Kendelse af 15-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2024

Journalnr. 21-0108913

Klagen vedrører Toldstyrelsens opkrævning af 14.943 kr. i spiritusafgift efter en kontrol ved den danske grænse ved [by1] den 1. oktober 2021.

Landsskatteretten ændrer Toldstyrelsens afgørelse og nedsætter spiritusafgiften med 1.779 kr. således, at spiritusafgiften i alt udgør 13.164 kr.

Faktiske oplysninger

Den 1. oktober 2021 blev et køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] udtaget til kontrol af Toldstyrelsen ved den danske grænse ved [by1]. Køretøjet er en varebil. Klageren var passager i køretøjet. Udover klageren var der én person i køretøjet, som var chauffør.

Toldstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig punktafgiftspligtige varer i form af 240 flasker 70 cl whisky med en alkoholprocent på 59,3. Der blev således fundet i alt 168 liter spiritus, hvoraf 99,62 liter var ren spiritus.

Der foreligger fotos fra kontrollen. Det fremgår af billederne, at den indførte spiritus er [...], som er en single malt scotch whisky destilleret ved [virksomhed1].

Klageren og chaufføren oplyste ved kontrollen, at de havde købt spiritussen i Scotland for 10 år siden. Efter at spiritussen havde lagret, var den blevet hældt på flasker og fragtet til Tyskland. De havde nu hentet flaskerne i Tyskland og var på vej hjem til Finland med dem. Videre oplyste de, at spiritussen blev indført af dem som privatpersoner.

Klageren betalte ved kontrollen 14.943 kr. som sikkerhed for spiritusafgift.

Under sagens behandling i Skattestyrelsen har klageren fremlagt dokumentation for, at han har købt et fad [...] ved den skotske virksomhed [virksomhed1], samt at en anden skotsk virksomhed – [virksomhed2] Limited – har fragtet 240 flasker [...] til den tyske virksomhed [virksomhed3] GmbH & Co. (herefter [virksomhed4]).

Videre har klageren fremlagt en faktura, hvoraf fremgår, at [virksomhed4] den 29. december 2020 opkrævede 2.202,14 euro af det tyske firma [virksomhed4] for 240 flasker [...]. Fakturaen havde referencenummer 10026. Det fremgår af fakturaen, at der er beregnet 16 % i tysk moms. Ved en telefonsamtale den 5. februar 2024 med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at han var ansat i firmaet [virksomhed4] på tidspunktet for handlen, og at han gav firmaets oplysninger til [virksomhed4], da det var nødvendigt at oplyse et firma for at handle med [virksomhed4].

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en kvittering for en bankoverførsel, hvoraf fremgår, at han har betalt 2.202,14 euro til [virksomhed4] den 29. december 2020. Ved betalingen har han henvist til referencenummer 100026.

Ved en telefonsamtale den 5. februar 2024 med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at spiritussen blev indkøbt til privat brug af ham og otte andre personer. Sammen med én af de andre personer hentede han spiritussen i Tyskland. Spiritussen blev delt ligeligt mellem de ni personer.

Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Toldstyrelsens afgørelse

Toldstyrelsen har den 25. oktober 2021 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 14.943 kr. i afgift af spiritus.

Som begrundelse for afgørelsen har Toldstyrelsen anført følgende:

”...

We have on October 1^st, 2021 calculated the liquor excise to 14.943 DKK on the basis of the quantity of goods. The amount is calculated according to the rules in the Liquor Tax Act as follows:

Product	Number of bottles	Size	Alcohol content %	Liters of alcohol in total	Fee in DKK
[...]	240	0,70 l	59,3	99,62	14.943,60
Total					14.943,60

Rate 150 DKK per liter of 100 % spirits

Our rationale for charging a Liquor tax

You have imported a quantity, that we believe is not for your own consumption, and you can only import goods for you and your household’s own consumption, otherwise you will have to pay tax. In the assessment, we have emphasized the large amount of spirits. You must pay the tax upon receipt or import from abroad.

Laws and regulations

Here you can see the paragraphs on which the collection of Liquor tax is based:

•	You must pay tax on goods when the goods are transferred for consumption in this country. It is stated here spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1.
•	You are exempt from paying tax on goods from another EU country, which are for your own consumption and for which tax has already been paid. It is stated here spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3.
•	If the quantity imported above is such that it is not for personal use, you will have to pay tax. It is stated here spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1.
•	The calculation of the amount you must pay tax on is here spiritusafgiftslovens § 10-12.
•	Payment of the tax is made in accordance with the provisions of the spiritusafgiftslovens § 21, stk. 3, cf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
•	The person in possession of the goods is liable for payment of the tax on the goods. It is stated here spiritusafgiftslovens § 33, stk. 6, jævnfør § 8, stk. 1, nr. 1.
•	The person who receives the goods must state and pay tax on the goods upon receipt. It is stated here opkrævningslovens § 9, stk. 1 og 3, cf. § 5, stk. 2.
•	The Customs and Tax Administration collects taxes on goods that travelers import into the country when it is deemed not to be for their own consumption. It is stated here toldlovens § 11. Guidelines for how we assess what is for our own use are laid down by the customs and tax administration. It is stated in § 11, para. 4.

...

Explanatory statement of SKAT

When collecting duties on excise goods, the Danish authorities are subject to the legislation of EU, when private individuals import goods from one Member State to another. The Counsil of the European Union has adopted a directive on 16th December 2008 concerning the general agreement on excise duties and repeal of directive 92/12/EØF.

As stated in the European directive, excise duty on goods, acquired by private individuals for his own use, and transported from one Member State to another by him, shall pay excise duty in the Member State in which the excise goods are acquired, according to the principals of The Single Market.

Pursuant to the directive chapter V, excise goods which transits into private use and taxation hereof, appears in section 1, acquisition made by private individuals, article 32:

...

Denmark has in relation to this chosen to rely on the quantity laid down by EU. Because the imported excise goods exceed the guide levels, they connot be considered for private consumption only.

It is set out by legislation that private individuals on entry into another European country can import goods when national duties have been imposed, and on condition that the goods imported to Denmark are for private use only.

However, there are some guide levels that stipulates how much of it can be regarded as private use.

The guide levels regarding beverages are fixed at 110 liters of beer, 90 liters of wine and 10 liters of alcohol.

...”

Udtalelse fra Toldstyrelsen af 19. januar 2022

Toldstyrelsen har den 19. januar 2022 i en udtalelse til klagen bemærket følgende:

”...

Toldstyrelsen kan medgive klageren, at punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug i den medlemsstat, hvor den finder sted. Henset til klagers forklaring, samt at mængden overstiger de vejledende mængder, anses spiritussen for at være blevet flyttet til oplægning til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat (Finland), jf. cirkulationsdirektivets artikel 33 og punktafgiften forfalder derfor i dette medlemsland. Da klageren imidlertid ikke, jf. direktivets artikel 34, har ladet varerne flytte på grundlag af et ledsagedokument, som ville dokumentere, at afgiften var betalt i Tyskland og skulle transporteres til Finland, og samtidig ikke har anmeldt forsendelsen til de tyske myndigheder, samt under kontrollen ikke har fremvist dokumentation for denne anmeldelse og at betaling af punktafgift er sket i Tyskland, er punktafgiften opkrævet i Danmark.

Toldstyrelsen skal udtale, at der vil være mulighed for afgiftsgodtgørelse, såfremt klager kan fremvise kvittering for at afgiften er i Finland, jf. spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4 og cirkulationsdirektivets artikel 33, idet bestemmelsen kan tolkes til at gælde klagers situation, nemlig at varerne er udført til Finland, og som sådan ikke er gået i forbrug i Danmark.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal betale afgift af spiritussen.

Til støtte for påstanden har klageren i klagen anført følgende:

”...

We strongly disagree and highly challenge that the decision of Danish liquor tax applied to our [...] whisky transport was not according European Union laws.

1. All taxes & duties for Whisky was paid already in member state of Germany which is European Union member. Taking Danish tax and duty is against free movement of goods and people in area of European Union.
2. The products were just in transit and not a single product was imported to Denmark. Denmark has no right to impose any tax or duty to goods which are not staying in Denmark.
3. All duties and VAT was already paid to Germany when imported from Scotland which was the original point of import. Denmark has no right to claim tax and duties again for these goods which we already had paid tax and duties to another European Union country.
4. Tax and duty decision based on the fault assumption by toll authorities that we will consume the Whisky in Denmark. That would be impossible as we did spend only a couple of hours in Denmark before entering to Sweden. This kind of faulty assumption has no legal grounds and is the final point why this decision must be altered to our favor.

All 4 -points above are clearly proofing that the Danish duty and tax was laid to us by false pretence.

...”

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Ved telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 22. januar 2024 har klageren oplyst, at han har dokumentation for, at han har betalt spiritusafgift i et andet land.

Ved telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. februar 2024 har klageren anført, at:

•	der ikke længere eksisterer dokumentation for, at han har betalt spiritusafgift i et andet land.
•	spiritussen blev indkøbt til privat brug af ham og otte andre personer. Sammen med én af de andre personer hentede han spiritussen i Tyskland. Spiritussen blev delt ligeligt mellem de ni personer.
•	firmaet [virksomhed4] var det firma, han arbejde for på daværende tidspunkt. Han ejede ikke firmaet, og firmaet har ikke noget at gøre med købet af spiritus. Det var nødvendigt at registrere et firma ved det tyske firma, og derfor oplyste han det firma, som har arbejde for.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Toldstyrelsen ved en grænsekontrol den 1. oktober 2021 har opkrævet 14.943 kr. i spiritusafgift, herunder hvornår spiritussen er overgået til forbrug og betydningen af, at spiritussen ifølge klageren var under transport fra Tyskland til Finland.

Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om den indførte spiritus eller en del heraf var til eget brug.

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til spiritusafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 504 af 21. april 2020 om afgift af spiritus m.m. som ændret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, som var gældende på kontroltidspunktet den 1. oktober 2021.

Når der henvises til cirkulationsdirektivet, er det en henvisning til Rådets direktiv 2008/118 af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, som ændret ved Rådets direktiv nr. 2235 af 16. december 2019, som var gældende på kontroltidspunktet den 1. oktober 2021. Spiritusafgiftsloven implementerer cirkulationsdirektivet, hvorfor loven skal administreres i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

Følgende fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 7, stk. 1 og 2:

”Stk. 1. Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted.

Stk. 2. I dette direktiv forstås ved ”overgang til forbrug” et af følgende:

a)	når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt
b)	når der oplægges punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning, for hvilke der ikke er opkrævet punktafgift i henhold til de gældende bestemmelser i fællesskabsretten og den nationale lovgivning
c)	når der fremstilles punktafgiftspligtige varer, herunder uretmæssigt, uden for en afgiftssuspensionsordning
d)	når punktafgiftspligtige varer indføres, herunder uretmæssigt, medmindre de punktafgiftspligtige varer umiddelbart efter indførslen henføres under en afgiftssuspensionsordning.”

Følgende fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra b:

”Stk. 1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

Stk. 2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

a)	den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem
b)	stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den anvendte transportform
c)	ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer
d)	arten af de punktafgiftspligtige varer
e)	mængden af de punktafgiftspligtige varer.

Stk. 3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

...

b)	for alkoholholdige drikkevarer:
•	spiritus: 10 l
•	mellemklasseprodukter: 20 l
•	vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)
•	øl: 110 l.”

De her i landet indførte retningslinjer findes i Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit E.A.1.4.3 og var på kontroltidspunktet enslydende med cirkulationsdirektivets minimumsregler i artikel 32, stk. 3.

Følgende fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 4:

”Stk. 1. Når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat for at blive leveret eller anvendt der, pålægges de punktafgift, og punktafgiften forfalder i denne anden medlemsstat, jf. dog artikel 36, stk. 1.

I denne artikel forstås ved ”oplægning til erhvervsmæssige formål” oplægning af punktafgiftspligtige varer foretaget af en anden person end en privatperson eller af en privatperson til andet end eget brug og transport foretaget af denne i overensstemmelse med artikel 32.”

og

”Stk. 4. Når punktafgiftspligtige varer, som allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, flyttes inden for Fællesskabet til de i stk. 1 omhandlede formål, anses de ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige formål, indtil de når bestemmelsesmedlemsstaten, forudsat at varebevægelsen sker på grundlag af formaliteterne i artikel 34, jf. dog artikel 38.”

Følgende fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 34, stk. 1:

”Stk. 1. I de situationer, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, flyttes de punktafgiftspligtige varer mellem de forskellige medlemsstaters områder på grundlag af et ledsagedokument, der indeholder de vigtigste oplysninger fra det i artikel 21, stk. 1, omhandlede dokument.

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 43, stk. 2, foranstaltninger til fastlæggelse af ledsagedokumentets form og indhold.”

Her i landet skal der betales afgift til statskassen af spiritus. Det følger af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1. Afgiften udgør 150 kr. pr. liter 100 % ren alkohol, jf. spiritusafgiftslovens § 2, stk. 1.

Afgiften forfalder som udgangspunkt til betaling her i landet, når varerne overgår til forbrug her i landet. Det følger af spiritusafgiftslovens § 2 a.

Følgende fremgår af spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1:

”Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på

1)

erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug ...”

Følgende fremgår af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3 og 4:

”Stk. 3. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse af småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.

Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet.”

Følgende fremgår af spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9:

”Stk. 9. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne.”

En privatperson kan i en og samme indførsel indføre varer til eget brug og til anden brug. Det følger af Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, der er offentliggjort som SKM2013.52.VLR. Ved dommen fastsatte landsretten skønsmæssigt den mængde øl, som appellanten ikke var afgiftspligtig af, til den vejledende mængde for indførelse af varer til eget brug på 110 liter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Ved grænsekontrollen den 1. oktober 2021 fandt Toldstyrelsen i alt 168 liter spiritus, hvoraf 99,62 liter var ren spiritus. Toldstyrelsen har i den forbindelse opkrævet 14.943 kr. i spiritusafgift. De 168 liter spiritus var købt af klageren i Scotland og var i følge klageren under transport fra Tyskland til Finland.

Det er i sagen ubestridt, at klageren har købt spiritussen, hvilket desuden anses for dokumenteret ved de bilag, der blev fremlagt under sagens behandling i Skattestyrelsen samt kvitteringen for bankoverførslen, der blev fremlagt under sagens behandling i Skatteankestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at på grund af sammenfald mellem tallene i referencenummeret på fakturaen fra [virksomhed4] og referencenummeret på kvitteringen for bankoverførslen, anses klageren for at have betalt fakturaen.

Landsskatteretten finder, at den afgiftspligtige spiritus overgik til forbrug senest, da klageren modtog varerne i Tyskland, idet varerne i hvert fald på dette tidspunkt ikke var under en afgiftssuspensionsordning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 7, stk. 1 og 2.

Videre finder Landsskatteretten, at afgiften forfaldt til betaling i Danmark på det tidspunkt, hvor spiritussen blev indført her i landet, idet der ikke foreligger et ledsagedokument, jf. spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, og cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 4, jf. artikel 34, stk. 1. På det foreliggende grundlag er det endvidere ikke dokumenteret, at spiritussen er transporteret til Finland, hvorfor afgiften ikke kan godtgøres efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4.

Den afgiftspligtige spiritus blev transporteret i en varebil, og mængden af afgiftspligtig spiritus overstiger den vejledende mængde til eget brug på 10 liter mere end 16 gange, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 3, litra b.

Da der er anvendt en transportform, som er egnet til at indføre en større mængde punktafgiftspligtige varer, og da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at den indførte spiritus er til eget brug. Klageren har hertil forklaret, at han sammen med chaufføren af varebilen og syv andre personer købte et fad whisky til eget brug, og at spiritussen skulle deles ligeligt mellem de ni personer.

Landsskatteretten finder, at det ikke på tilstrækkelig vis er sandsynliggjort, at den indførte spiritus alene er bestemt til eget brug, idet klageren selv har forklaret, at en del af drikkevarerne er indkøbt og transporteret på vegne af andre personer, og idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, uanset om det anses for medbragt af to personer.

Landsskatteretten finder det imidlertid på baggrund af klagerens forklaring sandsynliggjort, at en del af spiritussen er indført til eget brug. Under henvisning til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, som offentliggjort ved SKM2013.52.VLR, og spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, finder Landsskatteretten således, at den afgiftspligtige mængde af spiritus skal nedsættes skønsmæssigt med 20 liter fra 168 liter til 148 liter, idet spiritussen blev transporteret af to personer.

Alkoholprocenten af spiritussen er 59,3 og afgiften udgør ifølge spiritusafgiftslovens § 2, stk. 1, 150 kr. pr. liter 100 % ren alkohol. Det vil sige, at 20 liter af spiritussen indeholder 11,86 liter ren spiritus, og at afgiften derfor skal nedsættes med 1.779 kr. fra 14.943 kr. til 13.164 kr.

Klageren hæfter for spiritusafgiften, da han var i besiddelse af spiritus, som der ikke var betalt afgift af, jf. spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.

Den omstændighed, at der er betalt 16 % i moms i Tyskland, kan ikke føre til et andet resultat, idet betaling af moms ikke har betydning for pligten til at betale spiritusafgift.

Det bemærkes, at afgørelsen ikke er i strid med de af klageren påberåbte regler om det indre marked i EU.

Landsskatteretten ændrer på den baggrund Toldstyrelsens afgørelse og nedsætter spiritusafgiften med 1.779 kr. fra 14.943 kr. til 13.164 kr.