Kendelse af 14-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 22-07-2024

Journalnr. 22-0006040

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Resultat af virksomhed	490.560 kr.	0 kr.	499.934 kr.
Indkomståret 2019
Resultat af virksomhed	439.245 kr.	0 kr.	452.350 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 18. juni 2018 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden hed i perioden fra den 18. juni 2018 til den 10. maj 2021 [virksomhed2] v/[person1]. CVR-nummeret har tidligere været aktiv i perioden 1. januar 2009 til 4. januar 2018. Virksomheden er registreret med branchekode 237000 Tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten.

Sagen er opstartet af Skattestyrelsen på baggrund af oplysninger fra [by1] Kommune, om at klageren har drevet virksomhed uden at oplyse om indtægten herfra.

Klageren har haft en samlet indkomst på 24.052 kr., hvoraf arbejdsløshedsdagpenge udgør 21.535 kr. og sygedagpenge udgør 2.517 kr. for indkomståret 2018. Der er ikke oplyst indkomst for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen indkaldte den 12. marts 2019 følgende materiale fra klageren:

•	Bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Købs- og salgsfakturaer for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Opgørelse over virksomhedens købs- og salgsmomsfor perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Kontospecifikationer for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Saldobalancerne den 31. december 2018, 2019 og 2020.
•	Virksomhedens skatteregnskab for 2018 og 2019.

Klageren fremsendte følgende:

•	Købsbilag for 2019.
•	Rejsekvitteringer.
•	Regnskab 2019.

Klagerens fremsendte regnskab for indkomståret 2019, består af et excel-ark, hvori klageren har indtastet varekøb og varesalg. Af regnskabet fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 502.379 kr. ekskl. moms og udgifter for 386.690 kr. ekskl. moms, resulterende i et overskud på 115.689 kr.

Udgifterne er opgjort på følgende måde:

•	Varekøb ex. moms: 237.980 kr.
•	Broer: 6.765 kr.
•	Messe: 11.481 kr.
•	Hotel: 25.595 kr.
•	Fly: 33.469 kr.
•	Advokat: 20.000 kr.
•	Kørsel: 51.400 kr.
•	I alt: 386.690 kr.

Der fremgår en post ”[virksomhed3]” under varekøb som er opgjort til 66.545 kr. Der er endvidere en post ”[virksomhed4]” som er opgjort til 56.250 kr. Udgifterne til [virksomhed4] er anført som husleje i regnskabet.

Klageren har i regnskabet opgjort kørselsudgifter til henholdsvis 25.000 kr. for varekøb kørsel, 25.000 kr. for varesalg kørsel og 51.400 kr. for generel kørsel, samlet 101.400 kr. Der er ikke fremlagt en kørebog.

Af virksomhedens regnskab fremgår udgifter til messer for 11.481 kr. Af klagerens kontoudtog er der udgifter til [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] på henholdsvis 6.931,25 kr. og 6.481,25 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Af virksomhedens regnskab fremgår der advokatomkostninger for 20.000 kr. Af klagerens kontoudtog er der advokatudgifter for i alt 7.500 kr. Yderligere er der en udgift på 12.500 kr. hvoraf der i posteringsteksten står ”Skifteretten”.

Vedrørende de fremsendte købsbilag stammer størstedelen fra byggecentre som [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14]. Udgifterne i henhold til de fremsendte bilag er opgjort til 75.820 kr.

Det fremgår af de fremlagte rejsekvitteringer, at klagerens udgifter til fly udgjorde 52.275 kr., hvoraf billetter hvoraf klagerens navn fremgår på, udgør 20.732 kr. Klageren har i regnskabet opgjort udgifterne for flyrejse til 33.469 kr. Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at han har rejst til Spanien, for at undersøge markedet med henblik på en mulig ekspansion af virksomheden.

Som følge af at klageren ikke fremsendte det fulde materiale, indkaldte Skattestyrelsen klagerens kontoudtog hos [finans1].

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på klagerens konti, opgjort virksomhedens omsætning til henholdsvis 728.711 kr. og 719.067,50 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Der fremgår flere indbetalinger på klagerens konti med posteringsteksterne ”Fakt.” efterfulgt af et nummer, anden tekst, ”F:” efterfulgt af et nummer og anden tekst. Endvidere har flere af indsætningerne posteringsteksterne ”Kundekort” efterfulgt af 8 cifre.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, konto nr. [...07], at der er afholdt udgifter til [virksomhed3] på henholdsvis 74.739,83 kr. og 4.496,88 kr. for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018 og 2019 godkendt fradrag på henholdsvis 74.739 kr. og 13.765 kr.

Af klagerens kontoudtog fremgår der udgifter til [virksomhed4] på 51.900 kr. i indkomståret 2019 Klagerens showroom er beliggende på [adresse1], [by2]. Adressen tilhører ejeren af [virksomhed4].

Klageren har for indkomstårene 2014 til 2018 opgjort befordring til 13.830 km. Skattestyrelsen har godkendt et fradrag på 5.000 km pr. år, svarende til 17.700 kr. og 17.800 kr.

Skattestyrelsen har beregnet en nettoomsætning på henholdsvis 589.930 kr. og 576.854 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, samt nettoomkostninger på henholdsvis 99.370 kr. og 137.609 kr., svarende til et resultat af virksomhed på 490.560 kr. og 439.245 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen indsendt følgende materiale:

•	Forligsaftale mellem [virksomhed15] IVS og [virksomhed2]. Der fremgår ingen dato eller underskrift af denne.
•	To fakturaer fra henholdsvis [virksomhed16] på 1.987,50 kr. og [virksomhed17] APS på 7.500 kr. vedrørende bordplader og fræsning af motiver på vask.
•	Mailkorrespondance af 27. december 2023 med bekræftelse på møder i Spanien henholdsvis den 14. januar 2019, 8. februar 2019, 22. marts 2019, 18. april 2019 og 10. januar 2020. Det fremgår at møderne er afholdt med henblik på muligt samarbejde om salg af bordplader og vaske. Det er angivet, at møderne varede mellem 1-2 timer, og at møderne ikke resulterede i et samarbejde.
•	Kvitteringer for flybilletter for samlet 25.389 kr., hvoraf flybilletter til klageren udgør 10.232 kr., og det resterende beløb er flybilletter til klagerens ægtefælle samt børn. Flyrejserne vedrører perioderne 11. jan. 2019 – 18. jan. 2019, 7. feb. 2019 – 11. feb. 2019, 21. mar. 2019 – 25. mar. 2019, 16. apr. 2019 – 22. apr. 2019, 9. jan. 2020 – 13. jan. 2020. Alle rejser er fra [by3] til [Spanien] og [Spanien] til [by3].
•	Kvittering for leje af lejlighed for 303,80 euro med indtjekning den 11. januar 2019 og udtjekning den 18. januar 2019.
•	To identiske privatforbrugsopgørelser, hvoraf der er beregnet et rådighedsbeløb på 71.600 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018 og 2019 skønsmæssigt ansat overskud af klagerens virksomhed til henholdsvis 490.560 kr. og 439.245 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da vi ikke har modtaget bemærkninger til vores forslag af den 23. september 2021, sender vi afgørelsen i overensstemmelse med forslaget.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1 selvangive deres indkomst til Skattestyrelsen.

Erhvervsdrivende har pligt til at udarbejde og indgive et skattemæssigt årsregnskab inden udløbet af oplysningsfristen. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 2. og 3. Det fremgår desuden heraf, at den erhvervsdrivende skal opbevare regnskabsmateriale og regnskab i overensstemmelse med de fastsætte regler herom. Hvis ikke dette indsendes kan skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 74.

Regnskabet skal ifølge kravene være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab for mindre virksomheder bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 og bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2016.

Det skattemæssige årsregnskab, samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1. Regnskabsmaterialet skal, if. Bogføringslovens § 10, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Vi har modtaget en opgørelse over din virksomheds indtægter og udgifter for 2019 samt nogle bilag til denne opgørelse.

Vi har ikke modtaget et regnskab, som vi har anmodet om efter skattekontrollovens § 53, stk. 1. Derfor kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 53, stk. 3 og 74, stk. 1

Da vi ikke har modtaget et egentligt regnskab, har vi vurderet at det bedste grundlag for at skønne virksomhedens resultat er indsætningerne på dine konti, samt de fremsendte oplysninger om udgifter såvel som købsbilag.

Vi har ved gennemgang af dine bankkontoudtog for dine konti i [finans1] for årene 2018 og 2019 anset indsætningerne som fremgår af bilag 1 for, at være skattepligtige.

Det er vores opfattelse, at indsætningerne på dine bankkonti [...07] og [...79], 728.711 kr. for indkomståret 2018 og 719.067,50 kr. for indkomståret 2019, i alt 1.447.778,50 kr. stammer fra virksomhedsdrift, da indsætningerne sker løbende, og der af nogle af overførsler fremgår tekster som ”Faktura” og ”Bord” osv.

Se bilag 1.

Når vi påviser indtægter på dine bankkonti, som ikke ses at være selvangivet, er det efter praksis dig, der skal bevise, at disse indtægter ikke kan danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Eksempelvis fordi indsætningerne vedrører midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, i henhold til SKM2008.905.HR.

Da der er tale om konti registreret i dit navn, anses indsætningerne for at tilhøre dig. Der er ikke godtgjort, at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler.

Jævnfør statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a, er udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradragsberettiget i det omfang der foreligger en umiddelbart og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Har udgiften ikke en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen, men derimod privat karakter, er udgiften indkomstopgørelsen uvedkommende.

Du har fremsendt din opgørelse over virksomhedens resultat for indkomståret 2019 og herunder udgifter i et Excel ark.

I arket er der opgjort udgifter for følgende

Materiale	75.820 kr.
[virksomhed3]	66.545 kr.
Husleje	56.250 kr.
Kørsel Varekøb	25.000 kr.
Kørsel Varesalg	25.000 kr.
Broer	6.765 kr.
Messe	11.481 kr.
Hotel	25.595 kr.
Fly	33.469 kr.
Advokat	20.000 kr.
Kørsel	51.400 kr.
I alt	397.325 kr.

Der er fremsendt bilag for materiale posten ”Materiale” og ”Fly”

Materialer

Hvad angår materialerne, har vi taget stikprøver at de fremsendte bilag, vi godkender i alt 59.014 kr. ud af 75.820 kr.

VI har ikke godkendt fradrag for

Købene hos [virksomhed11] den 26. februar 10. marts 15. marts og 4. september 2019 for i alt 11.906 kr., da disse køb vurderes at være private.

Vi begrunder dette med, at det indkøbte som blandt andet er skuffefronter, bestikindsats, hylder, sengeramme og en madras ikke anses for værende indkøbt til driften af din virksomhed jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Købet den 25. maj 2019 på 3.500 kr. hos [virksomhed18], gives der ikke fradrag for da det ikke vides hvad købet vedrører.

Købet den 22. december 2019 på 1.400 kr. hos [virksomhed19], gives der ikke fradrag for da det vurderes at købet er privat.

Samlet set nægter vi fradrag for 16.806 kr.

[virksomhed3]

For posten [virksomhed3] er der ikke fremsendt bilag, vi har dog ved gennemgang af din konto [...07] fundet, at der er foretaget betalinger for 74.739,83 kr. for indkomståret 2018 og 13.865,01 kr. for indkomståret 2019 vi godkender fradrag for betalingerne fra dine kontoudtog.

Husleje

For huslejen er der ikke fremsendt dokumentation, vi har dog via din hjemmevise fundet adressen til dit showroom beliggende [adresse1][by2].

Vi kan se at denne adresse tilhører [person2] som ejer [virksomhed4], vi giver derfor fradrag for betalingerne fra din konto.

Der er ikke fundet betalinger hertil i 2018.

For indkomståret 2019 har vi fundet, at der er betalt, i alt 51.900 til [virksomhed4].

Kørsel og broer

Du har ikke fremsendt dokumentation for kørselsudgifterne som i alt er opgjort til 101.400 kr. herudover er der opgjort 6.765 kr. til broafgifter i det fremsendte Excel ark.

Du har oplyst, at du ikke har ført en kørebog.

Det vides ikke hvordan du er kommet frem til posterne på ia lt 101.400 kr.

Du har forklaret at

” Kørsel i Toyota Avensis St.udelukkende til erhvervsmæssig brug, da vi har 2 biler i husstanden.

Bilen blev købt i juli sidste år med 170000 kørte kilometer

Bilen står på 195.000 km. i juli i år.

25.000 km på et år til erhvervsmæssig kørsel.

Det har jeg med al rimelighed også kørt i 2018,

da jeg lå i pendul fart til Jylland.”

Vi må bemærke at 25.000 kørte kilometer for indkomståret 2019 ville svare til et fradrag på:

20.000 kilometer. x 3,56 kr. =	71.200 kr.
5.000 kilometer. x 1,98 kr. =	9.900 kr.
I alt	81.100 kr.

Det ville således være betydeligt mindre end det beløb, der i det fremsendte Excel ark er opgjort til 101.400 kr.

Vi bemærker endvidere, at du i kontrolperioden som vedrører opgørelsen af din virksomheds overskud, 1. januar 2018-31. december 2019. bor på følgende adresser:

[adresse2], [by1] i perioden 1. januar 2018 – 31. juli 2019

Herefter er din adresse ifølge folkeregisteret registreret som [by1]02

I perioden du har beboet [adresse2], har der været flere personer tilknyttet adressen, det er dog vores opfattelse, at du har lejet et værelse og der således ikke har været tale om egentlig samlivsforhold.

Det må imidlertid bemærkes, at du for indkomstårene 2018 og 2019 ikke har haft den omtalte Toyota Avensis, men derimod har været registreret med en Suzuki Liana med registreringsnummer [reg.nr.1].

Bilen er tilgår dig den 16. januar 2014 og du sælger den 15. juli 2020.

Vi kan ved opslag af bilen på nummerplade net se følgende kilometertal i forbindelse med synsrapporter:

”Skattestyrelsen har i deres afgørelse indsat et skærmprint, hvoraf der fremgår følgende tabel.

Dato	Resultat	KM-stand
03-04-2018	Godkendt	210.000
28-01-2016	Godkendt	165.000
26-01-2016	Kan godkendes efter omsyn	165.000
15-01-2014	Godkendt	122.000

”

”Ud fra disse oplysninger, kan vi se, at du i perioden 2014-2018 gennemsnitligt kører 20.879 kilometer årligt, i en periode hvor du ikke har haft en samlever og dermed ikke har haft rådighed over andre biler end din Suzuki Liana.

Vi kan se, at du for indkomstårene 2014-2018 har indberettet følgende som befordring:

2014 100 dage af 60 kilometer =	6.000 kilometer
2015 Ingen indberetning
2016 90 dage af 87 kilometer =	7.830 kilometer
2017 Ingen indberetning
2018 Ingen indberetning
I alt	13.830 kilometer

Svarende til 13.830 kilometer / 5 år = 2.766 kilometer

Det svarer således til at du i gennemsnit pr. år har kørt 20.879 kilometer -2.766 kilometer = 18.113 kilometer årligt privat.

Vi bemærker endvidere, at vi for indkomståret 2018 har anset 34 indsætninger på din konto for værende omsætning og indkomståret 2019 har vi anset 39 indsætninger for værende omsætning.

Det ville således betyde, at du for indkomståret 2018 og 2019 ifølge din forklaring, skulle have kørt

25.000 kilometer / 34 ordre = 735 kilometer pr. ordre

25.000 kilometer / 39 ordre = 641 kilometer pr. ordre

Vi bemærker endvidere, at en stor del af din omsætning sker til [virksomhed20].

For indkomståret 2018 er der tale om minimum 5 ordre til en total værdi af 363.306 kr.

For indkomståret 2019 er der tale om minimum 17 ordre til en total værdi af 467.402 kr.

Det svarer til at henholdsvis 49 % og 65 % af din omsætning kommer fra [virksomhed20] som efter vores opfattelse har adresse på [adresse3], [by4].

Da vi ud fra dine købskvitteringer i [virksomhed12], [virksomhed9], [virksomhed8] m.fl. kan se at du handler i [by1] hvor du også har adresse, finder vi det således usandsynligt, at din erhvervsmæssige kørsel i 2018 og 2019 har været 25.000 kilometer årligt da din primære kunde umiddelbart er beliggende 30-40 kilometer fra dig.

Det er således vores opfattelse at din erhvervsmæssige kørsel er betydeligt lavere end de 25.000 kilometer du oplyser at have kørt.

Når et kilometerregnskab ikke kan lægges til grund for beregning af fradrag efter statsskattelovens § 9 B (høj takst), kan Skattestyrelsen beregne fradraget skønsmæssigt.

Kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab er omtalt i samme henvisning til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3 Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring:

•	hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
•	datoen for kørslen
•	den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
•	bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Der godkendes skønsmæssigt fradrag med 5.000 km for indkomståret 2018 og 2019

2018 = 5.000 x 3,54 kr. = 17.700 kr. efter ligningslovens §9 B og statsskattelovens §6, litra a.

2019 = 5.000 x 3,56 kr. = 17.800 kr. efter ligningslovens §9 B og statsskattelovens §6, litra a.

Messe

Du har ikke fremsendt dokumentation for messeudgifterne som i alt er opgjort til 11.481 kr. i det fremsendte Excel ark.

Det fremgår af dit Excel ark at udgifterne består af betalinger til [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7].

Vi har ved gennemgang af din konto fundet betalinger til [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7].

Vi giver fradrag for udgifterne fundet på din konto.

For indkomståret 2018 er der fundet betaling til [virksomhed6] på 6.931,25 kr.

For indkomståret 2019 er der fundet betalinger til messer for i alt 6.481,25 kr.

Hotel og fly

Du har ikke fremsendt dokumentation for hoteludgifterne, som i alt er opgjort til 25.595 kr. i det fremsendte Excel ark.

Du har fremsendt en række rejsekvitteringer fra Norwegian, du har i alt opgjort dine flyudgifter til 33.469 kr.

Fælles for disse kvitteringer, er at der er tale om rejser med din familie hvorfor det vurderes at der er tale om private rejser.

Du har forklaret at dine rejser til Spanien har været i forbindelse med undersøgelser af markedet dernede, vi har dog ikke modtaget dokumentation herfor i form af f.eks. mødereferater, kalendere, aftaler, dagsordner.

Det er vores opfattelse at udgifterne til fly og hotel ikke kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Advokat

Du har ikke fremsendt dokumentation for advokatudgifterne som i alt er opgjort til 20.000 kr. i det fremsendte Excel-ark.

Da det ikke vides hvad omkostningen vedrører kan vi ikke vurdere om der er tale om udgift der vedrører din virksomhed, vi giver således ikke fradrag for udgiften.

Omsætning, omkostninger og resultat af virksomhed er pr. år opgjort således:

...

(Tabel udeladt)

Resultatet af virksomhed beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, skt. 1 og 2. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedslovens § 4, stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har den 24. januar 2024 fremsendt en supplerende udtalelse til repræsentanten fremsendte bemærkninger af 28. december 2023:

”...

3.1 – Bevisbyrden

Det er vores opfattelse, at vi har løftet vores bevisbyrde i denne sag.

Vi har haft indkaldt og modtaget materiale fra såvel [person1] som hans banker.

Vi har haft telefonisk samtale med [person1] og spurgt ind til hans virke samt de udgifter han har angivet i hans Excel ark og sammenhængen mellem dem og hans store faktura indbetalinger på hans konto.

Vi har på baggrund af det modtagne materiale og [person1]s forklaringer sendt vores forslag som han ikke reagere på og herefter afsendt vores afgørelse.

Det er fortsat vores opfattelse, at vi har løftet vores bevisbyrde, og begrundet denne med de indsætninger der sker på [person1]s konto samt hans egne forklaringer.

3.2 – Enkle økonomiske forhold

Det er vores opfattelse, at [person1] er omfattet af hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Da han har oprettet virksomhed i sommeren 2018 og har haft aktiviteter i virksomheden.

[person1] har derved ikke simple økonomiske forhold for indkomstårene 2018 og 2019 som kontrolsagen omhandler.

3.3 – Anvendelsen af § 74

Det anføres i klagen, på side 7, at ” Skattestyrelsen har anvendt en ikke ikrafttrådt lovbestemmelse (Skatteforvaltningslovens § 74) til sin skønsmæssige ansættelse.”

Der henvises i den forbindelse til den juridiske vejledning A.C.2.1.4.4.1 omhandlende skattekontrolloven.

Det antages herefter i vores stillingtagen til klagen, at der er tale om skattekontrollovens § 74 og ikke skatteforvaltningsloven.

Det følger af skattekontrollovens § 90, at § 74, som udgangspunkt vil have virkning for skønsmæssige ansættelser der foretages efter 1. januar 2019 uanset hvilket indkomstår ansættelsen vedrøre.

Undtagelsen herfor fremgår af § 90, stk. 4 hvoraf det fremgår at juridiske personer, som skal selvangive for indkomståret 2018, finder § 5, stk. 3 i den tidligere skattekontrollov anvendelse.

Da [person1] er en fysisk person, er han ikke omfattet af den undtagelse der beskrives i § 90, stk. 4 som går på juridiske personer (selskaber, foreninger m.v.).

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at vores skøn skal ske efter skattekontrollovens § 74.

3.4 – Forhøjelse og fradrag

Forhøjelsen

Vedrørende klagens punkt 3.4.1 er det vores opfattelse, at vi har sandsynliggjort, at indsætningerne på [person1]s konto, stammer fra erhvervsmæssig aktivitet, vi henviser til vores afgørelse:

” Det er vores opfattelse, at indsætningerne på dine bankkonti [...07] og [...79], 728.711 kr. for indkomståret 2018 og 719.067,50 kr. for indkomståret 2019, i alt 1.447.778,50 kr. stammer fra virksomhedsdrift, da indsætningerne sker løbende, og der af nogle overførsler fremgår tekster som ”Faktura” og ”Bord” osv. Se bilag 1. ”

Klagens argument, om at anvendelsen af en privat konto skulle støtte at der ikke foreligger erhvervsmæssige bør ikke tillægges vægt, da [person1] myndal, selv har oplyst at hans private lønkonto har været brugt til at drive erhverv fra og hans konto er blevet lukket af [finans1] af samme årsag, vi henviser til [person1]s mail dateret den 12. april 2021 ” [finans1] harsmidt mig ud og lukket mine konti, med argumentet, at jeg fejlagtigt har brugt en privat lønkonto til at driveerhverv fra. Det er korrekt. Jeg var ikke bedre oplyst. Det er jeg nu.”

Fradrag

Ny fremlagt dokumentation

Der er fremlagt ny faktura fra firmaet ”[virksomhed16]” fakturaen vurderes at være fradragsberettiget.

Der er fremlagt ny faktura fra ”[virksomhed17] & Søn” fakturaen vurderes at være fradragsberettiget

Materialer

[virksomhed11]

Vi henviser til vores begrundelse i afgørelsen

” Vi begrunder dette med, at det indkøbte som blandt andet er skuffefronter, bestikindsats, hylder, sengeramme og en madras ikke anses for værende indkøbt til driften af din virksomhed jf.

statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.”

Det er fortsat vores opfattelse, at indkøb af bestikindsatser, hylder, sengeramme og madras ikke vurderes at være brugt til Showroom og fremvisning af beton/epoxy bordplader.

[virksomhed18]

Vi har ikke modtaget dokumentation for udgifterne og derved gives der ikke fradrag for udgiften.

Kørsel og broudgifter

Der er ikke fremsendt ny dokumentation og vi henviser således til vores afgørelse og skøn over [person1]s udgifter.

Flyudgifter

Rejser og møde datoer

Rejse 11-01-2019 – 18-01-2019, Møde if. mail 14-01-2019

Rejse 07-02-2019 – 11-02-2019, Møde if. mail 08-02-2019

Rejse 21-03-2019 – 25-03-2019, Møde if. mail 22-03-2019

Rejse 16-04-2019 – 22-04-2019, Møde if. mail 18-04-2019

Rejse 09-01-2020 – 13-01-2020, Møde if. mail 10-01-2020

Det er fortsat vores opfattelse at rejserne har privat karakter, vi henviser til vores afgørelse hvor vi omkring de fremsendte flyudgifter er skrevet ” Fælles for disse kvitteringer, er at der er tale omrejser med din familie hvorfor det vurderes at der er tale om private rejser.”

Grundet rejsernes længder og det, at der rejses med familie, er det fortsat vores opfattelse, at rejserne har haft privat karakter.

Advokatudgifter

Der er fremlagt dokumentation for en forligsaftale, vi bemærker dog, at aftalen ikke er underskrevet, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for udgiftens størrelse.

Der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for tvisten mellem [person1] og udlejeren [virksomhed4].

Hvis der fremlægges dokumentation for den faktiske udgift til advokat arbejdet ville det efter vores opfattelse være fradragsberettiget, men da vi ikke har nærmere omkring udgiftens størrelse kan vi ikke godkende et fradrag på baggrund af det fremlagte.

3.5 – Officialmaksimen

Det angives i klagen, at officialmaksimen ikke er overholdt.

Det er vores opfattelse, at de forhold der henvises til, er kommenteret i de ovenstående punkter.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår.

Klagerens repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes til et mindre beløb.

Klagerens repræsentant har fremsat mere subsidiær påstand om, at afgørelsen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

3. ANBRINGENDER

[person1] OG [virksomhed2] V/ [person1] HAR ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD I DEN OMHANDLEDE BEKENDTGØRELSERS FORSTAND, HVORFOR HAN IKKE ER OMFATTET AF DEN ORDINÆRE GENOPTAGELSESFRIST I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1.

[person1] har enkle økonomiske forhold § 1, tsk. 1’s forstand i bl.a. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Modifikationen til udgangspunktet eller undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse, da der ikke foreligger helt ensartede forhold. Det samme gælder for § 3, idet der ikke foreligger grov uagtsomhed.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og den deri lovhjemlede ordinære genoptagelsesfrist kan derfor ikke anvendes.

Det er ikke anført af Skattestyrelsen, hvilken formel beskatningslovhjemmel der er anvendt hverken til skatteansættelsen (forhøjelsen af den personlige indkomst) eller til momsansættelsen (det forhøjede momstilsvar).

Der er under den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemme til genoptagelse af skatteansættelsen (der er ikke formel beskatningshjemmel), jf. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 23. september 2021.

3.1. DE OMHANDLEDE OPGØRELSER ELLER BEVIS-/VÆRDISKØN VEDRØRENDE DEN FORHØJEDE PERSONLIGE INDKOMST OG DET FORHØJEDE MOMSTILSVAR ER EFTER DET OPLYSTE VÆSENTLIGT FEJLBEHÆFTEDE

De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende den forhøjede personlige indkomst og det forhøjede momstilsvar er efter det oplyste væsentligt fejlbehæftede.

[person1] og [virksomhed2] v/[person1]s vil fremkomme med supplerende dokumentationsmateriale herom.

Allerede derfor eller ud fra et nyt bevis-/ værdiskøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.2 SKATTESTYRELSEN HAR ANVENDT EN IKKE IKRAFTTRÅDT LOVBESTEMMELSE (SKATTEFRVALTNINGSLOVENS §74) TIL SIN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE AF PERSONLIG INDKOMST OG SIT MOMSTILSVAR MV. VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2018 OG MOMSPERIODEN 1. JANUAR 2018 – 31. DECEMBER 2018

Skattestyrelsen har anvendt en ikke ikrafttrådt lovbestemmelse i form af skatteforvaltningslovens § 74 til sin skønsmæssige ansættelse af personlig indkomst og sit momstilsvar, jf. tillige Den Juridiske Vedledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1, Overgangsbestemmelser, idet afgørelsen vedrører en juridisk person via virksomheden under CVR-nr.

Der er særlige grænser for den skønsmæssige indkomstansættelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3, og via opkrævningslovens § 5, stk. 2 (skønsmæssig ansættelse af momstilsvar), og der er ikke under Skattestyrelsens afgørelse hjemmel i disse lovbestemmelser til de foretagne skønsmæssige ansættelser i indkomståret 2018 og i momsperioden 1. januar 2018 – 31. december 2018.

Allerede derfor eller ud fra et nyt juridisk skøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.3. SKATTESTYRELSEN HAR TILSTIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/ eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.

De omhandlede faktiske spørgsmål i denne klages punkt 3.1. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse

De omhandlede retlige spørgsmål i denne klages punkt 3.2. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige faktiske og retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse.

De omhandlede retlige spørgsmål i denne klages punkt 3.3. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).

Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

...”

Klagerens repræsentant har den 6. december 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Jeg skal fortsat anmode om retsmøde ved Landsskatteretten, idet jeg fortsat anmoder om min klient om supplerende oplysninger og om dokumentationsmateriale i sagen. Samtlige påstande og anbringender fastholdes i den forbindelse.

...”

Klagerens repræsentant har den 28. december 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

3. ANBRINGENDER

3.1 BEVISBYRDEREGLER OG SAMMENHÆNG MED OFFICIALMAKSIMEN

3.1.1 BEVISBYRDEN FOR FORMEL BESKATNINGS(LOV-)HJEMMEL OG SKØNSMÆSSIG MOMSANSÆTTELSE (MATERIEL BESKATNINGSLOVHJEMMEL) PÅHVILER SKATTEMINISTERIET VIA ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER HEROM ELLER I ANDEN RÆKKE ALENE PRAKSIS

Ordlyden til bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. ikrafttrædelse heraf i § 5, stk. 2, ordlyden og forarbejderne til bl.a. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2 (formel lovhjemmel) og opkrævningslovens § 5, stk. 2 (skønsmæssig momsansættelse) giver ingen støtte for placeringen af bevisbyrden for henholdsvis ekstraordinær genoptagelse og beskatning samt momspålæg.

Skattestyrelsen har under en almindelig retsgrundsætning som udgangspunkt bevisbyrden i skattesager, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979, jf. TfS 2003, 401.

Dette følger også af bl.a. princippet i SKM2010.26.HR (rette skattesubjekt/rette indkomstmodtager), princippet i SKM2013.52.VLR (pålæg af ølafgift) og princippet i SKM2023.97.LSR (pålæg af ølafgift).

Derfor har Skattestyrelsen bevisbyrden i forhold til sin formelle beskatnings(lov-)hjemmel/genoptagelseshjemmel samt til skønsmæssig momsansættelse (materiel beskatningslovhjemmel).

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum og jus, jf. U.55.13H, herunder i sammenhæng med officialmaksimen.

3.1.2. BEVISBYRDEN FOR SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE PÅHVILER SKATTESTYRELSEN VIA LOVHJEMMEL

Denne retstilstand med Skattestyrelsens bevisbyrde vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag nr. 104 i 1995 (lov nr. 1104 af 20. december 1995):

”...

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår.

...”

Dette fremgår ufravigeligt af forarbejderne til skattekontrollovens § 74 (de almindelige bemærkninger) i lovforslag nr. 13 af 10. oktober 2017:

”...

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangivne, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

...

Kravet til det grundlag, som SKAT skal tage stilling til, gælder dog ikke, hvis den skønsmæssige ansættelse kan foretages uden anvendelse af de nævnte oplysninger på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger. SKAT skal begrunde, hvorfor den skønsmæssige ansættelse kan foretages uden anvendelse af oplysningerne nævnt i den foreslåede bestemmelse § 74, stk. 3, 1- 3. pkt.

...”

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og den dømmende magt skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen).

SKM2008.905.HR, der alene vedrører rette indkomstmodtager, er i øvrigt afløst via sententia posterior af SKM2010.26.HR. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager), som kan fravige dette udgangspunkt.

Skattestyrelsen har således bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse under skatteforvaltningslovens § 74, stk. 1, jf. stk. 3, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

...

3.1.4. DET RETLIGE SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006.

Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31:

”...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

...”

Det er således i alle tilfælde Skattestyrelsens og Landsskatterettens byrde, hvis Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, i hvilken forbindelse princippet i retsplejelovens § 344, stk. 2, ikke kan anvendes, da [person1] er under retssikkerhedslovens § 10, jf. bilag nr. 1, side 17.

En offentlig myndighed som Skattestyrelsen (bilag nr. 1) kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (godtgjort) i sin sagsoplysning (officialmaksimen), jf. bilag nr. 19, bl.a. side 6.

3.2 [person1] VIA [virksomhed2] V/[person1] HAR ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD I DEN OMHANDLEDE BEKENDTGØRELSERS FORSTAND, HVORFOR HAN IKKE ER OMFATTET AF DEN ORDINÆRE GENOPTAGELSESFRIST I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1

[person1] har enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1’s forstand i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. ikrafttrædelse heraf i § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og den deri lovhjemlede ordinære genoptagelsesfrist kan derfor ikke anvendes.

Der er under den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen (der er ikke formel beskatningshjemmel, idet fristen for indkomståret 2019 er udløbet den 30. juni 2021), jf. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 23. september 2021.

3.3. SKATTESTYRELSEN HAR ANVENDT EN IKKE IKRAFTTRÅDT LOVBESTEMMELSE (SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 74) TIL SIN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE AF PERSONLIG INDOMST OG SIT MOMSTILSVAR MV. VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2018 OG MOMSPERIODEN 1. JANUAR 2018 – 31. DECEMBER 2018

Skattestyrelsen har anvendt en ikke ikrafttrådt lovbestemmelse i form af skatteforvaltningslovens § 74 til sin skønsmæssige ansættelse af personlig indkomst, jf. tillige Den Juridiske Vejledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1, Overgangsbestemmelser, idet afgørelsen vedrører en juridisk person via virksomheden under CVR-nr.

Derfor er der ikke lovhjemmel i skattekontrollovens § 74, stk. 1, jf. stk. 3, 4. pkt., idet det andet omhandlede kriterie om, at oplysningerne skal være validerede ved bankindsætninger ikke er til stede.

Det fremgår således af de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 74, stk. 3 (lovforslag nr. 13 af 10. oktober 2017, at (mine understregninger):

”...

Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis.

Forslaget betyder, at hvis SKAT eksempelvis er kommet i besiddelse af konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti, oplysninger fra tredjemand om omsætning og lignende oplysninger om ikke oplyste indtægter eller omsætning, og oplysningerne er valide, vil de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, 1.-3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsens 1.-3. pkt., indgår i grundlaget for ansættelsen.

...”

[person1] er ved at udarbejde en formue- og privatforbrugsberegning for indkomstårene 2018 og 2019, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt.

Allerede derfor eller ud fra et nyt juridisk skøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.4 DE OMHANDLEDE OPGØRELSER ELLER BEVIS-/VÆRDISKØN VEDRØRENDE DEN FORHØJEDE PERSONLIGE INDKOMST OG DET FORHØJEDE MOMSTILSVAR ER EFTER DET OPLYSTE VÆSENTLIGT FEJLBEHÆFTEDE

De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende den forhøjede personlige indkomst og det forhøjede momstilsvar er efter det oplyste væsentligt fejlbehæftede (bilag nr. 1, jf. bilag nr. 2).

3.4.1. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE GODTGJORT SIN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTANSÆTTELSE OM, AT DE OMHANDLEDE BANKINDSÆTNINGER I INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019 PÅ HENHOLDSVIS 728.711,00 KR. OG 719.067,50 KR. (BILAG NR 2, UNDERBILAG NR. 1) ER HELT ELLER DELVIST SKATTEPLIGTIGE

Skattestyrelsen har under sin bevisbyrde i sammenhæng med officialmaksimen ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger på [person1]s private bankkonti hidrører fra erhvervsdrift.

F.eks. betalingerne fra [CE], [LWC], [PG], [JR], [A], [MWR], [SML], [BBJ], [PØ], [EKA], [HBFT], [JSF], [M] [MD] og [J] har været privatlån eller tilbagebetaling privat lån eller private udlæg, jf. statsskattelovens 5, hvilket kan understøttes af skriftlige erklæringer eller ultimativt vidneforklaringer, jf. bl.a. retsplejelovens § 344, stk. 1, jf. bl.a. til princippet i U.1984.839V, TfS 1999, 404 og SKM2018.573.BR.

Alle disse omhandlede indsætninger eller i anden række dele heraf er således skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Det forhold, at der er indsat på private bankkonti og ikke erhvervskonti, understøtter tillige, at der ikke foreligger erhvervsmæssige indsætninger.

[person1] er fortsat ved at indhente supplerende dokumentation og i gang med at fremkomme med supplerende oplysninger.

[person1] er ved at udarbejde en formue- og privatforbrugsberegning for indkomstårene 2018 og 2019, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt.

Påstandene skal derfor i prioriteret rækkefølge tages til følge.

3.4.2 DE OMHANDLEDE FRADRAG PÅ 397.325 KR. I INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019 ER I GIVET FALD ALLE ELLER I ANDEN RÆKKE DELVIST ERHVERVSMÆSSIGE

De omhandlede fradrag på i alt 397.325 kr. (bilag nr. 1, side 6) er erhvervsmæssige og i anden række delvist erhvervsmæssige, jf. bl.a. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er under retspraksis (almindelig retsgrundsætning) [virksomhed2] v/[person1], som skal tilstrækkeligt sandsynliggøre, at det omhandlede udgifter er fradragsberettigede som erhvervsmæssige i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

[virksomhed2] v/[person1] er fortsat ved at indhente supplerende dokumentation og i gang med at fremkomme med supplerende oplysninger.

FRADRAG FOR MATERIALER:

Købene hos [virksomhed11] den 26. februar 10. marts 15. marts og 4. september 2019 for i alt 11.906 kr., er erhvervsmæssige, idet udgifterne var indretning af showroom på [adresse1] (samme sted som betaling af husleje). Showroomet viser mulige indretninger til privaten som inspiration, hvorfor udgifternes afholdelse var af hensyn til driften af virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Købene fra [virksomhed18] vedrører materialer, hvilket [virksomhed18] via skriftlig erklæring eller ultimativt vidneudsagn kan bekræfte, hvorfor henholdsvis 3.500 kr. og 1.400 kr. tillige er fradragsberettigede udgifter. De omhandlede udgifter på 3.500 kr. var til udsmykning af det omhandlede showroom, og de 1.400 kr. til arbejdstøj, der alene kunne anvendes i værkstedet til at udgå fysiske skader m.v.

Der skal således yderligere indrømmes fradrag for 16.806 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

FRADRAG – [virksomhed3]:

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse herom tiltrædes for så vidt angår de omhandlede beløb, således at der indrømmes fradrag herfor.

...

Epoxy er et materiale, som er afgørende for fliseproduktion, allerede hvorfor der er en formodning for erhvervsmæssig anvendelse.

Samtlige de omhandlede udgifter er ud fra kontoudtogene fradragsberettigede, hvorfor der ikke skal foretages en i øvrigt ubegrundet differentiering.

Der skal bl.a. derfor indrømmes fradrag for samtlige udgifter til [virksomhed3], jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

HUSLEJE – [virksomhed4]:

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse herom tiltrædes for så vidt angår de omhandlede beløb, således at der indrømmes fradrag herfor.

...

FRADRAG FOR MESSER:

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse herom tiltrædes for så vidt angår de omhandlede beløb, således at der indrømmes fradrag herfor.

...

KØRSEL OG BROUDGIFTER:

[person1] har afholdt udgifter til kørsel til Jylland i forbindelse med sin i begrænset omfang indtægtsgivende arbejde, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og i anden række ligningslovens § 9, stk. 1 og 2 (alene arbejdstagerudgifter). Udgifterne fremgår af kørebogen for 2019, der er fremlagt sammen med årsregnskabet for 2019, som fremlægges som bilag nr. 8.

Han er efter det oplyste kørt fra sit værksted til [virksomhed20], [adresse3], [by4], hvor [virksomhed2] v/[person1] havde udstillingsvindue for sine produkter, eller direkte fra sit værksted til bl.a. [virksomhed21] i [by5] og til f.eks. [by6] til kunder.

Der er afholdt 6.765 kr. i broafgifter alene.

Fradrag for bekendtgørelse om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (bekendtgørelse nr. 1044 8. november 2012) og i anden række statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kræver tilstrækkelig dokumentation, og at SKM2001.654.ØLR fastsætter denne dokumentation til at være de omhandlede færgebilletter eller lign.

F.eks. et transportkort eller transportudgift via bro må mindst være ”lign.”.

Det fremgår tillige af Den Juridiske Vejledning 2018 og 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.1.3, at:

”...

Særligt om færge- og flytransport

...

For færgetransporten er der derimod fradrag for den faktiske udgift. Hvis udgiften til færgetransporten ikke er nærmere specificeret på billetten eller på en eventuel købsnota, og det ikke er muligt at få den oplyst fra udbyderen, skal der foretages et skøn over, hvor stor en andel af den samlede billetpris, der vedrører færgetransporten.

Ved dette skøn tager Skattestyrelsen udgangspunkt i prisen for den billigste overfart med færgen med pendlerkort/rabatordning for individuel befordring for fodgængere. Dette udgangspunkt kan dog ikke anvendes i alle tilfælde. Hvis den samlede billetpris eksempelvis inkluderer transport med bus/tog over en længere strækning, og billigste overfart med færgen koster næsten det samme som den samlede billet inklusive tog-/bustransport, afspejler prisen for den billigste færgeoverfart med pendlerkort/rabatordning ikke i tilstrækkelig grad færgetransportens andel af den samlede billets pris.

Fradraget begrænses som for alle andre med et beløb svarende til det beregnede befordringsfradrag for 24 km daglig befordring. Se BEK nr. 1044 af 8. november 2012 § 4, stk. 3.

...”

De oplyste udgifter til kørsel og bro er således fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og under principperne for arbejdstagerudgifter.

FRADRAG FOR FLY OG HOTEL:

[person3] har bekræftet, at [virksomhed2] v/[person1] har afholdt udgifter til salg af sine produkter ham eller hans virksomhed(er) i Spanien, hvilken bekræftelse per e-mail af 27. december 2023 fremlægges som bilag nr. 6.

Der foreligger således ikke en udvidelse af virksomhed, men derimod salg i en allerede eksisterende virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 6, in fine, e.c.

Dokumentation for de omhandlede udgifter fremlægges som bilag nr. 7.

Samtlige de omhandlede udgifter til fly og hotel er således fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og under principperne for arbejdstagerudgifter.

FRADRAG FOR ADVOKATOMKOSTNINGER:

Advokat [person4], [adresse4], [by4], bistod [virksomhed2] v/[person1] i en 1) forligssag med [virksomhed15] og [person5], hvilket forlig fremlægges som bilag nr. 4, samt 2) med en stævning og en tvist med udlejeren [virksomhed4].

Der er ligeledes enighed om den momsmæssige behandling, således at der indregnes eller fraregnes købsmoms til momsfradrag, jf. jf. momslovens § 37.

De omhandlede advokatudgifter er således erhvervsmæssige, hvorfor der er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

DOKUMENTATION FOR YDERLIGERE FRADRAG I INDKOMSTÅRET 2019 FREMLAGT VED LANDSSKATTERETTEN:

Der fremlægges supplerende dokumentation for yderligere fradrag for henholdsvis faktura af 13. marts 2019 på 7.500 kr. inkl. moms og faktura af 30. april 2019 1.987,50 kr. inkl. moms som bilag nr. 5.

De omhandlede udgifter har alle direkte tilknytning til produktionen i [virksomhed2] v/[person1], hvorfor de er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...

3.4.4. DELKONKLUSION

Allerede derfor eller ud fra ovennævnte under afsnit 3.4.1. og 3.4.2. og et nyt bevis-/værdiskøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.5 SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten , jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse.

Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.1969.513H, U.1977.495H, U.1983.1096H, U.2003.770, U.2005.2277, U.2006.1329H, FOB 1994.340, FOB 1995.139, FOB 1998.240, U.1999.1408H og U.1999.689Ø, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, p. 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, p. 163-164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller i anden række hjemvisning til retsfølge.

I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H.

Der er således bl.a. følgende i sig selv eller samlede generelt eller i anden række konkret væsentlige mangler ved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1):

(i) Manglende undersøgelse og i anden række begrundelse for Skattestyrelsens formelle beskatningshjemmel eller genoptagelseshjemmel, hvilket konkret har en væsentlig betydning.

(ii) Fejlagtig anvendelse af bevisbyrdereglerne contra lovgivningsmagtens bestemmelse.

(iii) Fejlagtig anvendelse af bevisbyrdereglerne under officialmaksimen i bebyrdende retning for [person1].

(iv) Skattestyrelsen har efter omstændighederne (fysisk eller juridisk person) anvendt en ikkekrafttrådt lovbestemmelse vedr. indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 90, stk. 4 og 5, jf. alene praksis og i anden række skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. bl.a. TfS 2003, 401 og TfS 2015, 282.

(v) Skattestyrelsen har ikke angivet skatteforvaltningslovens § 74, stk. 3, jf. stk. 1, og hvilke hovedkriterier samt faktum til støtte herfor.

(vi) Skattestyrelsen har ikke udarbejdet en formue- og privatforbrugsopgørelse, hvilket er anvendelige hovedkriterie/hovedhensyn, når oplysningerne om bankindsætningerne ikke er validerede, herunder bestridte, jf. de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt.

(vii) Skattestyrelsen har fejlagtigt henvist til retspraksis (SKM2008.905.HR) under statsskattelovens § 4 (rette indkomstmodtager) til støtte for sin skatteansættelse.

(viii) Skattestyrelsen har overset regulering for momsfradrag under momslovens § 37, herunder de omhandlede dokumentationskrav, jf. bl.a. EU-domstolen i sag C-516/14 af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 13. februar 2024 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Sagen omhandler, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være omfattet af ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Samt hvorvidt Skattestyrelsen med rette har ansat klagerens virksomheds resultat skønsmæssigt på baggrund af en række indsætninger på klagerens bankkonti. Endeligt skal der tages stilling til en række fradrag, som Skattestyrelsen har nægtet klageren, henholdsvis for køb af materialer, advokatbistand, fly og hotel samt skønnede omkostninger til kørsel og broudgifter.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som skærper Skattestyrelsens afgørelse af 20. oktober 2021.

...

Formelt

Klagerens repræsentant har anført at klageren i de pågældende år var omfattet af den korte ligningsfrist efter bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Af denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 2, fremgår at fysiske personer ikke kan anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige er omfattet af de 5 betingelser i § 2, stk. 1, nr. 1-5, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Da klagerens virksomhed ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-5, har klageren således ikke enkle økonomiske forhold, og klageren er således omfattet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Forslaget til afgørelse er fremsendt den 23. september 2021, og er derved fremsendt inden for den angivne frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Idet afgørelsen er fremsendt de 20. oktober 2021, er denne også inden for den angivne frist.

Materielt

Klagerens repræsentant har i sin klage anført, at den af Skattestyrelsen udarbejdede skønsmæssige opgørelse af klagerens overskud af virksomhed er behæftet med fejl, og som følge heraf ikke kunne anvendes til at opgøre klagerens virksomhedsresultat.

Skattestyrelsen finder at de konkrete indsætninger på klagernes bankkonti udgør omsætning fra klagerens virksomhed, og at der i mangel af et egentligt regnskab kan ske en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat.

Tilsidesættelse af regnskab

...

Ad konkret sag

Det fremlagte regnskabsmateriale lever ikke op til de betingelser, der stilles til erhvervsdrivende om udarbejdelse og indgivelse af skattemæssigt årsregnskab, idet klagerens bilag ikke kan afstemmes med det indsendte regnskab. Der er ligeledes ikke foretaget en løbende bogføring, og der er ikke ført eller afstemt kasseregnskab.

Idet regnskabet ikke lever op til de betingelser lovgivningen stiller til et skattemæssigt regnskab, har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte virksomhedens resultat på baggrund af et skøn, jf. skattekontrollovens § 74.

§ 74 kan ikke føre til et andet resultat, idet lovens afsnit III, hvor § 74 befinder sig, ikke finder anvendelse for indkomståret 2017 og tidligere indkomstår. Skattekontrolloven af 19. december 2017 finder derfor anvendelse for begge de påklagede indkomstår 2018 og 2019.

Skønsmæssig opgørelse

...

Ad konkret sag

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti. Der er herved lagt vægt på at indsætningerne sker løbende, og at der af en række af overførslerne fremgår tekster som ”Faktura”, og ”bord”, samt at klageren i indkomståret 2018 har været registreret med indtægter for i alt 24.052 kr. og i indkomståret 2019 ikke har haft indkomster registreret.

Da der fremgår indsætninger på klagerens konti, som ikke ses at være selvangivet, er det op til klageren at dokumentere, at der er tale om indsætningerne fra midler der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det af klageren anførte om Skattestyrelsens manglende begrundelse kan ikke føre til et andet resultat, idet Skattestyrelsen i sin afgørelse har lagt vægt på, at klagerens selvangivne oplysninger ikke vurderes at være retvisende. Klagerens anførte argument henviser til forarbejderne til skattekontrollovens § 74, hvor det følgende fremgår:

”...

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i

hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangive,

kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne .

...

”

Det fremgår af afgørelsen af 20. oktober 2021, at Skattestyrelsen har lagt vægt på posteringsteksterne fra indsætningerne, samt at klageren ikke har kunnet redegøre for indsætningerne, og at klagerens selvangivne indkomst i 2018 var utroligt lav, og at der i 2019 slet ikke var selvangivet en indkomst. De samlede indsætninger på bankkontiene udgør 728.711 kr. for indkomståret 2018 og 719.067,5 kr. Nettoomsætningen ekskl. moms for indkomståret 2018 udgør derfor 582.970 kr. og for indkomståret 2019 udgør den 575.255 kr.

Skattestyrelsen har således været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

Fradrag

...

Ad fradrag for materialer

Skattestyrelsen finder, at der kan gives fradrag for fakturaerne fra [virksomhed16] samt [virksomhed17] ApS på henholdsvis 1.590 kr. og 6.000 kr. ekskl. moms.

Der kan ikke godkendes fradrag for 16.806 kr. til indkøb foretaget i [virksomhed11], [virksomhed18] og [virksomhed19], idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at fakturaerne fra [virksomhed11] og [virksomhed19], dateret henholdsvis fra 26. februar, 10. marts, 15. marts, 4. september og 22 december 2019, anses for at være købt til privat brug, da der er tale om køb af blandt andet sengeramme, madras og tøj.

Derudover fremgår det ikke af fakturaen fra [virksomhed18], dateret 25. maj 2019, hvad der er købt.

Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag.

Ad fradrag for [virksomhed3]

Skattestyrelsen har i indkomståret 2018 konstateret udgifter på 74.739 kr. til [virksomhed3], og i indkomståret 2019 alene konstateret udgifter til 4.497 kr.

Der kan godkendes fradrag for beløbene ekskl. moms, da Skattestyrelsen finde det godtgjort, at der ikke er tale om private udgifter, men udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om indkøb, hvor udgiften ikke har indeholdt moms, hvorfor der ikke er grundlag for at give skattemæssigt fradrag for den fulde udgift.

Skattestyrelsen finder derved, at der alene kan godkendes fradrag for 59.791 kr. for indkomståret 2018 og 3.598 kr. for indkomståret 2019.

Ad fradrag for husleje

Der er i indkomståret 2018 ikke konstateret afholdte udgifter til husleje og der kan således ikke godkendes fradrag for huslejeudgifter i indkomståret 2018.

Angående indkomståret 2019 er der for indkomståret 2019 konstateret udgifter til [virksomhed4] for samlet set 51.900 kr.

Skattestyrelsen finder således, at der kan godkendes fradrag for 41.520 kr. svarende til beløbet ekskl. moms.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der i indkomståret 2019 er konstateret udgifter til [virksomhed4], der er registreret ejer af bygningen til virksomhedens showroom, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for at udgiften til husleje udgør 56.250 kr., som anført i klagerens regnskab.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, at der er tale om indkøb, hvor udgiften ikke har indeholdt moms, hvorfor der ikke er grundlag for at give skattemæssigt fradrag for den fulde udgift.

Ad fradrag for messe

Der er konstateret udgifter på klagerens bankkonti til [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] på henholdsvis 6.931 kr. for indkomståret 2018 og 6.481 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen finder, at der kan godkendes fradrag for 5.545 kr. og 5.185 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 for deltagelse i messer.

Skattestyrelsen finder, at virksomheden ved repræsentation på messer har haft udgifter forbundet med erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten i virksomheden, hvorfor der kan godkendes fradrag for de afholdte udgifter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om indkøb, hvor udgiften ikke har indeholdt moms, hvorfor der ikke er grundlag for at give skattemæssigt fradrag for den fulde udgift.

Det er således med rette at Skattestyrelsen har godkendt fradrag på henholdsvis 5.545 kr. og 5.185 kr.

Ad fradrag for kørsel

I virksomhedens regnskaber er der opgjort udgifter til kørsel på samlet 101.400 kr.

Klageren har ikke fremlagt en kørebog der kan dokumentere, at klageren har haft udgifter for 101.400 kr. til erhvervsmæssig kørsel. Idet der ikke er fremlagt en kørebog, finder Skattestyrelsen at det er med rette, at der er foretaget en skønsmæssig opgørelse af fradrag for kørsel.

Det i afgørelsen opgjorte fradrag udgør henholdsvis 17.700 kr. og 17.800 kr. for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsens beregning ift. det opgjorte fradrag er baseret på bilens registrerede kørte kilometer som fremgår af synsrapporterne for bilen, hvorefter der er foretaget en udregning af bilens private kørsel, samt henset til de fremsendte købsbilag og beliggenheden af butikken [virksomhed20].

Det af repræsentanten fremførte argument om udgifter til broer og lignende kan ikke føre til et andet resultat, da klageren ikke har fremlagt dokumentation som i tilstrækkelig grad underbygger oplysningerne i klagerens regnskab.

Det er således med rette at Skattestyrelsen har indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag på henholdsvis 17.700 kr. og 17.800 kr. i indkomstårene 2018 og 2019.

Ad fradrag for hotel og fly

Klageren har anført, at rejserne til Spanien var med henblik på at undersøge markedet og muligheden for at udvide virksomheden dertil. Af den fremlagte dokumentation fremgår det, at der er afholdt udgifter til rejser og hotel for både klageren og dennes ægtefælle. Der er endvidere fremsendt bekræftelse på, at der er afholdt møder i Spanien den 14. januar 2019, 8. februar 2019, 22. marts 2019, 18. april 2019 og 10. januar 2020.

Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har kunnet dokumentere, at rejserne er fradragsberettigede, da rejserne til [Spanien] var af flere dages varighed, til trods for at møderne alene er angivet til at have en varighed på 1-2 timer, samt at klagerens ægtefælle ses at have deltaget i rejserne. Endvidere fremgår det, at mailen med bekræftelse af møder ses at være udarbejdet i forbindelse med klagesagen.

Det er således med rette at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for de anførte omkostninger.

Ad fradrag for advokatomkostninger

Klageren har anført, at der har været tale om omkostninger oppebåret i forbindelse med udarbejdelse af forligsaftalen mellem [virksomhed2] og [virksomhed15] IVS. Denne aftale vurderes dog ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for omkostningerne, idet forligsaftalen hverken ses at være dateret eller underskrevet, hvorfor det således er uvist om de anførte advokatomkostninger er afholdt i forbindelse med forligsaftalen.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for advokatomkostninger på 20.000 kr.

...”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 14. februar 2024 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling af den 13. februar 2024. Repræsentantens bemærkninger er tilsvarende bemærkningerne af 28. december 2023 på nær følgende:

”...

2.3. [person1] HAR FREMLAGT PRIVATFORBRUGSOPGØRELSE FOR INDKOMSTÅRENE 2018 – 2019

[person1] har positive privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2018 og 2019, hvilke privatforbrugsopgørelser fremlægges kronologisk, samlet som bilag nr. 9.

I forbindelse med skilsmisse / salg af [[adresse5]], fremkom et provenu på 90.000 kr. til [person1]. Dette provenu er delt til anvendt privatforbrug på indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 45.000 kr.

...”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde principal påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2018 og 2019 på henholdsvis 490.560 kr. og 439.245 kr. nedsættes til 0 kr. Subsidiær påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes til et lavere beløb. Mere subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da afgørelsen lider af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er berettiget, at Skattestyrelsen på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti, har ansat virksomhedens resultat til henholdsvis 490.560 kr. og 439.245 kr. for indkomstårene 2018 og 2019. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for henholdsvis materialer, advokatomkostninger, fly og hotel samt har skønnet et fradrag for kørsel og broudgifter.

Der skal endvidere tages stilling til, om det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være omfattet af ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3.

Skattekontrolloven L2017-12-19 nr. 1535 er trådt i kraft den 1. januar 2019. Det følger af § 90, stk. 5 at lovens afsnit III ikke finder anvendelse for indkomståret 2017 og tidligere indkomstår. Af Skattekontrollovens afsnit III fremgår § 74, som er hjemlen til skønsmæssige ansættelser. For indkomståret 2017 findes hjemlen til at foretage skønsmæssige ansættelser i den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H.

Det fremgår af bekendtgørelse af 22. maj 2023 nr. 534 og af 14. november 2018 nr. 1305 at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2.

Det fremgår af § 2 i samme bekendtgørelse at en skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige:

”1) Ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema efter § 1, skt. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

2) Er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller § 3 i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for oplysningsskema

...”

Det fremgår af bekendtgørelserne af 22. maj 2013 nr. 535 og af 14. november 2018 nr. 1302 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema § 1, stk. 2 at fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis de for indkomståret forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om

”1) selvstændig erhvervsvirksomhed

...”

Det fremgår af samme bekendtgørelses § 2, stk. 1, at uanset § 1, stk. 2, nr. 1, modtager en fysisk person, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som i øvrigt ikke er omfattet af § 1, herunder har anmodet Skatteforvaltningen om at få tilsendt et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. § 1, stk. 3, nr. 5, en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis følgende betingelser er opfyldt:

”

1) Personen er ikke registreret med moms- eller lønsums?afgiftspligtige forhold for indkomståret.

2) Personens virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.

3) Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 10.

4) Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere, som ikke er hævet, jf. virksomhedsskattelovens §§ 22 b og 22 d.

5) Personen er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.”

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2006, offentliggjort i SKM2006.543.HR

Hvis en skatteyder ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

•	Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
•	Datoen for kørslen
•	Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
•	Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Landsskatterettens bemærkninger

Regnskabstilsidesættelse

Det regnskabsmateriale klageren har indleveret til Skattestyrelsen i forbindelse med sagens opstart, lever ikke op til de betingelser der stilles til erhvervsdrivende om udarbejdelse og indgivelse af skattemæssigt årsregnskab, idet klagerens fremsendte bilag ikke kan afstemmes med det indsendte regnskab. Retten har lagt vægt på, at der ikke er foretaget en løbende bogføring og, at der ikke er ført og afstemt kasseregnskab.

Idet regnskabet ikke lever op til de betingelser lovgivningen stiller til et skattemæssigt årsregnskab har Skattestyrelsen jf. skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3, været berettiget til at ansætte virksomhedens resultat på baggrund af et skøn.

Det af repræsentanten anførte om ikrafttrædelsestidspunktet for skattekontrollovens § 74 kan ikke føre til et andet resultat, idet lovens afsnit III herunder skattekontrollovens § 74, ikke finder anvendelse for indkomståret 2017 og tidligere indkomstår. Skattekontrolloven af 19. december 2017 nr. 1535 finder således anvendelse for de påklagede indkomstår 2018 og 2019.

Skønsmæssig opgørelse

Omsætning

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens og klagerens bankkonti, og Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udarbejdet skøn over omsætningen.

Retten har lagt vægt på hyppigheden og størrelsen af indsætningerne, samt at nogle af posteringsteksterne fremgår som betalinger af fakturaer.

De samlede indsætninger på bankkontiene udgør 728.711 kr. og 719.067,5 kr. inkl. moms for indkomstårene 2018 og 2019, og klageren har ikke godtgjort, at bankindsætningerne ikke udgør omsætning i dennes virksomhed.

Nettoomsætningen udgør henholdsvis 582.970 kr. ekskl. moms for indkomståret 2018 og 575.255 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019.

Repræsentantens fremsendte privatforbrugsopgørelser kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at forhøjelsen omhandler konkrete indsætninger på virksomhedens og klagerens bankkonti og ikke et lavt privatforbrug.

Fradrag – materialer

Landsskatteretten finder, at der kan gives fradrag for fakturaerne fra henholdsvis [virksomhed16] og [virksomhed17] & Søn ApS på henholdsvis 1.590 kr. og 6.000 kr. ekskl. moms

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke kan godkendes fradrag for 16.806 kr. til indkøb foretaget i [virksomhed11], [virksomhed18] og [virksomhed19], idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at udgifterne er afholdt i forbindelse med virksomhedens drift.

Retten har lagt vægt på, at indholdet af fakturaerne fra [virksomhed11] og [virksomhed19], henholdsvis den 26. februar, 10. marts, 15. marts, 4. september og 22. december 2019, anses at være købt til privatbrug, da der er tale om køb af blandt andet sengeramme og madras og tøj.

Retten har yderligere lagt vægt på, at fakturaen af 25. maj 2019 fra [virksomhed18], ikke er specificeret hvad der er købt.

Klageren har således ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag. Det af repræsentanten anførte i indlæg af 28. december 2023 kan ikke føre til en anden vurdering af indkøbene i [virksomhed11], [virksomhed19] og ved [virksomhed18].

Fradrag – [virksomhed3]

Landsskatteretten har for indkomståret 2018 konstateret udgifter på 74.739 kr. til [virksomhed3]. For indkomståret 2019 er der alene konstateret udgifter på 4.497 kr. i modsætning til de af Skattestyrelsen godkendte udgifter på 13.765 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag på henholdsvis 59.791 kr. og 3.598 kr. i indkomstårene 2018 og 2019, svarene til beløbene ekskl. moms, da retten finder det godtgjort, at der ikke er tale om private udgifter, men udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om indkøb, hvor udgiften ikke har indeholdt moms, hvorfor der ikke er grundlag for at give skattemæssigt fradrag for den fulde udgift.

Landsskatteretten ændrer således det af Skattestyrelsen godkendte fradrag i indkomståret 2019 til 59.791 kr. og 3.598 kr. ekskl. moms.

Fradrag – Husleje

Landsskatteretten har for indkomståret 2018 ikke konstateret afholdte udgifter til husleje og der godkendes således ikke fradrag for huslejeudgifter i indkomståret 2018.

Landsskatteretten har for indkomståret 2019 konstateret udgifter til [virksomhed4] for samlet 51.900 kr.

Retten godkender fradrag på 41.520 kr. svarende til beløbet ekskl. moms.

Retten har lagt vægt på, at der i indkomståret 2019 er udgifter for samlet 51.900 kr. til [virksomhed4], som er registreret ejer af bygningen til virksomhedens showroom og at der ikke er dokumentation for, at udgiften til huslejen udgør 56.250 kr. som anført i regnskabet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om indkøb, hvor udgiften ikke har indeholdt moms, hvorfor der ikke er grundlag for at give skattemæssigt fradrag for den fulde udgift.

Fradrag – Messe

Landsskatteretten har konstateret udgifter på klagerens bankkonti til [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] på henholdsvis 6.931 kr. for indkomståret 2018 og 6.481 kr. for indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder, at der kan godkendes fradrag for 5.545 kr. og 5.185 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 for deltagelse i messer.

Det er rettens opfattelse, at virksomheden er repræsenteret på messer som led i at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden og der på baggrund heraf kan godkendes fradrag for de afholdte udgifter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om indkøb, hvor udgiften ikke har indeholdt moms, hvorfor der ikke er grundlag for at give skattemæssigt fradrag for den fulde udgift.

Fradrag – Kørsel

Af virksomhedens regnskab er udgifter til kørsel opgjort til samlet 101.400 kr.

Der er ikke fremlagt en kørebog der kan dokumentere, at klageren har haft udgifter for 101.400 kr. til erhvervsmæssig kørsel. Idet der ikke er fremlagt en kørebog, finder retten at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af fradrag for kørsel.

Landsskatteretten finder, at det af Skattestyrelsens opgjorte fradrag på henholdsvis 17.700 kr. og 17.800 kr. stadfæstes. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har foretaget beregningen på baggrund af opslag af bilens nummerplade, hvor bilens registrerede kilometer fremgår af synsrapporter, hvoraf man har foretaget en udregning af bilens private kørsel, samt har henset til de fremsendte købsbilag og beliggenheden af butikken [virksomhed20].

Repræsentantens bemærkninger vedrørende kørsel og bro, kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der underbygger oplysningerne i regnskabet.

Fradrag Hotel og fly

Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at rejserne var for at undersøge markedet i Spanien, med henblik på at udvide virksomheden dertil. Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at der er afholdt udgifter til rejser for klageren og klagerens ægtefælle fra [by3] til [Spanien] i perioderne 11. jan. 2019 – 18. jan. 2019, 7. feb. 2019 – 11. feb. 2019, 21. mar. 2019 – 25. mar. 2019, 16. apr. 2019 – 22. apr. 2019, 9. jan. 2020 – 13. jan. 2020.

Der er endvidere fremsendt bekræftelse på, at der er afholdt møder i Spanien henholdsvis den 14. januar 2019, 8. februar 2019, 22. marts 2019, 18. april 2019 og 10. januar 2020.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at rejserne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at rejserne til [Spanien] var af flere dages varighed på trods af, at møderne kun er angivet til at have en varighed af 1-2 timer, og rejserne var med af deltagelse af klagerens ægtefælle. Retten har endvidere lagt vægt på, at mailen med bekræftelse af møder først er udarbejdet i forbindelse med klagesagen og at det er angivet, at samarbejdet ikke blev til noget.

Fradrag – Advokatomkostninger

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet fradrag for advokatomkostninger på 20.000 kr.

Retten har lagt vægt på, at der kan gives fradrag for advokatomkostninger, forudsat at advokatbistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes indkomstopgørelsen og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de afholdte advokatomkostninger har været til for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6.

Repræsentantens fremlagte forligsaftale mellem [virksomhed15] IVS og [virksomhed2], kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at advokatomkostningerne ikke kan henføres til forligsaftalen, da der ikke fremgår underskrift og dato af denne og det således er uvist om de anførte advokatomkostninger er afholdt i forbindelse med forligsaftalen.

Formalitet

Det af repræsentanten anførte omkring manglende opfyldelse af officialmaksimen, manglende angivelse af beskatningslovhjemmel og at klageren er omfattet af den forkortede ligningsfrist kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at SKTST har indkaldt materiale og forsøgt sagen oplyst.

Klageren har endvidere været registreret med virksomhed, der ikke opfylder alle 5 betingelser i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema § 2, stk. 1, nr. 1-5. Bestemmelsen angiver, at ”følgende betingelser” skal være opfyldt for at en person, der er registreret med en virksomhed alligevel, modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema og retten finder, at der ikke alene kan henvises til nr. 3, som begrundelse for, at klageren er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Klageren er således ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. lovbekendtgørelserne om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold §§ 1 og 2

I forhold til repræsentantens bemærkning om, at Skattestyrelsen ikke har angivet beskatningslovhjemlen, bemærker retten, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse afsnit 1.3, hvilken hjemmel Skattestyrelsen har anvendt til beskatning af klagerens indkomst.

Samlet opgørelse

På baggrund af ovenstående kan resultatet af klagerens virksomhed opgøres således:

	Omsætning	Beregnet moms	Nettoomsætning
2018	728.711 kr.	145.741 kr.	582.970 kr.
2019	719.067 kr.	143.812 kr.	575.255 kr.

2018	Omkostninger	Beregnet moms	Nettoomkostninger
Materialer	0 kr.	0 kr.	0 kr.
[virksomhed3]	74.739 kr.	14.948 kr.	59.791 kr.
Husleje	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Messer	6.931 kr.	1.386 kr.	5.545 kr.
Kørsel	17.700 kr.	0 kr.	17.700 kr.
I alt	99.370 kr.	16.334 kr.	83.036 kr.

2019	Omkostninger	Beregnet moms	Nettoomkostninger
Materialer	68.502 kr.	13.700 kr.	54.802 kr.
[virksomhed3]	4.497 kr.	899 kr.	3.598 kr.
Husleje	51.900 kr.	10.380 kr.	41.520 kr.
Messer	6.481 kr.	1.296 kr.	5.185 kr.
Kørsel	17.800 kr.	0 kr.	17.800 kr.
I alt	149.180 kr.	26.275 kr.	122.905 kr.

	Nettoomsætning	Nettoomkostning	Resultat
2018	582.970 kr.	83.036 kr.	499.934 kr.
2019	575.255 kr.	122.905 kr.	452.350 kr.