Kendelse af 07-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2024

Journalnr. 22-0003063

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017

Forhøjelse af momstilsvar

166.463 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2018

Forhøjelse af momstilsvar

135.048 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019

Forhøjelse af momstilsvar

159.956 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020

Forhøjelse af momstilsvar

136.387 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Indehaveren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Branchekoden er 433410 Malerforretninger. Virksomhedens startdato var den 1. november 1998. Virksomheden har været registreret med halvårlig moms siden den 1. januar 2017.

Virksomheden har angivet følgende momstilsvar:

Angivet salgsmoms

Angivet købsmoms

Angivet momstilsvar

1. halvår 2017

35.235 kr.

29.890 kr.

5.345 kr.

2. halvår 2017

89.380 kr.

47.936 kr.

41.444 kr.

1. halvår 2018

49.262 kr.

45.548 kr.

3.714 kr.

2. halvår 2018

132.472 kr.

130.687 kr.

1.785 kr.

1. halvår 2019

76.500 kr.

72.300 kr.

4.200 kr.

2. halvår 2019

245.834 kr.

76.800 kr.

169.034 kr.

1. halvår 2020

204.779 kr.

71.250 kr.

133.529 kr.

Virksomheden havde i afgiftsperioden 1. januar 2017 til 30. juni 2020 adresse på [adresse1], [by1], som også var indehaverens bopæl. Af BBR fremgår, at der på [adresse1], [by1], er et enfamiliehus på 164 m² opført i 1962 og ombygget i 2006, samt en garage opført i 2007 på 50 m².

Ifølge indehaverens R75 for 2016 var han ejer af 1 bil i 2016, en Suzuki Swift med tilgang den 25. oktober 2010 og afgang den 15. juli 2019. Ifølge indehaverens R75 for afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 var han ejer af yderligere 1 bil, en Opel Meriva Van varebil, regn.nr. [reg.nr.1], angivet til ”gods privat/erhverv” med tilgang den 1. november 2017 og afgang den 6. december 2018.

Virksomheden blev som led i Skattestyrelsens almindelige kontrolarbejde anmodet om at sende oplysninger om for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2020.

Indehaveren og hans revisor har sendt materiale til Skattestyrelsen i form af:

Regnskaber
Saldobalancer og kontospecifikationer
Regnskabsbilag
Kontoudtog for [finans1]Reg.nr. [...] konto [...18] (Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2019 og 1. januar 2020 til 30. juni 2020)

Derudover har Skattestyrelsen modtaget bankkontoudtog fra indehaverens pengeinstitutter [finans1] ([finans2]) og [finans3] ([finans4]) den 26. marts 2021, samt [finans5] den 2. april 2021 på følgende konti:

[finans1] [...] konto [...01] (Periode: 1. januar 2017 til 30. juni 2020)
[finans4] Reg.nr. [...] konto [...89] (Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019)
[finans4] Reg.nr. [...] konto [...20] (Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019)
[finans5] Reg.nr. [...] konto [...27] (Periode: 1. januar 2017 til 30. juni 2020)

[finans5] har i mail af 2. april 2021 meddelt, at kontoen blev lukket den 11. marts 2017.

Af kontoudtoget for erhvervskontoen i [finans1], reg.nr. [...] konto [...18], fremgår den første aktivitet i indkomståret 2017 den 2. januar 2017 med en Betalingsservice-betaling til [virksomhed2] på 177 kr., som bragte kontoen til en saldo på -29.585,15 kr.

Kontoen i [finans1], reg.nr. [...] konto [...01], var ifølge Skattestyrelsens afgørelse en fælleskonto med indehaverens hustru, og repræsentanten har oplyst i det supplerende indlæg, at kontoen i indkomståret 2017 fungerede som både indehaverens privatkonto og firmakonto, indtil indehaveren fik oprettet erhvervskontoen reg.nr. [...] konto [...18].

Skattestyrelsen har den 12. juli 2021 bedt indehaveren om at redegøre for konkrete indsætninger på kontiene og for sammenhængen mellem fakturaindbetalingerne på bankkontiene og de fakturabeløb, som er indeholdt i omsætningen i henhold til virksomhedens regnskaber. Anmodningen var ledsaget af bilag til at konkretisere de ønskede oplysninger.

Indehaveren har besvaret henvendelsen den 22. august 2021. Heri har indehaveren redegjort for, at der bl.a. er tale om spilgevinster, en forsikringsudbetaling, penge fra Danmark vedrørende indehaverens hund, penge fra hans hustru, samt at nogle MobilePay-indsætninger tilhørte indehaverens hustru og stammede fra salg af ejendele.

Skattestyrelsen har den 25. august 2021 anmodet [finans2] og [finans3] om afsenderoplysninger på oplistede indsætninger. Afsenderoplysningerne blev modtaget den 6. september 2021 fra [finans3] og henholdsvis den 16. september 2021 og 12. oktober 2021 fra [finans2]. Heraf har Skattestyrelsen konstatereret, at indsætningerne hovedsageligt har været spilgevinster og overførsler fra indehaverens mor. Skattestyrelsen har i afgørelsen set bort fra indsætningerne fra indehaverens hustru, mor og fra spil.

Skattestyrelsen har anmodet to af virksomhedens kunder om samhandelsoplysninger. Dette drejer sig om [virksomhed3] A/S, som har sendt oplysningerne den 16. september 2021, og [virksomhed4] A/S, som har sendt oplysningerne den 7. september 2021

Skattestyrelsen har fundet uoverensstemmelser imellem de af indehaveren fremsendte fakturaer og fakturaindbetalingerne på indehaverens og virksomhedens bankkonti. Skattestyrelsen har sammenlignet de af indehaveren fremsendte fakturaer med dem, som blev indhentet hos [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S. Skattestyrelsen har fundet, at der i nogle tilfælde ikke var overensstemmelse mellem fakturaerne. Skattestyrelsen har fundet uoverensstemmelser mellem fakturanumre, fakturadatoer, fakturatekster samt beløbene.

Skattestyrelsen har opgjort en række indsætninger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, som har en transaktionssekst indeholdende forskellige versioner af ordene ”faktura”, ”fak. + et tal/løbenummer”, ”Advis – talrække/betaling af faktura”, et tal og lignende, og som Skattestyrelsen har fundet skattepligtige. Skattestyrelsen har ligeledes vurderet indsætninger med transaktionsteksten ”indbetaling” og kontantindsætninger for at hidrøre fra virksomhedens momspligtige omsætning.

Den momspligtige omsætning

Perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017

Skattestyrelsen har opgjort 41 indsætninger på [finans1], reg.nr. [...] konto [...01], heraf 30 indsætninger med fakturalignende henvisninger, jf. ovenfor. 12 af disse indsætninger har Skattestyrelsen kunnet afstemme til 17 fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed3] A/S. Derudover er det en indsætning i euro, svarende til 809 kr. ekskl. moms, tre indsætninger, som referer til navngivne personer eller et efternavn til samlet 80.562,50 kr. ekskl. moms, seks indsætninger har ordlyden ”Indbetaling” til en samlet værdi af 35.700 kr. ekskl. moms og en indsætning har transaktionsteksten ”Overførsel” til 3.125 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har opgjort ni indsætninger på [finans1], reg.nr. [...] konto [...18], heraf otte indsætninger med fakturalignende henvisninger, jf. ovenfor. Tre af disse indsætninger har Skattestyrelsen kunnet afstemme til fire fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed3] A/S. Derudover er der en indsætning med transaktionsteksten ”indsat privat” på 4.000 kr. ekskl. moms.

Samlet har Skattestyrelsen på baggrund af indsætningerne på indehaverens og virksomhedens konti opgjort salgsmoms på 287.290 kr. i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017. Virksomheden har i samme periode indberettet en salgsmoms på 124.615 kr.

Perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018

Skattestyrelsen har opgjort 24 indsætninger på [finans1], reg.nr. [...] konto [...18], som alle har fakturalignende henvisninger, jf. ovenfor. 17 af disse indsætninger har Skattestyrelsen kunnet afstemme til 30 fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed3] A/S.

Samlet har Skattestyrelsen på baggrund af indsætningerne på virksomhedens konto opgjort salgsmoms på 306.407 kr. i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. Virksomheden har i samme periode indberettet en salgsmoms på 181.734 kr.

Perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019:

Skattestyrelsen har opgjort 51 indsætninger på [finans1], reg.nr. [...] konto [...18], heraf 45 indsætninger med fakturalignende henvisninger, jf. ovenfor. Otte af disse indsætninger har Skattestyrelsen kunnet afstemme til 15 fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed3] A/S, og 32 indsætninger har Skattestyrelsen kunnet afstemme til 32 fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed4] A/S.

Skattestyrelsen har derudover fundet fire indsætninger med transaktionsteksten ”Indbetaling” på samlet 19.200 kr. ekskl. moms, den 7. januar 2019, den 9. januar 2019, den 11. januar 2019 og den 18. januar 2019, en indsætning med transaktionsteksten ”Overførsel” på 1.600 kr. ekskl. moms den 14. januar 2019 og en indsætning med transaktionsteksten ”[virksomhed5] A/S A/S” på 88.000 kr. ekskl. moms den 11. november 2019.

Skattestyrelsen har opgjort 34 indsætninger på [finans3], [finans4], reg.nr. [...] konto [...20], som alle har fakturalignende henvisninger, jf. ovenfor. To af indsætningerne har Skattestyrelsen kunnet afstemme til to fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed3] A/S, og 32 indsætninger har Skattestyrelsen kunnet afstemme til 32 fakturaer modtaget via samhandelsoplysningerne fra [virksomhed4] A/S.

Samlet har Skattestyrelsen på baggrund af indsætningerne på virksomhedens konti opgjort salgsmoms på 479.930 kr. i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Virksomheden har i samme periode indberettet en salgsmoms på 322.334 kr.

Perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020

Skattestyrelsen har opgjort 93 indsætninger på [finans1], reg.nr. [...] konto [...18], som alle har fakturalignende henvisninger, jf. ovenfor. Skattestyrelsen har ikke indhentet samhandelsoplysninger for 2020.

Samlet har Skattestyrelsen på baggrund af indsætningerne på virksomhedens konto opgjort salgsmoms på 316.949,50 kr. i perioden 1. januar 2020 til 31. juni 2020. Virksomheden har i samme periode indberettet en salgsmoms på 204.779 kr.

Indehaverens bemærkninger til den momspligtige omsætning

Skattestyrelsen har ændret virksomhedens salgsmoms i overensstemmelse med styrelsens opgørelse af momspligtige indsætninger på virksomhedens og indehaverens konti.

Virksomheden har påstået, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage et skøn.

Indehaveren har i forbindelse med klagesagsbehandlingen sendt specifikke bemærkninger til følgende indsætninger:

[finans1] reg.nr. [...] konto [...01] (privat og erhverv):

Dato

Posteringstekst

Beløb inkl. moms

04-01-2017

[person2] [adresse2]

23.062,50 kr.

21-02-2017

[by2]

32.500,00 kr.

29-03-2017

Overførsel

3.125,00 kr.

08-08-2017

[person3] – [by3]

25.000,00 kr.

11-08-2017

Indbetaling

9.000,00 kr.

14-08-2017

Indbetaling

8.500,00 kr.

13-11-2017

Indbetaling

5.000,00 kr.

06-12-2017

Indbetaling

2.200,00 kr.

06-12-2017

Indbetaling

7.000,00 kr.

11-12-2017

Indbetaling

4.000,00 kr.

[finans1] reg.nr. [...] konto [...18] (erhverv)

Dato

Posteringstekst

Beløb inkl. moms

06-12-2017

Insat privat

4.000,00 kr.

07-01-2019

Indbetaling

9.000,00 kr.

09-01-2019

Indbetaling

8.500,00 kr.

10-01-2019

Indbetaling

3.500,00 kr.

11-01-2019

Indbetaling

3.000,00 kr.

14-06-2019

Overforsel

2.000,00 kr.

Indehaveren har gjort gældende, at nogle af disse indsætninger hidrører fra lån til virksomhed fra hans hustru. Indehaveren har ikke præciseret, hvilke indsætninger der er lån. Følgende tre indsætninger i indkomståret 2017 på konto [...01] i [finans1] har indehaveren hævdet stammer fra salg af biler:

04-01-2017

[person2] [adresse2]

23.062,50 kr.

21-02-2017

[by2]

32.500,00 kr.

08-08-2017

[person3] – [by3]

25.000,00 kr.

Skatteankestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremsende dokumentation i form af slutsedler på de hævdede bilhandler og dokumentation for, at lånene er tilbagebetalt til hustruen. Der er ikke modtaget et sådant materiale.

Det ses af informationerne fra [finans2] omkring afsenderoplysninger, at alle transaktioner med teksten ”indbetalinger” på kontoen reg.nr. [...] konto [...01] i [finans1] er automatindsætninger samt, at overførslen den 29. marts 2017 kommer fra en [person3].

Indehaveren har overordnet gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har redegjort for, hvorfor ovenstående indsætninger er skattepligtige og dermed også momspligtige. Indehaveren har ikke konkrete indsigelser til de resterende af de af Skattestyrelsen opgjorte momspligtige indsætninger.

Fradrag for udgifter

Indehaveren har i forbindelse med sagsbehandlingen i Skattestyrelsen fremsendt de underliggende bilag til virksomhedens regnskabsmateriale. Ingen af bilagene er påført bilagsnummer, men der fremgår bilagsnumre af de fremsendte kontospecifikationer.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale lavet stikprøver af købsbilagene og fundet seks omkostningsbilag, som Skattestyrelsen ikke mener er fradragsberettigede efter momslovens § 37, stk. 1. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for de øvrige omkostningsbilag. Bilag med nægtet fradrag er følgende:

Dato

Beskrivelse

Bilagsnr.

Beløb ekskl. moms

Moms

10-05-2017

Fliserens

120

14.152,00 kr.

3.538,00 kr.

31-07-2017

Tagrens

115

1.000,00 kr.

250,00 kr.

20-12-2017

Ekstraordinær leasingydelse

510

41.500,00 kr.

10.375,00 kr.

20-11-2019

Tilsynsrapport

803

7.200,00 kr.

1.800,00 kr.

13-11-2019

El-eftersyn

804

1.600,00 kr.

400,00 kr.

23-03-2019

Fliserens

807

640,00 kr.

160,00 kr.

Skattestyrelsen har gjort gældende, at bilagene vedrørende fliserens og tagrens i afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 og bilagene vedrørende tilsynsrapport, el-eftersyn og fliserens i afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 viser, at arbejdet er udført på indehaverens privatadresse, hvorfor der ikke er fradrag for udgifterne.

Af kontospecifikationen for afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 fremgår en post med lokaleomkostninger på 15.184 kr. Af kontospecifikationen for samme periode fremgår på konto 1540 – ”vedligeholdelse og rengøring” tre posteringer på i alt 15.183,94 kr. ekskl. moms. Herpå er bilag 120 ”vedligeholdelse” og bilag 115 ”Tagrens” postereret.

Af kontospecifikationen for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 ses bilagene 803 – Tilstandsrapport, 804 – El-eftersyn og 807 Fliserens posteret på konto 1205 ”Underleverandør”.

Det er af Skattestyrelsen anført, at købsmoms af den ekstraordinære leasingydelse på bilag 510 af 20. december 2017 er fratrukket både i afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 og 1. januar 2018 til 31. december 2018. Skattestyrelsen har alene godkendt fradraget i afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.

På mødet med sagsbehandleren har indehaveren gjort gældende, at de to posteringer vedrørende den ekstraordinære leasingydelse vedrører to forskellige biler, samt at fliserens fra den 10. maj 2017 med bilagsnummer 120 er afrensning af gulvet i indehaverens værksted og dermed en udgift afholdt til brug for virksomhedens leverancer. I sit supplerende indlæg har repræsentanten gentaget dette og gjort gældende, at det ikke fremgår af bilaget, hvor fliserensen er udført, men at der er tale om en faktura udstedt til [virksomhed1] v./[person1].

Der ses ikke af virksomhedens regnskaber eller kontospecifikationer, at være afholdt udgifter til lokaleleje, herunder leje af lager.

Repræsentanten har i sit supplerende indlæg gjort gældende, at indehaveren har lavet en fejlpostering i sit regnskab for 2017, hvor en postering på konto ”1110 – Salg” i kontospecifikationen er registreret med 14.000 kr. og en tekst ”salg af bil”. Repræsentanten har fremlagt et bilag, som repræsentanten benævner slutseddel. Ordet ”slutseddel” fremgår ikke af dokumentet. Dokumentet har følgende ordlyd:

”Dato 8/10/2017

Hermed køber undertegnet [person1] bil med reg [reg.nr.1] opel meriva til pris kontant 14000 kr.af [person4] bilen er fri og ubehæftet for al gæld”

Underskrift”

Aftalen bærer to udaterede underskrifter, hvoraf det kun er tydeligt, at der er skrevet under med ”[person4]”.

For 1. halvår 2020 har Skattestyrelsen gennemgået det af virksomheden fremsendte bogføringsmateriale og bilag. Skattestyrelsen har her fundet fradragsberettiget købsmoms for 47.034 kr. Virksomheden har angivet et købsmomsfradrag for perioden på 71.250 kr. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for den købsmoms, der ikke er dokumenteret ved bilag på i alt 24.216 kr. med henvisning til momsbekendtgørelsens § 82.

Beskrivelse af bilag vedrørende leasing:

Det af Skattestyrelsen ovenfor beskrevne bilag vedrørende leasingydelsen i afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 med bilag nr. 510 fremgår af kontospecifikationen for indkomståret 2018 på konto 1705 ”Bil Leasing” med #510, bilag 494 den 19. september 2018 med et bruttobeløb på 59.172,75 kr., 47.338,20 kr. ekskl. moms.

Blandt bilagene for afgiftsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 findes et bilag udstedt til [virksomhed1] fra [finans6] vedrørende leasing af Nissan Navara, [reg.nr.2], aftalenummer [...], dateret den 20. december 2017 og med forfaldsdato den 3. januar 2018. Af fakturateksten fremgår bl.a. en ekstraordinær leasingafgift på 51.875 kr. inkl. moms. (moms heraf 10.375 kr.) Det fremgår ligeledes, at beløbet til forfald er 7.297,75 kr. inkl. moms, idet der tidligere er betalt 51.875 kr. inkl. moms. Der fremgår af kontoudtoget fra [finans1] vedrørende konto [...] [...18] en betaling på 7.297,75 kr. til [finans6] den 2. januar 2018.

Af kontospecifikationen for afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 fremgår en postering på konto 1705 ”Bil Leasing” med #268, bilag 266 på et bruttobeløb på 51.875 kr. den 18. november 2017.

Mellem bilagene for afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 er der en faktura fra [virksomhed6] udstedet til [virksomhed1] vedrørende Nissan Navara, [reg.nr.2], med angivelse af en sum til ekstraordinær leasingydelse på 51.875 kr. inkl. moms. Der er ligeledes en dankortkvittering på betaling af 51.875 kr. den 8. december 2017. Der kan ikke på virksomhedens eller indehaverens bankkontoudtog fra kontiene i [finans1] ses en hævning på 51.875 kr. i december 2017.

Beskrivelse af øvrige bilag, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for

Bilag 120, Fliserens på 17.690 kr. inkl. moms (moms heraf udgør 3.538 kr.) er fra [virksomhed7] ApS adresseret til [virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1], CVR.nr. DK[...1] og er dateret den 10. maj 2017. Af fakturateksten fremgår, at der er udført fliserens af 305 m2 inklusive desinficering og imprægnering i april 2017. Der er ikke anført en adresse, hvor ydelsen er udført.

Bilag 115, Tagrens på 1.250 kr. inkl. moms (moms heraf udgør 250 kr.) er fra [virksomhed7] ApS, adresseret til [person1], [adresse1], [by1] og dateret den 31. juli 2017. Af fakturateksten fremgår, at der er udført miljørigtig tagrens. Der er ikke anført en adresse, hvor ydelsen er udført.

Bilag 803, Tilsynsrapport på 9.000 kr. inkl. moms (moms heraf udgør 1.800 kr.) er fra [virksomhed8] A/S, adresseret til [person5] og [person1], [adresse1], [by1] og dateret den 20. november 2019. Af fakturateksten fremgår, at den vedrører [adresse1], [by1], honorar for besigtigelse og udarbejdelse af tilstandsrapport og energimærke på ejendommen.

Bilag 804, El-eftersyn på 2.000 kr. inkl. moms (moms heraf udgør 400 kr.) er fra [virksomhed9] ApS, adresseret til [person1] og [person5], [adresse1], [by1] og dateret den 13. november 2019. Af fakturateksten fremgår, at det er honorar for udført el-eftersyn. Der er ikke anført en adresse, hvor ydelsen er udført.

Bilag 807, Fliserens på 800 kr. inkl. moms (moms heraf udgør 800 kr.) er fra [virksomhed7], adresseret til [person1], [adresse1], [by1] og dateret den 23. marts 2019. Af fakturateksten fremgår, at der er tale om en garantibehandling. Der er ikke anført en adresse, hvor ydelsen er udført.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 166.463 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, 135.048 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2018, 159.956 for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 og med 136.387 kr. afgiftsperioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020. Forhøjelserne er sket på baggrund af afgiftspligtige indsætninger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, som blandt andet er underbygget af indhentede fakturaer og nægtelse af fradrag for seks udgiftsbilag, samt nægtelse af købsmomsfradrag for ikke-dokumenteret købsmoms i første halvår 2020.

Skattestyrelsen har angivet følgende begrundelse:

”...

1. Opgørelse af momstilsvar

...

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i henhold til forslag af 26. november 2021

Vi forhøjer din virksomheds momstilsvar med 166.463 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, 135.048 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018, 159.956 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 og med 136.387 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020, vi henviser til momslovens §§ 3 og 4 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring. Kravene til regnskabet og bogføring fremgår af momsbekendtgørelsens kapitel 13. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vi har konstateret, at flere af de fakturaindsætninger, som fremgår af dine bankkonti, ikke beløbsmæssigt stemmer overens med fakturanummeret på de fakturaer, som du har indsendt til os. Vi har i den forbindelse indhentet samhandelsoplysninger hos [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S. Vi har ved gennemgang af de modtagne samhandelsoplysninger konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem de fakturaer, som [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S har indsendt, og de fakturaer, som du har indsendt. Vi har konstateret, at der ikke er sammenhæng mellem fakturanummer, fakturadato samt faktura tekst. Vi henviser til bilag 5 til 7.

Vi kan konstatere, at der er indsætninger på 1.149.163 kr. eksklusive moms ind på dine konti i 2017, 1.225.629 kr. i 2018, 1.919.722 kr. i 2019 og 1.267.798 kr. i 1. halvår 2020. Derudover kan vi se, at der er indregnet 535.516 kr. i omsætningen i 2017, 738.938 kr. i omsætningen i 2018, 1.455.033 kr. i omsætningen for 2019 og 1.209.867 kr. i omsætningen for 1. halvår 2020. Der er her henset til, at der er udstedte fakturaer, som ikke er medregnet i virksomhedens regnskab. Se bilag 8.

Vi finder derfor ikke, at din virksomheds regnskab er udarbejdet på et fyldestgørende grundlag, hvorfor regnskabsgrundlaget ikke lever op til bogføringslovens krav om løbende bogføring og afstemning. Du har ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften efter momslovens § 55. Det udgør derfor ikke et retvisende billede af virksomhedens omsætning og overskud, og vi ansætter derfor momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vores skøn er foretaget på baggrund af indsætningerne på dine kontoudtog og det indsendte regnskabsmateriale samt modtagne samhandelsoplysninger for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 1. halvår 2020.

Vi har bedt dig redegøre for konkrete indsætninger på dine konti i indkomstårene 2017, 2018, 2019. Du har forklaret at indsætningerne stammer fra dit firma, overførsler fra din kone samt penge du har vundet i spil. Vi har ikke medtaget overførsler fra din kone og spilgevinster i opgørelsen af dit momstilsvar.

Vi anser indsætningerne på [finans1] konto [...18], [finans1] konto [...01] og [finans3], [finans4] konto [...20] som omsætning i din virksomhed, da der forekommer fakturaindbetalinger og kontantindbetalinger, du ikke har redegjort for.

Vi anser derfor indsætningerne på dine konti som omsætning i din virksomhed, da du modtager overførsler på din konto, hvor posteringsteksten er ”BETALING FAKTURA”, ”Advis 121911120142337 Faktura 647”, ”fak 490”, ”513”, ”Indbetaling” m.v., hvilket efter vores opfattelse indikerer virksomhedsrelateret indsætninger. Vi har afstemt flere af indbetalingerne på dine bankkonti til de fakturaer, som vi har modtaget fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S. Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi ikke kan afstemme alle indbetalingerne, da vi udelukkende har indkaldt samhandelsoplysninger hos to af dine kunder. Da du ikke har dokumenteret, at indsætningerne ikke vedrører momspligtig omsætning, anser vi alle indsætningerne på dine konti som virksomhedsrelateret omsætning og dermed momspligtig omsætning.

Vi har opgjort nedenstående salgsmoms på baggrund af dine indsætninger. Se bilag 1 til bilag 4

2017

2018

2019

2020

Virksomhedsrelaterede indsætninger inkl. moms, ifølge bilag 1 til 4

1.436.453

1.532.036

2.399.653

1.584.748

- Moms 20 % (afrundet pr. kvartal)

-287.290

-306.407

-479.930

-316.950

Omsætning ekskl. moms

1.149.163

1.225.629

1.919.723

1.267.798

I henhold til momslovens § 27, stk. 1, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af det modtagne beløb.

Salgsmomsen er skønsmæssigt fastsat til 287.290 kr. i 2017, 306.407 kr. i 2018, 479.930 kr. i 2019 og 316.950 kr. i 1. halvår 2020 med henvisning til ovenstående begrundelse, samt de opgjorte indsætninger i bilag 1 til bilag 4.

Varekøb – ej godkendt købsmoms

Du har fremsendt dokumentation for købsmomsen i form af fakturaer. Vi har gennemgået dit regnskabsmateriale og de indsendte fakturaer. Du har derfor fremlagt objektive beviser til støtte for, at du er berettiget til fradrag for købsmoms. Vi har dog ved vores gennemgang fundet nedenstående fakturaer, hvor vi ikke godkender fradraget for købsmomsen, da betingelserne for fradrag i momslovens § 37, stk. 1, ikke er opfyldt. Vi henviser til punkt 1.1 for specifikation af bilag og beløb.

2017

Bilag 120, fliserens, og bilag 115, tagrens. Det fremgår af fakturaerne, at arbejdet er udført på [adresse1], [by1], som er din privatadresse. Der er dermed ikke tale om udgifter, der udelukkende er anvendt til erhvervsmæssige formål. Købsmomsen reguleres derfor med 3.788 kr. i 2017.

2018

Bilag 150, ekstraordinær leasingydelse, er fratrukket i regnskabet for både 2017 og 2018. I 2017 er fakturaen bogført under bilag 268. I 2018 er bilaget bogført den 19. september 2018. Det bemærkes, at fakturadatoen er den 20. december 2017. Der godkendes derfor ikke momsfradrag for udgiften i 2018. Ændringen på 10.375 kr. foretages i momsindberetningen for 2. halvår 2018.

2019

Bilag 803, tilsynsrapport, bilag 804, el-eftersyn, og bilag 807, fliserens, kan ikke fratrækkes i købsmomsen, da det fremgår af fakturaerne, at arbejdet er udført på [adresse1], [by1], som er din privatadresse. Derudover er alle tre fakturaer udstedt til dig privat. Der er dermed ikke tale om udgifter, der udelukkende er anvendt til erhvervsmæssige formål. Købsmomsen reguleres derfor med 2.360 kr. i 2019

Angivet købsmoms for 1. halvår 2020

Du har angivet en købsmoms på 71.250 kr. for 1. halvår 2020. Ifølge det indsendte bogføringsmateriale og bilag udgør købsmomsen 47.034 kr. Vi godkender derfor ikke fradrag for det resterende beløb på 24.216 (71.250 kr. – 47.034 kr.), da du ikke har fremlagt dokumentation i form af købsfakturaer. Vi henviser til momsbekendtgørelsen § 82.

I henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, momslovens § 37, stk. 1 samt momsbekendtgørelsens

§ 82, har vi opgjort nedenstående købsmoms på baggrund af det fremsendte regnskabsmateriale:

1. halvår

2017

2. halvår

2017

1. halvår

2018

2. halvår

2018

1. halvår

2019

2. halvår

2019

1. halvår

2020

Angivet købsmoms

29.890

47.936

45.548

130.687

72.300

76.800

71.250

- Ikke

fradragsberettigede købsmoms

-3.538

-250

0

-10.375

-160

-2.200

-24.216

Fastsat købsmoms

26.352

47.686

45.548

120.312

72.140

74.600

47.034

Vi har herefter skønnet dit momstilsvar således:

2017

1. halvår

2. halvår

I alt

Salgsmoms [finans1] konto [...01] i henhold til bilag 1

104.557

52.312

156.869

Salgsmoms [finans1] konto [...18] i henhold til bilag 1

0

130.421

130.421

- Angivet salgsmoms

- 35.235

- 89.380

- 124.615

+ Angivet købsmoms

29.890

47.936

77.826

- Købsmoms

- 26.352

- 47.686

- 74.038

Ændring i momstilsvar

72.860

93.603

166.463

2018

1. halvår

2. halvår

I alt

Salgsmoms [finans1] konto [...18] i henhold til bilag 2

162.484

143.923

306.407

- Angivet salgsmoms

- 49.262

- 132.472

- 181.734

+ Angivet Købsmoms

45.548

130.687

176.235

- Købsmoms

- 45.548

- 120.312

- 165.860

Ændring i momstilsvar

113.222

21.826

135.048

2019

1. halvår

2. halvår

I alt

Salgsmoms [finans1] konto [...18] i henhold til bilag 3

146.553

160.887

307.440

Salgsmoms [finans3], [finans4] konto [...20] I henhold til bilag 3

64.651

107.839

172.490

- Angivet salgsmoms

- 76.500

- 245.834

- 322.334

+ Angivet købsmoms

72.300

76.800

149.100

- Købsmoms

- 72.140

- 74.600

- 146.740

Ændring i momstilsvar

134.864

25.092

159.956

2020

1. halvår

I alt

Salgsmoms [finans1] konto [...18] i henhold til bilag 4

316.950

316.950

- Angivet salgsmoms

- 204.779

- 204.779

+ Angivet købsmoms

71.250

71.205

- Købsmoms i henhold til fremsendte kontospecifikationer for 1. halvår 2020

- 47.034

- 47.034

Ændring i momstilsvar

136.387

136.387

...

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Da vi ikke har modtaget bemærkninger fra dig, træffer vi endelig afgørelse i henhold til forslag af 26. november 2021.

...

Genoptagelsesfrister

Moms

Selvom den ordinære frist for, at vi kan ændre din moms for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018, er overskredet, har vi alligevel taget din sag op.

Det kan vi gøre, fordi disse betingelser er opfyldte:

Vi mener, at du forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at virksomhedens momstilsvar er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, fordi vi har konstateret, at du ikke har angive korrekt momstilsvar. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Du har ikke angivet momstilsvar korrekt, fordi du ikke har oplyst alt dit salgsmoms, derudover har du angivet for meget i købsmoms.
I skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, fremgår det, at skatteforvaltningen seneste 6 måneder efter at forholdet for ændringen er kommet skatteforvaltningen til kundskab, kan foretage ændring af afgiftstilsvaret. Vi er først blevet bekendt med forholdet den 17. september 2021, hvor vi modtog samhandelsoplysninger fra [virksomhed3] A/S, hvorfor 6 måneders fristen er overholdt.
Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 skal vi fremsende en afgørelse senest 3 måneder efter, at vi har udsendt ændringsforslag. Vi sendte ændringsforslag til dig den 26. november 2021, hvorfor også denne frist er overholdt.

...”

Skattestyrelsen har den 31. januar 2024 sendt følgende supplerende udtalelse:

”...

Vi har følgende kommentarer til det supplerende indlæg fra TVC:

Sagen drejer sig om en forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst for 2017 –

2019 på i alt 1.549.184 kr. og en forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30.

juni 2020 på i alt 597.854 kr.

... Han anfører, at vi ikke har haft grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, og at der dermed ikke er hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteansættelsen og momstilsvaret, samt at der heller ikke er anført hjemmel for en skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen.

...

Repræsentanten har ligeledes i sine bemærkninger anført, at der er sket fejlagtig beskatning af beløb og ikke godkendt fradrag.

Vi skal hertil bemærke, at der fortsat ikke er sket dokumentation af indsætningerne på kontoen,

men at det kun er oplyst, at indsætningerne blandt andet stammer fra [person1]s ægtefælle og fra salg af biler. Dette er ikke tilstrækkeligt, da vi ikke har modtaget et transaktionsspor eller sandsynliggørelse af, at der er tale om allerede beskattede eller ikke skattepligtige indsætninger, jf. SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR.

Bemærkninger til indsendte bilag 8

Repræsentanten bemærker, at der ifølge virksomhedens kontospecifikation den 8. oktober 2017

fremgår en postering vedrørende salg af bil på 14.000 kr. Han oplyser, dette er en fejl. Der er vedlagt dokumentation for køb af en bil. Bogføring er ifølge kontospecifikationen bogført som salg på konto 1110 – Salg, og modposten er konto 5710 - Banken. Det er ikke muligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 at foretage korrektionen, da § 27, stk. 5 kun kan anvendes ved forhøjelser.

Bemærkninger til indsendte bilag 9.

Repræsentanten bemærker, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til fliserens.

Han oplyser hertil, at der er tale om fliserens udført på [person1]s lager.

Skattestyresen har nægtet fradrag blandt andet på baggrund af, at fakturaen er udstedt til [person1]s privatadresse. Det skal bemærkes, at vi er enige i, at udstedelse af faktura til privatadresse ikke i sig selv udelukker, at arbejdet kan være udført et andet sted. Men henset til fakturateksten samt det forhold, at der af indsendte saldobalance ikke fremgår udgifter til leje af lagerhal eller andet, der indikerer en sammenhæng til afholdelse af udgiften, er det fortsat vores opfattelse, at der er tale om en udgift af privat karakter.

Ad repræsentantens punkt 4 – ekstraordinær genoptagelse

Repræsentanten har i klagen anført, at [person1] ikke har handlet hverken groft uagtsomt eller med fortsæt, og at Skattestyrelsen derfor ikke kan ændre skatteansættelsen for indkomståret 2017 og momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 3, således ikke er opfyldt.

Repræsentanten fremfører blandt andet, at [person1] ikke har haft til hensigt at unddrage i skat og moms, og at han har haft en revisor til at forestå udarbejdelse af regnskaber for firmaet.

Vi er ikke enige heri. [person1] har ikke selvangivet/angivet i forhold til de faktiske omstændigheder. Vi henviser til vores afgørelse og tidligere udtalelse i sagen. Det forhold, at [person1] ifølge repræsentanten ikke har haft til hensigt at unddrage i skat og moms, og

at han har haft en revisor til at udarbejde regnskab, ændrer ikke på, at der har været indsætninger på hans bankkonti, som ikke er medregnet i den oplyste skattepligtige indkomst, og at momsen heraf ikke er medregnet i det angivne momstilsvar. Skat og moms er således fastsat på et ufuldstændigt/forkert grundlag, der afviger væsentligt fra det faktiske grundlag. Det er [person1], der har ansvaret for, at den oplyste indkomst og det angivne momstilsvar er korrekt, og det er derfor vores opfattelse, at han har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at iagttage dette ansvar.

Desuden gøres det gældende, at Skattestyrelsen heller ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, henholdsvis § 32, stk. 2. Vi skal hertil bemærke, at det fortsat er vores opfattelse, at denne frist er overholdt, og henviser til vores afgørelse og tidligere udtalelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser af momstilsvaret på 166.463 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, 135.048 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018, 159.956 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 og 136.387 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 skal nedsættes til 0 kr. Han har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Repræsentanten har fremsendt en klage den 7. januar 2022 og et supplerende indlæg den 31. januar 2024, hvoraf fremgår, at den oprindelige klages ordlyd er indarbejdet i det supplerende indlæg, hvoraf fremgår:

”...

SAGSFREMSTILLING

1.Nærmere om [person1]

...

[person1] er uddannet maler og har altid beskæftiget sin indenfor malerfaget, hvorfor han ikke havde kompetencer indenfor bogføring og regnskabsudarbejdelse. [person1] hyrede derfor revisor [person6] til at forestå udarbejdelsen af regnskaber for indkomstårene 2017-2019 og første halvår af 2020.

2. Nærmere om skattesagen

...

Skattestyrelsen har anset en række ikke navngivne pengeoverførsler til de pågældende konti for at være omsætning i virksomheden. Konkret drejer det sig om følgende beløb: ...

Skattestyrelsen har ikke nærmere redegjort for, hvorfor ovenstående beløb på i alt kr. 149.387,50 anses for at udgøre skattepligtige indtægter for [person1]. [person1] har oplyst, at beløbene blandt andet kommer fra hans ægtefælles konto og fungerede som lån til firmaet i perioder, hvor der var behov for yderligere kapital.

[person1] har videre oplyst, at ovenstående pengeoverførsler den 4. januar 2017 på kr. 23.062,50, den 21. februar 2017 på kr. 32.500 og den 8. august 2017 på kr. 25.000, er betalinger for salg af biler.

Videre har Skattestyrelsen henvist til regnskabet for [virksomhed1]/v [person1], hvor der den 8. oktober 2017 fremgår en postering som ”Salg af bil”. Beløbet på de kr. 14.000 er ikke en indtægt i firmaet, men en udgift i form af køb af en bil. Som Bilag 8 vedlægges en slutseddel i forbindelse med købet af bilen.

Skattestyrelsen har endvidere nægtet fradrag for udgiften til fliserense. Som Bilag 9 vedlægges faktura i forbindelse med udførelse af flise, som [person1] har oplyst, blev udført på hans lager. [person1] er maler, hvorfor det sker at han spiller maling på gulvet, som herefter skal renses af. [person1] fik derfor [virksomhed7] ApS til at rense malingen af gulvet på lageret. Skattestyrelsen skriver i sin afgørelse, at det fremgår af den vedlagte faktura, at arbejdet blev udført på [person1]s privatadresse. Det skal bemærkes, at der ikke fremgår af fakturaen, hvor arbejdet er udført. Derimod fremgår det, at fakturaen er udstedt til [virksomhed1]/v [person1].

ANBRINGENDER

...

Til støtte for den nedlagte påstand om nedsættelse af momstilsvaret gøres det i første række gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft grundlag for at tilsidesætte [person1]s regnskabsmateriale, og at der således ikke er hjemmel til at ansætte hans indkomst og momstilsvar efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

...

Særligt i relation til perioden fra den 1. januar 2017 til den 30. juni 2018 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage [person1]s skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det gøres til støtte herfor gældende, at der ikke er udvist den fornødne uagtsomhed i relation til skatteansættelsen for indkomståret 2017.

Det gøres endvidere i relation hertil gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

... ...

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand om hjemvisning i første række gældende, at der er væsentlige fejl i Skattestyrelsens skønsgrundlag, hvilket har medført et væsentligt forkert skønsresultat.

Til støtte herfor gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at fejlene i Skattestyrelsens skønsgrundlag, er konkret uvæsentlige.

3. Nærmere om sagsbehandlingsmangler

...

3.2 Skønsgrundlaget

Såfremt man måtte finde, at regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt, og at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig, gøres det i tredje række gældende, at skattemyndighedernes skøn ikke kan opretholdes, idet skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et væsentligt forkert og åbenbart urimeligt resultat.

Skattestyrelsen er ikke frit stillet ved foretagelse af skønnet, idet skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576):

”Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af.”

Skattemyndighederne skal således foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt.

Der kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 5. december 2013, j.nr. 12-0189794, hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse af et selvangivet virksomhedsresultat. På trods af, at skattemyndighederne havde opgjort den skattepligtige omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto, fandt Landsskatteretten, at de skønsmæssige forhøjelser medførte et urealistisk højt privatforbrug for skatteyderen.

Landsskatteretten anførte følgende:

”SKAT har ved ansættelserne opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto i 2009 og 2010. Den forudsatte omsætning er således underbygget af objektive kendsgerninger vedrørende virksomhedens likvide pengetilførsel. Da der ikke er fremlagt behørig bilagsdokumentation for udgifterne i virksomheden, har SKAT med rette godkendt skønnede fradrag for varekøb og administrationsudgifter for indkomstårene. De selvangivne overskud af virksomheden for 2009 og 2010 er på den baggrund forhøjet med 955.510 kr. og 1.656.867 kr., hvilket medfører et vejledende privatforbrug for klageren og ægtefællen for 2009 og 2010 på henholdsvis 1.136.852 kr. og 1.838.430 kr.

SKAT har ikke i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget nærmere gennemgang af de vejledende privatforbrug, der på grund af mangelfuld dokumentation må lægges til grund ved sagens afgørelse. De forudsatte privatforbrug forekommer imidlertid ikke realistiske, uanset der foreligger betydelig usikkerhed omkring virksomhedens aktiviteter. På den baggrund nedsættes SKATs skøn over virksomhedens merindtjening i 2009 og 2010 til 320.000 kr. for hvert år, hvorved klagerens og ægtefællens privatforbrug forudsættes at udgøre ca. 500.000 kr. i både 2009 og 2010.”

Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 11. december 2013, j.nr. 12-018879, hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse af overskuddet i et pizzeria med følgende begrundelse:

”Landsskatteretten er enig med SKAT i, at betingelserne for regnskabstilsidesættelse er opfyldt for både 2008, 2009 og 2010. Ved stikprøvekontrol er det konstateret, at det ikke er al omsætning fra klagerens virksomhed, der er taget med. Der er dage, hvor det samlede salg ifølge kontospecifikationen er mindre end det salg, som er registreret via hjemmesiden [virksomhed3]. Der er også dage, hvor det samlede salg, som fremgår af kontospecifikationen, ikke rummer tilstrækkelig plads til det formodede salg i forretningen udenom [virksomhed3]. Derudover er der lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt kontospecifikationen for 2008. Retsformanden og ét retsmedlem udtaler, at der på baggrund af regnskabet for 2009 kan beregnes en bruttoavance på cirka 47 %. Inden for klagerens virksomhedsområde, anses en bruttoavance på under 60 % sædvanligvis for at være unormalt lav. Der henvises til SKAT, Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.4.3.4 (www.skat.dk), samt Østre Landsrets dom af 15. maj 2001, offentliggjort som SKM2001.439.ØLR (www.skat.dk). Henset til, at der samtidig er beregnet et negativt privatforbrug for 2009, anses betingelserne for skønsmæssig forhøjelse også for at være opfyldt. Der henvises til SKAT, Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.3 (www.skat.dk), samt Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen UfR1967.635H, samt Højesterets dom af 5. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.70.HR (www.skat.dk). De lånedokumenter, som klageren har fremlagt, er ikke tillagt afgørende vægt, da de blandt andet ikke er understøttet af pengestrømme. På denne baggrund voterer disse to retsmedlemmer for at stadfæste afgørelsen fra SKAT vedrørende 2009, hvorved virksomhedens bruttoavance bliver cirka 62 %. Ud fra regnskaberne for 2008 og 2010 kan virksomhedens bruttoavance beregnes til cirka 65 % i begge år. Samtidig er der konstateret et positivt privatforbrug i 2008, og da det er dokumenteret, at klageren har fået udbetalt en forsikringssum i 2010, kan der også beregnes et positivt privatforbrug i 2010. På denne baggrund er det betænkeligt at opretholde en skønsmæssig forhøjelse i 2008 og 2010. Der er desuden ikke dokumenteret øvrige forhold, der understøtter den talmæssige opgørelse af forhøjelsen. På denne baggrund voterer disse to retsmedlemmer for at ændre SKATs afgørelse for 2008 og 2010, og nedsætte forhøjelsen af overskud af virksomhed for disse år til 0.”

Landsskatteretten fandt således, at der for indkomstårene 2008 og 2010 ikke kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse på trods af, at regnskabet kunne tilsidesættes, idet der i disse år ikke var en unaturlig bruttoavance, og idet der var et positivt privatforbrug.

I forlængelse heraf skal der endvidere henvises til, at det af retspraksis fremgår, at domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som helhed eller hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt skatteyder kan påvise fejl i skøns-grundlaget og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag.

For det første skal der henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995,361. Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen gældende krav til regnskabsgrundlaget. Dette bl.a. fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlig kasseafstemning eller sket bogføring af kassedifferencer.

I den konkrete sag fandt Vestre Landsret derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalget dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Dommen er således et godt eksempel på, at domstolene ikke er tilbageholdende med at foretage en tilbundsgående prøvelse af de forudsætninger, som er lagt til grund ved skattemyndighedernes skønsudøvelse, eller med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, såfremt det stiller skatteyderen åbenbart urimeligt eller er udøvet på forkert grundlag.

Ligeledes illustrerer dommen, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Med andre ord stilles der krav om, at skattemyndighederne skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

Det bemærkes, at de oplysninger, som førte til Landsrettens ændrede vurdering, fortrinsvis udgjorde skatteyders og hans revisors mundtlige forklaringer om forretningsgangen i virksomheden.

Dommen illustrerer således også, at der efter omstændighederne – når det af skattemyndighederne udøvede skøn bygger på et forkert grundlag – ikke stilles særlige krav til bevisbyrden herfor hos skatteyder. Således svækkes formodningen for, at det udøvede skøn er korrekt, hver gang skatteyder påviser fejl ved skønsgrundlaget.

For det andet kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1999.224. Dommen vedrørte to personer, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Helt overordnet var det et spørgsmål i sagen, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det selvangivne overskud var korrekt efter, at det var konstateret, at regnskabsgrundlaget i øvrigt var mangelfuldt.

Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde forhøjet med kr. 276.964 til kr. 300.000, som blev fordelt med 50 % til hver interessent.

Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Østre Landsret fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentlig lavere end de skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det tredje kan der endelig henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263. Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003 og 2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer.

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af skatteyders skat og moms. Grundlaget for skattemyndighedernes skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køreteknisk anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden.

Skattemyndighederne lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690.

Østre Landsret tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndigheder-ne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kør-te timer for andre kørelærere uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne.

Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever således, at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for ved de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller anden pakke, og således havde eleverne ikke for disse timer også skullet betale til skatteyder.

Østre Landsret tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, hvorfor sagen fuldstændig tilsvarende ovenfor omtalte retspraksis følgelig blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Det kan på baggrund af ovenstående og i henhold til fast praksis konkluderes, at såfremt skatteyder kan påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, vil konsekvensen være, at skønnet som helhed tilsidesættes af domstolene og hjemvises til fornyet behandling.

Samme konklusion er nået af nuværende højesteretsdommer Lars Apostoli i artiklen bragt i TfS 2003, 401. Samme konklusioner er antaget i øvrig litteratur, jf. professor dr. Jan Pedersen i Skatteretten 4, 6. udgave, 2013, side 230f. og af professor dr.jur. Karsten Revsbech i Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udgave, 2009, side 410f.

Tilsvarende gælder for Landsskatteretten ved efterprøvelsen af en skønsmæssig ansættelse fra Skattestyrelsen. I denne forbindelse er der – modsat ved en efterfølgende domstolsprøvelse – fuld efterprøvelse af selve bevisskønnet med inddragelse af alle de oplysninger, der foreligger i sagen på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse. Også her gælder det, at den af Landsskatteretten skønnede opgørelse ikke må være mindre sandsynlig end andre opgørelser, vurderet på baggrund af de oplysninger, som Landsskatteretten er i besiddelse af på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse.

At skønnet skal være så virkelighedsnært som muligt indebærer tillige, at det kan være nødvendigt at foretage en skønsmæssig ansættelse af udgifter.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2008.647.VLR, som vedrørte salg af skrot, hvor købsbilagene var særdeles mangelfulde, hvorfor skatteyderen ikke kunne dokumentere udgifterne forbundet med køb og salg af skrot. Uagtet dette blev der indrømmet et driftsomkostningsfradrag på 40 pct. af omsætningen og købsmomsen blev skønsmæssigt fastsat til 25 pct. af salgsmomsen.

En anden Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2008.536.VLR vedrørte tillige salg af skrot. I denne sag blev der i forbindelse med skatteansættelsen, der lå til grund for straffesagen, indrømmet et fradrag på 70 pct. af omsætningen – i henhold til praksis – uagtet at der ikke forelå dokumentation for udgifterne.

Det kan på denne baggrund lægges til grund, at manglende dokumentation for udgifter, herunder manglende bogføring heraf, ikke kan medføre, at fradragsretten mistes, såfremt virksomheden nødvendigvis må indebære afholdelse af fradragsberettigede udgifter. At dette er tilfældet, forekommer indlysende, idet en skønsmæssig ansættelse i modsat fald ikke ville føre til en realistisk skatte- og momsansættelse.

... ...

Det bestrides, at Skattestyrelsen i nærværende sag har foretaget et så virkelighedsnært skøn som muligt på baggrund af de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på tidspunktet for udøvelsen af skønnet.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens indtægter er behæftet med en række fejl.

Skattestyrelsens skøn beror på en forudsætning om, at alle indsætninger på [person1]s bankkonti i indkomstårene 2017-2020 udgør udeholdt omsætning. Disse opgørelser er følgelig lagt til grund for forhøjelsen af [person1]s skatte- og momspligtige indkomst i indkomstårene 2017-2020.

Skattestyrelsens opgørelser – og dermed forudsætningen for skønnet – er imidlertid ikke korrekt, idet Skattestyrelsen ikke tager højde for, at flere pengeoverførsler til [person1]s stammer fra hans ægtefælles konto, samt fra salg af flere biler. Endvidere fungerede kontoen med reg.- og kontonummer [...] [...01] både som privatkonto og firmakonto, hvorfor Skattestyrelsen ikke uden videre kan lægge til grund, at samtlige pengeoverførsler kan anses for at være udeholdt omsætning.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen skønner, at samtlige pengeoverførsler er skatte- og momspligtige. Ydermere kan det lægges til grund, at der er fejl i Skattestyrelsens skøn, når pengeoverførsler fra [person1]s ægtefælle, samt andre private pengeoverførsler bliver pålagt arbejdsmarkedsbidrag.

Pålægges et beløb arbejdsmarkedsbidrag, er det forudsætningen, at det pågældende beløb er udtryk for vederlag i forbindelse med udført arbejde. Bevisbyrden for at beløb skal pålægges arbejdsmarkedsbidrag, er Skattestyrelsens bevisbyrde, hvilket det gøres gældende ikke er løftet i nærværende sag.

Skattestyrelsens skøn er derfor behæftet med fejl, hvilket har resulteret i et væsentligt forkert skønsresultat.

...

4. Nærmere om ekstraordinær genoptagelse

4.1 Krav til ekstraordinær genoptagelse

Det gøres gældende, at der ikke, som hævdet af Skattestyrelsen, er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017, samt momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til den 30. juni 2018.

Fristerne for foretagelse og ændring i skatte- og momsansættelser på skatteforvaltningens initiativ er reguleret i skatteforvaltningsloven. Lovens hovedregel i relation til skatteansættelsen følger af § 26, stk. 1, som fastslår, at skatteforvaltningen ikke kan foretage ændringer i skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For så vidt angår momstilsvaret kan Skattes forvaltningen ikke foretage ændringer efter 3 år regnet fra angivelsesfristen, jf. § 31, stk. 1.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 udløb således den 1. maj 2021, samt den 1. juli 2021 hvaf angår momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til den 30. juni 2018.

...

Tilsvarende har Skattestyrelsen genoptaget momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til den 30. juni 2018 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 31 135 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Det følger således af bestemmelserne, at det er en forudsætning for, at der kan ske fristgennembrud, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.

Skattemyndighederne fastlægger selv forståelsen af begreberne ”forsæt” og ”grov uagtsomhed” i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.4 med overskriften ”Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed”. Heri anføres blandt andet følgende om forsæt: ...

Videre anføres følgende om grov uagtsomhed: ...

Landsskatterettens retsformænd Susanne Dahl og Poul Bostrup m.fl. anfører følgende om positive fejl i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side 542:

”En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne fortage en korrekt ansættelse. Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). (...)”

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed – eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed – foretages ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske omstændigheder. Dette indebærer en normativ afvejning af samtlige omstændigheder i sagen, herunder en bedømmelse af den skattepligtiges person og forudsætninger samt forholdene omkring en fejlagtig selvangivelse.

Det bestrides, at [person1] eller nogen på hans vegne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i forbindelse med selvangivelsen.

Det gøres således gældende, at [person1] ikke har haft til hensigt at unddrage skat. Tværtimod var han af den klare overbevisning, at alt var i orden. [person1]s adfærd i forbindelse med selvangivelsen for de omtvistede indkomstår kan således højst anses for simpelt uagtsom.

Det gøres i den forbindelse gældende, at intet omkring [person1]s person eller sagens faktiske omstændigheder taler i retning af, at forholdene omkring selvangivelsen kan anses for særligt bebrejdelsesværdige, ligesom [person1] ikke besidder nogen særlige forudsætninger i kraft af uddannelse eller stilling, der kan trække vurderingen i en skærpende retning til skade for [person1].

[person1] havde i samtlige af de omhandlende indkomstår hyret en revisor til at forestå udarbejdelsen af regnskaber for firmaet, hvorfor Skattestyrelsens opfattelse af, at [person1] har handlet som minimum groft uagtsomt, må anses for at være en uproportionel vurdering af uagtsomhed.

4.2 Reaktionsfristen

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det yderligere et krav for ekstraordinær genoptagelse efter blandt andet § 27, stk. 1, nr. 5, at skatteforvaltningen reagerer inden seks måneder efter, at skatteforvaltningen kommer til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Tilsvarende finder skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, anvendelse ved ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar, hvor der ligeledes er en fristregel på seks måneder fra kundskabstidspunktet.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der også kaldes ”den lille fristregel”, fastslår, at der normalt ikke kan ske fristgennembrud, såfremt 6-månedersfristen ikke er overholdt.

Af note 67 i Karnovs noter til § 27, stk. 2, følger, at:

"Fristen regnes fra "kundskabstidspunktet", hvilket grundlæggende skal vurderes individuelt fra sag til sag."

I Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bastrup m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006, side 307, er følgende angivet:

"Det følger af lovforarbejderne sammenholdt med bestemmelsens karakter, at situationer, hvor fristerne lempes, overordnet er centreret om tilfælde, hvor den skattepligtige uforskyldt er blevet skatteansat for højt, eller hvor myndighederne er uden skyld i en for lav skatteansættelse.” (vores understregning)

Videre fremgår følgende på side 349:

"Når Told- og Skatteforvaltningen efter en bestemmelse i§ 27, stk. 1, på eget initiativ vil rejse en forhøjelsessag ... skal agter skrivelsen efter kravene i skatteforvaltningslovens § 20, således foreligge seneste 6 måneder efter forvaltningens kundskabstidspunkt. det vil sige det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab, det vil sige ikke rent subjektivt på den enkelte sagsbehandler, det vil sige hvis myndigheden grundet langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet behandlingen sent op imod seks måneders fristen, og derved ikke når at udsende en agterskrivelse, der vil sagen være for ældet." (vores understregning)

Der kan henvises til retspraksis, herunder byretsdommen offentliggjort i SKM 2012.390.

I sagen havde Skatteministeriet nedlagt påstand om, at skatteyderen skulle aner- kende, at salget af 39 investeringsbeviser i 2004 ikke udløste et fradragsberettiget aktietab på kr. 8.609.483, og at sagen som følge heraf skulle hjemvises til fornyet ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst i 2004. Påstanden blev nedlagt i sagen ved processkrift af den 10. juni 2011.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse udløb den 1. maj 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, var dog opfyldt, idet ansættelsen var en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

SKAT havde imidlertid siden skatteyderens indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 – dvs. siden foråret 2005 – været vidende om det af skatteyder selvangivne tab på kr. 8.609.483 relaterende til skatteyders tab ved afståelsen af de 39 investeringsbeviser i indkomståret 2004.

I sine præmisser fremhævede byretten følgende:

"Først ved processkrift af 10. juni 2011 nedlagde Skatteministeriet påstand vedrørende [skatteyders] skatteansættelse for skatteåret 2004.

SKAT har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor [skatteyders] frifindelsespåstand i relation til Skatteministeriets selvstændige påstand tages til følge".

Den omstændighed, at SKAT var vidende om forholdet tidligere end seks måneder før, at ansættelsen blev varslet for skatteyder, medførte, at ansættelsen ikke kunne gennemføres, idet reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således ikke var opfyldt.

Fra administrativ praksis kan fremhæves Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2011, j.nr. 06-03756.

I sagen modtog SKAT i indkomståret 2002 i forbindelse med behandlingen af skatteyderens skatteansættelser en udateret anonym anmeldelse, hvoraf det fremgik, at skatteyderen havde haft betydelige aktiver i udlandet bestående af indestående i Tyskland og en lejlighed i Frankrig. Skatteyderen havde ikke oplyst disse aktiver og renteafkastet heraf til SKAT.

På baggrund heraf blev der med hjemmel i den tysk-danske dobbeltbeskatnings- overenskomst indhentet oplysninger fra et tysk pengeinstitut via de tyske myndigheder. SKAT modtog materiale herfra i februar og september 2005. Endvidere fik SKAT tilsendt nogle supplerende bilag den 28. april 2006.

Ligeledes blev der indhentet oplysninger fra et fransk pengeinstitut. SKAT modtog kontoudskrifter m.v. fra det franske pengeinstitut den 9. januar 2006.

I den pågældende sag sendte SKAT først den 8. august 2006 et forslag til ændringer af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 1996-2001. SKAT foretog ansættelsesændringerne den 20. september 2006. Ansættelserne var således foretaget efter udløbet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og det var forudsætningen, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 var opfyldt.

Skatteyderen gjorde gældende, at forhøjelserne for indkomstansættelserne for indkomstårene 1996-2001 var ugyldige ved henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det var SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet var tidspunktet for afslutningen af en politiefterforskning i en straffesag om skattesvig mod skatteyder, der blev ført sideløbende med skattesagen. Denne sluttede i maj 2006. Endvidere fremhævede SKAT under sagen, at det supplerende materiale fra det tyske pengeinstitut først blev modtaget den 28. april 2006.

Landsskatteretten anførte i forlængelse heraf, at SKAT imidlertid længe havde haft viden om indbetalingerne på bankkontoen.

Herefter fremkom Landsskatteretten med følgende begrundelse for sin kendelse:

"Det lægges derfor til grund, at skattecenteret senest den 9. januar 2006 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klagerens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til ændrede skatteansættelser for de omhandlede indkomstår.

Der gik imidlertid mere end 6 måneder førend skattecenteret den 8. august 2006 udsendte et forslag til ændring af klagerens skatteansætte/ser for indkomstårene 1996 - 2001. Skattecenteret har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor de påklagede ansættelsesændringer for indkomstårene 1996 - 2001 må anses for ugyldige."

Det fremgår klart af Landsskatterettens kendelse, at der blev lagt vægt på det tidspunkt, hvor SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om skatteyderens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Det kan således udledes af kendelsen, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er tidligere end det tidspunkt, hvor SKAT må antages at have samlet alt materiale vedrørende skatteyderens indkomstforhold. Landsskatteretten så derved bort fra det forhold, at SKAT senere i april måned 2006 fik sendt supplerende bilag fra det tyske pengeinstitut.

Som et nyere eksempel kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 6. marts 2020, j.nr. 19-0007038. I sagen havde vedkommende skatteyder modtaget betydelige beløb på sin bankkonto over en periode på 8 år. SKAT og Landsskatteretten fandt, at beløbene var skattepligtige, da det bl.a. ikke var behørigt godtgjort, at der var tale om lån.

Skatteyder fik medhold i, at indkomståret 2011 var forældet, da Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 29. november 2018.

Landsskatteretten anførte følgende begrundelse:

”Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1. nr. 5. Dette kan udledes af SKM2018.481.H.

SKAT har den 24. oktober 2011 anmodet klageren om materiale vedrørende indkomstårene 2010 og 2011. Klageren har til SKAT fremsendt privatopgørelse for indkomståret 2010, konto- udtog for indkomståret 2011, samt samarbejdsaftale og låneaftale dateret i 2010.

SKAT tilkendegav herefter i brev til klageren af 23. januar 2012, at SKAT har godkendt klagerens skat på baggrund af de punkter, som SKAT har undersøgt. I brevet har SKAT anført "tak for de oplysninger, som vi har fået for 2011".

SKAT var således allerede under sagsbehandling i 2011 i besiddelse af kontoudtog, lånedokument og samarbejdsaftale, og dermed de samme oplysninger, som blev lagt til grund i den påklagede afgørelse af 29. november 2018 for indkomståret 2011.

Landsskatteretten finder, at 6-måneders reaktionsfristen for så vidt angår 2011 skal regnes fra den 23. oktober 2011, idet klageren har fremlagt kontoudtog, låneaftale og samarbejdsaftale og afgivet forklaring til Skattestyrelsen på møde den 23. oktober 2011. Det lægges til grund, at SKAT på dette tidspunkt var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle eventuelle ansættelsesændringer for indkomståret 2011. Skattestyrelsens agterskrivelse er udsendt til klageren den 23. august 2018, hvorfor SKATs varsling i henhold til 6. måneders fristen ikke er foretaget rettidigt. SKATs kan derfor ikke foretage en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011.”

... ...

I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at fristen begyndte at løbe fra den 17. september 2021, hvor de blev bekendt med forhold vedrørende samhandel fra [virksomhed3] A/S.

Det gøres heroverfor gældende, at kundskabstidspunktet ikke kan dateres til denne dato, idet Skattestyrelsen har været bekendt med, at de oplysninger der lægges til grund for forhøjelsen af [person1]s skatte- og momsansættelse langt tidligere.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår ej heller, hvilke oplysninger fra [virksomhed3] A/S, som var nødvendige for at foretage den gennemførte forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser.

Det gøres således gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2 og 32, stk. 2, hvilket følgelig skal føre til annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen har den 10. april 2024 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har tiltrådt indstillingen fra Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Klager har den 1. november 2018 stiftet og siden drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1].

Virksomheden er registreret med branchekoden ”433410 Malerforretninger” og havde i de påklagede indkomstår adresse på [adresse1], [by1], som også var klagers private bopæl.

Ifølge klagerens R75 for indkomståret 2016, var klageren ejer af 1 bil i indkomståret 2016, en Suzuki Swift med tilgang den 25. oktober 2010 og afgang den 15. juli 2019. Ifølge klagerens R75 for indkomståret 2017 var klageren ejer af yderligere 1 bil, en Opel Meriva Van varebil, angivet til ”gods privat/erhverv”, med tilgang den 1. november 2017 og afgang den 6. december 2018.

Klagerens virksomhed blev som led i Skattestyrelsens almindelige kontrolarbejde anmodet om at indsende oplysninger om virksomheden for indkomstårene 2017 til 1. halvår 2020.

Klageren og hans revisor har sendt materiale til Skattestyrelsen i form af regnskaber, saldobalancer og kontospecifikationer, regnskabsbilag og kontoudtog fra [finans1], [finans3] og [finans5]. I tillæg har Skattestyrelsen indhentet flere kontoudtog fra klagerens pengeinstitutter for kontrolperioden, i tillæg til samhandelsoplysninger fra 2 af klagerens kunder.

Skattestyrelsen har kunnet konstatere en række indsætninger på virksomhedens og indehaverens konti, med reference til betaling af fakturaer, som ikke kan afstemmes med virksomhedens bogføring. Klagers regnskabsmateriale opfylder ikke bogføringskravet. Skatteankestyrelsen har indstillet i den sammenholdte sag, med Skatte-ankestyrelsens j.nr. 22-0002258, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte klagers bogføringsmateriale og ansætte skattepligtig indkomst skønsmæssigt.

Det faktum, at klagers regnskabsmateriale ikke opfylder bogføringskravet, og ikke kan afstemmes med virksomhedens fakturaer medfører, at Skattestyrelsen ikke har mulighed for at kontrollere en opgørelse af klagers momstilsvar, og kan derfor ansætte klagers momstilsvar skønsmæssigt, jf. den dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2.

Se hertil Vestre Landsrets dom af 20. december 2023, som offentliggjort i SKM2023.127.VLR, hvor skattemyndighederne havde forhøjet en skatteyders indkomst og momstilsvar på baggrund af en række indsætninger på hendes konti. Landsretten fandt blandt andet, at det modtagne regnskabsmateriale ikke opfyldte bogføringskravet, og derfor var Skattestyrelsen berettiget til at skønsmæssigt ansætte virksomhedens momstilsvar efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende de enkelte bilag hvor der nægtes fradrag for købsmoms.

Formalitet:

Ekstraordinær genoptagelse

Klagers repræsentant gør gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse af perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 26. november 2021 og således efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for perioderne 1. januar 2017 – 30. juni 2018. Skattestyrelsen har derfor for perioden foretaget ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, med henvisning til, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af indehaverens og virksomhedens bankkonti konstateret momspligtige indsætninger, svarende til en salgsmoms på 287.290 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 og 162.484 kr. for 1. halvår 2018, hvoraf langt størstedelen vedrører indsætninger med en transaktionstekst, som henviser til betaling af en faktura. På denne baggrund er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens vurdering, om at indehaveren har udeholdt momspligtig omsætning, hvorved han har bevirket, at afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018 er blevet fastsat på et urigtigt grundlag. Derfor mener Skattestyrelsen, at klager har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Skattestyrelsen henviser til Byrettens i [by4] dom af 6. juni 2023, offentliggjort i SKM2023.359.BR, hvor Byretten stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, om at sagsøger i sagen handlet groft uagtsomt. Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at sagsøger var bekendt med, at den momspligtige omsætning var større end angivet. På baggrund heraf mente Byretten, at hun havde i hvert fald handlet groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, var derfor opfyldt.

Kundskabstidspunktet

Klagers repræsentant gør gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling, om at kundskabstids-punktet anses for at være den 12. oktober 2021, når styrelsen modtog afsenderoplysninger på oplistede indsætninger, som indgik i den endelige vurdering. På baggrund heraf, anses både 6 og 3 måneders fristen for overholdt, idet forslag blev fremsendt den 26. november 2021 og den endelige afgørelse er dateret 17. december 2021.

...”

Repræsentanten har den 25. april 2024 fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring, hvori repræsentanten har anført, at repræsentanten er uenig med Skattestyrelsen, og fastholder begæring om retsmøde.

Indlæg under retsmøde

Repræsentanten fastholdt sin påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse af perioderne 1. januar 2017 til 30. juni 2018, samt at Skattestyrelsens forhøjelser af momstilsvaret for perioderne 1. januar 2017 til 30. juni 2020 skal bortfalde. Repræsentanten og indehaveren uddybede de fremsatte anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Adspurgt til indbetalingerne oplistet i det supplerende indlæg, oplyste repræsentanten og indehaveren, at man ikke på nuværende tidspunkt kan redegøre for, om der er tale om bankoverførsler eller kontantindsætninger.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen vedrører, om det er berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2020 på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens og indehaverens bankkonti og ikke godkendt fradrag for seks specifikke udgiftsbilag, samt for så vidt perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 manglende dokumentation for afholdt købsmoms. Endvidere om der er hjemmel til skønsmæssig ansættelse, om betingelserne for ekstraordinær ansættelse af perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018 er opfyldt, og om sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Retsgrundlag

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

” Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af dagældende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013), fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar ændres af skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det fremgår af virksomhedens og indehaverens bankkonti, at der er en række indsætninger med reference til betaling af fakturaer, som ikke kan afstemmes med virksomhedens bogføring. Det fremgår ligeledes af de samhandelsoplysninger, som Skattestyrelsen har indhentet fra to af virksomhedens kunder, at der ikke har været overensstemmelse mellem fakturanummer, datoer og beløb på fakturaer modtaget fra kunderne og de fakturaer, som indehaveren har fremsendt, og de beløb, som fremgår af virksomhedens og indehaverens bankkonti, herunder, at kunderne har sendt flere fakturaer, end virksomheden har registreret i sin bogføring.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke har været ført et regnskab, som var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af merafgift, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Kontiene [...] [...01] og [...] [...18] i [finans1] – indkomståret 2017

Transaktionsteksterne på de indsætninger på begge konti, som Skattestyrelsen har vurderet som hidrørende fra betaling af momspligtige leverancer er for langt størstedelen relateret til et nummer eller en fakturabetaling, og Landsskatteretten lægger til grund, at disse indsætninger hidrører fra den momspligtige omsætning. Det samme gør sig gældende for indsætningen ”indsat privat” den 6. december 2017 på [...] [...18] i [finans1].

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at indehaveren skulle have solgt biler relateret til indsætningerne den 4. januar 2017, den 21. februar 2017 og den 8. august 2017 på kontoen [...] [...01], og da indehaveren ifølge R75 for henholdsvis indkomstårene 2016 og 2017 ikke ses at have afstået biler i tidsmæssig sammenhæng med indsætningerne, finder Landsskatteretten, at indsætningerne stammer fra den momspligtige omsætning.

For så vidt de seks automatindsætninger med transaktionsteksten ”indbetaling” på kontoen [...] [...01] er det ikke dokumenteret, at nogle af disse er foretaget af indehaverens hustru som lån, herunder er det ikke dokumenteret at de påståede lån er tilbagebetalt.

Indehaveren har ikke dokumenteret, at nogen indsætninger på hans eller virksomhedens konti kommer fra hans hustru.

Der er ikke i øvrigt fremlagt dokumentation for, at indsætningerne ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. At der for så vidt angår kontoen [...] [...01] har været tale om en konto, som i en del af indkomståret har fungeret både som privat- og erhvervskonto, samt at kontoen har været fælles med indehaverens hustru, kan under de konkrete omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten er herefter enig med Skattestyrelsen i opgørelsen af salgsmoms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 på i alt 287.290 kr.

Kontiene [...] [...18] i [finans1] og [...] [...20] i [finans3], [finans4] – indkomstårene 2018 og 2019

Samtlige af de af Skattestyrelsen opgjorte momspligtige indsætninger på kontoen [...] [...18] i [finans1]i indkomståret 2018 har transaktionstekster, som relaterer sig til et løbenummer eller en fakturaindbetaling. For indkomståret 2019 bærer langt de fleste indsætninger også en transaktionstekst, som henviser til en fakturabetaling eller et løbenummer på kontoen [...] [...18] i [finans1]. Der er få undtagelser: Fire indsætninger med transaktionsteksten ”Indbetaling” foretaget den 7. januar 2019, den 9. januar 2019, den 11. januar 2019 og den 18. januar 2019 til samlet 19.200 kr. ekskl. moms, samt indsætningen med transaktionsteksten ”Overførsel” den 14. juni 2019 til 1.600 kr. ekskl. moms på [...] [...18] i [finans1]. Derudover er der en indsætning med transaktionsteksten ”[virksomhed5] A/S A/S” den 11. november 2019 på 91.000 kr. ekskl. moms.

Henset til ordlyden af transaktionsteksterne lægger Landsskatteretten til grund, at samtlige indsætninger med transaktionstekster, som relaterer sig til fakturabetalinger eller et løbenummer hidrører fra den momspligtige omsætning. For alle indsætninger gør det sig gældende, at de er foretaget til virksomhedens konti, hvorfor dette i sig selv indikerer, at der er tale om momspligtig omsætning. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de øvrige indsætninger ikke hidrører fra virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Landsskatteretten er herefter enig i Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af salgsmoms for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 på 306.407 kr. og for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på i alt 479.930 kr.

De afgørelser, som repræsentanten har henvist til, er ikke sammenlignelige med den foreliggende situation og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Fradrag for købsmoms

Bilag 120 vedrører fliserens af 305 m2 i indkomståret 2017 til et beløb på 14.152 kr. ekskl. moms. Der fremgår ikke udgifter til leje af lager i virksomhedens regnskabsmateriale. Virksomhedens og indehaverens adresse var [adresse1], [by1], hvor der ifølge BBR-oplysningerne er en garage på 50 m2. Uanset at fakturaen er adressereret til virksomheden, finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at der er tale om et køb, der er relateret til virksomhedens momspligtige aktiviteter, hvorfor Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten lægger til grund, at der er sket betaling af et beløb på 51.875 kr., hvoraf momsen udgør 10.375 kr. den 8. december 2017. Det er ikke dokumenteret, at der skulle være betalt et lignende beløb i løbet af 2018, og Landsskatteretten kan ikke på baggrund af de fremlagte bilag se, at der skulle være betalt en ekstraordinær leasingydelse på to forskellige biler. Landsskatteretten finder, at betalingen af den ekstraordinære leasingydelse vedrører bilen Nissan Navara, Reg.nr. [reg.nr.2], og bemærker, at der foreligger bilag vedrørende denne bil i både 2017 og 2018, også med beløbet på 51.875 kr. inkl. moms, som på bilaget med forfald den 3. januar 2018 er angivet til at være betalt tidligere. Landsskatteretten er derfor enig i Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Bilag 115 vedrørende tagrens og bilag 807 vedrørende fliserens er ikke dokumenteret at være udgifter afholdt til brug for virksomheden. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmoms relateret hertil på i alt 250 kr. i første halvår 2017 og 160 kr. i første halvår 2019. Landsskatteretten er der enig i Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Bilagene 803 om udarbejdelse af tilstandsrapport og bilag 804 om udførelse af et el-eftersyn er adresseret til indehaveren og hans hustru. Omkostningerne anses for at være af privat karakter, og Landsskatteretten er derfor også enig i Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt

Den af repræsentanten fremlagte slutseddel vedrørende indehaverens køb af Opel Meriva den 8. oktober 2017 indeholder ikke moms og kan allerede af den grund ikke danne grundlag for købsmomsfradrag.

Formalitet

Fristen for varsling af ordinær ansættelse af moms for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2018 udløb den 1. september 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 26. november 2021 og således efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for perioderne 1. januar 2017 – 30. juni 2018. Skattestyrelsen har for perioderne 1. januar 2017 til 30. juni 2018 foretaget ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, med henvisning til, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt.

Indehaveren har angivet salgsmoms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 med 124.615 kr. og for 1. halvår 2018 med 49.262 kr. Skattestyrelsen har ved gennemgang af indehaverens og virksomhedens bankkonti fundet momspligtige indsætninger svarende til en salgsmoms på 287.290 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 og 162.484 kr. for 1. halvår 2018, hvoraf langt størstedelen vedrører indsætninger med en transaktionstekst, som kan relateres til betaling af en faktura.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at indehaveren har udeholdt momspligtig omsætning, hvorved han har bevirket, at afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018 er blevet fastsat på et urigtigt grundlag. Landsskatteretten finder derfor, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at fristen i § 32, stk. 2, begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog afsenderoplysningerne fra indehaverens og virksomhedens pengeinstitutter, idet Skattestyrelsen først på dette tidspunkt blev i stand til at fastsætte momstilsvaret. Dette fremgår også af, at der er en række indsætninger, som Skattestyrelsen på baggrund af de indhentede afsenderoplysninger har vurderet ikke at være en del af den momspligtige omsætning.

De sidste afsenderoplysninger blev modtaget fra [finans2] den 12. oktober 2021, hvorfor forslaget fremsendt den 26. november 2021 er rettidigt i forhold til 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ligesom fristen på 3 måneder fra forslag til afgørelse er overholdt, idet afgørelsen er truffet den 17. december 2021.

Den subsidiære påstand om hjemvisning

Landsskatteretten finder ud fra det foreliggende ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.