|
|
Kendelse af 21-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024
Journalnr. 22-0019710
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 458.423 kr. | 0 kr. | 573.029 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtigt AM-bidrag og hæftelse herfor | 72.478 kr. | 0 kr. | 90.597 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 22. februar 2012 og er registreret under branchekoden 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”. Selskabet var i perioden registret med følgende bibranche 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabets stifter er [person1]. Selskabet ejes og drives af selskabets direktør [person2].
Selskabets formål er at drive mandskabsudlejning, ejendomsservice, rengøring samt anden efter direktionens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet har i 2019-2020 udført opgaver for [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S, og I/S [virksomhed5] v/[virksomhed6] I/S.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, havde selskabet mellem en og seks medarbejdere i den påklagede periode.
Selskabet blev registreret for moms den 22. februar 2012. Selskabet har i den relevante periode angivet moms halvårligt.
Skattestyrelsen har fundet anledning til at se nærmere på selskabets momsangivelser, da Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at selskabet i 2019 har anvendt fiktive underleverandører. Skattestyrelsen indledte kontrollen af selskabet ved materialeindkaldelse til selskabet af den 31. august 2021, hvor Skattestyrelsen bl.a. har anmodet selskabet om saldobalancer, kontokort, bankkontoudtog m.v.
Det fremgår af selskabets saldobalance for indkomståret 2019, at selskabet har haft en omsætning på 1.571.415,74 kr. inkl. moms og udgifter til underleverandører på i alt 1.067.463 kr. inkl. moms. Selskabet har bogført udgifter til underleverandører på konto 1315 ”Udgifter vedr. mandskabsudlejning” og konto 1316 ”Udgifter vedrørende rengørings-assistance”.
Det fremgår af saldobalancen for indkomståret 2020, at selskabet har haft en omsætning på 852.449,70 kr. inkl. moms og udgifter til underleverandører på 0 kr. inkl. moms. Selskabet har bogført udgifter til underleverandører på konto 1315: ”Udgifter vedr. mandskabsudlejning” og 1316: ”udgifter vedrørende rengørings-assistance”. Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at selskabet ikke har haft udgifter, eller meget begrænsede udgifter til underleverandører i indkomståret 2020.
Selskabet har angivet løn for indkomståret 2019 på 300.286 kr. og for indkomståret 2020 425.358 kr.
Skattestyrelsen har opgjort selskabets A-skat og AM-bidrag til følgende:
AM-bidrag 905.974 * 8 % = 72.478 kr.
A-skat (905.974 – 72.478) * 55 % = 458.423 kr.
Efterbetaling A-skat og am-bidrag i alt = 530.901 kr.
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til følgende underleverandører:
Underleverandør | Beløb ekskl. moms | Købsmoms i kr. |
[virksomhed7] ApS | 24.200,00 | 6.050,00 |
[virksomhed8] IVS | 48.900,00 | 12.225,00 |
[virksomhed9] ApS | 107.800,00 | 26.950,00 |
[virksomhed10] ApS | 173.504,00 | 43.376,00 |
[virksomhed11] A/S | 551.570,00 | 137.892,50 |
I alt (afrundet) | 905.974,00 | 226.493,50 |
Følgende forhold gør sig gældende vedrørende selskabets underleverandører:
[virksomhed7] ApS, CVR-nr.: [...2], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 15. oktober 2018 og registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”, samt bibranchen 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed7]’s formål var at eje aktier og anparter, formueforvaltning og anden formuepleje og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed samt at købe og sælge biler og anden hermed beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed7] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed7] blev den 9. januar 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 21. december 2022.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt én faktura af den 31. december 2018 på 30.250,00 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 6.050,00 kr. Fakturaen vedrører ”Tæpperens 800m2 [adresse1] 1,00 Stk., Stk. pris 17.000,00 Rengøring [adresse2] 40,00 Stk. Stk. pris 180,00”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Fakturaen er blevet bogført den 10. januar 2019 på konto 1316 ”Udgifter vedr. rengørringsassistance”, og betalt den 10. januar 2019.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed7] ikke har angivet moms, at [virksomhed7] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at TH er ubekendt på adressen, at [virksomhed7] har betalingsreferencer til andre selskaber, at [virksomhed7] i mange tilfælde har overført indbetalingerne til udlandet, at udenlandske selskaber ikke har indberettet salg til [virksomhed7], og at der ikke har været registreret import i [virksomhed7].
[virksomhed11] A/S, CVR-nr.: [...3], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 3. september 2014 og registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed11] var i perioden registret med følgende bibrancher 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed11]´s formål var at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed11] har ifølge CVR ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed11] blev den 23. september 2019 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 13. december 2022.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt følgende fakturaer:
Fakturadato: | Faktura nr. | Underleverandør | Beløb ekskl. moms i kr. | Moms i kr. | Beløb i kr. inkl. moms: | Fakturatekst: |
2019 | ||||||
22-02-2019 | 39003 | [virksomhed11] A/S | 126.720,00 | 31.680,00 | 158.400,00 | Leje af mandskab Antal 576 timer Stk. pris 220,00 |
28-03-2019 | 39432 | [virksomhed11] A/S | 183.350,00 | 45.837,50 | 229.187,50 | Pris efter aftale: [adresse3] Malerarbejde udført Fuld spartel samt filt Antal 1 Stk. pris 183.350,00 |
26-04-2019 | 39529 | [virksomhed11] A/S | 47.240,00 | 11.810,00 | 59.050,00 | Leje af mandskab - [adresse3] 182 timer 220,00 Leje af mandskab - [adresse2] 40 timer 180,00 |
06-05-2019 | 39594 | [virksomhed11] A/S | 150.260,00 | 37.565,00 | 187.825,00 | Leje af mandskab - [adresse3] 683 timer |
12-06-2019 | 39982 | [virksomhed11] A/S | 44.000,00 | 11.000,00 | 55.000,00 | Leje af mandskab 200 timer [adresse4] |
I alt | 551.570,00 | 137.892,50 | 689.462,50 |
Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Selskabet har som yderligere dokumentation for samhandlen fremsendt følgende korrespondance mellem selskabet og [virksomhed11]:
Mail fra [virksomhed11] til selskabet af 30. april 2019:
”Der må K[virksomhed10] anføres reference i feltet ”tekst til modtager” og INTET andet.
Referencen til denne betaling er:
[...]
Hej
Hermed som aftalt fremsendes faktura for udført arbejde.
Tak for denne gang
...”
Mail til [virksomhed11] fra selskabet af 1. maj 2019:
”...
Kan vi mødes på fredag. vil gerne have et fast tilbud på en sag i indre by.
...”
Mail fra [virksomhed11] til selskabet af 1. maj 2019:
”Ja det kan vi sagtens.
Bare skriv tid og sted
...”
Mail fra selskabet til [virksomhed11] af 1. maj 2019:
”...
Fredag d 03/05.kl 12 [adresse4].
...”
Mail selskabet til [virksomhed11] af 6. maj 2019:
”...
Kan i lave en opgørelse på mandskab i har haft hos [virksomhed3] ApS, så jeg kan sende kunden en faktura Tak.
...”
Mail fra [virksomhed11] til selskabet af 8. maj 2019:
”Der må KUN anføres reference i feltet ”tekst til modtager” og INTET andet.
Referencen til denne betaling er:
[...]
Hej
Hermed som aftalt fremsendes faktura for udført arbejde.
Tak for denne gang
...”
Mail selskabet til [person3] af 4. november 2021:
”Hej [person3]
Har du timeseddler fra mandskab som blev formidlet igennem underleverandør fra [virksomhed11] a/s [virksomhed9] samt [virksomhed10] ApS, da skat spørg efter timesedler.
ser frem til at høre fra dig.
Mvh
[person4]”
Mail fra [person3] til selskabet af 12. november 2021:
”Hej [person4]
Hvis du mener de timesedler fra [adresse3] samt arbejde udført på [adresse4] og [adresse5], har jeg desværre ikke dem længere da alle byggesager er afsluttet for længst.
Med Venlig Hilsen/Kind Regards
[person3]”
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at der på fire fakturaer udstedt af [virksomhed11] er anført en betalingskonto der tilhører betalingsplatformen [finans1] A/S, at betalingerne er blevet overført fra [finans1] A/S til udenlandske selskaber, at [virksomhed11] ikke har været registreret som arbejdsgiver, at [virksomhed11] ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, at [virksomhed11] har været momsregistreret for perioden 1. oktober 2014 – 23. september 2019 og at [virksomhed11] ikke har haft almindelige driftsudgifter.
[virksomhed11] er den 3. juli 2020 blevet dømt i [by1] Byret. Det fremgår af dommen afsagt den 3. juli 2020 af [by1] Byret, at tre personer er blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 290 a, ved at have overført midler til udlandet, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. En af de dømte har forklaret, at [virksomhed10] er en stråmandsvirksomhed, som udsteder fiktive fakturaer, uden at levere nogen form for arbejdskraft, ydelser eller varer.
[virksomhed10] ApS , CVR-nr.: [...4], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 8. september 2015 og registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. [virksomhed10] var i perioden registret med følgende bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed10]’s formål var at drive administrationsvirksomhed. [virksomhed10] har ifølge CVR ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed10] blev den 19. januar 2021 taget under tvangsopløsning, og blev opløst den 18. juli 2022.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende fakturaer:
Fakturadato: | Faktura nr. | Underleverandør | Beløb ekskl. moms i kr. | Moms i kr. | Beløb i kr. inkl. moms: | Fakturatekst: |
2019 | ||||||
02-07-2019 | 10170 | [virksomhed10] ApS | 44.160,00 | 11.040,00 | 55.200,00 | Leje af mandskab [adresse4] 14 [adresse3] 168,00 Timer Stk. pris 220,00 Leje af mandskab rengøring - [adresse2] 40,00 Timer Stk. pris 180,00 |
23-09-2019 | 10919 | [virksomhed10] ApS | 81.114,00 | 20.278,50 | 101.392,50 | Pris ifølge aftale Arbejde udført på [virksomhed12], [adresse6], [by2] Malerarbejde - 32450kr Murerarbejde - 29775kr Materialer - 18889kr 1,00 Stk. Stk. pris 81.114,00 |
26-09-2019 | 10965 | [virksomhed10] ApS | 48.230,00 | 12.057,50 | 60.287,50 | Pris ifølge aftale Tømrerarbejde - 37,350kr Bortskaffelse af affald - 10,880kr 1,00 Stk. Stk. pris 48.230,00 |
I alt | 173.504,00 | 43.376,00 | 216.880,00 |
Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen fremlagt en e-mail fra selskabet til ”[...@...dk]”, det fremgår ikke af mailen, hvornår den er blevet afsendt:
”...
Jeg skriver i forbindelse med jeres renovering efter vandskade I 2019.
Jeg har brug for en bekræftelse på at [virksomhed1] kun har stået for formidling af håndværker for [virksomhed12] villket også står på fremsendt faktura til jer , da jeg har en sag kørende med skat hvor de mener at [virksomhed1] selv har stået for renovering at kælder med egne folk...”
Mail fra ”[...@...dk]” til selskabet, det fremgår ikke af mailen, hvornår den er blevet afsendt:
”...
Vi bekræfter, at I kun har stået for formidling af håndværkere som det også fremstår på faktura...”
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed10] har anvendt samme bankkonto som [virksomhed11], at [virksomhed10] har været registreret med moms men kun har angivet mindre momstilsvar, at [virksomhed10] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed10] har været registreret som arbejdsgiver men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed10] ikke har angivet korrekt momstilsvar, at bankkontoen der er angivet på [virksomhed10]´s fakturaer tilhører [finans1] A/S og at pengene der overføres til [finans1]s konto videreoverføres til udlandet.
[virksomhed10] er den 3. juli 2020 blevet dømt i [by1] Byret. Det fremgår af dommen afsagt den xxx af [by1] Byret, at tre personer er blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 290a, ved at have overført midler til udlandet, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. En af de dømte har forklaret, at [virksomhed10] er en stråmandsvirksomhed, som udsteder fiktive fakturaen, uden at levere nogen form for arbejdskraft, ydelser eller varer.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr.: [...5], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 9. oktober 2018 og registreret under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed9] var i perioden registret med følgende bibranche 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed9] har ifølge CVR ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed9] blev den 22. december 2020 taget under tvangsopløsning, og blev opløst den 29. september 2021.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt én faktura af den 31. januar 2019 på 134.750,00 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 26.950,00 kr. Fakturaen vedrører ”Udlejning af mandskab til renovering af lejlighed i ejendom på salinghus 1,00 Stk. Stk. pris 99.880,00 Rengøring 44,00 Stk. Stk. pris 180,00”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed9] ikke har angivet moms, at [virksomhed9] har ladet sin bankkonto blive anvendt som en gennemstrømningskonto, at [virksomhed9] har overført størstedelen af indsætningerne på bankkontoen til udlandet, at [virksomhed9] ikke har oplyst om eventuelle køb af ydelser/varer fra udlandet og at kontonummeret som [virksomhed9] har angivet på fakturaen, ikke tilhører [virksomhed9].
[virksomhed8] IVS , CVR-nr.: [...6], herefter [virksomhed8], blev startet den 28. december 2018 og registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [...] var i perioden registret med følgende bibrancher 464320 ”Engroshandel med radio og tv m.v.”, 466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner” og 464350 ”Engroshandel med elektriske husholdningsartikler”. [virksomhed8]’s formål var at drive virksomhed med mandskabsudlejning samt salg og import af elektronisk udstyr. Ifølge CVR har [virksomhed8] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed8] blev den 4. maj 2021 taget under konkursbehandling.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt én faktura af den 27. marts 2019 på 61.125,00 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 12.225,00 kr. Fakturaen vedrører ”2 stk. værelser spartel filt... 2 stk. værelse spartel male + træværk... 2 stk. værelser spartel filt male + gipsvæg... Arbejde udført på [adresse3] ... Rengøring [adresse2]...” Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at det angivne bankkontonummer på fakturaen ikke tilhører [virksomhed8], at [virksomhed8] ikke har angivet moms og at de fleste indsætninger på [virksomhed8]’s bankkonto overføres til udlandet.
Selskabets repræsentant har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af fremlagte fakturaer fra underleverandører i form af time-, arbejdssedler eller samarbejdskontrakter m.v.
Som dokumentation for selskabets betaling af fakturaerne fra underleverandørerne har selskabet fremlagt selskabets bankkontoudtog med kontonummer [...31], for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021. Betaling af fakturaerne kan genfindes på selskabets bankkontoudtog.
Selskabet har fremlagt endnu en faktura fra [virksomhed9] fra den 31. januar 2019, med fakturanummer 1208, fakturaen er er identisk med fakturaen fra [virksomhed9] med fakturanummer 1222. Det fremgår af bankkontoudtoget at faktura 1208 er blevet betalt den 1. februar 2019, hvorefter beløbet er tilbageført med betalingsteksten ”Fejloverførsel”. Herudover fremgår faktura 1208 ikke af selskabets bogføring for 2019.
Selskabet har derudover fremlagt flere billeder af bl.a. et gelænder, en væg med stikdåser, et billede af gadenavnet ”[adresse4]”, et billede af en væg hvor malingen skaller af samt et ufærdigt nedløbsrør m.v. Billederne er ikke dateret.
Selskabet har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagt ”Vejledning 2002-01-01 om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for år 2002”, CIR nr. 135 af 4. november 1988 ”Cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven” og CIR nr. 89 af 21. maj 1996.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 foretaget skønsmæssig ansættelse for selskabets manglende indeholdelse af AM-bidrag til 72.478 kr. og A-skat til 458.423 kr., i alt 530.901 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):
”...
2.1. De faktiske forhold
Selskabet har angivet løn med 300.286 kr. for indkomståret 2019 og 425.358 kr. for indkomståret 2020. Direktøren er ikke ansat i selskabet jf. vedlagte bilag 3.
Der er selvangivet skattemæssigt resultat for indkomståret 2019 med -58.121 kr. og for indkomståret 2020 med 8.611 kr. efter anvendelse af anvendt underskud fra tidligere år, jf. vedlagte bilag 4.
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har ændret selskabets købsmoms jf. under punkt 1.4.
Skattestyrelsen nægter fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 905.974 kr. eksklusiv moms, for indkomståret 2019. Disse udgifter anses, ifølge Skattestyrelsens opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.
Skattestyrelsen har således anset det samlede overførte beløb i perioden eksklusive moms, for reelt at være anvendt til lønninger, hvoraf der ikke er sket indeholdelse af A-skat og am-bidrag.
Der er fradrag for løn jf. statsskattelovens § 6 litra a, og således bliver der ingen ændring i den skattemæssige indkomst.
Forskellen på den angivne løn og den af Skattestyrelsen foretagne ansættelse, anses for at være udbetaling af yderligere løn. Selskabets egne lønangivelser fragår derfor ikke i beregningen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførsler til ovenstående underleverandører reelt er sket med henblik på tilbageførsel til [virksomhed1] ApS, for at kunne aflønne personale uden angivelse og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag.
Da selskabet i forvejen har ansatte, har selskabet været vidende om, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag af lønudbetalinger. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke foreligger en uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, som kan fritage selskabet for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag.
Opgørelse af yderligere løn i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2:
2019
Yderligere løn, jf. punkt 1 905.974 kr.
Beregnet am-bidrag 905.974 * 8 % 72.478 kr.
Beregnet A-skat 55 % (905.974 – 72.478) 833.496 * 55 % 458.423 kr.
Efterbetaling A-skat og am-bidrag i alt 530.901 kr.
Beløbet fordeles ligeligt med 1/12 del over indkomståret.
2019
AM-bidrag 72.478 kr. 1/12 = 6.040 kr.
A-skat 458.423 kr. 1/12 = 38.202 kr.
Skattestyrelsens kommentarer til indsigelse af den 18. november 2021.
Da Skattestyrelsen ifølge det beskrevne i sagsfremstillingens punkt 1, ikke finder det dokumenteret at selskabet har anvendt underleverandører til det arbejde der er udført for selskabets kunder, må det føre til at arbejdet anses for foretaget med arbejdskraft hvor lønnen ikke er angivet. Dette følger af praksis på området:
Østre Landsret har i dom af 3. maj 2019, SKM 2019.332.ØLR stadfæstet byrettens dom (SKM 2018.578.BR) og fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning. Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der fandtes ingen opgørelse, som kunne dokumentere, at fakturaerne dækkede over et reelt timearbejde. Der var ingen kontrakt mellem selskabet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse.
Underleverandøren havde ingen ansatte og beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning.
Østre Landsret fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde.
Det fastholdes tillige, at selskabet har været vidende om, at der skulle tilbageholdes A-skat og am-bidrag af lønninger i selskabet, da selskabet har øvrige ansatte.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med høringssvar af 29. november 2023 fremkommet med følgende bemærkninger (uddrag):
”...
Materielt
For skattemæssig afklaring af om, hvorvidt det kan anerkendes, at der benyttes en egentlig underleverandør, bør en skriftlig kontrakt eller anden sandsynliggørelse foreligge såvel som skattemæssig dokumentation i form af fyldestgørende underbilag.
Vi anser, at det skattemæssigt ikke er dokumenteret eller i overvejende grand sandsynliggjort ved fyldestgørende dokumentation, at der var sket benyttelse af en underleverandør.
Vores vurdering er, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der rent faktisk har været benyttet underleverandør. Konklusionen er, at Klager hæfter for de til lønudgifterne relaterede A-skatter og for AM-bidraget.
Udgifter til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er fradragsberettiget for Klager, som det almindeligvis gør sig gældende for lønudgifter omfattet af driftsomkostningsbegrebet.
Dog er det vores opfattelse, at selskabet har haft udgifter til sorte lønninger for det udførte arbejde. Den manglende afregning af A-skatter m.v. bestyrker vores opfattelse. Beløbene er angivet som udgift til underleverandører, men skattemæssigt anses forholdet som løn til en ukendt kreds af lønmodtagere.
Udgangspunktet for uregistreret arbejdskraft / løn er, at dette ikke er fradragsberettiget. Men vi anerkender og godkender, at der har været afholdt lønudgifter i selskabet for udført arbejde.
Reglerne i Kildeskatteloven, Arbejdsmarkedsbidragsloven og Opkrævningsloven er således ikke ubekendte regler for Klager.
Fradraget for lønudgifter dog er betinget af, at indeholdelse af A-skat og AM-bidrag effektueres, hvilket leder mig til spørgsmålet om Klagers manglende afregning af de relaterede skatter.
A-skatter og AM-Bidrag
Det bemærkes i sagen, at arbejdet personerne udførte for Klager, forudsættes omfattet af kildeskatteloven (§ 43).
Der blev foretaget lønudbetalinger til en ubestemt kreds af personer uden, at udbetaler havde modtaget skattekort, bikort eller frikort. I disse tilfælde skal Udbetaleren indeholde og afregne 55 pct. af A-indkomsten og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag jf. bestemmelserne i kildeskatteloven.
Ved ikke, at have opfyldt denne indeholdelses- og afregningspligt, anses Klager for at have udvist forsømmelig adfærd. Vi henviser til den relevante bestemmelse herom i kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Selve efteropkrævningen af de ikke afregnede A-skatter og AM-bidrag vurderes derfor, at kunne foretages retteligt hos Klager. Vi støtter her ret på, at Klager hæfter for de ikke afregnede skatter og AM-bidrag.
Talmæssig opgørelse:
Skattestyrelsen har oprindeligt opgjort Klagers yderligere hæftelse vedrørende skatter ex. moms til 458.423 kr. (Skatter) + 72.478 kr. (AM-bidrag) = 530.901 kr.
AM-bidrag (8 % af 905.974 kr.) = | 72.478 kr. |
A-skat (55 % af 833.496 kr.*) = | 458.423 kr. |
I alt = | 530.901 kr. |
*(905.974 kr. – 72.478 kr. = 833.496 kr.)
Vi bemærker, at der var tale om en opgørelse beregnet ud fra tallene ex. moms.
Vi er af den opfattelse, at Klager hæfter for et højere beløb, end det der var beregnet i afgørelsen fra Skattestyrelsen. Vi bemærker, at selskabets anførte udgift til underleverandører er angivet til 1.132.468 kr.
Den talmæssige opgørelse inkl. moms for Klagers hæftelse af skattebeløb, skal opgøres således (bruttobeløb vedr. underleverandører er anvendt som beregningsgrundlag):
AM-bidrag (8 % af 1.132.468 kr.) = | 90.597 kr. |
A-skat (55 % af 1.041.871 kr.**) = | 573.029 kr. |
I alt = | 663.626 kr. |
**(1.132.468 kr. – 90.597 kr. = 1.041.871 kr.)
Således tiltræder vi, at der skal foretages ovenstående beregning ud fra selskabets anførte udgifter til underleverandører.
Konklusion
Vores beregning er jævnfør ovenstående, at selskabet hæfter for både A-skatter og AM-bidrag med i alt 663.626 kr.
Således fastholder vi sagen i overensstemmelse med, hvorledes sagen er indledt af Skatteankestyrelsen.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt 530.901 kr. for perioden 1. januar 2019- 31. december 2019.
Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende (uddrag):
”...
Det bestrides overordnet, at der er grundlag for at pålægge selskabet at foretage indberetning af A-skat og AM-bidrag eller pålægge selskabet hæftelse for betaling heraf, således som Skattestyrelsen har gjort.
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne, for at anse det udførte arbejde for udført af ansatte i selskabet, er opfyldt.
Skattestyrelsens begrundelse herfor hviler da også udelukkende på udokumenterede antagelser om underentreprenørernes forhold, jf. side 10. Vel at mærke oplysninger, som selskabet ikke har eller havde adgang til, eller der kunne stilles krav til selskabet om, skulle indhentes forud for samarbejdet.
Videre bestrides det, at der er grundlag for at pålægge selskabet hæftelse for AM-bidrag og A-skatter for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra selskabets side, og det gøres gældende, at det har Skattestyrelsen da heller ikke godtgjort, jf. KSL § 69, jf. cir. 135/1988, jf. SD-cir 4/1987. Bevisbyrden herfor påhviler Skattestyrelsen.
...”
Selskabets direktør [person2] har i forbindelse med kontormødet af den 13. april 2023 oplyst, at selskabet startede i 2012 som restauration. Selskabet har desuden en is butik og en bar, som selskabet ejer med et andet selskab. Direktøren oplyste videre, at han har et stort netværk i byggebranchen, men at han selv ikke er uddannet håndværker. Han arbejder selv inden for film og tv, herudover at selskabets kunder var bekendt med, at selskabet ikke selv udførte arbejdet og at direktøren ikke selv har holdt øje med, at underleverandørerne har leveret de fakturerede ydelser, og at han ikke kontrollerede, om arbejdet var udført korrekt. Selskabets direktør havde tillid til, at kunden og underleverandørerne kunne klare det ønskede arbejde. Direktøren oplyste at der ikke er udarbejdet kontrakter mellem selskabet og underleverandørerne, men at der har været dialog mellem kunden, selskabet og underleverandørerne angående mangler. Dette blev klaret parterne imellem.
Selskabets repræsentant er enig i, at det er ubestridt, at selskabets arbejde må være udført i nærværende sag. Med hensyn til bevisbyrde, anførte selskabets repræsentant, at der EU-retligt er et retskrav for at få momsfradrag, når man har en faktura, medmindre der foreligger svig. Det vil ikke være tilstrækkeligt at henvise til usædvanlige omstændigheder efterfølgende. Skattemyndighederne har efter repræsentantens opfattelse bevisbyrden for, at der kan fraviges for udgangspunktet for at godkende momsfradrag. Repræsentanten henviste særligt til Højesterets præmisser i dommen SKM2019.231.HR vedrørende fortolkning om, hvornår myndighederne kan nægte momsfradrag. Påstanden om ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse i relation til aktindsigtsanmodningen fastholdes.
Skattestyrelsens udtalelse af 29. november 2023 har været sendt til høring hos klageren. Selskabets repræsentant er den 20. december 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Skattedelen
Skattedelen er en konsekvensændring af afgørelsen vedrørende momsdelen.
Det bestrides overordnet, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] ApS at foretage indberetning af A-skat og AM-bidrag eller pålægge virksomheden hæftelse for betaling heraf.
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for at anse det udførte arbejde for udført af ansatte i virksomheden, er opfyldt.
Skattestyrelsens begrundelse herfor hviler da også udelukkende på udokumenterede antagelser om underentreprenørernes forhold. Vel at mærke oplysninger, som [virksomhed1] ApS ikke har eller havde adgang til, eller der kunne stilles krav til virksomheden om, skulle indhentes forud for samarbejdet, jf. C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid) (præmis 61).
Rigtigheden af disse antagelser bestrides, og det gøres gældende, at det er i strid med forvaltningsretlige grundprincipper, at afgørelsen fra Skattestyrelsen og en kommende afgørelse fra Landsskatteretten må bygge på sådanne antagelser eller formodninger, jf. Fenger, Forvaltningsret, 2018, side 488-489.
Det bestrides, at det udførte arbejde/tjenesteydelser er udført af ansatte medarbejdere i virksomheden, således som Skattestyrelsen har antaget.
Det bestrides, at [virksomhed1] ApS har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte underleverandør, der har udført arbejdet/tjenesteydelserne – det havde underentreprenørerne.
Det bestrides, at [virksomhed1] ApS har betalt for forsikring eller arbejdstøj for underleverandørerne.
Videre bestrides det, at [virksomhed1] ApS har haft ansatte, der har udført det i sagen omhandlede arbejde/tjenesteydelser – de blev jo udført af underleverandørerne. Skattestyrelsens udokumenterede postulat herom er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Hvorvidt underentreprenørerne har eller ikke har indeholdt A-skat eller AM-bidrag er udokumenteret, trods anmodning til Skattestyrelsen om at dokumentere dette som led i aktindsigten. Som følge af Skattestyrelsens vægring ved at fremlægge dokumentation for underleverandørernes forhold, må Landsskatteretten lægge til grund, at underleverandørerne har indberettet og betalt A-skatter og AM-bidrag, hvorfor der allerede af den grund ikke er noget beløb at lave hæftelsesgennembrud for.
Sammenfattende bestrides det, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] ApS hæftelse for A-skatter og AM-bidrag for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra virksomhedens side.
Bevisbyrden for at pålægge virksomheden at indeholde AM-bidrag og A-skatter samt hæftelse herfor påhviler skattemyndighederne, jf. KSL § 69, jf. cir. 135/1988, jf. SD-cir 4/1987.
Skatteankestyrelsen mener imidlertid, at retstilstanden er en anden end den, der fremgår af de to cirkulærer, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er [virksomhed1] ApS, der skal godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed.
Denne opfattelse er i direkte modstrid med ordlyden af cirkulærerne.
Skatteankestyrelsen har til støtte for sin opfattelse henvist til dommen i SKM2017.117.ØLR. Hertil bemærkes, at dommen for det første ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet der var tale om kontant betaling til de hævdede underleverandører med meget store beløb, der var fremlagt flere aftaler med de hævdede underleverandører, med CVR-numre, der på aftaletidspunktet ikke var registrerede i CVR-registret, ligesom at anvendelse af underleverandører konkret forudsatte ForbrugerKontakts tilladelse, der ikke forelå. Det er ud fra dette meget forskellige faktum vel ikke underligt, at Østre Landsret fandt, at det var skatteyderen, der skulle godtgøre, at der ikke var udvist forsømmelighed.
For det andet følger det af fast Højesteretspraksis, at skattemyndighedernes bevisbyrde for at påvise, at der er udvist forsømmelighed først vender rundt i den situation, hvor virksomheden er bekendt med, at de foretagne udbetalinger uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er i strid med kildeskattelovens § 43 m.fl., jf. f.eks. U2008.2243H og U2012.2337H. Som det anføres i U2008.2243H
”[virksomhed13] var bekendt med grundlaget for udbetalingen af beløbene og har ikke haft føje til at anse [person5] for B-skattepligtig af dem.”
Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det i den foreliggende situation påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at sagsøgeren har handlet forsømmeligt.
[virksomhed1] ApS var ikke vidende om, at der blev – eller ikke blev - indeholdt A-skatter og AM-bidrag ved betaling af fakturaerne fra underleverandørerne, og at dette skyldtes, at der ikke forelå personligt arbejde i tjenesteforhold, men derimod underentreprise.
Hertil kommer, at der ikke foreligger faktiske forhold, der tilsiger hæftelse som i de to omtalte Højesteretsdomme.
Dette heller ikke i den bevissituation, hvor momsfradrag – mod forventning – måtte blive underkendt. Det vil også i den bevissituation påhvile Skattestyrelsen at godtgøre, at der er handlet forsømmeligt, hvilket der ikke er, jf. kildeskatteloven 43 modsætningsvis, da der ikke forelå personligt arbejde i tjenesteforhold men derimod underentreprise.
Og den bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse skærpes, idet Skatteankestyrelsen har indstillet, at det er indstillet, at der skal beregnes AM-bidrag af det samlede beløb på 1.132,468 kr. og A-skatter af beløbet efter fradrag for AM-bidrag. Dermed foretages der ikke – som gjort af Skattestyrelsen – fradrag for momsen. Det gøres gældende, at det skal der, og at der ikke er grundlag for eller hjemmel til den foreslåede skærpelse.
...”
Retsmøde
Selskabets repræsentant, nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. december 2021 skal erklæres ugyldig, da Skattestyrelsen har nægtet selskabets repræsentant fuld aktindsigt i underleverandørernes forhold. Subsidiært, at oplysninger om underleverandørerne ikke tillægges en bevismæssig betydning under klagesagen. Endvidere har repræsentanten gjort gældende, at der ikke er grundlag for efterbetaling af A-skat og AM-bidrag og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, forhøjes yderligere som følge af anvendelse af bruttobeløbet ved udregningen af beregningsgrundlaget.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag af udgifter til underleverandører i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på i alt 530.901 kr.
Retsgrundlaget
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan virksomhedens afgiftstilsvar fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Den konkrete sag
Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. 22-0006882 truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 med i alt 226.494 kr.
Retten finder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser til selskabet fra underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed11], [virksomhed10], [virksomhed9] og [virksomhed8]. Der er henset til, at samtlige af underleverandørerne ikke har haft ansatte, at [virksomhed10] og [virksomhed7] har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed9], [virksomhed8] og [virksomhed7] ikke har angivet moms og at [virksomhed10], [virksomhed9] og [virksomhed8] har videreoverført kontanter til udenlandske konti.
Retten har derudover lagt vægt på, at [virksomhed10] og [virksomhed11] den 3. juli 2020 blev dømt ved [by1] Byret for at have overført midler til udlandet og for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. En af de dømte har oplyst, at [virksomhed10] og [virksomhed11] er stråmandsvirksomheder.
Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med sagsnr. 22-0006882 kan retten tiltræde Skattestyrelsens vurdering af, at arbejdet må anses for at være udført, idet selskabet er blevet honoreret af sine kunder. Retten finder derfor, at selskabet har haft udgifter til løn, som ikke er blevet indberettet.
Ud fra sagens oplysninger foreligger der ikke en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar af den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort som SKM2017.117.ØLR.
Skattestyrelsen har som grundlag for opgørelsen af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag taget udgangspunkt i betalingerne til underleverandørerne som fremgår af selskabets bankkontoudtog ekskl. moms.
Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, har selskabet haft pligt til at indeholde 55 % af den udbetalte A-indkomst samt 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af beregningsgrundlaget på baggrund af selskabets bankkontoudtog. Skattestyrelsen har ved beregning af selskabets indeholdelsespligt taget udgangspunkt i betalingen til underleverandørerne på 905.974 kr. ekskl. moms. Retten finder, at der ved den skønsmæssige ansættelse af det indeholdelsespligtige beløb skal tages udgangspunkt i de betalinger selskabet har foretaget til underleverandørerne inkl. moms.
Ved skønnet anvender Landsskatteretten overførslernes bruttobeløb, da det er den samlede udgift som er anvendt til sort løn. Den indeholdelsespligtige løn kan opgøres til selskabets udgifter til underleverandører på 1.132.468 kr., og ansat A-skat og AM-bidrag ændres til følgende:
AM-bidrag 8 % af 1.132.468 kr. = 90.597 kr.
A-skat 55 % af (1.132.468 kr. – 90.597 kr.) = 573.029 kr.
I alt 663.626 kr.
Landsskatteretten finder således, at Skattestyrelsens opgørelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat skal være henholdsvis 90.597 kr. og 573.029 kr.
Herefter, og da det, som klageren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.