Kendelse af 25-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 22-07-2024
Motorstyrelsen har givet afslag på anmodningen om, at registreringsafgiften for sagens køretøj beregnes efter de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020.
Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.
Sagens køretøj er en Peugeot 3008 med stelnummer [...] (reg.nr. [reg.nr.1]).
[virksomhed1] A/S, [by1] (herefter selskabet) registrerede køretøjet den 25. januar 2021 med [person1] som den primære ejer og bruger af køretøjet. Selskabet er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 og 15, og har derfor selv angivet afgiften for køretøjet.
Motorstyrelsen modtog den 25. januar 2021 følgende henvendelse fra klageren:
”Emne: Bil og motor | Bindende købsaftale (...)
[...] Dette køretøj ønskes afgiftsberigtiget efter regler gældende pr. d. 17/12 2020.”
Selskabet fremlagde sammen med henvendelsen en underskrevet slutseddel om salg af køretøjet dateret den 20. oktober 2020. Det er med håndskrift anført på slutsedlen, at ”kunde kan frit annullere aftale”.
Selskabet har den 27. december 2021 fremlagt en faktura dateret den 25. januar 2021 og en udateret erklæring underskrevet af [person1]. Det fremgår af erklæringen, at aftalen var bindende på tidspunktet, hvor den blev indgået, og at påtegningen om annulleringsmuligheden først skete efter den 17. december 2020.
Motorstyrelsen fastsatte ved afgørelse af den 28. april 2022 registreringsafgiften på ny, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021, som har medført en ny måde at beregne registreringsafgift. Motorstyrelsen traf afgørelse om, at klageren havde betalt for meget i registreringsafgift, og at klageren derfor skulle have 75.046 kr. tilbage.
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om afslag på klagerens anmodning om, at registreringsafgiften for køretøjet beregnes efter de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020, jf. overgangsordningen om bindende købs- og leasingaftaler.
Motorstyrelsen har som begrundelse herfor anført, at der ikke er dokumenteret, at der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020. Motorstyrelsen henviser til, at når kunden frit kan annullere handlen, så er der ikke indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020.
Motorstyrelsens udtalelse
I forbindelse med klagebehandlingen har Motorstyrelsen den 12. januar 2022 udtalt følgende:
”Klager oplyser, at der den 17. december 2020 forelå en bindende aftale, hvor der ikke var påført en håndskrevet bemærkning om, at handlen kunne annulleres. Slutsedlen blev indgået den 20. oktober 2020, uden nogen af parterne juridisk kunne træde tilbage uden at misligholde aftalen. Det var aftalt, at levering af køretøjet var forventet til den 28. december 2020.
Leveringen blev efterfølgende udskudt, og klager tog kontakt til køber for at drøfte forsinkelsen. Køber ønskede at fastholde købet, men for at imødekomme købers usikkerhed omkring leveringen blev det med håndskrift påført slutsedlen, at køber kunne annullere handlen. Klager oplyser, at den håndskrevne tekst ”Kunde kan frit annullere aftalen” blev påført efter den 17. december 2020. Der er ved klagen, vedlagt en udateret erklæring fra køber der bekræfter dette.
Klager mener ikke, at det har nogen betydning, hvad der er indgået af aftaler efter den 17. december 2020 og videre, at det håndskrevet kun er et udtryk for hvad købeloven foreskriver.
Ved gennemgang af sagen er der set på de indsendte slutsedler igen, herunder både den indsendte slutseddel i klagesagen og den indsendte slutseddel i den oprindelige påklagede sag. Begge dokumenter indeholder den påførte tekst ”Kunde kan frit annullere aftalen” Der er lagt afgørende vægt på, at der ikke har været indsendt en slutseddel uden den påførte tekst ”Kunde kan frit annullere aftalen”. Motorstyrelsen har ikke modtaget materiale, der understøtter klagers påstand om en indgået aftale uden den påførte håndskreven tekst.
Der er også set på den medsendte erklæring fra køber, som er udateret. Køber erklærer, at påtegning om annullering først er sket efter den 17. december 2020. En sådan tilkendegivelse fra køber ændrer ikke sagens udfald.
Det forhold at klager henviser til proportionalitetsprincippet samt til SKM2018.77.HR ændrer ikke vores opfattelse af, at Motorstyrelsens afgørelse skal fastholdes. Der gøres opmærksom på, at det forhold at aftalen skal være bindende, er en klar og ufravigelig betingelse for, at et køretøj kan anvende overgangsordningen om bindende købs- og leasingaftaler. Der er tale om en helt klar lovregel, som skal være opfyldt. Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip samt SKM2018.77 kan derfor ikke føre til et andet resultat.
En gennemgang af sagen på baggrund af klagen har ikke medført ændring af Motorstyrelsens afgørelse. Afgørelsen af den 30. november 2021 fastholdes.”
Selskabet har nedlagt påstand om, at registreringsafgiften for køretøjet skal beregnes efter de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020.
Som begrundelse herfor har selskabet anført følgende:
”Motorstyrelsen begrunder sin afgørelse med, at der ikke den 17. december 2020 forelå en bindende købsaftale, fordi slutsedlen er påført en håndskrevet bemærkning om, at handlen kan annulleres. Den håndskrevne bemærkning på slutsedlen er imidlertid påført slutsedlen efter den 17. december 2020. Havde klager den 17. december 2020 indsendt anmodning og slutseddel til Motorstyrelsen, havde der ikke været en håndskrevet påtegning herpå. Slutsedlen blev indgået den 20. oktober 2020 på hvilket tidspunkt leveringen var forventet den 28. december 2020. Dette fremgår også af slutsedlen. Der var på tidspunktet for slutsedlens indgåelse tale om en bindende aftale for begge parter, som ingen af parterne juridisk kunne træde tilbage fra uden at misligholde aftalen.
Efterfølgende udskød fabrikken leveringen af køretøjet og klager tog herefter kontakt til køber for at drøfte den indtrådte forsinkelse. Køber ønskede at fastholde købet jf. den indgåede aftale, dog blev der for at imødekomme købers usikkerhed omkring levering, med håndskrift tilføjet slutsedlen, at køber kunne annullere handlen. Påtegningen blev tilføjet slutsedlen efter den 17. december 2020, sådan som medindsendte erklæring fra køber dokumenterer. Efterfølgende blev den indgåede aftale effektueret i overensstemmelse med sit indhold og køber modtog i forbindelse med leveringen medindsendte faktura.
Det er et krav for at benytte overgangsordningen efter lov nr. 203/2021, §9, stk. 9, at der senest den 17. december 2020 skal være indgået en bindende aftale. Dette krav er opfyldt for det konkrete køretøj, idet der både på tidspunktet for aftalens indgåelse i oktober 2020 og den 17. december 2020, som er den seneste dato, hvor bindende købs- eller leasingaftaler kunne indgås, foreligger en bindende aftale, som parterne ikke kunne træde tilbage fra. Hensynet bag bestemmelsen er jf. lovens forarbejder, at sikre, at køretøjer, for hvilke der er indgået en bindende købsaftale inden lovforslagets fremsættelse, også kan indregistreres efter de vilkår, som var gældende på købstidspunktet. Det er dermed afgørende, at aftalen var bindende inden lovforlaget blev fremsat, og det er uden betydning, hvad parterne aftaler efter denne dato. Der er hverken i loven eller forarbejderne hertil holdepunkter for, at aftaler om køretøjet, som er indgået efter den 17. december 2020, har betydning for, om overgangsordningen kan anvendes. Aftalen er på intet tidspunkt hverken i tiden frem til den 17. december eller i tiden herefter ændret for så vidt angår det konkrete køretøj, udstyr, pris eller aftalens parter.
Videre er det klagers opfattelse, at den håndskrevne påtegning ikke er udtryk for andet eller mere end de rettigheder køber allerede har efter lovgivningen i øvrigt. Den håndskrevne påtegning er alene udtryk for købers rettigheder efter købelovens regler om forsinkelse i forbrugerkøb. Efter købelovens § 74 skal køber i anledning af forsinkelse give sælger en rimelig frist til at levere og køber kan, hvis denne frist ikke overholdes, ophæve købet. Dette fremgår af købelovens § 74 og den med håndskrift påførte aftale er blot en præcisering af, hvad der dermed allerede gælder jf. købeloven og som i øvrigt også fremgår af de almindelige betingelser til slutsedlen, som også er medsendt klagen. En fremhævelse af de rettigheder køber allerede har jf. købelovens præceptive regler i forbrugerkøb, kan ikke medføre, at aftalen ikke kan anses som bindende. Køber ønskede ikke at gøre brug af købelovens regler om ophævelse og accepterede i den konkrete sag, at aftage køretøjet i overensstemmelse med den bindende aftale herom, selv om leveringstiden blev udskudt. Aftalen blev opfyldt af begge parter i overensstemmelse med slutsedlens indhold pr. 20. oktober og pr. 17. december 2020. Køber har med sin opfyldelse af aftalen frafaldet sin ret til at gøre brug af sin ret til ophævelse jf. købelovens § 74 samt påtegningen herom på slutsedlens forside.
At køber efter den 17. december 2020 pga. forsinkelse jf. købeloven er berettiget til at ophæve handlen kan ikke medføre, at aftalen ikke var bindende den 17. december 2020. Nøjagtigt samme forhold gør sig gældende for de øvrige køretøjer, klager har solgt på overgangsordningen til forbrugere, og som er godkendt af Motorstyrelsen. Det vil være i strid med købeloven, at af skære en forbruger fra at ophæve købet, hvis forsinkelse indtræder. Konsekvensen ved at aftalen ophæves er jo desuden alene, at køretøjet i så fald skulle have været solgt til anden side og at afgiften i så fald skulle have været beregnet efter lov nr. 203/2021 og ikke efter overgangsordningen for bindende købs- og leasingaftaler.
Der er efter klagers opfattelse hverken efter lov nr. 203/2021 eller dennes forarbejder grundlag for at stille krav om, at aftalen er bindende efter den 17. december 2021, så længe aftalen opfyldes efter sit indhold; dvs. at der er tale om samme køretøj og samme parter, som har indgået den oprindelige bindende aftale.
Klager henviser endvidere til proportionalitetsprincippet, hvorefter regelanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, man vil opnå. Hensigten med overgangsordningen er jf. bemærkningerne til lov nr. 203/2021 at sikre, at køretøjer, for hvilke der er indgået en bindende købsaftale inden lovforslagets fremsættelse, også kan indregistreres efter de vilkår, som var gældende på købstidspunktet. Dette vil f.eks. omfatte de tilfælde, hvor der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020, men hvor køretøjet ikke kan leveres inden den 18. december 2020, hvor de nye regler vedrørende registreringsafgift fik virkning. I den politiske aftale, som lå til grund for lovforslaget, var der følgende information at hente om overgangsordningen: ”Der vil blive udarbejdet overgangsordninger, så f.eks. de nye regler vedrørende registreringsafgift ikke får virkning for køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest dagen inden fremsættelse af lovforslaget den 18. december 2020.” Dermed understreger den bagvedliggende politiske aftale, at der skulle tages hensyn til allerede indgåede handler, og at dette hensyn ikke bør tilsidesættes på baggrund af forhold, som er irrelevante i forhold til hensynet.
Det må antages, at beskyttelseshensynet bag betingelsen om en bindende aftale senest den 17. december 2020 dels består i, at forhindre at købsaftaler, indgået efter denne dato, kan nyde godt af en lavere afgift og dels at køretøjer eller aftalens parter efterfølgende ændres, så en anden køber og/eller et andet køretøj end oprindeligt aftalt uberettiget kan gøre brug af overgangsordningen.
Eftersom Klager alene har præciseret, hvad der allerede er gældende ret jf. købeloven, eftersom Motorstyrelsen ikke har godtgjort, at der foreligger misbrug eller omgåelse og eftersom konsekvensen af købers ophævelse ikke ville have medført at køretøjet kunne afgiftsberigtiges på overgangsordningen i øvrigt, er afgørelsen i strid med proportionalitetsprincippet. § 9 i lov nr. 203 af 13. februar 2021 giver ikke fornøden hjemmel til - i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger - at afvise anmodningen om afgiftsberigtigelse på overgangsordningen, når der er tale om forhold, som er uden betydning for overgangsordningens anvendelse og formålet hermed.
I den forbindelse henviser vi til SKM2018.77.HR, hvor Højesteret kom frem til, at der ikke var hjemmel til at kræve fuld afgift af et leasingkøretøj, når ændringerne af leasingaftalen ikke havde betydning for hverken beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift eller aftalens realitet. Det er klagers opfattelse, at samme forvaltningsretlige grundsætninger må føre til, at spørgsmålet om, hvorvidt der efter den 17. december 2020 kunne blive tale om en ophævelse af handlen på grund af forsinkelse ikke på nogen måde rykker ved, at der forelå en bindende aftale den 17. december 2020.
Motorstyrelsen henviser i øvrigt også til forældet lovgivning under afsnittet ”Om reglerne”, hvor det anføres, at registrerede virksomheder (selvanmeldere) skal indsende dokumentation og anmodning senest på det tidspunkt, hvor køretøjet tilføres månedsangivelsen. Dette er ændret ved Folketingets vedtagelse af L6/2021, hvorefter indsendelse blot skal ske senest 31. december 2021.”
Sagen angår, om selskabet opfylder betingelserne for at være omfattet af overgangsordningen i ændringslovens § 9, stk. 9, herunder om selskabet senest den 31. december 2021 har indsendt dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale med slutbrugeren.
Retsgrundlaget
Når der i det følgende henvises til ændringsloven, er dette en henvisning til lov nr. 203 af 13. februar 2021 med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 2191 af 30. november 2021.
Lovændringerne i registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven fremgår af ændringslovens §§ 1-3.
Det følger af ændringslovens § 9, stk. 1, at § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8, træder i kraft den 1. juni 2021.
Det fremgår af ændringslovens § 9, stk. 4, at § 1, § 2, nr. 12 og § 3, nr. 8, har virkning fra og med den 18. december 2020, jf. dog stk. 9-11.
Det følger af ændringslovens § 9, stk. 8, 1. pkt., at for køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, fastsættes registreringsafgiften på ny efter denne lovs ikrafttræden med de ændringer, der følger af § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8.
Det følger af ændringslovens § 9, stk. 9, 1-4 pkt., at for køretøjer, for hvilke der er indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor der i forbindelse med registreringen indsendes anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020, finder stk. 8 ikke anvendelse. Disse køretøjer afgiftsberigtiges efter de satser, som var gældende den 17. december 2020. Anmodning skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2021, og der skal vedlægges dokumentation for, at der er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 17. december 2020. Virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15 kan dog selv angive registreringsafgiften for disse køretøjer, men skal senest den 31. december 2021 indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler og dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale.
Landsskatterettens bemærkninger
Selskabet er registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, og selskabet har således selv angivet registreringsafgiften for køretøjet. Selskabet skulle dog senest den 31. december 2021 indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler og dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale, jf. ændringslovens § 9, stk. 9, 4. pkt.
Landsskatteretten finder på baggrund af sagens oplysninger, at det ikke er godtgjort, at der er indgået en bindende købsaftale med slutbrugeren senest den 17. december 2020. Retten lægger ved vurderingen særlig vægt på, at det fremgår af en håndskreven påtegning på den af selskabet fremsendte underskrevne slutseddel dateret den 20. oktober 2020, at kunden frit kunne annullere handlen. Slutsedlen udtrykker således ikke en bindende købsaftale.
Det bemærkes hertil, at retten efter en konkret vurdering ikke finder det sandsynliggjort, at påtegningen er påført slutsedlen senere end ved dateringstidspunktet den 20. oktober 2020. Erklæringen fra slutbrugeren [person1] kan ikke ændre på denne vurdering.
Selskabets bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.