|
|
Kendelse af 19-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-03-2024
Journalnr. 22-0020074
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at det påhviler selskabet at indbetale den afgift, der er anført på de fiktive fakturaer udstedt af selskabet.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], er stiftet den 9. juli 2004 og er ejet af [person1] (herefter hovedanpartshaveren). Selskabet var i perioden 27. oktober 2017 til 1. december 2021 ejet af [virksomhed2] A/S og ultimativt ejet af [person1] med 65 % og [person2] med 35 %.
Selskabet er registreret under branchekoden 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom” med formålet ”opførelse, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbunden virksomhed.”
Selskabet har ikke været arbejdsgiverregistreret i perioden, men har været registreret for moms og selskabsskat.
Selskabet har forskudt regnskabsår, og det fremgår af årsrapporten for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, at selskabet har haft et negativt resultat efter skat på -11.064 kr. og en negativ egenkapital på -2.731.098 kr. For perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 har selskabet haft et negativt resultat efter skat på -60.706 kr. og en negativ egenkapital -2.791.804 kr.
Selskabet har været registreret for moms med halvårlig afregning og har for perioden angivet følgende moms:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms |
1. halvår 2020 | 0 kr. | 1.800 kr. |
2. halvår 2020 | 0 kr. | 2.625 kr. |
I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af et andet selskab modtog Skattestyrelsen en række fakturaer udstedt af selskabet. Da selskabet har nulangivet salgsmoms i perioden, indkaldte Skattestyrelsen den 14. april 2021 regnskabsmateriale fra selskabet.
Den 16. april 2021 blev Skattestyrelsen kontaktet af regnskabsmedarbejder [person3], der oplyste, at selskabet var blevet misbrugt af en person ved navn [person4] (herefter [person4]), som skulle indgå som ”kompagnon” i selskabet. Sagen er anmeldt til SØIK.
Hovedanpartshaveren har oplyst, at [person4] skulle sælge vinduer og solceller igennem selskabet, hvori der ikke var aktivitet. Der var ligeledes ikke noget indestående på selskabets bankkonto. [person4] bliver oprettet med fuldmagt til selskabets bankkonto og låner hovedanpartshavers Mastercard til brug for betaling af broafgift til Øresundsbroen og benzin.
Hovedanpartshaveren har forklaret, at han ikke har kendskab til, at der har været reel drift i selskabet, og at [person4] har brugt selskabets konto til indsætning af fakturabeløb for derefter at videreføre pengene til udlandet.
Selskabet er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale, da dette er forsvundet, ligesom selskabets bankkonto er blevet lukket. Skattestyrelsen har derfor indkaldt regnskabsmateriale fra [virksomhed3] ApS og indhentet udskrift af selskabets konto fra SØIK.
Skattestyrelsen har på baggrund af disse oplysninger opgjort selskabets omsætning inkl. moms til 30.223.586 kr. og har forhøjet selskabets salgsmoms med 6.044.717 kr. som følge heraf.
Af indsætningerne på selskabets konto har Skattestyrelsen anset 1.045.998,24 kr. for at være ikke momspligtig omsætning. Derudover er 1.216.541 kr. anset for at være momspligtig omsætning, hvor Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af en faktura.
Skattestyrelsen har opgjort omsætningen i selskabet således:
Indsat og faktureret | 25.813.515,81 |
Indsat, ej faktureret | 1.216.541,00 |
Faktureret ej indsat | 3.376.706,50 |
30.406.763,31 | |
Opgjort omsætning inklusive moms | 30.223.585,80 |
Difference | -183.177,51 |
Indsat, ej omsætning | 1.045.998,24 |
Skattestyrelsen har indhentet kontroloplysninger fra [virksomhed3], herunder 308 fakturaer, der er udstedt af selskabet og dateret i perioden 3. august 2020 til 9. november 2020. Fakturaerne vedrører ifølge beskrivelsen bl.a. ”medhjælper timer”, ”brolægger arbejde”, ”udgravning af kloak”, ”nedrivning”, ”vikartimer” mm.
Det fremgår ikke af selskabets kontoudskrift, at der har været købt underleverandørydelser.
Via SØIK har Skattestyrelsen fået oplyst, at [person4] var uden indkomst i 2020, og at han siden den 20. maj 2020 har været udrejst til Malta.
Den 28. oktober 2021 blev der afholdt møde mellem Skattestyrelsen, hovedanpartshaveren, repræsentanten og hovedanpartshaverens revisor. På mødet forklarede hovedanpartshaveren, at han har været uvidende om det passerede, og at han ikke har haft kendskab til de udstedte fakturaer. Hovedanpartshaver oplyste på mødet, at [person4] arbejdede på kontoret.
Skattestyrelsen oplyste på mødet, at det fremgår af kontoudskriften for selskabets bankkonto, at der den 3. august 2020 blev indsat større beløb på selskabets konto, og der samme dag blev overført henholdsvis 50.000 kr. og 30.000 kr. til [virksomhed4] ApS.
Hovedanpartshaveren har oplyst, at der er tale om overførsel af tilgodehavende via mellemregning imellem to koncernforbundne selskaber. Efter mødet med Skattestyrelsen er der blevet fremsendt ejeraftale, anpartsoverdragelsesaftale, overdragelsesaftale og [person4] direktørkontrakt.
Det fremgår af ejeraftalen, at den er indgået mellem [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Efter aftalen er selskabets kapital fordelt med 70 % til [virksomhed5], 30 % til [virksomhed6] og 10 % til [virksomhed7], ligesom de tre kapitalejere vil indgå i selskabets bestyrelse. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.
Det fremgår af anpartsoverdragelsesaftalen, at der er tale om overdragelse af 30 % af selskabet, hvor [virksomhed6] skal modtage 20 %, og [virksomhed7] skal modtage 10 %. Ifølge aftalen er købesummen aftalt til 3 kr. for 30 % af aktierne svarende til en værdiansættelse på 10 kr. for 100 % af selskabet. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.
Det fremgår af direktørkontrakten, at der er tale om en direktørkontrakt mellem selskabet og [virksomhed6]. Det fremgår af aftalens § 4, at indtil selskabet opnår et årligt netto driftsresultat før skat på 1 mio. kr., modtager direktøren hverken løn eller udbytte. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at det påhviler selskabet at indbetale den salgsmoms, der er anført på de fiktive fakturaer.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):
”(...)
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Opgørelse af salgsmoms
Skattestyrelsen har ud fra udstedte fakturaer samt selskabets bankkontoudtog opgjort virksomhedens omsætning inkl. moms til 30.223.586 kr. for kontrolperioden.
Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget.
Skattestyrelsen har efterfølgende beregnet afgiftsgrundlaget til 24.178.869 kr. Salgsmomsen heraf udgør 25 % svarende til 6.044.717 kr.
Momskorrektion fordeler sig således:
Angivet | Beregnet | Ændring | |||||
Udgående | Indgående | Udgående | Indgående | Udgående | Indgående | ||
2020 | 1. halvår | 0 | 1.800 | 0 | 1.800 | 0 | 0 |
2020 | 2. halvår | 0 | 2.625 | 6.044.717 | 2.625 | 6.044.717 | 0 |
2020 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||
2020 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||
0 | 4.425 | 6.044.717 | 0 | 6.044.717 | 0 |
Fradrag for momsbelagte udgifter
Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.
Der henvises til momsbekendtgørelsens § 79 og § 82, hvoraf det fremgår, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for indgående afgift, at der kan fremlægges dokumentation for de afholdte udgifter jf. ovenstående.
Skattestyrelsen er samtidig af den opfattelse at [virksomhed8] ApSikke har foretaget levering af de på de udstedte fakturaer anførte ydelser, og anser [virksomhed8] ApS for at have udstedt fiktive fakturaer til brug for uretmæssig moms og skattefradrag for modtageren af de pågældende fakturaer.
Skattestyrelsen har på den baggrund ikke indrømmet selskabet noget fradrag for eventuel købsmoms, idet man anser [virksomhed8] ApS for fiktiv, og uden nogen realitet.
Selskabet anses dog for at have afholdt udgifter til udarbejdelse af regnskaber, som er indsendt til Erhvervsstyrelsen. Købsmoms heraf er angivet af selskabet. Skattestyrelsen godkender købsmomsfradrag herfor.
Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse af, at [virksomhed8] ApS er fiktiv, og uden realitet grundet følgende betragtninger:
| • | Selskabet er ikke arbejdsgiverregisteret. |
| • | Selskabet har faktureret en momspligtig omsætning på 24.178.869 kr. i 2. halvår 2020 med udstedelse af fiktive fakturaer i perioden 3. august 2020 til 9. november 2020. |
| • | Ifølge selskabets bankkonto ses der ikke tilkøb af underleverandør ydelser. Selskabet har derfor ikke de tekniske ressourcer til at leverer det på de udstedte fakturaer anførte leverancer. |
| • | [virksomhed9] A/S er i samhandelsperioden registreret med branchekoden ”Køb og salg af egen fast ejendom”. |
| • | [person1] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden. [person1] har ikke modtaget løn fra [virksomhed9] A/S. |
| • | [virksomhed9] A/S er registreret for moms i samhandelsperioden, men har udelukkende angivet 1.800 kr. for 1. halvår 2020 og 2.625 kr. for 2. halvår 2020 i købsmoms. |
| • | [person1] forklaret, at en tredjepart har brugt selskabets konto til indsætning af fakturabeløb, for derefter at videreføre pengene til udlandet. |
| • | [person1] oplyser, at han ikke har kendskab til, at der skal have været reel drift i selskabet. |
| • | [person1] har telefonisk forklaret, at [virksomhed9] A/S reelt var drevet af [person4] i kontrolperioden. Dette er dog ikke i harmoni med, at [person4] er udrejst af Danmark den 20. maj 2020, og selskabets fakturaer er udstedt i perioden 3. august 2020 til 6. november 2020. |
Den samlede momsopkrævning udgør herefter 6.044.717 kr., som Skattestyrelsen opkræver jf. momslovens § 46 stk. 7. Skattestyrelsen henviser ligeledes til EU-domC-642/11Stroy Trans.
Der henvises til BILAG D samt ovenstående oversigt
1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Selskabet har under Skattestyrelsens kontrol foretaget navneændring fra [virksomhed9] A/S til [virksomhed10] A/S. Efterfølgende er selskabet den 3. januar 2022 omdannet til [virksomhed1] ApS.
Skattestyrelsen korrigerer ikke selskabets navn ovenfor, men benævner dette [virksomhed1] ApS fremadrettet.
Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse, i overensstemmelse med hvad [person5] og [person1] har oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har foretaget en afgiftspligtig levering i henhold til momslovens § 4 stk. 1, men at de udstedte fakturaer skal betragtes som fiktive til brug for uretmæssigt skatte- og momsfradrag hos modtageren. Skattestyrelsen anser [virksomhed11] ApS for en fiktiv virksomhed for så vidt angår de udstedte fakturaer der er vedlagt som BILAG A .
Advokat [person5] har gjort følgende gældende (anført i fed kursiv):
At [person4] ikke var ansat i eller på anden vis bemyndiget til egenhændigt at disponere på vegne selskabet.
Skattestyrelsen er uenig i denne påstand når der henses til tidligere forklaringer fra [person1] angivet ovenfor. [person4] måtte med [person1]s accept anvende [virksomhed1] ApS’ CVR nr. i forbindelse med udstedelse af fakturaer mens der ligeledes blev oprettet fuldmagt til selskabets bankkonto til [person4]. Selskabets ledelse er således ikke uvidende om, at der var tiltænkt et samarbejde, hvor aktiviteten for [person4]s vedkommende skulle være salg af vinduer og solceller.
At de urigtige angivelser således ikke er indgivet af en til selskabet knyttet medarbejder/bemyndiget på vegne selskabet.
Skattestyrelsen er uenig i denne påstand idet [person4] netop er tilknyttet selskabet grundet ovenstående faktiske forhold.
At selskabets ledelse har været uden viden om det passerede, og at de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af selskabet, men er udstedt af 3. mand som led i dennes – angiveligt – kriminelle handlinger.
Skattestyrelsen er ligeledes ikke enig i denne betragtning. [person4] kan ikke betragtes som 3. mand henset til at pågældende med [person1]s accept må udstede fakturaer med anvendelse af selskabets CVR nummer og tilhørende fuldmagt til selskabets driftskonto. Ligeledes er det til Skattestyrelsen oplyst, at [person4] arbejde på kontoret.
Derudover er der fremsendt BILAG I Ejeraftale, BILAG J: Anpartsoverdragelsesaftale III 03.07.20 og BILAG K : Overdragelsesaftale BILAG L: [person4] Direktørkontrakt til brug for kontrolsagen. Disse fremsendte dokumenter kommenteres af Skattestyrelsen nedenfor.
Udarbejdelse af de pågældende dokumenter er ikke i harmoni med, at [person4] efter advokat [person5] og selskabets opfattelse skal betragtes som 3. mand.
At selskabets ledelse/selskabet dermed har været i god tro og derfor ikke kan have ansvaret for 3.mands – tilsyneladende – kriminelle handlinger, hvorved bemærkes, at den pågældende har misbrugt selskabets navn, CVR-nr. og bankkonto, og at de udstedte fakturaer ikke er udskrevet på selskabets ”fakturapapir”.
Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at de udstedte fakturaer alle er indgået på selskabets bankkonto. Ligeledes skal Skattestyrelsen bemærke, at selskabets ledelse ikke kan anses for at have været i god tro. Selskabets ledelse er ikke uvidende om, at der var tiltænkt et samarbejde, hvor aktiviteten for [person4]s vedkommende skulle være salg af vinduer og solceller.
Til yderligere støtte for Skattestyrelsens påstand er det konstateret, at selskabets bankkonto i 2019 havde et indestående på -216 kr. og i 2020 et indestående på -400 kr.
Selskabets ledelse overfører den 3. august 2020 henholdsvis kr. 50.000 og 30.000 til konto [...01] som tilhører [virksomhed4] ApS. Den 3. august 2020 er første gang der indgår betydelige beløb på selskabets konto efter denne har været negativ 2019 og 2020.
Selskabets ledelse er derfor ikke uvidende om aktiviteten når der første dag der indgår midler fra de udstedte fakturaer sker overførsel til [virksomhed4] ApS.
At de udstedte fakturaer ikke er udstedt i selskabets normale regnskabsprogram ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse. [person4] kunne efter det oplyste afprøve sin forretningside ved anvendelse af [virksomhed1] ApS’ CVR nummer og bankkonto.
Det bestrides, at forholdet i øvrigt er omfattet af lov om merværdiafgift § 46, idet der – af skattemyndighederne anerkendt – ikke af selskabet er foretaget nogen ”afgiftspligtig levering”.
Skattestyrelsen er enig i denne betragtning idet udstedelse af fakturaerne er sket med anvendelse af selskabets CVR nummer og fakturabeløbene er indsat på selskabets driftskonto. Skattestyrelsen er enig i, at der ikke er foretaget levering af en ydelse i henhold til momslovens § 4 stk. 1.
Men Skattestyrelsen er samtidig af den opfattelse, at selskabet hæfter for den påførte afgift på de fiktiv ansete fakturaer i hold til momslovens § 46 stk.7, idet afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.
Udstedelsen af de omhandlede fakturaer er forestået af nævnte [person4], der lod et nyt bogholderi-/regnskabssystem – jf. vedhæftede mail af 29. oktober 2021 fra [virksomhed3] Support – oprette uden selskabets/ledelsens kendskab hertil, hvorefter [person4] – på ny uden selskabets/ledelsens viden – lod nye fakturaskabeloner udarbejde og – fiktivt – fakturerede de virksomheder, der er omfattet af det omhandlede krav, uagtet at ingen ydelser var præsteret, hvilket ikke er sket i virksomheden, men – formentlig – fra [person4]s privatadresse – det være sig i Danmark, Malta og/eller Sverige.
Skattestyrelsen skal hertil henvise til ovenstående beskrevne forhold omkring [person4]s tilknytning til [virksomhed1] ApS herunder det tiltænkte samarbejde, anvendelse af [virksomhed1] ApS’ CVR nummer samt det faktum, at selskabets ledelse foretager overførsel af midler der er indgået på baggrund af de udstedte fakturaer.
Kommentarer til de fremsendte:
BILAG I Ejeraftale.
BILAG J : Anpartsoverdragelsesaftale III 03.07.20.
BILAG K : Overdragelsesaftale.
BILAG L : [person4] Direktørkontrakt.
Det fremgår af BILAG I, at der er tale om en ejeraftale omkring [virksomhed4] A/S CVR nr. [...2]. Af aftalens side 3 fremgår det at denne skulle indgås imellem:
[virksomhed5]
[virksomhed6]
[virksomhed7]
Ingen af ovenstående selskaber ses stiftet med CVR nummer. Ligeledes er BILAG I udateret og ikke underskrevet. Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.
Det fremgår af BILAG J, at der er tale om en anpartsoverdragelsesaftale imellem:
[virksomhed5]
[virksomhed6]
[virksomhed7]
Der er taler om overdragelse af 30 % af kapitalen i [virksomhed4] A/S CVR nr. [...3]. [virksomhed6] skal modtage 20 % og [virksomhed7] 10 %.
Ifølge aftalen er købesummen aftalt til 3 kr. for 30 % af aktierne svarende til en værdiansættelse på 10 kr. for 100 % af selskabet.
Skattestyrelsen undres over den pågældende værdiansættelse, idet der i [virksomhed4] A/S pr. 30. juni 2019 er en egenkapital på 1.091.927 kr. og pr. 30. juni 2020 1.696.288 kr. En aftalt købesum på 3 kr. for 30 % af kapitalen i selskabets er således ikke i harmoni med selskabets faktiske værdi.
Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi, og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.
Det fremgår af BILAG K , at der er tale om en overdragelsesaftale imellem:
[virksomhed2] A/S CVR nr. [...4]
[virksomhed6]
[virksomhed7]
Aftalen vedrører [virksomhed6] og [virksomhed7]s erhvervelse af aktier i [virksomhed4] CVR nr. [...3]
Kun [virksomhed2] A/S er stiftet med CVR nummer. BILAG K er udateret, og ikke underskrevet. Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi, og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.
Det fremgår af BILAG L, at der er tale om en direktørkontrakt i mellem:
[virksomhed4] ApS CVR nr. [...3]
[person4]
Af § 4 i aftalen fremgår det, at indtil selskabet opnår et årligt netto driftsresultat før skat på DKK 1 mio., så modtager direktøren hverken løn eller udbytte. Den månedlige løn aftales herefter med bestyrelsen.
Derudover beskrives forhold omkring sygdom, ferie orlov m.v. BILAG L er udateret, og ikke underskrevet. Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.
På baggrund af ovenstående og de fremlagte dokumenter samt bemærkninger fra selskabet, og advokat [person5] er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger der kan ændre Skattestyrelsens tidligere fremsendte ændringsforslag til selskabet.
Skattestyrelsen er således ikke enig i, at [person4] skal betragtes som 3. mand henset til de afgivne oplysninger, og faktiske forhold omkring hans tilknytning til selskabet herunder især at [person4] har fuldmagt til selskabets driftskonto.
Det er tillige Skattestyrelsens opfattelse, at [person4] måtte være tiltænkt en rolle i selskabet henset til de fremsendte udaterede, og uunderskrevne udarbejdede overdragelsesaftaler samt direktørkontrakt. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at dette ikke ville foreligge, hvis det ikke var tiltænkt, at [person4] på sigt skulle indgår i et fælles samarbejde.
Ligeledes lægger Skattestyrelsen særlig vægt på, at der på første dagen for indsættelser den 3. august 2020, hvor indsættelser med relation til de udstedte fiktive fakturaer straks sker overførsel af [person1] med 80.000 kr. til andet selskab i koncernen. [person1] er således allerede her klar over aktiviteten på selskabets konto efter Skattestyrelsens opfattelse til trods for [person1] har oplyst han først er bekendt med dette, da banken senere retter henvendelse herom.
Skattestyrelsen fastholder således, at den samlede momsopkrævning udgør 6.044.717 kr., hvilken Skattestyrelsen opkræver i henhold til momslovens § 46 stk. 7. Skattestyrelsen henviser ligeledes til EU-domC-642/11Stroy Trans.
Forbehold
Skattestyrelsens ændring er foretaget under forudsætning af, at der ikke er sket levering af de ydelser der fremgår af [virksomhed11] ApS’ fakturaer. Skattestyrelsen har således anset [virksomhed11] ApS for en fiktiv virksomhed for så vidt angår de udstedte fakturaer der er vedlagt som BILAG A . Hvis der senere skulle fremkomme oplysninger der ændrer dette forbeholder Skattestyrelsen ret til at foretage ændring i overensstemmelse hermed.”
Skattestyrelsen er i forbindelse med indgivelse af klage fremkommet med følgende udtalelse (uddrag):
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Rådgivers påstande indsat med kursiv – Skattestyrelsens bemærkninger under
Påstand
1.1 Ændringen af [virksomhed10] A/S moms med efterbetaling af kr. 6.044.717 for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 skal ikke anerkendes.
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen er uenig i denne påstand. [person4] kan ikke betragtes som ”3.mand” idet pågældende har fået udstedt fuldmagt til selskabets bankkonto, samt pågældende var tiltænkt samarbejde og ejerandele af selskaber ejet af hovedanpartshaver i [virksomhed10] A/S[person1] jf. vedlagte bilag til Skattestyrelsens afgørelse.
2. Faktiske forhold
2.1 Nærværende sag omhandler et meget principielt spørgsmål, om hvorvidt et selskab
kan hæfte for betaling af moms, når momsen notorisk er opstået ved retsstridig adfærd fra 3.mands side, og hvor den pågældende 3. mand er uden ansættelse og uden ledelsesmæssig deltagelse i selskabet.
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen er uenig omkring den anførte påstand omkring svigen skulle ære udført af 3. mand
uden ansættelse og uden ledelsesmæssig deltagelse i selskabet. Der henvises til nedenstående betragtninger og objektive forhold herunder særligt, at pågældende tildeles fuldmagt til selskabets driftskonto.
3. Sagsfremstilling & anbringender
3.1 Det gøres gældende,
3.1.1 at [person4] ikke var ansat i eller på anden vis bemyndiget til egenhændigt at
disponere på vegne selskabet,
Skattestyrelsens bemærkninger:
[person4] kan ikke betragtes som 3. mand henset til at pågældende med [person1]s accept må udstede fakturaer med anvendelse af selskabets CVR nummer og tilhørende fuldmagt til selskabets driftskonto. Ligeledes er det til Skattestyrelsen oplyst, at [person4] arbejde på kontoret.
Advokat [person5] præciserer på møde med Skattestyrelsen at selskabet ikke som Skattestyrelsen ellers anfører i forslaget har været udlånt til [person4], men at der var tiltænkt et samarbejde, hvor aktiviteten for [person4]s vedkommende skulle være salg af vinduer og solceller.
Skattestyrelsen oplyser de ikke er blevet præsenteret for en forretningsplan eller samarbejdsaftale der viser en aflønning af [person4] eller [person1] eller en resultatdeling samt evt. finansiering imellem [person4] og [person1]. Det blev oplyst, at der var udarbejdet udkast til samarbejdsaftale m.v., der vil blive eftersendt. De pågældende aftaler er vedlagt denne udtalelse, og bemærkninger til disse fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.
3.1.2 at de urigtige angivelser således ikke er indgivet af en til selskabet knyttet medarbejder/bemyndiget på vegne selskabet,
Skattestyrelsens bemærkninger:
Vedrørende selskabets momsangivelser for 2020 har [person1] forklaret, at de ikke havde dokumentation for selskabets salgsmoms og derfor nulangav denne. [person1] har afholdt udgift til revisor, og har dokumentation herfor, hvorfor selskabet har angivet købsmoms heraf med 1.800 kr. for 1. halvår 2020 og 2.625 for 2. halvår 2020.
Skattestyrelsen har ikke anset [person4] for at have foretaget momsangivelse til Skattestyrelsen.
3.1.3 at selskabets ledelse har været uden viden om det passerede,
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen undrer sig over, at selskabet i en længere periode er tilnærmelsesvist insolvent, men efter første indsætning den 2. august 2020 på 29.000 kr. og efterfølgende indsættelse på 187.500 kr. den 3. august 2020 sker der overførsel af [person1] på 80.000 kr. til konto hos andet selskab i koncernen. Umiddelbart stammer de 80.000 kr. fra omsætning genereret af [person4].
Skattestyrelsen anser det for bemærkelsesværdigt, at [person1] forklarer, at han ikke er bekendt med aktiviteten på selskabets konto, men den dag der indsættes væsentlige beløb, foretager han hævning af en del heraf i form af 80.000 kr. [person1] har således efter Skattestyrelsens opfattelse allerede primo august 2020 været bekendt med væsentlige indsætninger på selskabets konto.
Der henvises til vedlagte bankkonto hvoraf denne aktivitet fremgår.
[person4] kan ikke betragtes som 3. mand henset til at pågældende med [person1]s accept må udstede fakturaer med anvendelse af selskabets CVR nummer og tilhørende fuldmagt til selskabets driftskonto. Ligeledes er det til Skattestyrelsen oplyst, at [person4] arbejde på kontoret.
Derudover er der fremsendt BILAG I Ejeraftale, BILAG J: Anpartsoverdragelsesaftale III 03.07.20 og BILAG K : Overdragelsesaftale BILAG L: [person4] Direktørkontrakt til brug for kontrolsagen. Udarbejdelse af de pågældende dokumenter er ikke i harmoni med, at [person4] efter advokat [person5] og selskabets opfattelse skal betragtes som 3. mand.
Skattestyrelsen skal henvise til sine bemærkninger omkring de fremsendte kontrakter som er uden realitet, udateret og vedrører ikke stiftede selskaber
3.1.4 at de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af selskabet, men er udstedt af 3. mand som led i dennes – angiveligt – kriminelle handlinger, og
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen skal fastholde sin påstand omkring de pågældende fakturaer er udstedt påført selskabets navn og CVR nummer i overensstemmelse med, at [person4] som forklaret skulle indgå i et samarbejde i form af salg af vinduer og solceller.
[person4] kan ikke anses som 3. mand jf. tillige angivne betragtninger fra Skattestyrelsen.
3.1.5 at selskabets ledelse/selskabet dermed har været i god tro og derfor ikke kan have ansvaret for 3.mands – tilsyneladende – kriminelle handlinger, hvorved bemærkes, at den pågældende har misbrugt selskabets navn, CVR-nr. og bankkonto, og at de udstedte fakturaer ikke er udskrevet på selskabets ”fakturapapir”.
Selskabets ledelse han i henhold til de objektive forhold ikke være i god tro. Selskabets ledelse har tilladt anvendelse af selskabets CVR nummer samt fuldmagt til selskabets driftskonto i banken. Ligeledes er det oplyst at [person4] havde kontorplads hos selskabet. Derudover er det oplyst, at udlæg i form af broafgift, benzin m.v. blev betalt via [person1]s MasterCard.
Såfremt [person4] var uafhængig af [person1] og selskabet finder Skattestyrelsen det utænkeligt, at man vil afholde de omtalte udlæg for [person4] som oplyst.
Ligeledes skal Skattestyrelsen henlede opmærksomheden på SKM2015.706.LSR hvor et selskab hæftede for momsbesvigelser foretaget af en ansat bogholder.
Et selskab havde indgivet urigtige momsangivelser af købsmoms som følge af en ansats bevidste momssvindel. Selskabet havde herefter fået tilbagebetalt negativ moms på et urigtigt grundlag, og beløbet var af den ansatte, der var regnskabschef, overført til hans private konto. Det antoges, at selskabet hæftede for det manglende momsbeløb
3.2 Det bestrides, at forholdet i øvrigt er omfattet af lov om merværdiafgift § 46, idet der – af skattemyndighederne anerkendt – ikke af selskabet er foretaget nogen ”afgiftspligtig levering”.
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen skal henlede opmærksomheden på momslovens § 46 stk. 7, hvor, betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.
Skattestyrelsen er enig i, at der ikke er foretaget levering. idet de udstedte fakturaer skal betragtes som fiktive. Til trods for der ikke er foretaget levering er der udstedt en faktura i selskabets CVR nummer påført moms.
Betalinger for disse fakturaer indgår på selskabets bankkonto hvor [person1] og [person4] begge har fuldmagt.
De pågældende fakturaer er fratrukket hos ”køber” af disse hvorefter der er opnået et uretmæssigt moms- og skattefradrag
Skattestyrelsen skal henvise til EU dom C-642/11, hvor en virksomhed nægtes fradrag for et køb med den begrundelse, at den underliggende transaktion ikke har fundet sted. Det fremgår af præmis 38, at moms som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted. Det er netop den moms Skattestyrelsen påtænker at opkræve hos selskabet.
3.3 Det bestrides endvidere, at selskabet i kontrolperioden alene har været ”aktiv for moms og selskabsskat”. Selskabet har også i kontrolperioden haft erhvervsmæssige aktiviteter inden for selskabets formålsbestemmelse.
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen har ikke bemærkninger hertil. Skattestyrelsen tænker rådgiver misforstår, at Skattestyrelsen oplyser hvilke pligter selskabet er aktiv for i kontrolperioden.
3.4 Selskabet er i perioden blevet finansieret af andet til ”koncernen” knyttet selskab, og udlæg/tilskud blev posteret på en mellemregning i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis.
Skattestyrelsens bemærkninger:
Der har ikke været aktivitet i selskabet af væsentlig karakter jf. salgsmoms udgør 0 kr. Købsmoms er moms af revisorregning.
Periode | Salgsmoms | Købsmoms |
1. halvår 2020 | 0 kr. | 1.800 kr. |
2. halvår 2020 | 0 kr. | 2.625 kr. |
Skattestyrelsen kan således ikke se hvilken finansiering og mellemregning der skulle være opstået.
3.5 Udstedelsen af de omhandlede fakturaer er forestået af nævnte [person4], der lod et nyt bogholderi-/regnskabssystem oprette uden selskabets/ledelsens kendskab hertil, hvorefter [person4] – på ny uden selskabets/ledelsens viden – lod nye fakturaskabeloner udarbejde og – fiktivt – fakturerede de virksomheder, der er omfattet af det omhandlede krav, uagtet at ingen ydelser var præsteret, hvilket ikke er sket i virksomheden, men – formentlig – fra [person4]s privatadresse – det være sig i Danmark, Malta og/eller Sverige
Skattestyrelsens bemærkninger:
Skattestyrelsen skal bemærke, at det fysiske sted for den udførte svig, hvorvidt dette er selskabets kontor adresse eller anden adresse har ikke indflydelse på, at selskabet hæfter for den påførte salgsmoms i henhold til momslovens § 46. stk. 7.
Skattestyrelsen skal henvise til ovenstående betragtninger samt den vedlagte afgørelse.”
Skattestyrelsen har den 8. januar 2024 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.
”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 18. januar 2018.
Skatteankestyrelsen indstiller at det er med rette Skattestyrelsen har forhøjet klagers momstilsvar med 6.044.717 kr. i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 som følge af forhøjelse af klagers salgsmoms på baggrund af udstedelse af fiktive fakturaer.
Under henvisning til SKM2015.706.LSR og momslovens § 46, stk. 7 og § 52a, stk. 6 fastholder Skattestyrelsen afgørelsen.
Det er ubestridt at der er faktureret 24.178.869 kr. på 308 fakturaer, og at der er modtaget betaling herfor på klagers bankkonto. Skattestyrelsen bemærker, at den talmæssige opgørelse af den opgjorte salgsmomsbeløb for perioden må anses for ubestridt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person4] har handlet på vegne af klager, da denne, i kraft af bemyndigelsen og fuldmagt til klagers bankkonto, har handel på vegne af klager. De urigtige momsangivelser må derfor anses for foretaget af klager.
Det forhold, at angivelserne har været urigtig, som følge [person4]s underslæb ændrer ikke ved, at angivelserne er angivet på vegne af klager, jf. også SKM2019.231.HR. Klager hæfter derfor også for moms, jf. opkrævningsloven § 10 sammenholdt med momslovens § 46. At direktøren ikke selv har fortaget indberetning kan ikke tillægges betydning.
Efter Skattestyrelsens opfattelse var klager den nærmeste til at sikre de nødvendige kontrolforanstaltninger for at imødegå urigtige angivelser, henunder at indrette interne kontrolfunktioner. Vi henviser til at klager har pligt til at opgøre, angive og afregne klagers korrekte momstilsvar, jf. §§ 56 og 57 i momsloven.
Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 1, at en virksomhed afkræves det skyldige beløb, hvis det konstateres, at virksomheden har afgivet urigtig angivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgifter m.v. Desuden fremgår det af opkrævningslovens § 10, at det er selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, der hæfter for betaling efter opkrævningsloven.”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at det ikke er grundlag for at forhøje selskabets momstilsvar med 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):
”(...)
2. Faktiske forhold
2.1 Nærværende sag omhandler et meget principielt spørgsmål, om hvorvidt et selskab kan hæfte for betaling af moms, når momsen notorisk er opstået ved retsstridig adfærd fra 3.mands side, og hvor den pågældende 3. mand er uden ansættelse og uden ledelsesmæssig deltagelse i selskabet.
3. Sagsfremstilling og anbringender
3.1 Det gøres gældende,
3.1.1 at [person4] ikke var ansat i eller på anden vis bemyndiget til egenhændigt at disponere på vegne selskabet,
3.1.2 at de urigtige angivelser således ikke er indgivet af en til selskabet knyttet medarbejder/bemyndiget på vegne selskabet
3.1.3 at selskabets ledelse har været uden viden om det passerede,
3.1.4 at de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af selskabet, men udstedt af 3. mand som led i denne – angiveligt – kriminelle handlinger, og
3.1.5 at selskabets ledelse/selskabet dermed har været i god tro og derfor ikke kan have ansvaret for 3.mands – tilsyneladende – kriminelle handlinger, hvorved bemærkes, at den pågældende har misbrugt selskabets navn, CVR-nr. og bankkonto, og at de udstedte fakturaer ikke er udskrevet på selskabets ”fakturapapir”.
3.2 Det bestrides, at forholdet i øvrigt er omfattet af lov om merværdiafgift § 46, idet der – af skattemyndighederne anerkendt – ikke af selskabet er foretaget nogen ”afgiftspligtig levering”
3.3 Det bestrides endvidere, at selskabet i kontrolperioden alene har været ”aktiv for moms og selskabsskat”. Selskabet har også i kontrolperioden haft erhvervsmæssige aktiviteter inden for selskabets formålsbestemmelse
3.4 Selskabet er i perioden blevet finansieret af andet til ”koncernen” knyttet selskab, og udlæg/tilskud blev posteret på en mellemregning i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis
3.5 Udstedelsen af de omhandlede fakturaer er forestået af nævnte [person4], der lod et nyt bogholderi-/regnskabssystem oprette uden selskabets/ledelsens kendskab hertil, hvorefter [person4] – på ny uden selskabets/ledelsens viden – lod nye fakturaskabeloner udarbejde og – fiktivt – fakturerede de virksomheder, der er omfattet af det omhandlede krav, uagtet at ingen ydelser var præsteret, hvilket ikke er sket i virksomheden, men – formentlig – fra [person4]s privatadresse – det være sig i Danmark, Malta og/eller Sverige.
3.6 Selskabet har angivet momstilsvar for kontrolperioden ud fra det regnskabs- og bogføringsmateriale, der forefandtes.
3.7 I øvrigt henviser jeg til mine kommentarer til det af SKAT udarbejdede mødereferat fra mødet på mit kontor den 28. oktober 2021.”
Repræsentanten har den 23. marts 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”Skattestyrelsens skrivelse af 7. marts 2022 tilfører ikke sagen nyt.
Jeg kan således i det hele henvise til de af mig tidligere fremsendte bemærkninger.
Det skal dog tilføjes, at Skattestyrelsen synes at argumentere såvel ud fra – når dette måtte passe ind i Skattestyrelsens argumentation – at der med det foreliggende materiale foreligger dokumentation for, at en aftale om samarbejde på det for sagen relevante tidspunkt var indgået, uagtet at Skattestyrelsen – når dette er nødvendigt for underbyggelse af Skattestyrelsens synspunkter – samtidig præciserer, at det foreliggende aftalegrundlag er mangelfuldt og dermed ikke statuerer et aftalegrundlag parterne imellem.
Det er imidlertid en realitet, at der ikke mellem parterne er indgået nogen form for samarbejde/ansættelsesaftale, men at der alene – på et overordnet plan – blev indledt drøftelser herom – men uden resultat.”
Hovedanpartshaveren er den 9. november 2023 kommet med følgende uddybende oplysninger om mødet med [person4]:
- Hvorledes er kontakten med [person4] etableret?
[person4] henvendte sig i 2020 til [virksomhed12] A/S, idet han ønskede at få opført et [virksomhed12] hus. [person4] oplyste, at han var i gang med at købe en byggegrund i [by1]. I forbindelse med et af møderne om opførelse af villaen, nævnte [person4] uopfordret, at han var i gang med at få forhandling af nogle termovinduer og solceller, og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at forhandle disse sammen med [person4]. Det havde jeg ikke umiddelbart nogen interesse i, men [person4] ville så sende mig oplysninger om de nævnte termoruder og solceller. På et senere møde spurgte [person4] om der kunne være interesse i, at han trådte ind i [virksomhed12] A/S og den vej igennem kunne forhandle de nævnte termovinduer og solceller. Det ville jeg ikke afvise, idet jeg gik med overvejelser om en nyansættelse og/eller optagelse af en partner. Senere fortalte [person4] mig, at han havde kontakt til en tagdækker, som gerne ville leje et hus i [by2], og foreslog at vi i fællesskab købte huset, for at udleje det til tagdækkeren. Dette forslag fulgte [person4] dog ikke op på.
- Hvad var meningen med samarbejdet og hvilken baggrund havde [person4] for et sådant samarbejde?
Min interesse var at undersøge, om [person4] kunne være en kommende ansat eller samarbejdspartner. [person4] oplyste mig om, at han havde en forretningsmæssig solid baggrund, og andre selskaber, som han drev kommercielt. [person4] fortalte, at han havde lang erfaring med byggeentrepriser. Jeg kontaktede i den forbindelse [finans1], som [person4] havde oplyst, også var hans bank, og bad om bankens indtryk af [person4]. [person6], [finans1] havde ikke noget negativt at sige om [person4], og bekræftede, at han var kunde i [finans1], idet han bl.a. havde tre selskaber, som alle havde en positiv drift. På den baggrund fik jeg udarbejdet udkast til aftalepapirer, som jeg sendte til [person4].
Han oplyste, at han havde overgivet udkastene til sin advokat til kommentering. Men drøftelserne kom aldrig længere. [person4] kommenterede ikke de udkast, som jeg havde sendt til ham, og [person4] blev hverken ansat eller indgik nogen anden aftale med [virksomhed12] A/S eller mig.
- Forelå der en forretningsplan?
Nej, der var ikke andre dokumenter end de ovenfor nævnte udkast.
- Var du bekendt med, at [person4] den 20. maj 2020 var rejst til udlandet?
Jeg fik at vide, at [person4] boede i Sverige med sin familie. Det sket i forbindelse med, at han anmodede mig om at refunderer færge- og benzinudgifter. Jeg har aldrig fået oplysninger om, at [person4] skulle have skiftet bopæl.
- Hvornår opdagede du, at der blev sat store beløb ind på kontoen respektive, skete hævninger herfra?
Det opdagede jeg først, da banken noget tid efter kontaktede mig, og oplyste mig om de mange transaktioner, der havde være på kontoen i den seneste periode. [finans1] oplyste senere, at selskabet konto var lukket og at kontoen var overgivet til den juridiske afdeling i [finans1]. Jeg forsøgte herefter flere gange at kontakte [person4], for at få en forklaring, men jeg fik ikke i starten fat i ham. Senere kom jeg i telefonisk forbindelse med [person4] og bad ham om at oplyse, hvad konteringerne på selskabet konto vedrørte. Det kunne han indledningsvis ikke oplyse, hvorfor jeg bad ham om omgående at give mig kopier af de fakturaer, som lå bag. Noget tid senere kom [person4] forbi kontoret og afleverede en række kopier af fakturaer, hvorefter han staks forlod kontoret. Nogen tid efter at politiet havde afhørt mig om sagen, så ringede [person4] til mig og bad mig anvise det beløb, som stod tilbage på kontoen, hvilket jeg nægtede, og anbefalede [person4] at tage kontakt til politiet, som var i gang med at eftersøge ham.
(...)”
Repræsentanten har den 2. februar 2024 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil.
”Sagen bedes berostillet, indtil der foreligger dom i den mod [person4] ([person4]) ved retten i [by3] verserende straffesag nærværende sagskompleks vedrørende.
Dom forventes den 28. maj 2024.
Jeg henviser i øvrigt til det af mig i min skrivelse til Skatteankestyrelsen af 2. februar 2022 anførte, hvilke synspunkter i det hele fastholdes.
Selskabet har intet haft med de udstedte – fiktive – fakturaer at gøre, og selskabet har ikke haft mulighed for at hindre det i relation hertil passerede.
Det er således ikke virksomheden ”som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura” – jf. momslovens § 52a stk. 7 og § 46 stk. 7.
Redressering vil i øvrigt kunne ske ved fremsendelse af kreditnota, respektive at SKAT afviser fradrag for købsmoms, hvor der ikke er sket fakturabetaling.
Faktureringen er sket af en selskabet uvedkommende – og ved – angiveligt – retsstridig adfærd.
Det er – åbenbart – forkert, når det anføres/lægges til grund, at ”selskabet har bemyndiget [person4] til at udstede fakturaer med selskabets CVR-nr., og [person4] har på intet tidspunkt været ”bemyndiget til at udstede fakturaer med selskabets CVR-nr.”
Al fakturering selskabet har foretaget skulle således ske gennem/forestås af selskabets bogholderi.
De 2 overførsler skete i tillid til, at der var sket betaling af fakturaer udstedt af selskabet for leverancer/udført arbejde på helt sædvanlig vis.
Yderligere synspunkter forbeholdes.”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020 som følge af forhøjelse af selskabets salgsmoms på baggrund af selskabets udstedelse af fiktive fakturaer.
Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Efter momslovens § 4, er afgiftspligtige transaktioner levering mod vederlag af varer eller ydelser.
Af momslovens § 46, stk. 7, fremgår:
”Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.”
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med momslovens § 52 a, stk. 7, hvorefter enhver virksomhed, som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til told- og skattemyndighederne. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.
Bestemmelsen i momslovens § 46, stk. 7, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 203, hvoraf der fremgår:
”Artikel 203
Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura.”
EU-domstolen har i sag C-642/11 (Stroy Trans) udtalt, jf. præmis 38, at artikel 203 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at moms, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted.
Selskabet har i 1. og 2. halvår af 2020 angivet 0 kr. i salgsmoms. Selskabet har i perioden fra 3. august 2020 til 9. november 2020 udstedt 308 fakturaer og har faktureret en momspligtig omsætning på 24.178.869 kr. for arbejde, der ifølge de udstedte fakturaer blandt andet vedrører ”medhjælper timer”, ”brolægger arbejde”, ”udgravning af kloak”, ”nedrivning” og ”vikartimer”.
Der er ikke sket levering af de fakturerede ydelser, og den på fakturaerne anførte salgsmoms er ikke angivet eller indbetalt til skattemyndighederne.
Selskabet har forklaret, at fakturaerne er udstedt af [person4], som efter det oplyste har fået fuldmagt til selskabets konto, og som selskabet har bemyndiget til at udstede fakturaer med selskabets CVR-nr.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at [person4] har handlet på selskabets vegne.
Det af hovedanpartshaveren anførte om, at han først blev bekendt med de store indsætninger på selskabets konto, da han blev kontaktet af banken, kan ikke føre til et andet resultat, idet der samme dag, som de første indsætninger sker, overføres henholdsvis 50.000 kr. og 30.000 kr. til en konto tilhørende et koncernforbundet selskab. Hertil kommer, at der ikke været likvide midler på selskabets konto de to forudgående indkomstår.
Idet selskabet har udstedt fakturaer, hvorpå der er anført moms, og idet der ikke er sket berigtigelse af de udstedte fakturaer, finder retten, at selskabet skal indbetale den på fakturaerne anførte moms til Skattestyrelsen, jf. momslovens § 46, stk. 7. Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret tiltrædes.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.