Kendelse af 25-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-06-2024

Journalnr. 21-0108604

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Konkrete indsætninger anses for skattepligtige	15.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2018
Konkrete indsætninger anses for skattepligtige	402.450 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2019
Godkendte fradrag	128.243 kr.	Yderligere fradrag	Opgørelse hjemvises

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2017-2019 været ejer af forskellige ejendomme på [ø1], som har været anvendt til udlejning. Der har været tale om udlejning af både helårsbolig og ferielejligheder. Udlejningen er foregået via [...com]. Klageren er enig i Skattestyrelsens opgørelse af indtægterne fra udlejningen, som Skattestyrelsen har opgjort i bilag 3 til afgørelsen.

Klageren har ikke været registreret med et CVR-nummer.

Klageren har i perioden 7. oktober 2015 til 6. august 2020 haft folkeregisteradresse på [adresse1], [by1], [by2].

Skattestyrelsens afgørelse omhandler 4 forskellige ejendomme, opdelt 2 og 2 i afgørelsen, samt beskatning af kontantindsætninger. Overskriften i pkt. 1 i Skattestyrelsens afgørelse er ”[adresse2] og [adresse1] og indsætninger i bank”. Punkt 1 vedrører indkomstårene 2017 og 2018, og de påklagede punkter vedrører kontantindsætningerne i de pågældende år.

Skattestyrelsens afgørelse, pkt. 2, er ikke påklaget, og i afgørelsens pkt. 3 med overskriften ”[adresse3] og [adresse4], samt privatforbrug” er det påklaget, at der ønskes yderligere fradrag for udgifter til forbedring, drift og vedligeholdelse. Punkt 3 i afgørelsen vedrører alene indkomståret 2019. De 2 ejendomme fra afgørelsens pkt. 3 benævnes fremadrettet ”[adresse3]” og ”[adresse4]”.

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens skat i forbindelse med et projekt, der undersøger personer med lav eller ingen indkomst. Skattestyrelsen har gennemgået indkomstårene 2017, 2018 og 2019, fordi Skattestyrelsen har vurderet, at klageren ikke har haft penge at leve for.

Efter henvendelse fra Skattestyrelsen har klageren i februar 2019 sendt forskelligt materiale til Skattestyrelsen, herunder kontoudtog, bookingopgørelser fra [...com] og købsaftaler på hans ejendomme på [ø1].

Skattestyrelsens afgørelse, pkt. 1 – konkrete indsætninger – indkomstårene 2017 og 2018

Skattestyrelsen har bedt klageren oplyse om sine indtægter og formuebevægelser, samt sende bankkontoudtog. Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har en formue på ca. 2.000.000 kr., som stammer fra salg af fast ejendom i Polen, og som er tjent forud for, at klageren flyttede til Danmark i 2014. Pengene fra salg af ejendommene er ifølge klageren opbevaret i kontanter i Polen, og nogle af pengene har været lånt ud til venner.

Klageren har for både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen forklaret, at det er sædvanligt at have mange kontanter i Polen, ligesom klageren bedst kan lide at have pengene tilgængelige selv og ikke i et pengeinstitut.

Klageren har fremsendt forskellige uddrag af polske dokumenter til Skattestyrelsen, som er blevet oversat i Skattestyrelsen. Der er tale om dokumenter vedrørende handler med fast ejendom, og Skattestyrelsen har udarbejdet en oversigt over de polske dokumenter. De samlede salgssummer beløber sig til 3.809.205 PLN, svarende til ca. 7.600.000 kr. Skattestyrelsen har samlet handlerne i bilag 8 til afgørelsen.

Skattestyrelsen har fundet nedenstående kontante indsætninger på klagerens konti:

Reg.nr.	Kontonr.	Kontonavn	Bogført dato	Tekst	Beløb
4451	[...76]	[finans1] Konto	27-06-2017	Kundekort [...]01	15.000,00
				2017 i alt	15.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	02-01-2018	Kundekort [...]71	200.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	17-05-2018	Kundekort [...]21	15.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	04-07-2018	Kundekort [...]37	20.000,00
6280	[...82]	Grundkonto -[finans2]	04-07-2018	Pengeautomat den 04.07. kl. 11.30 | [...] eksnr. 1032	30.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	29-07-2018	Automatindbetaling [by3]	40.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	01-08-2018	Automatindbetaling [by3]	25.600,00
6280	[...82]	Grundkonto -[finans2]	09-08-2018	Pengeautomat den 09.08. kl. 10.20 | [...] eksnr. 1920	20.000,00
6280	[...82]	Grundkonto -[finans2]	20-08-2018	Pengeautomat den 19.08. kl. 16.21 | [...] eksnr. 0456	27.650,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	01-09-2018	Automatindbetaling [by3]	20.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	02-10-2018	Automatindbetaling [by3]	14.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	15-10-2018	Kundekort [...]92	25.000,00
				2018 i alt	437.250,00

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 17. september 2021 anført, at der kan være tale om yderligere lejeindtægter eller øvrige indtægter, som Skattestyrelsen ikke kender oprindelsen af, men som under alle omstændigheder er blevet vurderet skattepligtige. Skattestyrelsen har i den endelige opgørelse af kontantindsætninger fratrukket 34.800 kr. vedrørende lejeindtægter fra ejendommen beliggende [adresse1], og som også var ejet af klageren.

Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret, at indsætningen på 15.000 kr. i indkomståret 2017 er klagerens egne penge, som kommer fra hans kapital i Polen. Klageren har ligeledes forklaret, at de øvrige indsætninger ikke er lejeindtægter, og klageren har i den forbindelse forklaret, at han mener, at han har sendt dokumentation for, at han har haft tilstrækkeligt med kontanter i Polen til at kunne flytte 400.000 kr. til Danmark.

Klageren har overfor Skattestyrelsen forklaret, at hvis der har været behov for det, har han ved sine besøg i Polen medtaget så mange kontanter, som det var lovligt at tage med over grænsen. Klageren har videre forklaret, at pengene i Polen var lovligt tjent og allerede beskattede.

Endelig har klageren forklaret for Skattestyrelsen, at han i indkomståret 2018 har foretaget kontante hævninger på 46.000 kr., som han senere har sat ind i banken igen.

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af en polsk låneaftale dateret den 10. maj 2014 og 10 tilbagebetalingskvitteringer fra perioden 20. juni 2017 til 12. oktober 2018. Klageren har fremsendt autoriseret oversættelse af låneaftalen og 1 tilbagebetalingsbilag.

Låneaftalen er underskrevet af klager som långiver og ”[person1]” (i den engelske version [person1]) som låntager. Underskrifterne er udaterede, og der er ikke påført vidner på aftalen. Der er anført en polsk adresse på klageren i aftalens øverste venstre hjørne, ligesom samme adresse fremgår af tilbagebetalingskvitteringerne.

Ifølge aftalens § 1 låner klageren 300.000 PLN til låntageren, som udbetales i kontanter. Lånet skal, jf. § 2, tilbagebetales senest den 10. maj 2019. Ifølge § 3 er lånet rentefrit og tilbagebetalingen skal ske kontant. Det er anført i § 4, at lånet kan indfries før tid, og i et sådan tilfælde betales der renter fra betalingsdatoen.

Tilbagebetalingskvitteringerne indeholder en bekræftelse på, at klageren har modtaget delvis kontant betaling på beløb specificeret nedenfor:

Dato	Beløb -PLN	Ca. beløb - DKK
20.06.2017	10.000 PLN	18.000 kr.
20.12.2017	130.000 PLN	234.000 kr.
10.05. 2018	10.000 PLN	18.000 kr.
01.07.2018	32.000 PLN	57.600 kr.
26.07.2018	43.000 PLN	77.400 kr.
07.08.2018	15.000 PLN	27.000 kr.
15.08.2018	20.000 PLN	36.000 kr.
27.08.2018	15.000 PLN	27.000 kr.
30.09.2018	10.000 PLN	18.000 kr.
12.10.2018	15.000 PLN	27.000 kr.
I alt	300.000 PLN	540.000 kr.

Omregning til danske kroner er sket til kurs 180, som er omtrentlig gennemsnitskurs, jf. opslag på [finans3] på de relevante datoer.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren forklaret, at beløbet på 200.000 (indsætningen den 2. januar 2018) blev betalt til ham i slutningen af december 2017, og vedrørte penge, som klageren lagde ud/lånte ud til hans partner, således at hun kunne erlægge udbetalingen til et hus. Klageren har på møde i Skatteankestyrelsen forklaret, at de 200.000 kr. stammede fra en tilbagebetalingsrate af lånet i den fremsendte polske aftale.

Klageren har til Skattestyrelsen også forklaret, at de 200.000 kr. skulle bruges til partnerens udbetaling på et hus. Klageren har for Skattestyrelsen forklaret, at de 200.000 kr. hidrørte fra klagerens kontante midler i Polen.

Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at tilbagebetalingen af lånet på de 300.000 PLN er sket i henhold til de fremlagte kvitteringer, som viser en tidsmæssig sammenhæng til indsætningerne i banken opgjort af Skattestyrelsen. Klageren har endvidere forklaret, at han har modtaget de anførte tilbagebetalinger fra en ældre person, som har været rejst til Danmark med beløbene i kontanter i polsk valuta.

Klageren har i februar 2019 lavet en opgørelse over hans aktiver pr. 1. januar 2018, 31. december 2018 og 31. december 2019 til Skattestyrelsen.

Af alle 3 opgørelser over aktiver figurer der et lån til [person2] på 400.000 DKK. Der er ikke anført et lån til [person1].

Fradrag for omkostninger til forbedringer, drift og vedligeholdelse vedrørende [adresse3] og [adresse4] – indkomståret 2019

Klageren købte ved overdragelsesaftale af 22. januar 2018 ejendommen [adresse3] med overtagelsesdato den 16. januar 2018. Ejendommen var registreret som et bebygget landbrug. Klageren har omdannet ejendommen til 5 ferielejligheder med navnet [x1] og har pr. juli 2019 udlejet lejlighederne via [...com].

Ved købsaftale af den 6. februar 2019 erhvervede klageren ejendommen [adresse4] med overtagelse den 1. marts 2019. Ejendommen har tidligere været anvendt til hotel og beboelse. Klageren har omdannet ejendommen til 10 ferielejligheder med navnet Apartamenty [x2] og har pr. juli 2019 udlejet lejlighederne via [...com].

Klageren har ved opgørelse af resultat for udlejning i 2019 anvendt reglerne i ligningsloven § 15 O, som gælder for sommerhuse, som ejeren også selv har rådighed over. Hverken [adresse3] eller [adresse4] har været registreret som sommerhus eller fritidsbolig.

Klageren har overfor Skattestyrelsen bekræftet, at han er indforstået med, at der ikke skal ske anvendelse af ligningsloven § 15 O, ligesom klageren på mødet i Skatteankestyrelsen har oplyst, at han ikke har indsigelser imod Skattestyrelsens opgørelse af hans skattepligtige omsætning.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at [adresse3] og [adresse4] alene har været udlejet gennem [...com].

Skattestyrelsen har behandlet de to ejendomme samlet og har i bilag 3 til afgørelsen, på baggrund af reservationsoversigterne fra [...com], opgjort omsætningen fra udlejning til 367.869,50 kr. i indkomståret 2019. Det er et fast lejebeløb, der er afregnet for udlejning, og der ses ikke, at der er sket en opdeling i husleje og a conto bidrag til f.eks. varme.

Klageren har forklaret, at nogle betalinger er modtaget kontant fra lejerne, hvilket har været årsagen til, at der er overført mere i provision til [...com], end der kan kobles sammen med betalingerne fra [...com] til klagerens bankkonti. Klageren har oplyst, at der er betalt 168.900 kr. i kontant fra lejerne.

Klageren har lavet en opgørelse over udgifter, som han mener fradragsberettigede vedrørende ejendommene [adresse3] og [adresse4]. Skattestyrelsen har lavet en samlet opgørelse i afgørelsen:

	Apartamenty [x2]	Apartamenty [x1]
El	7.278 kr.	10.116 kr.
Vand	4.446 kr.	3.940 kr.
Kloak	1.740 kr.	0 kr.
Forsikring	11.929 kr.	3.728 kr.
Ejendomsskat	6.588 kr.	2.341 kr.
Internet	5.805 kr.	5.805 kr.
Udstyr:
Senge (30 og 24 a 1.000 kr.)	30.000 kr.	24.000 kr.
Sengetøj (30 og 24 a 300 kr.)	9.000 kr.	7.200 kr.
Tæpper (30 og 24 a 150 kr.)	4.500 kr.	3.600 kr.
Puder (30 og 24 a 100 kr.)	3.000 kr.	2.400 kr.
Håndklæder (30 og 24 a 140 kr.)	4.200 kr.	3.360 kr.
Møbler	30.000 kr.	30.000 kr.
Køkkenudstyr	5.000 kr.	12.500 kr.
Kemi	5.000 kr.	5.000 kr.
Vask	10.000 kr.	10.000 kr.
Service og reparationer	5.000 kr.	15.000 kr.
I alt	143.486 kr.	138.990 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete bilag fremsendt fra klageren benævnt ”Virksomhedsomkostninger 2019 – bilag 100-230” samt bilag relateret til udgifter til ejendomsskat, forsikring og forbrugsafgifter givet klageren konkrete fradrag fremfor anvendt ovenstående opgørelse, som ikke er dokumenteret ved bilag.

Iblandt omkostningerne, som Skattestyrelsen har givet fradrag for, fremgår, at Skattestyrelsen har opgjort kommunale ejendomsskatter på 1.084,57 kr. i indkomståret 2018 på ejendommen [adresse3] og givet fradrag herfor i indkomståret 2019.

Klageren har sendt bilag vedrørende 3 fakturaer for indkomståret 2019 til abonnement hos [virksomhed1] Mobilt bredbånd, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Klageren har på mødet i Skatteankestyrelsen forklaret, at det drejer sig om betaling til internet på ejendommene [adresse3] og [adresse4].

2 af bilagene vedrører abonnementsbetalinger perioderne 26. juli - 30. september 2019 (regning nr. 1) og 1. oktober - 31. december 2019 (regning nr. 2) for mobilt bredbånd 250 GB tilknyttet følgende 2 numre: [...1] og [...2]. Begge numre er registreret i klagerens navn og med adressen [adresse1].

Det sidste bilag er for perioden 1. april - 30. juni 2019 (regning nr. 17) for mobilt bredbånd 1 TB noteret på nummer [...3] og mobilt bredbånd 20 GB på tilknyttet nummeret [...4]. Indeholdt i dette afregningsbilag vedrørende nummeret [...3] er også betaling for perioden 23. december - 31. december 2018. Begge numre er registreret i klagerens navn og med adressen [adresse1].

Klageren har den 31. august 2023 fremsendt nye bilag relateret til [virksomhed1] i form af ordrebekræftelser på bestilling af bredbånd til numrene [...2] og [...1] – begge af 25. juli 2019 og begge ordrer udføres pr. 25. juli 2019. Der er endvidere fremsendt kopi af faktura af 4. december 2019 for bredbånd på 1.794 kr. på numrene [...2] og [...1] for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 med betalingsfrist den 27. december 2019. Der er sammen med disse bilag også sendt materiale vedrørende numrene [...3] og [...4], og der er genfremsent tidligere materiale vedrørende [virksomhed1].

Skattestyrelsen har vurderet omkostninger til en Samsung telefon og mobil-abonnement, tøj, film og legetøj som private udgifter og nægtet fradrag herfor.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for benzinomkostninger med henvisning til, at klageren ikke har ejet en bil. Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at bilagene på brændstof ikke relaterer sig til kørsel i biler, men er benzin, som skulle bruges til diverse maskiner, som blev brugt til at udføre arbejde med på klagerens udlejningsejendomme. Klageren har som eksempler nævnt en hækklipper og plæneklipper, idet der på én af ejendommene er 2 ha. græs.

Klageren har oplyst, at han til at transportere sig mellem ejendommene har lånt biler, som har været enten benzinbiler eller el-biler.

Klageren har fremlagt en række bilag for transport mellem Danmark og Polen, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Klageren har for Skatteankestyrelsen forklaret, at han har været i Polen ad flere omgange for at købe interiør til indretningen af udlejningsejendommene, fordi det er billigere i Polen end i Danmark. Klageren har derfor påstået sig berettiget til at få fradrag for rejseomkostningerne, da rejserne har været afholdt som led i at generere indtægter.

Transport-bilagene ser således ud:

Dato	Fra og til	Trailer	Antal rejsende	DKK
06.01.19	[by4]-[Tyskland]		3	139
26.01.19	[Tyskland]-[by4]		1	139
26.01.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	139
10.02.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	139
21.02.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	139
28.02.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	139
28.02.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	139
14.03.19	[by4]-[Tyskland]	ja	3	139
16.03.19	[Tyskland]-[by4]	ja	3	139
31.03.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	139
03.04.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	499
06.04.19	[Tyskland]-[by4]		2	499
11.04.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	499
11.04.19	[by4]-[Tyskland]		1	499
18.04.19	[Tyskland]-[by4]	ja	3	998
18.04.19	[Tyskland]-[by4]		4	799
18.04.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	998
20.04.19	[by4]-[Tyskland]		3	1.099
22.04.19	[by4]-[Tyskland]		5	799
25.04.19	[by4]-[Tyskland]		3	799
26.04.19	[Tyskland]-[by4]	ja	1	998
26.04.19	[Tyskland]-[by4]		2	799
12.05.19	[by4]-[Tyskland]	ja	3	698
16.05.19	[by4]-[Tyskland]		3	799
19.05.19	[Tyskland]-[by4]	ja	3	898
19.05.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	898
25.05.19	[Tyskland]-[by4]		4	1.199
26.05.19	[by4]-[Tyskland]	ja	3	898
02.06.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	898
23.06.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	1.298
02.07.19	[Tyskland]-[by4]	ja	2	1.198
02.07.19	[Tyskland]-[by4]		2	699
14.07.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	1.198
18.07.19	[Tyskland]-[by4]	ja	3	1.798
25.08.19	[by4]-[Tyskland]	ja	3	998
01.09.19	[Tyskland]-[by4]		2	799
07.09.19	[Tyskland]-[by4]	ja	1	998
08.09.19	[by4]-[Tyskland]	ja	1	998
26.09.19	[by4]-[Tyskland]		4	599
10.10.19	[Tyskland]-[by4]		2	599
12.10	[Sverige]-[Polen]	?	?	428 SEK
19.10.19	[Tyskland]-[by4]	ja	3	898
21.10.19	[by4]-[Tyskland] - 1 camper		1	199
10.11.19	[by4]-[Tyskland]	ja	2	699
17.11.19	[Tyskland]-[by4]	ja	1	799
01.12.19	[by4]-[Tyskland]		2	699
19.12.19	[by4]-[Tyskland]	ja	3	699
22.12.19	[by4]-[Tyskland]		2	298
26.12.19	[Polen]-[Sverige]	?	?	262 SEK
27.12.19	[Sverige]-[by4]		1	49

Skatteankestyrelsen har den 11. august 2023 forespurgt Skattestyrelsen omkring brug af den i praksis skabte procentregel, som vedrører fradrag for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på udlejningsejendomme i de første 3 ejerår, og Skattestyrelsen har ikke kunnet svare på, hvorfor styrelsen ikke har anvendt procentreglen.

Klageren har efter afholdelse af møde i Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af yderligere danske bilag vedrørende indkomståret 2019 samt polske bilag, som klageren på mødet har oplyst vedrører køb vedrørende ejendommene [adresse3] og [adresse4].

De polske bilag er sendt som billeder, der har været nummererede i de fremsendte filer, og nedenstående numre henviser til disse nummererede filer. Efter anmodning fra Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren den 12. september 2023 fremsendt en kort beskrivelse af indholdet af de polske bilag. Der er en række af de polske bilag, som vedrører samme køb.

På baggrund af klagerens beskrivelse af 12. september 2023 har Skatteankestyrelsen sammenfattet nedenstående omkring de polske bilag:

Nr.	Dato	Butik	Beløb PLN	Klagers bemærkninger	SANST bemærkninger
1	15.07.2019	[virksomhed2]	660,00	dele til plæneklipper
2	25.07.2017	[virksomhed3]	569,95	beskyttende tøj
3	26.03.3018	[virksomhed4]	2.076,00	4 køleskabe
4				ingen	Alt data ulæselig
5	15.07.2019	[virksomhed2]		ingen	Relaterer sig til bilag 1
6				ingen	Alt data ulæselig
7				ingen	Alt data ulæselig
8	25.03.2018	[virksomhed5]	284,05	transporter på hjul
9		[virksomhed2]		ingen	Relaterer sig til bilag 1
10	25.07.2017	[virksomhed3]	569,95	ingen	Samme som bilag 2
11	26.03.2018	[virksomhed4]	7.627,80	7 TV og holdere
12	26.03.2018	[virksomhed4]		ingen	Relaterer sig til bilag 11
13	26.03.2018	[virksomhed4]		ingen	Relaterer sig til bilag 3
14					Samme som bilag 3
15	26.03.2018	[virksomhed4]		ingen	Relaterer sig til bilag 3
16		[virksomhed4]			Samme som bilag 13
17					Vedrører bilag 11
18	30.03.2018	Ulæselig		ingen
19					Samme som bilag 8
20	15.07.2019				Vedrører bilag 1
21		ulæseligt			Relevant data ulæselig
22	16.12.2019	[virksomhed6] Poland	285,93	arbejdstøj
23	15.12.2019	[virksomhed4]	188,99	opladere
24	11.10.2018	[virksomhed7]	1.540,00	cykler til gæster	Delvist ulæselig
25	12.07.2018	[virksomhed8]	740,04	sengetøj, håndklæder, lagner

Bilagene fra indkomståret 2019 er nedenstående. Bilagene er indsendt uden yderligere bemærkninger og er i de indsendte filer nummereret med de nedenfor angivne numre. Bilagene har ikke numre i sig selv. De angivne bilag 3 og 4 har som de eneste et noteret leveringssted til [adresse3].

Nr.	Dato	Leverandør	Tekst/SANST bemærkninger	Beløb, kr. inkl. moms	Moms	Beløb, kr. ekskl. moms
1	06.11	[virksomhed9]	Varmepumpe	4.905,00	981,00	3.924,00
2	01.11	[virksomhed9]	Varmepumpe m.v.	4.896,21	979,74	3.916,47
3	05.08	[virksomhed10]	RYKKER
4	31.05	[virksomhed10]	stenmel m.v.	4.420,50	884,10	3.536,40
5	10.07	[virksomhed11]	Hjertingsten	8.588,58	1717,72	6.870,86
6	...		IKKE LEVERET
7	04.05	[virksomhed11]	våd/tør støvsuger, laminatgulv	542,18	108,44	433,740
8	14.06	[virksomhed11]	IKKE LEVERET – nøglebokse
8	14.06	[virksomhed11]	Granulat og granitskærver	1.016,60	203,32	813,28
89	31.01	[virksomhed11]	brusestang, ventillation, gulv	3.153,44	630,69	2.522,75
10	22.06	[virksomhed11]	belægning og fugemasse	9.787,80	1.957,65	7.830,15
11	25.05	[virksomhed12]	borde og stole	4.683,02	936,6	3.746,42
12	...		ULÆSELIG
13	13.03	[virksomhed11]	cement fix og handsker	318,50	63,70	254,80
14	...		IKKE LEVERET
15	...		IKKE LEVERET
15	17.08	[virksomhed11]	Lygtesæt	99,00	19,80	79,20
16	29.03	[virksomhed11]	pensler, cement m.v.	1.495,40	299,08	1.196,32
17	27.02	[virksomhed11]	cement fix og handsker	818,75	163,75	655,00
18	07.03	[virksomhed11]	gipsplader	373,45	74,69	298,76
19	05.03	[virksomhed11]	gipsplader	1.697,50	339,50	1.358,00
20	08.03	[virksomhed11]	gipsplader	509,25	101,85	407,40
21	27.02	[virksomhed11]	cement fix	1.179,00	235,80	943,20
22	27.04	[virksomhed11]	belægning og lægter	4.017,94	803,59	3.214,35
23	08.04	[virksomhed11]	gipsplader og lecablokke	925,00	185,00	740,00
24	08.04	[virksomhed11]	lecablokke	319,00	63,80	255,20
25	10.04	[virksomhed11]	cement fix	1.375,50	275,10	1.100,40
26	06.05	[virksomhed11]	lecablokke og cement fix, knivblad	1.760,15	352,03	1.408,12
27	04.06	[virksomhed11]	byggesilikone og cement fix	1.257,45	251,49	1.005,96
28	07.02	[virksomhed11]	gipsplader og skruetvinge	741,75	148,35	593,40
29	...		IKKE LEVERET
30	...		IKKE LEVERET
31	06.05		lecablokke	750,75	150,15	600,60
32	05.09	[virksomhed11]	200 gipsplader	7.550,00	1.510,00	6.040,00

Efter anmodning fra Skatteankestyrelsen har klageren den 16. oktober 2023 fremsendt en redegørelse for, hvilke af de ovenstående danske bilag, som hører til de enkelte ejendomme. Listen er en nummerrække med angivelse af den konkrete ejendom. I bilaget er ligeledes en gennemgang af de bilag, som var indleveret til Skattestyrelsen med henblik på at vurdere, hvilke ejendomme de vedrører.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af kontante indsætninger i indkomståret 2017 for i alt 15.000 kr. og i indkomståret 2018 for i alt 402.500 kr.

For indkomståret 2019 har Skattestyrelsen beskattet klageren af overskud ved udlejning af fast ejendom med 166.052 kr., hvorved der er godkendt fradrag for udgifter på i alt 128.243 kr. I denne forbindelse er fradrag for udgifter til forbedring, drift og vedligeholdelse, for så vidt angående ejendommene beliggende [adresse3] og [adresse4] godkendt med 26.113 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1. ... og indsætninger i bank

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for Skatteforvaltningen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt. (tidligere § 1, stk. 1, 1. pkt.)

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 1 (tidligere § 16, stk.1).

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Du har ikke oplyst en indkomst for 2017, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jævnfør § 3, stk. 4 og § 6, stk. 1 og 6.

Det er vores opfattelse, at du ikke har selvangivet alle indtægter i 2018 og 2019, hvorfor vi kan fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, stk. 1-3, jævnfør § 6, stk. 3 og § 53, stk. 3.

Det er vores opfattelse, at du har haft pligt til at opgøre et resultat af erhvervsmæssig udlejning for 2017 og 2018.

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplysningsskemaet (tidligere selvangivelsen). Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 (tidligere § 3, stk. 1) Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1 (tidligere § 6, stk. 1).

De indsendte færgebilag i mail af 1. september 2021 kan vi ikke se, har relevans til sagen, da de blot dokumenterer sejlads mellem [ø1] og Polen eller Sverige. Udgifterne til færgebilletter anses ikke at have relevans for de forhold, som er behandlet i sagen. Vi anser ikke, at der er tale om fradragsberettigede rejser omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De indsendte bilag modtaget 31. august 2021 indeholder ud over samlingen med Renovationsomkostninger [adresse5] ingen oplysninger om, hvilken ejendom de specifikt vedrører. Vi har indtastet samtlige bilag i regneark, og har forsøgt at sortere dem efter relevans.

...

... indsætninger i bank

I 2017 og 2018 er der indsat følgende kontante beløb på dine bankkonti. Indsætningerne kan være yderligere lejeindtægter, idet beløbene er indsat i sommerperioden. Men der kan også være tale om andre indtægter, som vi ikke kender oprindelsen af.

Hovedparten af de kontante indsætninger i 2018 er indsat i perioden 17. maj til 15. oktober.

Reg.nr.	Kontonr.	Kontonavn	Bogført dato	Tekst	Beløb
4451	[...76]	[finans1] Konto	27-06-2017	Kundekort [...]01	15.000,00
				2017 i alt	15.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	02-01-2018	Kundekort [...]71	200.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	17-05-2018	Kundekort [...]21	15.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	04-07-2018	Kundekort [...]37	20.000,00
6280	[...82]	Grundkonto -[finans2]	04-07-2018	Pengeautomat den 04.07. kl. 11.30 | [...] eksnr. 1032	30.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	29-07-2018	Automatindbetaling [by3]	40.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	01-08-2018	Automatindbetaling [by3]	25.600,00
6280	[...82]	Grundkonto -[finans2]	09-08-2018	Pengeautomat den 09.08. kl. 10.20 | [...] eksnr. 1920	20.000,00
6280	[...82]	Grundkonto -[finans2]	20-08-2018	Pengeautomat den 19.08. kl. 16.21 | [...] eksnr. 0456	27.650,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	01-09-2018	Automatindbetaling [by3]	20.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	02-10-2018	Automatindbetaling [by3]	14.000,00
4451	[...76]	[finans1] Konto	15-10-2018	Kundekort [...]92	25.000,00
				2018 i alt	437.250,00

Det påhviler dig at godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige indtægter, men stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Der henvises til SKM2019.560 BR.

Efter retspraksis kan en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. SKM2020.255 BR.

Du har oplyst, at indbetalingen den 27. juni 2017 er dine egne penge, som du har sat ind på kontoen.

Du oplyser også, at i 2018 er indsætningerne fortrinsvis dine egne penge, som du har fra kontant beholdning af penge i Polen. Du oplyser dog, at penge modtaget kontant fra udlejning, har du løbende indsat på din bankkonto, sammen med midler fra Polen.

Du oplyser også, at det er urealistisk, at skattestyrelsen har anset 437.250 kr. for at være lejeindtægter i 2018.

Det kan oplyses, at vi anser i alt 437.250 kr. for at være skattepligtig indkomst, som vi ikke ved, hvorfra kommer. I den forbindelse har vi skønnet, at der eventuelt kunne være tale om lejeindtægter.

Vi mener dog, at der er tale om ikke dokumenterede indtægtskilder, som er skattepligtige.

Vi har uddybet vores begrundelse i nedenstående afsnit under årene 2017 og 2018.

...

Vi har konstateret, at der i 2017 kontant er indsat 15.000 kr. og i 2018 kontant er indsat i alt 437.250 kr. jf. ovenstående.

Vi har tidligere skønnet, at de 15.000 kr. var en del af kontante betalinger for [...com] gæster i 2017. Du har forklaret, at alle indtægterne vedrørende [...com] i 2017 vedrører [virksomhed13] (hvilket vi har accepteret). Derfor er den kontante indsætning i 2017 ikke dokumenteret, og det er ikke muligt at konstatere, hvorfra indsætningen kommer.

Af indsætningerne i 2018 på 437.250 kr. anser vi 34.800 kr. for at være kontant betaling fra Booking. com for udlejning af [adresse1]. I alt er indtægten for 2018 fra [...com] beregnet til 37.800 kr., men heri er en bankoverførsel fra [person3] på 3.000 kr., hvorfor det resterende beløb i kontanter er 34.800 kr.

2017:

Anslåede øvrige indtægter ud fra indsætninger i bank	15.000 kr.
Du har oplyst, at beløbet er dine egen penge, som du har indsat i banken.

2018:

Anslåede øvrige indtægter ud fra indsætninger
i bank (437.250 kr. nedskrevet med indtægt fra [...com]
på 34.800 kr., som vedrører [adresse1])	402.450 kr.

Vi anser indsætningerne som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og medregnes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

De samlede kontante indsætninger og modtagne overførsler er i 2018 på i alt 600.300 kr. Der er kontant indsat 437.250 kr. og modtaget bankoverførsler med 163.050 kr.

Den 2. januar 2018 er der kontant indsat 200.000 kr. på din [finans1] konto. Vi anser beløbet som skattepligtig indkomst.

Vi kan dog se, at du den 18. december 2017 har overført 50.000 kr. til [virksomhed14], [adresse6], [by3], og at du den 2. januar 2018 overfører yderligere 150.000 kr. til [virksomhed14]. Vi kan ikke se, at du har købt en ejendom gennem [virksomhed14] omkring dette tidspunkt.

Du oplyser, at de 200.000 kr., som er indbetalt på din konto, skulle bruges til betaling af din partners nykøbte hus. Hun havde et par måneder tidligere solgt sit gamle hus, men salgssummen var endnu ikke frigivet. Derfor lagde du ud for købet. Du indsatte beløbet, og overførte pengene til ejendomsmægleren.

Du har ikke indsendt dokumentation for, hvorfra pengene kommer. Du har forklaret, at pengene er fra dine egne midler, som du har kontant i Polen. Du har oplyst, at hver gang du er i Polen, så medtager du kontanter til Danmark i det omfang du har behov for det, og i den efter loven tilladte mængde.

Vi har ud fra modtagne oplysninger konstateret, at din partner til gengæld har betalt for rate 1 og den sidste rate vedrørende dit køb af [adresse3]. Der er betalt 50.000 kr. den 23. januar 2018 og 53.333,33 kr. den 19. september 2018.

Du har medsendt 39 siders dokumentation for, at du gennem årene har tjent penge på ejendomshandler i Polen. Du oplyser, at din kontante formue er skabt ved salg af ejendomme. I alt har du opgjort, at du solgte ejendomme i Polen for 3.809.205 Pln, svarende til ca. 7.600.000 kr.

Vi har i bilag 8 lavet en opstilling over de ejendomme, som er solgt i Polen ud fra den dokumentation, som du har sendt.

Herved kan det konstateres, at du har været ejer og medejer af grunde, lejligheder, lager, ikke færdig byggede rækkehuse, landbrug og landbrugsjord. Du har i årene 2004 til 2012 solgt disse ejendomme, og salgssummen har i alt været 3.809.205 Pln.

Det er vores opfattelse, at der også må have været køb af ejendommene, hvorfor det ikke er sandsynligt at du har haft en kontant formue på 3.809.205 Pln (ca. 7.600.000 kr.) ved udgangen af 2012.

Endvidere er handlerne foretaget fra 2004-2012, og du indrejser i Danmark 18. december 2014. Fra 2012 til 2014 kan pengene være anvendt til andre formål.

Du har oplyst, at du mener, at du har haft mere end penge nok til at flytte mere end 400.000 kr. ind i banken.

Det påhviler dig at godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige indtægter, men stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Vi mener ikke, at du via din forklaring objektivt har dokumenteret, at der er tale om skattefrie indsætninger.

Indsætninger fra andre, herunder partnere, venner, m.v. er skattepligtige indtægter, hvis der ikke foreligger dokumentation for overførslerne og oprettede lånedokumenter. Lånedokumenterne skal være oprettet før tidspunktet for betaling.

Der stilles efter retspraksis strenge krav til dokumentation for private låneforhold. Der skal foreligge et lånedokument udfærdiget før lånoptagelsen og lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsoversigt samt rentevilkår, skal være dokumenteret. Der henvises til SKM2010.509 BR og SKM2021.38 BR.

Efter praksis er det dig, der skal kunne dokumentere dine formueforhold, herunder indbetalinger/ overførsler på dine bankkonti, jf. SKM2013.274 BR. Når der er konstateret indkomst/overførsler, er det dig, der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten.

Vi fastholder, at indsætningerne er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

...

3. [adresse3] og [adresse4] ...

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Moms:

...

Du har tidligere indsendt opgørelser, hvor du har opstillet, hvad du mener er udgifter:

	Apartamenty [x2]	Apartamenty [x1]
El	7.278 kr.	10.116 kr.
Vand	4.446 kr.	3.940 kr.
Kloak	1.740 kr.	0 kr.
Forsikring	11.929 kr.	3.728 kr.
Ejendomsskat	6.588 kr.	2.341 kr.
Internet	5.805 kr.	5.805 kr.
Udstyr:
Senge (30 og 24 a 1.000 kr.)	30.000 kr.	24.000 kr.
Sengetøj (30 og 24 a 300 kr.)	9.000 kr.	7.200 kr.
Tæpper (30 og 24 a 150 kr.)	4.500 kr.	3.600 kr.
Puder (30 og 24 a 100 kr.)	3.000 kr.	2.400 kr.
Håndklæder (30 og 24 a 140 kr.)	4.200 kr.	3.360 kr.
Møbler	30.000 kr.	30.000 kr.
Køkkenudstyr	5.000 kr.	12.500 kr.
Kemi	5.000 kr.	5.000 kr.
Vask	10.000 kr.	10.000 kr.
Service og reparationer	5.000 kr.	15.000 kr.
I alt	143.486 kr.	138.990 kr.

...

Skat:

Du har for indkomståret 2019 oplyst resultat af udlejning af sommerhus til 105.613 kr. Du har opgjort resultatet ud fra reglerne for ejere af fritidsboliger. Vi mener ikke, at du ejer ejendomme, som vurderingsmæssigt er registreret som værende fritidsboliger, hvorfor du ikke kan benytte reglerne i ligningslovens § 15 O.

Vi mener, der er tale om erhvervsmæssig udlejning af ferieboliger/ferielejligheder, hvorfor opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning ikke kan ske efter reglerne om udlejning af fritidsbolig efter ligningslovens § 15 O, hvor du har opgjort resultatet med bundfradrag og 40 % fradrag.

Det er vores opfattelse, at de i alt 15 lejligheder er udlejningslejligheder, som udlejes på hotellignende vilkår.

Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om udlejning af privat sommerhus. Vi henviser i øvrigt til beskrivelse af momspligt under afsnittet om moms.

Resultat af udlejningen skal opgøres regnskabsmæssigt, som var det udlejningsejendomme. Resultatet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. stk. 1, litra b. Udgifter kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Resultatet medregnes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Der er endvidere fradragsret for ejendomsskat efter ligningslovens § 14, stk. 1.

Indsætningerne fra [...com] er opgjort til 367.869 kr. inkl. moms. Se vedlagte bilag 3.

Indsætningerne ekskl. moms på 294.295 kr. anses som skattepligtig omsætning. Vi anser indtægterne fra [...com] som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Det er vores opfattelse, at begge ejendomme var i meget dårlig stand ved overtagelsen. Ejendommenes stand er beskrevet i købsaftalerne, og fremgår af billedmateriale i salgsopstillingen for [adresse4].

Ejere af fast ejendom, der anvender ejendommen erhvervsmæssigt til udlejning, kan som udgangspunkt fratrække afholdte udgifter til blot vedligeholdelse af ejendommen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

En udgift kan dog ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, hvis den er medgået til blandt andet en formueforøgelse eller forbedring af ejendommen. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Vedligeholdelsen bedømmes derfor i forhold til ejendommens tilstand på den nuværende ejers erhvervelsestidspunkt. Udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens regler.

Vi har gennemgået de betalingsbilag og boner, som du har indsendt. Vi har opdelt dem i henholdsvis forbedring, drift og vedligeholdelse, og privat. Vi godkender ikke fradrag for brændstofs udgifter, da vi ikke kan se, at du har haft en bil i 2019. Se bilag 12.

Vi har opgjort udgifter til drift og vedligeholdelse til 26.113 kr. ekskl. moms i 2019.

Vi har opgjort udgifter til forbedringer til 66.941 kr. ekskl. moms i 2019.

Vi mener fortsat, at en meget stor del af de udgifter, som er afholdt på ejendommene, er medgået til forbedringer, og derfor ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De udgifter, som du har opstillet på i alt 143.486 kr. og 138.990 kr. har vi ikke modtaget dokumentation for.

Det er vores opfattelse, at hovedparten af udgifterne ikke er betalt via bank, hvorfor de må være betalt kontant.

Det skal endnu en gang præciseres, at der er regler for, at fradrag for udgifter til varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut. Med henvisning til ligningslovens § 8 Y kan der for 2019 kun opnås fradrag for omkostninger over 8.000 kr. inkl. moms, hvis betaling er sket fra konto til konto, eller betaling på anden måde til modtagerens konto, f.eks. ved anvendelse af betalingskort.

Konsekvensen er, at der ikke er fradrag omkostninger foretaget med kontante betalinger af beløb over 8.000 kr., jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 2.

Vi har opgjort resultat af udlejning af ferielejligheder således:

Indtægt [...com] jf. bilag 3 ekskl. moms	294.295 kr.
Udgifter:
Provisionsgebyrer til [...com] jf. bilag 3	-55.180 kr.
Betalingsgebyrer til [...com] jf. bilag 3	-2.506 kr.
Forsikring, ejendomsskat og forbrugsafgifter jf. bilag 9 [adresse3] (1.085 + 17.172 kr.)	-18.257 kr.
Forsikring, ejendomsskat og forbrugsafgifter jf. bilag 9 [adresse4]	-26.187 kr.
Drift og vedligeholdelse jf. bilag 12	-26.113 kr.
Overskud ved udlejning af ferielejligheder 2019	166.052 kr.

Overskuddet medregnes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Du skal ikke betale ejendomsværdiskat, når du udlejer ejendommen erhvervsmæssigt. Reglen står

i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Vi nedsætter derfor ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse3] til 0 kr. i både 2018 og 2019. Nedsættelsen udgør henholdsvis 6.580 kr. og 6.886 kr.

Der er ikke beregnet ejendomsværdiskat på ejendommen [adresse4].

Den 9. april 2019 er der overført 6.800 kr. fra [virksomhed15] ApS, [by5]. Det anser vi for udleje af [adresse1], da [virksomhed15] ApS har samme adresse som [virksomhed13] ApS. Beløbet ligger under bundfradraget for udlejning af værelser, hvorfor det ikke er indkomstskattepligtigt.

...

De samlede ændringer udgør herefter:

Skat:

2017:

...
Yderligere indtægt kontante indsætninger i bank	15.000 kr.
...

2018:

...
Yderligere indtægt kontante indsætninger i bank		402.450 kr.
...

2019:

Overskud af virksomhed	166.052 kr.
- Selvangivet udlejning af værelser	105.613 kr.	60.439 kr.

Tab ved salg af ejendom til fremførsel	60.685 kr.
Ejendomsværdiskat, [adresse3], nedsættes fra 6.886 kr. til 0 kr.
Ejendomsværdiskat, [adresse2], nedsættes fra 372 kr. til 0 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 skal nedsættes med henholdsvis 15.000 kr. og 402.450 kr., idet bankindsætningerne ikke er skattepligtige. Klageren har derudover fremsat påstand om, at der for indkomståret 2019 skal godkendes et større fradrag for forbedringer, drift og vedligeholdelse af fast ejendom end det af Skattestyrelsen godkendte.

Klageren har anført følgende i klage af 1. december 2021:

”...

Jeg skal på vegne af vores klient [person4] hermed påklage Skattestyrelsens afgørelse af den 17. september 2021.

Under henvisning til Skattestyrelsens afgørelse af den 17. september 2021, så kan jeg oplyse, at [person4]- repræsenteret af advokat [person5] v/ advokatfuldmægtig [person6]- ikke er enig i dele af det resultat, som Skattestyrelsen er kommet frem til.

For så vidt angår afgørelsens punkt 1. ”[adresse2] og [adresse1] og indsætninger i bank”, jf. side 5, så bestrider [person4] at de kr. 15.000,00 samt de kr. 402.450,00 er skattepligtig indkomst, da disse beløb stammer fra allerede beskattede midler.

Grundlaget for disse midler kan dokumenteres i form af relevante akter tinglyst i Polen samt gældsbreve.

For så vidt angår afgørelsens punkt 3. ”[adresse3] og [adresse4] samt privatforbrug””, jf. side 27, så bestrider [person4] SKATs opgørelse af fradrag til både købsmoms såvel som til udgifter til forbedringer, drift, vedligeholdelse samt beregning af privatforbrug, da [person4] mener at have krav på et større fradrag til både købsmoms såvel som udgifter til forbedringer, drift, vedligeholdelse samt krav på en anderledes beregning af privatforbrug.

Der tages derudover forbehold for [person4]’s indsigelser vedrørende yderligere dele af Skattestyrelsens afgørelse af den 17. september 2021.

Vi er ved at afklare en række relevante forhold med vores klient og forventer at sende en uddybning af klagen i slutningen af januar henset til den nærtstående juleferie, hvorfor der henvises til SKATs faste praksis vedrørende foreløbig klage.

...”

Skatteankestyrelsens sagsbehandler har den 16. august 2023 afholdt møde med klageren, dennes repræsentant og en ven til klageren, som agerede tolk.

På mødet blev det først og fremmest præciseret, at indsigelsen omkring yderligere fradrag alene omhandler ejendommene beliggende [adresse3] og [adresse4]n (indkomståret 2019). De påklagede poster vedrører yderligere fradrag for benzinudgifter, mobilabonnement, rejseudgifter til Polen og indkøb i Polen, samt yderligere fradrag for forbedringsomkostningerne. For indkomståret 2017 og 2018 handler indsigelsen om beskatning af indsætningerne på klagerens konto.

Klageren forklarede omkring benzinkvitteringerne, at det ikke var brændstof til en bil, men til maskiner, som skulle anvendes til driften af hans udlejningsejendomme. F.eks. til plæneklipper og hækklipper. Der er 2 ha. græs som skal slås.

Klageren forklarede, at han transporterede sig i lånte biler, som både kunne være benzin- eller eldrevne.

Klageren forklarede, at han har købt en del interiør til udlejningsejendommene i Polen, fordi det var billigere, og at han ville lede efter de polske kvitteringer. Klageren var indforstået med, at der ikke ville være momsfradrag for de polske indkøb. Klageren har endvidere påstået sig berettiget til fradrag for rejseomkostningerne i forbindelse med disse køb.

Klageren har forklaret, at fakturaer fra teleselskaber vedrører internet på adresserne [adresse3] og [adresse4] og ikke mobilabonnementer.

Omkring kontantindsætningerne i 2017 og 2018 har klageren først og fremmest præciseret, at der er en større kontantøkonomi i Polen end i Danmark. Klageren har forklaret, at han har lånt penge ud til sin familie, inden han flyttede til Danmark. Lånet er blevet afdraget i rater, som er blevet betalt til ham af en ældre polsk person, som har haft kontanter med til Danmark. Klageren har desuden oplyst, at der er tidsmæssig sammenhæng imellem, at han har modtaget afdragene fra kvitteringerne og indsætningerne på hans konto.

Omkring indsætningen på 200.000 kr. har klageren oplyst, at der er tale om et beløb, som blev lånt til hans kæreste, og som stammer fra den oversatte låneaftale. Tilbagebetalingen af de 200.000 kr. er foregået ved, at kæresten delvist har betalt for [adresse3]. Der foreligger ikke en låneaftale på de 200.000 kr.

De 200.000 kr. blev modtaget af klageren i slutningen af december 2017 og blev sat ind i starten af 2018.

Klageren har oplyst, at han er enig med Skattestyrelsen i opgørelsen af den skattepligtige omsætning og salgsmoms.

Retsmøde

Skattestyrelsen har udtalt sig om Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse den 22. januar 2024. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har gennemgået klagers skattemæssige forhold i forbindelse med et projekt, der undersøgte personer med en lav eller ingen indkomst. Skattestyrelsen har i den forbindelse gennemgået indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da det blev vurderet, at klager ikke havde haft penge at leve for.

Skattestyrelsen har herefter i en afgørelse af 17. september 2021 bl.a. truffet afgørelse om at klager for indkomstårene 2018 og 2019 skal beskattes af kontante indsætninger på sin bankkonto, da klager ikke har dokumenteret at disse stammer fra allerede beskattede midler eller skattefri midler. Endvidere har Skattestyrelsen for indkomståret 2019 ikke godkendt fradrag for udgifter til VVS, fradrag for udgifter til brændstof, fradrag for udgifter til [virksomhed1] bredbånd, fradrag for udgifter i henhold til polske bilag samt fradrag for transport.

Skattestyrelsen har ikke i sin afgørelse taget stilling til om hvorvidt den i praksis skabte procentregel vedrørende fradrag for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på udlejningsejendomme i de første 3 ejer år har kunne finde anvendelse.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen henviser til klagesagens sammenholdte sag under sagsnr. 21-0109200 vedrørende moms som bedes sammenholdt med herværende sag.

Indsætningerne i 2017 og 2018

Det følger af fast praksis, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, så påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning, der kan her henvises til Højesterets dom i SKM2008.905.HR. Det kan af samme dom udledes, at, at der også lægges vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger

Det følger også af retspraksis, at det er af betydning for en låneaftales gyldighed, hvornår denne er udarbejdet, der kan i den forbindelse henvises til byrettens dom i SKM.2018.571.BR, hvor byretten fandt, at der ikke var tale om et lån mellem ikke nærtstående parter, da retten blandt andet lagde vægt på, at anfordringsgældsbrevet blev oprettet i forbindelse med sagens opståen hos Skattestyrelsen.

Det må konstateres, at klager har afgivet forskellige forklaringer omkring indsætningerne på hans konti. Han har således til Skattestyrelsen forklaret, at der er tale om hans egne penge, som hidrørte fra hans kontantbeholdning i Polen, og som han skulle have taget med sig til Danmark, når der var behov herfor. Derudover har klager forklaret, at han har haft hævet 46.000 kr. og sat dem ind igen på sin konto.

Under klagebehandlingen, har klager forklaret, at både de 200.000 kr. og de øvrige opgjorte indsætninger skulle hidrøre fra et lån til [person1] ydet i 2014, men ifølge klagers opgørelse af hans aktiver til Skattestyrelsen, figurerede lånet til [person1] hverken helt eller delvist af hans opgørelse over hans aktiver i indkomståret 2018. Derimod var der et lån til [person2] på 400.000 DKR, som var medregnet fuldt ud som et aktiv i både indkomståret 2018 og 2019.

Allerede fordi klager ikke har kunnet redegøre for pengestrømmen – herunder at det ikke har været muligt at følge pengene som en tilbagebetaling af et lån, så finder Skattestyrelsen fortsat, at klager ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hans konto stammer fra allerede beskattede midler.

I øvrigt må klagers forskellige forklaringer om indsætningerne anses som en skærpende omstændighed. I lighed med Skatteankestyrelsen finder Skattestyrelsen det påfaldende, at den polske låneaftale og de tilbagebetalingskvitteringer, der er fremlagt for Skatteankestyrelsen ikke figurerer i dokumentationen fremlagt for Skattestyrelsen, ligesom gælden til [person1] ikke figurer i klagers egen opgørelse af aktiver, men der findes et lån til en [person1] på ca. samme beløb. Skattestyrelsen undrer sig ligeledes over, at klagers adresse på tilbagebetalingskvitteringerne er en adresse i Polen til trods for, at klager på tidspunkterne for tilbagebetaling var bosiddende på [ø1]. Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke sandsynliggjort, at der er tale om en låneaftale, som er indgået i forbindelse med lånets optagelse.

[adresse3] og [adresse4] – fradrag for omkostninger i indkomståret 2019

Da Skattestyrelsen ikke i sin afgørelse har taget stilling til, om hvorvidt den i praksis skabte procentregel vedrørende fradrag for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på udlejningsejendomme i de første 3 ejer år kunne finde anvendelse, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at sagen bør hjemvises.

Bemærkninger til konkrete bilag

Bilag fra Skattestyrelsens afgørelse

Vedrørende de bilag relateret til en leveringsadresse i [by6] så kan disse ikke danne grundlag for fradrag relatereret til ejendomme beliggende på [ø1]. Klagers bilag nr. 107 af 31. maj 2019 fra [virksomhed9] og bilag 109 af 10. maj 2019 fra [virksomhed9], kan derfor ikke danne grundlag for fradrag.

Brændstofskvitteringerne

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om private udgifter, som ikke er fradragsberettigede, hvorfor disse bilag ikke kan danne grundlag for fradrag. Dels fordi, der er tale om en stor mængde brændstof til havemaskiner samt fordi der er tale om et miks af benzin og diesel, som ovenikøbet er købt i Polen.

[virksomhed1]

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at der kan anerkendes fradrag for udgifter til bredbånd, da numrene [...2] og [...1] må anses for at være simkort koblet på de 2 ejendomme.

Vedrørende fakturaen for numrene [...2] og [...1] for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 med forfald den 27. december 2019, er Skattestyrelsen enig i, at der er tale om en udgift, hvor den endelige retlige forpligtigelse til at betale udgiften er opstået i 2019, og at beløbet er endeligt opgjort i samme indkomstår, hvorfor fakturaen kan danne grundlag for fradrag i indkomståret 2019.

Polske bilag

Skattestyrelsen bemærker, at bilag fra indkomstårene 2017 og 2018 ikke kan danne grundlag for fradrag i indkomståret 2019.

De 3 bilag som vedrører omkostninger afholdt i indkomståret 2019 og som omhandler køb af dele til plæneklipper, arbejdstøj og opladere, dokumenterer ikke, at disse køb skulle relatere sig til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Der kan der ikke kan anerkendes fradrag for omkostninger i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Transportudgifter

Vedrørende de transportudgifter, der skulle relatere sig køb af varer til udlejningsejendommene, kan der ikke anerkendes fradrag for rejseomkostninger som en driftsomkostning, da de købte varer ikke kan anses for indkøbt til brug for klagers virksomhed.

Det bemærkes øvrigt, at der ikke er fremlagt anden dokumentation for rejserne, deres nødvendighed, varighed eller i øvrigt forklaret herom. Rejserne til Polen anses derfor for at have haft privat karakter, dette også med henvisning til at der i overvejende grad har været mere end 1 person med på rejserne, at klager selv stammer fra Polen, og da der er foretaget et meget stort antal rejser, som ikke står mål med de af klager fremlagte polske fakturaer.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at klager har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at rejserne havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, at der kan godkendes fradrag for udgiften som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bilag fremsendt i forbindelse med klagebehandlingen

Skattestyrelsen bemærker, at de bilag, hvorpå der er anført, at varen ikke er leveret, ikke kan danne grundlag for et fradrag, hvilket også gør sig gældende for bilag, som ikke er læsbare. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke kan anses for dokumenteret at omkostninger afholdt til 200 gipsplader i september 2019 og varmepumper i november 2019, har været købt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, når der henses til at begge de relevante ejendomme var klar til udlejning i juli 2019.

Ejendomsskat [adresse3] – indkomståret 2019

Skattestyrelsen bemærker, at udgifter til ejendomsskat vedrørende indkomståret 2018, ikke er fradragsberettiget i indkomståret 2019.

...”

Repræsentanten har den 14. februar 2024 meddelt Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at klageren ønsker at afgive sin forklaring på retsmøde.

Indlæg under retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt sin påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst med konkrete indsætninger for indkomstårene 2017 og 2018 skal bortfalde, samt at der skal godkendes yderligere fradrag for omkostninger for indkomståret 2019. Repræsentanten og klageren uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Repræsentanten uddybede herunder, at klageren på grund af sproglige vanskeligheder ved modtagelsen af afgørelsen, ikke havde præciseret for Skattestyrelsen, at det som han over for Skattestyrelsen omtalte som ”hans penge” i realiteten var penge, som var udlånt til [person1], som han herefter løbende modtog afdrag på. Repræsentanten anførte afslutningsvis, at validiteten af låneforholdet kunne bestyrkes af to vidner.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, for så vidt angår indkomstårene 2018 og 2019, samt at der sker hjemvisning af opgørelsen af fradrag i indkomståret 2019.

Klageren oplyste, at han havde vekslet de penge, der blev indsat på kontoen, til danske kroner i Polen. Adspurgt, oplyste klageren, at han ikke havde kvitteringer herpå.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2017 og 2018. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om klageren er berettiget til yderligere skattemæssige fradrag end tilkendt af Skattestyrelsen for indkomståret 2019.

Indsætningerne i indkomstårene 2017 og 2018

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H, hvoraf det også kan udledes, at der også lægges vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger.

Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H.

I SKM2018.571BR fandt byretten, at der ikke var tale om et lån mellem ikke nærtstående parter, idet retten blandt andet lagde vægt på, at anfordringsgældsbrevet blev oprettet i forbindelse med sagens opståen ved Skattestyrelsen.

Klageren har afgivet forskellige forklaringer omkring indsætningerne på hans konti. Det er for Skattestyrelsen forklaret, at der er tale om klagerens egne penge, som hidrører fra hans kontantbeholdning i Polen, og som klageren har taget med sig til Danmark, når der var behov. Endvidere har klageren forklaret, at han har haft hævet 46.000 kr. og sat dem ind igen på sin konto.

Til Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren forklaret, at både de 200.000 kr. og de øvrige opgjorte indsætninger hidrørte fra et lån til [person1] ydet i 2014. Ifølge klagerens opgørelse af hans aktiver til Skattestyrelsen figurerede lånet til [person1] hverken helt eller delvist af hans opgørelse over sine aktiver i indkomståret 2018. Derimod var der et lån til [person2] på 400.000 DKR, som var medregnet fuldt ud som et aktiv i både indkomståret 2018 og 2019.

Allerede fordi klageren ikke har kunnet redegøre for pengestrømmen, herunder at det ikke har været muligt at følge pengene som tilbagebetaling af et lån, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler.

Det er en skærpende omstændighed, at klageren har afgivet forskellige forklaringer omkring indsætningerne. Landsskatteretten finder det påfaldende, at den polske låneaftale og tilbagebetalingskvitteringer, der er fremlagt for Skatteankestyrelsen, ikke figurerer i dokumentationen fremlagt for Skattestyrelsen, ligesom gælden til [person1] ikke figurer i klagerens egen opgørelse af aktiver, men der findes et lån til en [person1] på ca. samme beløb. Klagerens adresse på tilbagebetalingskvitteringerne er en adresse i Polen til trods for, at klageren på tidspunkterne for tilbagebetaling boede på [ø1]. Landsskatteretten finder det ikkegodtgjort, at der er tale om en låneaftale, som er indgået i forbindelse med lånets optagelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

[adresse3] og [adresse4] – fradrag for omkostninger i indkomståret 2019

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradrag for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til bl.a. formueforøgelse, forbedring og udvidelse af næring, ikke er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2006.543.HR.

Pligtpådragelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en udgift skal fratrækkes ved indkomstopgørelsen, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og når det kan opgøres endeligt.

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2016, offentliggjort i SKM2016.456.LSR.

Højesteret har med dommen af 31. oktober 1958, offentliggjort i UfR 1958.1173/2H, fastslået, at den skatteretlige sondring mellem udgifter til forbedring og vedligeholdelse tager udgangspunkt i ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet. Herefter anses udgifter, der medgår til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved erhvervelsen, for forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der genopretter den forringelse af ejendommen, som er sket i ejerperioden, anses som vedligeholdelsesudgifter.

For nyerhvervede udlejningsejendomme gælder der en administrativ fastsat skønsregel, den såkaldte procentregel, der regulerer opgørelsen af fradragsberettigede forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter i de første tre ejerår.

Reglen gælder for nyerhvervede en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder, sommerhuse, samt øvrige udlejningsejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt. For så vidt angår de øvrige erhvervsmæssige udlejningsejendomme, godkendes der som udgangspunkt fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 25 % af den årlige lejeindtægt, ekskl. varmebidrag. De 25 % opgøres for hele indkomståret.

Baggrunden for procentreglen er, at det kan være vanskeligt at fastslå hvor stor en andel af udgifter til istandsættelse, der har karakter af vedligeholdelse, og hvor stor en andel der er forbedringer.

Procentreglen kan anvendes både på udlejningsejendomme til beboelse og ejendomme, der udlejes til erhverv. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2004, offentliggjort som SKM2004.429.LSR.

Afholdte vedligeholdelsesudgifter, der overstiger grænsen på 25 pct. i det enkelte ejerår, kan ikke fremføres til fradrag i de efterfølgende ejerår, selv om maksimumsfradraget ikke er udnyttet for disse år.

Det er en forudsætning for at anvende procentreglen, at den erhvervsmæssige udlejning er påbegyndt i det indkomstår, hvor de fradragsberettigede udgifterne er afholdt.

De fradragsberettigede udgifter beregnes ud fra ejeråret, som løber fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom erhverves.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort som TfS1994.846LSR, at selvom flere udlejningsejendomme er erhvervet i tidsmæssig sammenhæng og i geografisk nærhed af hinanden, kal hver udlejningsejendoms lejeindtægter og istandsættelsesudgifter opgøres særskilt.

[adresse3] er købt med overtagelsesdato den 16. januar 2018 og omdannet til 5 lejligheder. [adresse4] er købt med overtagelsesdato den 1. marts 2019 og omdannet til 10 lejligheder. Der påbegyndes udlejning af begge ejendomme i juli 2019. Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at resultatet af udlejningen regnskabsmæssigt opgøres som udlejningsejendomme. Uagtet, hvilken form for udlejning der er tale om, finder Landsskatteretten, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning.

Landsskatteretten finder, at der skal tages stilling til, om der er grundlag for at godkende fradrag efter procentreglen.

Landsskatteretten hjemviser vurderingen af, om der er tale om fradragsberettigede omkostninger til Skattestyrelsen, herunder om procentreglen, jf. ovenfor, finder anvendelse.

Bemærkninger i relation til de konkrete bilag

Bilag fra Skattestyrelsens afgørelse (bilag 100-230)

Landsskatteretten finder ikke, at bilag relateret til en leveringsadresse i [by6] kan danne grundlag for fradrag relatereret til ejendomme beliggende på [ø1]. Klagerens bilag nr. 107 af 31. maj 2019 fra [virksomhed9] og bilag 109 af 10. maj 2019 fra [virksomhed9], kan således ikke danne grundlag for fradrag.

Brændstofkvitteringerne hidrører ifølge klageren fra brændstof til haveredskaber/maskiner. Landsskatteretten finder det ikke realistisk, at der er anvendt den købte mængde brændstof til havemaskiner. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at der er tale om et miks af benzin og diesel, at noget af brændstoffet er indkøbt i Polen, samt at visse af kvitteringerne viser meget store køb af brændstof, og der er også køb af brændstof i perioder, hvor der ikke skal slås græs eller klippes hæk. F.eks. er der i januar 2019 købt ca. 180 liter diesel og 60 liter benzin i alt, ligesom der f.eks. den 10. april 2019 er købt 81 liter diesel og den 8. maj 2019 80 liter diesel. Den 10. maj 2019 er der købt 48 liter diesel. Landsskatteretten er således enig med Skattestyrelsen i, at der ikke er fradrag for brændstofomkostninger.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens vurdering af bilag hidrørende fra private udgifter er korrekt, hvorfor disse bilag ikke kan danne grundlag for fradrag.

[virksomhed1]

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at det bredbånd, som er faktureret af [virksomhed1] til klageren på dennes daværende folkeregisteradresse [adresse1], er leveret til de to udlejningsejendomme. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremsendt ordrebekræftelser, som vedrører [virksomhed1] bredbånd dateret den 25. juli 2019 og vedrørende numrene [...2] og [...1].

Klageren har forklaret, at der ikke er tale om telefonnumre, men simkort koblet til bredbånd på de to ejendomme.

Landsskatteretten finder det herefter sandsynliggjort, at [virksomhed1] fakturaerne, der vedrører numrene [...2] og [...1] og er betaling for perioderne 26. juli 2019 til 30. september 2019 og 1. oktober 2019 til 31. december 2019, vedrører mobilt bredbånd til de 2 udlejningsejendomme [adresse3] og [adresse4] og kan derfor danne grundlag for fradrag.

Klageren har sendt en faktura for numrene [...2] og [...1] for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 med forfald den 27. december 2019. Landsskatteretten finder, at der er tale om en udgift, hvor den endelige retlige forpligtigelse til at betale udgiften er opstået i 2019, og at beløbet er endeligt opgjort i samme indkomstår, hvorfor fakturaen kan danne grundlag for fradrag for indkomståret 2019.

Landsskatteretten bemærker, at den faktura, som vedrører perioden 1. april 2019 til 30. juni 2019 ikke anses for at hidrøre fra nogle af de 2 relevante ejendomme, idet udlejningen først er påbegyndt i juli 2019. Desuden er oplysningerne om numrene i denne faktura forskellig fra de andre fakturaer.

Polske bilag

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af polske bilag, ledsaget af oversættelse af, hvad bilagene omhandler. Bilag hidrørende fra indkomstårene 2017 og 2018 kan ikke danne grundlag for fradrag for indkomståret 2019.

De 3 bilag, som vedrører omkostninger afholdt i indkomståret 2019, er køb af dele til plæneklipper, arbejdstøj og opladere. Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at disse køb medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, hvorfor der ikke kan gives fradrag for omkostninger i medfør af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Transportudgifter

Der er fremlagt transportbilag vedrørende et stort antal rejser til og fra Polen, hvor der på langt de fleste af turene rejser mere end en person. Klageren påstår fradrag for disse omkostninger, idet turene til Polen har været foretaget med henblik på at købe forskellige varer til brug for udlejningsejendommene, og dermed har været foretaget i erhvervsmæssigt øjemed.

De køb, som er foretaget i indkomståret 2019, er fra datoerne den 15. juli 2019 og den 15-16. december 2019. Klageren har fremlagt rejsekvitteringer for rejser foretaget den 14. – 18. juli 2019, og der er en afrejse fra [by4] den 1. december 2019 for to personer. Der er også afrejsebilletter fra [by4] den 19. og 22. december 2019 for hhv. tre og to personer, men der er alene en returbillet den 26. december 2019, hvoraf ikke fremgår antal personer, men afgangen er til [Sverige], og der er en billet fra [Sverige] til [by4] den 27. december 2019 for en person.

Allerede fordi det ikke er godtgjort, at de købte varer er til brug for klagerens virksomhed, kan der ikke gives fradrag for rejseomkostningerne til rejserne, som vedrører disse perioder.

Der er ikke fremlagt anden dokumentation for rejserne, deres erhvervsmæssige relevans, varighed eller i øvrigt forklaret herom. Landsskatteretten finder det sandsynligt, at rejserne har haft privat karakter, idet der i overvejende grad har været mere end en person med på rejserne, at klageren selv kommer fra Polen, og idet der er foretaget et meget stort antal rejser, som ikke står mål med de af klageren fremlagte polske fakturaer.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at rejserne havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, at der kan godkendes fradrag for udgifterne som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Nye danske bilag fremsendt til Skatteankestyrelsen

Under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren fremsendt nye bilag vedrørende indkomståret 2019. Klageren har sendt bilagene uden yderligere forklaring. Bilagene har ikke været fremlagt under behandlingen i Skattestyrelsen, og bilagene er til forskel fra bilagene, som blev modtaget i Skattestyrelsen, ikke nummererede.

Landsskatteretten finder, at de bilag, hvorpå der er anført, at varen ikke er leveret, ikke kan danne grundlag for fradrag, hvilket også gør sig gældende for bilag, som ikke er læsbare. Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at omkostninger afholdt til 200 gipsplader i september 2019 og varmepumper i november 2019 har været købt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, når der henses til, at begge de relevante ejendomme var klar til udlejning i juli 2019.

Ejendomsskat [adresse3] – indkomståret 2019

Landsskatteretten finder, at udgifter til ejendomsskat vedrørende indkomståret 2018 ikke er fradragsberettigede for indkomståret 2019.