Kendelse af 14-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 22-07-2024

Journalnr. 22-0009201

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperiode 1. kvartal 2018 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	40.167 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 2. kvartal 2018 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	26.634 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 3. kvartal 2018 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	12.770 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 4. kvartal 2018 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	66.170 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 1. kvartal 2019 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	53.969 kr.	0 kr.	Nedsættes til 52.469 kr.
Afgiftsperiode 2. kvartal 2019 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	34.105 kr.	0 kr.	Nedsættes til 33.707 kr.

Afgiftsperiode 3. kvartal 2019 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	28.880 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 4. kvartal 2019 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	15.057 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 1. halvår 2020 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	59.689 kr.	Stadfæstelse
Afgiftsperiode 2. halvår 2020 Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar	105.241 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1] herefter benævnt indehaveren, har siden 18. juni 2018 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden hed i perioden fra den 18. juni 2018 til den 10. maj 2021 [virksomhed2] v/[person1]. CVR-nummeret har tidligere været aktiv i perioden 1. januar 2009 til 4. januar 2018. Virksomheden er registreret med branchekode 237000 Tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten.

Sagen er opstartet af Skattestyrelsen på baggrund af oplysninger fra [by1] Kommune, om at indehaveren har drevet virksomhed uden at oplyse om indtægten herfra.

Skattestyrelsen har oplyst, at der for momsangivelsesperioderne fra 1. januar 2018 til 31. december 2020 er indsendt nulangivelser for virksomheden.

Skattestyrelsen indkaldte den 12. marts 2019 følgende materiale fra indehaveren:

•	Bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Købs- og salgsfakturaer for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Opgørelse over virksomhedens købs- og salgsmomsfor perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Kontospecifikationer for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
•	Saldobalancerne den 31. december 2018, 2019 og 2020.
•	Virksomhedens skatteregnskab for 2018 og 2019.

Indehaveren fremsendte følgende:

•	Købsbilag for 2019.
•	Rejsekvitteringer.
•	Regnskab 2019.

Indehaverens fremsendte regnskab for indkomståret 2019, består af et excel-ark, hvoraf indehaveren har indtastet varekøb og varesalg. Af regnskabet fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 502.379 kr. ekskl. moms og udgifter for 386.690 kr. ekskl. moms, resulterende i et overskud på 115.689 kr.

Udgifterne er opgjort på følgende måde:

•	Varekøb ex. moms: 237.980 kr.
•	Broer: 6.765 kr.
•	Messe: 11.481 kr.
•	Hotel: 25.595 kr.
•	Fly: 33.469 kr.
•	Advokat: 20.000 kr.
•	Kørsel: 51.400 kr.
•	I alt: 386.690 kr.

Der fremgår en post ”LKR” under varekøb som er opgjort til 66.545 kr. Der er endvidere en post ”[virksomhed3]” som er opgjort til 56.250 kr. Udgifterne til [virksomhed3] er anført som husleje i regnskabet.

Indehaveren har i regnskabet opgjort kørselsudgifter til henholdsvis 25.000 kr. for varekøb kørsel, 25.000 kr. for varesalg kørsel og 51.400 kr. for generel kørsel, samlet 101.400 kr. Der er ikke fremlagt en kørebog.

Af virksomhedens regnskab fremgår udgifter til messer for 11.481 kr. Af indehaverens kontoudtog er der udgifter til [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] på henholdsvis 6.931,25 kr. og 6.481,25 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Af virksomhedens regnskab fremgår der advokatomkostninger for 20.000 kr. Af indehaverens kontoudtog er der advokatudgifter for i alt 7.500 kr. Yderligere er der en udgift på 12.500 kr. hvoraf der i posteringsteksten står ”Skifteretten”.

Vedrørende de fremsendte købsbilag stammer størstedelen fra byggecentre som [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13]. Udgifterne i henhold til de fremsendte bilag er opgjort til 75.820 kr.

Det fremgår af de fremlagte rejsekvitteringer, at indehaverens udgifter til fly udgjorde 52.275 kr. Indehaveren har i regnskabet opgjort udgifterne for flyrejse til 33.469 kr. Indehaveren har til Skattestyrelsen forklaret, at han har rejst til Spanien, for at undersøge markedet med henblik på en mulig ekspansion af virksomheden.

Som følge af at indehaveren ikke fremsendte det fulde materiale, indkaldte Skattestyrelsen indehaverens kontoudtog hos [finans1]. Kontoudtogene er modtaget den 13. maj 2021.

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på indehaverens konti, opgjort virksomhedens omsætning til henholdsvis 728.711 kr., 719.067,50 kr. og 824.653,5 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Salgsmomsen er for perioderne 1. januar 2018 til 31. december 2020 opgjort som følgende:

Periode	Salgsmoms
1. kvartal 2018	40.167 kr.
2. kvartal 2018	26.634 kr.
3. kvartal 2018	12.770 kr.
4. kvartal 2018	66.170 kr.
1. kvartal 2019	58.205 kr.
2. kvartal 2019	36.827 kr.
3. kvartal 2019	30.892 kr.
4. kvartal 2019	17.888 kr.
1. halvår 2020	59.689 kr.
2. halvår 2020	105.241 kr.

Der fremgår flere indbetalinger på indehaverens konti med posteringsteksterne ”Fakt.” efterfulgt af et nummer, anden tekst, ”F:” efterfulgt af et nummer og anden tekst. Endvidere har flere af indsætningerne posteringsteksterne ”Kundekort” efterfulgt af 8 cifre.

Det fremgår af indehaverens kontoudtog, konto nr. [...07], at der er afholdt udgifter til [virksomhed14] på henholdsvis 74.739,83 kr. og 4.496,88 kr. for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018 og 2019 godkendt fradrag på henholdsvis 74.739 kr. og 13.765 kr.

Af indehaverens kontoudtog fremgår der udgifter til [virksomhed3] grøn på 51.900 kr. i indkomståret 2019 Indehaverens showroom er beliggende på [adresse1], [by2]. Adressen tilhører ejeren af [virksomhed3].

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens fremsendte købsbilag godkendt fradrag for købsmoms for følgende beløb:

Periode	Købsmoms
1. kvartal 2019	4.236 kr.
2. kvartal 2019	2.722 kr.
3. kvartal 2019	2.012 kr.
4. kvartal 2019	2.831 kr.

Skattestyrelsen har ikke givet fradrag for købsmoms for perioderne vedrørende 2018 og 2020.

Skattestyrelsen indkaldte den 2. august 2021 følgende materiale:

•	Købsfakturaer og kvitteringer for materialer, flybilletter, hotelophold og advokatudgifter
•	Korrespondance mellem indehaveren og potentielle udenlandske partnere
•	Oplysninger om hvilken bil der er anvendt til erhvervsmæssig kørsel

Indehaveren besvarede materialeindkaldelsen den 2. august 2021.

Skattestyrelsen har beregnet en nettoomsætning på henholdsvis 589.930 kr. og 576.854 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, samt nettoomkostninger på henholdsvis 99.370 kr. og 137.609 kr., svarende til et resultat af virksomhed på 490.560 kr. og 439.245 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Momstilsvaret er på baggrund heraf forhøjet med henholdsvis 145.741 kr. for afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2018, 132.011 kr. for 1.- 4. kvartal 2019 og 164.930 kr. for 1.- 2 halvår 2020.

Indehaverens repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen indsendt følgende materiale:

•	Forligsaftale mellem [virksomhed15] IVS og [virksomhed2]. Der fremgår ingen dato eller underskrift af denne.
•	To fakturaer fra henholdsvis [virksomhed16] på 1.987,50 kr. og [virksomhed17] APS på 7.500 kr. vedrørende bordplader og fræsning af motiver på vask.
•	Mailkorrespondance af 27. december 2023 med bekræftelse på møder i Spanien henholdsvis den 14. januar 2019, 8. februar 2019, 22. marts 2019, 18. april 2019 og 10. januar 2020. Det fremgår at møderne er afholdt med henblik på muligt samarbejde om salg af bordplader og vaske. Det er angivet, at møderne varede mellem 1-2 timer og at møderne ikke resulterede i et samarbejde.
•	Kvitteringer for flybilletter for samlet 25.389 kr., hvoraf flybilletter til indehaveren udgør 10.232 kr., og det resterende beløb er flybilletter til klagerens ægtefælle samt børn. Flyrejserne vedrører perioderne 11. jan. 2019 – 18. jan. 2019, 7. feb. 2019 – 11. feb. 2019, 21. mar. 2019 – 25. mar. 2019, 16. apr. 2019 – 22. apr. 2019, 9. jan. 2020 – 13. jan. 2020. Alle rejser er fra [by3] til [Spanien] og [Spanien] til [by3].
•	Kvittering for leje af lejlighed for 303,80 euro med indtjekning den 11. januar 2019 og udtjekning den 18. januar 2019.
•	To identiske privatforbrugsopgørelser, hvoraf der er beregnet et rådighedsbeløb på 71.600 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 40.167 kr., 26.634 kr., 12.770 kr. og 66.170 kr. for perioderne 1.-4. kvartal 2018, 53.969 kr., 34.105 kr., 28.880 kr. og 15.057 kr., for perioderne 1.-4. kvartal 2019, 59.689 kr. og 105.241 kr. for perioderne 1.- og 2. halvår 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da vi ikke har modtaget bemærkninger til vores forslag af den 23. september 2021, sender vi afgørelsen i overensstemmelse med forslaget.

Momslovens § 55 siger, at dem, der er registreringspligtige efter § 47, stk.1 skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af momstilsvaret for hver momsperiode, og for kontrollen af om momstilsvaret er korrekt.

Hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, har man pligt til at lade sig momsregistrere senest 8 dage efter de 50.000 kr. er opnået. Det står i momsloven § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48.

Det er vores opfattelse, at din virksomhed ikke burde have været afmeldt for moms den 4. januar 2018, da de løbende indsætninger på din bankkonto tydeligt viser at du fortsat driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det er vores opfattelse, at det senest i februar 2018, lå klart for dig, at din virksomhed ville omsætte for over 50.000 kr. da du i løbet af månedens først 5 dage modtager i alt 39.600 kr.

Din omsætning har oversteget 50.000 kr. årligt, har du har pligt til at lade dig momsregistrere. Det står i momsloven § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48.

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1, at salgs- og købsmomsen skal opgøres for hver afgiftsperiode, og at virksomhedens afgiftstilsvar skal afregnes efter reglerne i opkrævningsloven.

Salgs- og købsmomsen skal angives efter udløbet af hver afgiftsperiode ifølge momslovens § 57, stk. 1.

Hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift, som virksomheden skal indberette. Eller vi ikke har modtaget noget regnskabsmateriale, kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse af den moms du skal betale, dette står i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ved skønsmæssig ansættelse af moms er det den moms, du skal betale, der skal skønnes. Dette betyder, at der skal tages hensyn til, om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for virksomheden, som kan fradrages ved opgørelse af afgiftstilsvaret.

Da der ikke er fremsendt egentlige regnskaber, kan vi således ansætte den moms, du skal betale, skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Salgsmoms

I henhold til momslovens § 56, stk. 2 opgøres salgsmomsen i en afgiftsperiode, som momsen af virksomhedens leverancer, for hvilke momspligten er indtrådt i perioden.

Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen/ydelsen er leveret ifølge momslovens § 23, stk. 1. Hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen, der er leveringstidspunktet, ifølge momslovens § 23, stk. 2.

I forbindelse med gennemgangen af konto [...07] i [finans1] har vi lagt vægt på at der er indsætninger, hvor der fremgår tekster som ”Fakt. 88 [...]”, ”F95”, ”F96” m.fl.

Vi har opgjort din salgsmoms således:

	Omsætning	Moms nedrundet
1. kvartal 2018	200.836,25 kr.	40.167 kr.
2. kvartal 2018	133.172,50 kr.	26.634 kr.
3. kvartal 2018	63.851,00 kr.	12.770 kr.
4. kvartal 2018	330.851,25 kr.	66.170 kr.
Samlet	728.711,00 kr.	145.741 kr.

1. kvartal 2019	291.026,25 kr.	58.205 kr.
2. kvartal 2019	184.136,25 kr.	36.827 kr.
3. kvartal 2019	154.461,25 kr.	30.892 kr.
4. kvartal 2019	89.443,75 kr.	17.888 kr.
Samlet	719.067,50 kr.	143.812 kr.

1. Halvår 2020	298.445,25 kr.	59.689 kr.
2. Halvår 2020	526.208,25 kr.	105.241 kr.
Samlet	824.653,50 kr.	164.930 kr.

Beløbene i tabellen er afrundet.

For nærmere specifikation se bilag 1.

Idet der ikke foreligger oplysning om fakturadatoen, antager vi, at leveringstidspunktet og dermed momspligtens indtræden for at være betalingsdatoen på bankudtoget ifølge momslovens § 4, stk. 1 og § 23, stk. 1 og stk. 2.

Grundlaget for beregning af moms er vederlaget ifølge momslovens § 27, stk. 1, og momssatsen udgør 25 % af grundlaget ifølge momslovens § 33. Det vil sige, at momsen udgør 20 % af indsætningerne på bankkontoen.

Købsmoms

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1. Momsen, der kan fradrages, er moms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden efter momsloven § 37, stk. 2, nr. 1.

Købsmomsen kan som hovedregel fradrages, når udgiften anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer efter momslovens § 37, stk. 1.

Vi har modtaget dokumentation for en række køb i diverse byggemarkeder, som vedrøre driften af din virksomhed, vi har taget stikprøver af bilagene og godkendt udgifter for 59.014 kr. inklusive moms. Således godkender vi købsmoms for 11.801 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019. Se bilag 3.

Såfremt du har yderligere momsfradragsberettigede udgifter til erhvervsmæssige udgifter, bedes du efter momsbekendtgørelsens § 82 indsende dokumentation herfor

Ændring af moms

	Regulering af salgsmoms	Regulering af købsmoms	Momstilsvar
1. kvartal 2018	40.167 kr.	0 kr.	40.167 kr.
2. kvartal 2018	26.634 kr.	0 kr.	26.634 kr.
3. kvartal 2018	12.770 kr.	0 kr.	12.770 kr.
4. kvartal 2018	66.170 kr.	0 kr.	66.170 kr.
Samlet	145.741 kr.	0 kr.	145.741 kr.

1. kvartal 2019	58.205 kr.	4.236 kr.	53.969 kr.
2. kvartal 2019	36.827 kr.	2.722 kr.	34.105 kr.
3. kvartal 2019	30.892 kr.	2.012 kr.	28.880 kr.
4. kvartal 2019	17.888 kr.	2.831 kr.	15.057 kr.
Samlet	143.812 kr.	11.801 kr.	132.011 kr.

1. Halvår 2020	59.689 kr.	0 kr.	59.689 kr.
2. Halvår 2020	105.241 kr.	0 kr.	105.241 kr.

Se bilag 2 og 3

Det betyder, at du skal betale moms med 145.741 kr. for 2018, 132.011 kr. for 2019 og 164.930 kr. for 2020. i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

3. Derfor kan vi ændre din moms for 1. og 2. kvartal 2018

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Varsel af ændring af afgiftstilsvar kan ikke afsendes senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb jævnfør skatteforvaltningslovens § 31 stk. 1. Uanset fristerne i § 31 stk. 1 kan afgiftstilsvaret godt ændres af Skattestyrelsen hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jævnfør skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3.

Skattestyrelsen har konstateret at der har været moms for 40.167 kr. og 26.634 kr. for henholdsvis 1. og 2. kvartal 2018 som ikke har været momsangivet. Du har for perioderne indsendt nulangivelser for moms. Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at I ikke har angivet dette, hvorfor betingelserne for ændring af ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

En ekstraordinær ansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse. Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen har den 13. maj 2021 modtaget dine bankkontoudtog, hvoraf det fremgår, at I har haft momspligtig omsætning, vi har herefter den 4. august 2021 modtaget købsbilag fra dig.

Fristen på 6 måneder i skattestyrelseslovens § 32, stk. 2 anses derfor for overholdt.

Det fremgår endvidere, af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvar, skal foretages senest 3 måneder efter den dag hvor varslingen er afsendt. Da vi har sendt vores forslag den 23. september 2021, anser vi således denne frist for overholdt, da afgørelsen sendes inden den 23. december 2021.

...”

Skattestyrelsen har den 24. januar 2024 fremsendt en supplerende udtalelse til repræsentanten fremsendte bemærkninger af 28. december 2023:

”...

3.1 – Bevisbyrden

Det er vores opfattelse, at vi har løftet vores bevisbyrde i denne sag.

Vi har haft indkaldt og modtaget materiale fra såvel [person1] som hans banker.

Vi har haft telefonisk samtale med [person1] og spurgt ind til hans virke samt de udgifter han har angivet i hans Excel ark og sammenhængen mellem dem og hans store faktura indbetalinger på hans konto.

Vi har på baggrund af det modtagne materiale og [person1]s forklaringer sendt vores forslag som han ikke reagere på og herefter afsendt vores afgørelse.

Det er fortsat vores opfattelse, at vi har løftet vores bevisbyrde, og begrundet denne med de indsætninger der sker på [person1]s konto samt hans egne forklaringer.

3.2 – Enkle økonomiske forhold

Det er vores opfattelse, at [person1] er omfattet af hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Da han har oprettet virksomhed i sommeren 2018 og har haft aktiviteter i virksomheden.

[person1] har derved ikke simple økonomiske forhold for indkomstårene 2018 og 2019 som kontrolsagen omhandler.

3.3 – Anvendelsen af § 74

Det anføres i klagen, på side 7, at ” Skattestyrelsen har anvendt en ikke ikrafttrådt lovbestemmelse (Skatteforvaltningslovens § 74) til sin skønsmæssige ansættelse.”

Der henvises i den forbindelse til den juridiske vejledning A.C.2.1.4.4.1 omhandlende skattekontrolloven.

Det antages herefter i vores stillingtagen til klagen, at der er tale om skattekontrollovens § 74 og ikke skatteforvaltningsloven.

Det følger af skattekontrollovens § 90, at § 74, som udgangspunkt vil have virkning for skønsmæssige ansættelser der foretages efter 1. januar 2019 uanset hvilket indkomstår ansættelsen vedrøre.

Undtagelsen herfor fremgår af § 90, stk. 4 hvoraf det fremgår at juridiske personer, som skal selvangive for indkomståret 2018, finder § 5, stk. 3 i den tidligere skattekontrollov anvendelse.

Da [person1] er en fysisk person, er han ikke omfattet af den undtagelse der beskrives i § 90, stk. 4 som går på juridiske personer (selskaber, foreninger m.v.).

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at vores skøn skal ske efter skattekontrollovens § 74.

3.4 – Forhøjelse og fradrag

Forhøjelsen

Vedrørende klagens punkt 3.4.1 er det vores opfattelse, at vi har sandsynliggjort, at indsætningerne på [person1]s konto, stammer fra erhvervsmæssig aktivitet, vi henviser til vores afgørelse:

” Det er vores opfattelse, at indsætningerne på dine bankkonti [...07] og [...79], 728.711 kr. for indkomståret 2018 og 719.067,50 kr. for indkomståret 2019, i alt 1.447.778,50 kr. stammer fra virksomhedsdrift, da indsætningerne sker løbende, og der af nogle overførsler fremgår tekster som ”Faktura” og ”Bord” osv. Se bilag 1. ”

Klagens argument, om at anvendelsen af en privat konto skulle støtte at der ikke foreligger erhvervsmæssige bør ikke tillægges vægt, da [person1], selv har oplyst at hans private lønkonto har været brugt til at drive erhverv fra og hans konto er blevet lukket af [finans1] af samme årsag, vi henviser til [person1]s mail dateret den 12. april 2021 ” [finans1] harsmidt mig ud og lukket mine konti, med argumentet, at jeg fejlagtigt har brugt en privat lønkonto til at driveerhverv fra. Det er korrekt. Jeg var ikke bedre oplyst. Det er jeg nu.”

Fradrag

Ny fremlagt dokumentation

Der er fremlagt ny faktura fra firmaet ”[virksomhed16]” fakturaen vurderes at være fradragsberettiget.

Der er fremlagt ny faktura fra ”[virksomhed17]” fakturaen vurderes at være fradragsberettiget

Materialer

[virksomhed10]

Vi henviser til vores begrundelse i afgørelsen

” Vi begrunder dette med, at det indkøbte som blandt andet er skuffefronter, bestikindsats, hylder, sengeramme og en madras ikke anses for værende indkøbt til driften af din virksomhed jf.

statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.”

Det er fortsat vores opfattelse, at indkøb af bestikindsatser, hylder, sengeramme og madras ikke vurderes at være brugt til Showroom og fremvisning af beton/epoxy bordplader.

[person2]

Vi har ikke modtaget dokumentation for udgifterne og derved gives der ikke fradrag for udgiften.

Kørsel og broudgifter

Der er ikke fremsendt ny dokumentation og vi henviser således til vores afgørelse og skøn over [person1]s udgifter.

Flyudgifter

Rejser og møde datoer

Rejse 11-01-2019 – 18-01-2019, Møde if. mail 14-01-2019

Rejse 07-02-2019 – 11-02-2019, Møde if. mail 08-02-2019

Rejse 21-03-2019 – 25-03-2019, Møde if. mail 22-03-2019

Rejse 16-04-2019 – 22-04-2019, Møde if. mail 18-04-2019

Rejse 09-01-2020 – 13-01-2020, Møde if. mail 10-01-2020

Det er fortsat vores opfattelse at rejserne har privat karakter, vi henviser til vores afgørelse hvor vi omkring de fremsendte flyudgifter er skrevet ” Fælles for disse kvitteringer, er at der er tale omrejser med din familie hvorfor det vurderes at der er tale om private rejser.”

Grundet rejsernes længder og det, at der rejses med familie, er det fortsat vores opfattelse, at rejserne har haft privat karakter.

Advokatudgifter

Der er fremlagt dokumentation for en forligsaftale, vi bemærker dog, at aftalen ikke er underskrevet, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for udgiftens størrelse.

Der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for tvisten mellem [person1] og udlejeren [virksomhed3].

Hvis der fremlægges dokumentation for den faktiske udgift til advokat arbejdet ville det efter vores opfattelse være fradragsberettiget, men da vi ikke har nærmere omkring udgiftens størrelse kan vi ikke godkende et fradrag på baggrund af det fremlagte.

3.5 – Officialmaksimen

Det angives i klagen, at officialmaksimen ikke er overholdt.

Det er vores opfattelse, at de forhold der henvises til, er kommenteret i de ovenstående punkter.

...”

Klagerens opfattelse

Indehaverens repræsentant har fremsat principal påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2018 og 2019 på henholdsvis 490.560 kr. og 439.245 kr. nedsættes til 0 kr.

Indehaverens repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes til et lavere beløb.

Indehaverens repræsentant har fremsat mere subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indehaveren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

3. ANBRINGENDER

[person1] OG [virksomhed2] V/ [person1] HAR ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD I DEN OMHANDLEDE BEKENDTGØRELSERS FORSTAND, HVORFOR HAN IKKE ER OMFATTET AF DEN ORDINÆRE GENOPTAGELSESFRIST I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1.

[person1] har enkle økonomiske forhold § 1, tsk. 1’s forstand i bl.a. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Modifikationen til udgangspunktet eller undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse, da der ikke foreligger helt ensartede forhold. Det samme gælder for § 3, idet der ikke foreligger grov uagtsomhed.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og den deri lovhjemlede ordinære genoptagelsesfrist kan derfor ikke anvendes.

Det er ikke anført af Skattestyrelsen, hvilken formel beskatningslovhjemmel der er anvendt hverken til skatteansættelsen (forhøjelsen af den personlige indkomst) eller til momsansættelsen (det forhøjede momstilsvar).

Der er under den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemme til genoptagelse af skatteansættelsen (der er ikke formel beskatningshjemmel), jf. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 23. september 2021.

3.1. DE OMHANDLEDE OPGØRELSER ELLER BEVIS-/VÆRDISKØN VEDRØRENDE DEN FORHØJEDE PERSONLIGE INDKOMST OG DET FORHØJEDE MOMSTILSVAR ER EFTER DET OPLYSTE VÆSENTLIGT FEJLBEHÆFTEDE

De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende den forhøjede personlige indkomst og det forhøjede momstilsvar er efter det oplyste væsentligt fejlbehæftede.

[person1] og [virksomhed2] v/[person1]s vil fremkomme med supplerende dokumentationsmateriale herom.

Allerede derfor eller ud fra et nyt bevis-/ værdiskøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.2 SKATTESTYRELSEN HAR ANVENDT EN IKKE IKRAFTTRÅDT LOVBESTEMMELSE (SKATTEFRVALTNINGSLOVENS §74) TIL SIN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE AF PERSONLIG INDKOMST OG SIT MOMSTILSVAR MV. VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2018 OG MOMSPERIODEN 1. JANUAR 2018 – 31. DECEMBER 2018

Skattestyrelsen har anvendt en ikke ikrafttrådt lovbestemmelse i form af skatteforvaltningslovens § 74 til sin skønsmæssige ansættelse af personlig indkomst og sit momstilsvar, jf. tillige Den Juridiske Vedledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1, Overgangsbestemmelser, idet afgørelsen vedrører en juridisk person via virksomheden under CVR-nr.

Der er særlige grænser for den skønsmæssige indkomstansættelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3, og via opkrævningslovens § 5, stk. 2 (skønsmæssig ansættelse af momstilsvar), og der er ikke under Skattestyrelsens afgørelse hjemmel i disse lovbestemmelser til de foretagne skønsmæssige ansættelser i indkomståret 2018 og i momsperioden 1. januar 2018 – 31. december 2018.

Allerede derfor eller ud fra et nyt juridisk skøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.3. SKATTESTYRELSEN HAR TILSTIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/ eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.

De omhandlede faktiske spørgsmål i denne klages punkt 3.1. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse

De omhandlede retlige spørgsmål i denne klages punkt 3.2. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige faktiske og retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse.

De omhandlede retlige spørgsmål i denne klages punkt 3.3. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).

Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

...”

Indehaverens repræsentant har den 6. december 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Jeg skal fortsat anmode om retsmøde ved Landsskatteretten, idet jeg fortsat anmoder om min klient om supplerende oplysninger og om dokumentationsmateriale i sagen. Samtlige påstande og anbringender fastholdes i den forbindelse.

...”

Indehaverens repræsentant har den 28. december 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

3. ANBRINGENDER

3.1 BEVISBYRDEREGLER OG SAMMENHÆNG MED OFFICIALMAKSIMEN

3.1.1 BEVISBYRDEN FOR FORMEL BESKATNINGS(LOV-)HJEMMEL OG SKØNSMÆSSIG MOMSANSÆTTELSE (MATERIEL BESKATNINGSLOVHJEMMEL) PÅHVILER SKATTEMINISTERIET VIA ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER HEROM ELLER I ANDEN RÆKKE ALENE PRAKSIS

Ordlyden til bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. ikrafttrædelse heraf i § 5, stk. 2, ordlyden og forarbejderne til bl.a. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2 (formel lovhjemmel) og opkrævningslovens § 5, stk. 2 (skønsmæssig momsansættelse) giver ingen støtte for placeringen af bevisbyrden for henholdsvis ekstraordinær genoptagelse og beskatning samt momspålæg.

Skattestyrelsen har under en almindelig retsgrundsætning som udgangspunkt bevisbyrden i skattesager, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979, jf. TfS 2003, 401.

Dette følger også af bl.a. princippet i SKM2010.26.HR (rette skattesubjekt/rette indkomstmodtager), princippet i SKM2013.52.VLR (pålæg af ølafgift) og princippet i SKM2023.97.LSR (pålæg af ølafgift).

Derfor har Skattestyrelsen bevisbyrden i forhold til sin formelle beskatnings(lov-)hjemmel/genoptagelseshjemmel samt til skønsmæssig momsansættelse (materiel beskatningslovhjemmel).

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum og jus, jf. U.55.13H, herunder i sammenhæng med officialmaksimen.

3.1.2. BEVISBYRDEN FOR SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE PÅHVILER SKATTESTYRELSEN VIA LOVHJEMMEL

Denne retstilstand med Skattestyrelsens bevisbyrde vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag nr. 104 i 1995 (lov nr. 1104 af 20. december 1995):

”...

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår.

...”

Dette fremgår ufravigeligt af forarbejderne til skattekontrollovens § 74 (de almindelige bemærkninger) i lovforslag nr. 13 af 10. oktober 2017:

”...

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangivne, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

...

Kravet til det grundlag, som SKAT skal tage stilling til, gælder dog ikke, hvis den skønsmæssige ansættelse kan foretages uden anvendelse af de nævnte oplysninger på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger. SKAT skal begrunde, hvorfor den skønsmæssige ansættelse kan foretages uden anvendelse af oplysningerne nævnt i den foreslåede bestemmelse § 74, stk. 3, 1- 3. pkt.

...”

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og den dømmende magt skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen).

SKM2008.905.HR, der alene vedrører rette indkomstmodtager, er i øvrigt afløst via sententia posterior af SKM2010.26.HR. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager), som kan fravige dette udgangspunkt.

Skattestyrelsen har således bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse under skatteforvaltningslovens § 74, stk. 1, jf. stk. 3, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

3.1.3. BEVISBYRDEN FOR DE OMHANDLEDE MOMSFRADRAG ER MP VAGT/ V [MP], OG DENNE BEVISBYRDE ER LØFTET

Det fremgår af EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:

”...

I denne sammenhæng skal det for det første fremhæves, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette (jf. i denne retning dom af 18.7.2013, Evita-K, C-78/12, EU:C:2013:486, præmis 37). Skattemyndighederne kan følgelig af den afgiftspligtige person selv kræve de beviser, som de finder nødvendige for at kunne afgøre, om det krævede fradrag skal indrømmes (jf. i denne retning dom af 27.9.2007, Twoh International, C-184/05, EU:C:2007:550, præmis 35).

...”

[virksomhed2] v/[person1] har løftet denne bevisbyrde under faktum vedrørende de omhandlede momsfradrag, herunder i sammenhæng med officialmaksimen under hvilken officialmaksime i overensstemmelse med EU-retspraksis Skattestyrelsen og Landsskatteretten selv kan anmode om supplerende oplysninger, jf. afsnit 3.4. nedenfor.

3.1.4. DET RETLIGE SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006.

Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31:

”...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

...”

Det er således i alle tilfælde Skattestyrelsens og Landsskatterettens byrde, hvis Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, i hvilken forbindelse princippet i retsplejelovens § 344, stk. 2, ikke kan anvendes, da [person1] er under retssikkerhedslovens § 10, jf. bilag nr. 1, side 17.

En offentlig myndighed som Skattestyrelsen (bilag nr. 1) kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (godtgjort) i sin sagsoplysning (officialmaksimen), jf. bilag nr. 19, bl.a. side 6.

3.2 [person1] VIA [virksomhed2] V/[person1] HAR ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD I DEN OMHANDLEDE BEKENDTGØRELSERS FORSTAND, HVORFOR HAN IKKE ER OMFATTET AF DEN ORDINÆRE GENOPTAGELSESFRIST I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1

[person1] har enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1’s forstand i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. ikrafttrædelse heraf i § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og den deri lovhjemlede ordinære genoptagelsesfrist kan derfor ikke anvendes.

Der er under den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen (der er ikke formel beskatningshjemmel, idet fristen for indkomståret 2019 er udløbet den 30. juni 2021), jf. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 23. september 2021.

3.3. SKATTESTYRELSEN HAR ANVENDT EN IKKE IKRAFTTRÅDT LOVBESTEMMELSE (SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 74) TIL SIN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE AF PERSONLIG INDOMST OG SIT MOMSTILSVAR MV. VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2018 OG MOMSPERIODEN 1. JANUAR 2018 – 31. DECEMBER 2018

Skattestyrelsen har anvendt en ikke ikrafttrådt lovbestemmelse i form af skatteforvaltningslovens § 74 til sin skønsmæssige ansættelse af personlig indkomst, jf. tillige Den Juridiske Vejledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1, Overgangsbestemmelser, idet afgørelsen vedrører en juridisk person via virksomheden under CVR-nr.

Derfor er der ikke lovhjemmel i skattekontrollovens § 74, stk. 1, jf. stk. 3, 4. pkt., idet det andet omhandlede kriterie om, at oplysningerne skal være validerede ved bankindsætninger ikke er til stede.

Det fremgår således af de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 74, stk. 3 (lovforslag nr. 13 af 10. oktober 2017, at (mine understregninger):

”...

Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis.

Forslaget betyder, at hvis SKAT eksempelvis er kommet i besiddelse af konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti, oplysninger fra tredjemand om omsætning og lignende oplysninger om ikke oplyste indtægter eller omsætning, og oplysningerne er valide, vil de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, 1.-3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsens 1.-3. pkt., indgår i grundlaget for ansættelsen.

...”

[person1] er ved at udarbejde en formue- og privatforbrugsberegning for indkomstårene 2018 og 2019, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt.

Allerede derfor eller ud fra et nyt juridisk skøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.4 DE OMHANDLEDE OPGØRELSER ELLER BEVIS-/VÆRDISKØN VEDRØRENDE DEN FORHØJEDE PERSONLIGE INDKOMST OG DET FORHØJEDE MOMSTILSVAR ER EFTER DET OPLYSTE VÆSENTLIGT FEJLBEHÆFTEDE

De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende den forhøjede personlige indkomst og det forhøjede momstilsvar er efter det oplyste væsentligt fejlbehæftede (bilag nr. 1, jf. bilag nr. 2).

3.4.1. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE GODTGJORT SIN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTANSÆTTELSE OM, AT DE OMHANDLEDE BANKINDSÆTNINGER I INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019 PÅ HENHOLDSVIS 728.711,00 KR. OG 719.067,50 KR. (BILAG NR 2, UNDERBILAG NR. 1) ER HELT ELLER DELVIST SKATTEPLIGTIGE

Skattestyrelsen har under sin bevisbyrde i sammenhæng med officialmaksimen ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger på [person1]s private bankkonti hidrører fra erhvervsdrift.

F.eks. betalingerne fra [CE], [LWC], [PG], [JR], [A], [MWR], [SML], [BBJ], [PØ], [EKA], [HBFT], [JSF], [M] [MD] og [J] har været privatlån eller tilbagebetaling privat lån eller private udlæg, jf. statsskattelovens 5, hvilket kan understøttes af skriftlige erklæringer eller ultimativt vidneforklaringer, jf. bl.a. retsplejelovens § 344, stk. 1, jf. bl.a. til princippet i U.1984.839V, TfS 1999, 404 og SKM2018.573.BR.

Alle disse omhandlede indsætninger eller i anden række dele heraf er således skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Det forhold, at der er indsat på private bankkonti og ikke erhvervskonti, understøtter tillige, at der ikke foreligger erhvervsmæssige indsætninger.

[person1] er fortsat ved at indhente supplerende dokumentation og i gang med at fremkomme med supplerende oplysninger.

[person1] er ved at udarbejde en formue- og privatforbrugsberegning for indkomstårene 2018 og 2019, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt.

Påstandene skal derfor i prioriteret rækkefølge tages til følge.

3.4.2 DE OMHANDLEDE FRADRAG PÅ 397.325 KR. I INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019 ER I GIVET FALD ALLE ELLER I ANDEN RÆKKE DELVIST ERHVERVSMÆSSIGE

De omhandlede fradrag på i alt 397.325 kr. (bilag nr. 1, side 6) er erhvervsmæssige og i anden række delvist erhvervsmæssige, jf. bl.a. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er under retspraksis (almindelig retsgrundsætning) [virksomhed2] v/[person1], som skal tilstrækkeligt sandsynliggøre, at det omhandlede udgifter er fradragsberettigede som erhvervsmæssige i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

[virksomhed2] v/[person1] er fortsat ved at indhente supplerende dokumentation og i gang med at fremkomme med supplerende oplysninger.

FRADRAG FOR MATERIALER:

Købene hos [virksomhed10] den 26. februar 10. marts 15. marts og 4. september 2019 for i alt 11.906 kr., er erhvervsmæssige, idet udgifterne var indretning af showroom på [adresse1] (samme sted som betaling af husleje). Showroomet viser mulige indretninger til privaten som inspiration, hvorfor udgifternes afholdelse var af hensyn til driften af virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Købene fra [person2] vedrører materialer, hvilket [person2] via skriftlig erklæring eller ultimativt

vidneudsagn kan bekræfte, hvorfor henholdsvis 3.500 kr. og 1.400 kr. tillige er fradragsberettigede udgifter. De omhandlede udgifter på 3.500 kr. var til udsmykning af det omhandlede showroom, og de 1.400 kr. til arbejdstøj, der alene kunne anvendes i værkstedet til at udgå fysiske skader m.v.

Der skal således yderligere indrømmes fradrag for 16.806 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

FRADRAG – [virksomhed14]:

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse herom tiltrædes for så vidt angår de omhandlede beløb, således at der indrømmes fradrag herfor.

Der er ligeledes enighed om den momsmæssige behandling, således at der indregnes eller fraregnes købsmoms til momsfradrag, jf. momslovens § 37.

Epoxy er et materiale, som er afgørende for fliseproduktion, allerede hvorfor der er en formodning for erhvervsmæssig anvendelse.

Samtlige de omhandlede udgifter er ud fra kontoudtogene fradragsberettigede, hvorfor der ikke skal foretages en i øvrigt ubegrundet differentiering.

Der skal bl.a. derfor indrømmes fradrag for samtlige udgifter til [virksomhed14], jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

HUSLEJE – [virksomhed3]:

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse herom tiltrædes for så vidt angår de omhandlede beløb, således at der indrømmes fradrag herfor.

Der er ligeledes enighed om den momsmæssige behandling, således at der indregnes eller fraregnes købsmoms til momsfradrag, jf. momslovens § 37.

FRADRAG FOR MESSER:

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse herom tiltrædes for så vidt angår de omhandlede beløb, således at der indrømmes fradrag herfor.

Der er ligeledes enighed om den momsmæssige behandling, således at der indregnes eller fraregnes købsmoms til momsfradrag, jf. momslovens § 37.

KØRSEL OG BROUDGIFTER:

[person1] har afholdt udgifter til kørsel til Jylland i forbindelse med sin i begrænset omfang indtægtsgivende arbejde, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og i anden række ligningslovens § 9, stk. 1 og 2 (alene arbejdstagerudgifter). Udgifterne fremgår af kørebogen for 2019, der er fremlagt sammen med årsregnskabet for 2019, som fremlægges som bilag nr. 8.

Han er efter det oplyste kørt fra sit værksted til [virksomhed18], [adresse2], [by4], hvor [virksomhed2] v/[person1] havde udstillingsvindue for sine produkter, eller direkte fra sit værksted til bl.a. [virksomhed19] i [by5] og til f.eks. [by6] til kunder.

Der er afholdt 6.765 kr. i broafgifter alene.

Fradrag for bekendtgørelse om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (bekendtgørelse nr. 1044 8. november 2012) og i anden række statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kræver tilstrækkelig dokumentation, og at SKM2001.654.ØLR fastsætter denne dokumentation til at være de omhandlede færgebilletter eller lign.

F.eks. et transportkort eller transportudgift via bro må mindst være ”lign.”.

Det fremgår tillige af Den Juridiske Vejledning 2018 og 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.1.3, at:

”...

Særligt om færge- og flytransport

...

For færgetransporten er der derimod fradrag for den faktiske udgift. Hvis udgiften til færgetransporten ikke er nærmere specificeret på billetten eller på en eventuel købsnota, og det ikke er muligt at få den oplyst fra udbyderen, skal der foretages et skøn over, hvor stor en andel af den samlede billetpris, der vedrører færgetransporten.

Ved dette skøn tager Skattestyrelsen udgangspunkt i prisen for den billigste overfart med færgen med pendlerkort/rabatordning for individuel befordring for fodgængere. Dette udgangspunkt kan dog ikke anvendes i alle tilfælde. Hvis den samlede billetpris eksempelvis inkluderer transport med bus/tog over en længere strækning, og billigste overfart med færgen koster næsten det samme som den samlede billet inklusive tog-/bustransport, afspejler prisen for den billigste færgeoverfart med pendlerkort/rabatordning ikke i tilstrækkelig grad færgetransportens andel af den samlede billets pris.

Fradraget begrænses som for alle andre med et beløb svarende til det beregnede befordringsfradrag for 24 km daglig befordring. Se BEK nr. 1044 af 8. november 2012 § 4, stk. 3.

...”

De oplyste udgifter til kørsel og bro er således fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og under principperne for arbejdstagerudgifter.

FRADRAG FOR FLY OG HOTEL:

[person3] har bekræftet, at [virksomhed2] v/[person1] har afholdt udgifter til salg af sine produkter ham eller hans virksomhed(er) i Spanien, hvilken bekræftelse per e-mail af 27. december 2023 fremlægges som bilag nr. 6.

Der foreligger således ikke en udvidelse af virksomhed, men derimod salg i en allerede eksisterende virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 6, in fine, e.c.

Dokumentation for de omhandlede udgifter fremlægges som bilag nr. 7.

Samtlige de omhandlede udgifter til fly og hotel er således fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og under principperne for arbejdstagerudgifter.

FRADRAG FOR ADVOKATOMKOSTNINGER:

Advokat [person4], [adresse3], [by4], bistod [virksomhed2] v/[person1] i en 1) forligssag med [virksomhed15] og [person5], hvilket forlig fremlægges som bilag nr. 4, samt 2) med en stævning og en tvist med udlejeren [virksomhed3].

Der er ligeledes enighed om den momsmæssige behandling, således at der indregnes eller fraregnes købsmoms til momsfradrag, jf. jf. momslovens § 37.

De omhandlede advokatudgifter er således erhvervsmæssige, hvorfor der er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

DOKUMENTATION FOR YDERLIGERE FRADRAG I INDKOMSTÅRET 2019 FREMLAGT VED LANDSSKATTERETTEN:

Der fremlægges supplerende dokumentation for yderligere fradrag for henholdsvis faktura af 13. marts 2019 på 7.500 kr. inkl. moms og faktura af 30. april 2019 1.987,50 kr. inkl. moms som bilag nr. 5.

De omhandlede udgifter har alle direkte tilknytning til produktionen i [virksomhed2] v/[person1], hvorfor de er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

3.4.3. MOMSFRADRAGSREGLER UNDER EU-RETTEN

Det fremgår af EU-domstolen i sag C-516/14 af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 40 – 44, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at (mine understregninger):

(Domsincitering udeladt)

Det fremgår af EU-domstolen i sag C-80/20 af 21. oktober 2021, Wilma Salmson France SAS vs. Rumænien, præmis 76 – 82, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at (mine understregninger):

(Domsincitering udeladt)

Der skal således foretages både et juridisk skøn og et konkret bevis- og værdiskøn i retsspørgsmål vedrørende momsfradrag og de opfyldte materielle momsbetingelser, uanset om de formelle betingelser ikke er opfyldt, jf. tillige SKM2016.9.BR.

EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, og EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Wilma Salmson France SAS vs. Rumænien, præmis 76 – 82 er sententia posterior og sententia specialis og indeholder en præcisering eller uddybning af EU-domstolens dom af 24. april 2004, Terra Baubedarf-Handel, bl.a. præmis 34.

Denne retsforståelse er i overensstemmelse med Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit D.A.11.1.7, jf. Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning, jf. SKM2015.479.HR, hvoraf fremgår:

”...

Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt. Se dommen i sag C-516/14, Barlis.

Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.

...”

SKM2017.210.BR er således afsagt under forhandlingsmaksimen (parternes anbringender om bl.a. bevisbyrde og krav til vurdering af materiel fradragsret under EU-retspraksis) og er bl.a. sententia inferior til bl.a. EU-domstolens dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, EU-domstolens dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig samt SKM2014.374.BR og SKM2019.231.HR.

[virksomhed2] v/[person1] har således under retsplejelovens § 344, stk. 1, løftet sin bevisbyrde for de omhandlede momsfradrag, jf. afsnit 3.4.2 ovenfor.

3.4.4. DELKONKLUSION

Allerede derfor eller ud fra ovennævnte under afsnit 3.4.1. og 3.4.2. og et nyt bevis-/værdiskøn skal påstandene i prioriteret rækkefølge imødekommes.

3.5 SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten , jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse.

Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.1969.513H, U.1977.495H, U.1983.1096H, U.2003.770, U.2005.2277, U.2006.1329H, FOB 1994.340, FOB 1995.139, FOB 1998.240, U.1999.1408H og U.1999.689Ø, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, p. 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, p. 163-164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller i anden række hjemvisning til retsfølge.

I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H.

Der er således bl.a. følgende i sig selv eller samlede generelt eller i anden række konkret væsentlige mangler ved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1):

(i) Manglende undersøgelse og i anden række begrundelse for Skattestyrelsens formelle beskatningshjemmel eller genoptagelseshjemmel, hvilket konkret har en væsentlig betydning.

(ii) Fejlagtig anvendelse af bevisbyrdereglerne contra lovgivningsmagtens bestemmelse.

(iii) Fejlagtig anvendelse af bevisbyrdereglerne under officialmaksimen i bebyrdende retning for [person1].

(iv) Skattestyrelsen har efter omstændighederne (fysisk eller juridisk person) anvendt en ikkekrafttrådt lovbestemmelse vedr. indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 90, stk. 4 og 5, jf. alene praksis og i anden række skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. bl.a. TfS 2003, 401 og TfS 2015, 282.

(v) Skattestyrelsen har ikke angivet skatteforvaltningslovens § 74, stk. 3, jf. stk. 1, og hvilke hovedkriterier samt faktum til støtte herfor.

(vi) Skattestyrelsen har ikke udarbejdet en formue- og privatforbrugsopgørelse, hvilket er anvendelige hovedkriterie/hovedhensyn, når oplysningerne om bankindsætningerne ikke er validerede, herunder bestridte, jf. de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt.

(vii) Skattestyrelsen har fejlagtigt henvist til retspraksis (SKM2008.905.HR) under statsskattelovens § 4 (rette indkomstmodtager) til støtte for sin skatteansættelse.

(viii) Skattestyrelsen har overset regulering for momsfradrag under momslovens § 37, herunder de omhandlede dokumentationskrav, jf. bl.a. EU-domstolen i sag C-516/14 af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 13. februar 2024 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar på baggrund af indsætninger på indehaverens bankkonti samt nægtet fradrag for henholdsvis materialer, advokatomkostninger, fly samt hoteludgifter. Der er tale om henholdsvis 145.741 kr., 143.812 kr., og 163.930 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2020.

Det skal i den forbindelse vurderes, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje momstilsvaret ekstraordinært for 1.- og 2. kvartal 2018.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som skærper Skattestyrelsens afgørelse af 20. oktober 2021

...

Formelt

Skattestyrelsen har med rette kunne fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., idet virksomheden eller nogen på dennes vegne mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Ad konkret sag

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, skulle Skattestyrelsen have udsendt varsling om en ændring af momstilsvaret for disse perioder senest 1. juni 2021 for 1. kvartal 2018 og 1. september 2021 for 2. kvartal 2018.

Varslingen vedrørende forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2020 blev sendt den 23. september 2021, hvorfor afgiftsperioderne 1. og 2. kvartal 2018 ligger uden for den ordinære frist for varsling efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Der kan derfor alene ske genoptagelse og ændring af denne momsperiode, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at virksomheden har udeholdt momspligtig omsætning, samt at der ikke er foretaget behørig angivelse af den dertilhørende moms, og at dette må anses for mindst groft uagtsomt. Skattestyrelsen har således været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. og 2. kvartal 2018 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har den 2. august 2021 anmodet indehaveren om bilag der relaterer sig til driften af virksomheden, som indehaveren besvarer samme dato.

Fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan derfor tidligst regnes fra det tidspunkt, Skattestyrelsen modtog klagerens svar, hvorfor materialeindkaldelsen af 2. august 2021 er afgørende for Skattestyrelsens vurdering af, hvilke indsætninger, der skal regnes salgsmoms af, hvorfor Skattestyrelsen tidligst kan anses for at have haft det fornødne grundlag til at udsende varslingsskrivelsen, da indehaveren besvarede materialeindkaldelsen den 2. august 2021.

Skattestyrelsens varslingsskrivelse ligger således inden for 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 20. oktober 2021, hvorfor fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

Materielt

Klagerens repræsentant har anført at de opgjorte forhøjelser er væsentligt fejlbehæftede.

Skattestyrelsen finder at de konkrete indsætninger på virksomhedsindehaverens bankkonti skal betragtes som omsætning i en momspligtig virksomhed. Idet der ikke er fremsendt et regnskab der kan danne grundlag for opgørelse af momstilsvaret for hver momsperiode, har Skattestyrelsen været berettiget til at lave en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, baseret på de konkrete indsætninger på indehaveren af virksomhedens bankkonti.

Ad konkret sag

Skattestyrelsen har i sin sag 24-0280628 vedrørende en forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 vurderet, at Skattestyrelsen med rette kunne foretage den skønsmæssige ansættelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 som følge af de konkrete indsætninger på indehaverens bankkonti.

Henset til posteringsteksterne og at virksomheden i forvejen i de pågældende år har drevet momspligtig virksomhed, påhviler det virksomheden at påvise, at indsætningerne stammer fra aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde.

Idet virksomheden ikke har kunnet sandsynliggøre eller dokumentere at indsætningerne stammer fra aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde, har Skattestyrelsen været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019 samt 1. og 2. halvår 2020, jf. momslovens § 5, stk. 2, idet den yderligere omsætning er momspligtig efter momslovens § 4.

Der er fundet omsætning, svarende til henholdsvis 728.711 kr. og 719.067 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Der er endvidere fundet indsætninger på indehaverens bankkonti på 824.654 kr. for indkomståret 2020, som vurderes også at udgøre momspligtig omsætning, idet indsætningerne ses at have samme karakter som indsætningerne i indkomstårene 2018 og 2019.

I Skattestyrelsens sag 24-0280628 er der givet fradrag for omkostninger med 99.370 kr. for indkomståret 2018 og 149.180 kr. for indkomståret 2019 på baggrund af indehaverens kontoudtog. Momsen heraf udgør 16.334 kr. for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2018 og 26.275 kr. for 1.-4. kvartal 2019.

Virksomheden har fremlagt dokumentation for købsmoms i form af købsbilag svarende til følgende momsbeløb, 5.736 kr., 3.121 kr., 2.012 kr. og 2.831 kr. for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2019. Der kan som følge af den fremsendte dokumentation indrømmes fradrag for købsmoms i henhold til den fremlagte dokumentation, idet den fremlagte dokumentation opfylder betingelserne for momsfradrag.

Der kan endeligt ikke gives fradrag for 16.334 kr. for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2018 og 12.575 kr. for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2019. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at indehaveren ikke har fremlagt dokumentation for disse udgifter, idet der ikke kan gives fradrag for købsmoms alene på baggrund af kontoudtog.

...”

Indehaverens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Indehaverens repræsentant har den 14. februar 2024 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling af den 13. februar 2024. Repræsentantens bemærkninger er tilsvarende bemærkningerne af 28. december 2023 på nær følgende:

”...

2.3. [person1] HAR FREMLAGT PRIVATFORBRUGSOPGØRELSE FOR INDKOMSTÅRENE 2018 – 2019

[person1] har positive privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2018 og 2019, hvilke privatforbrugsopgørelser fremlægges kronologisk, samlet som bilag nr. 9.

I forbindelse med skilsmisse / salg af [[adresse4]], fremkom et provenu på 90.000 kr. til [person1]. Dette provenu er delt til anvendt privatforbrug på indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 45.000 kr.

...”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde principal påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2018 og 2019 på henholdsvis 490.560 kr. og 439.245 kr. nedsættes til 0 kr. Subsidiær påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes til et lavere beløb. Mere subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da afgørelsen lider af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget på baggrund af indsætninger på indehaverens bankkonti, samt nægtet fradrag for henholdsvis materialer, advokatomkostninger, fly og hotel har ansat virksomhedens momstilsvar til henholdsvis 145.741 kr., 143.812 kr. og 164.930 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2020.

Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje momstilsvaret ekstraordinært for 1.- og 2. kvartal 2018.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Momsregistrerede virksomhed kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det følger af momslovens § 37, stk. 1.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Et kontoudtog alene opfylder i sig selv ikke kravene til objektiv dokumentation, og berettiger derfor ikke til et købsmomsfradrag. Det fandt Landsskatteretten frem til i SKM2021.692.LSR.

Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at afgørelsen skal være truffet senest 3 måneder efter, at varslingen er foretaget. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt.

Landsskatterettens bemærkninger

Materielt

Retten har i afgørelse med sagsnummer [sag1] vedrørende en forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 som følge af indsætninger på indehaverens bankkonti.

Med samme begrundelse finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019 samt 1.- og 2. halvår 2020, jf. momslovens § 5, stk. 2, idet den yderligere omsætning er momspligtig efter momslovens § 4.

Landsskatteretten har endvidere fundet, at virksomheden har udeholdt omsætning, svarende til de manglende indberettede indsætninger på henholdsvis 728.711 kr. for indkomståret 2018 og 719.067,50 kr. for indkomståret 2019. Retten har lagt vægt på hyppigheden og størrelsen af indsætningerne, samt at nogle af posteringsteksterne fremgår som betalinger af fakturaer.

Retten finder endvidere, at indsætningerne på indehaverens konti på 824.654 kr. for indkomståret 2020 tilsvarende er momspligtig omsætning. Retten har lagt vægt på, at indsætningerne har samme karakter som indsætningerne for indkomstårene 2018 og 2019 og derfor anses for at udgør omsætning.

Landsskatteretten har i afgørelse med sagsnummer [sag1] givet fradrag for omkostninger med 99.370 kr. for indkomståret 2018 og 149.180 kr. for indkomståret 2019 på baggrund af indehaverens kontoudtog, hvoraf der fremgår udgifter som efter rettens opfattelse anses at være omkostninger afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Momsen heraf udgør 16.334 kr. for afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2018 og 26.275 kr. for 1.- 4. kvartal 2019

Indehaveren har fremlagt dokumentation for købsmoms i form af købsbilag svarende følgende momsbeløb: 5.736 kr., 3.121 kr., 2.012 kr. og 2.831 kr. for afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2019.

Retten finder, at der gives fradrag for købsmoms i henhold til den fremlagte dokumentation. Retten har lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation opfylder betingelserne for momsfradrag.

Retten finder desuden, at der ikke gives fradrag for 16.334 kr. for afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2018 og 12.575 kr. for afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2019. Retten har lagt vægt på, at indehaveren ikke har fremlagt dokumentation for disse udgifter, og at der ikke gives fradrag for købsmoms i forhold til de udgifter retten har godkendt på baggrund af kontoudtog.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 1. og 2. kvartal 2019. Landsskatteretten stadfæster perioderne 1.- 4. kvartal 2018 og 3.- 4. kvartal 2019.

Formalitet

Angivelsesfristen for korrekt indberetning af moms for de forskellige perioder er som følgende:

Periode	Angivelsesfrist
1. kvartal 2018	1. juni 2018
2. kvartal 2018	1. september 2018
3. kvartal 2018	1. december 2018
4. kvartal 2018	1. marts 2019
1. kvartal 2019	1. juni 2019
2. kvartal 2019	1. september 2019
3. kvartal 2019	1. december 2019
4. kvartal 2019	1. marts 2020
1. halvår 2020	1. september 2020
2. halvår 2020	1. marts 2021

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, skulle Skattestyrelsen have udsendt varsling om en ændring af momstilsvaret for disse perioder senest 1. juni 2021 for 1. kvartal 2018 og 1. september 2021 for 2. kvartal 2018.

Skattestyrelsens varsling vedrørende forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2020 blev sendt den 23. september 2021. Afgiftsperioderne 1.- og 2. kvartal 2018 ligger uden for den ordinære frist for varsling efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse og ændring af denne momsperiode, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er opfyldt.

Retten finder, at virksomheden har udeholdt momspligtig omsætning, ligesom der ikke er foretaget behørig angivelse af den dertilhørende moms, og at dette må anses for mindst groft uagtsomt. Retten tiltræder derfor, at Skattestyrelsen havde adgang til at foretage ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1.- og 2. kvartal 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har den 2. august 2021 anmodet indehaveren om bilag der relaterer sig til driften af virksomheden, som indehaveren besvarer samme dato.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan tidligst regnes fra det tidspunkt, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af oplysninger, som kunne danne grundlag for en ændring af det omhandlede momstilsvar. Retten finder, at Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 2. august 2021 er relevant for Skattestyrelsens vurdering af, hvilke indsætninger, der skal beskattes og regnes salgsmoms af, hvorfor Skattestyrelsen tidligst kan anses for at have haft det fornødne grundlag til at udsende varslingsskrivelsen, da indehaveren besvarede materialeindkaldelsen den 2. august 2021.

Retten finder på baggrund heraf, at Skattestyrelsens varslingsskrivelse af 23. september 2021 ligger inden for 6 måneders fristen jf. § 32, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 20. oktober 2021, hvorfor fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

Landsskatteretten finder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt og ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.