|
|
Kendelse af 04-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-04-2024
Journalnr. 21-0112611
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Resultat af virksomhed | 37.717 kr. | 26.479 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Resultat af virksomhed | 37.717 kr. | 30.000 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har klageren siden den 1. oktober 2017 drevet virksomheden ”Ejendommen [adresse1]” med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme” og er fortsat aktiv.
Virksomheden har siden den 1. oktober 2017 været frivilligt registreret for moms med erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Registreringen kan henføres til klagerens ejendom beliggende [adresse1] st. og [adresse2] st. tv, [by1]. Ejendommen består af ejerlejlighederne nr. 68 og nr. 58, matr.nr. [...1] m.fl. [by1] Bygrunde. Klageren købte ejendommen pr. 1. oktober 2017 og solgte den pr. 1. september 2020.
Skattestyrelsen har på baggrund af en negativ momsangivelse udtaget klagerens skatteansættelse og virksomhedens momsansættelse til kontrol. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed indhentet lejekontrakten vedrørende udlejningsejendommen og virksomhedens regnskabsmateriale for årene 2017-2020.
Af lejekontrakten fremgår, at ejendommen blev udlejet fra og med den 1. oktober 2017, og at den skulle benyttes til vinbar. Ejendommen blev udlejet til selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2], som var stiftet og ejet af klagerens søn, [person1] (efterfølgende benævnt [person1]). [virksomhed1] ApS blev stiftet den 4. juli 2017 og tvangsopløst den 24. marts 2023. [person1] var tillige direktør
Af lejekontrakten fremgår endvidere, at den årlige husleje udgjorde 150.000 kr. ekskl. moms, svarende til 12.500 kr. ekskl. moms pr. måned og salgsmoms 3.125 kr. Lejemålet var ikke istandsat ved overtagelsen.
Følgende fremgår af det indsendte regnskab for indkomstårene 2018 og 2019:
2018 2019
Lejeindtægter ekskl. moms 150.000 kr. 150.000 kr.
Ejerforening -34.296 kr. -34.296 kr.
Ejendomsskat -2.874 kr. -2.874 kr.
Afskrivninger -75.113 kr.-75.113 kr.
= Resultat før renter 37.717 kr. 37.717 kr.
Renter af pantebreve -70.984 kr.-70.780 kr.
= Resultat efter renter -33.267 kr.-33.063 kr.
Klageren er tilmeldt beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteordningen.
Afskrivningerne er foretaget med 4 % af 2.125.511 kr. Afskrivningsgrundlaget kan henføres til købsprisen på 1.200.000 kr., tinglysningsafgift på 8.860 kr., overførsler til [GL] på 187.000 kr. og udgifter til tømrer på 629.631 kr.
Af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomstårene 2018 og 2019 (R75) fremgår, at klageren har fået fradrag for renteudgifter af pantebreve med henholdsvis 70.984 kr. og 70.780 kr.
Klageren har selvangivet resultat af virksomhed med 26.479 kr. for indkomståret 2018 og 30.000 kr. for indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har herefter forhøjet klagerens skattepligtige indkomst således:
Indkomståret 2018
Overskud, jf. det fremlagte regnskab 37.717 kr.
- Selvangivet 26.479 kr.
= Forhøjelse af resultat af virksomhed 11.238 kr.
Indkomståret 2019
Overskud, jf. det fremlagte regnskab 37.717 kr.
- Selvangivet 30.000 kr.
= Forhøjelse af resultat af virksomhed 7.717 kr.
Klageren har ikke udstedt fakturaer vedrørende udlejningen. [person1] har oplyst, at huslejen aldrig blev betalt, heller ikke for perioden fra den 1. oktober 2017 til den 31. december 2017, hvor klageren har angivet salgsmoms. [person1] har oplyst, at årsagen til den manglende betaling var, [virksomhed1] ApS ikke var i stand til at betale, og at klageren som en økonomisk hjælp til [person1] ikke opkrævede huslejen.
Efterfølgende har klagerens anden søn, [person2] (efterfølgende benævnt [person2]), oplyst, at det ikke er korrekt, at der blev indgået en aftale om huslejeafkald mellem klageren og [person1]’s selskab. Klagerens repræsentant har henvist til en mail af 2. marts 2020 fra [person1] til [person2], hvor [person1] skulle have oplyst, at han indestod for betaling af huslejen. Repræsentanten har ikke fremlagt mailen.
Huslejen skulle have gået til betaling af afdrag og renter, ejendomsskat, udgifter til ejerforeningen osv. [person2] har endvidere oplyst, at klageren i tillid til, at [person1] betalte huslejen, ikke førte kontrol med, om den blev betalt. [person2] har oplyst, at klageren og [person2] først primo 2020 blev bekendt med, at huslejen ikke var betalt. [person2] har oplyst, at [person2] forgæves har forsøgt at få [person1] til at betale, men at det ikke er sket. [virksomhed1] ApS havde ikke midler til at betale huslejen, og på tidspunktet for indsendelsen af klagen var kravet ifølge repræsentanten meldt til [virksomhed1] ApS´ konkursbo, men der var ikke udsigt til, at huslejekravet kunne indfries af konkursboet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 11.238 kr. og 7.717 kr. Forhøjelsen er sket på baggrund af virksomhedens resultat ifølge det indsendte regnskab.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har i vores forslag af 7. juni 2021 skønnet over virksomhedens indtægter og udgifter,
da du ikke havde indsendt regnskab for årene som du blev bedt om. Du har fremsendt regnskab
for årene 2017 til 2020, for ejendommen [adresse1], [by1]. Da vi nu har dit regnskab for ejendommen, rettes det selvangivne resultat ind efter dette. Af regnskabet kan man se såvel virksomhedens indtægter som udgifter. For 2018 og 2019 ses følgende indtægter og udgifter:
(...)
Af statsskattelovens § 4, stk. 1 fremgår det, at udgangspunktet er, at den skattepligtiges samlede årsindtægter betragtes som skattepligtig indkomst.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan selvstændigt erhvervsdrivende efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1 og statsskattelovens § 6, litra a fradrage udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Det skattepligtige resultat af en erhvervsmæssig virksomhed opgøres således efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, med fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a.
Aktiviteten i Ejendommen [adresse1], [by1] har jf. afsnit 1.4.4. Ændring i omfanget af den frivilligeregistrering ændret sig, fra at have drevet økonomisk virksomhed til at du fra den 1. januar 2018 ikke længere driver økonomisk virksomhed.
I henhold til personskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, kan udgifter til drift af ikke økonomisk virksomhed ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Efter administrativ praksis anerkendes dog et nettoindtægtsprincip, hvorefter udgifterne kan fragå direkte ved opgørelsen af den ikke økonomiske indtægt, dog således at den ikke økonomiske indtægt ikke kan opgøres til et beløb lavere end 0 kr. Derved opnås reelt et fradrag for udgifterne i den personlige indkomst. Se hertil U 2011 B 110-113: [person3]: Hobbyindkomst - Brutto eller netto?
Skattestyrelsen har på den baggrund, valgt at genoptage din skatteansættelse for årene 2018 og 2019, ud fra de tilsendte regnskaber.
2.4.1. Indtægter
Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Herunder falder huslejeindtægt fra ejendommen.
Det følger af statsskattelovens § 4 stk. 1, litra b, at der som skattepligtig indkomst medregnes lejeindtægter, uanset om lejen rent faktisk er betalt.
Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i statsskattelovens § 4. Se SKM2002.547.HR og SKM2005.418.HR
Du skal derfor beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for lejemålet [adresse1], st., [by1]. Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1., 2. og 3. punktum.
Den objektive udlejningsværdi (markedslejen) af lejemålet [adresse1], st., [by1] er i henhold til fremsendt lejekontrakt fastsat til 12.500 kr. pr. måned, ekskl. moms.
Den årlige huslejeindtægt for hvert af årene 2018 og 2019 har derfor udgjort 12 måneder a 12.500 kr. pr. måned = 150.000 kr.
2.4.2. Omkostninger
Det er efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a muligt at få fradrag for de omkostninger der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, der beskattes efter Statsskattelovens § 4.
For at kunne opnå fradrag for afholdte omkostninger, er det er et krav, at man kan dokumentere de afholdte omkostninger. Skattekontrollovens § 53, stk. 1 pålægger skatteyder at fremsende regnskabsmaterialet, hvis Skattemyndigheden anmoder om det.
Skattestyrelsen havde i vores forslag af 7. juni 2021 været nødsaget til at skønne over dine omkostninger til ejendommen [adresse1], [by1], da du på det tidspunkt ikke havde fremsendt regnskab for ejendommen.
Du har efterfølgende indsendt dit regnskab for årene 2017 til 2020.
Af det fremsendte regnskab fremgår det, at du har haft udgifter til ejerforening og ejendomsskat, samt at der har været afskrivninger på ejendommen.
Du har for begge årene 2018 og 2019 haft omkostninger til ejerforening samt ejendomsskat, ligesom du har fratrukket afskrivninger på ejendommen.
2.4.3. Skattemæssigt resultat
Korrigeret skattemæssigt resultat af virksomhed kan herefter opgøres således:
(...)
Da du har valgt at lade dig beskatte efter virksomhedsskatteordningens regler, bedes du give SKAT besked, såfremt du ønsker en anden overskudsdisponering, end den du har foretaget, da du indgav din selvangivelse, og hvordan du ønsker overskudsdisponeringen, jf. Juridisk vejledning afsnit C.C.5.2.8.3 – Efterfølgende ændring af overskud m.v.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden i supplerende indlæg af 6. september 2023 anført følgende:
”1.0 Overordnede bemærkninger:
1.1 Det centrale spørgsmål i sagen er, om [person4] har drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Dette har betydning for hvorvidt skatteyderen kan opnå momsfradrag og har også betydning for, hvorvidt der kan opnås skattefradrag for erhvervsmæssige udgifter. Da klagens omdrejningspunkt er spørgsmålet om erhvervsmæssig aktivitet eller ej, omfatter klagen også de skattemæssige forhøjelserne på kr. 11.238 og kr. 7.717, da disse forhøjelser er konsekvens af, at skatteyderens aktiviteter ikke er anset som erhvervsmæssige.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 11.238 kr. og 7.717 kr., hvor Skattestyrelsen har ansat klagerens overskud af virksomhed i overensstemmelse med det fremlagte regnskab.
Retsgrundlaget
Indtægter forbundet med udlejning af fast ejendom er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, litra b.
Statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvor det afgørende for periodiseringen af indkomsten er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at skattepligtig indkomst skal beskattes, når indkomstmodtageren har erhvervet ret til indtægten, det vil sige på det tidspunkt, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på betaling. Retserhvervelsesprincippet medfører således, at der sker beskatning på det tidspunkt, hvor der består et retskrav på betaling, uanset om skatteyderen faktisk modtager betalingen.
Overskud af virksomhed og udlejningsejendom er som udgangspunkt personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 2, og renteudgifter er kapitalindkomst som følge af personskattelovens § 4.
En selvstændig erhvervsdrivende kan dog vælge at anvende virksomhedsskattelovens regler, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Det følger af afskrivningslovens § 1, at der kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt af ejeren.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 26.479 kr. og 30.000 kr.
Klageren har indsendt et regnskab til Skattestyrelsen, hvor resultatet af udlejningsejendommen før renter er opgjort til 37.717 kr. for indkomståret 2018 og 37.717 kr. for indkomståret 2019. I det opgjorte resultat indgår fradrag for udgifter til ejendomsskat, ejerforening og afskrivninger.
Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 11.238 kr. og 7.717 kr.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.