenfor på konto [...36] i [finans3] og konto [...19] i [finans2].

I lyset af officialmaksimen opfordres (3)indklagede til at identificere, hvem der har indbetalt de anførte beløb.

4. Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Vedrørende udbetalingen af kontanter henvises til afsnittet straks nedenfor mutatis mutandis.

Ad Genoptagelse af skatteforhold

Konkret vedrørende udbetalingerne af kontanter for indkomståret 2016 skal det bemærkes, at der er bestilt sedler, mens det aldrig er dokumenteret, hvem der har afhentet sedlerne.

Det var sædvanligt også i 2016, at have strenge procedurer ved kontantudbetalinger, hvilket eksemplificeres ved Det finansielle ankenævns afgørelse af den 19. oktober 2016 sagsnr.: 184/2016:

”Banken har endvidere oplyst, at den er i besiddelse af videooptagelser fra den 27. marts 2016, hvor klageren hævede pengene i pengeautomaten. Videoen viser, at klageren foretog hævningen og puttede pengene fra automaten i sin pung.”

Tilsvarende videooptagelser foreligger ikke i nærværende sag til trods for, at sådanne videooptagelser notorisk må være til stede.

Indklagede opfordres(4)derfor til at forelægge disse videooptagelser.

Supplerende bemærkes det, at i det omfang videooptagelsen efter den 25. maj 2018 måtte være slettet grundet GDPR, skal følgende bemærkes:

Der vil være tale om biometrisk data i form af ansigtsbilleder, jf. GDPR, art. 4, nr. 14, hvorved behandlingen, jf. også ovenstående bemærkninger vil være nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. GDPR, art. 9, stk. 1, litra f.

En sletning fra bankens side vil dermed være uberettiget.

Måtte en sådan sletning derfor være sket, kan denne sletning ikke lægges klager bevismæssigt til last, da forholdet er udenfor klagers kontrolsfære. Herimod er der i nærværende sag tale om en sag, hvor officialmaksimen finder anvendelse. Manglende belysning af sagens faktiske omstændigheder må dermed lægges indklagede til last.

Under disse omstændigheder har indklagede ikke dokumenteret, at kontanthævningerne i 2016 udgør kontrollerede transaktioner eller på anden vis er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder dermed ikke anvendelse.

Som det også fremgår af Bilag 1, s. 23 mutatis mutandis følger det herefter af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at varsel om ændring af skatteansættelsen burde være fremsendt den 1. maj 2020, mens afgørelse burde være truffet den 1. august 2021.

Dette er imidlertid ikke sket i nærværende sag, hvor forslag til afgørelse er fremsendt den 29. april 2021 og afgørelsen er sendt den 7. juli 2021.

Fristen er således ikke overholdt vedrørende indkomståret 2016, hvorved genoptagelse ikke kan ske.

Ad Aktietab

Supplerende bemærkes det, at klager ligeledes har lidt et aktietab på kr. 1.314.157 ifølge Bilag 4, hvorved klager finder, at dette tab kan fradrages i en eventuel beskatning da tabet på disse unoterede aktier ikke er kildeartsbegrænset, jf. Skatteudvalget 2018-19 (2. samling) SAU Alm.del. svar på spørgsmål nr. 82 af 11. september 2019 (alm. del) J.nr. 2019-9249.

PROCESSUELLE BEMÆRKNINGER

Klager tager forbehold for fremsættelse af yderligere påstande og anbringender, såfremt der i forbindelse med sagens behandling måtte opstå et behov herfor.

Der begæres ikke mundtlig forhandling af sagen i henhold til § 8 i forretningsordenen for Landsskatteretten, samt retsmøde i henhold til § 12, stk. 1, nr. 1, i forretningsordenen for Landsskatteretten.

Dags dato er klageafgiften overført til Landsskatteretten i henhold til § 3 i forretningsordenen.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår om klageren var fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017, samt om klageren har fået stillet fri bolig til rådighed. Sagen angår desuden, om klageren har modtaget maskeret udbytte og oppebåret ikke selvangiven personlig indkomst.

Fuld skattepligt til Danmark

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For praksis henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.1.2.3.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Klageren har selvangivet, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 7. september 2017.

Skattestyrelsen har ikke modtaget anden dokumentation for, at klageren ikke skulle være fuld skattepligtig til Danmark end en mail fra klagerens mor, samt hertil hørende bilag angående en sundhedsforsikring. Landsskatteretten finder, at det ikke kan tillægges betydning for vurderingen af klagerens skattemæssige hjemsted, at Skattestyrelsen har sendt afgørelsen til den af klageren, oplyste adresse i Spanien, idet denne adresse ikke nødvendigvis også er klagerens skattemæssige tilhørssted.

Det fremgår af oplysningerne fra de spanske skattemyndigheder, at klageren først blev registeret i Spanien fra den 7. januar 2019, samt at klageren ikke efter spansk national lovgivning kunne ses som hjemmehørende i Spanien. Desuden oplyste de spanske skattemyndigheder, at klageren ved registrering den 7. januar 2019 havde anført [adresse6], 2, [by5] som sin adresse.

Af oplysningerne fra de spanske skattemyndigheder fremgår det også, at klageren ikke har haft registeret nogle økonomiske aktiviteter i Spanien, da klageren ikke er registeret som ejer af nogen aktiver i Spanien, eller har indsendt nogen selvangivelse til de spanske skattemyndigheder i 2017.

Det fremgår af oplysninger fra CPR-registeret, at klageren i perioden fra den 1. januar til den 7. september i 2017 har haft bopæl eller registeret adresse i tre ejendomme, som klagerens selskab, [virksomhed2] ApS, har ejet, samt et sommerhus, der var ejet af klagerens bror, [person1].

Klageren har på baggrund heraf ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at klageren som eneanpartshaver af [virksomhed2] ApS ikke havde selskabets ejendomme til rådighed i perioden efter den 7. september 2017.

Det fremgår desuden af klagerens kontoudtog fra 2017, at klageren i perioden fra den 7. september til 31. december 2017 forsat løbende har foretaget hævninger på sit betalingskort i danske kroner og har haft betalingsserviceaftaler med [fagforening] og [fitness]. Det ses derfor som usandsynligt, at klageren i perioden ikke har opholdt sig i Danmark en stor del af tiden.

Landsskatteretten finder derfor samlet set, at klageren ikke har dokumenteret, at klageren var fraflyttet Danmark den 7. september 2017, og at klagerens skattepligt derfor ophørte.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i hele 2017, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS

Værdien af helt eller delvis fri benyttelse af bolig er skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4 litra b, 1. pkt.

Det fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 5, at hovedanpartshavere, der får stillet helårsbolig til rådighed, skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En person anses bl.a. for hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af anpartskapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Landsskatteretten finder, at klageren var hovedanpartshaver, idet han ejede mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS.

En person, der er skattepligtig til Danmark, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 1

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtager gælder for al personlig indkomst samt efterbetalinger m.v. i forbindelse med skattepligtig værdi af udbytter som nævnet i ligningsloven § 16 A, stk. 5. Herunder gælder også rådigheden over fri bolig, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 og 2.

Skattestyrelsen har i forbindelse med materialeindkaldelser den 29. januar og den 25. februar 2020 ikke modtaget nogen oplysninger om en ansættelses- og/eller lejekontrakt mellem klageren og selskabet. Hverken klageren eller selskabet har heller ikke oplyst, at klageren har betalt nogen forbrugsudgifter til de to nedenstående ejendomme:

[adresse2], [by1]

[adresse5], [by1]

Det fremgår ikke af klagerens kontoudtog, at klageren har betalt husleje eller andre forbrugsudgifter.

Skattestyrelsen har den 29. januar 2020 og den 25. februar 2020 anmodet [virksomhed2] ApS om oplysninger, herunder lejekontrakter m.v. Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale. Skattestyrelsen har desuden indhentet bankkontoudtog, og Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen har overholdt officialmaksimen.

Klageren har ikke modtaget løn fra [virksomhed2] ApS. Det er heller ikke oplyst, at der foreligger en ansættelseskontakt mellem klageren og selskabet eller lønsedler. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har været ansat hos [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten har ikke modtaget nogen oplysninger om en eventuel fordeling mellem bolig og erhverv i de to ejendomme. Det lægges derfor til grund, at begge ejendomme har været til fuld rådighed, for klageren.

Værdien af fri bolig skal opgøres som følgende, jf. ligningslovens § 16, stk. 9:

5 % af den højeste værdi af:

•	Den kontante anskaffelsessum eller
•	Ejendomsvurderingen før indkomståret

Hertil tillægges 1 % af den anvendte værdi til beregning af ejendomsværdiskatten, dog højest 3.040.000 kr. Der skal hertil lægges 3 % til beløbet over 3.040.000 kr.

Værdierne til beregning af ejendomsværdiskatten følger af ejendomsværdiskatteloven § 4 a.

[adresse2], beskatning fri bolig 2017
Kontant anskaffelsessum pr. 26. januar 2017	3.800.000 kr.
Ejendomsværdi pr. 1/10-2015	3.900.000 kr.
Ejendomsværdien bruges til beregning af fri bolig
Opgørelse af fri bolig
5 % af ejendomsværdi	195.000 kr.
Tillæg på 1 % af ejendomsværdien	30.400 kr.
Tillæg på 3 % af 860.000 kr.	25.800 kr.
I alt	251.200 kr.

Beskatning pr. dags rådighed	688,22 kr.
Ejendommens rådighedsperiode fra den 16. januar 2017 til 17. marts 2017, 60 dage
Beskatning af fri bolig i perioden	41.293,15 kr.

[adresse5], beskatning af fri bolig i 2017
Kontant anskaffelsessum pr. 1. maj 2015		3.625.000 kr.
Ejendomsværdi		2.751.742 kr.
Den kontante anskaffelsessum bruges til beregning af fri bolig
Opgørelse af fri bolig
5 % af den kontante anskaffelsessum		181.250 kr.
Tillæg på 1 % af den kontante anskaffelsessum		30.400 kr.
Tillæg på 3 % af 585.000 kr.		17.550 kr.
I alt		229.200 kr.

Beskatning pr. dags rådighed		627,95 kr.
Ejendommens rådighedsperiode fra den 12. juli 2017 til 7. september 2017, 57 dage
Beskatning af fri bolig i perioden		35.792,88 kr.

Beskatning af fri bolig i alt	77.086 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren som hovedanpartshaver uden at være ansat har fået stillet fri bolig til rådighed af selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren skal derfor beskattes af rådigheden af den fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. personskatteloven §§ 3, stk. 1 og 4 a, stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Honorarer m.v. for 2017

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig.

En person, der er skattepligtig til Danmark, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Det fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtager m.v. er følgende indkomster, jf. §§ 2 og 3.

Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 1.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der har været indsætninger af større afrundede beløb på klagerens tre konti for i alt 953.185 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har ikke selvangivet disse beløb i indkomståret 2017.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Da der i alt er indsat 953.185 kr. på klagerens konti, påhviler det derfor klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, under hensyntagen til beløbets størrelse og klagerens indkomstforhold. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne kommer fra allerede beskattede midler, eller at midlerne er undtaget fra beskatning.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke tilstrækkeligt har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsættelserne og overførslerne kommer fra allerede beskattet midler, eller at midlerne er undtaget fra beskatning.

Landsskatteretten finder, at klagerens personlige indkomst i indkomståret 2017 skal forhøjes med 953.185 kr., da indsættelserne og overførslerne ses omfattet af statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1. På baggrund af de faktiske oplysninger i sagen, anses indsættelserne og overførslerne som værende løn og derfor arbejdsmarkedsbidragspligtige, hvorfor klageren desuden skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Da klageren som hovedanpartshaver har haft rådighed over [virksomhed1] ApS´ konto, lægges det til grund, at hævningerne og overførslerne på kontoen er foretaget af klageren.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de kontante udbetalinger og overførslerne er medgået til betaling af [virksomhed1] ApS´ udgifter. De kontante udbetalinger og overførslerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. og stk. 2, nr. 1.

Da klageren som hovedanpartshaver og enefuldmagtshaver som den eneste har haft rådighed over [virksomhed1] ApS´ konto, lægges det til grund, at de kontante udbetalinger og overførslerne på kontoen er foretaget af klageren. Det lægges herefter til grund, at hævninger og overførsler er foretaget som opgjort af Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at indhente biometrisk data fra selskabets pengeinstitut.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse i indkomstårene 2016 og 2017. Overførslerne og de kontante udbetalinger skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse vedrørende klagerens tab på unoterede aktier. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt der kan godkendes fradrag for tabet på klagerens unoterede aktier.

Sagens formelle forhold

Skattestyrelsen kan med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. (dagældende) foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis ændringen eller skatteansættelsen bunder i en kontrolleret transaktion senest i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Ifølge skattekontrollovens § 3 B (dagældende) er transaktioner mellem en hovedanpartshaveren og dennes selskab en kontrolleret transaktion, da hovedanpartshaveren har bestemmende indflydelse over selskabet.

Bestemmende indflydelse forstås ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder således, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 procent af kapitalandele eller rådes over mere end 50 procent af stemmerettighederne. Klageren var hovedanpartshaver og direktør i perioden fra den 19. september 2016 til den 15. september 2017. Det har derfor været en kontrolleret transaktion, når [virksomhed1] ApS har kontant udbetalt penge til klageren eller overført penge til klagerens bankkonto.

Af Højesteretsdom af 2. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.92.H, fremgår, at enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtiges kontrollerede transaktioner er omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Da overførslen fra klagerens selskab til klageren selv udgør en kontrolleret transaktion, udløber fristen for at udsende varsel først den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristen for indkomståret 2016, som er det tidligste indkomstår, udløber således den 1. maj 2022, og henset til at Skattestyrelsen udsendte varsel den 29. april 2021, er varsel om ændring i ansættelserne vedrørende maskeret udbytte for indkomståret 2016 sket rettidigt.

For så vidt angår indkomståret 2017 er forslag til afgørelse afsendt den 29. april 2021. Afgørelsen er foretaget den 7. juli 2021 og er således rettidig.