Kendelse af 05-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2024

Journalnr. 22-0012927

Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for perioden 1. januar 2012-11. marts 2019 for arbejdsudleje og opgjort beregningsgrundlaget til 172.190 kr.

Skattestyrelsen har beregnet AM-bidrag 8 % af kr. 172.190 kr., der udgør 13.775 kr., samt A-skat 30 % af 158.415 kr., der udgør 47.525 kr.

Selskabet har opgjort beregningsgrundlaget til 28.060 kr. Beregnet AM-bidrag 8 % af 28.060 kr. udgør kr. 2.245 kr. samt A-skat 30 % af kr. 25.815 udgør 7.745 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er stiftet den 7. januar 2016. Selskabet er et anpartsselskab, der ejes af [person1]. Selskabet hører til branchekoden 931300 ’Fitnesscentre’. Som bibranche er selskabet desuden registreret under branchekoden 439990 ’Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering’. Selskabet er desuden registreret med binavnet [virksomhed2] ApS.

Selskabet har i forbindelse med klagesagen forklaret, at CVR-nummeret er delt mellem selskabets ejer og direktør [person1] og ægtefællen [person2] af regnskabsmæssige årsager. [person2] driver anlægsvirksomhed, og det er vedrørende denne virksomhed afgørelsen fra Skattestyrelsen vedrører.

Kontrolbesøg

Skattestyrelsen foretog den 25. marts 2019 et uanmeldt kontrolbesøg på byggepladsen [adresse1], [...], [by1]. Skattestyrelsen traf udenlandsk arbejdskraft, som ikke kunne forklare, hvem de arbejdede for. Efterfølgende blev det oplyst, at der var tale om to ukrainere, der arbejdede for [person2] fra [virksomhed3], CVR-nr. [...1].

Selskabet ved [person1] oplyste til Skattestyrelsen, at hendes ægtefælle [person2] på tidspunktet anlagde grunde for nybyggede [virksomhed4]. Derudover opstillede han vægge af letbeton ligeledes for [virksomhed4]. På grund af udfordringer med at færdiggøre begge arbejdsopgaver til en bestemt deadline, hyrede [person2] to ukrainere til at hjælpe med at færdiggøre arbejdet med letbeton. De to ukrainere var tilknyttet et polsk vikarbureau, men hyret via den danske virksomhed [virksomhed5] ApS, som forestod kontakten til det polske vikarbureau. Det er videre oplyst, at de udenlandske arbejdere alene leverede arbejdskraft.

Selskabet har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at de udenlandske arbejdere i perioden var arbejdsudlejede i selskabet.

Om samarbejdet med [virksomhed5] ApS

På møde i Skatteankestyrelsen har selskabet forklaret, at [virksomhed5] ApS ved [person3], rejste spær for [virksomhed4] og [virksomhed6]. Derudover havde selskabets ejer et familiært bekendtskab til [person3], da han var svoger til [person2].

Ud fra oplysninger på CVR-registret fremgår, at [virksomhed5] ApS blev stiftet 14. december 2018 og var registreret under branchekoden 439100 ’Tagdækningsvirksomhed’. Formålet var at drive byggevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] ApS skiftede navn 4. juli 2019 til [virksomhed7] ApS. Den 29. august 2019 blev der afsagt konkursdekret over virksomheden, og den 14. maj 2020 blev konkursbehandlingen afsluttet. [person3] fremgår ikke af ejerforholdene ud fra CVR-registret.

Ifølge selskabet ejede [person3] et transportfirma udover [virksomhed5] ApS. [person2] havde et samarbejde med [person3] om at dele fælles transport af f.eks. planter/belægning fra Holland til anlægsvirksomheden og derved spare omkostninger. Samarbejdet varede fra februar 2019 til juni 2019. Det blev forklaret på mødet med Skatteankestyrelsen, at enkelte af de indsendte fakturaer, udstedt fra [virksomhed5] ApS, derfor vedrørte brændstof og relaterer sig til fragtydelsen.

Det blev yderligere forklaret på mødet med Skatteankestyrelsen, at selskabets deadline for arbejdet med gasbeton for [virksomhed4] begyndte at skride. [person2] nævnte dette for [person3], som tilbød sin hjælp. [person3] tilbød selskabet leje af østeuropæiske håndværkere, som i forvejen arbejdede for [person3]. [person3] oplyste i den forbindelse til selskabet, at han havde det formelle om RUT-registreringer på plads. [person2] havde mødt en person der arbejdede sammen med [person3] ved navn [person4], i [by2] i Polen. Det var ham, der stod for kontakt/kommunikation til de udenlandske arbejdere.

Selskabet forklarede endvidere, at det lejede to østeuropæere igennem [person3] og [virksomhed5] ApS og at arbejdet varede i ca. fem dage. Opgaven blev færdiggjort til tiden og godkendt af [virksomhed4].

Selskabet oplyste yderligere på møde med Skatteankestyrelsen, at der ikke blev indgået kontrakter, at der ikke var timesedler m.v. [person3] havde faktureret 375 kr. i timen eks. moms. og fungerede som selskabets underentreprenør. Selskabet stillede ikke spørgsmålstegn ved opkrævningen fra [person3] eller havde haft tanke på, at selskabet skulle sørge for noget formelt vedrørende de udenlandske arbejdere. [person3] og [person4] havde 17-18 østeuropæiske medarbejdere, og tanken var, at de skulle bruges til forskellige arbejdsopgaver i byggebranchen.

Selskabet ophørte med byggeopgaver umiddelbart efter Skattestyrelsens kontrolbesøg, og udførte efterfølgende alene anlægsarbejder for [virksomhed4].

Om selskabets betaling til [virksomhed5] ApS har selskabet forklaret, at betalingerne ikke skete til forfaldsdato i henhold til fakturaerne. Selskabet har forklaret på møde i Skatteankestyrelsen, at [person3] rykkede for betaling telefonisk, og selskabet betalte [virksomhed5] ApS, når likviditeten var til det. Ifølge selskabet var [virksomhed5] ApS indforstået hermed. Selskabet oplyste videre i den forbindelse, at selskabet ikke havde været kontinuerlige i at få faktureret eget arbejde til eks. [virksomhed4], og at der derfor ikke var den fornødne likviditet til at betale fakturaer på forfaldsdatoerne.

Selskabet oplyste i tilknytning til dette, at denne fremgangsmåde formentlig skyldtes selskabets og [person3]s familiære relation.

Beregningsgrundlag og fakturaer

Skattestyrelsen har beregnet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag ud fra seks overførsler fra selskabet til [virksomhed5] ApS i perioden fra 5. april 2019 til 3. juni 2019. Den samlede betaling til [virksomhed5] ApS udgør i alt 215.237 kr.

Der er tale om følgende seks overførsler:

Dato	Tekst	Beløb
05.04.2019	[virksomhed5]	-58.737 kr.
10.04.2019	[virksomhed5]	-34.000 kr.
17.04.2019	[virksomhed5]	-20.000 kr.
09.05.2019	[virksomhed5] 10010	-62.000 kr.
03.06.2019	[virksomhed5] fak 10015	-10.000 kr.

Samlet vederlag betalt til [virksomhed5] ApS er således		215.237 kr.

Under behandlingen af klagesagen har selskabet den 1. oktober 2023 indsendt otte fakturaer fra [virksomhed5] ApS. Der fremgår følgende af fakturaerne:

Faktura nr.	Dato	Betalingsdato	Beløb inkl. moms
10001	14.02.19	21.02.19	42.492,28 kr.
10002	15.02.19	21.02.19	2.463,14 kr.
10003	19.02.19	26.02.19	6.201,54 kr.
10004	23.02.19	01.03.19	6.012,50 kr.
10005	04.03.19	08.03.19	8.631,49 kr.
10007	11.03.19	18.03.19	6.605,13 kr.
10008	21.04.19	28.04.19	12.686,73 kr.
10010	02.05.19	09.05.19	91.062,50 kr.

I alt			176.155,31 kr.

Af faktura 10004 samt faktura 10010 er selskabet faktureret for arbejdskraft. De øvrige fakturaer vedrører køb af m² belægning, leje af flisemaskine, diesel, leje af bil samt køb af krukker og planter.

Af faktura 10004 af 23. februar 2019 fremgår af fakturateksten, ’Arbejdskraft’, ’forbrug 13. timer’ til en timepris a 370 kr. i alt 6.012,50 kr. inkl. moms.

Faktura 10010 dateret 2. maj 2019 udgør kr. 91.062,50 inkl. moms. I beskrivelsen på fakturaen er anført en pris på 49.600 kr. vedrørende ’Planter Efu Holland’. Derudover fremgår ’Arbejdskraft April Anlægsarbejde’ a 375 kr. pr. time for 62 timer. I alt 23.250 kr. ekskl. moms.

Til belysning og uddybning af fakturaerne fra [virksomhed5] ApS har selskabet indsendt en mail fra [virksomhed5] ApS, fra [person3] dateret 16. april 2019, hvoraf følgende fremgår:

”Sags nr. [...]

Levering af gasbeton og planter

I alt = 44.555,80,-

Sags nr. 219376

Bestiling og levering af bunddække

I alt 35.106,6

Sags nr. 218869

Bestilling og levering af bunddække

I alt = 36.635,80,-

Sags nr. 219545

Levering/bestilling af gasbeton og beplantning

I alt = 34.509,-

I Alt. 150.807,20,- + Moms”

Selskabet har til Skattestyrelsen den 16. marts 2022 forklaret følgende vedrørende betalinger samt ovenstående mail:

”[...]

Mailen, hvor der er oplyst priser er på noget, der er lavet og er altså en del af de samlede beløb vi har betalt til [virksomhed5] igennem tiden. [person3] fik aldrig sendt andre fakturaer, selvom vi har rykket for det. Firmaet gik jo kort tid efter konkurs – eller det blev ihvertfald flyttet til en anden retskreds og skiftede navn.

Det er også korrekt at beløbene ikke svarer overens med overførslerne og det er fordi vi ikke har betalt de fulde beløb, da nogle af kravene ikke var korrekte og fordi [person3] havde fået for megfet indbetalt fra os tidligere, som han ikke tilbagebetalte og derfor modregnede vi.

Der var ikke styr på noget som helst i [virksomhed5] og [person3] viste sig til ikke andet at være kriminel. Det har været en DYR lærestreg for os, at stifte bekendtskab med ham.

Men mailen dækker ikke over de samme fakturaer, det er forskellige og den mail er ”en faktura”. Så vidt jeg erindrer, så skylder [virksomhed5] os ca. 130.000,- stadigvæk.”

Selskabet har alene modtaget de indsendte fakturaer 10001-10010 fra [virksomhed5] ApS.

Ifølge selskabet var [virksomhed5] ApS samlet set blevet betalt mere, end der var faktureret for. Selskabet havde derfor et tilgodehavende hos [virksomhed5] ApS på 40.000 kr., som fremgår af faktura nr. 16 af 1. oktober 2019. Selskabet har forklaret, at [virksomhed5] ApS aldrig har betalt fakturaen, og firmaet er gået konkurs.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje, og anset selskabet for indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i perioden 5. april 2019 til 3. juni 2019, ligesom selskabet er anset for at hæfte for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag.

Som begrundelse er anført:

[...]

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved køb af udenlandsk arbejdskraft foretages en vurdering af, om der er tale om selvstændig udenlandsk virksomhed, som udfører arbejde for jer, eller der er tale om en virksomhed, der stiller arbejdskraft til rådighed for jer. Reglerne om arbejdsudleje er beskrevet i den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1.

Det er vores opfattelse, at der er tale om indleje af arbejdskraft, og ikke en entrepriseaftale, når I benytter udenlandsk arbejdskraft videreudlejet af den danske virksomhed [virksomhed5].

Vi har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er en skriftlige aftale eller kontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5].

Skattestyrelsen har ikke modtaget fakturaer eller lignende fra jer, der kan vise noget om arbejdets art eller omfang. I har telefonisk oplyst, at de udenlandske arbejdstagere alene arbejdskraft. Der er derfor lagt jeres oplysninger til grund, at arbejdet alene vedrører levering af arbejdsydelser.

For så vidt angår de ukrainske personer, der ikke har ladet sig registrerer i RUT-registeret, vil disse dom udgangspunkt være at betragte som ansatte hos [virksomhed1] ApS.

De trufne ukrainske personer, betragter Skattestyrelsen som udlejet af et polske vikarbureau, igennem [virksomhed5].

Såfremt der er tale om en virksomhed, der stiller arbejdskraft til rådighed for jer, kan der være tale om indeholdelsespligt af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat vedrørende løn til de udenlandske medarbejdere.

Selv om der er indgået en aftale med den danske virksomhed [virksomhed5], er det [virksomhed1] ApS, for hvem arbejdet udføres, der er indeholdelsespligtig, når medarbejderen er ansat af et polsk vikarbureau.

Det er vores opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje, når I benytter udenlandsk arbejdskraft stillet til rådighed af [virksomhed5].

De indlejede ukrainske medarbejdere er begrænset skattepligtige til Danmark af deres indkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. da de er ansat i en virksomhed i udlandet og er stillet til rådighed for at uføre arbejde for [virksomhed1] ApS i Danmark.

De ukrainske håndværkere modtager vederlag for arbejde udført her i landet, og denne indkomst anses for A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h.

Indkomsten er endvidere arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Det er [virksomhed1] ApS, der er indeholdelsespligtig, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, at beskatningsretten til arbejdsudlejeindkomsten bygger på den forudsætning, at den danske virksomhed kan anses for den reelle arbejdsgiver over for den udenlandske arbejdstager, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til den udenlandske arbejdsgiver.

Skatten for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, beregnes som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Det står i kildeskattelovens § 48 B, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 % i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloves § 1.

Medarbejdernes skattepligt er endelig opfyldt ved indeholdelse af skat med 30 % efter § 48 B. Det står i kildeskattelovens § 2, stk. 5.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Efter stk. 2, litra h gælder det også vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomged, der ikke har hjemting her i landet.

Den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 46. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2 h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 2 h.

Da vi ikke har modtaget dokumentation for medarbejdernes bruttoløn, beregner vi arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af de beløb, som I ifølge bankkonto [...41] i [finans1] har betalt til [virksomhed5].

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.F.3.1.4.1, at der som udgangspunkt skal indeholdes skat af det samlede vederlag såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager.

Det fremgår af SKM2011.379BR, at det ikke er tilstrækkeligt, at den udenlandske virksomhed oplyser lønnen. Den danske virksomhed skal sikre sig dokumentation for bruttolønnens størrelse og den skal opgøres efter danske regler. Der kan ikke foretages en skønsmæssig opgørelse af lønandelen.

Vi har opgjort grundlaget for perioden 5. april 2019 til 3. juni 2019 på baggrund af de oplysninger der fremgår af selskabets bankkontoudtog fra [finans1].

Ud fra selskabets bankkonto [...41] i [finans1], er der i perioden flere betalinger til [virksomhed5]. Disse anses alle, at være betaling for leje af udenlandsk arbejdskraft.

Dato Tekst Beløb

05.04.2019 [virksomhed5] -58.737 kr.

10.04.2019 [virksomhed5] -34.000 kr.

17.04.2019 [virksomhed5] -20.000 kr.

09.05.2019 [virksomhed5] 10010 -62.000 kr.

03.06.2019 [virksomhed5] fak 10015 -10.000 kr.

Samlet vederlag betalt til [virksomhed5] er således 215.237 kr.

Det formodes, at vederlagene betalt til [virksomhed5] er inkl. moms.

Arbejdsudlejeskat skal beregnes på grundlag af vederlag ex. Moms. Beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat udgør således 80 % af 215.237, i alt 172.190 kr.

På det foreliggende grundlag, har Skattestyrelsen opgjort ikke indeholdt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag således:

2019:

Arbejdsmarkedsbidrag 8 % af vederlaget 172.190 kr. 13.775 kr.

Arbejdsudlejeskat 30 % af 158.415 kr. 47.525 kr.

(Beløbet på 158.415 kr. er opgjort som vederlaget 172.190 kr. minus arbejdsmarkedsbidrag

13.775 kr.)

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det står i kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS er omfattet af erstatningspligten efter denne bestemmelse. Selskabet har entreret med en virksomhed, som leverer arbejdsydelser og arbejdet, der udføres, er en integreret del af jeres virksomhed. Derudover er selskabet registreret som arbejdsgiver og udbetaler løn, indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt angiver lønoplysningerne til eIndkomst, hvorfor I burde have indset, at I havde en indeholdelsesforpligtigelse i forbindelse med beskæftigelsen af den udenlandske arbejdskraft.

Skattestyrelsen har endvidere ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet hæfter for ikke indeholdt arbejdsudlejeskat, i alt 47.525 kr. og ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, i alt 13.775 kr. efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat opkræves i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har under sagen forklaret, at klagepunktet angår størrelsen på det krav, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse om. Selskabet har supplerende oplyst den 1. oktober 2023, at arbejdslønnen udgjorde kr. 35.075 inkl. Moms., kr. 28.060 ekskl. Moms.

Til støtte herfor er anført:

”Jeg har modtaget en afgørelse for arbejdsudlejeskat, som simpelthen ikke er korrekt. Jeg kan ikke finde sagen, som jeg skulle have svaret på fremsendt i oktober 2021 på min eboks og har nu fået en kopi af skattestyrelsen.

Indsætter her uddrag af sagen fra skattestyrelsen:

Skattestyrelsen har bedt om selskabets regnskabsmateriale for perioden 2019. Vi har gennemgået oplysningerne, herunder aftaler og betalinger vedrørende jeres brug af udenlandsk arbejdskraft. Skattestyrelsen har på grund af de manglende oplysninger indhentet kontoudtog fra jeres bankfor-bindelse, [finans1].Efter en gennemgang af de modtagne bankkontoudtog fremsendte Skattestyrelsen den 20. oktober 2021 forslag om arbejdsudlejeskat for 2019.Selskabet har ikke fremsendt bemærkninger til forslaget. Skattestyrelsen træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.Det er vores opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje, når I lejer udenlandsk arbejdskraft. I har derfor pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat med 30 % og arbejdsmarkedsbidrag med 8 %, når I udbetaler vederlag til udenlandsk arbejdskraft, som I har beskæftiget. Og I er ansvarlige for, at det indeholdte beløb bliver betalt til Skattestyrelsen.Det er endvidere vores opfattelse, at I hæfter for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.I det følgende fremgår oplysninger om [virksomhed5] regnskbsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i Skatteforvaltningslovens § 17. Un-der hensyntagen til forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sa-gen. Det vurderes, at oplysninger om [virksomhed5] er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.Gennemgangen udelukker ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Klagepunkter:

Vi lejede i få dage et par ukrainske ansatte hos [virksomhed5] til at afhjælpe med at få lukket et projekt, der havde en deadline vi ikke selv kunne nå. [virksomhed5] sagde selv, at de havde RUT registreringerne på plads, hvilket vi i god tro ikke har haft nogen årsag til at betvivle. Vi er efterfølgende blevet gjort opmærksomme på, at man selv skal sørge for at tjekke RUT registreringer og det har vi ikke vidst på daværende tidspunkt.

Jeg fremsender faktura og det andet skattestyrelsen beder mig om, på de dage det omhandler til [person5] og hører ikke yderligere. Jeg antager dermed at tingene er i orden.

Jeg bliver kontaktet af min bank, der siger at SKAT har bedt dem om at fremsende kontoudtog og at de helst ser jeg selv gør det – hvilket jeg gør efterfølgende – og hører ikke mere.

Skattestyrelsen har alligevel bedt om kontoudtogene og har på baggrund af kontoudtogene taget samtlige betalinger til [virksomhed5] i 2019 og blot antaget at disse er vedr. udleje af udenlandsk arbejdskraft, hvilket slet ikke er korrekt.

Der er både billeje, transport af planter og planteindkøb fra Holland og andre ting indover forskellige fakturaer. I alt drejer det sig om ca. 172.000,- hvoraf udenlandsk arbejdskraft er en meget lille del af det beløb. Jeg vedhæfter hermed fakturaer.

Vi ved efterfølgende, at [virksomhed5] er gået konkurs og at [person3] har været involveret i rigtig meget kriminel drift af mange forskellige virksomheder. Det har vi ikke haft kendskab til – og har i god tro betalt de opkrævninger, der er kommet fra [virksomhed5].

Efterfølgende har vi også erfaret at en del af fakturaerne fra [virksomhed5] var alt for høje og vi burde have haft en del penge betalt tilbage fra [virksomhed5]. Da vi gør dem opmærksomme på det bliver firmaet kort efter tvangsopløst.

Jeg vil selvfølgelig ikke betale arbejdsudlejeskat for beløb, der ikke vedrører leje af udenlandsk arbejdskraft, hvilket kun var i få dage og som ikke ikke benytter os af ellers.

Af det fremsendte fakturaer har vi ikke betalt det hele, da vi jo fandt ud af, at [virksomhed5] forsøgte at snyde os.”

Selskabet har den 9. august 2023 oplyst, at klagepunktet i sagen er størrelsen på det krav, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse om. Selskabet bestrider ikke, at der skal betales skat af det arbejde, som de udenlandske arbejdere udførte for selskabet i en kort periode. Selskabet har oplyst, at arbejdslønnen udgjorde omkring ca. 60.000 kr.

Selskabet har efterfølgende den 1. oktober 2023 anført:

”Kommentar til [virksomhed5] og indbetalinger fra [virksomhed1] ApS

Der er i alt modtaget fakturaer fra [virksomhed5] for kr. 176.755,31

Der er overført i alt fra [virksomhed1] ApS kr. 215.237,37

Jeg har uploadet alle fakturaerne, så du kan se hvad der opkræves for. Jeg nævner det også lige herunder.

Faktura	Beløb	Vedr.
10001 [virksomhed5]	42.492,28	Køb af belægning Leje af flisemaskine
10002 [virksomhed5]	2.463,14	Diesel
10003 [virksomhed5]	6.201,54	Diesel
10004 [virksomhed5]	6.012,50	Arbejdskraft
10005 [virksomhed5]	8.631,49	Diesel
10007 [virksomhed5]	6.605,13	Diesel Leje af Ford Transit
10008 [virksomhed5]	12.686,73	Køb af krukker og planter
10010 [virksomhed5]	91.062,50	Køb af planter Arbejdskraft
16 [virksomhed1] ApS	40.000	Tilbagebetaling af for meget indbetalt

Samarbejdet stopper efter fak. 10010. Som du kan se har vi nu penge til gode hos [virksomhed5] og [person3] fortsætter med at rykke for betalinger.

[person2] sætter sig ned og gennemgår fakturaerne med [person3] og [person3] kan godt se, at han har fået indbetalt for meget og skal føre penge retur. Der fremsendes faktura til [virksomhed5] på i alt 40.000,- mærket ”for meget indbetalt” fremsendt 1/10-2019. De penge får vi aldrig. Tingene kører i hårdknude herefter – ikke mindst fordi vi finder ud af, at [person3] blot har lavet bedrageri fra ende til anden.

Han erklærer blot firmaet konkurs og starter herefter igen – samme navn. Nyt cvr. Nr.

Ud af alle disse fakturaer er der blot 2, de vedr. arbejdskraft. Det er en lille del af faktura 10010 og hele faktura 10004.

29.062,50 inkl. Moms fra fak. 10010 og hele faktura 10004 på 6.012,50 inkl. Moms.

Dvs. ud af hele beløbet på de 176.755,31 kr. som Skattestyrelsen mener vi skal betale arbejdslejeskat af, så er det reelt kun betale arbejdslejeskat af 35.075 inkl. Moms.

Skattestyrelsen har ikke fået alle de her fakturaer, der frister er blevet overskredet og pga covid blev alt udsat (og glemt) for at være helt ærlig.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår bl.a. beregningsgrundlaget for opgørelsen af det beløb, som Skattestyrelsen har beregnet arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat ud fra. Selskabet er enige i Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet skal betale skat af leje af udenlandsk arbejdskraft, men bestrider beløbets størrelse.

Retsgrundlag

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, har personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, pligt til at svare indkomstskat, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden (arbejdsudleje).

Bestemmelsen fik denne ordlyd ved lov nr. 921 af 18. september 2012.

Som anført i Højesterets dom af 29. november 2021, offentliggjort i U.2022.483, skal der efter bestemmelsen foretages en samlet skatteretlig vurdering af, om det pågældende arbejde er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, og arbejdsudleje forudsætter ifølge dommen, at arbejdet er integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at denne virksomhed i skatteretlig henseende kan anses for den reelle arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde.

Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag fra personer der er arbejds-udlejet, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Dette fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, litra h, samt § 2 og § 7 i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Den konkrete sag

Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at der er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvilket ej heller er bestridt af selskabet.

Det følger af forarbejderne til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., (LFF nr. 195 af 14. august 2012), at pligten til at oplyse, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, påhviler den danske arbejdsgiver.

Det kan ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn.

Landsskatteretten lægger herved vægt på, at der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaernes udstedelses- og betalingsdatoer samt den faktiske betaling. Derudover lægger Landsskatteretten vægt på, at der ikke er overensstemmelse mellem fakturaernes beløb og de faktiske overførte beløb til [virksomhed5] ApS. Der er i sagen ikke øvrige oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør den faktiske arbejdstid og løn vedrørende de udenlandske arbejdere.

Landsskatteretten tiltræder derfor Skattestyrelsens beregningsgrundlag for indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i de samlede betalinger til [virksomhed5] ApS.

Selskabet hæfter endvidere for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dets side.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.