Kendelse af 13-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-12-2024

Journalnr. 21-0109182

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F, da klageren var registreret som fuldt skattepligtig i 2010 og 2011.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Sagens oplysninger

Ifølge CSR-P udskrift havde klageren adresse på [adresse1] i [by1] pr. 1. januar 2005. Herefter registrerede klageren adresse til [adresse2] i [by1] pr. 1. september 2006.

Den 13. april 2009 flyttede klageren igen adresse til faderens hjem på [adresse3] i [by2].

Det fremgår af CPR-registeret, at klageren var registreret udrejst til Guatemala pr. 1. april 2011.

Der foreligger to årsopgørelser for 2010 af henholdsvis 8. marts 2011 og 5. december 2011 samt årsopgørelse for 2011 af 12. marts 2012.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren var fuldt skattepligtig, med [by3] som skattekommune.

Den 3. januar 2020 ansøgte klageren om at blive registreret på forskerskatteordningen i perioden 2. februar 2020 til 31. januar 2027, jf. kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.

Den 21. januar 2020 er der registreret tilflytning til [adresse4] på [by4].

Klageren blev pr. 1. februar 2020 ansat ved [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F.

Som begrundelse er anført:

”[...]

1. Sagsfremstilling og begrundelse

For at kunne anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, er der en række objektive kriterier, der skal være opfyldt. I denne sag er det spørgsmålet om, hvorvidt 10 års karensreglen er opfyldt fra ansættelsens påbegyndelse, mere herom nedenfor.

[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for at kunne anvende bruttoskatteordningen, at du ikke har været fuld skattepligtig til Danmark indenfor de sidste 10 år, forud for ansættelsen.

Dette fremgår af kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har du været registreret som fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2009 til og med 2011.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at kunne anvende bruttoskatteordningen for højtlønnede og forskere.

Ingen dispensationsmuligheder

Af bemærkningerne til lovforslag 162 2007/2 fremsat 28. marts 2008 fremgår følgende under afsnittet om ”gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke.”

Der er ikke i den lov, eller i senere love indført en generel dispensationsbestemmelse.

Det betyder, at det forsat er gældende ret, og at forvaltningen er forpligtet til at påse, om betingelserne er opfyldt – eller ikke.

Lovgiver har således udtrykkeligt fravalgt at have en dispensationsregel.

Konklusion:

Med begrundelse, som anført i ovenstående, fastholder Skattestyrelsen sit tidligere fremsendte forslag til afgørelse således, at du ikke kan registreres på forskerskatteordningen og vil derfor være omfattet af de almindelige danske skatteregler. Dette er en endelig afgørelse. [...]”

Skattestyrelsens udtalelse

I udtalelse af 5. februar 2022 har Skattestyrelsen indstillet at afgørelsen fastholdes og har anført:

”[...]

Indledningsvis er det værd at bemærke, at det er en betingelse for at kunne anvende bruttoskatteordningen, at man ikke har været fuld skattepligtig til Danmark indenfor de sidste 10 år, forud for ansættelsen. Dette fremgår af kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1.

Det fremgår af Skattestyrelsens systemer, at skatteyder har været registreret som fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2009 til og med 2011.

Skatteyder opfylder derfor ikke betingelserne for at kunne anvende bruttoskatteordningen for højtlønnede og forskere.

Ingen dispensationsmuligheder

Af bemærkningerne til lovforslag 162 2007/2 fremsat 28. marts 2008 fremgår følgende under afsnittet om ”gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke.”

Der er ikke i den lov, eller i senere love indført en generel dispensationsbestemmelse.

Det betyder, at det forsat er gældende ret, og at forvaltningen er forpligtet til at påse, om betingelserne er opfyldt – eller ikke.

Lovgiver har således udtrykkeligt fravalgt at have en dispensationsregel.

Da [person1] har fået afslag om ekstraordinære genoptagelse, kan han ikke registreres på bruttoskatteordningen, idet han ikke opfylder det objektive kriterie, nemlig at der ikke har været skattepligt i de seneste 10 år forud for påbegyndelse af arbejdet under bruttoskatteordningen jf. KSL § 1, eller begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7.

I øvrige henvises til dagældende Juridisk Vejledning C.F.6.1.3, hvoraf det fremgår:

” Skatterådet har afgivet et bindende svar om, at der i forhold til KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, kan ses bort fra registrering af en skatteyders fulde skattepligt, når registreringen alene skyldes en fejl hos Skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at der tidligere er foretaget en ligningsmæssig gennemgang af skatteyderens ophør af fuld skattepligt, samt at kan lægges til grund, at skattepligten ikke er genindtrådt, før skatteyderen påbegynder anvendelse af forskerskatteordningen. Se SKM2019.246.SR”

Efterfølgende tager Landsskatteretten stillingen til ovenstående:

” Landsskatteretten fandt i en sag, der omhandlede kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at en skatteyder ikke kunne anses at opfylde de objektive betingelser for anvendelse af forskerskatteordningen, idet han inden for de sidste 10 år forud for sin ansættelse pr. 1. oktober 2017 havde været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Der kunne ikke foretages en realitetsbehandling af skatteyderens skatteansættelser for 2008-2010, idet Landsskatteretten ved en afgørelse af samme dato havde stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse. De foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser skulle derfor lægges til grund ved afgørelsen.

Afgørelsen er indbragt for Østre Landsret. Se SKM2020.407.LSR.”

Konklusion:

Med begrundelse, som anført i ovenstående, fastholder Skattestyrelsen sin tidligere fremsendte afgørelse således, at [person1] ikke kan registreres på forskerskatteordningen og vil derfor være omfattet af de almindelige danske skatteregler.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

”[...]

Som advokat for [person1], CPR-nr. [...], påklager jeg til Skatteankestyrelsen hermed Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2021 (bilag 1), hvor Skattestyrelsen har afslået min klients anmodning om beskatning efter kildeskattelovens § 48 E med begrundelsen, at min klient ikke opfylder betingelserne for beskatning efter forskerskatteordningen, nærmere bestemt betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den skattepligtige ikke må have været fuld skattepligtig til Danmark de seneste 10 år forud for ansættelsens påbegyndelse.

Skattestyrelsens afgørelse påklages med påstand om, at afgørelsen ændres til, at der gives tilladelse til registrering af min klient på forskerskatteordningen. Til støtte for påstanden gøres det gældende, at min klient fejlagtigt er blevet anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010-2011, og at det ikke er den formelle registrering af skattepligtig, der er afgørende for adgangen til at anvende forskerskatteordningen, men derimod den materielle skattepligtsvurdering efter kildeskattelovens bestemmelser.

Til yderligere støtte for påstanden skal jeg henvise til det for Skattestyrelsens anførte i min klients svar på agterskrivelse af 4. november 2020 (bilag 2). Anbringenderne vil blive uddybet og suppleret i et supplerende indlæg i sagen.

- 0 -

Ved afgørelse af 21. december 2020 har Skattestyrelsen nægtet ekstraordinært at genoptage min skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2011 med henblik på ændring af registreringen af min klient som fuld skattepligtig med det formål at blive omfattet af forskerskatteordningen. Skattestyrelsens afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen ved klage af 17. marts 2021 (Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1]). Jeg skal derfor anmode om, at nærværende klage behandles sammen med klagen af 17. marts 2021. [...]”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48E-F. Det skal særligt vurderes, hvorvidt klageren opfylder betingelsen i lovens § 48E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den skattepligtige ikke må have været fuldt skattepligtig til Danmark i 10 år forud ansættelsen.

Retsgrundlaget

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3) danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4) danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.”

Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1:

”Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. [...]”

Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, følger:

”Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6. [...]”

Af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, følger:

”For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.”

I dom af 24. februar 2024 (SKM 2024.148.HR): har Højesteret udtalt:

”[...] årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, når det skal afgøres, om A ”har været skattepligtig” til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. At skattemyndighederne for indkomståret 2011 på egen foranledning meddelte A, at han ikke længere var skattepligtig, ændrer ikke ved, at han som nævnt var fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2006-2010[...]”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det er en betingelse for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Ved spørgsmålet om, hvorvidt klageren har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder retten, at klagerens årsopgørelser for de pågældende år er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund. Retten henviser til Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren er registreret som fuldt skattepligtig i indkomstårene 2010 og 2011.

Retten finder herefter, at klageren ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om skattepligt inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Retten finder derfor, at klageren ikke kan beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E og F ved sin ansættelse ved [virksomhed1] ApS pr. 1. februar 2020. Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved afgørelse af d.d. i den sammenholdte sag, som vedrører spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse, har stadfæstet Skattestyrelsens afslag på at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært for indkomstårene 2010-2011.