Kendelse af 04-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2024

Journalnr. 21-0099304

Klageren har for indkomstårene 2019 og 2020 anmodet om at anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For disse indkomstår har klageren tillige indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 22.033 kr. og 27.965 kr.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2019 og 2020 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomstårene 2019 og 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted for perioden 1. januar – 18. marts 2019, mens Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for perioden 19. marts 2019 til den 31. december 2020, hvor klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i sidstnævnte periode.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har været registreret i det danske folkeregister på adressen [adresse1], [by1], i perioden fra den 11. november 2014 til den 18. marts 2019. Herefter har klageren været registeret som udrejst til Polen.

Klageren har i indkomstårene 2019 og 2020 modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], med henholdsvis 531.699 og 407.831 kr. Det fremgår af Den Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klagerens arbejdsgiver er registeret med branchekoden ”412000 Opførelse af bygninger”. Ifølge klagerens skatteoplysninger har klagerens arbejdsgiver indberettet henholdsvis 1.974 og 1.783 arbejdstimer og arbejdssted på både [adresse2], [by2], og [adresse3], [by3].

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse indtil den 18. marts 2019 og arbejdsstedet på [adresse2], [by2], 199 km hver vej med færgeoverfart og 299 km hver vej uden færgeoverfart, mens afstanden til arbejdsstedet på [adresse3], [by3], er 12,4 km hver vej.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i de omhandlede indkomstår har haft en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og modtaget indkomst fra aldersopsparing ved [virksomhed2], ligesom klageren i indkomståret 2020 har modtaget førtidig udbetaling af feriemidler på grund af corona. Klageren har i begge indkomstår haft en dansk bankkonto.

Klageren har fremlagt oversigter med tidsregistrering fra sin arbejdsgiver for perioden 7. januar 2019 til 31. december 2020. På oversigterne fremgår det, hvilke dage klageren har været på arbejde og hvor mange arbejdstimer, han har haft de pågældende dage. Desuden fremgår det, hvilke dage klageren har været fraværende på grund af ferie, fridage eller helligdage.

Ifølge tidsregistreringerne har klageren haft varierende arbejdsuger på mellem fem og seks arbejdsdage a 5,5 til 12,5 arbejdstimer i perioden fra mandag til søndag. Ved en gennemgang af tidsregistreringerne kan det konstateres, at klageren har været på arbejde 158 dage i 2019 og 168 dage i 2020.

Klageren har ægtefælle og børn i Polen, ligesom klageren ejer en fast ejendom i Polen på adressen [adresse4]. Hertil er der fremlagt en kopi af klagerens vielsesattest, polsk bopælsattest og certifikat for skattemæssigt hjemsted (CFR-1) i Polen for 2019 og 2020. Endvidere har klageren fremlagt certifikater for klagerens og klagerens ægtefælles indkomst i Polen i 2019. Heraf fremgår det, at klageren ikke har haft indkomst i Polen, mens ægtefællen har haft indkomst i Polen på 20.526,01 polske zloty, hvilket svarer til 36.019,25 kr. efter valutakursen i 2019.

Ifølge Google Maps er der mellem klagerens adresse i Polen og de to arbejdssteder i Danmark henholdsvis 1.294 km og 1.116 km.

For indkomstårene 2019 og 2020 har klageren via TastSelv indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 22.033 kr. og 27.965 kr.

Klageren har fremlagt elektroniske flybilletter for klagerens flyrejser mellem [DK] Lufthavn og [...] Lufthavn i Polen. Der er for indkomståret 2019 fremlagt 13 flybilletter fra Danmark til Polen og 12 flybilletter fra Polen til Danmark, mens der for indkomståret 2020 er fremlagt 7 flybilletter fra Danmark til Polen og 6 flybilletter fra Polen til Danmark.

Ud fra en gennemgang af flybilletterne og klagerens arbejdstidsregistreringer, kan det konstateres, at klageren typisk har rejst til Polen om morgenen på den første fridag efter en arbejdsperiode og har rejst retur til Danmark dagen inden den første arbejdsdag i den næstkommende arbejdsperiode.

Klageren har den 9. juni 2020 anmodet Skattestyrelsen om beskatning efter reglerne for grænsegænge samt om overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen efterspurgt oplysninger fra klageren, herunder bl.a. om klagerens boligforhold i Danmark og Polen, hvilket klageren ikke har reageret på.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i indkomstårene 2019 og 2020, og at han derved ikke har kunnet anvende grænsegængerreglerne. Derudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Polen og arbejdspladserne i Danmark i disse indkomstår.

Som begrundelse er følgende anført:

[...]

Vi har lagt vægt på, at du ifølge de indsendte arbejdssedler og rejser til og fra Polen, opholder dig så meget i Danmark, at dit ophold i Danmark udgør ca. 2/3 på et år. Vi tæller alle dage i Danmark og ikke kun dine arbejdsdage. Du har også et betydeligt antal årlige arbejdstimer i Danmark, der for 2019 udgør 1974 timer og for 2020 udgør 1783 timer. Vi har ikke kendskab til, hvor du bor, når du er i Danmark, men henset til længden af arbejdsophold og omfang af hjemrejser, har vi vurderet, at du har en bolig til rådighed i Danmark. Hvis du har ikke har et fast opholdssted men bor skiftende steder, vil vi stadig anse dig for fuld skattepligtig, da du har fast ophold i Danmark, der ikke bliver afbrudt af ophold i Polen på grund af ferie eller lignende. Se reglen i Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

[...]

Hvorfor kan vi ikke godkende fradragene?

For at få fradrag for ægtefælles uudnyttet personfradrag skal du opfylde betingelserne for at bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens § 5 A.

Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuldt skattepligtig i både Danmark og Polen men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer, hvilket land der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4 stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater efter artikel 1, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor han enten

•	har fast bopæl til rådighed
•	har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser)
•	sædvanligvis opholder sig
•	er statsborger

Der er tale om en prioriteret rækkefølge.

Vi vurderer, at:

•	Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Selv om du ikke har oplyst dit opholdssted i Danmark har vi vurderet, at du har en fast bolig til rådighed, da du rent faktisk overnatter kontinuerligt i Danmark. Se reglen i artikel 4, stk. 1.
•	Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af din polske familie. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt og tilknyttede pensionsordninger her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a.

•	Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b.

I denne konkrete situation har vi vurderet, at du har bolig i begge lande og da dit midtpunkt for livsinteresser ikke kun er i et land, er det opholdsbestemmelsen, der afgør, at Danmark dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4, stk. 2, litra b.

Når du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark, kan du ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende fradrag for ægtefælles uudnyttet personfradrag.

Kørselsfradrag (befordring)

Du kan ikke få fradrag for transport til dit hjemland, fordi vi vurderer, at din sædvanlige bopæl er i Danmark. Fradraget gælder nemlig kun transport mellem din sædvanlige bopæl og din arbejdsplads, hvor sædvanlig bopæl vurderes ud fra, hvor centrum for ens livinteresse findes.

For så vidt angår kørsel fra Danmark til familie i Polen, er dette indkomstopgørelsen uvedkommende, idet kørslen anses for at være en privat udgift, der sidestilles med feriekørsel.

Vi vurderer, at din sædvanlige bopæl er i Danmark, fordi du har boet fast i Danmark siden den 11. november 2014 ifølge registrering i folkeregistret, du har fast arbejde i Danmark og opholder dig i Danmark størstedelen af året. Selvom du pr. 18. marts 2019 har meddelt folkeregistret, at du er flyttet til Polen, har du imidlertid stadig et betydeligt ophold i Danmark i kraft af dine arbejdsstimer, så vi må antage, at du fortsat har en bolig til rådighed her i landet.

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej) i forhold til din sædvanlige bopæl. Du kan dog ikke få kørselsfradrag, hvis din arbejdsgiver betaler transporten

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2. Se også Den juridiske vejledning 2020, afsnit C.A.4.3.3.1.1 Sædvanlig bopæl og C.A.4.3.3.2.1 Normalfradraget. Satsen finder du på skat.dk/satser.

[...]”

Det fremgår af Skattestyrelsens høringssvar, at der ikke er nye oplysninger i klagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han har haft skattemæssigt hjemsted i Polen i indkomstårene 2019 og 2020, og at han derved har kunne anvende grænsegængerreglerne. Derudover har klageren nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Polen og arbejdspladsen i Danmark i disse indkomstår.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”Jeg klage over Skattestyrelsen afgørelse fra den 23-09-2021 ang. år 2019 og 2020. Jeg er ikke enig med Skattestyrelsen afgørelsen at Danmark er min domicilland og at jeg har sædvanlig bopæl i Danmark.

I følge konventionen mellem Danmark og Polen om dobbeltbeskatning.

Artikel 4 punkt 1

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person som i henhold ti1 lovgivningen i denne stat er skattepligtig der pi grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed.

Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Ifølge denne konvention skriver det tydeligt klart, at det er Polen er min domicilland og i Polen har jeg sædvanlig bopæl.”

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal for indkomstårene 2019 og 2020 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren kan anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren for de samme indkomstår er berettiget til fradrag for befordring mellem arbejdspladserne i Danmark og boligen i Polen efter ligningslovens § 9 C.

Skattepligt – dobbelt domicil

Retsgrundlaget

Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Derudover fremgår det af bestemmelsens nr. 2, at personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattepligten indtræder fra begyndelsen af opholdet, der begrunder skattepligten, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten), at udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, betyder enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Endvidere fremgår det af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes dennes status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemme
b)	hørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
c)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
d)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
e)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Det fremgår af pkt. 10 i kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i modeloverenskomsten, at de omstændigheder, med hensyn til hvilke de særlige regler anvendes, er dem, der foreligger i den periode, hvor skatteyderens hjemsted har indflydelse på skattepligten, hvilken periode kan være kortere end en fuld skattepligtsperiode. Af kommentarerne fremgår følgende eksempel:

”[...]

Et eksempel er en fysisk person, som i et kalenderår fra 1. januar til 31. marts er hjemmehørende i stat A i henhold til denne stats skattelovgivning, hvorefter personen flytter til stat B. Eftersom personen bor i stat B i mere end 183 dage, behandles den pågældende i henhold til skattelovgivningen i stat B som en person, der er hjemmehørende i stat B hele året. Ved anvendelsen af de særlige regler for perioden 1. januar til 31. marts var personen hjemmehørende i stat A. Derfor bør både stat A og stat B behandle den pågældende som en person, der er hjemmehørende i stat A i denne periode, og som en person, der er hjemmehørende i stat B fra 1. april til 31. december.”

Det fremgår af pkt. 12 i kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i modeloverenskomsten, at bopælen anses for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed. Derudover fremgår det af kommentarerne, at det med hensyn til begrebet “bolig” skal bemærkes, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig, hvilket betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.).

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.5.3.6, at i det tilfælde, hvor den skattepligtige i et indkomstår skifter status fra at være hjemmehørende i Danmark til at være hjemmehørende i udlandet, kan kildeskattelovens afsnit I A, herunder grænsegængerreglerne i §§ 5 A-D, finde anvendelse i den del af året, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende i Danmark.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i indkomstårene 2019 og 2020 modtaget løn fra sin danske arbejdsgiver, som klageren har udført arbejde for i Danmark.

Klageren har i de omhandlede indkomstår været registreret på en dansk bopælsadresse indtil den 18. marts 2019, hvorefter klageren har været afmeldt det danske folkeregister.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvor klageren har boet og opholdt sig i forbindelse med sit arbejde i Danmark efter den 18. marts 2019. Klageren har i den forbindelse heller ikke reageret på Skatteankestyrelsens henvendelse herom.

Ad perioden 1. januar - 18. marts 2019

Klageren har fra den 1. januar til 18. marts 2019 været tilmeldt folkeregisteret på en dansk bopælsadresse og anses således for at have haft en bolig til rådighed i Danmark i denne periode.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren for denne periode som udgangspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren i samme periode har haft en bolig til rådighed i Polen, er klageren derfor hjemmehørende i både Polen og Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1. Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Klageren skal herved anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

I indkomståret 2019 har klageren modtaget løn fra sin danske arbejdsgiver og har ikke haft en indkomst i Polen. På baggrund heraf er klagerens økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at han i den pågældende periode skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren haft sin ægtefælle og børn i Polen, som han jævnligt har besøgt. Klageren har således haft sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende i den omhandlede periode. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Ud fra de fremlagte flybilletter har klageren dokumenteret, at han har været i Polen 8 dage i perioden fra den 1. januar til den 18. marts 2019. Klageren anses herefter for at have været i Danmark de resterende dage i perioden, hvilket svarer til 71 dage.

Idet klageren sædvanligvis har opholdt sig mere i Danmark end i Polen i den omhandlende periode, anses klageren herefter for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i denne periode, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Som følge heraf har klageren ikke kunne anvende reglerne for grænsegængere i den omhandlende periode, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, og klageren er derfor heller ikke berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C i denne periode.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for så vidt angår perioden fra den 1. januar til den 18. marts 2019.

Ad perioden 19. marts 2019 - 31. december 2020

Ud fra de fremlagte flybilletter har klageren dokumenteret, at han fra den 19. marts til den 31. december 2019 har været i Polen 119 dage, mens klageren har dokumenteret, at han har været i Polen i 99 dage i 2020. Ifølge sagens oplysninger har klagerens ophold i Polen alene haft karakter af ferie og lignende. Henset til dette må klageren have opholdt sig i Danmark i de resterende dage, hvilket svarer til 192 dage i perioden fra den 19. marts til den 31. december 2019 og 282 dage i 2020, når rejsedagene medregnes som opholdsdage i begge lande.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at klageren som minimum må anses for at have taget ophold i Danmark i den omhandlede periode efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf er klageren som udgangspunkt fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren skal herefter anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har en fast bolig til sin rådighed, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. pkt.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke har haft en fast bolig til rådighed i Danmark i perioden fra den 19. marts 2019 til den 31. december 2020. Herved er der henset til, at klageren har afmeldt den danske bopælsadresse den 18. marts 2019, hvorved klageren ikke længere anses at have rådighed over denne bopæl. Der foreligger i den sammenhæng ikke oplysninger om, at klageren herefter har haft en anden fast bolig til rådighed.

Da klageren ud fra sagens oplysninger ikke har haft en fast bolig til rådighed i Danmark i den omhandlede periode, anses klageren at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen i denne periode, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

På den baggrund kan klageren derfor anvende reglerne for grænsegængere i perioden fra den 19. marts 2019 til den 31. december 2020, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, ligesom klageren er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C. Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for så vidt angår perioden fra den 19. marts 2019 til den 31. december 2020.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 26. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.199.LSR, fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.

Bevisbyrden påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal således i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Hvis afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har skatteyderen bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Dette har Højesteret fastslået i SKM2004.162.HR. I sagen var der tale om en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I indkomstårene 2019 og 2020 har klageren haft indkomst fra den samme arbejdsgiver i Danmark, hvor klageren har haft henholdsvis 1.974 og 1.783 arbejdstimer. Derudover har klageren indbetalt til en pensionsordning og haft en dansk bankkonto i indkomstårene. Af disse årsager har klagerens økonomiske og erhvervsmæssige tilknytning været i Danmark i de pågældende indkomstår.

Klageren har siden 2014 og frem til den 18. marts 2019 været tilmeldt det danske folkeregister. Siden den 19. marts 2019 har klageren ikke været registreret med en bopælsadresse i Danmark, og har i øvrigt ikke oplyst opholds-/overnatningssteder i Danmark.

Ud fra antallet af klagerens arbejdstimer og de dokumenterede flyrejser mellem Danmark og Polen i indkomstårene 2019 og 2020, har klageren opholdt sig i Danmark i den væsentligste del af hvert indkomstår, mens klageren alene har opholdt sig i Polen i forbindelse med fridage og ferier. Henset til dette har klageren således boet og overnattet i Danmark i forbindelse med sit arbejde. Da klageren ud fra de fremlagte arbejdstidsregistreringer har arbejdet i perioder af fem til seks sammenhængende dage af 5,5 til 12,5 timer, kan klagerens sædvanlige transport til arbejdspladserne derfor ikke være fortaget fra klagerens bopæl i Polen.

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten herefter, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C har været i Danmark i indkomstårene 2019 og 2020. Det forhold, at klageren ikke har oplyst opholds-/overnatningssteder i Danmark, ændrer ikke herved.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt i stedet berettiget til et fradrag for befordring mellem den sædvanlige bopælsadresse i Danmark og arbejdspladserne, men som følge af, at klageren ikke har oplyst sine opholds-/overnatningssteder, er det ikke muligt at opgøre et befordringsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.