Kendelse af 27-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2025

Journalnr. 21-0106109

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst Salg af aktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28	1.800.033 kr.	0 kr.	Nedsættes til 343.549 kr.
Aktieindkomst Gevinst ved salg af aktieoptioner	0 kr.	1.798.618 kr.	Stadfæstelse
Kapitalindkomst Lagerbeskatning af aktieoptioner, der blev differenceafregnet og omfattet af kursgevinstlovens § 29	0 kr.	0 kr.	Forhøjes til 1.456.484 kr.

Faktiske oplysninger

Ved aftale af 18. januar 2017 har klageren og 3 andre interessenter i [virksomhed1] I/S solgt deres ideelle andele af interessentskabet til [virksomhed2]. I forbindelse med salget blev de ansat i [virksomhed2].

Desuden blev interessenterne i forbindelse med salget tilbudt at geninvestere en del af salgssummen i [virksomhed2]-koncernen. Der fremgår følgende af punkt 1 og 6 i "AKTIVOVERDRAGELSESAFTALE" dateret den 18. januar 2017:

"1. Definitioner

(...)

Geninvesteringsbeløbet DKK 500.000 fra hver af de Ultimative Ejere, i alt DKK 2.000.000.

(...)

6. Geninvestering

6.1. De Ultimative Ejere har hver især ret til at investere Geninvesteringsbeløbet i aktieoptionsprogrammet, der er implementeret i det med Køber koncernforbundne selskab, [virksomhed3]. Denne ret kan udnyttes efter Closing, første gang der i [virksomhed3] udbydes en geninvesteringsmulighed. Geninvesteringen vil ske på markedsvilkår og på vilkår, som i al væsentlighed svarer til de vilkår, som er blevet tilbudt øvrige danske investorer, som har investeret i [virksomhed3], jf. Corporate Investment Programme som implementeret i [virksomhed3]. Geninvestering forudsætter, at geninvesteringsmuligheden fortsat udbydes af [virksomhed3] på det pågældende tidspunkt.

6.2. De Ultimative Ejere skal udnytte optionen ved meddelelse til Køber inden for en af [virksomhed3] meddelt frist. Gennemførelse af geninvesteringen skal ske snarest efter en Ultimativ Ejers udnyttelsen af optionen, men dog ikke før alle fire Ultimative Ejere har taget stilling til, om de vil udnytte optionen eller ej, medmindre at der gennemføres en geninvestering for andre end de Ultimative Ejere, i hvilket tilfælde en Ultimativ Ejer, der har udnyttet sin option, skal have ret til at geninvestere samtidigt."

Den 19. maj 2017 har klageren betalt 649.935 SEK til [virksomhed2], svarende til 497.395,26 kr., for at modtage 3.333 stk. aktieoptioner.

Af "subscription agreement" underskrevet den 26. april 2018 fremgår, at klageren har købt aktieoptioner for 250.090 SEK i henhold til "Employee Stock Option Agreement dated 27 May 2015 (the "ESOA")". Af aftalen fremgår videre:

"(...)

With reference to Section 2 of the ESOA, the Parties agree that the Optionholder shall acquire 890 Employee Stock Options against payment of an Investment Amount of SEK 250 090 (subject to and effective as of receipt of such payment by the Company). This Subscription Agreement shall terminate without any liability for any of the parties if the Investment Amount has not been received by the Company on or before 7 May, 2018.

(...)"

Den 30. april 2018 har klageren betalt 250.090 SEK til [virksomhed2], svarende til 178.189,13 kr., for at modtage 890 stk. aktieoptioner.

Følgende fremgår af "Employee Stock Option Agreement dated 27 May 2015 (the "ESOA"):

"EMPLOYEE STOCK OPTION AGREEMENT

Dated 27 May 2015 ...

1. DEFINITIONS

...

"Employee Stock Option" means the right to receive the Underlying share or the Cash Settlement Amount pursuant to Section 3 against payment of the Strike Price."

...

"Strike Price" means the amount payable by an Optionholder per Employee Stock Option in connection with the exercise thereof, which shall be an amount of SEK 2 per Employee Stock option."

...

2. EMPLOYEE STOCK OPTIONS

Each Optionsholder hereby acquires the number of Employee Stock Options from the Company set out in the Accession Agreement executed by such Optionholder against payment of a premium and pre-payment of the Strike Price for such Employee Stock Options in the aggregate amount set out in the Accession Agreement executed by such Optionsholder (the "Investment Amount"). The Investment Amount shall be paid by each Optionholder to the Company within ten calendar days from the Signing Date by wire transfer of immediately available funds (without any set-off, deduction or counterclaim) to the bank account set out in the payment instruction provided to such Optionsholder separately.

...

The pre-paid Strike Price shall be repaid to the Optionholder in respect of any Employee Stock Op-tions that have not been exercised pursuant to Section 3 prior to 31 December 2030 within 90 calendar days thereafter. For the avoidance of doubt, the Company has no obligation to repay any pre-paid Strike Price prior to such date.

3. SETTLEMENT OF EMPLOYEE STOCK OPTIONS

3.1 The Company may at any time unilaterally exercise any Employee Stock Options.

3.2 To the extent the Company has not exercised any Employee Stock Option pursuant to Section 3.1 prior thereto, the Optionholder may during December 2030, exercise such Employee Stock Option.

3.3 Exercising of Employee Stock Options pursuant to Section 3.1 or 3.2 shall be made by submission of a written notice from (a) the Company to the Optionholder (in case of an exercise pursuant to Section 3.1); or (b) the Optionholder to the Company (in case of an exercise pursuant to Section 3.2). Within 90 calendar days after the submission or receipt of such a notice by the Company, the Company shall effectuate such exercise and settle each Employee Stock Options by, at the Company' s choice, either delivering the Underlying Shares to the Optionholder (a "Share Settlement") or paying an amount equal to the Cash Settlement Amount to the Optionholder (a "Cash Settlement"). In connection therewith, the Strike Price shall automatically be deemed to have been paid by way of set-off against the amount pre-paid by the respective Optionholder to the Company pursuant to Section 2.

...

3.4 ... Any Employee Stock Options that have not been exercised prior to 31 December 2030 shall automatically lapse without any right to compensation for the Optionholder (other than the right to receive an amount equal to the pre-paid Strike Price pursuant to Section 2)."

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse fremsendt uddrag af en e-mail dateret den 13. april 2022 fra [person1] fra [virksomhed4], som Skattestyrelsen havde modtaget i forbindelse med en anden skattesag omhandlende optioner i [virksomhed2] modtaget på samme vilkår som klageren. Af e-mailen fremgår følgende:

"The valuation methodology that was used to establish the fair market value of [virksomhed2] was based on a multiples approach. At the time of the valuation in connection with your investment, [virksomhed2]'s comparable publicly listed companies traded at an average valuation multiple of c. 16.4x EV/EBITDA (last 12 months). This valuation multiple was applied to [virksomhed2]'s EBITDA over the last 12 months, which consequently rendered a fair market value of [virksomhed2] and the instrument that you invested in. No discount was applied in the valuation."

[virksomhed5]-koncernen har i en pressemeddelelse af 12. juni 2018 på deres egen hjemmeside meddelt, at de har købt [virksomhed2].

Europakommissionen modtog anmodningen om godkendelse af købet den 10. september 2018 og har godkendt købet den 29. oktober 2018.

Der er fremsendt "settlement note" dateret den 26. december 2018, hvor det fremgår, at klagerens investering i [virksomhed2] er udbetalt, og at klagerens samlede antal instrumenter udgjorde 4.223 stk., som blev afregnet til 78,58 EUR pr. stk. Nettoudbetalingen udgjorde ifølge bilaget 2.475.617,63 kr.

Der er fremlagt dokument udarbejdet af [virksomhed6] med overskriften "Denmark, Guidelines for [virksomhed2] employee sellers" dateret den 20. marts 2019, hvor fremgår:

"...

1 Introduction and Scope

The following is a summary of the tax treatment of the cash settlement of the employee stock options over shares in [virksomhed2] AB that took place in 2018.

The tax treatment as explained herein is intended as a guide only. It is limited to a general description of the national tax laws and does not take any individual circumstances in con-sideration, and we are not in a position to assure you of any particular tax result.

2 Employee stock options held by you personally

Please note that our view is that the options are taxable as Employee Stock Options, as outlined below.

2.1 Taxation when employee stock options are settled

Ordinary income taxation (of up to 56 %) is triggered at the time of settlement. The tax rate is the same as the tax rate applicable to salary income, but unlike cash salary no taxes were withheld from the amount.

...

2.3 How to report the settlement

The taxable income should be reported in box 12 of the tax return.

The gains amount to the cash settlement (that you received from [virksomhed2] AB in late November 2018) less the acquisition cost related to the sale (the total amount that you have paid to [virksomhed2] AB).

..."

Klageren har selvangivet sin gevinst ved salg af aktieoptionerne i indkomståret 2018 med 1.798.618 kr. som gevinst på aktier, ikke optaget på et reguleret marked.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse for indkomståret 2018 den 31. maj 2021. Skattestyrelsen har udsendt endelig afgørelse den 13. oktober 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat klagerens aktieindkomst med 1.798.618 kr. og forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.800.033 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

Du har i indkomståret 2017 og i indkomståret 2018 købt medarbejder aktieoptioner i [virksomhed2].

[virksomhed2] er solgt til [virksomhed5] den 27. november 2018, og du fik betaling for dine medarbejder aktieoptioner. Du har dermed ikke anskaffet aktier for dine medarbejder aktieoptioner.

Du skal medregne gevinsten ved at sælge dine medarbejder aktieoptioner på det tidspunkt, du afstår optionerne ifølge ligningslovens § 28.

Ligningslovens § 28 finder anvendelse på køberetter m.v. der er tildelt medarbejdere. Du anses at have modtaget medarbejder aktieoptionerne som vederlag. Der henvises tillige til cirkulære nr. 74 af den 30. maj 2000. Af cirkulærets pkt. 2 fremgår det, at en køberet til aktier anses for et formuegode, som er skattepligtigt for en medarbejder, hvis køberetten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs, og medarbejderen anses derfor for at have modtaget et formuegode af værdi for medarbejderen.

Beskatningen er udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet som følge af ligningslovens § 28, stk. 1. Hvorvidt der er en økonomisk fordel for medarbejderen skal ligeledes vurderes på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Værdien på retserhvervelsestidspunktet er uden betydning. Der henvises tillige til cirkulære nr. 74 af den 30. maj 2000. Af cirkulærets pkt. 2 fremgår det, at vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen er udskudt til afståelsestidspunktet. Det fremgår, at det er uden betydning, om den tildelte køberet allerede på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen.

Din revisor har anført, at din arbejdsgiver ikke har foretaget fradrag. Dette er ikke afgørende for hvorvidt der er tale om optioner, der omfattes af ligningslovens § 28. Dette fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.4.2.

Din revisor har henvist til et bindende svar i en anden sag.

I det bindende svar bekræftes, at der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet, idet papirerne er omfattet af ligningslovens § 28. Dette afviger ikke fra vores behandling af dine medarbejder aktieoptioner. Vi beskatter således ikke selve anskaffelsen af medarbejderaktieoptionerne på tildelingstids-punktet. Derimod sker der først beskatning på afståelsestidspunktet.

Du afstår optionerne som følge af, at [virksomhed2] sælges til [virksomhed5].

Du har dermed ikke udnyttet optionerne og anskaffet aktier, og der vil i din situation i modsætning til situationen i det bindende svar ikke kunne opstå en aktieavance. Det er en sådan aktieavance, som det bindende svar henviser til - en aktieavance som kan opgøres på salgstidspunktet og hvor prisen for warranten/optionen vil være at betragte som anskaffelsessum for de erhvervede aktier på salgstidspunktet.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at du skal medregne gevinsten i indkomståret 2018.

Gevinsten opgøres således:

Afståelsessum 2.475.617 kr.

Anskaffelsessum i 2017 -497.395 kr.

Anskaffelsessum i 2018 -178.189 kr.

Gevinst 1.800.033 kr.

Gevinsten skal medregnes som personlig indkomst, da gevinsten ved afståelse af medarbejder aktie-optioner er skattepligtig på samme måde som lønindkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4 samt personskattelovens § 3.

Det beløb, du har oplyst som aktieindkomst, skal derimod ikke medregnes, da du ikke har solgt aktier.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen udtalt følgende:

"...

Indledningsvist henvises til afgørelsen, som indeholder en beskrivelse af sagens faktiske forhold

og Skattestyrelsens afgørelse.

Revisor anfører i sin klage til Skatteankestyrelsen 3 forhold. Dels at der ikke skulle være tale om medarbejder aktieoptioner og dels at der ikke på erhvervelsestidspunktet skulle være modtaget en fordel. Revisor anfører tillige, at der skulle være fejl i Skattestyrelsens argumentation.

Faktum i sagen er, at skatteyder har erhvervet Employee Stock Options, jf. den modtagne Accession Agreement. Disse er indfriet ved [virksomhed5]' køb af [virksomhed2] jf. den modtagne Settlement Note.

Der er dermed tale om køb af medarbejder aktieoptioner og salg af disse.

Medarbejder aktieoptioner er rettet til medarbejdere, og er ikke en geninvestering på markedsvilkår som anført af revisor. Medarbejder aktieoptioner er ikke tilgængelige for enhver investor i markedet, men udelukkende et tilbud til en virksomheds medarbejdere.

Da der er tale om medarbejder aktieoptioner er disse omfattet af ligningslovens § 28. Som det også fremgår af vores afgørelse, så er tidspunktet for vurderingen af hvorvidt en medarbejder har modtaget en fordel på retserhvervelsestidspunktet/tildelingstidspunktet uden betydning. Derimod skal det vurderes på afståelsestidspunktet, om køberetten repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen.

Vi har ikke som anført af revisor taget stilling til, hvorvidt der ved erhvervelsen er modtaget en fordel, vi har blot konstateret, at dette er uden betydning. Vi anfører blot i relation til det bindende svar, som revisor har indsendt og som vedrører en anden sag, at det bindende svar bekræfter, at der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet, da papirerne er omfattet af ligningslovens § 28. Og på tilsvarende vis har vi behandlet de modtagne medarbejder aktieoptioner efter ligningslovens § 28, hvorfor beskatning er udskudt til afståelsestidspunktet.

Vi er i øvrigt ikke enige i, at der er fejl i vores argumentation. Revisor anfører et par steder fra vores afgørelse, og mener at vi har fejlciteret det bindende svar og cirkulæret de 2 steder. Hertil skal blot anføres, at vi ikke har anført citater, men derimod en beskrivelse. Vi har således ikke afskrevet spørgsmålet fra det bindende svar, men har korrekt anført, at spørgsmålet går på om en given betaling ved udnyttelse af warrants og ingen betaling ved modtagelsen udløser beskatning efter ligningslovens § 28 ved tildelingen af warrant. Om der udløses beskatning ved selve tildelingen er konkret det, der er spurgt til. Dette fremgår også af vores afgørelse. Vi har i afgørelsens pkt. 1.3 citeret fra cirkulæret, men det revisor henviser til, er i vores begrundelse i afgørelsens pkt. 1.4. Begrundelsen baserer sig naturligvis på cirkulærets ordlyd, men gengiver helt naturligt ikke selve ordlyden, men derimod betydningen af ordlyden. Vi fastholder således vores begrundelse i afgørelsen, idet vi ikke finder, at revisor har ret i sin opfattelse.

Vi finder derfor, at vores afgørelse bør fastholdes"

Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse bemærket følgende:

"...

I tilfælde af at Skatteankestyrelsen ikke måtte være enig i Skattestyrelsens begrundelse, så sendes hermed materiale modtaget i øvrige tilsvarende sager tilligemed vores bemærkninger i forbindelse med vores konstatering af, at cirkulæret - om end det ikke er ændret - ikke på fyldestgørende vis er udtryk for praksis vedrørende tidspunktet for vurderingen af, hvornår en medarbejder opnår en fordel ved modtagelsen af medarbejder aktieoptionerne, og dermed hvorvidt betingelserne i LL § 28 er opfyldt. Det skal understreges, at det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28. Der mangler dog blot en mere fyldestgørende begrundelse, hvilket vi beklager. Men begrundelsesmanglen kan efter vores opfattelse ikke medføre ugyldighed. Se vedlagte dokument "Bemærkninger vedr. henvisning til cirkulæret i begrundelsen" med tilhørende bilag.

...

Bemærkninger vedr. henvisning til cirkulæret i begrundelsen

I forbindelse med et andet og helt uafhængigt sagskompleks er det konstateret, at cirkulæret afviger fra praksis i dag.

I cirkulæret er anført, at vurderingen af, om en tildelt køberet repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen er udskudt til afståelsestidspunktet. Det fremgår, at det er uden betydning, om den tildelte køberet allerede på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen.

Skatteministeriet har - så vidt det kan konstateres i JV og LV - tilbage i 2003 ændret opfattelse i forhold til cirkulæret. Dette har dog åbenbart ikke medført en ændring af cirkulæret - ligesom det ikke i JV anføres, at cirkulæret ikke er gældende på dette punkt.

Af JV i dag (2021-2) fremgår, at "For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi."

Jeg har ved behandlingen af argumentet fra rådgiver i et par sager, om at der ikke måtte være en økonomisk fordel, henvist til cirkulæret, og dermed til den tidligere opfattelse af, hvornår vurderingen skal foretages. Tilsvarende fremgår tillige af de øvrige sagers afgørelser.

Faktum er dog, at det allerede på retserhvervelsestidspunktet skal vurderes, om medarbejderen opnår en fordel. Det vil her sige på medarbejder aktieoptionernes købstidspunkt.

Dette ændrer dog ikke på, at der konkret er tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28 i sagerne.

Der er tale om aktieoptioner til ikke noterede aktier, så en præcis kurs kendes ikke. Men alt det modtagne materiale understøtter, at der er tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28 som følge af, at den enkelte medarbejder har modtaget en fordel ved tildelingen.

Dette skyldes, at der er tale om favørkurs også på tidspunktet for købet af optionerne i de respektive år. Der er således købt optioner - afhængig af den enkeltes ansættelsesforhold, anskaffelse m.v. - i 2014 for 100 SEK, i 2016 for 124 SEK, i 2017 for 195 SEK og i april 2018 for 281 SEK. Dvs. prisen for en medarbejder aktieoption varierer fra ca. 75 kr. til 211 kr. Salget af [virksomhed2] sker/offentliggøres i november 2018, og medfører en afregningspris på 78,58 € x 7,4605 = 586 kr. Vurderet især ud fra købstidspunkt i april 2018, så er der utvivlsomt tale om en favørkurs.

Det underbygges tillige af materiale modtaget i nogle af sagerne - idet bemærkes, at der ikke i alle sager er modtaget samme materiale fra skatteyderne.

Der er således modtaget en Employee Stock Option Agreement, som er vedhæftet dette dokument som bilag. Endvidere er der i nogle sager modtaget en skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren om køberet/tegningsretter i medfør af Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Dette er ikke vedhæftet - grundet manglende anonymisering. Og - sidst men ikke mindst - er der modtaget en CIP Tax compliance guidance Denmark, som indeholder Guidelines for [virksomhed2] employee sellers i Danmark. Den beskriver revisionsfirmaet [virksomhed6]'s opfattelse - der er tale om medarbejder aktieoptioner, og gevinsten skal medregnes til den personlige indkomst. Denne er ligeledes vedhæftet dette dokument som bilag.

Endvidere underbygges det af, at der af ingen af medarbejderne - og ej heller af de medarbejdere der har påklaget afgørelsen til SANST - er sket selvangivelse i anskaffelsessåret.

Og afslutningsvist så underbygges det af navngivningen af optionerne som employee stock options. De har således ikke været tilgængelige for alle og enhver, men udelukkende for medarbejdere.

Sammenfattende er der således tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28, hvilket også fremgår af afgørelsen.

Konklusion:

Det kan herefter konkluderes, at der er tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28.

Beskatningen i henhold til afgørelsen er dermed korrekt.

Afgørelsen er dermed materielt korrekt.

Der er alene tale om en begrundelse, som delvis skulle være anderledes.

Begrundelsesmanglen er dog af konkret uvæsentlig betydning. Der er kun tale om en lille del af begrundelsen, som ikke er korrekt. Afgørelsen er materielt korrekt og begrundelsen er uden betydning for muligheden for at anfægte afgørelsen (JV A.A.7.4.7).

Begrundelsesmanglen kan dermed ikke medføre ugyldighed.

Dette medfører dels, at i de sager hvor der konkret ikke er stillet spørgsmål ved det faktum, at der er tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28, er der ikke grundlag for at foretage sig yderligere. Den eksisterende og allerede udsendte afgørelse anses for fyldestgørende.

Og dette medfører dels, at i de sager hvor der konkret er stillet spørgsmål ved hvornår det skal vurderes at der er tale om et vederlag med den konsekvens, at der er tale om medarbejder aktieoptioner omfattet af LL § 28, skal der ligeledes ikke sendes en ny afgørelse eller på anden måde foretages en ændret behandling. Afgørelsen anses for fyldestgørende.

Skattestyrelsen er efter anmodning fra Skatteankestyrelsen kommet med endnu en supplerende udtalelse, hvor styrelsen anfører:

"...

En option er en køberet, der giver en part ret, men ikke en pligt til at købe noget bestemt. Skatteyder har således ikke pligt til at købe aktierne.

Aktieoptionerne er rettet mod medarbejdere og er ikke tilgængelige for enhver investor i markedet.

Avancen på optionerne har kun været mulig i kraft af ansættelsesforholdet. Medarbejderen har fået en fordel i kraft af sin ansættelse (personalegode), hvor man kan forvente at få mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at have en værdi for modtageren.

Angående værdiansættelsen af aktieoptionerne har Skattestyrelsen i en anden sag, som omhandler optioner i samme selskab, modtaget en mail i forbindelse med klagesagen om værdiansættelsen.

...

"The valuation methodology that was used to establish the fair market value of [virksomhed2] was based on a multiples approach. At the time of the valuation in connection with your investment, [virksomhed2]'s com-parable publicly listed companies traded at an average valuation multiple of c. 16.4x EV/EBITDA (last 12 months). This valuation multiple was applied to [virksomhed2]'s EBITDA over the last 12 months, which consequently rendered a fair market value of [virksomhed2] and the instrument that you invested in. No discount was applied in the valuation."

På baggrund af ovenstående oplysningerne (mail fra 2022) om værdiansættelsen, har man fastsat værdien af [virksomhed2] ud fra nøgletal for de seneste 12 måneder. Man har således ikke ved værdiansættelsen på købstidspunktet taget højde for forventningerne til fremtiden.

Af ligningslovens § 28 fremgår det, at hvis en køberet er modtaget som "vederlag" indtræder beskatningen først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Det indikerer, at der skal være en økonomisk fordel. Men det skal vurderes efter forholdene på tidspunktet for udnyttelse/afståelse. Dermed må optioner fra en arbejdsgiver som udgangspunkt være omfattet af ligningslovens § 28, fordi vi først ved om der er en fordel på tidspunktet for udnyttelse, som f.eks. kan være om 3-4-5 år ud i fremtiden.

Der skal i den forbindelse henvises til bemærkningerne i L169, 1999.

L 169, fremsat den 28. januar 1999: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber).

"Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget, der for så vidt angår ændringerne vedrørende køberetter til aktier, i det store og hele er en genfremsættelse af lovforslag L 190 fremsat den 19. februar 1998, indeholder følgende elementer:

- En justering af reglerne om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier." ...

"Gældende ret

1. Personalegodebeskatning

Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere, anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at have en værdi for modtageren.

Hovedreglen er, at personalegodebeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Efter reglerne i ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier imidlertid udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet og dermed ikke længere bundet op på retserhvervelsestidspunktet.

Vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen, er ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvor situationen i øvrigt er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, er det afgørende for, om der indtræder en personalegodebeskatning af tildelte køberetter, således udelukkende forholdene på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen eller ej, er dermed uden betydning i forhold til indtræden af en eventuel personalegodebeskatning.

Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestids-punktet. Ved udnyttelse opgøres køberettens værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har erhvervet aktierne til. Ved afståelse udgør køberettens værdi et beløb svarende til afståelsessummen.

I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til summen af: Det beløb, der er betalt for køberetten, den værdi, der er lagt til grund ved personalegodebeskatningen, og det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Ligningslovens § 28 omfatter kun de situationer, hvor køberetten tildeles af et selskab. Endvidere er kun køberetter tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Selv om en køberet er tildelt af et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for tildelt af arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et krav, at de tildelte køberetter skal vedrøre aktier i det selskab, hvor modtageren er ansat. Reglerne i ligningslovens § 28 omfatter således også køberetter til aktier i andre selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående selskaber.

Ligningslovens § 28 gælder kun for køberetter til aktier og dermed kun for en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet. Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at deltage i en kapitaludvidelse, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket "aktier" forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Hvorvidt det selskab, der har tildelt køberetter til selskabets medarbejdere, har fradragsret for de udgifter, der er forbundet med de tildelte køberetter, skal afgøres på grundlag af reglerne i statsskattelovens § 6 a. Såfremt selskabet har fradragsret for udgifterne, og de tildelte køberetter er omfattet af ligningslovens § 28, er selskabets fradragstidspunkt tilsvarende udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter eller afstår den modtagne køberet, idet det udskudte fradrag udgør det samme beløb som køberettens skattepligtige værdi for medarbejderen. Ligningslovens § 28 indeholder således ikke nogen fradragshjemmel, men er alene en regel om udskydelse af beskatningstids-punktet for udgifter, som selskabet efter andre regler måtte have fradragsret for. Endvidere er kun udgifter til køberetter, hvor modtageren er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, omfattet af reglen om udskydelse af selskabets fradragstidspunkt.

De gældende regler i ligningslovens § 28 omfatter ikke den situation, hvor den tildelte køberet udløber uudnyttet. I disse situationer er det hovedreglen, der finder anvendelse, dvs. beskatning på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) på grundlag af værdien på dette tidspunkt.

Efter de gældende regler indtræder der beskatning af køberetten, såfremt denne udnyttes eller afstås. Der vil være tale om beskatning - som personlig indkomst - af køberettens værdi på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet og dermed også om beskatning af en eventuel værdistigning fra tildelingen (retserhvervelsen) frem til dette tidspunkt. Hvor køberetten afstås eller udnyttes ved differenceafregning, indebærer dette samtidig, at betingelserne for at undtage køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter ikke længere er opfyldt - kravet i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, om, at levering rent faktisk finder sted og at aftalens parter forbliver de samme, er ikke overholdt. Det vil sige, at der skal gennemføres en lagerbeskatning (kapitalindkomst) fra tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) frem til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. De gældende regler kan således i princippet medføre en dobbeltbeskatning.

Samme situation kan opstå, såfremt der er indgået modgående kontrakter eller forretninger, idet dette betyder, at betingelsen for at undtage køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter ikke er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4." ...

"Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af kursgevinstloven. For at sikre mod dobbeltbeskatning foreslås det præciseret, at reglerne i kursgevinstloven ikke finder anvendelse, når en afståelse m.v. er omfattet af ligningslovens § 28, eller når der er indgået en modgående kontrakt. Når de tildelte køberetter undtages fra kursgevinstlovens regler, er begrundelsen, dels at samme beløb kun bør beskattes én gang, dels at der ikke bør være mulighed for at undgå personalegodebeskatningen blot ved at afstå køberetten eller indgå en modgående kontrakt."

Der skal særligt henvises til følgende passus i lovforslaget:

"Vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen, er ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvor situationen i øvrigt er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, er det afgørende for, om der indtræder en personalegodebeskatning af tildelte køberetter, således udelukkende forholdene på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen eller ej, er dermed uden betydning i forhold til indtræden af en eventuel personalegodebeskatning."

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at det er relevant at tage stilling til de konkrete spørgsmål om værdiansættelsen ved anskaffelsen, idet vurderingen er udskudt til det tidspunkt, hvor optionerne afstås.

Den faktisk opnåede salgspris dokumenter derfor markedsprisen, og da der er opnået en avance, betyder dette, at optionerne er købt til favørkurs.

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 1.800.033 kr., og at aktieindkomsten forhøjes med 1.798.618 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 1.800.033 kr., og at kapitalindkomsten forhøjes med samme beløb.

Til støtte for påstandene er bl.a. anført:

"(...)

Vi gør gældende, at

1) der ikke er tale om medarbejderoptioner i skattelovgivningens forstand,

2) skatteyder på erhvervelsestidspunktet ikke har modtaget en fordel

3) der er fejl i Skattestyrelsens argumentation, idet Skattestyrelsen fejlciterer Cirkulære om aktiekøberetter samt teksten og dermed konklusionen fra et bindende svar, som styrelsen i øvrigt er enig i, er korrekt.

Faktum:

Der er enighed om faktum i sagen. Skatteyder har i henhold til den fremsendte dokumentation, herunder "Accession Agreement" købt 3.333 stk. Employee Stock Options for 649.935 SEK fra [virksomhed3] Sarl & [virksomhed2] og har overført købesummen den 19. maj 2017 til [virksomhed2]. Det overførte beløb udgør i danske kroner 497.395,26 kr.

Af det andet bankoverførselsdokument fremgår, at skatteyder har overført 250.090 SEK den 30. april 2018 til [virksomhed2]. Det overførte beløb udgør i danske kroner 178.189,13 kr., svarende til, at der ifølge den modtagne "Subscription Agreement" er købt 890 stk. Employee Stock Options for 250.090 SEK fra [virksomhed3] Sarl & [virksomhed2] I 2018.

Af "Settlement Note" af den 26. december 2018 fremgår det, at [virksomhed5] koncernen købte [virksomhed2] den 27. november 2018, og at skatteyder modtog 2.475.617,63 kr. for de i alt 4.223 options. Det fremgår af notaen, hvordan beløbet er beregnet, nemlig i forhold til antallet af options, men vi har ikke haft adgang til handelsdokumenterne og ved derfor ikke, om optionerne er ombyttet med aktier inden closing.

Vi kan ikke med sikkerhed dokumentere, at der er tale om aktiesalg og vil derfor kunne acceptere, at indkomsten bliver ændret til kapitalindkomst.

Skatteyders arbejdsgiver, [virksomhed7] ApS, har ikke foretaget fradrag for medarbejderaktier i hverken 2017 eller 2018.

Ad1) der er ikke tale om medarbejderoptioner i skattelovgivningens forstand.

Skatteyder har erhvervet optionerne som led i salget af sine Interessentskabsandele i [virksomhed1] I/S til [virksomhed2] den 27.2.2017. Følgende fremgår af salgsaftalens § 6.

"6. Geninvestering

6.2. De Ultimative Ejere skal udnytte optionen ved meddelelse til Køber inden for en af [virksomhed3] meddelt frist. Gennemførelse af geninvesteringen skal ske snarest efter en Ultimativ Ejers udnyttelsen af optionen eller ej, medmindre at der gennemføres en geninvestering for andre end de Ultimative Ejere, i hvilket tilfælde en Ultimativ Ejer, der har udnyttet sin option, skal have ret til at geninvestere samtidigt."

Som det også fremgår af aftalen, sker geninvesteringen på markedsvilkår og på vilkår, som i al væsentlighed svarer til de vilkår, som er blevet tilbudt øvrige danske investorer, som har investeret i [virksomhed3].

Der er herefter dokumenteret, at der ikke er tale om medarbejderoptioner i skattelovgivningens forstand.

Ad 2) skatteyder har på erhvervelsestidspunktet ikke modtaget en fordel

Som det fremgår ovenfor, forudsætter handelsaftalen med [virksomhed2], at geninvesteringen vil ske på markedsvilkår og på vilkår, som i al væsentlighed svarer til de vilkår, som er blevet tilbudt øvrige danske investorer, som har investeret i [virksomhed3].

Skattestyrelsen er enig i, at der ikke ved erhvervelsen er opnået en fordel.

Skattestyrelsen skriver således i afgørelsen:

" I det bindende svar bekræftes, at der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet, idet papirerne er omfattet af ligningslovens § 28. Dette afviger ikke fra vores behandling af dine medarbejder aktieoptioner. Vi beskatter således ikke selve anskaffelsen af medarbejderaktieoptionerne på tildelingstids-punktet."

Det er herefter dokumenteret, at der ikke er tale om en fordelagtig anskaffelsespris.

Ad 3) der er fejl i Skattestyrelsens argumentation, idet Skattestyrelsen fejlciterer Cirkulære om ak-tiekøberetter samt teksten og dermed konklusionen fra et bindende svar, som styrelsen i øvrigt er enig i, er korrekt.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte nå frem til, at der på trods af dokumentationen i punkt 1 foreligger medarbejderoptioner, er det fortsat vores påstand, at Ligningsloves § 28 ikke finder anvendelse i forbindelse med klassifikationen af den indkomst, der opstår ved salget.

Vi indsendte som led i Skattestyrelsens sagsbehandling et anonymiseret uddrag af et bindende svar, som vi har modtaget i en anden sag vedrørende 2014.

Det fremgår heraf, at der spørges til 1) en beregnet handelsværdi af aktier og til, 2) om en given betaling ved udnyttelse af warrants og ingen betaling ved modtagelsen ske uden at det udløser beskatning efter ligningslovens § 28 ved tildelingen af warrants. SKAT bekræfter vores spørgsmål med et:JA til spørgsmål 1 og: JA til spørgsmål 2.

SKAT anfører konkret vedrørende sagen, at da der er tale om medarbejderwarrants, finder Ligningslovens § 28 anvendelse og, at ligningslovens § 16 medfører, at tildeling af tegningsretter til favørkurs medfører beskatning på tildelingstidspunktet, men der er ikke tale om favørkurs her.

Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen, at der alene vil være en aktieavance, hvis salget af aktierne overstiger anskaffelsessummen - altså hvis man efter en udnyttelse af warrants, som er betalt med en given pris, sælger de modtagne aktier til en højere pris.

Det bindende svar bekræfter således, at der i tilfælde, som her, hvor der ikke foreligger en favørkurs på erhvervelsestidspunktet, vil der alene ske beskatning som aktieavance, hvis der senere bliver konstateret en sådan målt som forskellen mellem salgsprisen og anskaffelsesprisen.

SKAT er således enig i, at den hjemmel, der er i § 16 og som bliver udmøntet i praksis efter § 28 ikke finder anvendelse, medmindre der allerede kan konstateres en fordel målt på erhvervelsestidspunktet. Dette svarer også til den præcise ordlyd af § 28, der lyder således:

"For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat...

...Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

Hvis der ikke foreligger en fordel, er der ikke tale om et vederlag og der er ikke noget at beskatte.

Det er efter vores opfattelse begrundelsen for, at SKAT i det bindende svar bekræfter, at tildelingen finder sted uden at det udløser beskatning efter § 28.

At en efterfølgende aktieavance på de i det bindende svar omtalte warrants skal beskattes følger af aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af aktietegningsretter. Tilsvarende gælder derfor i denne sag vedrørende de købte aktieoptioner, i det omfang, de inden closing er ombyttet til aktier. Skulle det ikke være tilfældet, vil de være skattepligtige efter Kursgevinstlovens regler om aktieoptioner.

Skattestyrelsen har i sin sagsfremstilling i den af denne klage omhandlede sag citeret følgende fra Skattestyrelsens sagsfremstilling vedrørende det bindende svar:

"Det fremgår heraf, at der spørges til en beregnet handelsværdi af aktier og samtidig til, om en given betaling ved udnyttelse af warrants og ingen betaling ved modtagelsen (kan ske uden at det) udløser beskatning efter ligningslovens § 28 ved tildelingen af warrants"

(kan ske uden at det) er vores fremhævelse, idet Skattestyrelsen i sin sagsfremstilling har udeladt de, efter vores opfattelse, betydningsfulde ord.

Det undrer, at Skattestyrelsen i sin sagsfremstilling har citeret det fremsendte bindende forkert og har udeladt kan ske uden at det, som er relativt centralt i forståelsen af det bindende svar. Udeladelsen giver en helt forkert baggrund for Skattestyrelsens efterfølgende argumentation i sagen.

Det undrer endvidere, at Skattestyrelsen ikke citerer korrekt fra Cirkulære nr. 74 af 30. maj 2000 i sin sagsfremstilling. Skattestyrelsen skriver følgende:

"Beskatningen er udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet som følge af ligningslovens § 28, stk. 1. Hvorvidt der er en økonomisk fordel for medarbejderen skal ligeledes vurderes på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Værdien på retserhvervelsestidspunktet er uden betydning. Der henvises tillige til cirkulære nr. 74 af den 30. maj 2000. Af cirkulærets pkt. 2 fremgår det, at vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen er udskudt til afståelsestidspunktet. Det fremgår, at det er uden betydning, om den tildelte køberet allerede på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen."

Den med rødt markerede fremhævelse er ikke korrekt citeret fra cirkulæret.

Cirkulære nr. 74 af 30. maj 2000 om aktiekøberetter punkt 2, siger følgende:

"2. Ligningslovens § 28 Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere m.m., anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at have en værdi for modtageren. Hovedreglen er, at personalegodebeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen m.m. erhverver endelig ret til formuegodet.

Efter reglerne i ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen m.m., er ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen m.m. eller ej, er uden betydning."

Ligningslovens § 28, stk. 1, 3. pkt. lyder således:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommen betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværd opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

Som det fremgår af de med rødt markerede tekster, er der tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem cirkulærets ordlyd og lovteksten. Cirkulæret er, hvis man ikke læser teksten nøje, i direkte modstrid med lovteksten.

Lovteksten udskyder beskatningstidspunktet for en eventuel avance. Den udskyder også tidspunktet for målingen af, hvorvidt der var tale om en fordel på retserhvervelsestidspunktet. Fordelen skal dog ifølge lovteksten måles ud fra værdierne målt på retserhvervelsestidspunktet "opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret".

Det er sætningen i cirkulæret med følgende ordlyd, der giver udfordringer:

Hvorvidt den tildelte køberet allerede på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen m.m. eller ej, er uden betydning.

Sætningens indhold er i bedste fald indlysende og i værste fald i direkte modstrid med lovteksten og bør derfor slettes fra en kommende opdatering af cirkulæret. Der står, at man på retserhvervelsestidspunktet ikke behøver foretage sig noget, da arbejdet med måling af en fordel og selve beskatningen af en eventuel fortjeneste tidsmæssigt er udsat til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. I realiteten betyder det, at skatteyder ikke skal selvangive noget i erhvervelsesåret, idet opgørelsen er udsat til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Cirkulæret udmynter således i den konkret sag lovtekstens hjemmel til ikke at reagere i forbindelse med selvangivelsen for 2017.

Der står ikke, at fordelen skal måles efter værdierne på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, sådan som Skattestyrelsen fejlagtigt gør gældende i sin ansættelse. En sådan forståelse er i direkte modstrid med lovteksten.

Lovteksten har i tilfælde af en konflikt forrang for cirkulæret, hvorfor der ikke kan finde beskatning sted i overensstemmelse med cirkulæret - i strid med lovens ordlyd. Og da slet ikke med hjemmel i Skattestyrelsens fejlcitat.

Selv hvis der i den konkrete sag måtte være tale om medarbejderoptioner - hvilket der ikke er - er der således ikke hjemmel til beskatning af fortjenesten i Ligningslovens § 28.

Afslutning

Som følge af de tre ovenfor nævnte punkter, mener vi ikke, Skattestyrelsens ansættelse er korrekt og vi beder derfor Skatteankestyrelsen forkaste ansættelsen.

Først og fremmest fordi optionerne ikke er erhvervet som led i et ansættelsesforhold. De er erhvervet som led i et salg af en virksomhed.

For det andet fordi, der ikke er tale om erhvervelse af optioner til en fordelagtig anskaffelsessum. Dette er Skattestyrelsen enig i.

For det tredje fordi, der ikke er hjemmel til at beskatte efter Ligningslovens § 28.

(...)"

Klagerens repræsentant havde ingen kommentarer til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om beskatningen af klagerens salg af aktieoptioner (differenceafregning) i indkomståret 2018 er sket korrekt, herunder om aktieoptionerne er omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.

Retsgrundlaget

Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Af ligningslovens § 28 fremgår, at personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier (aktieoptioner) eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret.

Bestemmelsen i ligningslovens § 28 blev ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 ændret, hvorefter det er tidspunktet for retserhvervelsen, der er afgørende ved vurderingen af, om der er modtaget et vederlag.

Beskatning efter ligningslovens §§ 16 og 28 skal ske som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Efter kursgevinstloven § 29 skal personer medregne gevinst og tab på aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 5, finder reglen i § 29 ikke anvendelse på aftaler om køb og salg af aktier. Det er en betingelse efter kursgevinstlovens § 30, stk. 3, at aftalen kun kan opfyldes ved levering.

Køberetter, der beskattes efter kursgevinstloven, skal beskattes efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Beskatning efter kursgevinstloven skal ske som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har betalt 195 SEK (649.935 SEK / 3.333 stk.) per option den 19. maj 2017, hvoraf 2 SEK er en forudbetalt udnyttelseskurs. Klageren har således betalt 193 SEK for selve aktieoptionen.

Klageren har betalt 281 SEK (250.090 SEK / 890 stk.) per option den 30. april 2018, hvoraf 2 SEK er en forudbetalt udnyttelseskurs. Klageren har således betalt 279 SEK for selve aktieoptionen.

Betalingen til klageren skete den 26. december 2018 til 78,58 EUR per option, svarende til 811,58 SEK per option.

Klagerens køb af 3.333 stk. aktieoptioner ved betaling den 19. maj 2017 anses for en geninvestering af salgssummen som omtalt i AKTIVOVERDRAGELSESAFTALE af 18. januar 2017, hvoraf blandt andet fremgår, at hver af de tidligere ejere kunne geninvestere 500.000 kr. ved køb af aktieoptioner. Derudover er der ikke grundlag for at anse købesummen for at være under markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet. På den baggrund finder Landsskatteretten, at disse aktieoptioner ikke er omfattet af ligningslovens § 28, jf. ligningslovens § 16.

Ifølge kursgevinstlovens § 30 anvendes lovens § 29 om finansielle kontrakter efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5, ikke på aftaler om køb og salg af aktier. Efter kursgevinstlovens § 30, stk. 3, er det en betingelse i stk. 1, nr. 5, at aftalen kun kan opfyldes ved levering, ligesom det er en betingelse, at aftalen ikke afstås. Opfyldes optionen ved differenceafregning, anses kravet om levering ikke for opfyldt.

Landsskatteretten finder derfor, at gevinsten på aktieoptionerne er omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Aktieoptioner omfattet af kursgevinstloven beskattes efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Den samlede gevinst for de 3.333 stk. aktieoptioner omfattet af kursgevinstloven kan opgøres til 1.456.484 kr. (2.475.617,63 kr. (samlet udbetaling) / 4.223 stk. (samlet antal aktieoptioner) x 3.333 stk. (aktieoptioner købt i 2017) = 1.953.879 kr. (salgspris forholdsmæssig) - 497.395 kr. (købspris) = 1.456.484 kr.). Beløbet beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4.

Klagerens køb af 890 stk. aktieoptioner ved betaling den 30. april 2018 er sket i henhold til aftale af 26. april 2018, der henviser til medarbejderaftalen (Employee Stock Agreement). Klageren anses at have erhvervet aktieoptionerne som medarbejder. Ca. 11/2 måned efter købet har [virksomhed5] offentliggjort købet af [virksomhed2]-koncernen. Den endelige afregningspris på 811,58 SEK per aktieoption fremgår i forbindelse med, at pengene udbetales til klageren den 26. december 2018.

Landsskatteretten finder herefter ud fra en samlet vurdering - særligt henset til prisen ved overdragelse af hele koncernen og den tidsmæssige sammenhæng hermed - at markedsværdien for aktieoptionerne var højere end 279 SEK på retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne.

Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens erhvervelse af 890 stk. aktieoptioner den 30. april 2018 er sket til favørkurs og derfor er omfattet af ligningslovens § 28, jf. ligningslovens § 16.

Den samlede gevinst for de 890 stk. aktieoptioner omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28 kan opgøres til 343.549 kr. (2.475.617,63 kr. (samlet udbetaling) / 4.223 stk. (samlet antal aktieoptioner) x 890 stk. (aktieoptioner købt i 2018) = 521.738 kr. (salgspris forholdsmæssig) - 178.189 kr. (købspris) = 343.549 kr.). Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Formalitet

Ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., er overholdt.

Da ændringen vedrører gevinst efter kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet, og lagerprincippet skulle have været anvendt, finder skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, anvendelse.

Det tidligste indkomstår, der kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., er indkomståret 2018. Klageren har ikke tidligere ladet sig beskatte af de 3.333 stk. aktieoptioner, hvorfor primoværdien for indkomståret 2018 sættes til anskaffelsessummen på 497.395 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 og nedsætter beskatningen efter ligningslovens § 28 fra 1.800.033 kr. til 343.549 kr., svarende til gevinsten ved differenceafregningen for de 890 stk. aktieoptioner. Samtidig ændrer Landsskatteretten beskatningen af gevinsten på de resterende 3.333 stk. aktieoptioner på 1.456.484 kr. til beskatning omfattet af kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 29.