Kendelse af 02-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025

Journalnr. 21-0113081

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde ifølge CPR-registret adresse [adresse1], [by1], i perioden 1. februar 2012 – 11. oktober 2013. Hun er registreret som udrejst til Storbritannien den 11. oktober 2013.

Klageren har været registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]”, CVR-nr. [...1], som blev startet den 2. september 2013 og ophørte den 10. januar 2016. Virksomheden havde adresse [adresse1], [by1]. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Klageren har ikke selvangivet for indkomstårene 2013-2016. Det daværende SKAT har derfor foretaget skønsmæssige ansættelser af klagerens skattepligtige indkomst. Fælles for ansættelserne er, at overskud af virksomhed er skønnet, mens de øvrige beløb er indberettet til SKAT af andre.

Indkomståret 2013

For indkomståret 2013 har SKAT sendt et forslag til skønsmæssig ansættelse til klageren ved brev af 7. marts 2016 adresseret til [adresse1], [by1]. SKAT har modtaget brevet retur med besked om, at klageren var ubekendt på adressen. Af SKATs notat af 7. marts 2016 fremgår bl.a.:

”...

Handling/notat

[person1] skal taxeres for 2013 og 2014. Fået mail fra [person2] om dette d.d. [person1] er udrejst til England d. 11.10.2013. Skpl. Anses for at være ophørt da [person1] ikke har bolig til rådighed i DK.

...”

Det fremgår af SKATs forslag at:

”...

Du har ikke selvangivet for 2013.

Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:

Pension, dagpenge m.v. og stipendier fra SUstyrelsen	17.259 kr.
Honorarer og vederlag i form af visse goder m.v.	38.000 kr.
Renteindtægt af indestående i pengeinstitut	3 kr.
Gaver til godkendte foreninger LL § 8 A	-425 kr.
Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser	-1.303 kr.
Renteudgifter offentlig gæld	-57 kr.
Renteudgifter af studielån	-105 kr.
Overskud af virksomhed/udlejningsejendom	50.000 kr.

Indkomst fra virksomhed er skønnet ud fra foreliggende moms oplysninger.

De øvrige beløb for 2013 har andre indberettet til SKAT...”

Klageren kom ikke med nogen bemærkninger til forslaget, og der blev derfor udskrevet årsopgørelse i overensstemmelse hermed, som kunne ses i skattemappen den 18. marts 2016.

Indkomståret 2014

For indkomståret 2014 har SKAT sendt et forslag til skønsmæssig ansættelse til klageren ved brev af 8. marts 2016 adresseret til [adresse1], [by1].

Det fremgår af SKATs forslag at:

”...

Du har ikke selvangivet for 2014.

Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:

Pension, dagpenge m.v. og stipendier fra SUstyrelsen	5.839 kr.
Gaver til godkendte foreninger LL § 8 A	-425 kr.
Overskud af virksomhed/udlejningsejendom	70.000 kr.

Overskud af virksomhed er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på din virksomheds momsoplysninger, som vi har omregnet til et skønnet skattemæssigt resultat af virksomhed.

De øvrige beløb for 2014 har SKAT fået oplyst...”

Klageren kom ikke med nogen bemærkninger til forslaget, og der blev derfor udskrevet årsopgørelse i overensstemmelse hermed, som kunne ses i skattemappen den 18. april 2016.

Indkomståret 2015

For indkomståret 2015 har SKAT sendt et forslag til skønsmæssig ansættelse til klageren ved brev af 12. januar 2017 adresseret til [adresse1], [by1]. Det fremgår af SKATs sagsnotat af 2. februar 2017, at brevet er kommet retur med teksten ubekendt på adressen, og at brevet den 2. februar 2017 er sendt til klageren som sikker mail.

Det fremgår af SKATs forslag at:

”...

Du har ikke selvangivet for 2015.

Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:

Honorarer og vederlag i form af visse goder m.v.	16.245 kr.
Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser	-552 kr.
Renteudgifter offentlig gæld	-709 kr.
Overskud af virksomhed/udlejningsejendom	5.000 kr.

Overskud af virksomhed er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at du har et aktivt SE nr.

De øvrige beløb for 2015 har SKAT fået oplyst...”

Klageren kom ikke med nogen bemærkninger til forslaget, og der blev derfor udskrevet årsopgørelse i overensstemmelse hermed, som kunne ses i skattemappen den 12. februar 2017.

Indkomståret 2016

For indkomståret 2016 har SKAT sendt et forslag til skønsmæssig ansættelse til klageren ved brev af 27. oktober 2017 adresseret til [adresse2], [...][by2], Storbritannien.

Det fremgår af SKATs forslag:

”...

Du har ikke selvangivet for 2016.

Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:

Renteudgifter offentlig gæld	-2.027 kr.
Renteudgifter af studielån	-1.975 kr.
Overskud af virksomhed/udlejningsejendom	195.000 kr.

Vi har registreret, at du er tilmeldt adresse i Storbritannien. Du er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Er dette ikke korrekt, bedes du kontakte os.

Du skal være opmærksom på, at som fuldt skattepligtig i Danmark, skal du selvangive alle indkomster og fradrag uanset om de kommer fra Danmark eller udlandet. Udenlandsk indkomst kan f.eks. være løn, pension, honorarer, renteindtægter eller ejendom.

Vi har skønnet, at du ikke har udenlandsk indkomst i 2016.

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 190.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2015 prisfremskrevet til 2016 er på 192.397 kr. for en person. Vi har ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da vi ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på Danmarks Statistiks hjemmeside i maj 2017. Danmarks Statistik har på daværende tidspunkt ikke taget højde for en eventuel udvikling i husstandsindkomsterne og der er derved benyttet et årsgennemsnitligt prisindeks for 2016 ganget med forbrugerpriserne for indkomståret 2015. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside statistikbanken.dk/statbank5a.

De øvrige beløb for 2016 har vi fået oplyst...”

Klageren kom ikke med nogen bemærkninger til forslaget, og der blev derfor udskrevet årsopgørelse i overensstemmelse hermed, som kunne ses i skattemappen den 27. november 2017.

Af årsopgørelsen for indkomståret 2016 fremgår bl.a.:

”...

Du har boet i Danmark hele året. Vi har derfor ændret din status til fuldt skattepligtig til Danmark...”

Efterfølgende kontakt med Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen

Det fremgår af telefonnotat fra Gældsstyrelsen af 13. december 2018, at klageren har henvendt sig og gerne vil ringes op:

”... Hun bor i udlandet og har været på sin gl. adresse og tømt postkassen, oplyser hun. Der lå en tilsigelse til udlægsforretning. Hun vil gerne ringes op fredag efter kl. 12.00”

Det fremgår ikke af de modtagne oplysninger fra Gældsstyrelsen, hvordan den opfølgende samtale forløb, herunder om klageren blev vejledt om muligheden for at anmode om genoptagelse.

Gældsstyrelsen har den 7. juli 2020 sendt klageren et brev med oplysninger om hendes gæld til det offentlige og en planlagt udlægsforretning den 31. juli 2020. Den 31. juli 2020 har Gældsstyrelsen sendt klageren et udlægsblad vedrørende udlægsforretningen foretaget samme dag samt oversigt over den gæld, der blev foretaget udlæg for. Begge breve fra Gældsstyrelsen er adresseret til [adresse1], [by1].

Klageren og hendes ægtefælle kontaktede Gældsstyrelsen pr. telefon den 26. november 2020, da klageren havde fået foretaget udlæg. Det fremgår af Gældsstyrelsens notat, at klageren og hendes ægtefælle oplyste, at de ikke vidste noget om gælden, da de ikke havde modtaget post, at klageren ikke havde adgang til e-boks, at klagerens adresse i CPR var forkert, og at de ikke kunne forstå gælden, da klageren ikke har boet i Danmark i mange år.

Det fremgår bl.a. af brev af 30. november 2020 fra Gældsstyrelsen til klageren, at tilsigelsen af 7. juli 2020 til udlægsforretningen den 31. juli 2020 er blevet sendt til klagerens e-boks, at klageren i CPR-registret (på daværende tidspunkt) var registreret med en dansk kontaktadresse, og at klageren blev henvist til at kontakte Skattestyrelsen, hvis hun ønskede at gøre indsigelse mod kravets eksistens. Brevet er adresseret til [adresse3], E8 [by2], UK.

Det fremgår af notat fra Skattestyrelsen, at klageren den 30. november 2020 henvendte sig pr. telefon vedrørende ekstraordinær genoptagelse. Under henvisning til telefonsamtalen den 30. november 2020 sendte klageren den 1. december 2020 en skriftlig henvendelse til Skattestyrelsen med overskriften ”Klage og indsigelse”, hvoraf fremgår følgende:

”...

Sagen drejer sig kort om, at Gældsstyrelsen har fratrukket 180.000 DKK fra min private konto, og jeg gør på det kraftigste indsigelse imod dette krav.

De 180.000 DKK er en arv fra min kære afdøde farmor og de er specifikt givet til mig med henblik på et huskøb engang i den nære fremtid. Men grundet Covid-19 fandt vi os desværre økonomisk nødsaget til at overføre dem før tid, hvilket i sig selv har været en meget svær beslutning.

Generelt, gør jeg opmærksom på at jeg betragter sagen som yderst alvorlig og økonomisk skadende for mig og min nære familie.

Jeg gør indsigelse mod de 180.000 DKK og det resterende krav af Restskat og Moms (og dertil hørende renter og gebyrer osv.). Det gør jeg på det grundlag at jeg siden sommeren 2013 har været bosat i [by2], UK. Derfor har jeg også betalt min skat i UK, og først studeret og siden arbejdet i UK.

Jeg beder jer på det kraftigste om at I genoptager min sag, også selvom den går helt tilbage til 2013, med en 0 indkomst.

Jeg er ikke længere skattepligtig i DK siden 2013, efter jeg flyttede til [by2]. Derfor passer det simpelthen ikke at jeg skal betale moms eller Restskat (jeg betaler min skat i UK og jeg har ikke et udestående i DK).

Mit CVR/SE nummer har aldrig været benyttet (og jeg blev desværre fejlinformeret at jeg havde brug for det). CVR-nummeret var registret til min gamle lejebolig i DK med adressen: [adresse1], [by1].

I 2013 fraflytter jeg denne adresse og flytter til [by2], UK, og jeg har lige siden ikke drevet virksomhed i Danmark. Jeg vedhæfter beviser som bekræfter dette faktum, samt at jeg har været bosiddende og betalt skat i UK siden 2013.

Efter dårlige råd af venner, familie, folkeregistret og manglende research fra min side fik jeg desværre kun opsagt min adresse og bopæl i Folkeregistret da jeg flyttede. Set i bagklogskabens kloge lys skulle jeg have afmeldt mit CVR-nummer og gjort opmærksom på at jeg ikke længere var skattepligtig i DK. Jeg indrømmer gerne at jeg har rod i mine privat anliggende og i mine personlige papirer, men jeg har ikke handlet i ond tro på noget tidspunkt i dette forløb. Der er tale om en simpel forglemmelse og derfor appellerer jeg også til at I genoptager min sag med henblik på at fastslå at jeg har 0 indkomst i DK siden 2013.

I 2018 var jeg i kontakt med Gældstyrelsen for at diskutere sagen. Jeg havde problemer med at logge ind på min e-boks og benytte nem-id hvilket jeg også bekendtgjorde overfor den herrer som havde min sag. Jeg bad ham to gange om at ændre min privat postadresse hvilket til sidst lykkedes fordi jeg modtog en skriftlig opgørelse på papir over den påståede gæld. Jeg gjorde ham dengang opmærksom på at der var tale om en misforståelse og jeg havde været bosat og betalt i UK siden 2013. Jeg hørte derefter ikke yderligere, og betragtede derfor desværre og til min store fortrydelse sagen som lukket.

Vi er en småbarnsfamilie med en pige på 2år bosiddende i [by2] og vi får ingen støtte fra det offentlige. Grundet Covid-19 hænger hele vores privat økonomi i en meget tynd tråd.

Jeg har også afmeldt min SU den dag jeg stoppede på min uddannelse i [by2], primo 2014, og jeg modtog ikke mere SU efter den dato. Jeg kontakter Udbetaling DK ang. Dette krav, men i skal være opmærksom på at jeg også gør indsigelse på at jeg skylder SU styrelsen tæt på 50.000 DKK

Jeg beder om jeres hjælp, empati og samarbejdsvilje til at vi sammen får løst denne ubehagelige fejl så hurtigt som muligt så min familie og jeg ikke knækker nakken økonomisk inden.

For god ordens skyld får i her mine kontaktdetaljer, vær venlig at bekræfte at de nu er ændret i jeres system?

...”

Det fremgår af henvendelsen, at klageren vedhæftede kopi af:

- Vedrørende [adresse1], [by1]

•	Kontrakt vedrørende fremleje af [adresse1], [by1], fra den 15. januar 2014. Klageren er anført som udlejer med adresse [adresse2], [...][by2].
•	Flytteafregning af 26. november 2015 stilet til klageren vedrørende [adresse1], [by1]

- Vedrørende bolig i [by2]:

•	E-mail-korrespondance fra primo september 2013 vedrørende leje af værelse i [by2] på [adresse4]
•	E-mail-korrespondance fra ultimo september 2013 vedrørende leje af værelse i [by2] på [adresse2]
•	Lejekontrakt vedrørende [adresse5] for perioden 5. november 2015 – 4. november 2017
•	Kvittering fra [...] for registrering af adresseændring til [adresse5] pr. 5. november 2015
•	Lejekontrakt vedrørende [adresse3] for perioden 16. juli 2018 – 15. juli 2020

- E-mail-korrespondance med [finans1] i [by2] fra 2013 vedrørende oprettelse af UK bankkonto

- Udtalelse af 30. november 2020 fra klagerens revisor [virksomhed2], hvori [virksomhed2] bekræfter, at klageren siden 2013 har været registreret for og betalt skat i Storbritannien

- Formular til Skattestyrelsen af 1. december 2020, hvori klageren har meddelt, at hun er udrejst af Danmark den 12. september 2013 og har markeret, at hun mener, at hendes fulde skattepligt til Danmark er ophørt ved udrejse.

Klagerens tidligere repræsentant har ved henvendelse af 25. januar 2021 anmodet Skattestyrelsen om at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 ekstraordinært under henvisning til klagerens begrundelse som anført i henvendelse af 1. december 2020.

Klagerens tidligere repræsentant fremsendte den 16. maj 2021 en erklæring af 7. maj 2021 med overskriften ”Letter of confirmation of residence” udarbejdet af ”HM Revenue and Customs, Personal Tax”, hvoraf fremgår:

”...

To whom it may concern

This is not a certificate of residence for de purpose of claiming benefits under any Double Taxation Agreement with the UK.

I confirm that, to the best of HM Revenue and Customs’ knowledge and belief, Miss [person3] of [adresse3], [...], [by2], from 2013 to the 7th of May 2021 was a resident of the UK for tax purposes

...”

Skattestyrelsen sendte forslag om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016 ved brev af 13. oktober 2021. Klagerens tidligere repræsentant gjorde indsigelse ved e-mail af 20. oktober 2021. Skattestyrelsen traf afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016 ved brev af 22. november 2021 (den nu påklagede afgørelse).

Andet

Klageren har været tilmeldt digital post fra Skatteforvaltningen siden den 9. februar 2015.

Der foreligger oversigter over hændelser fra SKAT TastSelv for kalenderårene 2012-2017. Den seneste hændelse foretaget af klageren er fra den 2. september 2013.

Det fremgår af de erhvervsmæssige skatteoplysninger for klagerens virksomhed med CVR-nr. [...1], at der ikke på noget tidspunkt, mens virksomheden har været registreret som aktiv, dvs. i perioden 3. kvartal 2013 – 1. kvartal 2016, er angivet moms. Der fremgår et skønnet beløb på 8.000 kr. i hvert af kvartalerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 – 2016 inklusiv udløb henholdsvis den 1. maj 2017, den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020. Fristen er således overskredet med adskillige år. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan derfor kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder, for så vidt angår indkomstårene 2013 – 2016 inklusiv. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl, har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Disse betingelser er ikke opfyldt i dette tilfælde, idet du ikke ved fraflytningen har givet meddelelse herom, så skattepligten kunne vurderes på daværende tidspunkt. For at Skattestyrelsen kan vurdere en borgers skattepligt skal der en særskilt sagsbehandling til og dermed vurdering af borgerens skattepligtsforhold. Denne vurdering kan kun finde sted, hvis borgeren retter henvendelse til Skattestyrelsen og indsender den fornødne dokumentation.

I fraflytningssituationer er det borgeren, der bærer bevisbyrden for, at skattepligten ophører. En adresseændring i folkeregisteret er ikke en fornøden oplysning eller dokumentation for, at skattepligten er ophørt, eller at borgeren ønsker denne ophørt.

Din advokat har endvidere fremsendt dokumentation fra de engelske skattemyndigheder om, at du har været skattepligtig i England siden 2013, ved din advokats mail af 16. maj 2021 og 20. oktober 2021. Dette dokument fra de kompetente engelske skattemyndigheder er dateret 7. maj 2021.

Dokumentet af 7 maj 2021 fra de kompetente engelske skattemyndigheder har således ikke kunne lægges til grund ved vurderingen af skattepligten på daværende tidspunkt og de foretagne skønsmæssige ansættelser på daværende tidspunkt for de omhandlende indkomstår 2013 – 2016 inklusiv, eller vil have en sådan afgørende betydning, af dette dokument kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse og ændring af skattepligten og de foretagne skønsmæssige ansættelser.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved de foretagne skønsmæssige ansættelse som fuld skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2013 – 2016 inklusiv ikke har begået fejl eller har foretaget åbenbare urimelige skønsmæssig ansættelser. Ansættelserne for de omhandlende indkomstår 2013 – 2016 inklusiv er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for de ansættelserne for de respektive indkomstår.

Det er således skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

En yderligere betingelse for at en ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes er, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor du kan se årsopgørelsen i skattemappen. Det var på tidspunktet, hvor årsopgørelsen for de omhandlende indkomstår 2013 – 2016 inklusiv, kunne ses i TastSelv/skattemappen, - kundskabstidspunktet, jævnfør ovenstående datoer.

Skattestyrelsen er derfor også af den opfattelse at 6-månedersfristen er overskredet.

Skattestyrelsen finder derfor, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2013 – 2016 inklusiv ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

...”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. januar 2022 udtalt, at der ikke er nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 skal genoptages ekstraordinært.

Til støtte for påstanden har klagerens tidligere repræsentant bl.a. anført:

”...

Det er min opfattelse, at der bør ske ekstraordinær genoptagelse af [person3]s skatteansættelse for 3013-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 og/eller nr. 8.

[person3] fraflyttede i 2013 Danmark og tog ophold i England, og hvor hun siden da har boet, arbejdet og betalt skat. Som dokumentation for, at [person3] siden 2013 ikke har været skattepligtig i Danmark, vedlægges som bilag 2 bekræftelse fra de engelske skattemyndigheder.

Inden sin fraflytning fra Danmark havde [person3] efter rådgivning fra sin revisor stiftet en enkeltmandsvirksomhed (CVR-nummer [...1]) som var registreret til hendes daværende privatadresse i Danmark. [person3] har aldrig udøvet erhvervsvirksomhed gennem sin enkeltmandsvirksomhed, og har ved en fejltagelse ikke fået afregistreret sit CVR-nummer ved fraflytningen fra Danmark, idet dette først skete den 10. januar 2016, ligesom hun ikke har fået meddelt SKAT, at hun ikke længere var skattepligtig i Danmark. [person3] har derimod meddelt folkeregisteret, at hun var flyttet til Danmark.

SKAT har i perioden 2013-2016 skønsmæssigt anslået [person3]s virksomheds skattepligtige indkomst.

I 2013 er indkomsten fra [person3]s virksomhed anslået til kr. 50.000. I 2014 er den anslået til kr. 70.000. I 2015 er den anslået til kr. 5.000, og i 2016 er den anslået til kr. 195.000. Der er ligeledes skønsmæssigt ansat moms i perioden for et ukendt beløb. Baggrunden for, at [person3] ikke har reageret på SKATs løbende skønsmæssige ansættelser er, at afgørelserne er sendt til hendes (gamle) postadresse i [by1], og at hun derfor ikke – eftersom hun var flyttet til England – ikke har modtaget de pågældende afgørelser.

Det er min opfattelse, at [person3]s skatteansættelse for 2013-2016 er forkerte, og at der derfor bør ske genoptagelse.

For det første fordi [person3] ikke har haft nogen aktiviteter (og dermed indkomst) i sin enkeltmandsvirksomhed i perioden 2013-2016, hvilket understøttes af, at hun siden 2013 ikke har været skattepligtig i Danmark, jf. bilag 2. Det bemærkes, at [person3] ikke har modtaget kopi af SKATs skønsmæssige løbende ansættelser, og at hun derfor ikke har haft mulighed for at fremkommen med sine indsigelser hertil.

For det andet fordi de skønsmæssige ansættelser er foretaget forkert, idet der eksempelvis ikke er grundlag for skønsmæssigt at ansætte [person3]s indkomst fra hendes virksomhed til kr. 195.000 i 2016. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT af uvisse årsager skønsmæssigt har fastsat indkomsten fra virksomheden til kr. 5.000 i 2015, hvilket henset til de øvrige ansættelser virker ejendommeligt.

Det er min opfattelse, at der derfor foreligger særlige omstændigheder, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 og/eller nr. 8. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT opnår en uberettiget berigelse som følge af den forkerte skatteansættelse, og at det derfor vil være urimeligt at opretholde ansættelsen.

...”

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens nuværende repræsentant har den 8. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Vedrørende det tidsmæssige forløb

[person3] fraflyttede sammen med sin familie Danmark d. 11. oktober 2013 med henblik på at bosætte sig i England.

Forud for sin fraflytning fra Danmark til UK boede [person3] i en lejet lejlighed beliggende [adresse1], [by1].

I forbindelse med sin fraflytning, lejede [person3] lejligheden i [adresse1] ud på en tidsubegrænset lejekontrakt. Lejekontrakten er tidligere fremsendt til Skattestyrelsen. Hermed var [person3]s fulde skattepligt, jf. kildeskatteloven § 1, reelt ophørt.

Kort forud for fraflytningen d. 2. september 2013, etablerede hun enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr. [...1]. Det fremgår af virksomhedens branchekode at virksomheden skulle drive virksomhed med en branchekode inden for ”industriel design og produktdesign”. Af årsopgørelsen for 2013 fremgår det at der for [person3] i 2013 af Statens Uddannelsesstøtte blev indberettet kr. 17.259, herunder blev der indberetttet honorar og vederlag kr. 38.000. Herudover var der en række andre indtægter og udgifter, der ligeledes automatisk blev indberettet.

[person3] registrerede sin fraflytning i CVR men ikke særskilt hos skatteforvaltningen. I den forbindelse skal det bemærkes at der ikke er nogen forpligtelse til at oplyse overfor skatteforvaltningen at der sker fraflytning. Herudover skal det bemærkes at skatteforvaltningen, ligesåvel som øvrige myndigheder modtager oplysninger om borgere og skatteyderes adresser fra CVR-registret.

Skatteforvaltningen har dog været opærksom på fraflytningen, idét det fremgår af et notat af 7. marts 2016, at

”[person1] skal taxeres for 2013 og 2014. Fået mail fra [person2] om dette d.d. [person1] er udrejst til England d. 11.10. 2023. Skpl. anses for at være ophørt da [person1] ikke har bolig til rådighed i DK.”

Samme dag sendte SKAT imidlertid forslag til skønsmæssig ansættelse for 2013 til [person3]s tidligere adresse i [adresse1], og altså på trods af at SKAT positivt havde oplysninger om at hun var fraflyttet.

Dagen efter dvs. d. 8. marts 2016 sendte SKAT endvidere forslag til skønsmæssig ansættelse for 2014 ligeledes til [person3]s tidligere adresse.

Da SKAT ikke modtog bemærkninger til de udsendte forslag til skatteansættelser blev der d. 18. marts 2016 hhv. 18. april 2016 udarbejdet årsopgørelser, der kunne ses i skattemappen, som [person3] efter det oplyst ikke havde adgang til.

I ingen af årsopgørelserne blev der taget højde for at hende fulde danske skattepligt, jf. notat af 7. marts 2016, var ophørt.

Efter tidspunktet for fraflytningen var [person3] ikke i kontakt med Skatteforvaltningen før hun d. 13. december 2018 i forlængelse af at der var foretaget udlæg i indeståendet på hendes bankkonto, ringede til skatteforvaltning ved den nyoprettede Gældsstyrelse. Af mynidghedshednotatet fremgår det alene at

”Hun bor i udlandet og har været på sin gl. adresse og tømt postkassen”

”hun vil gerne ringes op...”.

Som det fremgår at Skatteankestyrelsens skrivelse af d. 27. september 2024, fremgår det ikke af oplysningerne fra Gældsstyrelsen, hvad der blevet drøftet på det efterfølgende telefonmøde herunder om [person3] fik vejledning om at klage eller søge om genoptagelse.

I mangel på yderligere oplysninger fra myndighederne, må oplysningerne fra [person3]s email af d. 1. december 2020 lægges til grund. Af disse oplysninger fremgår det bl.a.

”i 2018 var jeg i kontakt med Gældstyrelsen for at diskutere sagen. Jeg havde problemer med at logge ind på min e-boks og benytte Nem-id, hvilket jeg også bekendtgjorde overfor den herre som havde min sag. Jeg bad ham to gange om at ændre min private postadresse, hvilket til sidst lykkedes fordi jeg modtog en skriftlig opgørelse på papir over den påstående gæld. Jeg gjorde ham dengang opmærksom på at der var tale om misforståelse og jeg havde været bosat og betalt skat i UK siden 2013. Jeg hørte derefter ikke yderligere, og betragtede derfor desværre og til min store fortrydelse sagen som lukket.”

Af dette resume fra telefonsamtalen fremgår det ikke at hun er blevet vejledt om skriftligt at søge om genoptagelse, rette henvendelse til Skattestyrelsen eller i øvrigt vejledning om hvorledes sagen skulle håndteres.

På trods af dels at SKAT i notat af 7. marts 2016 havde noteret at [person3] var fraflyttet og at hendes fulde danske skattepligt var ophørt, at der lå et notat fra 13. december 2019 hos Gældsstyrelsen om at [person3] var fraflyttet og at [person3] i før nævnte telefonsamtale uden telefonnotat har oplyst at hun var fraflyttet, blev Gældsstyrelsens brev af 7. juli 2020 med tilsigelse til udlæg alligevel sendt til hendes tidligere adresse i [adresse1].

Først efter at [person3] på ny kontaktede Gældsstyrelsen telefonisk d. 26. november 2020, sendte Gældsstyrelsen langt om længe nærmere vejledning om klager, indsigelse m.v. pr. brev dateret 30. november 2020 til [person3]s adresse [adresse3], [by2], UK. Samme dag rettede [person3] henvendelse til Gældsstyrelsen, og rettede dagen efter d. 1. december 2020, under henvisning til telefonsamtalen, henvendelse til Skattestyrelsen med indsigelse mod opgørelserne og med anmodning om genoptagelse.

[person3]s skattepligt

I forbindelse med [person3]s fraflytning fra Danmark havde hun som nævnt ovenfor taget skridt til at gøre op med sin danske bolig. Idet havde hun således ikke bolig til rådighed.

Idet hun ikke havde rådighed over bolig i Danmark, ophørte hendes fulde danske skattepligt. Det vil sige at hun for indkosmtårene 2014-2016 alene var begrænset skattepligtig, jf. kildeskatteloven § 2.

Imidlertid har der ikke været nævneværdig indkomst til beskatning i Danmark.

For såvidt indkomståret 2014, hvor [person3] udlejede lejligheden på [adresse1], var der ikke overskud fra udlejning, idet lejeniveauet for [person3]s fremlejetager har svaret til den leje [person3] selv har betalt.

Herudover havde [person3] i indkomståret 2014 alene indkomst i form af SU, jf. årsopgørelsen.

For såvidt angår 2014, 2015 og 2016 har [person3] alene arbejdet fra UK. Hun har således ikke haft indtægter, hverken personligt eller i virksomhedsregi, der har været skattepligtige i Danmark. Hendes indtægter har alene været underlagt UK skattepligt.

Da [person3]s indtægter ikke har været relateret til Danmark, har disse heller ikke skulle pålægges moms i Danmark.

Samlet set har Skatteforvaltningen således haft kendskab til de indtægter og udgifter [person3] har haft og som har været relevant for de danske skattemyndigheder.

Vedr genoptagelse

Skattestyrelsen afviste genoptagelse ved afgørelse af 22. november 2021. Grundlaget for afvisning var, at Skattestyrelsen ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Denne afvisning er efterføglende blevet påklaget af [person3], og ifølge Skatteankestyrelsens foreslag til afgørelse, bør sagen afgøres ved at Skattestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse for perioden 2013-2015 stadfæstes, samt at Skattestyrelsen pålægges at genoptage indkomståret 2016.

Skatteankestyrelsen anfører for såvidt angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 i sin indstilling til Landsskatteretten i Sagsfremstilling og forslag til afgørelsen af d. 27. september 2024, side 13f, at:

”Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ved udrejsen fra Danmark alene har registreret dette i CPR-registret og ikke har rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder. Klageren har først ved skema til Skattestyrelsen dateret den 1. december 2020 meddelt, at hun er udrejst af Danmark den 12. september 2013 og markeret, at hun mener, at hendes fulde skattepligt til Danmark er ophørt ved udrejsen.

Ved udskrivelsen af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2013-2016, som kunne ses i skattemappen henholdsvis den 18. marts 2016, den 18. april 2016, den 12. februar 2017 og den 27. november 2017, havde de danske skattemyndigheder således ikke oplysninger til rådighed, som gav grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om klagerens flytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at det ikke beror på en fejl fra skattemyndighedernes side, at klageren i indkomstårene 2013-2016 fortsat er blevet ansat som fuldt skattepligtig i Danmark.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at dette forhold kan anses som en særlig omstændighed, som kan begrunde ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Til støtte herfor henvises til Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR.”

Det er vores opfattelse at der netop er tale om omstændigheder, der berettiger [person3] til at få genoptaget skatteansættelserne. Det skal med henvisning til ovenstående bemærkninger om forløbet og de oplysninger skatteforvaltningen dokmenteret har haft til rådgighed ved vurdering af [person3]s skattepligt, særligt påpeges at der d. 7. mart 2016 blev udarbejdet et notat, hvoraf det fremgår at [person3]s fulde skattepligt var ophørt.

Notatet er dateret samme dag som forslag om skønsmæssig ansættelse for 2013 blev udarbejdet og dagen før skønsmæssig ansættelse for 2014 blev udarbejdet. Alligevel afspejler de forslag til skønmæssig ansættelse ikke disse som SKAT således havde til rådighed.

At skattemyndighederne har været bekendt med ophør af fuld danske skattepligt fremgår ligedeledes og om anført ovenfor af årsopgørelse af 2016, hvor det er anført at

”Du har boet i Danmark hele året. Vi har derfor ændret din status til fuldt skattepligtig til Danmark.”

På trods af at det anføres af skattemyndighederne, at det ikke kan anses for en fejl at [person3] er blevet for at være fuldt skattepligt, kan det konstateres at ”nogen” ved skattemyndighederne dels har vurderet at [person3]s skattepligt er ophørt ved fraflytning, og efterfølgende at ”nogen” i strid med faktum har vurderet at [person3] er flyttet tilbage til Danmark og genindtrådt i fuld dansk skattepligt.

Udover at vurderingen om at hun er fuldt skattepligtigt er fejlagtig, må selve forløbet og det skøn, der i den forbindelse ligeledes er fortaget, tilsvarende anses at være i strid med god forvaltningskik og være fejlbehæftet fra skattemyndighedernes side og dermed give anledning til gentoptagelse.

Skatteankestyrelsen anfører i fortsat i sin sagsfremstilling og forslag til afgørelse side 14, at

”Da klageren ikke har selvangivet for indkomstårene 2013-2016, har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

For indkomstårene 2013 og 2014 fremgår det af SKATs forslag, at overskud af klagerens virksomhed er skønnet (for 2014 primært) ud fra de foreliggende momsoplysninger, og at SKAT har skønnet overskuddet til henholdsvis 50.000 kr. og 70.000 kr.

For indkomståret 2015 fremgår det af SKATs forslag, at overskud af klagerens virksomhed er skønnet til 5.000 kr. ud fra klagerens personlige skatteoplysninger, idet der er lagt vægt på, at hun havde et aktivt SE nr.

klageren ikke havde udenlandsk indkomst i 2016. Endelig fremgår det, at SKAT skønnede overskud af klagerens virksomhed til 195.000 kr. ud fra klagerens personlige skatteoplysninger, og især lagde vægt på, at resultatet gav plads til et passende privatforbrug, som SKAT vurderede til 190.000 kr. under henvisning til en prisfremskrivning af en beregning fra Danmarks Statistik fra 2015 til 2016 af et gennemsnitligt årligt forbrug for en person til 192.397 kr.

[...].

Klageren anses ikke med de fremlagte bilag at have sandsynliggjort, at der er tale om materielt urigtige ansættelser, som det vil være urimeligt at opretholde.”

Som anført ovenfor har Skattemyndighederne igennem hele forløbet haft kendskab til [person3]s skattepligt. Det skøn der er udøvet er således ikke udøvet på baggrund af de faktiske opløsninger der var i sagen.

I den forbindelse skal det særligt bemærkes at [person3], ikke udover SU, siden tidspunktet for hende fraflytning, har haft yderligere indkomst til beskatning i Danmark. De erhvervsindtægter, der er medtaget vedrører alle – efter det for mig oplyste – indkomst oppebæret i England. Indtægterne har således være omfattet af engelsk sklattepligt.

Her til skal det bemærkes at det på baggrund af ovenstående supplerende bemærkninger vedrørende tidsforløbet netop er materielt urigtige ansættelser.

”Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at anfægte de af SKAT udøvede skøn vedrørende indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Grundlaget for SKATs skøn var overordnet set det samme i de omhandlede indkomstår. Klageren var udrejst til Storbritannien, havde ikke selvangivet, og havde en enkeltmandsvirksomhed, for hvilken der ikke var angivet moms.

SKATs skønsmæssige ansættelse vedrørende indkomståret 2016 adskiller sig dog fra de øvrige skønsmæssige ansættelser. Under hensyn til, at der er tale om en væsentlig beløbsmæssig forskel i forhold til de forudgående indkomstår, at SKAT for de forudgående tre indkomstår ikke har skønnet, at klageren ikke havde udenlandsk indkomst, samt at SKAT har lagt vægt på oplysninger om et gennemsnitligt årligt forbrug for en person fra Danmarks Statistik, selvom klageren bor i Storbritannien, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at det vil være urimeligt at opretholde SKATs skønsmæssige ansættelse for så vidt angår indkomståret 2016.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der alene for indkomståret 2016 foreligger sådannesærlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.”

For så vidt angår det af Skatteankestyrelsen i indstilling til afgøre anførte angående indkomståret 2016, er jeg enig i vurdering om at det af skattemynighederne udførte skøn begrunder ekstraordinær ansættelse.

Af ovennævte grunde er det imidlertid også min opfattelse at der ud fra en konkret vurdering herunder forløbet, de efter min opfattelse fejlbehæftede skøn, og sagbehandling, de manglende oplysninger fra telefonmødet med Gældsstyurelsen, samt den for [person3] og hendes familie særdeles indgribende konsekvenser foreligger særlige forhold, som kan begrunde, at der kan ses bort fra 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, sidste pkt., og i forhold til indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har givet afslag på ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2013-2016.

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 med senere ændringer, som var gældende på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, indeholder bl.a. følgende bestemmelser om ekstraordinær ansættelse:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

...

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, som blev indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, § 1, nr. 2. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003), fremgår bl.a.:

”...

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

...”

Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013):

”Stk. 3. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Højesteret fandt i dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR, at skatteyderen ikke havde tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om vedkommendes flytning fra Danmark til England indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Det skyldtes således ikke fejl fra skattemyndighedernes side, at skatteyderen var blevet ansat som fuldt skattepligtig i Danmark. På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at de pågældende skatteansættelser blev genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteyderen havde anmeldt sin flytning i folkeregisteret men ikke rettet henvendelse til de kommunale skattemyndigheder om flytningen, om at han havde opgivet sin bopæl i Danmark eller med oplysninger, der gjorde det muligt for skattemyndighederne at foretage en afsluttende ansættelse.

I Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.224.HR, stadfæstede Højesteret Østre Landsrets dom af 27. maj 2016 af de grunde, der var anført af landsretten. En kommunes socialforvaltning havde ikke foretaget indberetning til SKAT om en skatteyders tilbagebetaling af kontanthjælp, hvorfor der på vedkommendes årsopgørelse for 2004 fejlagtigt var medtaget et mindre fradrag, end skatteyderen var berettiget til. Østre Landsret lagde til grund, at forholdet ikke skyldtes fejl begået af skattemyndighederne, at det påhvilede skatteyderen at kontrollere de fortrykte tal i årsopgørelsen for 2004, men at vedkommende ikke reagerede, selvom fradraget var indberettet med et åbenlyst forkert beløb, og at skatteyderen allerede på dette tidspunkt og frem til 2012, hvor han anmodede om ekstraordinær genoptagelse, var i besiddelse af de samme faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage fejlen. Skatteyderens private forhold, herunder afsoning af fængselsstraffe og uddannelse m.v., kunne ikke begrunde, at han skulle have været forhindret i at ansøge om genoptagelse inden for den ordinære frist. Østre Landsret fandt herefter, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det følger af [by1] Byrets dom af 9. december 2019, offentliggjort som SKM2019.654.BR, at det ikke var en direkte følge af en fremlagt Tax assessment, at skatteyderen ikke var fuldt skattepligtig i Danmark, og at det heller ikke fremgik, at skatteyderen blev dobbeltbeskattet af den samme indkomst og dermed var berettiget til at få lempelse efter ligningslovens § 33 A. Byretten fandt det således ikke dokumenteret, at de norske myndigheder havde truffet en afgørelse, som havde betydning for skatteyderens beskatning i Danmark, og betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt. Byretten anførte endvidere, at der ikke var noget, der tydede på, at agterskrivelsen og afgørelsen ikke var kommet frem til skatteyderens daværende folkeregisteradresse, og at det måtte lægges til grund, at skatteyderen kom og opholdt sig på adressen. Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, blev herefter regnet fra det tidspunkt, hvor ansættelsen blev tilgængelig i skatteyderens skattemappe og fremsendt til vedkommendes adresse.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2021, offentliggjort som SKM2022.121.LSR, at Landsskatteretten i den pågældende sag fandt, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var på det tidspunkt, hvor skatteyderens årsopgørelse senest var tilgængelig i vedkommendes skattemappe. Reaktionsfristen på 6 måneder var derfor overskredet. Landsskatteretten fandt dog, at der var grundlag for at suspendere fristen, idet retten lagde vægt på, at skatteyderen var norsk statsborger, skattepligtig til Norge, havde betalt skat til Norge af samme beløb, ikke var skattepligtig til Danmark af beløbet, ikke var selvangivelsespligtig til Danmark i det omhandlede indkomstår og af disse grunde ikke havde anledning til at kigge i sin skattemappe. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at det var tvivlsomt, om skatteyderen fik besked om nye oplysninger i skattemappen, at den danske skatteansættelse var materielt forkert med et væsentligt beløb, at den måtte anses for urimelig at opretholde, at det skyldtes fejl fra skatteyderens tidligere arbejdsgiver, og at årsopgørelsen ikke var kommet frem til vedkommende fysisk.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fristerne for anmodning om ordinær ansættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016 udløb henholdsvis den 1. maj 2017, den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af 1. december 2020 ligger således uden for de ordinære ansættelsesfrister for indkomstårene 2013-2016.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som er anført i bestemmelsens nr. 1-3 og 5-7.

Spørgsmålet er derfor, om betingelserne i bestemmelsens nr. 4 og/eller nr. 8 er opfyldt, samt om 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, eller om der kan dispenseres fra den.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4:

Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt en erklæring af 7. maj 2021 med overskriften ”Letter of confirmation of residence” udarbejdet af ”HM Revenue and Customs, Personal Tax”.

Landsskatteretten finder, at erklæringen ikke har betydning for, om klageren er skattepligtig til Danmark. Det er ikke en direkte følge af erklæringen, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og den viser heller ikke, at klageren er blevet dobbeltbeskattet. Det bemærkes i den forbindelse, at det direkte fremgår af erklæringen, at den ikke er en bopælsattest til brug for at kræve ydelser i henhold til nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Storbritannien.

Landsskatteretten finder det således ikke dokumenteret, at de engelske skattemyndigheder har truffet en afgørelse, der har betydning for klagerens beskatning i Danmark. Til støtte herfor henvises til [by1] Byrets dom af 9. december 2019, offentliggjort som SKM2019.654.BR.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, er dermed ikke opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8:

Skattepligtig i Danmark

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ved udrejsen fra Danmark alene har registreret dette i CPR-registret, men ikke har rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder. Klageren har først ved skema til Skattestyrelsen dateret den 1. december 2020 meddelt, at hun er udrejst af Danmark den 12. september 2013 og markeret, at hun mener, at hendes fulde skattepligt til Danmark er ophørt ved udrejsen.

Landsskatteretten finder derfor, at dette forhold ikke kan anses som en særlig omstændighed, som kan begrunde ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR.

Det forhold, at SKAT i et notat af 7. marts 2016 har anført, at klagerens skattepligt anses at være ophørt, dokumenterer ikke dette, men må alene anses som en overvejelse eller umiddelbar vurdering under sagsbehandlingen.

Landsskatteretten finder heller ikke, at sætningen i årsopgørelsen for 2016 om ændring af klagerens status til fuld skattepligt dokumenterer, at klagerens skattepligt var ophørt. Det bemærkes i den forbindelse, at den forudgående sætning om, at klageren skulle have boet i Danmark hele året, ikke er korrekt. Der er endvidere henset til indholdet af forslaget til skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2016 samt forslagene og årsopgørelserne for de foregående indkomstår.

Det udøvede skøn

Da klageren ikke har selvangivet for indkomstårene 2013-2016, har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

For indkomståret 2016 fremgår det af SKATs forslag, at SKAT havde registreret, at klageren var tilmeldt en adresse i Storbritannien, at hun var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, og at SKAT skønnede, at klageren ikke havde udenlandsk indkomst i 2016. Endelig fremgår det, at SKAT skønnede overskud af klagerens virksomhed til 195.000 kr. ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og især lagde vægt på, at resultatet gav plads til et passende privatforbrug, som SKAT vurderede til 190.000 kr. under henvisning til en prisfremskrivning af en beregning fra Danmarks Statistik fra 2015 til 2016 af et gennemsnitligt årligt forbrug for en person til 192.397 kr.

Klageren har ikke på noget tidspunkt, mens hendes virksomhed har været registreret som aktiv, dvs. i perioden 3. kvartal 2013 – 1. kvartal 2016, angivet moms. Af de erhvervsmæssige skatteoplysninger for klagerens virksomhed fremgår et skønnet beløb på 8.000 kr. i hvert af kvartalerne.

Klageren kom ikke med bemærkninger til nogle af de fremsendte forslag til skønsmæssige ansættelser, og på tidspunkterne for udskrift af årsopgørelserne havde SKAT således ikke andre oplysninger, end de anvendte.

Klageren, der som anført må anses som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2013-2016, har ikke med de fremlagte bilag sandsynliggjort, at der er tale om materielt urigtige ansættelser, som det vil være urimeligt at opretholde.

Allerede af den grund, at det ikke er sandsynliggjort, at der er tale om materielt urigtige ansættelser, kan det forhold, at SKATs skønsmæssige ansættelser og begrundelser herfor ikke er de samme i alle de omhandlede indkomstår, ikke anses som en særlig omstændighed, som kan begrunde ekstraordinær ansættelse.

Dertil kommer, at de oplysninger, som klageren påberåber sig til støtte for anmodningen om ekstraordinær ansættelse – herunder i særdeles at hun ikke har haft indtægter i sin virksomhed i de omhandlede indkomstår – hele tiden har været klageren bekendt, og derfor ikke i sig selv kan udgøre særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, jf. Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.224.HR.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke foreligger særlige omstændighed, som kan begrunde ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for indkomstårene 2013-2016.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:

Som anført ovenfor, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ved udrejsen fra Danmark alene har registreret dette i CPR-registret, men ikke har rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder. Hun har været tilmeldt digital post fra Skatteforvaltningen siden den 9. februar 2015.

SKAT har skiftet mellem måden, hvorpå SKAT har skrevet til klageren. Det fremgår således, at der både er sendt fysisk post til [adresse1], [by1], og til [adresse2], [...] [by2], Storbritannien. I hvert fald to af forslagene, som er sendt til [adresse1], er kommet retur med teksten ubekendt på adressen, og det ene af dem (forslaget vedrørende indkomståret 2015) er efterfølgende sendt til klageren som sikker mail. Forslaget vedrørende indkomståret 2016, som er adresseret til [adresse2], er dateret den 27. oktober 2017, hvor klageren ifølge de fremlagte lejekontrakter var fraflyttet adressen.

Forslagene vedrørende indkomstårene 2013, 2014 og 2016 er således alle sendt til adresser, hvor klageren ikke var bosiddende på de respektive tidspunkter. Forslaget vedrørende indkomståret 2015, hvor overskud af virksomhed er skønnet til 5.000 kr., er sendt til klageren som sikker mail.

Skattestyrelsen har på baggrund af forslagene til ansættelser, som klageren ikke er kommet med nogen bemærkninger til, udskrevet årsopgørelser for indkomstårene 2013-2016, som kunne ses i skattemappen henholdsvis den 18. marts 2016, den 18. april 2016, den 12. februar 2017 og den 27. november 2017.

Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er de tidspunkter, hvor klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2013-2016 senest var tilgængelige i klagerens skattemappe. På disse tidspunkter må klageren anses at være blevet bekendt med de foretagne ansættelser for indkomstårene 2013-2016, som er årsagen til hendes anmodning om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder udløb derfor henholdsvis den 18. september 2016, den 18. oktober 2016, den 12. august 2017 og den 27. maj 2018 for indkomstårene 2013-2016, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2021, offentliggjort som SKM2022.121.LSR.

Retten finder derfor, at 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., var overskredet i forhold til indkomstårene 2013-2016 på tidspunktet for klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse den 1. december 2020.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige forhold, som kan begrunde, at der kan ses bort fra 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, sidste pkt., i forhold til indkomstårene 2013-2016.

Der er lagt vægt på, at uanset at klageren har bestridt at have modtaget kopi af SKATs skønsmæssige ansættelser, samt at der under hensyn til de af SKAT anvendte adresser og forsendelsesmåder er betydelig usikkerhed om, hvorvidt klageren har modtaget og dermed fået kendskab til forslagene samt begrundelserne for SKATs skønsmæssige ansættelser, fremgår det tydeligt af årsopgørelserne for indkomstårene 2013-2016, som kunne ses i klagerens skattemappe, at der var ansat overskud af virksomhed i de omhandlede indkomstår. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet i Danmark for indkomstårene 2013-2016, at hun fraflyttede Danmark i efteråret 2013, at hun kort forinden havde oprettet en virksomhed, og at hun af disse grunde havde anledning til at være særligt opmærksom på sine skattemæssige forhold. Dertil kommer at klageren hele tiden har været bekendt med de oplysninger, som hun påberåber sig til støtte for anmodningen om ekstraordinær ansættelse, og at det ikke er sandsynliggjort, at der er tale om materielt urigtige ansættelser, hvorfor der heller ikke er grundlag for at anse de skønsmæssige ansættelser for urimelige at opretholde.

Det forhold, at det er uvist, om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen var i kontakt med klageren i 2018, vejledte hende om muligheden for at anmode om genoptagelse, at klageren har oplyst, at hun gjorde Gældsstyrelsen opmærksom på, at der var tale om en misforståelse, og at klageren har oplyst, at hun betragtede sagen som lukket, da hun ikke hørte yderligere, anses ikke i sig selv at være en særlig omstændighed, som kan begrunde dispensation fra 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, sidste pkt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.