Kendelse af 05-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2024

Journalnr. 22-0004150

Klageren har for indkomståret 2019 fratrukket befordringsfradrag med 58.342 kr. for kørsel til Polen, ligesom klageren for dette indkomstår har anvendt reglerne for grænsegængere og derved fået overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For indkomståret 2020 har klageren ligeledes anmodet om at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvorved klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2019 og 2020. For indkomståret 2019 har Skattestyrelsen alene godkendt et befordringsfradrag på 970 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted for perioden 1. januar – 5. november 2019, hvor klageren anses for at være hjemmehørende i Polen og derved kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i denne periode. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted for perioden 6. november 2019 – 31. december 2020. For indkomståret 2019 stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger, og har både ægtefælle og adresse i Polen. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren arbejdet i Danmark siden 2016.

Klageren blev oprettet i det danske folkeregister den 29. august 2016, men har først fra den 6. november 2019 været registret på en dansk adresse.

I perioden 6. november 2019 – 21. oktober 2020 har klageren været registreret på [adresse1], [by1]. Herefter og indtil den 15. april 2021 har klageren været registreret på [adresse2], [by1]. Klageren har efterfølgende været registreret på andre adresser i [by1].

Klageren har siden den 1. september 2018 været ansat ved [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. I indkomstårene 2019 og 2020 har klageren modtaget A-indkomst med henholdsvis 338.559 kr. og 98.792 kr. fra [virksomhed1] A/S, som har indberettet henholdsvis 1924 og 621 arbejdstimer samt arbejdssted på [virksomhed1] A/S, [adresse3], [by2], for begge indkomstår.

Klageren har fremlagt timeopgørelser fra [virksomhed1] A/S for perioden 1. januar 2019 - 27. april 2020, hvoraf det fremgår, at klageren har haft natarbejde med en arbejdsuge fra mandag til fredag primært i tidsrummet kl. 22:15-06:00. Det fremgår videre, hvornår klageren har haft fri, ferie eller været syg. Ud fra det fremlagte har klageren arbejdet 209 dage i 2019 og 45 dage i 2020, mens klageren har været sygemeldt i perioden 12.-27. marts 2020 og haft fri uden løn i perioden 30. marts – 27. april 2020.

Ifølge Google Maps er der 18,1 km mellem arbejdsstedet på [adresse3], [by2], og de to folkeregisteradresser i [by1], som klageren har været registreret på i den omhandlede periode ([adresse1] og [adresse2]).

Klageren har i begge indkomstår indbetalt til henholdsvis pension og A-kasse i Danmark.

I indkomståret 2020 har klageren for perioden 1. maj – 30. november 2020 modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra Kristelig A-kasse med 119.741 kr., hvortil der er indberettet 1017 arbejdstimer.

Derudover har klageren for perioden 23. november - 20. december 2020 modtaget A-indkomst med 15.246 kr. fra [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2], som har indberettet 108 arbejdstimer og arbejdssted på [virksomhed2] a/s, [by3], [adresse4], [by3]. Ifølge Google Maps er der 102 km mellem arbejdsstedet og klagerens folkeregisteradresser i [by1] i den omhandlede periode.

Klageren har fremlagt vielsesattest af 7. juli 2008, bopælsattest for adressen [adresse5], [by4], Polen, samt attester om, at klageren og ægtefællen ikke har haft skattepligtig indkomst i Polen i indkomstårene 2019 og 2020.

Der er for den omhandlede periode fremlagt kontoudtog fra klagerens konto i [finans1], konto [...11], hvoraf der fremgår betalinger og hævninger i såvel Danmark som Polen i begge indkomstår. Det fremgår videre, at klageren har modtaget børne- og ungeydelser.

For indkomstårene 2019 og 2020 har klageren indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 58.342 kr. og 2.799 kr. Befordringsfradraget for indkomståret 2020 er beregnet for kørsel mellem [adresse1], st. tv, [by1], og [adresse3], [by2]. Det fremgår ikke af klagerens skatteoplysninger, hvad befordringsfradraget for indkomståret 2019 er beregnet ud fra.

Klageren har ikke reageret på Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger i forbindelse med klagebehandlingen, herunder bl.a. oplysninger om klagerens boligforhold i Danmark og Polen samt opgørelse over antal dage med ophold i Danmark og Polen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og har skattemæssigt hjemsted i Danmark i indkomstårene 2019 og 2020. På den baggrund har klageren ikke fået overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i disse indkomstår. Derudover har Skattestyrelsen alene godkendt et befordringsfradrag på 970 kr. for indkomståret 2019.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Skattestyrelsen genoptager din skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for så vidt angår indkomståret 2019 og ændre i den forbindelse din skattemæssige status samt dit befordringsfradrag.

Skattestyrelsen genoptager endvidere din skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men finder ikke anledning til at imødekomme din anmodning om anvendelse af grænsegængerreglerne.

Skattemæssig status i Danmark samt registrering som grænsegænger

personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende

Indkomståret 2019:

Du er fuld skattepligtig til Danmark i medfør af Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i perioden 1. januar - 6. november 2019 idet du uden at have bopæl her i landet opholder dig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Indkomståret 2020:

Du er fuld skattepligtig til Danmark i medfør af Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet du har rådighed over en bolig i Danmark og du samtidig har taget ophold i landet, da du opholder dig i Danmark af andre årsager end ferie og lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Indkomstårene 2019 og 2020:

Det er oplyst, at du også har bolig til rådighed i Polen og du bor der sammen med din ægtefælle.

Som fuld skattepligtig i begge lande, skal dit skattemæssige hjemsted fastlægges efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen, artikel 4. Se den juridiske vejledning afsnit C.D.8.2.2.4.1.2.

Det skattemæssige hjemsted i artikel 4 vurderes ud fra nedennævnte prioriterede rækkefølge:

1. Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har centrum for livsinteresser (stærkeste personlige og økonomiske forbindelser).
2. Sædvanligt ophold.
3. Statsborgerskab.
4. Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder

Skattestyrelsen vurderer, at i dit konkrete tilfælde, er det skattemæssige hjemsted i Danmark.

Vurderingen er sket på baggrund:

Regel nr. 1:

Du har bolig til rådighed i begge lande. Dine personlige interesser må anses for at være i Polen, hvor din ægtefælle bor.

Dine økonomiske interesser må til gengæld anses for at være i Danmark i såvel 2019 som 2020, hvor du har haft et arbejde svarende til en fuldtidsstilling og modtaget understøttelse fra din A- kasse.

Du har i perioden 1. september 2018 til 31. maj 2020 været ansat hos [virksomhed1]. Herefter modtager du understøttelse fra din A-kasse og ansættes ultimo året hos [virksomhed2].

Der kan således ikke ud fra regel nr. 1, om midtpunktet for livsinteresser, fastlægges i hvilket land du har skattemæssig hjemsted.

Se også bindende svar SKM2020.19.SR, hvoraf det fremgår, at der i vurderingen af midtpunkt for livsinteresser, lægges lige stor vægt på de personlige som de økonomiske interesser. Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midt punkt for sine livsintersser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sin livsinteresser. Spørger skulle derfor anse for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

Styrelsen finder, at det samme gør sig gældende i dit konkrete tilfælde.

Regel nr.2:

Dit skattemæssige hjemsted skal derfor forsøges fastlagt ud fra regel nr. 2, ”sædvanligt ophold”.

Du har haft indkomst fra Danmark siden 2016 og arbejder her fortsat. Du har arbejdet hos forskellige arbejdsgivere. Du har i perioden 1. september 2018 til 31. maj 2020 været ansat hos [virksomhed1]. Herefter modtager du understøttelse fra din A-kasse og ansættes ultimo året hos [virksomhed2].

Du har i årenes løb haft en indkomst på mellem 270.000 og 338.000 kr. årligt. Du har arbejdet et antal timer, der svarer til en fuldtidsstilling.

Du har ikke fremsendt opgørelse over, hvilke dage, du har opholdt dig i henholdsvis Danmark og Polen, ligesom vi ikke har oplysninger om arbejdsdage, fri- og ferieperioder.

Du har ikke fremsendt opgørelse over, hvilke dage, du har opholdt dig i henholdsvis Danmark og Polen, ligesom vi ikke har oplysninger om arbejdsdage, fri- og ferie perioder.

Det formodes, at du har opholdt dig i Polen i dine ferie (5 uger samt i uges feriefridage) og på helligdage. Såfremt du herudover har opholdt dig i Polen én weekend pr. måned, har du opholdt dig i Polen i 110 dage. De resterende dage 182 dage med tillæg af rejsedage har du opholdt dig i Danmark.

På den baggrund lægger Skattestyrelsen til grund, at du sædvanligvis har opholdt dig i Danmark.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes at være i Danmark.

Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysninger, der er tilgængelige for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om dine eventuelle økonomiske forhold i Polen

Du bedes derfor give skattestyrelsen oplysning og dokumentation for såvel personlige og/eller økonomiske forbindelser i Danmark såvel som i udlandet, som vil kunne have indflydelse på fastsættelsen af det skattemæssige hjemsted. Dokumentationen for dine personlige eller økonomiske forhold kunne f.eks være medlemskab Af foreninger og sportsklubber, oplysning om fritidsinteresser i såvel Danmark som Polen, ejerbolig, fritidsbolig, bil, værdipapirer, pensionsopsparing samt kopi af skatteopgørelser fra Polen.

For at kunne anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag, skal hun være fuld skattepligtig til Danmark, eller du skal være enten være begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens§ 2, eller fuld skattepligtig i Danmark men med skattemæssigt hjemsted i Polen, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Da du er fuld skattepligtig til Danmark og med skattemæssig hjemsted i Danmark er du ikke omfattet af reglen om grænsegængere i kildeskattelovens § 5 A-D. Du kan således ikke anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Din anmodning om registrering som grænsegænger for indkomståret 2020 imødekommes derfor ikke, ligesom den selvangivne registrering som grænsegænger for 2019 ikke godkendes.

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter ligningslovens § 9C

Du har foretaget fradrag for befordring for indkomståret 2019 med 58.342 kr.

Du har foretaget registrering af befordringsfradraget på årsopgørelsen via Skat.dk tast/selv.

Du er blevet bedt om at indsende specifikation af det opgjort fradrag. Denne specifikation er ikke modtaget.

Det fremgår af ligningslovens § 9C, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan fore- tages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af skatterådet. Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Du har i perioden 6. november – 31 december 2019 været tilmeldt på adressen [adresse1] i [by1]. Afstanden mellem denne adresse og din arbejdsplads udgør 38 km dagligt.

Du har ikke sendt oplysninger om dine arbejdstider. Det formodes, at du har haft 35 arbejdsdage i denne periode ud fra en arbejdsuge på 5 dage og fridage omkring jul.

Fradrag for befordring kan i denne periode opgøres således:

38 km – 24 km = 14 km x 1,98 kr./km x 35 dage = 970 kr.

Du har ikke Da du ikke har oplyst, hvor du har boet resten af året, har det ikke været muligt at vurdere, hvorvidt afstanden mellem din danske adresse og din arbejdsplads overstiger 24 km dagligt.

Du har således ikke dokumenteret, at du opfylder betingelser for fradrag i henhold til ligningslovens § 9C i denne periode.

Den sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9C vurderes ud fra forhold, som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Der er kun én sædvanlig bopæl i ligningslovens § 9C.

Skattestyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at din sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9C er på adressen i Danmark. Der kan således ikke godkendes fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Du kan læse mere om den sædvanlige bopæl i den juridiske vejledning afsnit C.A.4.2.2.1.1.

Din indkomst forhøjes som følge heraf med 57.372 kr.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har klaget over Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed, herunder at klageren er berettiget til at anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2019 og 2020 samt at klageren er berettiget til det befordringsfradrag, som klageren har oplyst via TastSelv for indkomståret 2019.

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal for indkomstårene 2019 og 2020 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren kan anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten for indkomståret 2019 tage stilling til, i hvilket omfang klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, herunder hvor klageren i dette indkomstår har haft sædvanlig bopæl.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Retsgrundlaget

Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Tilsvarende er personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattepligten indtræder fra begyndelsen af opholdet, der begrunder skattepligten, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten), er det i artikel 4 fastsat, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de to stater.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1, at udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” betyder enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Endvidere fremgår det af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes dennes status efter følgende regler:

a)

han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Der er tale om en prioriteret orden.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i den sammenhæng i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

I kommentarerne fremgår det bl.a. af pkt. 10, at de omstændigheder, med hensyn til hvilke de særlige regler anvendes, er dem, der foreligger i den periode, hvor skatteyderens hjemsted har indflydelse på skattepligten, hvilken periode kan være kortere end en fuld skattepligtsperiode.

Af pkt. 12 fremgår det, at bopælen anses for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed. Med hensyn til begrebet “bolig” er det i kommentarerne bemærket, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse), men at boligens varige karakter er væsentlig, hvilket betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.).

Af pkt. 15 fremgår det videre, at når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.

Fuldt skattepligtige til Danmark, der er dobbeltdomicileret og anses for skattemæssigt hjemmehørende i en anden stat, og tillige tjener mindst 75 % af deres samlede indkomst i Danmark, kan vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne og derved bl.a. få overført en ægtefælles uudnyttet personfradrag. Det fremgår af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

I det tilfælde, hvor den skattepligtige i et indkomstår skifter status fra at være hjemmehørende i Danmark til at være hjemmehørende i en anden stat eller omvendt, kan kildeskattelovens afsnit I A, herunder grænsegængerreglerne i lovens §§ 5 A-D, finde anvendelse i den del af året, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende i Danmark. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.5.3.6.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har arbejdet i Danmark siden 2016 og har i indkomstårene 2019 og 2020 modtaget løn fra to forskellige arbejdsgivere, ligesom klageren i en periode har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

Klageren har ikke været registeret på en dansk bopælsadresse i perioden 29. august 2016 - 5. november 2019. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor klageren har boet og opholdt sig i forbindelse med udførelsen af sit arbejde i Danmark i perioden før den 6. november 2019.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2019 og 2020 har haft bolig til rådighed i Polen sammen med sin ægtefælle og dermed har været fuldt skattepligtig til Polen efter deres regler. Ægteparret har ud fra sagens oplysninger ikke haft en skattepligtig indkomst i Polen i disse indkomstår.

Ud fra de fremlagte timeopgørelser har klageren arbejdet 209 dage 2019, hvorfor klageren som minimum har opholdt sig i Danmark i disse dage. Uanset om klageren har haft kortvarige ophold i udlandet under ferier eller ved sygdom, ændrer det ikke ved, at klageren ud fra timeopgørelserne har opholdt sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder i indkomståret 2019.

Da klageren siden den 6. november 2019 har været registreret på en dansk bopælsadresse, anses klageren fra denne dato og fremefter også at have haft en fast bolig til rådighed i Danmark.

Henset til ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren i perioden 1. januar – 5. november 2019 har taget ophold i Danmark, mens klageren fra den 6. november 2019 og fremefter har haft en bolig til rådighed i landet. Klageren har således som udgangspunkt været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2019 og 2020, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Da klageren i de samme indkomstår har været fuldt skattepligtig til Polen, er klageren derfor hjemmehørende i begge lande, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation, der er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Klageren skal herefter anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har en fast bolig til sin rådighed, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. pkt.

Ad perioden 1. januar – 5. november 2019

Ud fra de foreliggende oplysninger anses klageren i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten og kommentarerne i OECD’s modeloverenskomst ikke at have etableret og bibeholdt en bolig af vedvarende karakter i Danmark før den 6. november 2019, hvor klageren blev registreret på en dansk bopælsadresse.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren i perioden 1. januar – 5. november 2019 ikke har haft en fast bolig til rådighed i Danmark. Da klageren derimod har haft en fast bolig til rådighed i Polen, anses klageren herefter for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen i denne periode, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

På denne baggrund kan klageren således anvende reglerne for grænsegængere i den pågældende periode, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, ligesom klageren for perioden er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C. Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst i den pågældende periode har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for så vidt angår perioden 1. januar – 5. november 2019.

Ad perioden 6. november 2019 – 31. december 2020

Da klageren har haft en fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen i perioden 6. november 2019 – 31. december 2020, skal klageren i denne periode anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. pkt.

I den pågældende periode har klageren modtaget løn fra sine danske arbejdsgiver, ligesom klageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge samt børne- og ungeydelser. Klageren har derimod ikke haft en skattepligtig indkomst i Polen i perioden. Henset hertil er klagerens økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren haft sin ægtefælle i Polen, hvorfor klageren således har haft sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende i den pågældende periode. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Udover de fremlagte timeopgørelser og kontoudtog har klageren ikke redegjort for sine opholdsdage i Danmark og Polen. De fremlagte kontoudtog viser i den forbindelse alene, at der er foretaget køb i begge lande, men ikke hvornår klageren er rejst fra Danmark til Polen og omvendt.

I og med at klageren har udført arbejde for og modtaget løn fra danske arbejdsgiver, har klageren derfor opholdt sig i Danmark i et vist omfang. Dertil kommer, at klageren har skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder opholde sig i landet for at have ret til at modtage dagpenge.

Ud fra en konkret vurdering af sagens forhold finder Landsskatteretten, at klageren sædvanligvis har opholdt sig mere i Danmark end Polen i perioden 6. november 2019 – 31. december 2020. Da klageren sædvanligvis har ophold i Danmark, anses klageren herefter for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i denne periode, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

På denne baggrund kan klageren derfor ikke anvende reglerne for grænsegængere for den pågældende periode, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Klageren er derfor heller ikke i perioden berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for så vidt angår perioden 6. november 2019 – 31. december 2020.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor vedkommende havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom vedkommende var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom vedkommende efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset vedkommendes nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor vedkommende også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 26. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.199.LSR, fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i et andet land i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i indkomståret 2019 modtaget løn fra [virksomhed1] A/S med arbejdssted på [adresse3], [by2], hvor klageren ifølge de fremlagte timeopgørelser har haft 209 arbejdsdage.

Landsskatteretten finder, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark i indkomståret 2019. Der er herved lagt vægt på, at klageren dels har arbejdet i Danmark siden 2016, dels har modtaget løn og børne- og ungeydelser i indkomståret 2019, hvor klageren tillige har indbetalt til pension og A-kasse i Danmark.

Ifølge timeopgørelserne har klageren opholdt sig i Danmark i en væsentlig del af indkomståret 2019. Henset til at klagerens arbejdsuge har været fra mandag til fredag og primært i tidsrummet kl. 22:15-06:00, har klagerens sædvanlige transport til og fra arbejdsstedet derfor ikke kunne være fra klagerens adresse i Polen. Klageren har dermed boet og overnattet i Danmark i forbindelse med sit arbejde.

På baggrund af de faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C har været i Danmark i indkomståret 2019. Det forhold, at klageren ikke har oplyst et opholds- eller overnatningssted i perioden før den 6. november 2019, hvor klageren blev registreret på [adresse1], [by1], ændrer ikke herved.

Som udgangspunkt er klageren herefter berettiget til et fradrag for befordring mellem den sædvanlige bopælsadresse i Danmark og arbejdsstedet i indkomståret 2019.

Klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er derimod en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Da klageren ikke har oplyst et opholds- eller overnatningssted i perioden før den 6. november 2019, er det kun muligt at opgøre et befordringsfradrag for perioden 6. november – 31. december 2019. Der ses i den forbindelse ikke at være grundlag for at ændrer Skattestyrelsens godkendte befordringsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt for indkomståret 2019.