Kendelse af 10-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025

Journalnr. 21-0112711

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse af lønindberetninger for klageren for indkomstårene 2012-2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet). Selskabet ændrede den 4. oktober 2018 navn til [virksomhed2] ApS. Der blev afsagt konkursdekret den 29. oktober 2018, og selskabet blev opløst den 19. november 2019. Klageren var direktør i selskabet fra dets stiftelse og frem til den 29. oktober 2018.

Selskabet har i indkomstårene 2012-2015 lønindberettet henholdsvis 1.098.920 kr., 1.188.637 kr., 754.640 kr. og 1.318.920 kr. til klageren. Selskabet har tilbageført klagerens løn på 1.000.000 kr. for indkomståret 2016 og anset det udbetalte beløb for at være tilbagebetaling af lån i stedet for.

Af selskabets årsrapport for 2016 fremgår, at selskabet havde en gæld i form af "Ansvarlig lånekapital" på 3.222.690 kr.

Klagerens repræsentant har den 12. marts 2021 anmodet Skattestyrelsen om omgørelse, således at selskabets lønindberetninger for klageren for indkomstårene 2012-2016 ændres til afdrag på selskabets gæld til klageren. Brevet er dateret den 8. marts 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse, da Skattestyrelsen har vurderet, at klageren ikke opfylder betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 29.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse vedrørende fejlekspedition

I TfS 1999.738 TSS, hvor en bank havde glemt at stoppe en pengeoverførsel fra en kundes konto til kundens fraskilte ægtefælles kapitalpensionskonto, udtalte Told- og Skattestyrelsen, at da der "er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, (kan) denne rettes ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser." Tilsvarende tillod Landsskatteretten i TfS 2000.798 LSR, at en fejlkontering, der indebar, at et forsikringsselskab i strid med aftalen mellem selskabet, en arbejdsgiver og en ansat havde indbetalt for meget på en kapitalpension, blev ændret. Fejlen skyldtes efter det oplyste en registreringsfejl i forbindelse med ibrugtagning af et nyt EDB-system. I TfS 1999.788 TSS tillodes indbetalinger overført fra en kapitalforsikring til en rateforsikring efter indkomstårets udløb, da der var sket en konteringsfejl fra forsikringsselskabets side.

Ifølge retspraksis ses fejlekspeditioner således at kunne defineres som en situation, hvor indholdet af viljeserklæringen (f.eks. instruktionen til banken om at overføre et bestemt beløb til en bestemt konto) er korrekt, men hvor der sker en fejl i forbindelse med den faktiske gennemførelse af viljeserklæringen, således at slutresultatet bliver et andet end tilsigtet af skatteyderen.

Ydelse af ansvarlig lånekapital til sit selskab er en viljesbestemt handling og adgangen til modregning er som udgangspunkt betinget af, at vilkårene herfor oplyses i årsregnskabet, idet långivers krav på tilbagebetaling af det ansvarlige lån er efterstillet alle andre fordringer mod låntager, og som ved låntagers konkurs eller likvidation først fyldestgøres, når låntagers øvrige udestående gæld er betalt. Der ses ikke givet meddelelse om adgangen til modregning eller nedbringelse af selskabets gæld til långiver [person1] i selskabets årsrapporter og der er ikke fremlagt dokumentation for, at der mellem selskabet og [person1] er indgået aftale om løbende modregning i den stillede lånekapital. Henset til, at [person1] har godkendt samtlige årsrapporter i perioden 2012-2016 er det Skattestyrelsens opfattelse, at ydelsen af de ansvarlige lånekapital uden at der er givet meddelelse i årsregnskaberne om adgangen til indfrielse/ nedbringelse af den ansvarlige lånekapital, er sket i overensstemmelse med hans egen vilje.

I har i jeres klage over Skattestyrelsens afgørelse anført, at:

"Den anvendt procedure viste sig åbenbart ikke at være den rigtige form, idet man angiveligt skal sende en skriftlige anmodning til skat i TAST SELV. Dette vidste vi ikke og var heller ikke blevet gjort opmærksom på i dialogen med skat. Igen laver vi en utilsigtet fejl. Dette angiver SKAT selv som værende en grund til korrektion."

Vi bemærker hertil, at det af Skattestyrelsens afgørelse side 4 fremgår, at:

"Jeres anmodning sendes til SKAT enten via kontaktmuligheden i TastSelv, eller via mailadressen [...@...dk] eller via post. Der skal anføres "Omgørelse" i Emnefeltet eller som overskrift.

Det koster et gebyr på 2.300 kr. I skal betale gebyret via netbank og bruge disse betalingsoplysninger: kortart +[...] og kreditornr. +[...]. I meddelelsesfeltet skal I skrive "Omgørelse - administrativ afgørelse", jeres navn og CVR-nr.

Hvis I vælger at klage over ændringen i skatten, skal I vide, at muligheden for at få omgørelse kan blive mindre, jo længere tid der går, før klagen bliver afgjort. Det skyldes, at den disposition, som man ønsker at omgøre, skal være enkel og overskuelig. Det bliver sværere at dokumentere, som tiden går.

I kan læse om reglerne i Den juridiske vejledning, afsnit A.A.14.1, som I finder på skat.dkskat.dk/juridiskvejledning."

I forklarer videre i anmodningen, at [person1] sammen med sin revisor allerede i 2018 har været i dialog med det formål, at de ændrede indberetninger skulle tillægges skattemæssig virkning. Der er dog formelt blevet anmodet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 i stedet for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Skattestyrelsen antager, at I henviser til den senest afgjorte skattesag med sagsid. 253452299, som gengivet ovenfor i afsnittet "Andre relevanteoplysninger".

Det er en grundlæggende forudsætning for at opnå tilladelse til omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens

§ 29, at der formelt indgives en anmodning om tilladelse til omgørelse. På det foreliggende grundlag finder Skattestyrelsen ikke, at forklaringen understøttes af de faktiske forhold, allerede fordi der alene -implicit uden henvisning til skatteforvaltningslovens § 26- er anmodet om genoptagelse. Skattestyrelsen har på det tidspunkt flere gange ydet jer vejledning om, hvordan man anmoder om omgørelse og også henvist til den juridiske vejledning afsnit A.A.14.1, omgørelse.

I har formelt anmodet om tilladelse til omgørelse den 12. marts 2021.

På det grundlag finder Skattestyrelsen det ikke godtgjort, at der ved en fejl er anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for henholdsvis 2012-2013 og 2015-2017. Skattestyrelsen finder heller ikke, at de ændringer I har foretaget i eIndkomst kan træde i stedet for en formel anmodning om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

Skattestyrelsen finder det herudover ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om fejlekspeditioner

med hensyn til indberetninger af lønindkomst oppebåret af [person1] i [virksomhed1] ApS, idet der af flere omgange, ved brug af professionelle rådgivere, er indgivet anmodning om genoptagelse vedrørende lempelse af lønindkomst efter ligningslovens § 33A for den samme løn, som nu ønskes omgjort til en tilbagebetaling af tilgodehavende.

Vi har desuden lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS på tidspunktet for indgivelse af anmodning om omgørelse,

løbende har behandlet udbetalingerne som løn i selskabets bogføring og indberetninger i alle årene (2012-2016) og først meget sent i forløbet gør tiltag til at få rettet op på de fejlekspeditioner, som påberåbes i sagen. Vi henviser til Skatterådets bindende svar SKM2018.356.SR hvor Skatterådet udtaler følgende: Uanset at banken og A alligevel er enige om, at overførslen til A's privatekonto er en ren fejlekspedition, kan der under hensyn til de nævnte omstændigheder ved overførslenog den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelseikke bortses fra overførslen skattemæssigt.

På det grundlag er Skattestyrelsen ikke enige i, at der er begået fejl, således at udbetalingerne til [person1] er indberettet som løn i stedet for tilbagebetaling af gæld.

Da Skattestyrelsen har vurderet, at der ikke er tale om fejlekspedition, er adgangen til omgørelse afhængig af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Indledningsvist skal der være tale om en privatretlig disposition, hvilket er opfyldt for så vidt angår lønudbetalingerne, men ikke selve lønindberetningerne til eIndkomst.

Omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 forudsætter, at der foreligger en civilretlig disposition, som kan ændres både civilretligt og i skattemæssig henseende. Dette ses ikke at være tilfældet i denne sag, idet vi kan se, at konkursdekret blev afsagt 29.10.2018 af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, hvorefter [person1] ses fratrådt bestyrelsen samme dato. Selskabet ses opløst efter konkurs den 19. november 2019. Anmodningen om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 kan allerede af denne grund ikke imødekommes. Vi henviser til SKM2018.850.LSR og SKM2018.624.HR, som gengivet ovenfor i afsnittet " retsregler og praksis"

Rådgiver har anført, at der søges om fuldstændig omgørelse. I anmodningens punkt 3.4 forklarer I, at udbetalingerne til [person1] skal omkvalificeres fra løn til tilbagebetaling af tilgodehavende. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at omgørelse kan komme på tale i de situationer, hvor de involverede parter ønsker en ændring af den oprindelige disposition. Resultatet af omgørelse er, at parterne stilles som om den oprindelige disposition aldrig havde fundet sted. Det betyder, at parterne, hvor der gives tilladelse til omgørelse, så vidt muligt være stillet, som om overdragelsen aldrig havde fundet sted. Det vil sige, at parterne skal tilbageføre alle aktiver og passiver, samt hvad der i øvrigt måtte være et direkte led i den oprindelige overdragelsesaftale mellem parterne indbyrdes. Efter det beskrevne ønsker I ikke at annullere eller ændre den oprindelige civilretlige aftale, men derimod om at etablere nye civilretlige dispositioner ved at omkvalificere udbetalingerne. Omgørelsesreglerne giver imidlertid ikke hjemmel til at foretage helt nye dispositioner med tilbagevirkende kraft og på det grundlag kan der ikke gives tilladelse til omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

Betingelse nr. 1 fordrer, at dispositionen ikke er foretaget for at spare eller udskyde skat. [person1] har ifølge jeres oplysninger været ansat som direktør og konsulent i [virksomhed1] ApS siden selskabets stiftelse i 2000. Der er flere gange anmodet om genoptagelse af [person1]s skatteansættelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende lempelse af lønindkomst i henhold til ligningslovens § 33A for de samme lønudbetalinger i 2012-2015 og 2016, som nu ønskes omgjort. [person1] har således udført arbejde for selskabet i denne periode. [person1] har derfor også oppebåret ret løn i den periode, uanset at han i øvrigt måtte have et tilgodehavende mod selskabet. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der mellem [person1] og [virksomhed1] ApS var indgået en aftale om, at de 3.222.690 kr., som er tilført selskabet som ansvarlig lånekapital, skulle kunne nedbringes på den måde, som beskrevet i anmodningen. Skattestyrelsen finder herefter, at dispositionen alene er foretaget med henblik på at spare i skat. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, anses derfor ikke opfyldt og på det grundlag, kan der ikke meddeles tilladelse til omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

Betingelse nr. 2 fordrer, at dispositionen har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Skattestyrelsen finder ikke at betingelsen er opfyldt. At udbetaling af løn er skattepligtig som indkomst for modtageren, er ikke en utilsigtet skattemæssig virkning. Derimod er det en naturlig følge af at selskabet som arbejdsgiver, udbetaler løn til en ansat - her til hovedanpartshaveren, som tillige er ansat som direktør i selskabet. At de udbetalte beløb således er skattepligtige som indkomst for modtageren, er ikke en utilsigtet skattemæssig virkning.

Betingelse nr. 3 fordrer, at dispositionen er lagt klart frem for Skattestyrelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne betingelse ikke er opfyldt. Der er tale om løn, som skal angives løbende til eIndkomst, som bidragspligtig lønindkomst. Dette er ikke sket i dette tilfælde. Lønnen indberettet som A-indkomst uden am-bidrag. Lønnen skulle have været indberettet som A-indkomst med am-bidrag. Skattestyrelsen først opdager forholdet ved kontrol af de indberettede oplysninger jf. Skattestyrelsens afgørelse den 31. juli 2018. Selskabet har selv ændret indberetningerne til A-indkomst uden am-bidrag. Dette bevirkede, at ansættelserne blev foretaget på et forkert grundlag og med et forkert resultat. Skattestyrelsen finder på det grundlag, at dispositionen ikke er lagt klart

frem. Vi henviser til de under afsnittet "retsregler og praksis" gengivne domme; SKM2008.855.BR, SKM2010.52.BR, SKM2002.403.LR, SKM20003.422.LR og SKM2011.769.HR.

Betingelse nr. 4 fordrer, at de privatretlige virkninger af en omgørelse er enkle og overskuelige. En omgørelse kan herudover kun lade sig gøre hvis det er faktisk muligt. Da Selskabet som ovenfor nævnt er opløst ved konkurs og ikke længere i civilretlig forstand har rets- og handleevne til efterfølgende at ændre i dispositionerne, eller annullere dem, er det ikke muligt at gennemføre en omgørelse. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 4 anses derfor ikke opfyldt. Vi kan henvise til SKM2002.321.LSR.

Betingelse nr. 5 fordrer, at alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. Da Selskabet som ovenfor nævnt er opløst ved konkurs og ikke længere i civilretlig forstand har rets- og handleevne til efterfølgende at ændre i dispositionerne, eller annullere dem, kan det heller ikke tiltræde en anmodning om omgørelse, endsige forpligte sig til at gennemføre ændringer i tidligere foretagne dispositioner. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 5 anses derfor ikke opfyldt.

Betingelserne for omgørelse ses ikke opfyldt, og jeres ansøgning herom kan derfor ikke imødekommes.

På det grundlag kan selskabet ikke få tilladelse til omgørelse."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. januar 2022 udtalt følgende:

" Vurdering af klagepunkter:

Skattestyrelsen finder ikke, at klager kan få medhold.

Skattestyrelsen vurderer ikke, at der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlig nye oplysninger, som må antages at medføre en ændret bedømmelse af sagen. Vi finder derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Til de i klagen fremførte punkter skal Skattestyrelsen bemærke:

1. Bogholderiets indberetninger beror på en fejl, som efterfølgende er rettet i eIndkomst:

I denne sag har man anmodet Skattestyrelsen om tilladelse til fuldstændig omgørelse. Klager har anmodet om omgørelse af lønindberetninger, som gennemgående beskrives som værende foretaget ved en fejl. Endvidere beskrives det, at selskabet af egen drift har rettet de pågældende lønindberetninger i eIndkomst. Skattestyrelsen har derfor af egen drift tillige behandlet anmodningen som et spørgsmål om fejlrettelse/ fejlekspedition.

Skattestyrelsen har bl.a. lagt vægt på Skattestyrelsens høringssvar til den tidligere klagesag, som afgjort af Skatteankenævnet ved journalnummer 20-0013263, "Klagers påstand om at der er lavet utilsigtede fejl understøttes umiddelbart ikke af det forhold, at klager i flere omgange har anmodet om lempelse efter ligningslovens § 33 A, for den samme løn som han anfører er en fejl."

Skattestyrelen fastholder, under henvisning til den samlede begrundelse i afgørelse om nægtelse af tilladelse til omgørelse, at der ikke er begået fejl.

2. Klager undersøgte muligheden for lempelse iht. LL § 33A (jf. klagers bilag 3) og klager har tidligere søgt om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

Skattestyrelsen har flere gange vejledt Klager om muligheden for at anmode om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29. Vejledningen er ydet i overensstemmelse med det foreskrevne i den juridiske vejledning afsnit A.A.14.1.4 Pligt til vejledning om muligheden for omgørelse og beskriver hvordan der indgives anmodning om omgørelse, herunder at der med anmodningen skal betales et gebyr på 2.500 kr. Gebyrkravet fremgår tillige af den juridiske vejledning afsnit A.A.14.1.5 Gebyr, krav til anmodning, tilladelse til omgørelse, klagevejledning.

Klagers rådgiver har i tidligere klage til Skatteankestyrelsen med journalnummer 20-0013263 henvist til betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 og redegjort for, hvorfor de anser for betingelserne for omgørelse opfyldt. Dette ses også beskrevet i den anmodning om tilladelse til omgørelse, som Skattestyrelsen har modtaget den 8. marts 2021.

Det følger af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 29, at omgørelse kræver en ansøgning og efterfølgende tilladelse fra skattemyndighederne. Behandlingen af en anmodning om omgørelse henhører således under Skattestyrelsen som 1. instans.

Skattestyrelsen har i den tidligere klagesag givet udtalelse til Skatteankestyrelsen den 10. marts 2020. Udtalelsen omhandler bl.a. den pågældende kommunikation, som rådgiver henviser til i deres nye bilag 3, mellem selskabets bogholder [person2] og sagsbehandler [person3].

Skattestyrelsens afgørelse af den 31. juli 2018 er vedlagt som bilag 6 og afgørelsen af den 11. november 2019 som bilag 7. Skattestyrelsens udtalelse af den 10. marts 2020 er vedlagt som bilag 9. Skatteankenævnet har ved journalnummer 20-0013263 (bilag 3) truffet afgørelse vedrørende de pågældende afgørelser.

Af Skatteankenævnets afgørelse 20-0013263 fremgår, at "Klageren har den 10. oktober 2018 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2015 samt for indkomståret 2016."

Skatteankenævnet har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser og har i afgørelsen lagt til grund, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for indkomståret 2012, og at der endvidere ikke er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af indkomstårene 2012-2015, hvormed betingelserne, jf. § 26, deslige ikke anses opfyldt.

Endvidere fremgår det af Skatteankenævnets afgørelse "faktiske oplysninger"at:

"Klageren har ikke anmodet om omgørelse af de omhandlende indkomster, jf. skatteforvaltningslovens § 29."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Sagsnotatet i bilag 8 sammenholdt med henvendelserne fra [person2], bilag 10-13 viser, at der er søgt om genoptagelse af skatteansættelserne. Skattestyrelsen er ikke enig i, at Klager ved sine henvendelser alene har foretaget en undersøgelse af reglerne om lempelse i ligningslovens § 33 A eller at henvendelserne kan tages som udtryk for anmodning om omgørelse iht. skatteforvaltningslovens § 29.

Skattestyrelsen finder det godtgjort og tillige afgjort (ved Skatteankenævnets tidligere afgørelse med journalnummer 20-0013263) at der ikke er søgt om omgørelse på et tidligere tidspunkt end den 8. marts 2021.

For god ordens skyld har vi vedlagt samtlige relevante henvendelser fra [person2] til Skattestyrelsen vedrørende anmodning om genoptagelse og rettelser i eIndkomst. Henvendelserne er vedlagt som bilag 10-13. Vi vedlægger herudover vores sagsnotat, bilag 8, som indeholder en kort gengivelse af alle relevante genoptagelsesanmodninger og skattesager.

3. Civilretlig og faktisk gennemførlighed af tilladelse til omgørelse.

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger til betingelserne for omgørelse.

Idet grundlaget for en omgørelse er en ændring, eller annullation af den oprindelige civilretlige disposition, forudsætter en fuldstændig omgørelse, at omgørelsen civilretlig er mulig. Det betyder, at de involverede parter, såvel fysiske som juridiske personer, der fortog den oprindelige disposition, der sidenhen ønskes omgjort, i civilretlig henseende skal have rets- og handleevne til efterfølgende at ændre eller annullere den. Dispositioner der involverer likviderede selskaber, kan således ikke omgøres.

Selskabet er opløst efter konkurs den 19. november 2019 og Klager har anmodet om omgørelse den 8. marts 2021. Da der først er anmodet om omgørelse efter selskabets ophør, er det praktisk umuligt at opnå en civilretlig og skattemæssig position, der svarer til den, de involverede parter ville have været i, hvis den disposition der ønskes omgjort, aldrig havde fundet sted, eller oprindeligt var gennemført på de ændrede vilkår.

Allerede fordi selskabet ikke i civilretlig henseende har rets- og handleevne på tidspunktet for anmodning om omgørelse, er det afskåret fra at anmode om omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at anmodningen om omgørelse skal imødekommes.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at klager opfylder betingelserne for omgørelse i skatteforvaltnings- lovens § 29.

Til støtte for ovenstående anbringende skal jeg overordnet henvise til de i anmodningen om omgørelse af 8. marts 2021 (bilag 2) anførte anbringender, der i det hele påberåbes i denne sag.

Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) giver imidlertid anledning til de nedenfor anførte yderligere anbringender og bemærkninger.

Privatretlig disposition

En tilladelse til omgørelse indebærer, jf. motiverne til L 1999 381, at skattemyndighederne tillader, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, der er lagt til grund for en skatteansættelse, tillægges virkning for skatteansættelsen, således at skatteansættelsen "bliver forkert" og må ændres.

Reglerne om omgørelse er således en lovfæstet mulighed for skatteyder for at korrigere en disposition, der giver en utilsigtet beskatning! Det gøres gældende, at den foreliggende sag klart falder inden for kernen af formålet med reglerne om omgørelse.

Som der er redegjort for i det følgende, er betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1-5, i øvrigt opfyldt.

*******

Det gøres endvidere gældende, at de omhandlede indberetninger i eIndkomst samt lønudbetalinger udgør en privatretlig disposition, der kan omgøres, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, nr. 1-5 i øvrigt er opfyldt.

Skattestyrelsen anfører i den påklagede afgørelse (bilag 1, s. 14, 1. afsnit), at den ønskede omgørelse ikke falder inden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 29, da klager ikke anmoder om, "at annullere eller ændre den oprindelige civilretlige aftale, men derimod om at etablerenye civilretlige dispositioner ved at omkvalificere udbetalingerne". Dette synspunkt er ikke korrekt og bestrides.

De omhandlede indberetninger i eIndkomst samt lønudbetalinger er civilretlige dispositioner, der utvivlsomt er omfattet af området for skatteforvaltningslovens § 29, jf. nedenfor.

Da klager anmoder om, at de selvsamme beløb, der er blevet overført til klager som løn, skattemæssigt omkvalificeres til at være afdrag på klagers tilgodehavende i Selskabet, er der ikke tale om, at der etableres en ny civilretlig aftale.

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at klager allerede mange år før de omhandlede lønudbetalinger havde oparbejdet et tilgodehavende i selskabet, hvilket er ubestridt. Det allerede eksisterende tilgodehavende er således åbenlyst ikke en ny disposition.

Opsummerende bemærkes, at klager havde et tilgodehavende i selskabet, som han kunne få udbetalt - helt eller delvist - når han måtte ønske dette, og de økonomiske forhold tillod det. Tilbagebetalingen krævede hverken Skattestyrelsens eller andres godkendelse. Dette underbygger, at der ikke etableres en ny disposition.

*******

Endeligt skal det bemærkes, at det forekommer modstridende og formalistisk, at skattemyndighederne på den ene side opfordrer klager til at anmode om omgørelse, men nu afviser anmodningen, og tillige udfordrer, om der overhovedet er adgang til omgørelse, når klager endelig formelt anmoder om omgørelse.

Betingelse 1 - "Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensynet til at spare/udskyde skat"

Den disposition, der ønskes omgjort, og som skal vurderes efter skatteforvaltningslovens § 29, nr. 1, er de(n) oprindelige indberetning(er) af løn i eIndkomst. Det skal således vurderes, om Selskabets fejlagtige lønindberetninger var båret af hensynet til at spare skat. Det var de utvivlsomt ikke.

Klager har ikke sparet skat ved de oprindelige indberetninger, idet indberetningerne har medført, at klager er blevet beskattet af allerede beskattede midler. Beløbene er blevet beskattet som A-indkomst.

Det skal understreges, at klagers undersøgelser vedrørende ligningslovens § 33 A er irrelevant for vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt. Skattestyrelsens antydninger om det modsatte, skal derfor afvises.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at skatteyder - inden for lovens rammer - til enhver tid kan indrette sig på den skattemæssige mest hensigtsmæssige måde, uden at dette kan bebrejdes skatteyder.

Det kan ikke lægges klager til last, at han tidligere har undersøgt sine muligheder for at blive beskattet efter reglerne i ligningslovens § 33 A. Det vil medføre en uhensigtsmæssig retstilstand, hvis man som borger stilles dårligere i en skattesag, fordi man har været i dialog med skattemyndighederne og undersøgt skatteregler med det formål at overholde skattereglerne. Dette er naturligvis ikke en ønsket retstilstand.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at betingelsen er opfyldt.

Betingelse 2 - "Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige"

Det medgives, at "udbetaling af løn er skattepligtig som indkomst for modtageren, er ikke en utilsigtet skattemæssig virkning", som anført i den påklagede afgørelse, jf. bilag 1, s. 14, 3. afsnit. Pointen synes dog at forekomme irrelevant.

Det gøres gældende, at dispositionen, dvs. fejlindberetningerne i eIndkomst de facto har medført, at klager er blevet lønbeskattet af udbetalinger, som reelt udgør afdrag på gæld. Dette strider imod det grundlæggende princip om, at allerede beskattede midler som altovervejende hovedregel ikke undergives beskatning.

Den dobbeltbeskatning, der opstår er åbenlyst en utilsigtet skattemæssig virkning.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at betingelsen er opfyldt.

Betingelse 3 - "Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne"

Det gøres gældende, at dispositionen utvivlsomt har været lagt klart frem for myndighederne.

Oplysningerne om de omhandlede lønudbetalinger (som rettelig er afdrag på gæld) har været ind- berettet i eIndkomst i TastSelv Erhverv, som er skattemyndighedernes egen platform. Udbetalingerne har tilmed fremgået af klagers selvangivelse. Endeligt har klager selv aktivt fremlagt alle oplysninger i forbindelse med klagers kontakt med skattemyndighederne, jf. ovenfor.

Det forhold, at indkomsten har været indberettet som bidragsfri lønindkomst og ikke bidragspligtig lønindkomst, har ingen betydning i nærværende sammenhæng. Det skal herved bemærkes, at udbetalingerne har været indberettet som A-indkomst, og at det således har været klart for skattemyndighederne, at der var tale om løn.

Det skal igen bemærkes, at klager på eget initiativ har rettet henvendelse til Skattemyndighederne og i den forbindelse har fremlagt alle oplysninger!

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at betingelsen er opfyldt.

Betingelse 4 - "De privatretlige virkninger af ændringen skal være enkle og overskuelige"

Det gøres gældende, at de privatretlige virkninger af en omgørelse i denne sag er enkle og overskuelige. De allerede foretagne udbetalinger fra Selskabet til klager, som allerede er rettet i eIndkomst, skal skattemæssigt omkvalificeres fra løn til tilbagebetaling af tilgodehavende. Der skal ikke foretages yderligere.

Jeg skal fremhæve, at Skattestyrelsen vel nok nævner betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, nr. 4, i afgørelsen (bilag 1, s. 16), men at styrelsen ikke at forholder sig til, om betingelsen er opfyldt.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at betingelsen er opfyldt.

Betingelse 5 - Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen

Skatteankestyrelsen kan lægge til grund, at Selskabet - dengang det eksisterede - både gennemførte og tiltrådte, at udbetalingerne blev behandlet som tilbagebetalinger af gæld.

Selskabet eksisterede således under hele den periode, hvor klager indgav sine tidligere anmodninger om at få rettet forholdene. Det faktum, at selskabet gik konkurs den 19. november 2019, er således uden betydning for bedømmelsen af, om betingelsen er opfyldt. Det skal herved bemærkes, at der allerede ved anmodning af 10. oktober 2018, dvs. før Selskabet gik konkurs, blev anmodet om, at tilbageførelsen skulle tillægges skattemæssig virkning.

Jeg skal i øvrigt henvise til mine bemærkninger herom i anmodningen om omgørelse og i øvrigt bemærke, at Selskabet ved sin handlemåde de facto har tiltrådt anmodningen om omgørelse (bilag 2), hvilket underbygges af, at Selskabet allerede har rettet fejl-indberetningerne i e-Indkomst, før Selskabet gik konkurs.

Det er ganske beklageligt, at klagers henvendelser til Skattemyndighederne ikke tidligere - og før Selskabet gik konkurs - blev behandlet som det de var, nemlig anmodninger om omgørelse.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at betingelsen er opfyldt."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren er berettiget til omgørelse, således selskabets lønindberetninger ændres til afdrag på lån.

Retsgrundlaget

Af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, om omgørelse fremgår følgende:

"I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen."

Vestre Landsret har i dom af 28. juni 2023, offentliggjort som SKM2023.380.VLR, slået fast, at en lønindberetning til skattevæsenet ikke har karakter af en privatretlig disposition, da en sådan indberetning ikke har til formål privatretligt at stifte, forandre eller ophæve en rettighed.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har anmodet om omgørelse af selskabets lønindberetninger for indkomstårene 2012-2016.

En lønindberetning har ikke karakter af en privatretlig disposition, da en sådan indberetning ikke har til formål privatretligt at stifte, forandre eller ophæve en rettighed. Der er allerede af denne grund ikke mulighed for at få omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 28. juni 2023, offentliggjort som SKM2023.380.VLR.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse om, at omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, ikke kan imødekommes.