|
|
Kendelse af 20-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024
Journalnr. 22-0019651
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. | Der er ikke grundlag for at ændre indkomsten | Ja | Ændres til ja |
Indkomståret 2017 | |||
Den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. | Der er ikke grundlag for at ændre indkomsten | Ja | Ændres til ja |
Faktiske oplysninger
Selskabet af 1. juli 2004 A/S under konkurs (herefter benævnt selskabet) med CVR-nr. [...1] er beliggende på adressen [adresse1], [by1]. Før konkursen drev selskabet virksomhed under navnet [virksomhed1] A/S.
Selskabet er ifølge Virk.dk registreret med branchekoden ”462100 Engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer”. Selskabets aktivitet bestod primært i kornhandel.
Selskabet ejes via [virksomhed2] ApS af [person1] og [person2] i lige sameje. [person1] og [person2] var før konkursen direktører i selskabet.
Selskabet har for indkomstårene 2016 og 2017 selvangivet den skattepligtige indkomst med henholdsvis 2.267.318 kr. og 3.132.883 kr. Selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår.
[person1] har på et møde med selskabets ledelse den 26. januar 2019 erkendt bl.a. at have bogført/indregnet fiktivt salg og fiktive tilgodehavender i selskabets regnskaber for at dække over manglende budgetopfyldelse.
[person1] blev den 27. januar 2019 politianmeldt, mistænkt for bl.a. at have bogført/indregnet fiktivt salg og fiktive tilgodehavender i selskabets regnskaber. Efterfølgende er den resterende direktion, bestyrelse og revisor sigtet i sagen.
Ifølge konkursboets kurator var formålet med svindlen at signalere en bedre økonomisk situation for selskabet.
Der blev den 29. januar 2019 afsagt konkursdekret over selskabet af skifteretten.
Konkursboets kurator har oplyst, at konkursboet har anlagt erstatningssag mod [virksomhed1]’s revisor ([virksomhed3]) og ledelse. [virksomhed3] har under retssagen erkendt, at revisionen af blandt andet årsrapporterne for 2016 og 2017 har været ansvarspådragende og har herunder erkendt, at posten ”periodeafgrænsningsposter” ikke var henholdsvis 24,9 mio. kr. og 34,1 mio. kr. i regnskaberne for 2016 og 2017, men derimod henholdsvis 170.000 kr. og 0 kr.”
Kurator har som følge af den nævnte regnskabsmanipulation foranlediget bistand af revisionsfirmaet [virksomhed4] til at analysere regnskaberne. [virksomhed4] har i den forbindelse udarbejdet en ”Rapport vedrørende gennemgang af [virksomhed1]’s årsrapporter for 2014-2017 samt revideret bogføring for 2018”. Det fremgår bl.a. af rapportens punkt 1.2, at [virksomhed4] har ”haft til opgave at opgøre/præsentere hvordan årsrapporterne (hovedtal) ville have set ud, hvis dokumenteret manipulation ikke havde været foretaget”.
Det fremgår indledningsvist af rapporten (punkt 1.1) bl.a.:
”BMG’s regnskabsrapportering har samlet set været væsentlig manipuleret og misvisende. Manipulationen fremstår påbegyndt i 2011, og selskabets egenkapital fremstår tabt ved udgangen af 2011. Manipulationen har været tiltagende over årene, og den akkumulerede effekt heraf har været stigende.”
På baggrund af [virksomhed4]-rapporten har selskabets kurator den 15. oktober 2019 anmodet Skattestyrelsen om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2014-2017. Indkomstårene 2014 og 2015 kunne kun ændres ved ekstraordinære genoptagelser, hvilket Skattestyrelsen har afslået. Nærværende sag drejer sig kun om indkomstårene 2016 og 2017, hvor kurator har anmodet Skattestyrelsen om at nedsætte de skattepligtige indkomster således:
Indkomstår | Selvangivet skattepligtig indkomst | Korrektion jf. [virksomhed4] | Korrigeret skattepligtig indkomst |
2016 | 2.267.318 kr. | -26.461.392 kr. | -24.194.074 kr. |
2017 | 3.132.883 kr. | -14.306.255 kr. | -11.173.372 kr. |
Anmodningen er underbygget med den nævnte [virksomhed4]-rapport, som dog ikke indeholder en specificeret opgørelse af de skattemæssige korrektioner.
Indkomståret 2016
Af [virksomhed4]-rapporten punkt 2.4 fremgår følgende korrektioner til selskabets årsrapport for 2016:
Årsrapport 2016 | Korrektioner jf. [virksomhed4] | Korrigeret årsrapport | |
Årets resultat | 2.014.148 kr. | -25.872.840 kr. | -23.858.692 kr. |
Egenkapital | 12.858.267 kr. | -58.589.945 kr. | -45.731.678 kr. |
Differencen mellem ovennævnte korrektion af den skattepligtige indkomst for 2016 og ovennævnte korrektion af årsrapporten for 2016 udgør 588.552 kr. og består ifølge [virksomhed4]-rapportens punkt 6 af ”skat af resultatet”.
Korrektionerne omfatter ifølge [virksomhed4]-rapportens punkt 6:
| • | Nedskrivning af tilgodehavender fra salg med ca. 33,3 mio. kr. til et beløb på ca. 25,0 mio. kr. |
| • | Nedskrivning af varelager med ca. 6,5 mio. kr. til et beløb på 5,0 mio. kr. |
| • | Tilbageførsel af indregnede forudbetalinger over for leverandører med ca. 20,7 mio. kr. til et beløb på 0 kr. |
| • | Aktivering af for meget udgiftsført selskabsskat som konsekvens af foranstående med ca. 0,6 mio. kr. |
| • | Med fradrag af korrektion primo (2014 og 2015) på ca. 34 mio. kr. reduceres årets bruttofortjeneste med ca. 26,5 mio. kr. |
Indkomståret 2017
Af rapportens punkt 2.5 fremgår følgende korrektioner til selskabets årsrapport for 2017:
Årsrapport 2016 | Korrektioner jf. [virksomhed4] | Korrigeret årsrapport | |
Årets resultat | 2.251.137 kr. | -13.647.043 kr. | -11.395.906 kr. |
Egenkapital | 14.606.404 kr. | -72.236.988 kr. | -57.630.584 kr. |
Differencen mellem ovennævnte korrektion af den skattepligtige indkomst for 2017 og ovennævnte korrektion af årsrapporten for 2017 udgør 659.212 kr. og består ifølge [virksomhed4]-rapportens punkt 7 af ”skat af resultatet”.
Korrektionerne omfatter ifølge [virksomhed4]-rapportens punkt 7:
| • | Nedskrivning af tilgodehavender fra salg med ca. 25,9 mio. kr. til et beløb på ca. 34,1 mio. kr. |
| • | Nedskrivning af varelager med ca. 11,4 mio. kr. til et beløb på 5,0 mio. kr. |
| • | Tilbageførsel af indregnede forudbetalinger over for leverandører med ca. 30,8 mio. kr. til et beløb på 0 kr. |
| • | Aktivering af for meget udgiftsført selskabsskat som konsekvens af foranstående med ca. 0,7 mio. kr. |
| • | Med fradrag af korrektion primo (2014-2016) på ca. 61 mio. kr. reduceres årets bruttofortjeneste med ca. 14,3 mio. kr. |
I [virksomhed4]-rapporten er varelageret ultimo 2014, 2015, 2016 og 2017 værdiansat skønsmæssigt af [virksomhed4] til 5.000.000 kr. for alle årene.
Følgende fremgår af [virksomhed4]-rapportens punkt 3.2 – ”Overordnet analyse baseret på finansbogføring":
”...
Analyserne foretaget af [virksomhed4] viser helt overordnet, at [virksomhed1]’s virksomhed, således som den blev bogført af andre end [person1], indebar samlet negativt dækningsbidrag (vareforbrug overstiger omsætningen) i perioden 2011-2018 på mere end 74 mio. kr.
Posteringer foretaget af [person1] resulterede derimod i et markant positivt dækningsbidrag på knap 181 mio. kr., hvilket indebar, at [virksomhed1] også samlet udviste et positivt dækningsbidrag.
...
[virksomhed4]’s analyser vedrørende bogføringsposteringer foretaget i 2016 viser bl.a., at:
| • | [person1] foretog 306 posteringer hvorved han bogførte en omsætning på 10,3 mio. kr., svarende til 34 t. kr. pr. salgstransaktion. Ved 20.860 posteringer bogførte øvrige medarbejdere en omsætning på 468,2 mio. kr. svarende til 22 t. kr. pr. salgstransaktion. |
| • | [person1] bogførte ved i alt 22.029 posteringer et negativt vareforbrug (indtægt) på 11,1 mio.kr.! |
| • | Posteringer foretaget af [person1] indebar et samlet positivt dækningsbidrag på 21,4 mio. kr. Posteringer foretaget af andre medførte et negativt dækningsbidrag på 6,1 mio. kr. |
[virksomhed4]’s analyser vedrørende bogføringsposteringer foretaget i 2017 viser bl.a., at:
| • | [person1] foretog 671 posteringer hvorved han bogførte en omsætning på 23,5 mio. kr., svarende til 35 t. kr. pr. salgstransaktion. Ved 22.367 posteringer bogførte øvrige medarbejdere en omsætning på 502,4 mio.kr. svarende til 22 t. kr. pr. salgstransaktion. |
| • | [person1] bogførte ved i alt 24.702 posteringer et negativt vareforbrug (indtægt) på 15,3 mio. kr.! |
| • | Posteringer foretaget af [person1] indebar et samlet positivt dækningsbidrag på 38,8 mio. kr. Posteringer foretaget af øvrige medarbejdere medførte et negativt dækningsbidrag på 22,3 mio.kr. |
...
Sammenfattende for ovenstående analyser vedrørende årene 2014-2018 bemærkes for god orden skyld, at [virksomhed4] hverken udtrykker eller antyder, at alt hvad [person1] foretog/bogførte var urigtigt.
...”
Følgende fremgår af den påklagede afgørelses afsnit om de faktiske forhold:
”...
Der er ikke, i anmodningen eller [virksomhed4]s rapport vedrørende gennemgang af [virksomhed1]’s årsrapporter for 2014-2017
samt urevideret bogføring for 2018, taget hensyn til korresponderende ændringer af vareforbrug fiktive kreditnotaer, hvorfor vi den 7. juli 2020 sendte mail med følgende bemærkninger:
Korrektioner af varebeholdninger og periodeafgrænsningsposter kan på grundlag af det omfattende skøn og vurderinger ikke umiddelbart kunne forventes imødekommet, medmindre der forelægger dokumentation for disse posteringer.
For at vi kan tage stilling til behandlingen af anmodningens beløb, skal vi være i besiddelse af en konkret, dokumenteret opgørelse, hvori der er taget stilling til såvel de indkomstmæssige ændringer som de momsmæssige ændringer.
I må gerne snarest give os en tilbagemelding på, hvornår I evt. kan fremsende ovennævnte. Så vil vi efterfølgende fremsende et forslag, med en frist i overensstemmelse hermed.
I forslaget vil vi godkende at der er grundlag for genoptagelse af indkomstansættelsen for af 2016 og 2017, men at det indsendte grundlag ikke er tilstrækkeligt dokumenteret til at foretage en konkret indkomstansættelse.
Hvis vi herefter ikke modtager en tilstrækkelig dokumenteret opgørelse af de indkomstmæssige ændringer og momsmæssige ændringer, vil vi på det foreliggende grundlag træffe afgørelse om, at indkomsten ikke ændres.
Sagen er den 8. juli 2020 drøftet med [person3], [virksomhed4], med udgangspunkt i vores mail af 7. juli 2020, hvor [person3] tilkendegav, at hvis Skattestyrelsen ikke kunne godkende anmodningen, måtte man selv gennemgå de 22.000 posteringer foretaget af [person1], idet der kun er begrænsede midler til bo behandlingen. Samtalen blev derfor afsluttet med at Skattestyrelsen sender et forslag om at der er grundlag for genoptagelse af 2016 og 2017.
...”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har genoptaget selskabets skatteansættelser, men har fastholdt selskabets skattepligtige indkomst på 2.267.318 kr. og 3.132.883 kr. for henholdsvis 2016 og 2017, fordi Skattestyrelsen har fundet, at anmodningen ikke er tilstrækkelig konkretiseret og underbygget til, at den kan danne grundlag for ændrede skatteansættelser.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført:
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for 2016 og 2017 er modtaget den 15. oktober 2019, og således inden udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens 26, stk. 2.
I henhold til de foreliggende oplysninger er der en begrundet formodning om, at selskabet i strid med gældende regler har udskrevet fiktive faktura, hvorved I, som anført i Den Juridiske Vejlednings afsnit A.A.8.2.1.2.2, har sandsynliggjort, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget.
Skattestyrelsen har derfor genoptaget skatteansættelsen for 2016 og 2017, som anmodet.
Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit A.A.8.2.1.2.1 at der ikke er formkrav til en anmodning om genoptagelse, men at anmodningen skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert samt at anmodning skal være tilstrækkeligt konkretiseret.
I har fremsendt en anmodning som jf. jeres opfattelse underbygges af [virksomhed4]’s rapport vedrørende gennemgang af [virksomhed1]’s årsrapporter for 2014-2017 samt urevideret bogføring for 2018.
Vi har indledningsvis konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem anmodningens beløb
og de beløb, som [virksomhed4] angiver, at årets resultat skal korrigeres med jf. nedenfor:
Anmodet ændring af indkomsten | Korrektioner jf. [virksomhed4]’s rapport | Afvigelse | |
2016 | -26.461.392 kr. | -25.872.840 kr. | 588.552 kr. |
2017 | -14.306.255 kr. | -13.647.043 kr. | 659.212 kr. |
Endvidere har I ikke fremlagt en konkret specifikation af de skattemæssige korrektioner, således det er muligt at følge og efterprøve de enkeltstående korrektioner.
Som tidligere drøftet, fremgår det ikke af det indsendte materiale, at der ved [virksomhed4]’s opgørelse af korrektioner er taget hensyn til de direkte afledte ændringer, herunder:
| • | At vareforbrug ved nulstilling af en fiktiv faktura tilsvarende skal nedsættes, idet fakturaerne automatisk har genereret et fradrag som i henhold til sagens oplysninger vil være uberettiget, hvorved indkomsten skal forhøjes. |
| • | At såfremt en faktura er fiktiv, vil den kreditnota der udstedes det efterfølgende indkomstår til udligning heraf, tilsvarende være fiktiv, hvorved indkomsten skal forhøjes. |
| • | At korrektionerne vil have momsmæssige konsekvenser. |
Yderligere fremgår det, af [virksomhed4]’s rapport, at det ikke lå inden for muligheder og rammer for [virksomhed4]’s opdrag, at analysere det meget betydelige antal bogføringsposteringer, der påvirker varelageret, ligesom [virksomhed4] selvsagt ikke har mulighed for fysisk at efterprøve, den faktiske lagerbeholdning på et tidspunkt tilbage i tiden.
Det fremgår således direkte af rapporten, at [virksomhed4]’s konsekvente værdiansættelse af varelager ultimo 2014, 2015, 2016 og 2017, faktuelt ikke er efterprøvet, men alene skønnet ud fra [virksomhed4]’s vurdering.
Der vil således på det foreliggende grundlag ikke kunne foretages en ændring af varelageret og dermed det samlede vareforbrug.
Der er i jeres bemærkninger af 3. september 2021, at [virksomhed4]’s reviderede notat af 24. juni 2021, i for- hold til det oprindelige notat af 7. maj 2021 alene er ændret i punkt 7.1 og punkt 10.
Der er således ikke fremkommet nye oplysninger vedrørende de tidligere behandlede punkter, hvorfor bemærkningerne ikke giver anledning til en ændret vurdering heraf.
Det skal dog vedrørende vareforbrug som omtalt i notens punkt 6 bemærkes, at såfremt [virksomhed4]’s op- lysninger om, at der ikke er sammenhæng mellem de vareforbrug der bogføres under anvendelse af et fakturanummer og det salg der er faktureret jf. samme, tages til efterretning, er den direkte konsekvens heraf, at bogføringen således ikke indeholder et transaktionsspor, og dermed alene af denne årsag, ikke kan lægges til grund for en ændring af skatteansættelsen.
[virksomhed4] har udvidet punkt 7.1 med eksemplet [virksomhed5], UAB, hvor der som forudbetaling konkret er bogført 5.027.750,04 kr. på konto [...30], uanset kornet er afhentet hos [virksomhed5], UAB og videresolgt til anden side.
På dette grundlag finder [virksomhed4], at forudbetalinger på konto [...30] ”Forudbetaling depot”, skal nedsættes med 5.027.750,04 kr. og varekøbet forhøjes/indkomsten nedsættes tilsvarende.
I forbindelse med den endelige afregning af kontrakten i 2018 udgør restbetalingen 358.919 EUR
+ Lettisk moms, som [virksomhed4] omregnet angiver skulle bogføres som yderligere varekøb med 2.670.357 kr. som skulle optages som yderligere leverandørgæld.
Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.5.3.3.1, at et fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter:
| ? | at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og |
| ? | at beløbet kan gøres endeligt op. |
Der er indledningsvis ikke tvivl om, at der består en retlig forpligtigelse til at betale for det leverede korn, men:
For så vidt angår aconto betalingen kan beløbet ud fra det foreliggende ikke gøres endeligt op, førend der foreligger en endelige afregning, idet et hastigt og vedvarende fald i priserne til under 100 EUR pr. ton, ville medføre tilbagebetaling fra sælger, hvorfor den endelige købspris ikke vil kunne gøres endeligt op.
Ud fra en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger finder vi således, at den af selskabet fore- tagne bogføring, hvor aconto betalingen føres som en forudbetaling, er behandlet skattemæssigt korrekt, og derfor ikke medfører ændringer af den skattepligtige indkomst.
For så vidt angår restbetalingen, der betales i 2018, var det ubestridt ikke muligt at opgøre denne endeligt pr. 31. december 2017, hvorfor der ikke vil være grundlag for at udgiftsføre et forventet beløb og optage dette som kreditorer ultimo 2017, som anført af [virksomhed4].
Det er herefter i henhold til en konkret vurdering, af de materialer der er indsendt med anmodningen eller efterfølgende, samt de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med telefonsamtaler og indsigelse Skattestyrelsens opfattelse, at anmodningen ikke er tilstrækkelig konkretiseret og underbygget til, at denne kan danne grundlag for en ændret skatteansættelse.
...”
Skattestyrelsen har den 30. november 2023 sendt følgende udtalelse vedrørende klagen:
”...
Skatteankestyrelsen har bedt om en supplerende udtalelse, idet påstanden i forhold til vores afgørelse er ændret til skatteansættelser på 0 kr. for 2016-2017. I beder os derfor udtale os om, hvorvidt vi mener, der kan være grundlag for medhold i påstanden om nedsættelse af skatteansættelserne til 0 kr. i forhold til det selvangivne.
Skatteankestyrelsen følgende nye oplysninger:
| • | Supplerende indlæg af 11-9-2023 |
| • | Referat af kontormøde |
| • | Bilag 3 Kreditorinformation nr. 11 |
| • | Bilag 4 Procesaftale |
| • | Bilag 5 Referat |
Det er jf. nedenstående kommentarer til de nye oplysninger, vores opfattelse at de nu fremsendte bemærkninger ikke udgør nye oplysninger samt at den ændrede påstand, ikke giver anledning til ændringer af den tidligere fremsendte udtalelse, idet det indsendte materiale hverken dengang eller nu findes egnet som grundlag for en ændret skatteansættelse.
Det forhold at klager nu vil nøjes med nedsættelser til 0 kr. ændre ikke herved.
Supplerende indlæg og kontormøde.
Der er i de to dokumenter fremkommet mere eller mindre enslydende påstande/oplysninger hvorfor disse kommenteres under et.
For så vidt angår det supplerende indlægs punkt 1, er der alene tale om gentagelse af allerede kendte forhold om, at [person1] har svindlet for millionbeløb primært ved fiktive opskrivning af selskabets aktivmasse, idet udstedelse af fiktive fakturaer og efterfølgende fiktive kreditnotaer, alene ville have bevirket en forskydning af indkomsten.
Som det også fremgik af vores afgørelse, kunne dette derfor give anledning til genoptagelse af skatteansættelsen.
For så vidt angår det supplerende indlægs punkt 2, indeholder dette alene en gentagelse af det tidligere fremsendte påståede indkomstændringer.
Det er jf. mødereferatet yderligere tilføjet,
| • | at svindlen bestod i, at direktøren havde medvirket til udstedelse af fiktive salgsfakturaer på relativt store beløb. Disse fakturaer blev bogført, men blev ikke videresendt til kunderne. |
| • | at de falske fakturaer blev krediteret de følgende år. |
| • | at svindlen endvidere omfatter periodeafgrænsningsposter, som udtryk forudbetaling til kornavlerne. Posterne blev bogført som forudbetaling, men dækkede ikke over reelle forudbetalinger. |
| • | at Direktøren i januar 2019 anerkendte regnskabsmanipulation på 75 mio. kr. |
| • | at [virksomhed4] har afgivet en rapport, som år for år viser, hvor meget svindlen har påvirket regnskabet, hvorefter der er foretaget korrektioner. Disse korrektioner danner grundlag for anmodningen om genoptagelse. Dette er en meget indgående rapport, der viser nogle negative resultater af en ganske betydelig størrelsesorden. |
| • | At selskabets revisor har erkendt svindlen, og at den har påvirket regnskabet negativt, således at selskabet i realiteten var særdeles underskudsgivende. Revisor har i procesaftale af januar 2021 skrevet under på, at egenkapitalen i 2016 var regnskabsført mindst 54 mio. kr. for højt og for 2017 mindst 56 mio.kr. for højt. |
Der er ikke umiddelbart fremkommet noget nyt i forbindelse med det supplerende indlæg og kontormødet.
Det skal dog bemærkes, at Skattestyrelsen på ingen måde er enig i, at den af [virksomhed4] afgivne rapport, faktuelt år for år viser, hvor meget svindlen har påvirket regnskabet.
[virksomhed4] har generelt undladt at medtage de direkte følge virkningen af de ændringer de angiver for det foregående år, idet man alene har medtaget effekten af de fiktive fakturaer, men undlader at medtage effekten af de fiktive kreditnotaer.
[virksomhed4] har i opgørelserne ikke medtage tilbageførsel, at de vareforbrug, der automatisk var bogført som følge af de fiktive faktura.
Der er derfor ikke under dette punkt fremkommet oplysninger som kunne give anledning til ændring af den tidligere fremsendte udtalelse.
Til orientering skal bemærkes, at selskabets revisor ikke har erkendt at have begået svindel, men alene at han ikke har udført sit arbejde grundig nok.
For så vidt angår supplerende indlægs punkt 3, er klagers supplerende påstande:
| • | at det er konkursboets opfattelse, at dybden og omfanget af Skattestyrelsens dokumentationskrav er urimeligt og uhjemlet. |
| • | at det alene påhviler den skatteyder, der søger genoptagelse og ændring af sin indkomst, på skriftligt grundlag at sandsynliggøre, at den oprindelige ansættelse er forkert. |
| • | at det imidlertid ikke kræves, at den pågældende skatteyder for hver forkert bogføringspost kan påvise, hvad en korrektion af posten medfører. Det vil i praksis i en virksomhed af [virksomhed1]’s størrelse være urimeligt ressourcekrævende og dermed i realiteten være umuligt at skulle føre et sådant bevis. |
| • | at dokumentationskravet også må udøves under hensyntagen til de faktiske omstændigheder. I denne sag er det skatteyders konkursbo, der søger om ændring af skatteansættelsen. Det er derfor i realiteten de kreditorer, der har lidt meget store tab som følge af direktørens strafbare manipulationer, der anmoder om genoptagelse, og den tilbagesøgte skat vil dermed via konkursboet tilgå kreditorerne (og ikke den part, der er ansvarlig for manipulationen) og reducere disses tab. |
Skattestyrelsen skal hertil tilføje, at det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 fremgår at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal ... fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Videre fremgår det af Den Juridiske Vejlednings afsnit A.A.8.2.1.2.1 at der ikke er formkrav til en anmodning om genoptagelse, men at anmodningen skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert samt at anmodning skal være tilstrækkeligt konkretiseret.
Skattestyrelsen må således fastholde, at såvel dybden og omfanget af Skattestyrelsens dokumentationskrav er rimeligt og har hjemmel i gælden lovgivning.
Der er konkret fremsendt oplysninger af faktisk karakter der begrundede, at indkomstårene 2016 og 2017 kunne genoptages, hvilket Skattestyrelsen imødekom.
Det må samtidig fastholdes, at når klager eller [virksomhed4] konsekvent har undladt at medtage de konsekvensændringer, der ville have medført en korresponderende forhøjelse af indkomsten, og dermed fremlagt vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for Skattestyrelsen afgørelse skatteansættelserne.
Det bemærkes da også, at klager anfører, at revisor skulle have bekræftet at egenkapitalen i 2016 var regnskabsført mindst 54 mio. kr. for højt og for 2017 mindst 56 mio. kr. for højt, svarende til en indkomstændring på -2 mio. kr. trods dette er klagers påstand en nedsættelse på 3,1 mio. kr.
Ved at undlade at medtage samtlige konsekvensrettelser, er der faktuelt ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen af indkomsten, hvorfor de supplerende påstande ikke har givet Skattestyrelsen anledning til en ændring af tidligere fremsendte udtalelse.
For så vidt angår påstande om at dokumentationskravet må udøves under hensyn til at det er kreditorerne der via konkursboet anmoder om genoptagelse, er faktuelt uden betydning for skatteansættelsen.
Det kan dog bemærkes, at Skattestyrelsen ikke umiddelbart er enig i klagers opfattelse af den upartiskhed han her påberåber sig, idet kreditoren har en væsentlig interesse i at flytte et evt. tab fra sig selv og over på Staten og samtidig vil beløbet direkte nedsætte de erstatningskrav der kan rettes mod den eller de parter, der er ansvarlig for manipulationen.
Denne påstand bør derfor ikke tillægges nogen betydning, ved afgørelse af klagen.
Bilag 3 Kreditorinformation nr. 11
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den fremsendte Kreditorinformation nr. 11, ikke indeholder nye oplysninger der ville have været relevante på tidspunktet på fremsendelse af vores afgørelse.
Denne giver således ikke Skattestyrelsen anledning til en ændring af tidligere fremsendte udtalelse.
Bilag 4 og 5
For så vidt angår ”Bilag 4 Procesaftale” og ”Bilag 5 Referat” er der ikke tale om nye oplysninger, idet dette blev indsendt til Skattestyrelsen den 7. maj 2021 sammen med advokatens indsigelse.
Dette giver således ikke Skattestyrelsen anledning til en ændring af tidligere fremsendte udtalelse.
...”
Skattestyrelsen har den 21. februar 2024 sendt følgende udtalelse vedrørende klagen:
”...
De nye oplysninger vedr. klagers afvisning af, at de efterfølgende krediteringer, at de af [person1] udstedte fiktive faktureringer skulle medføre en tilbagerulning af vareforbrug.
Det skal indledningsvis fastslås, at det fremsendte materiale ikke giver anledning til at Skattestyrelsen ændre sin indstilling til Landsskatteretten, om at de efterfølgende krediteringer også skal medføre en tilbagerulning af bogført vareforbrug.
Dernæst skal det bemærkes, at genfremsendelsen af denne påstand ikke udgør nye oplysninger, idet disse allerede indgår i det tidligere fremsendte materiale, men vi skal trods dette kommentere påstandene i det efterfølgende.
Klager henviser indledningsvis til [virksomhed4]’s reviderede notat af 24.06.2021, hvoraf i afsnit 6 fremgår at [virksomhed4] efter en indgående analyse af transaktioner vedrørende vareforbrug og varelager har konstateret, at der ikke til de konkrete fiktive fakturaer kan konstateres et tilsvarende konkret bogført vareforbrug, herunder at der er ikke er sammenhæng mellem vareforbrug/varelager og varesalg/debitorer bogført på samme bilag.
Skattestyrelsen er fuldstændig enig med klager i, at [virksomhed4] har anført dette i det indsendte notat, men må samtidig undre sig over denne påstand, idet:
| • | at et vareforbrug der bogføres sammen med en udstedt faktura, og under anvendelse af fakturanumret som bilagsnummer, normalt må anses direkte og konkret at skulle henføres til denne faktura. |
| • | at såfremt det under fakturanumret bogførte vareforbrug, hverken direkte eller konkret vedrører den faktura, hvortil der henvises, er der umiddelbart tale om direkte manipulation af bogføringen i strid med bogføringslovens regler. |
| • | at vareforbrug bogført sammen med de af [person1] udstedet fiktive fakturaer, åbenlyst vil være sammenhængende, idet bogføring af salg uden et tilknyttet vareforbrug, ville have bevirket en omgående opdagelse af manipulationen, henset til at samtlige bogførte salgsfakturaer indeholder bogføring af vareforbrug. |
| • | at [virksomhed4] med sin påstand, direkte oplyser, at ingen af de sammen med salg bogførte vareforbrug, er konkret knyttet til det salg de bogføres sammen med, hvorved ingen af selskabets ansatte, hverken [person1] eller andre der har udført bogføringsopgaver, har bogført korrekte vareforbrug. |
| • | [virksomhed4] påstår dermed indirekte, at de ansatte med bogføringsopgaver, alle direkte har medvirket aktivt til det af [person1] anførte bedrageri, ved at manipulere med bogføring af vareforbrug. |
| • | at [virksomhed4] med sin påstand, direkte oplyser at ”Rapport vedrørende gennemgang af [virksomhed1]'s årsrapporter for 2014-2017 samt urevideret bogføring for 2018” (Bilag 4, i den oprindelige fremsendte udtalelse), som er udarbejdet af [virksomhed4] selv, er uden reel værdi. |
| • | Det fremgår af denne rapports punkt 3.2 meget klart, at [virksomhed4] selv har anvendt de bogførte vareforbrug til at opgøre bruttofortjenester for henholdsvis [person1] og øvrige ansatte, uanset denne opdeling, ifølge [virksomhed4]’s nuværende påstand, ikke kune opgøres, når det ikke kan dokumenteres at bogførte vareforbrug, vedrører de handler de pågældende ansatte har bogført. |
| • | Det fremgår da også af selskabets bogføring i øvrigt, at når andre ansatte har udstedt kreditnotaer, foretages der her en tilsvarende tilbageførsel af vareforbrug. |
Som også anført i afgørelse af 29. november 2021 ville [virksomhed4]’s oplysninger om, at der ikke er sammenhæng mellem de vareforbrug der bogføres under anvendelse af et fakturanummer og det salg der er faktureret jf. samme, såfremt dette tages til efterretning, alene have den direkte konsekvens, at bogføringen ikke indeholder et transaktionsspor, og dermed allerede af denne årsag, ikke kan lægges til grund for en ændring af skatteansættelsen.
Det er imidlertid, uanset påstanden fra [virksomhed4] og klager, Skattestyrelsens opfattelse, at de vareforbrug der bogføres på samme bilag som en faktura også direkte og konkret skal anses at skulle henføres til denne konkrete faktura/handel.
Vedrørende varelager anføres, at det på konkurstidspunktet ultimo januar 2019 kunne konstateres, at det faktiske varelager var yderst begrænset, jf. fremsendt oversigt over varelager pr. 30.01.2019. Videre anføres at varelager i forbindelse med salg til tredjemand blev opgjort til i alt kr.
2.703.775, jf. vedlagt specifikation heraf.
Oversigten over varelagere som angives at være opdateret den 30. januar 2019 og dermed efter konkurs dekretet, må derfor ud fra det oplyste forstås, som det faktisk optalte varelager pr. 30. januar 2019, som kurator overtog ansvaret for.
Det kan yderligere konstateres at opgørelsen i forbindelse med salg til tredjemand faktuelt ikke er opgjort på grundlag af faktuelt salg jf. opgørelsens bemærkninger.
Endelig må der konstateres at være flere differencer mellem de to beholdninger jf. nedenstående:
Varer | Lager 30. januar 2019 | Lager jf. salg | Afvigelse | |
Byg, diverse lagre | 590 t | 660 t | +70 t | |
Hvede, diverse lagre | 250 t | 250 t | 0 t | |
Gødning, svovlsur | 609,5 t | |||
Gødning, NS 27-7 og 24-4 | 224,5 t | |||
Gødning, ”slatter” | 181,5 t | |||
Gødning i alt | 9.574,3 t | 1.015,5 t | -8.558,8 t | |
Udsæd og planteværn | 127.700 kr. | 25.000 kr. | -102.700 kr. | |
Henset til at den af [person1] anførte regnskabsmanipulation jf. alt indsendt materiale vedrørte køb og salg af korn, kan den store afvigelse i gødning ikke henføres hertil, men må henføres til direkte fejl i kurators opgørelser i de indsendte bilag 7 og 8.
Der foreligger således ikke i det fremsendte, nogen faktuel opgørelse at varelagerets værdi, hvis reelle tal på nuværende tidspunkt burde fremgå af kurators materiale.
Den af klagere anførte lagerværdi, har således ingen værdi for sagens oplysning.
Klager anfører efterfølgende, at hvis tilbagerulningen af fiktive fakturaer på kr. 30 mio. skulle formindske vareforbruget i samme størrelsesorden, ville konsekvensen have været, at selskabets varelager bogføringsmæssigt var forøget med samme beløb, hvorved lager pr. 31.12.2016 ville give et bogført lager på over 40 mio. kr.
Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at klager åbenlyst har misforstået afgørelsen.
Såfremt der sker tilbagerulninger af fiktive fakturaer på kr. 30 mio., skal vareforbruget formindskes med det vareforbrug, der er bogført vedrørende disse salg og ikke med selve salgsbeløbet.
Hvorvidt det bogførte varelager væsentligt vil overstige det faktiske varelager, er i nærværende sag uden relevans, idet varelageret jf. [virksomhed4]’s omfangsrige rapport (Bilag 4, i den oprindelige fremsendte udtalelse) minimum siden 2014 har anvendt fiktive lagerbeholdninger til at skjule regnskabsmanipulationen.
Der er formentlig ikke tvivl om, at såfremt de rigtige lagerbeholdninger var indsat primo i regnskabsårene, ville de vareforbrug, [person1] bogførte sammen med de fiktive fakturaer, havde medført negative varebeholdninger, hvilket i sig selv ikke vil være muligt.
Trods dette fremgår det positivt af den af [virksomhed4] udarbejdede rapport punkt 4.3, side 24, 9. afsnit, at selskabet jf. bogføringen for 2014 havde et negativt lager af foderhvede.
Det må således afvises, at et evt. højt bogført lager, kan begrunde af det med de fiktive salg bogførte vareforbrug ikke skal tilbageføres i forbindelse med udstedelse af de fiktive kreditnotaer.
For at belyse problematikken, kan der opstilles følgende eksempel ud fra selskabets bogføring af de fiktive bilag SF69127 og SK07209 jf. [virksomhed4]’s rapport punkt 6.2.3:
SF69127 | SK07209 | Afvigelse | |
Afgrøder | -1.564.778,43 | 1.564.778,43 | 0,00 |
Udgående moms | -391.194,61 | 391.194,61 | 0,00 |
Debitorer (samlekonto) | 1.955.973,04 | -1.955,973,04 | 0,00 |
Vareforbrug afgrøder | 1.460.006,95 | -1.491.108,88 | -31.101,93 |
Varelager, [virksomhed5] | -1.460.006,95 | 1.491.108,89 | 31.101,94 |
Lagerreg. afgrøder | -0,01 | -0,01 | |
Total | 0,00 | 0,00 | 0, |
Uanset differencen på vareforbrug og varelager, er det Skattestyrelsens opfattelse, at disse åbenlyst direkte og konkret at skal henføres til den konkrete faktura/kreditnota.
Med udgangspunkt i selskabets ville selskabets skattepligtige indkomst for 2016, vedrørende bilag SF69127 jf. Skattestyrelsens opfattelse skulle korrigeres således:
Tilbageført salg af afgrøder -1.564.778,43 kr.
Tilbageført vareforbrug afgrøder 1.460.006,95 kr.
Nedsættelse jf. bogføring 104.771,48 kr.
Anmodet nedsættelse 1.955.973,04 kr.
Afvigelse (94,64 %) 1.851.201,56 kr.
Anmode ændringer kan direkte udledes af den indsendte ”Yderligere specifikation af årets reguleringer” bilag 7 til den oprindelige fremsendte udtalelse sammenhold med [virksomhed4]’s rapport, bilag 4 til den oprindelige fremsendte udtalelse.
Klager har således i forbindelse med anmodningen valgt at se bort fra såvel det tilhørende vareforbrug, men også fra at beløbet indeholder moms der ikke vil kunne fradrages i den skattepligtige indkomst.
Ud fra at anmodningen afviger ca. 94 % fra de nedsættelser en fiktiv faktura reelt burde give anledning til, vil nedsættelsen vedrørende tilgodehavende skulle nedsættes fra 33.277.078 kr. med 31.280.453 kr. til 1.996.625 kr.
Derved bortfalder det samlede grundlag for anmodningen vedr. indkomståret 2016 jf. den indsendte ”Yderligere specifikation af årets reguleringer” bilag 7 til den oprindelige fremsendte udtalelse, hvor der samlet anmodes om en nedsættelse på 26.461.392 kr.
Med udgangspunkt i selskabets ville selskabets skattepligtige indkomst for 2017, vedrørende bilag SK07209 jf. Skattestyrelsens opfattelse skulle korrigeres således:
Tilbageført Kreditering af afgrøder 1.564.778,43 kr.
Tilbageført vareforbrug afgrøder -1.491.108,89 kr.
Forhøjelse jf. bogføring 73.669,54 kr.
Det skal endelig bemærkes, at det forhold, at man i forbindelse med anmodningen om udbetaling af alle indbetalte skatter, glemmer:
| • | at også de fiktive kreditnotaer skulle tilbageføres, idet dette først kom med efter Skattestyrelsen gjorde opmærksom herpå. |
| • | at bogført fiktivt vareforbrug ligeledes skal tilbageføres. |
| • | at moms der umiddelbart er reguleret på anden måde ikke må indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. |
indikere, at anmodningen umiddelbart ikke vedrører fastsættelse af korrekte skattepligtige indkomster for de enkelte indkomstår, men nærmere har til formål, at skubbe den skattepligtige indkomst fra år, hvor der er betalt skat til konkursperioden hvor et evt. skattekrav må anses for tabt.
Der er således ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen eller tidligere udtalelser.”
Klagerens opfattelse
Konkursboet har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for 2016 og 2017 ændres til 0 kr.
Subsidiært har konkursboet nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for de to år reduceres til mindre beløb end de selvangivne indkomster på henholdsvis 2.267.318 kr. for 2016 og 3.132.883 kr. for 2017.
Konkursboets repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført:
”...
Selskabet af 1. juli 2004 A/S drev før konkursen virksomhed under navnet [virksomhed1] A/S. Virksomheden bestod primært i kornhandel.
Selskabet var ifølge dets årsrapporter år efter år overskudsgivende. Ifølge selskabets årsrapport for 2016 havde selskabet et resultat før skat på ca. kr. 2,6 mio. Ifølge selskabets årsrapport for 2017 – der var sidste årsrapport før konkursen – havde selskabet i 2017 et resultat på ca. kr. 2,9 mio. og en egenkapital på ca. kr. 14,6 mio.
Selskabet selvangav sin skattepligtige indkomst for 2016 til kr. 2.267.318,- og for 2017 til kr. 3.132.883,-. Skatterne er betalte.
Den 27. januar 2019 blev selskabets direktør politianmeldt mistænkt for bl.a. at have bogført/indregnet fiktivt salg og fiktive tilgodehavender. Forholdet blev konstateret få dage forinden, og blev bekræftet af direktøren på et møde den 26. januar, hvori også deltog bl.a. selskabets anden direktør og selskabets bestyrelsesformand samt revisor. Efter konstateringerne indgav ledelsen konkursbegæring mod selskabet, og konkursdekret blev afsagt den 29. januar 2019.
Direktørens handlinger har været medvirkende til, at selskabets reelle økonomiske situation i en lang periode blev holdt skjult.
Revisionsfirmaet [virksomhed4] blev af konkursboets kuratorer antaget til at bistå boet ved at foretage uddybende undersøgelser af de forhold, som den politianmeldte direktør havde erkendt.
[virksomhed4]s arbejde mundede ud i en endelig rapport af 2. september 2019. Rapporten medsendes som bilag 2. I rapporten er det bl.a. konkluderet, at der i årene fra 2011 og fremefter bl.a. har været tale om:
| ? | Førtidig indregning af faktisk salg, hvorved regnskabsresultatet i et tidligere år blev forbedret på bekostning af det år, hvor salget fandt sted og rettelig burde have være indregnet. I nogle situationer blev det gjort på en sådan måde, at det samme salg i visse perioder var indregnet flere gange. |
| ? | Indregning af bogført udokumenteret salg, der aldrig har fundet sted og senere blev udlignet bogføringsmæssigt af kreditnotaer. |
| ? | Undladelse af som vareforbrug at udgiftsføre betalinger af leverandører for korn, der pr. skæringsdagen var videresolgt af selskabet og derved ikke regnskabsmæssigt kunne indregnes som hverken en forudbetaling eller et varelager. |
| ? | Der blev - baseret på manipulerede regnskabsresultater – selvangivet positive skattepligtige indkomster, hvilket ikke var korrekt, idet der reelt var tale om tab. |
[virksomhed4] har efter gennemgang af regnskabsmaterialet opgjort de korrekte skattemæssige resultater for 2016 til og med 2017 til:
Selvangivet | [virksomhed4] Korrektion | Korrigeret resultat | |
2016 | 2.267.318 | -26.461.392 | -24.194.074 |
2017 | 3.132.883 | -14.306.255 | -11.173.372 |
Som det fremgår af ovenstående, korrigerede skattemæssige resultater, er der i årene 2016 til 2017 betalt for meget i skat, da der i ingen af årene har været positive skattemæssige resultater.
I konkursboet står det kurator ganske klart, at selskabet i en længere årrække forud for konkursen var underskudsgivende, og at de positive resultater, der blev rapporteret i årsrapporter og selvangivelser, alene fremkom som følge af direktørens erkendte strafbare regnskabsmanipulation. Selskabet var således i realiteten – år for år – underskudsgivende.
Kurator anser dette for dokumenteret ved [virksomhed4]’s meget grundige og dokumenterede rapport.
Yderligere bemærkes, at konkursboet har anlagt erstatningssag mod [virksomhed1]’s revisor ([virksomhed3]) og ledelse. [virksomhed3] har under retssagen erkendt, at revisionen af (blandt andet) årsrapporterne for 2016 0g 2017 har været ansvarspådragende, og har herunder erkendt, at posten ”periodeafgrænsningsposter” ikke var hhv. 24,9 mio. og kr. 34,1 mio. i regnskaberne for 2016 og 2017, men derimod hhv. kr. 170.000 og kr. 0.
Når dette ses i sammenhæng med [virksomhed4]’s arbejde er det af konkursboet klart dokumenteret, at selskabet ikke var overskudsgivende i 2016 og 2017, men derimod klart var underskudsgivende i begge år.
...”
Konkursboet har den 11. september 2023 sendt følgende indlæg til sagen:
”...
Til klagen har jeg følgende supplerende bemærkninger som indgang til det aftalte Teams-møde med Skatteankestyrelsen den 19.09.2023 kl. 13.30:
1. KORT BESKRIVELSE AF FAKTA OG SAGENS KERNE
...
Revisionsfirmaet [virksomhed4] blev af konkursboets kuratorer antaget til at bistå boet ved at foretage uddybende undersøgelser af de forhold, som den politianmeldte direktør havde erkendt. [virksomhed4]s arbejde mundede ud i en endelig og omfattende rapport af 2. september 2019. Rapporten er fremlagt med klagen som bilag 2.
[virksomhed4] konkluderede, at konsekvensen af de anførte strafbare manipulationer var, at selskabets regnskabsmæssige resultater ikke var positive (hvilket ellers fremgik af selskabets årsrapporter), men i virkeligheden var kraftigt underskudsgivende. Der henvises til rapportens pkt. 2.4-2.5, hvorefter [virksomhed4] har beregnet følgende korrektioner til regnskaberne:
Resultat if. årsrapport | [virksomhed4] Korrektion | Korrigeret resultat | |
2016 | 2.014.148 | -25.872.840 | -23.858.692 |
2017 | 2.251.137 | -13.647.043 | -11.395.906 |
Konkursboets kuratel deler [virksomhed4]’s opfattelse af, at årsrapporterne var misvisende og dækkede over meget betydelige underskud. Udover [virksomhed4]’s grundige og dokumenterede rapport, anser kuratellet dette for dokumenteret ved at der i konkursboet er en underbalance på ca. kr. 170 mio., jf. kreditor-information, der vedlægges som bilag 3.
Hertil kommer, at selskabets revisor under en verserende retssag har erkendt, at revisionen har været ansvarspådragende, og at den korrekte regnskabsmæssige værdi af en række aktiver var langt lavere end hvad der fremgik af regnskaberne, og at egenkapitalen dermed pr. statusdagen 31. december 2016 var regnskabsført mindst 54 mio. kr. for højt og pr. statusdagen 31. december 2017 regnskabsført mindst 56,7 mio. kr. for højt. Revisors erkendelse fremgår af procesaftale, der vedlægges som bilag 4.
Det er erkendt af tidl. direktør [person1], at han har svindlet for millionbeløb. Som bilag 5 vedlægger jeg referat fra et møde i den tidligere ledelse den 26.01.2019, hvor svindlen netop var blevet opdaget. Af referatet, der er underskrevet af [person1], følger bl.a.:
”[person1] blev opfordret til at redegøre for, hvorledes han havde håndteret at skjule tabene. [person1] oplyste, at han havde bogført afgrøde kontrakter for tidligt, således at avancen har påvirket resultat positivt, tabene derfor var allokeret på debitorerne. Senere da han blev presset på likviditeten og var presset via de interne kontroller og procedurer, der er skærpet indenfor det seneste halve år, havde han krediteret vareleverancer og bogført nye med senere betalingsdato.
..
[person1] forklarer dertil, at han gennem de seneste 3-4 år har gennemført en stor mængde handler af forskellig størrelse med tab og for at dække over det har han udstedt fiktive fakturaer, som har holdt lagerværdien oppe på et troværdigt niveau og efterfølgende er disse fakturaer blevet krediteret.”
Af referatet, der altså er underskrevet af [person1], fremgår at man dengang konstaterede det akkumulerede tab til ca. kr. 75 mio. (pkt. 1-3 på referatets side 1).
Politiet har sigtet og formentlig tiltalt [person1]. Jeg har kontaktet politiet for at få en status på straffesagen, men det har ikke været muligt at få oplysninger herom. Fra tidligere informationer ved jeg, at [person1] har tilstået en del af svindlen, men at omfanget af svindlen ”forhandles” med politiet/anklagemyndigheden med henblik på at sagen kan fremmes i retten som en tilståelsessag.
2. SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF SVINDLEN
[virksomhed4] har efter gennemgang af regnskabsmaterialet opgjort de korrekte skattemæssige resultater for 2016 og 2017 til:
Selvangivet | [virksomhed4] Korrektion | Korrigeret resultat | |
2016 | 2.267.318 | -26.461.392 | -24.194.074 |
2017 | 3.132.883 | -14.306.255 | -11.173.372 |
[virksomhed4]’s meget omfattende og dokumenterede konklusioner er baggrunden for konkursboets ansøgning om genoptagelse af skatteansættelse for 2016-2017, og for konkursboets påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst i disse år har været negativ. I realiteten har der som anført været tale om, at selskabet har været kraftigt underskudsgivende.
3. SKATTESTYRELSENS DOKUMENTATIONSKRAV
Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2016 og 2017, idet styrelsen finder, at konkursboet har sandsynliggjort, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne (om bl.a. fiktive fakturaer) havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget. Skattestyrelsen har imidlertid afvist konkursboets anmodning om ændret skatteansættelse med begrundelsen, at ”..anmodningen ikke er tilstrækkeligt konkretiseret og underbygget til, at denne kan danne grundlag for en ændret skatteansættelse.”
Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (side 5 midt) henviser Skattestyrelsen til, at ”...I ikke [har] fremlagt en konkret specifikation af de skattemæssige korrektioner, således det er muligt at følge og efterprøve de enkeltstående korrektioner.” (min understregning).
Skattestyrelsen kræver dermed, at konkursboet – principielt for hver fiktiv faktura og for hver uberettiget forudbetaling – skal føre konkret dokumentbevis for, hvad ”tilbagerulning” af den enkelte faktura/forudbetaling ville give af konkret indvirkning på den skattemæssige indkomst.
Det er konkursboets opfattelse, at dybden og omfanget af Skattestyrelsens dokumentationskrav er urimeligt og uhjemlet. Det påhviler den skatteyder, der søger genoptagelse og ændring af sin indkomst, på skriftligt grundlag at sandsynliggøre, at den oprindelige ansættelse er forkert. Det kræves imidlertid ikke, at den pågældende skatteyder for hver forkert bogføringspost kan påvise, hvad en korrektion af posten medfører. Det vil i praksis i en virksomhed af [virksomhed1]’s størrelse være urimeligt ressourcekrævende og dermed i realiteten være umuligt at skulle føre et sådant bevis.
Konkursboet gør gældende, at der med det under pkt. 1 angivne dokumentationsmateriale og med de eksempler, der i øvrigt er fremdraget i [virksomhed4]’s grundige og veldokumenterede analyse, er påvist eller i hvert fald er sandsynliggjort, at selskabets skatteansættelse for 2016-2017 var baseret på manipulerede regnskaber, og at selskabet regnskabsmæssigt utvivlsomt havde betydelige underskud i disse år. Følgen heraf ville have været, at selskabets skattemæssige indtægt havde været negativ.
Konkursboet gør således gældende, at der med de nævnte oplysninger og bilag er fremlagt oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde den ansøgte ændring af selskabets skatteansættelse for de to år.
Det tilføjes afslutningsvis, at dokumentationskravet også må udøves under hensyntagen til de faktiske omstændigheder. I denne sag er det skatteyders konkursbo, der søger om ændring af skatteansættelsen. Det er derfor i realiteten de kreditorer, der har lidt meget store tab som følge af direktørens strafbare manipulationer, der anmoder om genoptagelse, og den tilbagesøgte skat vil dermed via konkursboet tilgå kreditorerne (og ikke den part, der er ansvarlig for manipulationen) og reducere disses tab.”
Konkursboet har den 23. januar 2024 sendt følgende indlæg til sagen:
”...
I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af 03.01.2024 skal jeg hermed fremkomme med nedenstående kortfattede bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 30.11.2023 vedrørende navnlig tilbagerulning af vareforbrug.
Det fastholdes i sin helhed, at konkursboet har fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan og bør begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2016 og 2017, som nærværende klage vedrører. Dette særligt i en situation som den foreliggende, hvor konkursboets påstand alene er en nedsættelse af den skattepligtige indkomst til kr. 0 – uanset at selskabets resultater for nævnte indkomstår reelt var negative med tocifrede millionbeløb.
1. TILBAGERULNING AF VAREFORBRUG
En del af konkursboets grundlag for at søge ændring af skatteansættelsen er, at selskabets selvangivne indtægter for 2016 og 2017 var baseret på regnskaber, der indeholdt fiktive fakturaer med meget betydelige beløb. De fiktive fakturaer var udstedt af daværende direktør [person1]. Systematikken i forhold til de fiktive fakturaer var i nogle tilfælde, at [person1] udstedte fiktive fakturaer i løbet af ét regnskabsår. Når regnskabsåret var afsluttet, krediterede [person1] de fiktive fakturaer fra foregående år, men senere i samme regnskabsår blev der udstedt nye fiktive fakturaer med større beløb, så hvert års resultater blev kunstigt forbedret.
Skattestyrelsen angiver i sit indlæg, at [virksomhed4] i sine opgørelser har undladt at medtage effekten af de fiktive kreditnotaer.
Skattestyrelsen anfører bl.a. i styrelsens udtalelse, at de fiktive fakturaer automatisk skulle have medført et tilsvarende vareforbrug, som skal tilbageføres i forbindelse med korrektionen for fiktive fakturaer. [virksomhed4] og konkursboet er ikke enig heri.
Der henvises til [virksomhed4]’s reviderede notat af 24.06.2021, der vedlægges som bilag 6. Som det fremgår heraf (jf. afsnit 6), har [virksomhed4] efter en indgående analyse af transaktioner vedrørende vareforbrug og varelager konstateret, at der ikke til de konkrete fiktive fakturaer kan konstateres et tilsvarende konkret bogført vareforbrug, herunder at der er ikke er sammenhæng mellem vareforbrug/varelager og varesalg/debitorer bogført på samme bilag.
Hvis tilbagerulningen af fiktive fakturaer på kr. 30 mio. skulle formindske vareforbruget i samme størrelsesorden, ville konsekvensen have været, at selskabets varelager bogføringsmæssigt var forøget med samme beløb. Ifølge årsrapporten havde selskabet pr. 31.12.2016 et lager på kr. 11,4 mio., og konsekvensen af Skattestyrelsens teori om tilbagerulning af vareforbrug ville derfor have givet et bogført lager på over kr. 40 mio.
Der er intet, der blot antyder, at dette skulle have været tilfældet. Selskabets drift bestod i at købe og straks videresælge korn i høsten, dvs. i efteråret. Selskabets lagre var derfor minimale ved årsskiftet, hvilket bekræftes både af de reviderede årsrapporter og af [virksomhed4]’s analyse (der konstaterer, at varebeholdningen pr. 31.12.2016 ikke oversteg kr. 5 mio. og således endda var markant mindre end det bogførte lager). Der var med andre ord ikke ”plads” i lagertallene til at absorbere modposten til et teoretisk tilbageført vareforbrug.
Tilsvarende betragtninger er gældende for 2017.
Ovennævnte understøttes tillige af, at det på konkurstidspunktet ultimo januar 2019 kunne konstateres, at det faktiske varelager var yderst begrænset, jf. oversigt over varelager pr. 30.01.2019, der vedlægges som bilag 7. I forbindelse med salg til tredjemand blev varelageret opgjort til i alt kr. 2.703.775, jf. specifikation af varelageret, der vedlægges som bilag 8.
Hverken det bogførte eller faktiske varelager på konkurstidspunktet indikerede således, at [person1]s manipulationer, der fortsatte helt frem til umiddelbart før konkursen, skulle have medført et reduceret vareforbrug og dermed en tilsvarende større lagerbeholdning.”
Konkursboet har den 18. marts 2024 sendt følgende indlæg til sagen:
”...
I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af 05.03.2024 samt Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 21.02.2024 skal jeg hermed fremkomme med nedenstående supplerende bemærkninger til sagen.
Det af konkursboet tidligere anførte fastholdes i sin helhed.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de vareforbrug, der bogføres på samme bilag som en fiktiv faktura, direkte kan henføres til den konkrete faktura/handel, og at dette bogførte vareforbrug skal tilbagerulles i forbindelse med korrektionen for den fiktive faktura. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til et eksempel vedrørende [virksomhed6] A/S ([virksomhed4]’s rapport pkt. 6.2.3.). Som anført i Konkursboets seneste indlæg, er Konkursboet ikke enig i Skattestyrelsens synspunkter omkring tilbagerulning af vareforbrug.
For det første har [virksomhed4] ved sine gennemgående analyser fastslået, at der ikke til de konkrete fiktive fakturaer kan konstateres et tilsvarende konkret bogført vareforbrug, herunder at der er ikke er sammenhæng mellem vareforbrug/varelager og varesalg/debitorer bogført på samme bilag.
For det andet tager Skattestyrelsen ikke højde for, at der tillige er foretaget omfattende manipulation på øvrige bilag, der ikke omhandler de konkrete fiktive fakturaer/varesalg. Der henvises til [virksomhed4]’s reviderede notat af 24.06.2021 (bilag 6), hvor det bl.a. fremgår, at ”analyse af fiktivt bogført varebrug ikke alene kan foretages ved at kigge på de bilag, der dokumenterer fiktive varesalg”, og at ”[person1] i 2016 bogførte ca. 300 transaktioner på konti for varesalg/debitorer, hvorimod der af [person1] blev bogført ca. 22.000 posteringer op vareforbrug/varelager. Lignede forhold ses for 2017”. (bilag 6, s. 7-8).
Som også anført af [virksomhed4], var der således mange andre bilag at manipulere på end dem, der dokumenterer det fiktive varesalg. Manipulation på ”øvrige” bilag har da også været en nødvendighed for at undgå et negativt varelager. Der er således utvivlsomt sket yderligere manipulation af bilag – dette også henset til, at en tilbagerulning af vareforbrug i modsat fald ville have medført en tilsvarende forøgelse af varelageret, hvilket ikke var tilfældet. Skattestyrelsen er da også efter det oplyste enig i, at der i hvert fald siden 2014 også er er sket manipulation af varelageret ved anvendelse af fiktive lagerbeholdninger.
Det af Skattestyrelsen udarbejdede eksempel på baggrund af bogføringen vedrørende [virksomhed6] A/S og bilagene SF69127 og SK07209 er således i det hele forsimplet og udgør ikke et retvisende billede af, hvilken betydning korrektionen for fiktive fakturaer har for den skattepligtige indkomst.
Der er efter konkursboets opfattelse sket manipulation og svindel i et så stort omfang, at det ikke er muligt at foretage en tilbagerulning af samtlige enkeltstående posteringer og manipulationer foretaget af [person1]. Det kan dog med sikkerhed konstateres, at selskabet reelt var tabsgivende en lang årrække, før manipulationen blev opdaget, og at ledelsen efter at være blevet bekendt med regnskabsmanipulationen måtte erkende dette og indlevere egen konkursbegæring.
Dette understøttes endvidere af, at selskabets tidligere revisor – som tidligere anført - i en verserende retssag om revisoransvar har tiltrådt, at det kan lægges til grund, at regnskabsmanipulationen har medført, at selskabets egenkapital for 2016 var regnskabsført minimum kr. 54 mio. for højt og fsva. 2017 minimum kr. 56,7 mio. kr. for højt, jf. procesaftalen fremlagt som bilag 4.
Hertil kommer, at det under alle omstændigheder ikke kan kræves, at Konkursboet foretager en analyse og tilbagerulning af samtlige enkeltstående bogføringsposter. Det er Konkursboets opfattelse, at boet til fulde har fremlagt faktiske oplysninger, der begrunder og berettiger til en nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2016 og 2017 til – i hvert fald – kr. 0, som det er påstået af boet.
Endeligt bestrides det på det kraftigste, at konkursboet som påstået af Skattestyrelsen skulle have et (skjult) formål om at skubbe den skattepligtige indkomst til konkursperioden. Konkursboets anmodning vedrører en konkret ændring af skatteansættelserne for 2016 og 2017, og Skattestyrelsen har efter undertegnedes opfattelse intet belæg for at insinuere, at boet skulle have andre hensigter.
Det giver endvidere anledning til at bemærke, at Skattestyrelsens indlæg og ageren i sagen efter konkursboets opfattelse i det hele har karakter af reelle partsindlæg og ikke af indlæg fra en offentlig myndighed, der bør og skal have til formål, at der træffes en korrekt afgørelse.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om der er grundlag for at nedsætte selskabets selvangivne skattepligtige indkomster for indkomstårene 2016 og 2017 til 0 kr.
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Konkursboets anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for 2016 og 2017 er fremsendt til Skattestyrelsen den 15. oktober 2019 og skal derfor behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Selskabet har for indkomstårene 2016 og 2017 selvangivet den skattepligtige indkomst med henholdsvis 2.267.318 kr. og 3.132.883 kr.
Ifølge den af kurator fremlagte [virksomhed4]-rapport er selskabets årsrapporter væsentligt manipuleret og misvisende. Kurator har oplyst, at formålet med manipulationen har været at signalere en bedre økonomisk situation for selskabet.
[virksomhed4] har bl.a. haft til opgave at opgøre, hvordan årsrapporterne i hovedtal ville have set ud, hvis svindlen ikke var foretaget. [virksomhed4]s opgørelse af selskabets årsindkomster i hovedtal baserer sig delvist på skøn. Således fremgår selskabets nøjagtige årsindkomster ikke af rapporten. Ligeledes fremgår selskabets nøjagtige skattepligtige indkomster for 2016 og 2017 heller ikke af rapporten.
På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund ved sagens afgørelse, at de selvangivne indkomster for indkomstårene 2016 og 2017 er opgjort på et fejlagtigt grundlag, idet disse er udarbejdet på grundlag af de manipulerede årsrapporter.
Retten finder derfor, at selskabet opfylder betingelserne for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Retten finder endvidere, at selskabet ud fra de fremlagte oplysninger ikke har sandsynliggjort et bestemt underskud i indkomstårene. Der er bl.a. henset til, at [virksomhed4]-rapporten delvist er baseret på skøn, og at der ikke er opgjort nøjagtige skattepligtige indkomster i rapporten. Retten tiltræder derfor, at anmodningen til Skattestyrelsen om nedsættelse af de skattepligtige indkomster for de to indkomstår til henholdsvis -24.194.074 kr. og -11.173.372 kr. ikke kan imødekommes.
Retten finder på baggrund af en samlet konkret vurdering, at selskabet har sandsynliggjort, at de skattepligtige indkomster for 2016 og 2017 har udgjort højest 0 kr.
Retten har herved henset til sagens oplysninger om de manipulerede årsrapporter og det forhold, at tidligere direktør [person1] har erkendt bl.a. at have bogført/indregnet fiktivt salg og fiktive tilgodehavender.
Retten har endvidere henset til [virksomhed4]-rapportens analyse af selskabets finansbogføring.
For indkomståret 2016 konstaterede [virksomhed4] således, at posteringer foretaget af [person1] indebar et samlet positivt dækningsbidrag på ca. 21,4 mio. kr. Posteringer foretaget af andre medførte et negativt dækningsbidrag på ca. 6,1 mio. kr. For indkomståret 2017 konstaterede [virksomhed4], at posteringer foretaget af [person1] indebar et samlet positivt dækningsbidrag på ca. 38,8 mio. kr. Posteringer foretaget af andre medførte et negativt dækningsbidrag på ca. 22,3 mio. kr.
Landsskatteretten nedsætter således den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 til 0 kr.