Kendelse af 02-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2024

Journalnr. 21-0102340

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 8. april 2021 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Af anmodningen fremgår blandt andet:

"Regarding the attached file I received from Gældsstyrelsen.

I left Denmark at the end of 2013 and returned at the beginning of 2018.

Most of the taxes I'm being asked to pay were incurred in a period when I didn't live in Denmark, was not registered as living in Denmark or working for a Danish company.

With regards to my earning in 2013, I was under the impression I had paid all outstanding taxes before leaving Denmark. Non the less the amount owing for this period is obviously an estimation of earnings, can you tell me what information you need from me to rectify this as the estimation is ridiculously high.

Unfortunately I did not notify you of my departure, but upon my return I informed the tax office of the period I had been away and thought the matter had been delt with."

Klageren er indrejst til Danmark fra Spanien den 8. marts 2010. Ifølge repræsentanten er klageren britisk statsborger. Klageren har siden den 12. juli 2010 været registreret med virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som frem til den 2. oktober 2014 hed [virksomhed2] v/[person1].

Resultat af virksomhed ifølge årsopgørelserne for 2010, 2011 og 2012 er før AM-bidrag på 8.205 kr., 64.540 kr. og 38.533 kr.Det følger af årsopgørelserne, at resultat af virksomheder er indberettet via TastSelv service.

Klageren indsendte ikke selvangivelse for 2013, 2014 og 2015, hvorfor overskud af virksomhed er ansat skønsmæssigt til henholdsvis 195.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014 og 2015.

Skønnet er ansat med henvisning til et passende privatforbrug for en person på baggrund af Danmarks Statistik. Der er ikke ved skønnet taget hensyn til eventuelle øvrige personer i husstanden, da skatteforvaltningen ikke har haft kendskab til om der var fælles økonomi.

Årsopgørelsen for 2013, 2014 og 2015 er udskrevet henholdsvis den 3. marts 2015, den 19. januar 2016 og den 14. februar 2017.

Klagerens årsopgørelser har været tilgængelige i klagerens skattemappe/på skat.dk/ tastselv henholdsvis den 19. februar 2015, den 10. januar 2016 og den 31. januar 2017.

Brevene med Skattestyrelsens forslag til fastsættelse af klagerens indkomst i 2013 er ikke anført nogen adresse, idet klageren ikke var registreret med nogen gyldig adresse i folkeregisteret. Brevene for 2014 og 2015 er sendt til klagerens senest kendte adresse og er kommet retur med ubekendt på adressen.

Klageren var frem til den 27. februar 2014 tilmeldt på adressen [adresse1], [by1], hvor han ifølge repræsentanten boede sammen med sin samlever og deres fælles barn. Fra den 27. februar 2014 til den 3. oktober 2014 er klageren registreret med adresse hos folkeregisteret i [by2] (hjemløs). Herefter er klageren registreret som forsvundet. Klagerens oplysninger er ajourført den 30. august 2017, hvor klageren er registreret som udrejst den 27. februar 2014. Datoen er angivet som usikker. Klagernes oplysninger er igen den 21. februar 2019 ajourført med tidligere adresse, oplyst til en adresse i Spanien. Klageren er indrejst igen den 13. februar 2019.

Skattestyrelsen ændrede den 19. oktober 2017 klagerens skattepligtsstatus til ikke-skattepligtig fra 1. januar 2016 på baggrund af oplysninger fra folkeregisteret.

Klagerens repræsentant har for Skatteankestyrelsen fremlagt et bilag benævnt "Informe de Vida Laboral" af 24. november 2021 fra de spanske myndigheder. Det fremgår af oversigten, at klageren i perioden 1. maj 2014 - 31. juli 2014 var selvstændig erhvervsdrivende og i perioden 15. september 2014 - 19. juni 2015 arbejdede som engelsklærer i Spanien. Der er ikke fremlagt anden dokumentation for ophold.

Klagerens repræsentant har desuden fremlagt et bilag benævnt "Impuuesto sobre la Renta de las Personas Ficicas - declaración 2014, Modelo 100", som er en spansk selvangivelse / årsopgørelse for 2014 indleveret af klageren. Der er ikke nogen forklaring til blanketten. Der er ifølge Skatteankestyrelsens opfattelse selvangivet en indkomst på 8.066,83 euro med en anmodning om tilbagebetaling af 1.057,19 euro i for meget betalt skat.

Endelig er fremlagt brev af 24. marts 2021 fra Gældsstyrelsen, hvoraf klagerens manglende betaling af B-skatter for indkomståret 2015 med rentetilskrivninger er opgjort.

Gældsstyrelsen har til Skatteankestyrelsen fremsendt breve sendt til klageren vedrørende inddrivelse af skatterne for 2013 - 2015.Det fremgår heraf, at der frem til genoptagelsesanmodningen den 8. april 2021 er fremsendt breve den 18. februar 2020 og den 30. marts 2021. Brevet afsendt den 18. februar 2020 (saldobrev) er sendt digitalt og brevet afsendt den 30. marts 2021 som fysisk post (forventet indbetaling). Af brevet afsendt den 30. marts 2021 og dateret den 29. marts 2021 fremgår, at klageren har kontaktet Gældsstyrelsen med henblik på betaling af gælden. Gældsstyrelsen har oplyst, at et brev af 24. november 2018 ikke kunne fremsendes til borgeren grundet manglende fysisk adresse og borgerens manglende mulighed for at modtage digital post.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013, 2014 og 2015.

Som begrundelse er anført følgende:

"Du er i indkomstårene 2013 til 2015 blevet fastsat skønsmæssigt med et overskud af virksomhed på henholdsvis 195.000 kr., 200.000 kr. og 200.000 kr., idet du ikke har oplyst din indkomst til Skattestyrelsen. Din anmodning om genoptagelse har du begrundet med, at du ikke har været i Danmark i de pågældende år.

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2013 til 2015 udløb henholdsvis den 1. maj 2017, 2018 og 2019. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, idet vi først modtog din anmodning den 8. april 2021, se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan derfor kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Vi finder ikke, at du er omfattet af de formelle betingelser for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 giver imidlertid mulighed for genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Du ønsker genoptagelse, idet du ikke har været i Danmark i de pågældende år, og du mente der var gjort op med din skat, da du rejste.

Genoptagelse efter den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 fortolkes restriktivt. Det forhold, at du eventuelt er blevet beskattet med et for højt beløb i 2013-2015, findes ikke i sig selv at udgøre en særlig omstændighed. Se herved Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Vi finder ikke, at der er tale om, at den skønsmæssige ansættelse er fastsat åbenbart for højt, således at der er tale om myndighedsfejl. Der er herved henset til, at det fastsatte overskud af virksomhed levner plads til et passende privatforbrug for dig. Skønnet findes, ikke urimeligt højt baseret på de tilgængelige oplysninger på ansættelsestidspunktet. På det tidspunkt da vi foretager den skønsmæssige ansættelse, har vi ingen oplysninger om dine bopælsforhold, og vi har ikke i besiddelse af oplysninger om, at du var udrejst, idet du ikke havde meldt dette til de relevante myndigheder.

Myndighedsfejl af formel art kan også give anledning til ekstraordinær skatteansættelse. Vi sendte dig vores forslag til en ændret skatteansættelse i 2014 og 2015 til den adresse, hvor du senest var tilmeldt ifølge oplysninger fra folkeregistret. Imidlertid kom brevene retur med påskriften ukendt efter adressen. Vi finder imidlertid ikke, at der er noget at bebrejde skattemyndigheden, idet det er din pligt, at sørge for, at din adresse er korrekt. Selvom du er fraflyttet Danmark, skal du fortsat sikre, at de registrerede oplysninger om dig er korrekte. Dine årsopgørelser har endvidere været tilgængelige i din skattemappe/skat.dk/tastselv henholdsvis den 19. februar 2015, den 10. januar 2016 og den 31. januar 2017.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at du er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, herunder finder vi heller ikke at du har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er således vores opfattelse, at 6. måneders fristen er udløbet, se ovenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at når der ikke er basis for ekstraordinær genoptagelse, er det uden betydning om der eventuelt ville være anledning til en ændret skatteansættelse."

Skattestyrelsen har i høringssvar i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen og har haft følgende bemærkninger:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Advokat [person2] anfører, at skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 4 finder anvendelse, idet [person1] har været fuldt skattepligtig til og betalt skat i udlandet. Det bemærkes hertil, at dette spørgsmål ikke har været behandlet, idet der ikke har været og stadigvæk ikke er fremsendt materiale til bedømmelse heraf.

Advokat [person2] mener endvidere, at taksationsforslaget er ugyldigt grundet manglende partshøring. Til dette bemærkes, at vi udarbejdede et forslag til afgørelse med høringsfrist. Imidlertid havde vi ikke nogen gyldig adresse på [person1] i 2013. I 2014 og 2015 forsøgte vi at sende brevet til den senest registrerede adresse. Det bemærkes herved, at det er [person1] selv, der skal sørge for at opdatere sine bopælsforhold og afmelde sig til de relevante myndigheder. I øvrigt har afgørelserne i form af årsopgørelser været tilgængelige i tastselv. Her kunne [person1] i god tid have gjort sig bekendt med den skønsmæssigt fastsatte skat, og have rettet henvendelse til Skattestyrelsen.

Advokat [person2] anfører endelig, at skatteansættelserne er er foretaget på et urimeligt grundlag, og at det ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af [person1], hvis ansættelserne blev opretholdt. Det bemærkes, at [person1] i alle årene har stået registreret som fuldt skattepligtig til Danmark og har været registreret med en igangværende virksomhed i Danmark. Vi finder det derfor ikke urimeligt, at [person1] er blevet takseret med et overskud af virksomhed, der giver plads til et passende privatforbrug. På det tidspunkt, hvor vi takserede hans indkomst, var vi ikke i besiddelse af oplysninger om, at han var udrejst. De af advokaten nævnte domme findes ikke at være sammenlignelige med denne sag."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for 2013, 2014 og 2015 skal imødekommes.

Som begrundelse er anført følgende:

"Klageren har i de pågældende indkomstår ikke været fuldt skattepligtig til Danmark, og han har betalt skat i henholdsvis Spanien og England, hvor han har været bosat. Dokumentation herfor eftersendes.

Der er således ikke hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.

Da klageren har været skattepligtig til henholdsvis Spanien og England og betalt skat i de respektive lande, vil de danske skattemyndigheder være forpligtet til at genoptage skatteansættelserne efter § 27, stk. 1, nr. 4.

Det gøres i anden række gældende, at klageren opfylder betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres i første række gældende, at skatteansættelserne er ugyldige, idet der ikke har været foretaget partshøring af klageren.

Skatteforvaltningen har foretaget ansættelserne uanset klageren har været registreret med ubekendt adresse i folkeregistret.

I 2. række gøres gældende, at der efter retspraksis kan lægges vægt på skatteansættelserne er foretaget på et urimeligt grundlag, og det ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klager, hvis ansættelsen blev opretholdt.

Da der i den konkrete situation er tale om en udenlandsk statsborger, der alene har været bosat i Danmark i en periode fra 2009 til 2013/2014, er skatteansættelsen foretaget på et urimeligt grundlag. Der er ikke foretaget partshøring, og skattemyndigheden må have været klar over, at klageren var fraflyttet adressen, da han i 2014 og 2015 var registreret i folkeregistret som forsvundet.

I den konkrete sag vil det således medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klager, hvis ansættelsen blev opretholdt.

Der henvises til SKM20.17.196.ØLR, hvor Landsretten alene med henvisning til, at den pågældende var fuldt skattepligtig i USA, pålagde skattemyndigheden at genoptage skatteansættelsen, hvor skattemyndigheden havde beskattet den pågældende i Danmark.

Der skal endvidere henvises til SKM2014.337.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klager, hvis ansættelsen blev opretholdt.

Se endvidere LSR.2021.16-0285179, hvor Landsskatteretten pålagde skattemyndigheden at genoptage en skatteansættelse, idet skattemyndigheden i forbindelse med en ansættelse ikke havde taget hensyn til, at klageren var udsendt til Bangladesh, og retten fandt det måtte anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen.

Det gøres gældende, at 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 er opfyldt i nærværende situation, hvor klageren bliver opmærksom på skatteansættelserne i forbindelse med Gældsstyrelsens brev af 24. marts 2021. Klageren anmoder om genoptagelse den 8. april samme år, jf. vedlagte kopi af skattemappen."

Klageren har til Skattestyrelsens høringssvar bemærket følgende:

"For så vidt angår Skattestyrelsens udtalelse, skal det bemærkes, at Skattestyrelsen på ansættelsestidspunktet har haft oplysninger om, at klageren ikke havde en gyldig adresse i Danmark uagtet dette har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst i 3 år. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren, der er engelsk statsborger, alene har været bosat i Danmark i perioden 2009 til 2014. Efter fraflytningen fra Danmark er hans virksomhed ophørt her. Der derfor hverken indberettet moms eller indkomst til Skattestyrelsen efter fraflytningen.

Desuden har Skattestyrelsen opretholdt ansættelserne selv da Styrelsen fik viden om, at klageren ikke havde været bosat i Danmark den pågældende periode.

Der er tale om en udenlandsk statsborger, hvor Skattestyrelsen fastholder Skattepligten uanset, det er oplyst, at han ikke var bosat i Danmark i den omhandlede periode, og ansættelsen derved er forkert.

Det fastholdes derfor at afgørelsen er ugyldig, og at styrelsen er forpligtet til at genoptage skatteansættelsen.

Der vedlægges dokumentation for klagerens ophold i Spanien og UK for perioden januar 2014 til december 2016.

Yderligere dokumentation vil blive eftersendt."

Retsmøde

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste den påklagede afgørelse.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens indstilling anført følgende:

"Skatteankestyrelsen har indstillet til Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes med henvisning til, at klageren ikke har overholdt 6 måneders fristen i Skattestyrelseslovens § 27, stk. 2, idet klageren efter oplysningerne fra Gældsstyrelsen har modtaget meddelelse om skattegælden for 2014 og 2015 i e boks den 18. februar 2020.

Skatteankestyrelsen har endvidere henvist til, at årsopgørelserne er lagt i klagerens skattemappe den 10. januar 2016 og den 31. januar 2017. Det gøres gældende, at klageren har overholdt tidsfristen i stk. 2. Det bemærkes, at klageren fraflyttede Danmark i 2014 - et år før det blev obligatorisk at modtage elektronisk post.

Da klageren flyttede tilbage til Danmark i 2019, blev han ikke gjort opmærksom på, at offentlig post nu alene blev sendt til e-boks. Han var derfor ikke klar over, at Gældsstyrelsen havde sendt ham en opgørelse over gælden i e-boksen den 18. februar 2020. Det er først i forbindelse med, at gældsstyrelsen fremsendte brevet med almindelig post i marts 2021, at han blev opmærksom på skattegælden og herefter rettede henvendelse til Skattestyrelsen den 8. april 2021.

Det bemærkes, at klageren ikke har haft NemId og adgang til e-boks, før han flytter til Danmark i 2019.

6 måneders fristen løber fra skatteyderens konkrete subjektive kendskab til de skønsmæssige ansættelser.

Fristen løber således fra det tidspunkt, hvor han modtager et fysisk brev fra Gældsstyrelsen, hvor oplysningerne fremgår.

Klageren har indtil da ikke været bekendt med ansættelserne. Han er ikke dansk statsborger, har kun boet i Danmark i en kortere periode, han var fraflyttet Danmark og dermed ikke skattepligtig hertil. Uanset han ikke fik registreret sin fraflytning på fraflytningstidspunktet, blev dette registreret efterfølgende, og han med- delte endvidere sin udenlandske adresse til skattemyndighederne i forbindelse med tilbageflytning uden, at myndighederne fik reageret herpå. Der er derfor ikke sket en overskridelse af 6 måneders fristen. Skatteankestyrelsen har endvidere anført, at:

"oplysningerne om klagerens ophold i Spanien i 2014 og 2015 sandsynliggør, at ansættelserne ville have fået et andet udfald, hvis de havde forelagt på ansættelsestidspunktet, hvorfor der kan ske genoptagelse af skatteansættelserne, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, er til stede.

For så vidt angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, er der ikke redegjort for indholdet af den spanske årsopgørelse, størrelsen af en eventuelt betalt skat, samt den faktiske betaling heraf."

Hertil skal bemærkes, at vi i mail af 4. juli 2023 har fremsendt den spanske selvangivelse samt den spanske registrering af klageren. Oplysningerne fra de spanske myndigheder er fremsendt som dokumentation for, at klageren var bosat og arbejdede i Spanien.

Skatteankestyrelsen har ikke efterfølgende anmodet om en redegørelse for indholdet af selvangivelsen. Det er efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at der træffes afgørelse med henvisning til, at klageren ikke har fremsendt oplysninger, som ikke er efterspurgt i sagen.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen er klagerens selvangivelser for de tidligere år rekvireret og tillagt sagen.

Dette materiale er ikke behandlet af Skatteankestyrelsen.

Selvangivelserne viser, at klageren fra 2010 - 2012 havde en meget lav indkomst. Klageren har oplyst, at han passede hjemmet og det fælles barn, og derfor ikke havde mulighed for at arbejde på fuld tid.

Uagtet den tidligere registreret lave indkomst, har skattemyndighederne fastsat den skønsmæssige indkomst i de heromhandlede indkomstår efter Danmarks statestik, og der er dermed ikke foretaget et konkret skøn i sagen. Der er endvidere ikke henset til, at der ikke har været anmeldt aktivitet i virksomheden og ikke har været indberettet moms i den pågældende periode.

Der henvises til Den Juridiske Vejledning, A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse:

"Skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter SKL § 74, stk. 1 og 2, navnlig lægge vægt på oplysninger om

·	den skattepligtige indkomst for tidligere år,
·	årsopgørelser,
·	forskudsregistreringer og
·	oplysninger fra indberetningspligtige."

Det foreligger ikke oplyst i sagen, med hvilken begrundelse, at Skattemyndighederne har fraveget hovedreglen for skønsmæssige ansættelser.

Desuden er det ikke oplyst i sagen, hvorvidt Skattestyrelsen i forbindelse med de skønsmæssige ansættelser har forsøgt indhentet oplysninger hos klageren om den skattepligtige indkomst forinden, den skønsmæssige ansættelse blev foretaget, jf. skattekontrollovens § 74.

Det bemærkes endvidere, at skattemyndighederne har foretaget de skønsmæssige ansættelser i hhv. marts 2015, januar 2016 og februar 2017 - det vil sige efter den 3. oktober 2014, hvor han, der er britisk og ikke dansk statsborger, er registreret uden adresse i folkeregistret.

På baggrund af ovenstående er klageren berettiget til at få genoptaget de af sagen omhandlede skatteansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, idet det er dokumenteret, at der er indeholdt skat i Spanien, jf. SKM2017.196.ØLR.

Det gøres endvidere gældende, at klageren allerede den 30. august 2016 har meddelt myndighederne, at han var udrejst af Danmark fra 2014. Skattestyrelsen registrerede herefter klageren som ikke-skattepligtig til Danmark fra 2016, men foretog på daværende tidspunkt ingen ændringer i skatteansættelserne for de heromhandlede år, selv om det må have været klart for skattemyndighederne, at han ikke var skattepligtig til Danmark fra fraflytningstidspunktet i 2014.

Desuden har klageren i forbindelse med sin tilflytning i 2019 gjort skattemyndighederne opmærksom på, at han har været bosat i udlandet fra 2014 til 2019. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at styrelsen har modtaget oplysningerne den 21. februar 2019.

Klageren har således allerede i 2019 gjort skattemyndighederne opmærksom på, at han var bosat i Spanien i den pågældende periode uden, at skattemyndighederne har reageret på henvendelsen.

Der foreligger således en situation, hvor skattemyndighederne fastholder beskatning af en udenlandsk statsborger, der har været midlertidigt bosat i Danmark, ikke har været skattepligtig til Danmark i de pågældende indkomstår, ikke har været bekendt med, at han skulle have registreret sin fraflytning til Skattestyrelsen og har været registreret som bosat og skattepligtig i Spanien samt ikke været bekendt med de danske skattemyndigheders skønsmæssige ansættelser.

Der vil således under alle omstændigheder foreligge særlige omstændigheder i sagen."

Klagerens repræsentant fastholdt på retsmøde de nedlagte påstande og anbringender. Derudover anførte hun, at der var fremlagt en engelsk årsopgørelse, som Skatteankestyrelsen ikke havde forholdt sig til.

Skattestyrelsen var fortsat enig i indstillingen om medhold med henvisning til, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt. Skattestyrelsen havde ikke set nogen årsopgørelse fra England.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne 2013 - 2015 er til stede.

Retsgrundlag

En skattepligtig kan anmode om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, (den lille fristregel).

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan Skattestyrelsen imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er til stede.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, kan der bortses fra fristen, hvis en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

"Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

SKAT, nu Skattestyrelsen, har været berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, idet klageren som fuldt skattepligtig til Danmark ikke selvangav sin indkomst. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt., og 5, stk. 3, (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 - 2015 er modtaget i Skattestyrelsen den 8. april 2021 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, som for det seneste indkomstår udløb den 1. maj 2019.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren er kommet til kundskab om skatteansættelserne for 2013, 2014 og 2015, og det forhold at skatteforvaltningen har anset ham for fuldt skattepligtig til Danmark, tidligere end 6 måneder fra tidspunktet for anmodningen om genoptagelse den 8. april 2021.

Der er lagt vægt på, at årsopgørelserne for 2013, 2014 og 2015 er lagt i klagerens skattemappe henholdsvis den 19. februar 2015, 10. januar 2016 og den 31. januar 2017, ligesom Gældsstyrelsen har sendt et brev af 18. februar 2020 til klageren vedrørende inddrivelse af restskatter for blandt andet 2013, 2014 og 2015.

Allerede fordi den lille fristregel ikke er overholdt, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2013 - 2015 ikke til stede. Landsskatteretten finder det derfor ikke nødvendigt at træffe afgørelse om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 og 8.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.