Kendelse af 19-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2024

Journalnr. 22-0020470

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Overskud af virksomhed	152.437 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Anden personlig indkomst	35.381 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Indkomståret 2017
Overskud af virksomhed	1.111.092 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Underskud af virksomhed	0 kr.	66.371 kr.	Stadfæstes
Anden personlig indkomst	101.714 kr.	0 kr.	Stadfæstes

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret som fuldt ansvarlig deltager i virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i indkomstårene 2016 og 2017. Virksomheden var registreret med branchekode 811000 – kombinerede serviceydelser i perioden 1. august 2016 - 1. november 2017, hvor virksomheden ophørte ved konkurs. Virksomheden var registreret med kvartalsvis afregning af moms i perioden 1. august 2016 – 31. maj 2017.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2016, og har selvangivet et underskud på 66.371 kr. for indkomståret 2017. Der er ikke fremlagt regnskaber for virksomheden.

Klageren har oplyst, at virksomhedens eneste aktivitet var at eje en bil, som blev brugt i [virksomhed2] IVS med CVR-nr. [...2].

[virksomhed3] IVS med CVR-nr. [...3] og branchekode 642020 ikke-finansielle holdingselskaber, var registreret som ejer af [virksomhed2] IVS i perioden 22. maj 2017 – 25. oktober 2018, hvor virksomheden blev tvangsopløst. Klageren og [person1](...) var registreret som legale ejere i [virksomhed3] IVS.

[virksomhed2] IVS med CVR-nr. [...2] og branchekode 16 23 00 fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt, beskæftigede sig med salg og opsætning af redskabsskure. Den samlede virksomhed blev drevet af klageren, hans bror samt [person1](...) i fællesskab. Klagerens bror tog sig af det administrative med køb og salg, kontakt til kunderne og det regnskabsmæssige. [person1](...) og klageren tog sig af det praktiske med opsætning, og den eneste kontakt de havde til kunderne var, når det skulle endeligt besluttes, hvor på grunden bygningen skulle opføres.

Klageren har desuden oplyst, at kunderne skulle betale 25 % af udgiften ved indgåelse af aftale, 50 % når arbejdet blev påbegyndt, og de sidste 25 % når arbejdet var færdigt.

Virksomheden havde ikke noget lager, men materialer til udhusene blev købt løbende, når udhusene skulle opføres.

Skattestyrelsen modtog en anmeldelse, hvoraf blandt andet fremgik ”...Mange tilbud til kunder er slet ikke faktureret efter opsættelse...”, og gennemgik på den baggrund klagerens grundlag for skat og moms. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra de registrerede oplysninger se, at klageren havde penge at leve for. Skattestyrelsen bad derfor klageren om at indsende oplysninger om indtægter, dokumentation for alle bankkonti, regnskab, kontospecifikationer, bilag og momsregnskab for virksomheden^. Klageren indsendte ikke materialet til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har derfor indkaldt og modtaget kontoudskrifter fra [finans1] den 11. maj 2021 og gennemgået indsætninger på 3 bankkonti. Klageren har oplyst, at klagerens bror også havde adgang til alle 3 konti, og at de ellers blev brugt således:

[finans1] konto [...19] – er den konto, som klageren betragtede som sin egen

[finans1] konto [...03] – var fælleskonto med klagerens daværende kæreste

[finans1] konto [...72] – stod i klagerens navn og blev brugt som virksomhedskonto.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed til 152.437 kr. for indkomståret 2016 og 1.111.092 kr. for indkomståret 2017.

Derudover har Skattestyrelsen anset en række indsætninger på konto [...19] som værende momsfri personlig indkomst på henholdsvis 35.381 kr. og 101.714 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren var registreret som omfattet af den korte frist for skatteansættelser, hvor fristen til at ændre indkomstansættelsen udløb henholdsvis den 30. juni 2018 og den 30. juni 2019 for indkomstårene 2016 og 2017. Da klageren var selvstændigt erhvervsdrivende i indkomstårene 2016 og 2017, skulle han anvende den udvidede selvangivelse, og var derfor ikke var omfattet af den korte frist.

Skattestyrelsen har afsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021 og afgørelse den 7. februar 2022. Klagerens repræsentant har i mail af 2. december 2021 bekræftet aftale om, at fristen for at fremkomme med bemærkninger til forslag blev udsat til den 1. februar 2022 og at Skattestyrelsen derefter havde frist til den 1. marts 2022 for at udarbejde afgørelsen. Repræsentanten accepterede derved, at Skattestyrelsen ikke kunne overholde 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt § 32, stk. 2.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en dom fra [by1] byret. Af dommen fremgår bl.a., at klageren sammen med 2 andre var tiltalt for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding som led i driften af [virksomhed2] IVS, ved at modtage betalinger for 7 redskabsrum i perioden august-oktober 2017, selvom der ikke var vilje eller evne til at opføre redskabsrummene. Byretten fandt, at klageren eller de 2 andre ikke havde haft til hensigt at bedrage de i sagen omtalte kunder. Klageren blev derfor frifundet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med henholdsvis 152.437 kr. og 1.177.463 kr., samt med yderligere personlig indkomst med henholdsvis 35.381 kr. og 101.714 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1. 4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat:

(...)

Du har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2016. For 2017 har du selvangivet et underskud på 66.371 kr.

Du har ikke sendt om regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jævnfør § 3, stk. 4 og § 6, stk. 1 og 6, og i den gældende skattekontrollovs § 53, stk. 3.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til. Eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare at du har haft penge at leve for.

Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for indkomstårene 2016 og 2017 i et regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt som bilag.

Indsætningerne er opgjort til 153.349 kr. inkl. moms i 2016 og 3.024.611 kr. inkl. moms i 2017.

Der er i perioden en del penge, der er kørt mellem dig og din bror. Vi anser disse beløb som handel mellem jeres virksomheder.

I 2016 er der også indberettet to serviceydelser/håndværkerydelser på din virksomheds cvr-nr. Det ene er på 20.000 kr. og det andet er på 50.000 kr. Vi kan ikke se, at de er gået ind på dine konti, hvorfor de samlet 70.000 kr. ses som yderligere omsætning.

Indsætningerne ekskl. moms ifølge ovenstående anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi anser det for skattepligtig omsætning på grund af benævnelser så som tilbud og faktura, der er nummereret. De resterende indsætninger består primært af navn på folk, som vi anser for værende dine kunder.

Derudover anser vi indsætningerne på konto [...19] som værende anden personlig indkomst, som er momsfri. Det løber op i 35.381 kr. i 2016 og 101.714 kr. i 2017. Vi mener ikke disse vedrører din virksomhed, men der foreligger ikke oplysninger om, at de er din indkomst uvedkommende.

Erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Det står i statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Du har ikke sendt os dokumentation for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter.

Vi har opgjort dine erhvervsmæssige udgifter ud fra dine kontoudtog. De er opgjort til 26.242 kr. i 2016 og 1.308.597 kr. i 2017.

Vi mener, at de udgifter, som du har haft til materialer, der er købt ved blandt andet [virksomhed4] er fradragsberettigede. Derudover har du også betalt til andre virksomheder som vi mener er fradragsberettigede. Vi kan også se, at der er en anden, der har lagt ud for nogle af de udgifter, som vi mener, tilhører din virksomhed. Disse er ligeledes medtaget og fradragsberettigede. Udgifter over 100 kr. ved tankstationer er også medregnet som erhvervsmæssige udgifter.

Resultat 2016
Skattepligtig omsætning (80 % af 223.349 kr.)	178.679 kr.
Beregnede udgifter	26.242 kr.
Resultat af virksomhed	152.437 kr.

Resultat 2017
Skattepligtig omsætning (80 % af 3.024.611 kr.)	2.419.689 kr.
Beregnede udgifter	1.308.597 kr.
Resultat af virksomhed	1.111.092 kr.
Allerede angivet underskud	66.371 kr.
Forhøjelse af resultat af virksomhed	1.177.436 kr.

Anden personlig indkomst 2016

35.381 kr.

Anden personlig indkomst 2017

101.714 kr.

Underskud af virksomhed på 66.371 kr. godkendes der ikke fradrag på.

Overskud af virksomhed til beskatning udgør 152.437 kr. i 2016 og 1.111.092 kr. i 2017.

Anden personlig indkomst udgør 35.381 kr. i 2016 og 101.714 kr. i 2017.

Underskuddet er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Overskuddet og den anden personlige indkomst er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning. Vi anser under hensyntagen til, at der er manglende fakturanumre, at der har været kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.

Denne kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter.

(...)

2. Vi ændrer din skat og moms, selvom fristen er udløbet

(...)

Vi ændrer den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017, ud over den ordinære frist, reglen står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet dit skattepligtige overskud, således at vi har fastsat din skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at omsætning er skattepligtig.

Vi har modtaget de sidste oplysninger den 11. maj 2021. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser og momsansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

(...)

2.2.2. Vores bemærkninger til dine bemærkninger

Vi mener at der er tale om mindst grov uagtsomhed, da der er tale om indsætninger, hvorpå der primært er benævnelser som faktura og tilbud, der er nummereret. Det taler for, at der har været drevet virksomhed. Vi mener, at det er mindst groft uagtsomt, at slet ikke at selvangive et resultat af virksomhed i 2016 og at selvangive forkerte oplysninger i 2017. Derudover mener vi, at det er mindst groft uagtsomt ikke at angive korrekt moms. Du burde vide at omsætning er skattepligtigt og at moms skal indberettes korrekt, og du burde vide, at indtægterne ikke er din indkomst uvedkommende.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen udtalt, at klagen ikke indeholder nye faktiske oplysninger.

Skattestyrelsen er 22. april 2024 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 20. februar 2024.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens overskud af virksomhed, samt yderligere personlig indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 ud fra indsætninger på klagerens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen anser det for ubestridt, at klageren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på klagerens bankkonti [...67] og [...72] i indkomståret 2016 på i alt 223.349 kr. og i indkomståret 2017 på i alt 3.024.611 kr. for at være omsætning i virksomheden. Der er således tale om større beløb, der løbende er blevet indsat på klagerens bankkonti.

Af posteringsteksterne på bankkontoudskrifterne ses, at flere indsætninger indeholder fakturanr., adresser eller lignende, hvilket understøtter, at der er tale om skattepligtige indtægter i form af omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har ud fra posteringsteksterne på klagerens bankkontoudtog anset en række udgifter for erhvervsmæssige. Dette gælder blandt andet udgifter til benzin, indkøb hos [virksomhed4] og andre udgifter, som anses for forenelige med aktiviteten i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattepligtige overskud af virksomhed til henholdsvis 152.437 kr. og 1.111.092 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen har klageren hverken dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af Skattestyrelsen opgjorte overskud af virksomhed er forkert, eller bygger på fejlagtige oplysninger. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for yderligere udgifter.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at klageren ikke har fremlagt materiale i forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen dateret den 8. marts 2024 blandt andet anført, at klageren ikke er skattepligtig af de i afgørelsen omhandlende indsætninger på klagerens konto. Indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016-2017.

Klagerens repræsentant gør også gældende, at klageren er berettiget til fradrag for underskud i virksomhed i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant anfører, at det ikke er korrekt at den i den påklagede afgørelse omhandlede omsætning stammer fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], men derimod stammer den fra iværksætterselskabet [virksomhed2] IVS.

Klagerens repræsentant anfører desuden, at denne forklaring understøttes yderligere af dommen afsagt ved Retten i [by1] den 11. december 2023, hvor klageren og to andre tiltalte alle blev frifundet for tiltale for bedrageri. Klagerens repræsentant gør gældende, at det af dommen fremgår at det er [virksomhed2] IVS, der har genereret den i den påklagede afgørelse omtalte omsætning.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at det kan udledes af dommen i Retten i [by1] afsagt den 11. december 2023 at [virksomhed2] IVS skulle være rette indkomstmodtager. Dommen tager stilling til strafansvar efter straffeloven.

Skattestyrelsen bemærker igen, at det anses for ubestridt, at klageren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti. Det påhviler herefter klageren, at godtgøre, at disse indtægter i form af indsætningerne på klagerens bankkonti stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.HR. Det er klageren, der har bevisbyrden herfor, og klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Påstanden om, at [virksomhed2] IVS er rette indkomstmodtager er ikke underbygges af objektive kendsgerninger. Klageren har ikke fremlagt materiale herom.

For at løfte sin bevisbyrde må forklaringerne for Retten i [by1] om, at der er tale om for klageren ikke-skattepligtige indsætninger være bestyrket af objektive kendsgerninger.

Forklaringerne er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger og de kan derfor ikke ændre Skattestyrelsens opfattelse af, at det er klageren, der er skattepligtig af de omhandlede indsætninger.

De omhandlede beløb er overført til klagerens bankkonti uden at det på nogen måde var markeret, at pengene tilhørte [virksomhed2] IVS, og uden at pengene var holdt adskilt fra klagerens øvrige formue. Klageren har ikke dokumenteret rigtigheden af sin påstand om, at pengene tilhører [virksomhed2] IVS.

Skattestyrelsen bemærker også, at [virksomhed2] IVS er registreret med startdato 23.05.2017 og ophørsdato 30.04.2018. Konkursdekret er afsagt 20.12.2017 af Skifteretten i [by1], og konkursbehandlingen afsluttet 30.04.2018, hvor virksomheden er opløst.

Endelig bemærker Skattestyrelsen at blandt andet følgende fremgår af klagerens forklaring gengivet på side 9 i dommen afsagt ved Retten i [by1] den 11. december 2023:

”Det var P2, der stod for aftalerne med kunderne og aftalerne omkring betalingerne. Der blev indbetalt på de tre forskellige konti. Da de fik virksomhedskontoen, gik betalingerne ind på virksomhedskontoen. Det var omkring maj/juni 2017, at det gik i orden. Foreholdt oplysningerne om indbetalingerne i de 7 sager (bilag 1.3) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der fortsat gik indbetalinger ind på tiltaltes private konto efter maj/juni 2017.”

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen på dette punkt.

Indsætninger anset som personlig indkomst

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i [finans1] med kontonr. [...19], som den har anset som yderligere personlig indkomst, og som ikke ses indtægtsført. Beløbene udgør samlet 35.381 kr. for indkomståret 2016 og 101.714 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen anser det for ubestridt, at beløbene er indgået på klagerens bankkonto. Bankindsætningerne anses for at være skattepligtig indkomst for klageren, da klageren ikke har godtgjort, at disse indtægter ikke udgør skattepligtig indkomst. Klageren har ikke fremlagt oplysninger som dokumenterer, at der er tale om ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen på dette punkt.

Underskud i indkomståret 2017

Skattestyrelsen har ikke godkendt det af klageren selvangivne underskud på 66.371 kr. i indkomståret 2017 på grund af manglende dokumentation. Der er ikke fremlagt regnskaber for virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen på dette punkt.

Frister

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 21. september 2021, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet for begge indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har derfor ændret den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017 efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangive indkomsten for så vidt angår bankindsætninger, så Skattestyrelsen har fastsat klagerens skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er tale om beløb af en vis størrelse og hyppighed, som ikke er selvangivet, ligesom indsætningerne er foretaget over en længere periode. Klageren burde vide, at overskuddet er skattepligtigt.

For så vidt angår fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne frist først løber fra den 11. maj 2021, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste bankkontoudtog. Først på dette tidspunkt er Skattestyrelsen kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en ansættelse.

Da Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, er tidsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. dermed overholdt.

For så vidt angår fristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er denne som udgangspunkt ikke overholdt.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 7. februar 2022.

Klagerens repræsentant anmodede den 2. december 2021 om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. marts 2022 af hensyn til klagerens mulighed for at varetage sine interesser.

Da fristen således er udskudt efter aftale med klageren for at varetage hans interesser, er fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overholdt.

Skattestyrelsen fastholder, at de relevante frister i skatteforvaltningsloven er overholdt.

Hjemvisning

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at den af klagerens repræsentant nedlagte påstand om hjemvisning ikke kan imødekommes, fordi klageren hverken har fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan føre til en ændring.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Afslutning

Sammenfattende er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelserne af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 på henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person2] ikke er skattepligtig af de i afgørelsen omhandlende indsætninger på [person2]s konto. Indsætningerne er [person2]s skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016-2017. Det gøres endvidere gældende, at [person2] er berettiget til fradrag for underskud i virksomhed i indkomståret 2017.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens skøn er behæftet med fejl, hvorfor de omhandlende forhøjelser af [person2] skatteansættelse i indkomstårene 2016-2017 ikke kan opretholdes.

Ligeledes gøres det gældende, at [person2] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har kunne genoptage Skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2017, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3.

(...)”

På mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen forklarede klageren, at hele sagen var en misforståelse. Han havde aldrig været den, som drev virksomheden, men udelukkende deltaget i det praktiske med opførelse af huse. Klagerens bror havde startet virksomheden, hvori klageren var indtrådt.

Hans bror havde tidligere drevet virksomhed, og klageren var derfor ikke i tvivl om, at der var styr på det regnskabsmæssige.

[virksomhed1] blev udelukkende oprettet fordi [person1](...) stod i RKI, og derfor ikke kunne stå for den bil, der blev anvendt i virksomheden. Den eneste aktivitet, der var i [virksomhed1], var at eje bilen, mens selve virksomheden lå i [virksomhed2].

Klageren forklarede, at det var en fejlfortolkning fra Skattestyrelsens side, når Skattestyrelsen fandt, at han havde handlet med sin bror, da de var i virksomhed sammen og dermed i den samme virksomhed. Der var ingen indbyrdes handel.

Der er 3 konti i spil i afgørelsen, og klagerens bror havde adgang til alle 3. Klageren brugte også sin egen konto til løbende indkøb hos f.eks. [virksomhed4].

Klagerens repræsentant forklarede, at han havde konstateret, at klagerens bror havde hævet ca. 569.000 kr. til sig selv, mens [person1](...) og klageren havde modtaget ca. 60.000 kr. i løn i 2017.

Da klagerens bror fik psykiske problemer, gik virksomheden konkurs. Der var ikke flere penge, og virksomheden havde ikke kunnet færdiggøre de sidste 7 huse.

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstilling og forslag:

”(...)

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter således normalt at skatteansættelsen kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af skatteansættelsen hvis, det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.79.HR.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2020, sagsnummer 19-0079401, hvor Landsskatteretten fandt at den skønsmæssige ansættelse af overskud på kr. 399.000 for indkomståret 2012 måtte anses for at være for høj.

Landsskatteretten anførte følgende:

”Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige ansættelse af overskud på 399.00 kr. for 2012 langt overstiger klagerens overskud i årene før og efter det pågældende indkomstår. Den skønsmæssige ansættelse er endvidere af Skattestyrelsen alene foretaget ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og ikke ud fra en analyse af klagerens konkrete forhold. Endelig er der påvist mangler ved den af Skattestyrelsen foretagne privatforbrugsopgørelse.”

Et iværksætterselskab (IVS) var en selskabsform der eksisterede indtil den 15. april 2019. Et iværksætterselskab kan sammenlignes med den mere kendte selskabsform anpartsselskab (ApS), men adskilte sig alligevel betydeligt på nogle punkter.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2024-1, under afsnittet C.D.1.4.4 med overskriften Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber at:

”Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift. Iværksættere kan stifte selskabet med en selskabskapital på mellem 1 krone og 49.999. Kapitalen opbygges herefter ved, at man opsparer 25 pct. af det årlige overskud i selskabet - indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til de opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab.

Ejeren hæfter ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed.”

Der gælder derfor en begrænset hæftelse ved stiftelsen af et iværksætterselskab, hvilket betyder at [person2] ikke hæfter personligt for gælden i [virksomhed2] IVS, men udelukkende med den kapital der er indskudt i virksomheden.

Det fremgår af CVR-udskriftet vedrørende [virksomhed2] IVS at virksomheden er stiftet med en startkapital på kr. 25.000, hvilket derfor var det maksimale beløb selskabet hæfter for.

I nærværende sag er det Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens opfattelse, at de i sagen omhandlende beløb, er udtryk for omsætning i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Denne opfattelse er imidlertid fejlagtig, hvilket understreges i dommen fra Retten i [by1] af den 11. december 2023, jf. Bilag 5.

Som forklaret af [person2], hvilket er gengivet af Skatteankestyrelsen i deres forsalg til afgørelse, var formålet med [virksomhed1] alene, at selskabet skulle eje en bil. Der var og skulle derfor ikke være egentlig drift i selskabet.

Som det er forklaret af [person2] til Skatteankestyrelsen, og ligeledes til Retten i [by1] under sin partsforklaring, blev omsætningen fra [virksomhed2] IVS indsat på [person2]s konti.

Skattestyrelsens skøn over hvad beløbene på [person2]s konti hidrører, er således behæftet med fejl. Disse fejl i skønsmomentet har således medført, at der ikke er inddraget alle relevante oplysninger i sagen. Skattestyrelsens opfattelse af, at der har været omsætning i virksomheden [virksomhed1], har fejlagtigt medført en beskatning hos [person2], som retteligt skulle ske i [virksomhed2] IVS.

Skatteankestyrelsens ses endvidere ikke at forholde sig til, at der er fejl i skønnet. Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsen ikke har været bekendt med de oplysninger, der fremgår af dommen fra Retten i [by1], jf. Bilag 5. Som konsekvens heraf skal vi opfordre Skatteankestyrelsen til at foretage en prøvelse af skønnet fra Skattestyrelsen.

I nærværende sag er betingelserne for en skønsmæssig forhøjelse ikke opfyldt, som det fremgår ovenfor. I nærværende sag er der ikke tale om overskud af virksomhed i [virksomhed1], som det er lagt til grund af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte [person2]s skatteansættelser i indkomstårene 2016-2017.

Det gøres gældende, at de beløb som Skattestyrelsen anser for overskud af virksomhed, ikke er retserhvervet af [person2]. Som det fremgår af dommen fra Retten i [by1], lægges der vægt på i rettens begrundelse, at der i selskabet ([virksomhed2] IVS) har været er blevet opført 100-150 redskabsrum. Dette dokumenterer derfor, at der i [virksomhed2] IVS har været en betydelig drift, som samtidig underbygger påstanden om, at det ikke er i [virksomhed1], at der har været et overskud, som det er Skattestyrelsens opfattelse i nærværende sag.

Slutteligt gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan opretholdes, eftersom afgørelsen lider af sagsbehandlingsmangler i form af ukorrekte oplysninger, som lægges til grund i afgørelsen. Der bør herefter ske annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at der kan ske annullation af afgørelsen, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, hvorefter Skattestyrelsen pålægges at forholde sig til oplysningerne omkring [virksomhed2] IVS, der efter oplysningerne har haft den i sagen omhandlende omsætning.

2 Vedrørende spørgsmålet om rette indkomstmodtager

Spørgsmålet om hvem en given indtægt skal henregnes til, betegnes som spørgsmålet om rette indkomstmodtager, og udspringer af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge, eller formuegoder af pengeværdi.

Aage Michaelsen anfører på side 712 i Lærebog om indkomstskat, 18. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019, at der af udtrykket ”den skattepligtiges samlede årsindtægter” kan udledes ”det princip, som vel umiddelbart forekommer åbenbart, at det er skatteydernes egne indtægter, der skal beskattes hos ham eller hende og ikke andre skatteyderes virksomhed.”

Det følger således direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres.

Dette er således fastslået i Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C.D.2.2.1 med overskriften ”Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer”, hvor det følgende er anført:

(...)

Heraf følger, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også må være rette indkomstmodtager af vederlaget for den udførte aktivitet.

... ...

Det er ikke korrekt at den i sagen omhandlende omsætning stammer fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], men derimod iværksætterselskabet [virksomhed2] IVS.

Denne forklaring understøttes yderligere af dommen afsagt ved Retten i [by1] den 11. december 2023, hvor [person2], [person1] og [person3] alle tre blev frifundet for tiltale for bedrageri, jf. bilag 5.

Af dommen fremgår det at det er [virksomhed2] IVS der har genereret den, i afgørelsen omtalte, omsætning.

[person2] var tiltalt for i forening som led i driften af [virksomhed2] IVS at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved svigagtigt, at have modtaget betaling for flere redskabsrum, selvom de tiltalte, ikke havde vilje eller evne til at lade redskabsrummene opføre.

[person2] forklarede for Retten i [by1], at [virksomhed2] IVS havde en virksomhedskonto. Dette er den i afgørelsen omtalte konto med konto- og reg.nr.: [...72].

Medtiltalte [person3], som er [person2]s bror, forklarede i dommen at [virksomhed2] IVS skulle opføre 39 redskabsrum for boligselskabet [virksomhed5] i [by2]. Dette understøtter at selskabet har genereret omsætning, da denne opgave er langt fra den eneste selskabet havde.

Yderligere var der i sagen indkaldt tre vidner, som alle tre under ed vidnede at have kontaktet [virksomhed2] IVS, samt lavet aftale med dette selskab op opsætning af redskabsskure.

Skattestyrelsens afgørelse af den 7. februar 2022, er altså ikke baseret på den rette indkomstmodtager. Rette indkomstmodtager er i dette tilfælde [virksomhed2] IVS, og ikke [virksomhed1], som Skattestyrelsen postulerer.

... ...

Det gøres gældende, at alle faktiske forhold i nærværende sag – hvilket også er de reelle forhold – taler til støtte for at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] ikke har været indblandet i de aktiviteter der har skabt den omsætning, som nærværende sag omhandler.

I nærværende sag er det derimod iværksætter selskabet [virksomhed2] IVS der har skabt omsætningen, hvilket også fremgår tydeligt af dommen afsagt ved Retten i [by1] den 11. december 2023.

Det gøres således gældende at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], og derved [person2] personligt, ikke har erhvervet ret til de indsætninger der udgør betaling for redskabsskurene, idet alle indsætninger i realiteten stammer fra arbejde udført af [virksomhed2] IVS.

Følgelig skal [person2] selvsagt ikke personligt beskattes af indsætningerne, ligesom han ikke skal betale momstilsvar, idet [virksomhed1] ikke er rette indkomstmodtager og afgiftssubjekt af virksomhedsomsætningen. Det er derimod [virksomhed2] IVS, der anses som det skattemæssige retssubjekt, da der ved stiftelse af et iværksætterselskab etableres en juridisk person som et retssubjekt.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et fejlagtigt skøn, da afgørelsen er baseret på det forkerte retssubjekt. [person2] har godtgjort, at det retteligt er [virksomhed2] IVS, der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til virksomhedsomsætningen, og at [person2] hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler der er indsat på hans bankkonti. Der er følgelig ikke grundlag for at beskatte [person2] personligt af overskud af virksomheden og momstilsvar, da rette indkomstmodtager er iværksætterselskabet [virksomhed2] IVS.

3 Nærmere om ekstraordinær genoptagelse

3.1 Krav til ekstraordinær genoptagelse

(...)

Det følger således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for, at der kan ske fristgennembrud, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.

Skattemyndighederne fastlægger selv forståelsen af begreberne ”forsæt” og ”grov uagtsomhed” i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.4 med overskriften ”Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed”. Heri anføres blandt andet følgende om forsæt:

(...)

Landsskatterettens retsformænd Susanne Dahl og Poul Bostrup m.fl. anfører følgende om positive fejl i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side 542:

”En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne fortage en korrekt ansættelse.

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). (...)”

... ...

De normale forudsætninger for ekstraordinær genoptagelse er dog ikke relevante i nærværende sag, da Skattestyrelsens opfattelse af faktum i ikke er korrekt. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed – eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed – er derfor overflødig at foretage, da forudsætningerne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært ikke er til stede. Dette skyldes som sagt, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt til grund er forkerte.

Som det er redegjort for ovenfor, er der i nærværende sag tale om beløb, der ikke udgør overskud af virksomhed i [virksomhed1], men som beskrevet er omsætning i [virksomhed2] IVS. Da der er tale om en (dagældende) kapitalselskab, er det [person2]s personlige skatteansættelse uvedkommende, hvorvidt selskabet har selvangivet fyldestgørende eller ej.

Når ikke der er tale om beløb, som [person2] har erhvervet ret til, er det ikke længere et spørgsmål om simpel eller grov uagtsomhed i relation til ekstraordinær genoptagelse. Beløbene er [person2]s skatteansættelser uvedkommende, hvorfor [person2] ikke har ageret uagtsomt.

Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 ekstraordinært.

Som følge af, at Skattestyrelsen har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 uden at opfylde betingelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, bør dette føre til annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed.

(...)”

Klagerens repræsentant har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. april 2024:

”(...)

Helt overordnet er vi afgørende uenige med Skattestyrelsen, som tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I forbindelse hermed fastholdes den tidligere fremsatte begæring om retsmøde i sagen.

... ...

I det supplerende indlæg af den 8. marts 2024 er der fremkommet nye oplysninger omkring [person2]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] og [virksomhed2] IVS. De konkrete forhøjelser af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2016 – 2017, er relateret den omsætning der har været i [virksomhed2] IVS, hvilket der er redegjort for i det supplerende indlæg.

Skattestyrelsen bestrider denne opfattelse med henvisning til, at [person2] ubestridt har modtaget beløb på sine bankkonti og været registreret med virksomheden [virksomhed1]. Denne opfattelse er dog uden betydning i nærværende sag, eftersom de tiltalte og samtlige vidne i straffesagen, har forklaret enstemmigt, at [virksomhed2] IVS var den juridiske enhed, som udførte og solgte redskabsrummene.

Skattestyrelsens opfattelse af, at dommen alene tager stilling til strafansvar efter straffeloven og dermed ikke kan bruges i nærværende klagesag, savner ganske enkelt realitet. Vidneforklaringerne i straffesagen er afgivet under strafansvar og er i øvrigt i overensstemmelse med forklaringerne fra de tiltalte, hvilket må medføre, at forklaringerne kan lægges til grund – også i nærværende klagesag.

Skattestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at forklaringerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Denne opfattelse bestrides. Straffesagen opstod netop på grund af, at kunderne hos [virksomhed2] IVS havde afgivet ordre og betalt penge, men ikke fået leveret de redskabsrum, som der var betalt for. Det kan således objektivt konstateres, at der er sket betaling og at disse kan sammenholdes med betalingerne, som var tiltænkt [virksomhed2] IVS – hvilket fremgår af den omtalt dom.

Når Skattestyreæselsen bestrider de forklaringer der er afgivet for Retten i [by1], må det herefter udlades, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vidner og tiltalte har afgivet urigtige forklaringer. Hertil skal det bemærkes, at der ikke fremgår nogen oplysninger som kan underbygge, hvorfor særligt vidnerne skulle afgive falsk forklaring.

Det fastholdes herefter, [person2] ikke er rette skattesubjekt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har forhøjet hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 – 2017.

(...)”

Retsmøde

QUOTE Repræsentanten \* MERGEFORMAT Repræsentanten nedlagde påstand om, at klageren ikke er rette skattesubjekt, hvorfor skatteansættelserne skal nedsættes med henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Han lagde særligt vægt på byretsdommen fra [by1], hvoraf det fremgår, at det ikke er klageren, som har erhvervet ret til omsætningen.

Klageren forklarede, at klagerens bror havde haft virksomhed før, hvorfor det var ham, som tog sig af alt det administrative, ligesom det var ham, som havde overblikket over økonomien. De havde ikke haft en virksomhedskonto i første omgang, og klagerens bror havde derfor også adgang til klagerens personlige bankkonti, da de blev brugt til virksomheden i starten.

Klagerens bror var meget manipulerende og kunne være voldsom, hvorfor klageren alle årene havde været bange for at gå imod broren.

Repræsentanten henviste til byretsdommen, hvor klageren blev frikendt for straffeansvar, og hvor alle vidnerne samstemmende forklarede, at de havde kontakt til [virksomhed2]. Da disse vidneudsagn blev givet under strafansvar, mente repræsentanten, at dommen skal tillægges vægt. Repræsentanten fremhævede desuden, at der ikke var tale om en personlig virksomhed, men derimod et IVS, hvor hæftelsen var begrænset til selskabskapitalen.

Konklusionen er derfor ifølge repræsentanten, at indkomsten skal beskattes hos det rette skattesubjekt, og det er ikke klageren, da der skal ses på det reelle indhold af de foretagne dispositioner.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens overskud af virksomhed, samt yderligere personlig indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, ud fra indsætninger på klagerens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb, samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, eller stk. 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Som udgangspunkt kan Skattestyrelsen ikke sende forslag om at ændre årsopgørelsen for personer med enkle økonomiske forhold efter den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af dagældende bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse efter stk. 1, kun kan foretages, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, stk. 1.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om ekstraordinær skatteansættelse regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. SKM2018.481. HR og SKM2018.520.HR.

En fastsættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal Skattestyrelsen imødekomme en rimelig fristforlængelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Overskud af virksomhed

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at klageren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti. Udgangspunktet er herefter, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på klagerens bankkonti [...67] og [...73] i indkomståret 2016 på i alt 223.349 kr. og i indkomståret 2017 på i alt 3.024.611 kr. for at være omsætning i virksomheden.

Ud fra posteringsteksterne på bankkontoudskrifterne, hvoraf ses, at flere indsætninger indeholder fakturanr., adresser eller lignende, finder Landsskatteretten, at der er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, i form af omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for de erhvervsmæssige udgifter, som Skattestyrelsen ud fra posteringsteksterne på klagerens bankkontoudtog har anset for erhvervsmæssige. Der er blandt andet tale om udgifter til benzin, indkøb hos [virksomhed4] og andre, som er forenelige med aktiviteten i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattepligtige overskud af virksomhed til henholdsvis 152.437 kr. og 1.111.092 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som Skattestyrelsen har anset for at være yderligere omsætning, stammer fra midler, der ikke skal beskattes hos klageren.

Klagerens oplysninger om, at indsætningerne drejer sig om omsætning i [virksomhed2], er ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst. Retten har herved også henset til, at [virksomhed3] og [virksomhed2] IVS blev stiftet henholdsvis den 22. og 23. maj 2017. Det er således ikke godtgjort, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for beløbene.

Klageren har desuden ikke godtgjort, at det af SKAT opgjorte overskud af virksomhed bygger på fejlagtige oplysninger, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for yderligere udgifter.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre i Skattestyrelsens opgørelse af overskud af virksomhed.

Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af omsætning og udgifter og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indsætninger anset som personlig indkomst

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i [finans1] med kontonr. [...19], som de har anset som yderligere personlig indkomst, og som ikke ses indtægtsført. Beløbene udgør samlet 35.381 kr. for indkomståret 2016 og 101.714 kr. for indkomståret 2017.

Ud fra de samlede oplysninger om indsætninger på klagerens konti finder Landsskatteretten, at det må påhvile klageren at godtgøre, at disse indtægter ikke udgør skattepligtig indkomst.

Klageren har oplyst, at det var hans personlige konto, hvortil hans bror dog også havde adgang, og at han ikke havde nogen intern handel med sin bror. Klageren har ikke fremlagt oplysninger som dokumenterer, at der er tale om ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hvem klageren har modtaget beløbene fra. Det er heller ikke godtgjort, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for beløbene.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Underskud i indkomståret 2017

Skattestyrelsen har ikke godkendt det af klageren selvangivne underskud på 66.371 kr. i indkomståret 2017 under henvisning til manglende dokumentation.

Klageren har ikke dokumenteret det selvangivne underskud, hvorfor Landsskatteretten på den baggrund ikke finder grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frister

Klageren har haft en indkomst fra sin virksomhed med [virksomhed1], som skulle være selvangivet ved brug af den udvidede selvangivelse, hvorefter klageren ikke er omfattet af bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse. Retten finder derfor, at klageren er omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristen for at afsende varsel om foretagelse eller ændringer af ansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017 var henholdsvis den 1. maj 2020 og 1. maj 2021. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 21. september 2021, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet for begge indkomstår.

Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved undladelse af at selvangive indkomsten for så vidt angår bankindsætninger. Der er lagt vægt på, at der er tale om beløb af en vis størrelse og hyppighed, som ikke er selvangivet, ligesom indsætningerne er foretaget over en længere periode. Klagerens forklaring om, at det ikke var hans virksomhed, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Skattestyrelsen er tidligst ved modtagelsen af de sidste bankkontoudtog den 11. maj 2021, kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse. Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, og Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen har overholdt tidsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Da varsling er sendt den 29. september 2021, skulle afgørelsen således være sendt inden den 30. december 2021. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 7. februar 2022, hvorfor fristreglen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt ikke er overholdt. Landsskatteretten finder imidlertid ud fra det oplyste, at fristen er forlænget efter anmodning fra klagerens repræsentant.

Da fristen således er udskudt efter aftale med klageren for at varetage klagerens interesser, finder retten, at 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Hjemvisning

Landsskatteretten kan desuden ikke tiltræde den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning. Der er herved henset til, at der ikke i klagesagen er fremlagt sådanne nye oplysninger, der giver grundlag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.