Kendelse af 26-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 21-0108165

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 154.989 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes ikke godkendte fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 11.november 2016.Selskabet er ejet af [person1], som er direktør, og selskabet er stiftet af [person2]. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Selskabets formål er at drive en social virksomhed med henblik på børn og unge og hermed beslægtet aktiviteter.

I perioden fra den 8. august 2017 til den 19. februar 2020 var selskabet registreret under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester”.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har selskabet i den påklagede periode været registreret med 2-4 ansatte, fordelt på 1,19-2 årsværk.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har været registreret for moms i perioderne fra den 8. august 2017 til den 18. juli 2018 og igen fra den 19. juli 1018.

Selskabets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

Ifølge resultatopgørelsen for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 har selskabet haft en omsætning på i alt 3.848.126,64 kr. ekskl. moms. Selskabet har derudover haft direkte omkostninger ekskl. moms på 2.286.532,30 kr.

Af resultatopgørelsen for perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. september 2020 fremgår, at selskabet har haft en omsætning på i alt 1.674.103,01 kr. ekskl. moms. Selskabet har derudover haft direkte omkostninger ekskl. moms på 746.647,13 kr.

Af kontospecifikationerne for 2019 og 2020 fremgår, at selskabet har bogført udgifter til underleverandører på konto 1310 ”Direkte omkostninger” samt bogført udgifter til købsmoms hertil på konto 1903 ”Indgående (køb) moms”.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

2019

1. kvartal

193.192 kr.

161.357 kr.

31.835 kr.

2. kvartal

326.357 kr.

290.796 kr.

35.561 kr.

3. kvartal

195.373 kr.

172.146 kr.

23.227 kr.

4. kvartal

205.081 kr.

179.289 kr.

25.792 kr.

I alt

920.003 kr.

803.588 kr.

116.415 kr.

2020

1. kvartal

207.306 kr.

183.489 kr.

23.817 kr.

2. kvartal

191.909 kr.

170.471 kr.

21.438 kr.

3. kvartal

143.924 kr.

98.384 kr.

45.540 kr.

4. kvartal

139.815 kr.

84.834 kr.

54.981 kr.

I alt

682.954 kr.

537.178 kr.

145.776 kr.

Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 154.989 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 3. september 2014 og opløst efter konkurs den 13. december 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 23. september 2022.[virksomhed2] var drevet af [person3], som var administrerende direktør. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 81100 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed2]’s formål var at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har været momsregistreret, men ikke har angivet moms for 2019 og er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver. [virksomhed2] har endvidere ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer:

Fakturadato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms (kr.)

Moms (kr.)

Beløb inkl. moms (kr.)

Fakturabeskrivelse

18-03-2019

39584

78.000,00

19.500,00

97.500,00

Kørsel - 2 Biler Marts

25-04-2019

39685

78.500,00

19.625,00

98.125,00

Kørsel - 2 Biler April

29-05-2019

40007

246.000,00

61.500,00

307.500,00

Kørsel:

Bil 1 - 164 timer

Bil 2 - 164 timer

Bil 3 - 164 timer

Bil 4 - 164 timer

Bil 5 - 164 timer

Bil 6 - 164 timer

Total

402.500,00

100.625,00

503.125,00

Af fakturaerne fremgår, at de vedrører kørselsydelser. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til en konto i [finans1] med reg.nr. [...] og konto.nr. [...30].

Skattestyrelsen har oplyst, at betalingsreferencen ikke tilhører [virksomhed2], men betalingsformidleren [finans2] A/S. Betalingerne er videreført herfra til udenlandske selskaber. Det fremgår videre af oplysningerne, at [virksomhed2] ikke har købt udenlandsk arbejdskraft.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at [person3] ikke har modtaget løn fra [virksomhed2], samt at der ikke har været almindelige driftsudgifter forbundet med [virksomhed2]’s virksomhedsdrift.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed2].

Tre personer er i 2020 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). De tre personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der indbetalt penge via betalingsformen [finans2] til [virksomhed2], hvorefter pengene blev videreført til udenlandske selskaber.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen fremlagt mailkorrespondancer.

Af to mails sendt den 15. maj 2019, kl. 06:26 og 06:29, fremgår, at [virksomhed2] har fremsendt henholdsvis fakturanr. 39685 med betalingsreference [x1] og fakturanr. 39684 med betalingsreference [x2] til selskabet.

Af mail sendt den 18. maj 2019, kl. 09:37, fremgår, at [virksomhed2] har fremsendt fakturanr. 40007 med betalingsreference [x3].

[virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 30. april 2012 og blev den 8. april 2021 taget under konkurs. Den 11. april 2021 blev [virksomhed3] taget under tvangsopløsning.[virksomhed3] var ejet af [person4], som ligeledes var administrerende direktør. [virksomhed3] var registreret med binavnet ”[virksomhed4] A/S” og var registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibrancherne 431100 ”Nedrivning”, 439910 ”Murere” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed3]’s formål var produktion.

Ifølge CVR har [virksomhed3] i juli 2020, som er perioden, hvor fakturaen er udstedt, været registreret med 10 ansatte, fordelt på 5 årsværk.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] været momsregistreret, men har ikke angivet moms, og har været registreret som arbejdsgiver i 2020.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende faktura:

Fakturadato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms (kr.)

Moms (kr.)

Beløb inkl. moms (kr.)

Fakturabeskrivelse

13-07-2020

2020597

77.672,80

19.418,20

97.091,00

Mandskabsudlejning til transport

Total

77.672,80

19.418,20

97.091,00

Af fakturaen fremgår, at den vedrører mandskabsudlejning til transport. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Øverst på fakturaen fremgår et logo fra ”[virksomhed4] A/S”. Der fremgår videre nederst på fakturaen navnet ”[virksomhed4] A/S” og mailadressen ”[...@...com]”.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft.

Fem personer er i 2021 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særligt grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der indbetalt beløb via fiktive fakturaer på [virksomhed3]'s konti i [finans3]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed5] A/S, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], er registreret med navnet ”[virksomhed6] ApS”. [virksomhed5] blev stiftet den 9. juli 2004 af [person5], som er ejer og direktør. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. [virksomhed5]’s formål er opførelse, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbunden virksomhed.

Ifølge CVR fremgår der ikke oplysninger om, at [virksomhed5] har haft ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har været momsregistreret, men ikke har angivet moms, og ikke har været arbejdsgiverregistreret.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende faktura:

Fakturadato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms (kr.)

Moms (kr.)

Beløb inkl. moms (kr.)

Fakturabeskrivelse

11-09-2020

21210064

70.184,80

17.546,20

87.731,00

Mandskabsudlejning august 2020

Total

70.184,80

17.546,20

87.731,00

Af fakturaen fremgår, at den vedrører mandskabsudlejning i august måned. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen har oplyst, at [person5] ikke har modtaget løn fra [virksomhed5], og at han ikke har kendskab til, at der har været reel drift i selskabet.

Det fremgår yderligere af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed5] ikke har haft nogen reel aktivitet, og at [virksomhed5] ikke har været i stand til at levere de fakturerede ydelser, idet [virksomhed5] ikke har haft arbejdskraft til rådighed eller hyret arbejdskraft via underleverandører. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag samt for at dække over ”sort” løn, og at [virksomhed5] er anvendt til systematisk gennemstrømning af penge via udlandet.

[virksomhed5] har forklaret til Skattestyrelsen, at en tredjepart har brugt [virksomhed5]’s konto til indsætning af fakturabeløb for derefter at videreføre penge til udlandet.

Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 13. maj 2020 og taget under konkurs den 12. januar 2022. Den 15. januar 2022 blev [virksomhed7] taget under tvangsopløsning. [virksomhed7] var ejet af [person6], som også var direktør. I perioden 13. maj 2020 til 4. februar 2021 var [person7] registreret som direktør. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed7]’s formål er at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter - branchekode 259900 - samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål.

[virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed7] været momsregistreret og har angivet salgsmoms på 0 kr. [virksomhed7] har derudover ikke været arbejdsgiverregistreret.

Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] er der fremlagt følgende faktura:

Fakturadato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms (kr.)

Moms (kr.)

Beløb inkl. moms (kr.)

Fakturabeskrivelse

30-09-2020

30182

69.600,00

17.400,00

87.000,00

Alukasse, årg. 2018

Solgt som beset, uden garanti fra sælger

Total

69.600,00

17.400,00

87.000,00

Af fakturaen fremgår, at den vedrører køb af en Alukasse.

Foruden ovenstående faktura er der fremlagt endnu faktura udstedt den 30. september 2020 med fakturanummer 30182. Der er faktureret for 69.600 kr. ekskl. moms. Moms udgør 17.400 kr. Samlet udgør fakturabeløbet inkl. moms 87.000 kr. Af fakturabeskrivelsen fremgår:

”4000 Ad-hoc kørsel august 2020”.

Med henvisning til, at der kun er bogført købsmoms af den ene af fakturaerne, har Skattestyrelsen kun forhøjet selskabets momstilsvar af den ene faktura, svarende til 17.400 kr.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7].

Fem personer er i 2021 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der via fiktive fakturaer indbetalt beløb på [virksomhed7]'s konti i [finans4]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Betaling af fakturaerne fra underleverandørerne ses betalt via selskabets bankkontoudtog 6506 [...76] i [finans5].

Selskabets repræsentant har i tilknytning til klagen fremsendt kreditnotaer fra selskabets kunde [virksomhed8]. Kreditnotaerne dækker ud fra det oplyste over arbejde leveret af selskabet og er udstedt i perioden februar 2019 til oktober 2019. Af kreditnotaerne fremgår en række navne, herunder [person8], [person9], [person10], [person11] og [person12]. Repræsentanten har oplyst, at de overstregede navne er personer, der har været ansat hos [virksomhed2].

Selskabets ejer [person1] har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at det var [virksomhed8], som valgte at udstede kreditnotaer.

Selskabets repræsentant har fremlagt fakturanr. 71, udstedt den 19. april 2019, som eksempel på en faktura udstedt fra selskabet direkte til dets kunde, [virksomhed9].

Repræsentanten har forklaret, at fakturaen er sendt direkte til [virksomhed9], idet den vedrørte en særlig forsendelse. Normalt foregik alle forsendelser gennem [virksomhed9]s repræsentant, [virksomhed8].

Selskabets repræsentant har endvidere fremlagt to fakturaer som eksempler på arbejde, som selskabet har udført for øvrige underleverandører og for kunder.

Som eksempel er fremlagt fakturanr. 67, udstedt den 15. marts 2019. Fakturaen vedrører flytteopgaver og er udstedt til [person13].

Fakturanr. 72, udstedt den 19. april 2019, er udstedt til [virksomhed10], der ud fra det oplyste er en af selskabets øvrige underleverandører.

Samlet kan det ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for den påklagede periode opgøres til:

Underleverandør

Beløb ekskl. moms i kr.

Moms i kr.

Beløb inkl. moms i kr.

2019

[virksomhed2]

402.500,00

100.625,00

503.125,00

I alt 2019

402.500,00

100.625,00

503.125,00

2020

[virksomhed3]

77.672,80

19.418,20

97.091,00

[virksomhed5]

70.184,80

17.546,20

87.731,00

[virksomhed7]

69.600,00

17.400,00

87.000,00

I alt 2020

217.457,60

54.364,40

271.822,00

I alt

619.957,60

154.989,40

774.947,00

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 154.989 kr. i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes ikke godkendte fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført (uddrag):

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse


Af momslovens § 4 fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet.


Virksomheden har for perioden 1/1 2019 til 31/12 2020 angivet moms. Skattestyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag bemærkninger til virksomhedens opgørelse af salgsmoms. Virksomhedens angivelse af salgsmoms lagges derfor til grund ved Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens momstilsvar.


Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens brug af underleverandører.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger/oplysninger om underleverandørerne:

  1. [virksomhed2] (12/12 2017-13/6 2019 A/S), CVR-nr, [...2]

På bogføringskonto 1310- Direkte omkostninger m/moms er bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed2] ApS:

...

Af modtaget bogføringsmateriale fremgår af bogforingskonto 1310 – Direkte omkostninger m/moms og bogforingskonto 6903 – Indgående (køb) moms, at fakturaer fra [virksomhed2] ApS alle er fratrukket i 2. kvartal 2019. Skattestyrelsen har tilbageført den fratrukne moms på det tidspunkt, hvor momsen oprindelig er fratrukket uanset hvornår fakturaen er dateret.


Oplysninger om virksomheden:

[person3] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden. [person3] har ikke modtaget løn fra [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS har været momsregistreret, men ikke angivet moms i 2019.


[virksomhed2] ApS er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver.

[virksomhed2] ApS har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

[virksomhed2] ApS er registreret under brancherne "Anden post- og kurértjeneste", "Kombinerede serviceydelser", "Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer"" og "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed".

[virksomhed2] ApS er under konkurs.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed2] ApS.

På fakturaer er anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører [virksomhed2] ApS. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren [finans2] A/S. Fra [finans2] A/S videreoverfores betalingen til udenlandske selskaber, bl. a. i Polen. [virksomhed2] ApS har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom [virksomhed2] ApS ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført [virksomhed2] ApS' midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Konklusionen er således, at [virksomhed2] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

  1. [virksomhed3] (binavn [virksomhed4] A/S), CVR-nr. [...3]

På bogforingskonto 1310 – Direkte omkostninger m/moms er bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed3] A/S:

...

Oplysninger om virksomheden:
[person4] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden.

[virksomhed3] har været momsregistreret, men har ikke angivet moms i samhandelsperioden.

[virksomhed3] har været registreret som arbejdsgiver i indkomståret 2020.

[virksomhed3] er registreret under brancherne "Maskinforarbejdning", "Murere", "Nedrivning", og "Vikarbureauer" i samhandelsperioden.

[virksomhed3] er under konkurs.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af selskabet og modtaget regnskabsmateriale dels fra selskabet og dels fra eksterne parter.

Fem personer er i sommeren 2021 dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2 jf. stk. 1 ved via selskabet [virksomhed3] under særligt skærpende omstændigheder at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet de sigtede foranledigede, at andre personer, selskaber og virksomheder via betaling af fiktive fakturaer fik overført penge gennem [virksomhed3] bankkonti og videre til udenlandske konti, uagtet at de sigtede vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Konklusionen er således, at [virksomhed3] ikke har leveret den fakturerede ydelse vedrørende mandskabsudlejning til transport, men at den udstedte faktura er fiktiv og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort" Iøn.

  1. [virksomhed5] A/S, CVR-nr. [...4]

På bogforingskonto 1310 – Direkte omkostninger m/moms er bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed5] A/S:

...

Oplysninger om virksomheden:
[person5] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden. [person5] har ikke modtaget løn fra [virksomhed5] A/S.


[virksomhed5] A/S er registreret for moms i samhandelsperioden, men har ikke angivet momspligtige aktiviteter.


[virksomhed5] A/S har ingen arbejdsgiverregistrering.

[virksomhed5] A/S er i samhandelsperioden registreret med branchekoden "Køb og salg af egen fast ejendom".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] A/S ikke har haft nogen reel aktivitet, og selskabet anses ikke for at være i stand til at levere de fakturerede ydelser. Dette skyldes, at det ikke kan konstateres, at selskabet har haft arbejdskraft til rådighed eller hyret arbejdskraft via underleverandører til at udføre det fakturerede arbejde.

[virksomhed5] A/S har forklaret, at en tredjepart har brugt selskabets konto til indsætning af fakturabeløb, for derefter at videreføre pengene til udlandet. Der ses ikke transaktioner på selskabets konto, der indikerer reel virksomhedsdrift.

Hovedanpartshaver i selskabet oplyser, at han ikke har kendskab til, at der skal have været reel drift i selskabet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] A/S er anvendt til systematisk gennemstrømning af penge via udlandet.

Skattestyrelsen anser den udstedte faktura for at være fiktiv, da Skattestyrelsen ikke anser [virksomhed11] ApS i stand til at levere de på fakturaerne anførte ydelser.

Konklusionen er således, at den udstedte faktura er fiktiv og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort" løn.

  1. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...5]

...

Skattestyrelsen har anmodet om bogføringsmateriale for perioden 1/1 2019 til 31/3 2021. Vi har alene modtaget materiale indtil 30/9 2020. Faktura fra [virksomhed7] ApS ses ikke fratrukket på bogføringskonto 1310 – Direkte omkostninger m/moms pr. 30/9 2020.

Momsen af faktura fra [virksomhed7] ApS anses derfor for fratrukket pa betalingstidspunktet den 12/10 2020. Vi har konstateret, at beløbet er indgået hos [virksomhed7] ApS.

Foruden den modtagne faktura fra [virksomhed1] ApS er vi kommet i besiddelse af yderligere en faktura med faktura nr. 30182. Alt undtagen fakturaens tekst er ens. Af den ene faktura fremgår, at der er købt Ad-hoc kørsel august 2020, mens det af den anden faktura fremgår, at der er købt Alukasse, årg. 2018, solgt som beset, uden garanti fra sælger. Da fakturaen alene er betalt en gang, anses momsen fratrukket 1 gang. (bilag 3.7)

Oplysninger om virksomheden: [person7] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden. [person7] har ikke modtaget løn fra [virksomhed7] ApS i samhandelsperioden.

[virksomhed7] ApS er registreret for moms i samhandelsperioden. Der er angivet en salgsmoms på 0 kr. i samhandelsperioden.

[virksomhed7] ApS er ikke registreret som arbejdsgiver i samhandelsperioden.

[virksomhed7] ApS er i samhandelsperioden registreret med branchekoden "Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.".

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7] ApS.

Fem personer er i sommeren 2021 dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2 jf. stk. 1 ved via selskabet [virksomhed7] ApS under særligt skærpende omstændigheder at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet de sigtede foranledigede, at andre personer, selskaber og virksomheder via betaling af fiktive fakturaer fik overført penge gennem [virksomhed7] ApS bankkonti og videre til udenlandske konti, uagtet at de sigtede vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Konklusionen er således, at [virksomhed7] ApS ikke har leveret den fakturerede ydelse vedrørende Ad-hoc kørsel, men at den udstedte faktura er fiktiv og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort" løn.


Konklusion:

På det foreliggende grundlag kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for moms af fakturaer udstedt af følgende underleverandører:

...

da fakturaerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 3 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne an førte ydelser er leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anser fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder for fiktive.

Der er særligt henset til at det ved dom er fastslået, at virksomhederne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] og [virksomhed7] ApS er anvendt til hvidvask og udstedelse af fiktive fakturaer, mens [virksomhed5] A/S ikke har haft arbejdskraft til rådighed til at udfore det fakturerede arbejde, ligesom bevægelser på bankkontoen indikerer, at kontoen er anvendt til systematisk gennemstrømning af penge via udlandet.

...

Resultatet er, at selskabet skal betale 154.989 kr. yderligere i moms. Der henvises til opgørelsen i bilag 1-3. Vi kan ændre momsen efter opkrævningslovens 5 stk. 1 og stk. 2.

...”

Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har den 21. december 2021 fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”...

Med klagen fremsendes som bilag 6 til 14 [virksomhed8] A/S’s afregning af kørselsydelser til [virksomhed1] ApS i perioden februar 2019 til oktober 2019. Skattestyrelsen er enig med [virksomhed1] ApS i, at de utvivlsomt har leveret transportydelser til [virksomhed8].

Levering af transportydelser fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed8] dokumenterer ifølge Skattestyrelsens opfattelse dog, ikke hvem der har forestået leveringerne.

Vedrørende fremsendte bilag 6 anføres i klagen side 4, afsnit tre, at alle de med rødt markerede er chauffører fra og det ses, at her har anvendt chaufførerne [person8], [person9] (en anden person), [person10], [person12], alle personer, der har været ansat af De øvrige kørsler er sket via ”egen bil [person14]”, d. v. s. [virksomhed1]/klagers egne ansatte.

Egne ansatte hos [virksomhed1] ApS må således være [person15], [person14], [person16], [person17], [person18], [person19] og [person11]. Med undtagelse af navnet [person19] (som staves [person19]) ses igen andre personer ansat hos [virksomhed1] ApS. (Se Skattestyrelsens fremsendte materiale)

Der anføres i klagen side 2, afsnit syv, at samtlige beløb er betalt via bankoverførelser.

Der fremsendes ligeledes faktura udstedt til [virksomhed9] af [virksomhed1] ApS. På det fremsendte bilag er med håndskrift påført [virksomhed2]. (bilag 4 [virksomhed12] P/S)

Skattestyrelsen anser ikke betaling via bankoverførelser eller faktura udstedt af [virksomhed1] ApS til dets kunde [virksomhed9] som dokumentation for levering fra en underleverandør, når henses til at der i øvrigt er så mange usædvanlige omstændigheder omkring de anvendte underleverandører. Betaling via bankoverførelse anses som en måde at sløre det faktiske pengespor.

[virksomhed12] P/S fremsender 3 mails fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at der er vedhæftet en faktura. (bilag 2, [virksomhed12] P/S)

Faktura nr. 39684 udstedt af [virksomhed2] A/S er ligeledes fremsendt (bilag 5, [virksomhed12] P/S)

Faktura nr. 39684 er dateret den 18/3 2019 og vedrører kørsel – 2 biler marts og er fremsendt den 15/5 2019, kl. 06.26 jf. mail.

Faktura nr. 39685 er dateret den 25/4 2019 og vedrører kørsel – 2 biler april og er fremsendt den 15/8 2019, kl. 06.29 jf. mail. (bilag 2, [virksomhed12] P/S og bilag 3.2, materiale fremsendt af Skattestyrelsen)

Faktura nr. 40007 er dateret den 29/5 2019 og vedrører kørsel i 6 biler i 164 timer i hver bil. Fakturaen er fremsendt den 18/6 2019, kl. 09.37 jf. mail. (bilag 2, [virksomhed12] P/S og bilag 3.3, materiale fremsendt af Skattestyrelsen)

Mails vedhæftet en faktura fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS udgør ligeledes ikke et bevis for at der har fundet en reel samhandel sted. Det bemærkes, at faktura nr. 39684 dateret den 18/3 2019 og faktura nr. 39685 er dateret den 25/4 2019 er sendt med 3 minutters mellemrum. Fra dateringen af faktura nr. 39684 til den sendes til [virksomhed1] ApS går knap 2 måneder.

Der er således ikke fremkommet nye oplysninger, der dokumenterer/sandsynliggøre, at leveringen har fundet sted som anført på fakturaer fra underleverandører. Skattestyrelsen finder ikke, at [virksomhed1] ApS ved fremlæggelse af mails, fakturaer og betaling af underleverandører via bankoverførsel har løftet sin skærpende bevisbyrde for at der faktisk er sket levering som anført på fakturaer fra underleverandører. Der henvises til SKM2020.150.BR.

...”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 9. august 2024 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller, at Skattestyrelsen i afgørelsen fra 19. oktober 2021 har været berettiget til at nægte momsfradrag med 154.989 KR for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020, som følge af manglende levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Klager har drevet virksomhed med branchekode 494100 Vejgodstransport. Det bemærkes dog at selskabets vedtægtsmæssige formål at drive en social virksomhed med henblik på børn og unge og hermed beslægtet aktiviteter.

Klager har taget momsfradrag for fakturaer fra 4 underleverandører som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for, da Skattestyrelsen anser dem for uden reelt indhold. Det er sket efter at klager har fremlagt faktura og betalingsoplysninger fra selskaberne, [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed7] og [virksomhed5] vedrørende køb af serviceydelser.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at en momsregistreret virksomhed kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 og SKM2019.231.HR

I sagen foreligger der en række usædvanlige omstændigheder, der samlet set synes at indikere, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke dækker over reelle leverancer:

Der er flere mangler på fakturaerne, idet fakturaerne blandt andet ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, ligesom det ikke fremgår hvem der har udført arbejdet.

Klager har ikke dokumenteret samarbejdsforholdet med underleverandørerne som følge af manglende timesedler, jf. SKM2020.484.BR, ligesom det ikke er dokumenteret hvem der har udført arbejdet. Endelig foreligger ingen samarbejdskontrakt.

Tre af de omhandlede underleverandører anses ikke at have været i stand til at levere arbejdskraft til klager, blandt andet henset til, at flere af underleverandørerne enten ikke er registeret som arbejdsgivere i afgiftsperioden eller ikke indberetter løn, ligesom tre af underleverandørerne er taget under konkurs eller opløst efter konkurs.

Det må således konstateres at underleverandørerne ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne.

Det er videre konstateret, at betalingsreferencen fra [virksomhed2] ikke tilhører den angivne underleverandør, men i stedet videreføres til udenlandske selskaber, ligesom direktøren fra [virksomhed5] har oplyst ikke at kende til driften i selskabet, om end der af 3. mand er foretaget indsætninger, som viderebetales til udlandet.

Under disse omstændigheder påhviler det klager at føre et sikkert bevis for, at der reelt er leveret momspligtige ydelser i overensstemmelse med fakturaerne, idet de fremlagte mailkorrespondancer synes uden reelt indhold, og blot forsøger at tjene til at dokumentere at fakturaerne er betalt.

Tværtimod foreligger der en række yderligere usædvanlige forhold, som taler imod, at levering har fundet sted. 3 ud af 4 underleverandører har beviseligt indgået i et svigsetup, hvor bagmændene er idømt fængselsstraffe for hvidvask af særlig grov karakter, blandt andet som følge af tilståelse ved fakturasvindel.

Endelig konstateres det, at elektroniske pengeoverførsler som stadfæstet i SKM2023.213.ØLR ikke er at betragte som dokumentation for, at levering har fundet sted, ligesom kreditnotaer og faktureringer ligeledes ikke kan føre til et andet resultat.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen henviser afslutningsvist til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Udover praksis refereret af Skatteankestyrelsen, henvises blandt andet til SKM2017.117.ØLR og SKM 2016.9.BR og SKM 2019.245.LSR.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om frifindelse overfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af moms, idet der er sket korrekt anmeldelse, og at selskabet har været berettiget til at fratrække udgifter til underleverandører.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant den 22. november 2021 anført (uddrag):

”...

1. Påstand


På vegne af selskabet nedlægges påstand om frifindelse overfor Skats afgørelse om forhøjelse af moms, [...] idet det fastholdes at anmeldelserne er sket korrekt samt at det har været berettiget til at fratrække udgiften til underleverandørerne som udgift / moms.


2. Selskabets forhold


Selskabet er som det fremgår af Skats afgørelse side 2 stiftet 11/11-2016 som et ApS med kapital kr. 50.000 og har således fungeret i ca. 5 år.
Selskabets formål bør naturligvis ændres således at dette modsvarer de faktiske aktiviteter (transportbranche, i øvrigt jf. selskabets registrering (side 2 midtfor))


Selskabet er i transportbranchen og har 3-4 ansatte, heraf en kørselsleder og 2-3 chauffører. Kørselslederen kører nogle gange selv, når det er nødvendigt. Herudover anvendes underentreprenører i form af selvstændige vognmænd, her 4-7 forskellige vognmænd med fra 1-5/6 biler.


Selskabet er underentreprenør for [virksomhed8] der igen er underentreprenør for [virksomhed9].


Når selskabet indhyrer underentreprenører er der i sagens natur en mindre fortjeneste i forhold til det, der faktureres overfor [virksomhed8] (der igen forudsætningsvis har en fortjeneste i forhold til [virksomhed9]). Fortjenesten ved anvendelse af underentreprenører er af mindre størrelse, idet et af de centrale punkter er at sikre det gode forhold til [virksomhed8] (og igen overfor [virksomhed9]).


Anvendelse af underentreprenører:


Der foreligger kørselssedler for de relevante perioder jf. fakturaer udstedt af de 4 involverede selskaber, hvilket kørselssedler viser, hvem der har kørt (chaufførernes navne) og disse er sendt til [virksomhed8] hvor de har dannet baggrund for udstedelsen af notaer.


Det bemærkes, at alle 4 selskaber har været hyret ind, de 3 af dem i enkle perioder og den første [virksomhed2] i flere perioder som underentreprenør (det vil sige 3. led under [virksomhed9]).


Min klient bemærker, at alle kørsler har fundet sted og alle pakker er leveret, ligesom de pågældende ture er faktureret overfor [virksomhed8] der igen forudsætningsvis har viderefaktureret overfor [virksomhed9].


Der anvendes i det omfang det er muligt faste samarbejdspartnere (primære samarbejdspartnere) der har rådighed over 1-2 biler/chauffører og nogle gange samarbejdspartnere med flere biler (det vil sige sekundære partnere) i det omfang at sygdom hos egne chauffører, mere arbejde end forventet og lignende gør det nødvendigt at indhyre flere underentreprenører.


Samtlige beløb er betalt via bankoverførsler.


Selskabet har i sit interne lønregnskab betalt al løn til egne ansatte via bankoverførsel (dette styres af revisor, [virksomhed13], [by2], der ligeledes foretager bogføring, momsafstemning, lønregnskab og udarbejdelse af årsrapport).


3. Sagens problemstilling


Det ser umiddelbart ud til, at de 4 af Skat nævnte selskaber har anvendt ”sort arbejdskraft”, således at de anvendte chauffører ikke er blevet lønnede på normal vis men derimod forventeligt har fået kontante midler og således at overskuddet herved med tillæg af momsen af de beløb, der er blevet overført til konti i udlandet.


Hvis dette måtte være situationen, fremhæves det på vegne af [virksomhed1] ApS, at dette selskab ikke har nogen som helst indsigt i eller viden om, hvorledes de respektive underentreprenører har aflønnet deres chauffører. Selskabet kan alene konstatere, at man har bestilt et antal chauffører/biler som underentreprenører, at dette er blevet leveret og at arbejdet er blevet udført uden problemer i relation til [virksomhed8] (og det vil sige [virksomhed9]).


Det fastholdes således, at de anvendte fakturaer fra underleverandører ikke er fiktive og således ikke er bogført i klientens virksomhed for at dække over udgifter til ”sorte lønninger”, idet selskabet jo netop har leveret ydelsen i forhold til [virksomhed8] (og [virksomhed9]) dels ved egne chauffører/biler og dels via underentreprenører, sådan som det i øvrigt er sædvane i branchen.
Det bestrides på denne baggrund, at selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag i forhold til underentreprenørernes ansatte chauffører.


Det fastholdes, at selskabet ved fremlæggelse af kørselssedlerne fra den overordnede entreprenør ([virksomhed8]) har dokumenteret, at turene er blevet kørt og varerne er blevet leveret og at der som konsekvens heraf derfor foreligger ”rigtige fakturaer”.


Det fremhæves, at [virksomhed8], der har modtaget køresedler fra klienten på det udførte arbejde, forudsætningsvis ikke ville have haft betalt, hvis ydelsen ikke var blevet leveret.


4. Bilagsmaterialet


Som
(bilag 1) fremlægges Skattestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2021 (den påklagede afgørelse), idet bemærkes, at agterskrivelsen, der indholdsmæssigt er identisk, dateret den 14. september 2021 er praktiske grunde ikke fremlægges.


Faktureringen imellem klager, [virksomhed1] ApS og underleverandørerne er i al væsentlighed foregået pr. mail, jf. eksempelvis mailkorrespondance maj – juni 2019
(bilag 2).


Klager har endvidere foretaget arbejde for tredjemand, dvs. ikke transport i relation til [virksomhed9], eksempelvis jf. faktura af marts og april 2019
(bilag 3), med mindre flytteopgaver.


Som (
bilag 4) fremlægges eksempel på de få fakturaer, der er sendt direkte fra klager til [virksomhed9], idet det bemærkes, at dette alene har dækket særlige forsendelser for [virksomhed9] direkte. Ellers er alle forsendelser gået via [virksomhed9]s repræsentant i området, [virksomhed8].


Systemet har herefter været, at klager har modtaget faktura fra de 4 underleverandører, jf. Skats materiale og herefter har klager viderefaktureret overfor [virksomhed8], der igen har faktureret overfor [virksomhed9].


Som (
bilag 5) fremlægges eksempel på faktura fra [virksomhed2] A/S.


Som (
bilag 6) [virksomhed8]s fremsendelse af kreditnotaer til [virksomhed1] ApS for marts måned 2019. Det bemærkes, at alle de med rødt markerede er chauffører fra og det ses, at her har avanvendt chaufførerne [person8], [person9] (en anden person), [person10], [person11], [person12], alle personer, der har været ansat af [virksomhed2].

De øvrige kørsler er sket via ”egen bil [person14]”, dvs. [virksomhed1]/klagers egne ansatte.


...


Det gøres herefter på vegne klager gældende, at de ovennævnte kreditnotaer, dvs. afregningssystemet fra [virksomhed9]s repræsentant, har fungeret således, at man, som det i øvrigt er sædvane i denne branche, udsteder kreditnotaer og herefter fra [virksomhed8] foretager betaling i overensstemmelse med kreditnotaerne til klager.


Det af [virksomhed8] udarbejdede kreditnotasystem viser således, nota for nota, hvem der har kørt og hvor mange timer, idet bemærkes, at dette, forudsætningsvis ubestridt, er udarbejdet af dette selskab på baggrund af de kørselslister, der har foreligget og som er sendt til [virksomhed8] som dokumentation for de gennemførte kørsler.


Det kan igen efter klagers opfattelse forudsætningsvis ubestridt, lægges til grund, at alle økonomiske betalinger fra klager til underleverandørerne og fra [virksomhed8] til klager er sket ved bankoverførsler. Der er således ikke brugt kontant betaling under nogen form.


Fakturaer fremlagt til [virksomhed10] (
bilag 15) er eksemplar på andre underleverandører, klager har anvendt. Det kan således lægges til grund, at klager udover de 4 underleverandører, der er nævnt i Skats afgørelse, har anvendt, udover egne biler, andre underleverandører og det fastholdes, at dette er helt i overensstemmelse med den sædvane, der findes i branchen.


Klager ved således ikke principielt intet om hvorledes underleverandørerne aflønner deres chauffører, men ved, at underleverandørerne har været momsregistrerede, men ved naturligvis ikke, i hvilket omfang de har afregnet moms. Det fastholdes, at der er sendt fakturaer hver måned.


Det bestrides herefter på vegne klager, at klager som selskab skulle have pådraget sig et erstatningsansvar overfor moms/Skattestyrelsen i denne situation, idet man jo ikke har haft nogen jordisk mulighed for at undersøge, hvorvidt underleverandørerne, der var korrekt registrerede selskaber og alle momsregistrerede, havde skyld til Skat.


Måtte dette være tilfældet, er det i det hele Skats risiko og ansvar, at man ikke har inddraget kørselstilladelserne for de pågældende virksomheder eller skredet ind overfor virksomhederne før sket er. Dette forhold kan man ikke blot ”tørre af på” en vognmand, der, som det er sædvane i branchen, blot fungere som mellemled imellem [virksomhed9] og slutleverandøren af de enkelte varer

...”

Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant er den 13. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

I ovennævnte sager har jeg modtaget de 2 forslag til afgørelser.

Jeg kan meddele, at min klient ikke er enig i nogen af afgørelserne begrundet i, at arbejdet er leveret, og pengene er betalt til de personer/ virksomheder, der har udført arbejdet.

Jeg har noteret mig Skattestyrelsens bemærkninger om, at man ikke finder at arbejdet er blevet leveret.

Jeg er klar over, at der ikke er mundtlig bevisførelse for Landsskatteretten, og at hele dette forhold således skal afklares i byretten.

Jeg afventer herefter afgørelserne således, at jeg kan indbringe disse samlet for byretten.

...”

Selskabets yderligere bemærkninger til sagen

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at selskabet i dag er underleverandør for [virksomhed9] i 1. led – modsat den påklagede periode, hvor selskabet var underleverandør i 2. led.

Ejeren af selskabet uddybede, at selskabet har kontrakt med [virksomhed9], og at deres ansatte er underlagt [virksomhed9]s overenskomst.

Det blev forklaret, at selskabet i dag er opnormeret og har flere ansatte og egne vogne. Yderligere blev det forklaret, at det altid har været selskabets revisor, som har ansvaret for selskabets momsafregninger og indbetalinger af løn via lønsystem.

Det blev oplyst af ejeren, at selskabet i den påklagede periode var småt og havde travlt i perioder, hvorfor de var nødsaget til at hyre underleverandører. [virksomhed9] eller selskabet ringede til en central, hvorefter der kom en chauffør. Kontakten til underleverandørerne foregik altid telefonisk, hvilket ifølge ejeren er sædvanlig praksis i branchen.

Aftalerne var tillidsbasseret, og ejeren oplyste, at han aldrig tvivlede på underleverandørerne eller deres chauffører. Endvidere tilføjede ejeren, at selskabets revisor ikke havde problemer med fakturaerne, ligesom betalingerne skete via elektroniske overførelser.

Repræsentanten oplyste, at de af [virksomhed8] udstedte kreditnotaer til selskabet var [virksomhed8]s metode i stedet for at modtage fakturaer fra selskabet.

Vedrørende det forhold, at nogle af underleverandørerne er dømt i [by1] Byret, anførte repræsentanten, at de intet kendskab har til dommene eller har læst anklageskriftet. Videre var det repræsentantens opfattelse, at selskabet opfylder de lovbestemte betingelser for at få fradrag, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag for købsmoms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 154.989 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. De ikke godkendte fradrag skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandører for at være fiktive.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

De fremlagte mails, dateret henholdsvis den 15. maj og 18. maj 2019, er uden reelt indhold og tjener alene til at dokumentere, at fakturaerne er sendt til og betalt af selskabet. De fremlagte mails indeholder således ikke oplysninger om arbejdets mængde og omfang, herunder hvem der har udført arbejdet, og hvornår arbejdet er udført.

Størstedelen af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og har ikke været arbejdsgiverregistreret, med undtagelse af [virksomhed3], som dog kun har haft ansatte i 2020, jf. SKM2021.395.BR. [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5] har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og tre af underleverandørerne er taget under konkurs eller opløst efter konkurs.

Betalingsreferencen på fakturaen fra [virksomhed2] tilhører ifølge Skattestyrelsen ikke underleverandøren, og betalingerne er videreført til udenlandske selskaber. Direktøren for [virksomhed5] har endvidere oplyst, at han ikke har kendskab til reel drift i selskabet, og en tredjemand har brugt kontoen til indsætninger, hvorefter de blev videreført til udlandet.

Det er endvidere oplyst, at bagmænd fra tre ud af fire af underleverandørerne er dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed i byretten.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Repræsentantens markeringer på de fremlagte kreditnotaer og forklaringen om, at de markerede navne er ansatte fra [virksomhed2], kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at [virksomhed2] ikke har haft ansatte, er nægtet registrering som arbejdsgiver, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed2] reelt har haft ansatte.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

De fremlagte kreditnotaer udstedt af [virksomhed8] ApS til selskabet og fakturaer udstedt fra selskabet til dets kunder dokumenterer ikke, at det er ovenstående underleverandører, som har udført det viderefakturerede arbejde. Selskabets fakturaer og kreditnotaer til og fra dets kunder kan derfor ikke tjene som dokumentation for, at underleverandørerne har leveret afgiftspligtige ydelser mod vederlag til selskabet.

At selskabet har faktureret direkte til [virksomhed9] for udført arbejde, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at fakturaerne heller ikke dokumenterer, at det er underleverandørerne, som har udført det viderefakturerede arbejde.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.