Kendelse af 26-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 21-0106425

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. januar 2019 til 31. december 2019
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	203.665 kr.	0 kr.	Forhøjes til 254.581 kr.
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	32.200 kr.	0 kr.	Forhøjes til 40.250 kr.
1. januar 2020 til 31. december 2020
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	110.034 kr.	0 kr.	Forhøjes til 137.542 kr.

Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor

17.097 kr.

0 kr.

Forhøjes til 21.746 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 11. november 2016.Selskabet er ejet af [person1], som er direktør, og selskabet er stiftet af [person2]. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Selskabets formål er at drive en social virksomhed med henblik på børn og unge og hermed beslægtet aktiviteter.

I perioden fra den 8. august 2017 til den 19. februar 2020 var selskabet registreret under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester”.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har selskabet i den påklagede periode været registreret med 2-4 ansatte, fordelt på 1,19-2 årsværk.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har angivet henholdsvis 951.082 kr. i 2019 og 667.917 kr. i 2020 i løn. Videre fremgår, at der i 2020 ikke har været angivet lønudgifter i juni, juli, august og september.

Selskabets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

Det fremgår af resultatopgørelsen for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, at selskabet har haft en omsætning på i alt 3.848.126,64 kr. ekskl. moms og udgifter til lønninger på 827.656,40 kr. Selskabet har derudover haft direkte omkostninger på 2.286.532,30 kr.

Af resultatopgørelsen for perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. september 2020 fremgår, at selskabet har haft en omsætning på i alt 1.674.103,01 kr. ekskl. moms. Selskabet har derudover haft direkte omkostninger ekskl. moms på 746.647,13 kr.

Skattestyrelsen har efter en gennemgang af selskabets underleverandører anset underleverandørfakturaerne for ikke at være reelle og har derfor ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifterne hertil. Skattestyrelsen har anset selskabets overførsler for at dække over udbetaling af løn til en række ukendte ansatte.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 3. september 2014 og opløst efter konkurs den 13. december 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 23. september 2022.[virksomhed2] var drevet af [person3], som var administrerende direktør. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 81100 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed2]’s formål var at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har været momsregistreret, men ikke har angivet moms for 2019, og er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver. [virksomhed2] har endvidere ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms (kr.)	Moms (kr.)	Beløb inkl. moms (kr.)	Fakturabeskrivelse
18-03-2019	39584	78.000,00	19.500,00	97.500,00	Kørsel - 2 Biler Marts
25-04-2019	39685	78.500,00	19.625,00	98.125,00	Kørsel - 2 Biler April
29-05-2019	40007	246.000,00	61.500,00	307.500,00	Kørsel: Bil 1 - 164 timer Bil 2 - 164 timer Bil 3 - 164 timer Bil 4 - 164 timer Bil 5 - 164 timer Bil 6 - 164 timer
Total		402.500,00	100.625,00	503.125,00

Af fakturaerne fremgår, at de vedrører kørselsydelser. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til en konto i [finans1] med reg.nr. [...] og konto.nr. [...30].

Skattestyrelsen har oplyst, at betalingsreferencen ikke tilhører [virksomhed2], men betalingsformidleren [finans2] A/S. Betalingerne er videreført herfra til udenlandske selskaber. Det fremgår videre af oplysningerne, at [virksomhed2] ikke har købt udenlandsk arbejdskraft.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at [person3] ikke har modtaget løn fra [virksomhed2], samt at der ikke har været almindelige driftsudgifter forbundet med [virksomhed2]’s virksomhedsdrift.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed2].

Tre personer er i 2020 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). De tre personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der indbetalt penge via betalingsformen [finans2] til [virksomhed2], hvorefter pengene blev videreført til udenlandske selskaber.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen fremlagt mailkorrespondancer.

Af to mails sendt den 15. maj 2019, kl. 06:26 og 06:29, fremgår, at [virksomhed2] har fremsendt henholdsvis fakturanr. 39685 med betalingsreference [x1] og fakturanr. 39684 med betalingsreference [x2] til selskabet.

Af mail sendt den 18. maj 2019, kl. 09:37, fremgår, at [virksomhed2] har fremsendt fakturanr. 40007 med betalingsreference [x3].

[virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 30. april 2012 og blev den 8. april 2021 taget under konkurs. Den 11. april 2021 blev [virksomhed3] taget under tvangsopløsning.[virksomhed3] var ejet af [person4], som ligeledes var administrerende direktør. [virksomhed3] var registreret med binavnet ”[virksomhed4] A/S” og var registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibrancherne 431100 ”Nedrivning”, 439910 ”Murere” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed3]’s formål var produktion.

Ifølge CVR har [virksomhed3] i juli 2020, som er perioden, hvor fakturaen er udstedt, været registreret med 10 ansatte, fordelt på 5 årsværk.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] været momsregistreret, men har ikke angivet moms, og har været registreret som arbejdsgiver i 2020.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms (kr.)	Moms (kr.)	Beløb inkl. moms (kr.)	Fakturabeskrivelse
13-07-2020	2020597	77.672,80	19.418,20	97.091,00	Mandskabsudlejning til transport
Total		77.672,80	19.418,20	97.091,00

Af fakturaen fremgår, at den vedrører mandskabsudlejning til transport. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Øverst på fakturaen fremgår et logo fra ”[virksomhed4] A/S”. Der fremgår videre nederst på fakturaen navnet ”[virksomhed4] A/S” og mailadressen ”[...@...com]”.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft.

Fem personer er i 2021 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særligt grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der indbetalt beløb via fiktive fakturaer på [virksomhed3]'s konti i [finans3]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed5] A/S, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], er registreret med navnet ”[virksomhed6] ApS”. [virksomhed5] blev stiftet den 9. juli 2004 af [person5], som er ejer og direktør. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. [virksomhed5]’s formål er opførelse, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbunden virksomhed.

Ifølge CVR fremgår der ikke oplysninger om, at [virksomhed5] har haft ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har været momsregistreret, men ikke har angivet moms, og ikke har været arbejdsgiverregistreret.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms (kr.)	Moms (kr.)	Beløb inkl. moms (kr.)	Fakturabeskrivelse
11-09-2020	21210064	70.184,80	17.546,20	87.731,00	Mandskabsudlejning august 2020
Total		70.184,80	17.546,20	87.731,00

Af fakturaen fremgår, at den vedrører mandskabsudlejning i august måned. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen har oplyst, at [person5] ikke har modtaget løn fra [virksomhed5], og at han ikke har kendskab til, at der har været reel drift i selskabet.

Det fremgår yderligere af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed5] ikke har haft nogen reel aktivitet, og at [virksomhed5] ikke har været i stand til at levere de fakturerede ydelser, idet [virksomhed5] ikke har haft arbejdskraft til rådighed eller hyret arbejdskraft via underleverandører. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag samt for at dække over ”sort” løn, og at [virksomhed5] er anvendt til systematisk gennemstrømning af penge via udlandet.

[virksomhed5] har forklaret til Skattestyrelsen, at en tredjepart har brugt [virksomhed5]’s konto til indsætning af fakturabeløb for derefter at videreføre penge til udlandet.

Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 13. maj 2020 og taget under konkurs den 12. januar 2022. Den 15. januar 2022 blev [virksomhed7] taget under tvangsopløsning. [virksomhed7] var ejet af [person6], som også var direktør. I perioden 13. maj 2020 til 4. februar 2021 var [person7] registreret som direktør. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed7]’s formål er at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter - branchekode 259900 - samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål.

[virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed7] været momsregistreret og har angivet salgsmoms på 0 kr. [virksomhed7] har derudover ikke været arbejdsgiverregistreret.

Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] er der fremlagt følgende faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms (kr.)	Moms (kr.)	Beløb inkl. moms (kr.)	Fakturabeskrivelse
30-09-2020	30182	69.600,00	17.400,00	87.000,00	Alukasse, årg. 2018 Solgt som beset, uden garanti fra sælger
Total		69.600,00	17.400,00	87.000,00

Af fakturaen fremgår, at den vedrører køb af en Alukasse.

Foruden ovenstående faktura, er der fremlagt endnu en faktura udstedt den 30. september 2020 med fakturanummer 30182. Der er faktureret for 69.600 kr. ekskl. moms. Moms udgør 17.400 kr. Samlet udgør fakturabeløbet inkl. moms 87.000 kr. Af fakturabeskrivelsen fremgår:

”4000 Ad-hoc kørsel august 2020”.

Med henvisning til, at der kun er bogført købsmoms af den ene af fakturaerne, har Skattestyrelsen kun forhøjet selskabets momstilsvar af den ene faktura, svarende til 17.400 kr.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7].

Fem personer er i 2021 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der via fiktive fakturaer indbetalt beløb på [virksomhed7]'s konti i [finans4]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Betaling af fakturaerne fra underleverandørerne ses betalt via selskabets bankkontoudtog 6506 [...76] i [finans5].

Selskabets repræsentant har i tilknytning til klagen fremsendt kreditnotaer fra selskabets kunde [virksomhed8]. Kreditnotaerne dækker ud fra det oplyste over arbejde leveret af selskabet og er udstedt i perioden februar 2019 til oktober 2019. Af kreditnotaerne fremgår en række navne, herunder [person8], [person9], [person10], [person11] og [person12]. Repræsentanten har oplyst, at de overstregede navne er personer, der har været ansat hos [virksomhed2].

Selskabets ejer [person1] har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at det var [virksomhed8], som valgte at udstede kreditnotaer.

Selskabets repræsentant har fremlagt fakturanr. 71, udstedt den 19. april 2019, som eksempel på en faktura udstedt fra selskabet direkte til dets kunde, [virksomhed9].

Repræsentanten har forklaret, at fakturaen er sendt direkte til [virksomhed9], idet den vedrørte en særlig forsendelse. Normalt foregik alle forsendelser gennem [virksomhed9]s repræsentant, [virksomhed8].

Selskabets repræsentant har endvidere fremlagt to fakturaer som eksempler på arbejde, som selskabet har udført for øvrige underleverandører og for kunder.

Som eksempel er fremlagt fakturanr. 67, udstedt den 15. marts 2019. Fakturaen vedrører flytteopgaver og er udstedt til [person13].

Fakturanr. 72, udstedt den 19. april 2019, er udstedt til [virksomhed10], der ud fra det oplyste er en af selskabets øvrige underleverandører.

Samlet kan det ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for den påklagede periode opgøres til:

Underleverandør	Beløb ekskl. moms (kr.)	Moms (kr.)	Beløb inkl. moms (kr.)
2019
[virksomhed2]	402.500,00	100.625,00	503.125,00
I alt 2019	402.500,00	100.625,00	503.125,00
2020
[virksomhed3]	77.672,80	19.418,20	97.091,00
[virksomhed5]	70.184,80	17.546,20	87.731,00
[virksomhed7]	69.600,00	17.400,00	87.000,00
I alt 2020	217.457,60	54.364,40	271.822,00
I alt	619.957,60	154.989,40	774.947,00

Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed7] på i alt 619.958 kr. ekskl. moms for at dække over aflønning af personale uden indberetning og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. På baggrund heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2019 og 2020 foretaget skønsmæssig ansættelse af selskabets manglende indeholdelse af AM-bidrag til 49.597 kr. og A-skat til 313.699 kr., i alt 363.296 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført (uddrag):

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Virksomheden har hovedsageligt beskæftiget sig med transport og kørselsopgaver.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anvendelse af underleverandører for perioden 1/1 2019 til 31/12 2020. Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører udgår 619.958 kr. ekskl. moms.

...

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de anvendte fakturaer fra underleverandører er fiktive og er bogført i virksomheden for at dække over udgifter til "sorte" lønninger, idet [virksomhed1] ApS, efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i årene 2019 og 2020, i alt minimum 6.411.828 kr. ekskl. moms med de ansatte, der er angivet løn for og de underleverandører, der er godkendt fradrag for.

...

Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i virksomheden til en ukendt kreds af lønmodtagere svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandører ekskl. moms. Yderligere lønudbetalinger i virksomheden for årene 2019 og 2020 er opgjort til henholdsvis 402.500 kr. og 217.458 kr., i alt 619.958 kr.

Da selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og am-bidrag i den udbetalte løn uden at opfylde denne forpligtigelse, hæfter selskabet for betaling af den opgjorte A-skat og am-bidrag.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag, da der i selskabets regnskab indgår fiktive eller falske bilag.

Am-bidrag er beregnet med 8 % af den opgjorte løn. A-skat er beregnet med 55 % af den opgjorte løn fratrukket beregnet am-bidrag.

Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag år 2019:			402.500 kr.
Beregnet forhøjelse am-bidrag	402.500 - 32.200	* 8 %	32.200 kr.
Beregnet forhøjelse A-skat 55 %	370.300	* 55 %	203.665 kr.
Efterbetaling A-skat og am-bidrag i alt 2019			235.865 kr.
Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag år 2020:			217.458 kr.
Beregnet forhøjelse am-bidrag	217.458	* 8 %	17.097 kr.
	- 17.097
Beregnet forhøjelse A-skat 55 %	200.061	* 55 %	110.034 kr.
Efterbetaling A-skat og am-bidrag i alt 2020			127.431 kr.

Den samlede efterbetaling af A-skat og am-bidrag er opgjort til 363.296 kr. jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet er pligtig til at indeholde A-skat og am-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. I samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Selskabet er pligtig til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidrag heraf ved enhver udbetaling af arbejdsmarkedspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1.

Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter selskabet for A-skat og am-bidrag af de ansattes løn.

A-skat er beregnet med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8. Baggrunden herfor er, at vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan identificere de personer, der har modtaget vederlag for arbejde, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse ansatte.

Der henvises til SKM 2016.9.BR, hvor det fremgår, at da skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandører, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten endvidere ti! grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og am-bidrag for.

...”

Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har den 21. december 2021 fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”...

Med klagen fremsendes som bilag 6 til 14 [virksomhed8] A/S’s afregning af kørselsydelser til [virksomhed1] ApS i perioden februar 2019 til oktober 2019. Skattestyrelsen er enig med [virksomhed1] ApS i, at de utvivlsomt har leveret transportydelser til [virksomhed8] A/S.

Levering af transportydelser fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed8] A/S dokumenterer ifølge Skattestyrelsens opfattelse dog, ikke hvem der har forestået leveringerne.

Vedrørende fremsendte bilag 6 anføres i klagen side 4, afsnit tre, at alle de med rødt markerede er chauffører fra og det ses, at her har anvendt chaufførerne [person8], [person9] (en anden person), [person10], [person12], alle personer, der har været ansat af De øvrige kørsler er sket via ”egen bil [person14]”, d. v. s. [virksomhed1]/klagers egne ansatte.

Egne ansatte hos [virksomhed1] ApS må således være [person15], [person14], [person16], [person17], Musti, [person18] og [person11]. Med undtagelse af navnet [person18] (som staves [person18]) ses igen andre personer ansat hos [virksomhed1] ApS. (Se Skattestyrelsens fremsendte materiale)

Der anføres i klagen side 2, afsnit syv, at samtlige beløb er betalt via bankoverførelser.

Der fremsendes ligeledes faktura udstedt til [virksomhed9] af [virksomhed1] ApS. På det fremsendte bilag er med håndskrift påført [virksomhed2]. (bilag 4 [virksomhed11] P/S)

Skattestyrelsen anser ikke betaling via bankoverførelser eller faktura udstedt af [virksomhed1] ApS til dets kunde [virksomhed9] som dokumentation for levering fra en underleverandør, når henses til at der i øvrigt er så mange usædvanlige omstændigheder omkring de anvendte underleverandører. Betaling via bankoverførelse anses som en måde at sløre det faktiske pengespor.

[virksomhed11] P/S fremsender 3 mails fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at der er vedhæftet en faktura. (bilag 2, [virksomhed11] P/S)

Faktura nr. 39684 udstedt af [virksomhed2] A/S er ligeledes fremsendt (bilag 5, [virksomhed11] P/S)

Faktura nr. 39684 er dateret den 18/3 2019 og vedrører kørsel – 2 biler marts og er fremsendt den 15/5 2019, kl. 06.26 jf. mail.

Faktura nr. 39685 er dateret den 25/4 2019 og vedrører kørsel – 2 biler april og er fremsendt den 15/8 2019, kl. 06.29 jf. mail. (bilag 2, [virksomhed11] P/S og bilag 3.2, materiale fremsendt af Skattestyrelsen)

Faktura nr. 40007 er dateret den 29/5 2019 og vedrører kørsel i 6 biler i 164 timer i hver bil. Fakturaen er fremsendt den 18/6 2019, kl. 09.37 jf. mail. (bilag 2, [virksomhed11] P/S og bilag 3.3, materiale fremsendt af Skattestyrelsen)

Mails vedhæftet en faktura fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS udgør ligeledes ikke et bevis for at der har fundet en reel samhandel sted. Det bemærkes, at faktura nr. 39684 dateret den 18/3 2019 og faktura nr. 39685 er dateret den 25/4 2019 er sendt med 3 minutters mellemrum. Fra dateringen af faktura nr. 39684 til den sendes til [virksomhed1] ApS går knap 2 måneder.

Der er således ikke fremkommet nye oplysninger, der dokumenterer/sandsynliggøre, at leveringen har fundet sted som anført på fakturaer fra underleverandører. Skattestyrelsen finder ikke, at [virksomhed1] ApS ved fremlæggelse af mails, fakturaer og betaling af underleverandører via bankoverførsel har løftet sin skærpende bevisbyrde for at der faktisk er sket levering som anført på fakturaer fra underleverandører. Der henvises til SKM2020.150.BR.

...”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 9. august 2024 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Sagens faktum

Selskabet [virksomhed1] ApS er stiftet den 11. november 2016. Virksomhedens formål er at drive en social virksomhed med henblik på børn og unge og hermed beslægtet aktiviteter. Selskabet er registreret under hovedbranchekode 532000 – Andre post- og kurertjenester fra 8. august 2017 til 19. februar 2020 og fra 20. februar 2020 er hovedbranchekoden 494100 – Vejgodstransport.

Selskabets stifter er [person2] og selskabets ejer er [person1].

Virksomheden har angivet 951.082 kr. i løn i 2019 og 667.917 kr. i 2020. I år 2020 har der ikke været angivet lønudgifter i månederne juni, juli, august og september.

Skattestyrelsen anmodet om bogføringsmaterialet for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2021. Selskabet har indsendt bogføringsmaterialet for perioden 1. januar 2019 til 30. september 2020.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anvendelse af underleverandører for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. I alt udgør ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører 619.958 kr. ekskl. moms. Beløbet fordeles på fire underleverandører: [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed5] A/S og [virksomhed7] ApS.

Ingen af underleverandørerne har været registreret med ansatte. To af selskaberne er under konkursbehandling. Der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2021 for yderligere oplysninger om underleverandørerne.

Skattestyrelsens vurdering

Indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, er en pligt for arbejdsgivere i Danmark til at indeholde A-skat og AM-bidrag for deres medarbejderes lønninger og at indbetale disse beløb.

Selskabet har i den kontrollerede periode fremlagt underleverandørfakturaer fra fire virksomheder, som Skattestyrelsen ikke kan godkende fradrag for. Efter en gennemgang af hver enkelt underleverandørvirksomhed har Skattestyrelsen konstateret, at de anvendte fakturaer fra underleverandører er fiktive og er bogført i virksomheden for at dække over udgifter til ”sorte” lønninger, idet [virksomhed1] ApS, efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i årene 2019 og 2020, i alt minimum 6.411.828 kr. ekskl. moms med de ansatte, der er angivet løn for og de underleverandører, der er godkendt fradrag for.

Der er henset til, at ikke har dokumenteret samarbejdsforholdet med underleverandørerne, der er flere mangler på fakturaerne, underleverandørerne anses for ikke at være i stand til at levere arbejdskraft til klager og har ikke været registreret som arbejdsgivere i perioden.

På den baggrund har Skattestyrelsen opgjort en yderligere lønudgift i virksomheden til en ukendt kreds af lønmodtagere svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandører ekskl. moms. Yderligere lønudbetalinger i virksomheden for årene 2019 og 2020 er opgjort til henholdsvis 402.500 kr. og 217.458 kr., i alt 619.958 kr.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 19. oktober 2021 opgjort beregningsgrundlaget for selskabets yderligere lønudgifter til fakturaernes nettobeløb.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling ændret Skattestyrelsens beregningsgrundlag idet de mener, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms. På baggrund heraf, fastsætter Skatteankestyrelsen beregningsgrundlaget samlet for 2019 og 2020 til 774.947 kr. Forhøjelsen af A-skat og AM-bidrag er derfor i alt 454.119 kr. Denne beregningsmetode følger af Landsskatterettens praksis, som blandt andet fremgår af LSR2024.22-0105037 og LSR2023.22-0002227.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens ændring og henviser til Østre landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om frifindelse overfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af A-skat og AM-bidrag, idet der er sket korrekt anmeldelse, og at selskabet har været berettiget til at fratrække udgifter til underleverandører.

Til støtte for påstanden har selskabet den 22. november 2021 anført (uddrag):

”...

1. Påstand

På vegne af selskabet nedlægges påstand om frifindelse overfor Skats afgørelse om forhøjelse af [...], A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet det fastholdes at anmeldelserne er sket korrekt samt at det har været berettiget til at fratrække udgiften til underleverandørerne som udgift / moms.

2. Selskabets forhold

Selskabet er som det fremgår af Skats afgørelse side 2 stiftet 11/11-2016 som et ApS med kapital kr. 50.000 og har således fungeret i ca. 5 år.

Selskabets formål bør naturligvis ændres således at dette modsvarer de faktiske aktiviteter (transportbranche, i øvrigt jf. selskabets registrering (side 2 midtfor))

Selskabet er i transportbranchen og har 3-4 ansatte, heraf en kørselsleder og 2-3 chauffører. Kørselslederen kører nogle gange selv, når det er nødvendigt. Herudover anvendes underentreprenører i form af selvstændige vognmænd, her 4-7 forskellige vognmænd med fra 1-5/6 biler.

Selskabet er underentreprenør for [virksomhed8] der igen er underentreprenør for [virksomhed9].

Når selskabet indhyrer underentreprenører er der i sagens natur en mindre fortjeneste i forhold til det, der faktureres overfor [virksomhed8] (der igen forudsætningsvis har en fortjeneste i forhold til [virksomhed9]). Fortjenesten ved anvendelse af underentreprenører er af mindre størrelse, idet et af de centrale punkter er at sikre det gode forhold til [virksomhed8] (og igen overfor [virksomhed9]).

Anvendelse af underentreprenører:

Der foreligger kørselssedler for de relevante perioder jf. fakturaer udstedt af de 4 involverede selskaber, hvilket kørselssedler viser, hvem der har kørt (chaufførernes navne) og disse er sendt til [virksomhed8] hvor de har dannet baggrund for udstedelsen af notaer.

Det bemærkes, at alle 4 selskaber har været hyret ind, de 3 af dem i enkle perioder og den første [virksomhed2] i flere perioder som underentreprenør (det vil sige 3. led under [virksomhed9]).

Min klient bemærker, at alle kørsler har fundet sted og alle pakker er leveret, ligesom de pågældende ture er faktureret overfor [virksomhed8] der igen forudsætningsvis har viderefaktureret overfor [virksomhed9].

Der anvendes i det omfang det er muligt faste samarbejdspartnere (primære samarbejdspartnere) der har rådighed over 1-2 biler/chauffører og nogle gange samarbejdspartnere med flere biler (det vil sige sekundære partnere) i det omfang at sygdom hos egne chauffører, mere arbejde end forventet og lignende gør det nødvendigt at indhyre flere underentreprenører.

Samtlige beløb er betalt via bankoverførsler.

Selskabet har i sit interne lønregnskab betalt al løn til egne ansatte via bankoverførsel (dette styres af revisor, [virksomhed12], [by2], der ligeledes foretager bogføring, momsafstemning, lønregnskab og udarbejdelse af årsrapport).

3. Sagens problemstilling

Det ser umiddelbart ud til, at de 4 af Skat nævnte selskaber har anvendt ”sort arbejdskraft”, således at de anvendte chauffører ikke er blevet lønnede på normal vis men derimod forventeligt har fået kontante midler og således at overskuddet herved med tillæg af momsen af de beløb, der er blevet overført til konti i udlandet.

Hvis dette måtte være situationen, fremhæves det på vegne af [virksomhed1] ApS, at dette selskab ikke har nogen som helst indsigt i eller viden om, hvorledes de respektive underentreprenører har aflønnet deres chauffører. Selskabet kan alene konstatere, at man har bestilt et antal chauffører/biler som underentreprenører, at dette er blevet leveret og at arbejdet er blevet udført uden problemer i relation til [virksomhed8] (og det vil sige [virksomhed9]).

Det fastholdes således, at de anvendte fakturaer fra underleverandører ikke er fiktive og således ikke er bogført i klientens virksomhed for at dække over udgifter til ”sorte lønninger”, idet selskabet jo netop har leveret ydelsen i forhold til [virksomhed8] (og [virksomhed9]) dels ved egne chauffører/biler og dels via underentreprenører, sådan som det i øvrigt er sædvane i branchen.

Det bestrides på denne baggrund, at selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag i forhold til underentreprenørernes ansatte chauffører.

Det fastholdes, at selskabet ved fremlæggelse af kørselssedlerne fra den overordnede entreprenør ([virksomhed8]) har dokumenteret, at turene er blevet kørt og varerne er blevet leveret og at der som konsekvens heraf derfor foreligger ”rigtige fakturaer”.

Det fremhæves, at [virksomhed8], der har modtaget køresedler fra klienten på det udførte arbejde, forudsætningsvis ikke ville have haft betalt, hvis ydelsen ikke var blevet leveret.

4. Bilagsmaterialet

Som
(bilag 1) fremlægges Skattestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2021 (den påklagede afgørelse), idet bemærkes, at agterskrivelsen, der indholdsmæssigt er identisk, dateret den 14. september 2021 er praktiske grunde ikke fremlægges.

Faktureringen imellem klager, [virksomhed1] ApS og underleverandørerne er i al væsentlighed foregået pr. mail, jf. eksempelvis mailkorrespondance maj – juni 2019
(bilag 2).

Klager har endvidere foretaget arbejde for tredjemand, dvs. ikke transport i relation til [virksomhed9], eksempelvis jf. faktura af marts og april 2019
(bilag 3), med mindre flytteopgaver.

Som (
bilag 4) fremlægges eksempel på de få fakturaer, der er sendt direkte fra klager til [virksomhed9], idet det bemærkes, at dette alene har dækket særlige forsendelser for [virksomhed9] direkte. Ellers er alle forsendelser gået via [virksomhed9]s repræsentant i området, [virksomhed8].

Systemet har herefter været, at klager har modtaget faktura fra de 4 underleverandører, jf. Skats materiale og herefter har klager viderefaktureret overfor [virksomhed8], der igen har faktureret overfor [virksomhed9].

Som (
bilag 5) fremlægges eksempel på faktura fra [virksomhed2] A/S.

Som (
bilag 6) [virksomhed8]s fremsendelse af kreditnotaer til [virksomhed1] ApS for marts måned 2019. Det bemærkes, at alle de med rødt markerede er chauffører fra og det ses, at her har avanvendt chaufførerne [person8], [person9] (en anden person), [person10], [person11], [person12], alle personer, der har været ansat af [virksomhed2].

De øvrige kørsler er sket via ”egen bil [person14]”, dvs. [virksomhed1]/klagers egne ansatte.

...

Det gøres herefter på vegne klager gældende, at de ovennævnte kreditnotaer, dvs. afregningssystemet fra [virksomhed9]s repræsentant, har fungeret således, at man, som det i øvrigt er sædvane i denne branche, udsteder kreditnotaer og herefter fra [virksomhed8] foretager betaling i overensstemmelse med kreditnotaerne til klager.

Det af [virksomhed8] udarbejdede kreditnotasystem viser således, nota for nota, hvem der har kørt og hvor mange timer, idet bemærkes, at dette, forudsætningsvis ubestridt, er udarbejdet af dette selskab på baggrund af de kørselslister, der har foreligget og som er sendt til [virksomhed8] som dokumentation for de gennemførte kørsler.

Det kan igen efter klagers opfattelse forudsætningsvis ubestridt, lægges til grund, at alle økonomiske betalinger fra klager til underleverandørerne og fra [virksomhed8] til klager er sket ved bankoverførsler. Der er således ikke brugt kontant betaling under nogen form.

Fakturaer fremlagt til [virksomhed10] (
bilag 15) er eksemplar på andre underleverandører, klager har anvendt. Det kan således lægges til grund, at klager udover de 4 underleverandører, der er nævnt i Skats afgørelse, har anvendt, udover egne biler, andre underleverandører og det fastholdes, at dette er helt i overensstemmelse med den sædvane, der findes i branchen.

Klager ved således ikke principielt intet om hvorledes underleverandørerne aflønner deres chauffører, men ved, at underleverandørerne har været momsregistrerede, men ved naturligvis ikke, i hvilket omfang de har afregnet moms. Det fastholdes, at der er sendt fakturaer hver måned.

Det bestrides herefter på vegne klager, at klager som selskab skulle have pådraget sig et erstatningsansvar overfor moms/Skattestyrelsen i denne situation, idet man jo ikke har haft nogen jordisk mulighed for at undersøge, hvorvidt underleverandørerne, der var korrekt registrerede selskaber og alle momsregistrerede, havde skyld til Skat.

Måtte dette være tilfældet, er det i det hele Skats risiko og ansvar, at man ikke har inddraget kørselstilladelserne for de pågældende virksomheder eller skredet ind overfor virksomhederne før sket er. Dette forhold kan man ikke blot ”tørre af på” en vognmand, der, som det er sædvane i branchen, blot fungere som mellemled imellem [virksomhed9] og slutleverandøren af de enkelte varer

...”

Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant er den 13. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

I ovennævnte sager har jeg modtaget de 2 forslag til afgørelser.

Jeg kan meddele, at min klient ikke er enig i nogen af afgørelserne begrundet i, at arbejdet er leveret, og pengene er betalt til de personer/ virksomheder, der har udført arbejdet.

Jeg har noteret mig Skattestyrelsens bemærkninger om, at man ikke finder at arbejdet er blevet leveret.

Jeg er klar over, at der ikke er mundtlig bevisførelse for Landsskatteretten, og at hele dette forhold således skal afklares i byretten.

Jeg afventer herefter afgørelserne således, at jeg kan indbringe disse samlet for byretten.

...”

Selskabets yderligere bemærkninger til sagen

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at selskabet i dag er underleverandør for [virksomhed9] i 1. led – modsat den pågældende periode, hvor selskabet var underleverandør i 2. led.

Ejeren af selskabet uddybede, at selskabet har kontrakt med [virksomhed9], og at deres ansatte er underlagt [virksomhed9]s overenskomst.

Det blev forklaret, at selskabet i dag er opnormeret og har flere ansatte og egne vogne. Yderligere blev det forklaret, at det altid har været selskabets revisor, som har haft ansvaret for selskabets momsafregninger og indbetalinger af løn via lønsystem.

Det blev oplyst af ejeren, at selskabet i den påklagede periode var småt og havde travlt i perioder, hvorfor de var nødsaget til at hyre underleverandører. [virksomhed9] eller selskabet ringede til en central, hvorefter der kom en chauffør. Kontakten til underleverandørerne foregik altid telefonisk, hvilket ejeren oplyste er sædvanlig praksis i branchen.

Aftalerne var tillidsbasseret, og ejeren oplyste, at han aldrig tvivlede på underleverandørerne eller deres chauffører. Endvidere tilføjede ejeren, at selskabets revisor ikke havde problemer med fakturaerne, ligesom betalingerne skete via elektroniske overførelser.

Repræsentanten oplyste, at de af [virksomhed8] udstedte kreditnotaer til selskabet var [virksomhed8]s metode i stedet for at modtage fakturaer fra selskabet.

Vedrørende det forhold at nogle af underleverandørerne er dømt i [by1] Byret, anførte repræsentanten, at de intet kendskab har til dommene eller har læst anklageskriftet. Videre var det repræsentantens opfattelse, at selskabet opfylder de lovbestemte betingelser for at få fradrag, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag for købsmoms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 363.296 kr. for perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2020 på baggrund af selskabets overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed7].

Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2020 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed7]. Retten har anset selskabets fakturaer til underleverandørerne for ikke at være reelle og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter hertil.

Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at bagmændene til tre af underleverandørerne er dømt i byretten for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, at tre af underleverandørerne er taget under konkurs eller er gået konkurs, at størstedelen af underleverandørerne ikke har haft ansatte og den manglende underliggende dokumentation til de fremlagte fakturaer, finder retten, at selskabets udgifter ikke dækker over reelle leverancer.

Landsskatteretten har herudover henset til, at betalingsreferencen på fakturaen fra [virksomhed2] ifølge Skattestyrelsen ikke tilhører underleverandøren, og at betalingerne er videreført til udenlandske selskaber. Direktøren for [virksomhed5] har endvidere oplyst, at han ikke har kendskab til reel drift i selskabet, og en tredjemand har brugt kontoen til indsætninger, hvorefter de er videreført til udlandet.

De fremlagte mails, dateret henholdsvis den 15. maj og 18. maj 2019, er uden reelt indhold og tjener alene til at dokumentere, at fakturaerne er sendt til og betalt af selskabet. De fremlagte mails indeholder således ikke oplysninger om arbejdets mængde og omfang, herunder hvem der har udført arbejdet, og hvornår arbejdet er udført.

Repræsentantens markeringer på de fremlagte kreditnotaer og forklaringen om, at de markerede navne er ansatte fra [virksomhed2], kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at [virksomhed2] ikke har haft ansatte, er nægtet registrering som arbejdsgiver, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed2] reelt har haft ansatte.

De fremlagte kreditnotaer udstedt af [virksomhed8] ApS til selskabet og fakturaer udstedt fra selskabet til dets kunder dokumenterer ikke, at underleverandørerne har udført det viderefakturerede arbejde. Selskabets fakturaer og kreditnotaer til og fra dets kunder kan derfor ikke tjene som dokumentation for, at underleverandørerne har leveret afgiftspligtige ydelser mod vederlag til selskabet.

At selskabet har faktureret direkte til [virksomhed9] for udført arbejde, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at fakturaerne heller ikke dokumenterer, at det er underleverandørerne, som har udført det viderefakturerede arbejde.

Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets resultatopgørelser haft en omsætning på 3.848.126,64 kr. ekskl. moms i indkomståret 2019 og 1.674.103,01 kr. ekskl. moms i perioden 1. januar 2020 til 30. september 2020. Retten finder, at selskabets egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed7] dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de angivne underleverandører i den påklagede periode.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningsgrundlaget
Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af selskabets yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb, dvs. ekskl. moms, til grund for beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2020 anset fakturaerne for ikke at være reelle, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms.

Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således:

Beregningsgrundlag 2019	503.125 kr.
AM-bidrag (8 % af 503.125)	= 40.250 kr.
A-skat (55 % af 503.125 – 40.250)	= 254.581 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt	294.831 kr.
Beregningsgrundlag 2020	271.822 kr.
AM-bidrag (8 % af 271.822)	= 21.746 kr.
A-skat (55 % af 271.822 – 21.746)	= 137.542 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt	159.288 kr.
Beregningsgrundlag samlet	774.947 kr.
AM-bidrag (8 % af 774.947)	= 61.996 kr.
A-skat (55 % af 774.947 – 61.995)	= 392.123 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt	454.119 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.