|
|
Kendelse af 30-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 22-07-2024
Journalnr. 22-0020471
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 370.000 kr. | 0 kr. | 337.686 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 270.000 kr. | 0 kr. | 228.746 kr. |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 370.000 kr. | 0 kr. | 114.700 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] og branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” frem til den 25. november 2019. Klageren var endvidere direktør og medejer af anpartsselskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2] og branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Selskabets anden medejer udtrådte af selskabet den 1. januar 2018, hvorefter klageren var eneindehaver.
Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende regnskabsmaterialet, der ligger til grund for det oplyste resultat af virksomhed samt angivne momstilsvar. Klageren imødekom ikke dette, hvorfor Skattestyrelsen rekvirerede klagerens bankkontoudtog.
Klageren var for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ikke registreret med indtægter ud over oplyst overskud af virksomhed.
Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 konstateret henholdsvis 35, 37 og 29 indsætninger på klagerens bankkonto på samlet henholdsvis 394.611 kr., 302.558 kr. og 416.779 kr.Beløbene spænder fra 500 kr. til 127.000 kr. Heri er ikke medtaget overførsler fra [virksomhed2] ApS samt overførsler fra klagerens erhvervskonto. Posteringsteksterne på disse overførsler er eksempelvis ”lån”, ”[finans1]”, ”Translog”, ”Overførsel”, ”Til Chefen”, ”[virksomhed3]” og ”Mobilepay”.
Skattestyrelsen har, for at tilgodese eventuelle private/skattefrie indsætninger, alene foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 370.000 kr., 270.000 kr. og 370.000 kr.
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens tidligere repræsentant fremlagt følgende underskrevne og daterede gældsbreve:
Låntager | Långiver | Beløb | Udbetalingsdato | Dato for underskrift |
[person2] | Klageren | 10.000 kr. | 01.01.2017 | 01.01.2017 |
Klageren | [person3] | 12.000 kr. | 01.08.2017 | 01.08.2017 |
Klageren | [person4] | 176.000 kr. | 10.10.2017 | 08.10.2017 |
Klageren | [person5] | 20.000 kr. | 01.11.2017 | 31.10.2017 |
Klageren | [person6] | 40.000 kr. | 01.01.2018 | 31.01.2018 |
Klageren | [person7] | 16.000 kr. | 01.14.2018 | 01.14.2018 |
Klageren | [person8] | 10.550 kr. | 01.08.2018 | 01.08.2018 |
Klageren | [person9] | 10.000 kr. | 01.12.2018 | 01.12.2018 |
Klageren | [person10] | 40.000 kr. | 01.03.2019 | 01.03.2019 |
Klageren | [person11] | 121.500 kr. | 01.08.2019 | 01.08.2019 |
Klagerens tidligere repræsentant har også fremlagt:
| • | Faktura fra [finans2] kreditkortservice adresseret til klageren. Heraf fremgår blandt andet, at der den 2. januar 2018 er hævet 40.000 kr. med beskrivelsen ”Udbetaling til hus stand/møbler”. |
| • | Kontoudtog for klagerens konto med kontonr. [...41] i [finans3] for perioden 1. januar 2017 til og med 30. september 2019. |
-Heraf fremgår blandt andet en indbetaling med 121.500 kr. den 10. august 2019 med posteringsteksten ”Lån”, hvorefter indestående på kontoen udgør 121.837,35 kr. Det fremgår, at afsenderen heraf er [person11]. Umiddelbart herefter, på samme dato, sker en hævning med 3.950 kr. med posteringsteksten ”MobilePay [person12]”, hvorefter indestående på kontoen udgør 117.907,35 kr. Herefter, ligeledes den 10. august 2019, sker en hævning med 117.500 kr. med postringsteksten ”[person11]”, hvorefter indestående på kontoen udgør 407,35 kr.
| • | Kontoopgørelse for klagerens konto hos [finans1] for perioden 1. januar 2013 til og med 9. maj 2022. Heraf fremgår blandt andet, at der i perioden har været indbetalinger på i alt 117.274 kr., og udbetalinger på i alt 92.490 kr., samt et nettounderskud med 24.983,97 kr. |
| • | Erstatningsopgørelse fra [virksomhed4] dateret den 2. november 2018. Heraf fremgår blandt andet, at klageren modtog 132.000 kr. i erstatning for en beskadiget Audi A6 ’04. |
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens nuværende repræsentant fremlagt følgende:
| • | Bankkontoudtog fra [person3], [person6], [person7], [person9], [person5], [person11], [person4] og [person13]. |
| • | En kvittering samt fakturakopi fra [virksomhed5] A/S dateret den 10. august 2019 på køb af 1 stk. Rolex Sky Dweller til 121.500 kr. inkl. moms. Som modtager af fakturaen fremgår ”[virksomhed6] Tyrkiet – Tyrkiet”. |
| • | Et skærmprint af 3 ordrer fra [virksomhed3]. Af ordrene fremgår, at der er købt i alt 6 stykker tøj til henholdsvis 1.605 kr., 1.595 kr., 2.235 kr., 1.955 kr., 999 kr., og 2.025 kr. Det fremgår ligeledes, at samtlige stykker tøj, undtagen en t-shirt til 999 kr., er returneret. Det fremgår ikke, hvornår købene eller returneringen er foretaget. |
| • | E-mail fra [virksomhed4], hvori forsikringsselskabet bekræfter at der den 8. januar 2019 er udbetalt 127.000 kr. i erstatning for bil med registreringsnummer [reg.nr.1], samt at der i erstatningsudbetalingen er fratrukket en selvrisiko på 5.000 kr. |
| • | To oversigter fra MobilePay over henholdsvis beløb sendt og modtaget af klageren i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. |
Klagerens nuværende repræsentant har endvidere oplyst, at de af den tidligere repræsentant fremsendte gældsbreve ikke længere ønskes påberåbt, idet de ikke i deres indhold er retvisende.
Nærmere vedrørende overførsel fra [person11]
Det fremgår af kontoudskrift fra [person11]s konto med kontonr. [...46],
| • | at der den 10. august 2019 er en udbetaling med 121.500 kr. med posteringsteksten ”Bgs [person1] lån”. |
Det fremgår af kontoudskrift fra klagerens konto med kontonr. [...41],
| • | at der den 10. august 2019 er en indsætning med 121.500 kr. med posteringsteksten ”Lån” og afsender [person11] |
| • | at der som den følgende postering den 10. august 2019 er en MobilePay-udbetaling med 3.950 kr. med posteringsteksten ”MobilePay [person12]”, hvorefter indestående udgør 117.907 kr. |
| • | at der som den følgende postering den 10. august 2019 er en udbetaling med 117.500 kr. med posteringsteksten ”[person11][...08]”, hvorefter indestående er 407,35 kr. |
Det fremgår af kontoudskrift fra [person11]s konto med kontonr. [...08],
| • | at der den 10. august 2019 er en udbetaling med 121.500 kr. med posteringsteksten ”Dankort-nota [virksomhed5] A/S 11469” |
| • | at der som den følgende postering den 10. august 2019 er en indbetaling med 117.500 kr. med posteringsteksten ”[person1]” |
Det fremgår af kvittering fra [virksomhed5] A/S, at der den 10. august 2019 er betalt 121.500 kr. Det fremgår ikke, hvad der er betalt for.
Det fremgår af fakturakopi udstedt af [virksomhed5], at der den 10. august 2019 er købt et styk Rolex-ur til en pris af 121.500 kr. inkl. moms. Fakturaen er udstedt til [virksomhed6] Tyrkiet, Tyrkiet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis med 370.000 kr., 270.000 kr. og 370.000 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
3.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du skal i henhold til skattekontrollovens § 1 (gældende for 2017) og § 2, stk. 1 (gældende for 2018 og 2019) oplyse told- og skatteforvaltningen om din indkomst.
Det påhviler dig at dokumentere og redegøre for, hvorfra de omhandlende beløb stammer, herunder at dokumentere, hvis der er tale om allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, der er tilgået din bankkonto. Der kan henvises til Højesterets dom SKM.2008.905.HR og Vestre Landsrets dom SKM.2018.46.VLR og SKM.2018.405.BR.
Vi har ikke modtaget nogen form for redegørelse eller dokumentation fra dig. Da alle indtægter er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4, er det derfor vores opfattelse, at du er skattepligtig af de omhandlende beløb, og beløbene udgør personlig indkomst for dig efter reglerne i personskattelovens § 3. Der betales am-bidrag efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2.
For at tilgodese eventuelle private/skattefrie indsætninger som f.eks. salg af indbo, gaver og lignende, ændrer vi din personlige indkomst i 2017 med skønsmæssigt 370.000 kr., 270.000 kr. i 2018 og 370.000 kr. i 2019 ud af de opgjorte specifikke indsætninger.
Der er vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene for 2017, 2018 og 2019. Vi har henset til, at det er usædvanligt at modtage beløb i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse. Vi har i den sammenhæng henset til, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om, at beløbene stammer fra gaver.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 4. maj 2022 kommet med følgende udtalelse:
”...
2017
Skatteyders repræsentant anfører flere forskellige punkter til indkomståret 2017, herunder at en del af overførslerne er private mellem venner og familie. Herudover er der indsendt gældsbreve til brug for dokumentation for nogle væsentlige beløb.
Generelt bemærkes det, at beløb under 499 kr. er filtreret fra ved Skattestyrelsens opgørelse af anden personlig indkomst. Herudover er der givet et yderligere fradrag på 24.611 kr. ved opgørelsen af [person1]’s skattepligtige indkomst. Vi har derved givet yderligere nedslag i opgørelsen, således er der taget højde for private dispositioner, herunder overførsler mellem venner og familie.
De tilsendte gældsbreve har skattestyrelsen følgende bemærkninger til:
Repræsentantens bilag 1 – Lån fra [person1] til [person2]
Gældsbrevet er udstedt den 1. januar 2017 og skulle jævnfør gældsbrevet udbetales samme dag. Der er ingen transaktioner på [person1]’s konto, som viser, at der overføres 10.000 kr. til [person2] 1. januar 2017. Lånet må derfor være udbetalt med kontanter, som ikke ses hævet i banken. Gældsbrevet skal dokumentere, at en overførsel på 10.000 kr. fra [person2] den 4. august 2017 til skatteyders konto er skattefri. Idet udbetalingen af lånet ikke er sket fra kontoen, er der ikke noget kontrolspor.
Det er ligeledes overvejende sandsynligt, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, og anses ikke for at kunne dokumentere skattefrihed for overførslen fra [person2] i august.
Herudover skal det bemærkes, at [person1] ikke tidligere har forelagt Skattestyrelsen dette gældsbrev. Dette bestyrker, at der kan være tale om et gældsbrev udstedt til formålet ved klagebehandling i Skatteankestyrelsen.
Repræsentantens bilag 2 – Lån fra [person3]
Teksten på [person1]’s bankkontoudtog er ”Her Brormand – en ga”. Teksten indikerer ikke, at der er tale om et lån. Det er derfor overvejende sandsynligt, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, og anses ikke for at kunne dokumentere skattefrihed for overførslen. Herudover skal det bemærkes, at [person1] ikke tidligere har forelagt skattestyrelsen dette gældsbrev, hvilket bestyrker opfattelsen, at der er tale om et gældsbrev udstedt til formålet ved klagebehandling i skatteankestyrelsen. Det kan desuden oplyses, at [person3]’s ægtefælle driver virksomhed indenfor ”vejgodstransport”. Samme branche som [person1] opererer indenfor.
Repræsentantens bilag 3 – Lån fra [person4]
Der er tale om et gældsbrev på i alt 176.000 kr. Pengene tilgår [person1]’s konto over 3 gange henholdsvis den 10. og 11. oktober 2017. Det skal bemærkes, at [person4] jævnfør vores oplysninger ikke har midlerne til at kunne udlåne 176.000 kr.
Den 11. oktober ses det på [person1]’s tilsendte kontoudtog, at han overfører 160.000 kr. til en person med navnet [person3] og med posteringsteksten ”lån”. Hvorfor skulle [person1] låne penge af [person4] for at låne [person3] selvsamme penge? Det er skattestyrelsens opfattelse, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, og at overførslerne med teksten lån muligvis kan være for at undgå beskatning af midler, som er skattepligtige.
Repræsentantens bilag 4 – Lån fra [person5]
Der er tale om et lån på 20.000 kr. Beløbet tilgår [person1]’s konto den 15. november 2017. Den 21. november overføres samme beløb til [virksomhed2] ApS, som er [person1]’s selskab. Det anses for en usædvanlig disposition, at [person1] låner pengene privat, for at overføre dem til hans selskab. Jævnfør [person1]’s kontoudtog har han selv midlerne til at kunne overføre 20.000 til [virksomhed2] ApS. Hans indestående før overførslen fra [person5] udgør 27.246,55 kr.
Konklusion 2017
Vi anser det for overvejende sandsynligt, at de tilsendte gældsbreve er udstedt til formålet med klagebehandlingen. Fælles for alle gældsbreve er, at de ikke tidligere været tilsendt Skattestyrelsen, hvilket anses for atypisk. Såfremt gældsbrevene var udarbejdet inden sagsbehandlingen, anses det for atypisk, at det ikke har været fremlagt Skattestyrelsen under sagsbehandlingen.
Herudover ser det ud til, at overførslerne anvendes til at videresende til andre personer og selskaber. Det kan være for at sløre skattepligtige overførsler at betegne dem som lån. Bemærk også at alle lån er rente- og afdragsfrie, og der er ikke angivet en dato for, hvornår lånene skal være indfriet. Der kan henvises til SKM 2019.444.BR, hvor retten lægger vægt på at gældsbrevene var så usædvanlige, at de ikke dokumenterede, at der forelå et gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Der blev i sagen også lagt vægt på at gælden var rente- og afdragsfri. Herudover kan der henvises til SKM2018.14.ØLR, hvor Landsretten stadfæster, at beløbet skulle indgå i den skattepligtige indkomst, idet skatteyder på trods af adskillige anmodninger fra SKAT oprindeligt undlod at angive, at der var tale om et lån. Skatteyder fremlagde først låneaftalen til støtte herfor, efter, at SKAT havde fremsendt agterskrivelse i sagen.
Slutteligt skriver repræsentanten for 2017, at [person1] den 17. oktober 2017 sælger fælge til 15.000 kr. Disse penge ses også videreført til [virksomhed2] ApS i umiddelbart tidsmæssig tilknytning til salget af fælgene.
Såfremt udbetalinger fra [finans1] ikke er skattepligtige, udgør det samlede beløb 10.000 kr. og kan rummes i det nedslag, der er foretaget af indsætningerne ved opgørelse af den skattepligtig indkomst. Det skal dog bemærkes hertil, at [finans1] er en hjemmeside, hvor man kan handle med finansielle kontrakter, hvorfor udbetalinger herfra kan være en skattepligtig gevinst.
Vi henleder desuden Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst er frasorteret beløb under 500 kr. og, samt et yderligere nedslag på næsten 30.000 kr., for at imødekomme eventuelle private dispositioner.
2018
Repræsentantens bilag 5 – Lån fra [finans2]
Der er tale om en kredit ved [finans2], der efter repræsentantens oplysninger er overført til [person1]s private konto. Der fremgår en overførsel til [person1]’s konto den 3. januar 2018 på 40.000 kr., som bekræfter repræsentantens oplysninger. Overførslen til [person1]’s konto er med teksten ”Til hus stand/møbler” Skattestyrelsen har ikke tidligere været bekendt med, at beløbet er overført fra en kredit ved [finans2].
Repræsentantens bilag 6 – Lån fra [person6]
[person6] har jævnfør gældsbrevet lånt [person1] 40.000 kr. Det er jævnfør vores skatteoplysninger ikke muligt for [person6] at kunne udlåne 40.000 kr. i 2018. Det fremgår på bankkontoudtoget, at der efterfølgende hæves 20.000 kr. på casino, og 15.000 kr. kontant. Som i 2017 indikerer dette en sløring af skattepligtige midler. Der henses ved vurdering heraf ligeledes til, at gældsbrevet formentlig udstedt til formålet med klagebehandlingen. Såfremt gældsbrevet var udarbejdet inden sagsbehandlingen, anses det for atypisk, at det ikke har været fremlagt Skattestyrelsen under sagsbehandlingen.
Repræsentantens bilag 7 – Lån fra [person7]
Lånet udgør 16.000 kr., og er overført over 2 gange. Det anses ligesom i de øvrige tilfælde for overvejende sandsynligt, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, eftersom det ikke har været fremlagt tidligere.
Repræsentantens bilag 8 – Lån fra [person8]
Lånet udgør 10.550 kr. og udbetales 1. august 2018. Teksten på overførslen er ”Til chefen”, hvilket anses for atypisk, hvis der er tale om et lån. Det vurderes, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, idet det ikke tidligere er fremlagt Skattestyrelsen.
Repræsentantens bilag 9 – Lån fra [person9]
Lånet udgør 10.000 kr. og udbetales 1. december 2018. Det vurderes, at gældsbrevet er udstedt til formålet, idet det ikke tidligere er fremlagt Skattestyrelsen. Såfremt gældsbrevet var udarbejdet inden sagsbehandlingen, anses det for atypisk, at det ikke har været fremlagt Skattestyrelsen under sagsbehandlingen.
Konklusion 2018
Vi anser det for overvejende sandsynligt, at de tilsendte gældsbreve er udstedt til formålet med klagebehandlingen. Fælles for alle gældsbreve er, at de ikke tidligere været tilsendt Skattestyrelsen, hvilket anses for atypisk, såfremt de havde forelagt under sagsbehandlingen. Bemærk også at alle lån er rente- og afdragsfrie, og der er ikke angivet en dato for, hvornår lånene skal være indfriet. Der kan henvises til SKM 2019.444.BR, hvor retten lægger vægt på at gældsbrevene var så usædvanlige, at de ikke dokumenterede, at der forelå et gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Der blev i sagen også lagt vægt på at gælden var rente- og afdragsfri. Herudover kan der henvises til SKM2018.14.ØLR, hvor Landsretten stadfæster, at beløbet skulle indgå i den skattepligtige indkomst, idet skatteyder på trods af adskillige anmodninger fra SKAT oprindeligt undlod at angive, at der var tale om et lån. Skatteyder fremlagde først låneaftalen til støtte herfor, efter, at SKAT havde fremsendt agterskrivelse i sagen.
Det oplyses, at der er solgt Iphones, sofa, sædebetræk, gulvtæppe, maleri samt salg af en skrotbil. Der er ingen dokumentation for at disse indsætninger stammer fra salg af diverse løsøre. Der kan endvidere oplyses, at gulvtæppe og maleri ud fra repræsentantens oplysninger, skulle være solgt til [virksomhed7]. Denne virksomhed er nu konkurs, og har været registreret inden for branchen ”Engroshandel med hårde hvidevarer”, ”Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft” og ”Murere”. Det anses at for usandsynligt, at de skulle have købt gulvtæppe og maleri. Ved vurdering heraf er der også henset til, at der ikke foreligger en salgsaftale, selvom beløbene er af en vis størrelse.
Der henvises desuden til en postering fra [virksomhed8] A/S som ikke er medregnet i Skattestyrelsens opgørelse af skattepligtig indkomst.
Der er ingen dokumentation for, at den kontante indsætning på 70.000 kr. til en rejse, ikke er skattepligtige eller allerede beskattede midler.
Vi henleder desuden Skatteankestyrelsen opmærksomhed på, at der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst er frasorteret beløb under 500 kr. og, samt et yderligere nedslag på mere end 30.000 kr., for at imødekomme eventuelle private dispositioner.
Vi anerkender dog, at vi ikke tidligere har været bekendt med, at skatteyder flytter 40.000 kr. fra en kredit i [finans2] til hans private konto. Det er derfor vores opfattelse, at disse 40.000 kr. skal udgå fra beskatning i 2018.
2019
Erstatning fra forsikring
Der er den 10. januar 2019 udbetalt 127.000 kr. fra forsikringen på en afbrændt bil. Det er ikke tidligere forelagt Skattestyrelsen, og det fremgår ikke af posteringsteksten på de kontoudtog, som vi har fået fra banken, at overførslen kommer fra et forsikringsselskab. Af de kontoudtog skatteyders repræsentant har indsendt, fremgår det dog, at pengene kommer fra [virksomhed4]. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation i form af anmeldelseskvittering fra forsikringen eller øvrig korrespondance herfra.
Repræsentantens bilag 10 – lån fra [person10]
Lånet udgør 40.000 kr., og er udbetalt den 1. marts 2019. [person10] og ægtefællen [person3] (samme skatteyder som [person1] låner penge af i 2017 jævnfør deres bilag 2). Med et meget beskedent indestående ultimo 2018, og det beregnede privatforbrug har [person10] ikke midlerne til at låne [person1] 40.000 kr. i marts 2019. [person10] har en virksomhed inden for samme branche som [person1] ”vejgodstranport”. Det anses for overvejende sandsynligt, at der kan være tale om en overførsel relateret til deres virksomheder. Det vurderes, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, idet det ikke tidligere er fremlagt Skattestyrelsen.
Repræsentantens bilag 11 – lån fra [person11]
Lånet udgør 121.500 kr., og er udbetalt den 1. august 2019.
[person11] har en virksomhed inden for samme branche som [person1] ”vejgodstranport”. Det anses for overvejende sandsynligt, at der kan være tale om en overførsel relateret til samhandel i deres virksomheder. Det vurderes, at gældsbrevet er udstedt til formålet med klagebehandlingen, idet det ikke tidligere er fremlagt Skattestyrelsen.
Konklusion
Omkring overførsler fra søster og fader, samt [finans4] bank, kan disse indeholdes i det nedslag, som er givet på mere end 40.000 kr. Der skal derfor efter vores opfattelse ikke ske en yderligere reduktion af den skattepligtige indkomst vedrørende disse beløb.
Vi anerkender, at der nu foreligger oplysninger om, at udbetalingen den 10. januar 2019 kommer fra forsikringsselskabet, hvilket underbygger skatteyders forklaring, at der skulle være tale om udbetaling af en erstatning. Men vi har som sagt ikke modtaget dokumentation for, hvad udbetalingen vedrører, herunder anmeldelseskvittering eller lignende.
Vi anser det for overvejende sandsynligt, at de tilsendte gældsbreve er udstedt til formålet med klagebehandlingen. Fælles for alle gældsbreve er, at de ikke tidligere har været tilsendt Skattestyrelsen, hvilket anses for atypisk, såfremt de havde forelagt under sagsbehandlingen. Bemærk også at alle lån er rente- og afdragsfrie, og der er ikke angivet en dato for, hvornår lånene skal være indfriet. Der kan henvises til SKM.2019.444.BR, hvor retten lægger vægt på at gældsbrevene var så usædvanlige, at de ikke dokumenterede, at der forelå et gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Der blev i sagen også lagt vægt på at gælden var rente- og afdragsfri. Herudover kan der henvises til SKM2018.14.ØLR, hvor Landsretten stadfæster, at beløbet skulle indgå i den skattepligtige indkomst, idet skatteyder på trods af adskillige anmodninger fra SKAT oprindeligt undlod at angive, at der var tale om et lån. Skatteyder fremlagde først låneaftalen til støtte herfor, efter, at SKAT havde fremsendt agterskrivelse i sagen
De øvrige beløb, som der er indsendt bemærkninger til, for eksempel overførsler fra søster og fader, kan rummes i det nedslag på mere end 40.000 kr. som er givet for at tilgodese private dispositioner.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 27. februar 2023 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens indlæg af 18. maj 2022:
”...
[person14] fra [virksomhed9] Advokat gør overordnet gældende, at de tilsendte gældsbreve skal imødekommes, og at [person1] dermed ikke skal beskattes af beløbene, som er benævnt med lån. Herudover gør han gældende, at salg af privat løsøre ikke skal beskattes. De supplerende bemærkninger vedrører derfor efter vores opfattelse udelukkende punktet ”Anden personlig indkomst” i den afgørelse, vi har truffet i sagen mod [person1].
Vi har i tidligere fremsendte udtalelse skrevet, at vi imødekommer at lån fra [finans2], samt udbetaling af erstatning fra [virksomhed4] ikke skal medregnes ved beregning af den skattepligtige indkomst, jævnfør de oplysninger klager og dennes repræsentant tidligere har fremsendt. Vi har derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt. Omkring konto i [finans1] har vi tidligere fremført, at indsætninger herfra kan indeholdes i det nedslag, som er givet i nærværende sag.
Skattestyrelsen fastholder dog tidligere fremsendte bemærkninger vedrørende private lån og salg af løsøre.
Omkring lånene skriver [person14], at [person1] har løftet bevisbyrden, at der er tale om lån ved at indsende en række gældsbreve. Han anfører, at Skattestyrelsen finder på undskyldninger for, ikke at acceptere lånene. De bemærkninger, vi tidligere har fremsendt i forbindelse med klagebehandlingen, er som følge af, at vi har undersøgt, om de tilsendte gældsbreve kan understøttes af objektive kendsgerninger. Ved denne vurdering har vi blandt andet undersøgt, hvorvidt långiver har haft den økonomiske mulighed til at kunne yde de pågældende lån. I den forbindelse har vi henset til långivers indtægtsforhold, samt formue primo og ultimo.
Vi henviser igen til SKM 2019.444.BR, hvor retten lægger vægt på, at gældsbrevene var så usædvanlige, at de ikke dokumenterede, at der forelå et gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Der blev i sagen også lagt vægt på, at gælden var rente- og afdragsfri. Herudover kan der henvises til SKM2018.14.ØLR, hvor Landsretten stadfæster, at beløbet skulle indgå i den skattepligtige indkomst, idet skatteyder på trods af adskillige anmodninger fra SKAT oprindeligt undlod at angive, at der var tale om et lån. Skatteyder fremlagde først låneaftalen til støtte herfor, efter, at SKAT havde fremsendt agterskrivelse i sagen.
SKM.2022.132.BR som [person14] henviser til i hans bemærkninger, kan ikke sammenlignes med nærværende sag, idet man i dommen har haft en løbende dialog med skatteyder, herunder at skatteyder i sagsbehandlingen har fremsendt de fornødne oplysninger til Skattestyrelsen. Gældsbreve med tilhørende redegørelse er således indsendt til Skattestyrelsen før, der er udarbejdet forslag til ændring af skatteyders indkomst.
Omkring salg af løsøre er det fortsat ikke dokumenteret, at indsætningerne vedrører et sådant salg.
Generelt om skatte-og momssagen mod [person1] skal det bemærkes, at han på trods af, at han driver både en enkeltmandsvirksomhed og et selskab inden for transportbranchen, ikke har kunnet fremsende et fyldestgørende regnskab eller andet bilagsmateriale, som kan ligges til grund for opgørelsen af hans skattepligtige indkomst. Vi har i anden kontrolsag ved [virksomhed10] ApS (indehaver [person11]) fået tilsendt fakturaer udstedt af [person1]’s selskab fra et bogføringssystem til brug for at dokumentere udgifter for anvendt underleverandør. I samme forbindelse har vi konstateret, at når disse udgifter betales til [person1]’s selskab hæves de umiddelbart efter. Dette sammenholdt med, at han i nærværende sag ud fra eget udsagn låner penge af bekendte, hvorefter han overfører til 3. mand eller hæver dem kontant eller på kasino understøtter, at [person1] kan medvirke til at sløre midlers oprindelse og skattepligten heraf. At der fremsendes fakturaer til Skattestyrelsen fra 3. mand bekræfter, at der i et eller andet omfang er sket fakturering herunder bogføring, men man har ikke indsendt det på trods af gentagne anmodninger. Vi har desuden kontroloplysninger på, at [person1] i sit selskab er kunde til flere kendte fakturafabrikker. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse forhold bør indgå i vurderingen af validiteten af de af [person1] og dennes repræsentants indsendte oplysninger.
[person14] anfører desuden flere gange, at [person1] hæver mange kontanter, som han har liggende hjemme, ligesom det anføres at han har 70.000 kr. liggende kontant efter en forlovelsesfest. Såfremt [person1] har kontanter liggende hjemme i det omfang, anses det for en atypisk disposition at låne penge af 3. mand, når han har en beholdning liggende i den størrelsesorden.
At [person1] ikke har haft det fornødne overskud til at indsende relevant materiale og oplysninger under sagsbehandlingen bemærkes det at første materialeindkaldelse er den 16. december 2020 og afgørelse er truffet den 13. december 2021.
[person1] har i den pågældende perioden desuden haft både [virksomhed11] og [virksomhed12] som repræsentanter, hvorfor disse repræsentanter har kunnet fremsendes de fornødne oplysninger, såfremt de har forelagt.
...”
Skattestyrelsen er den 16. maj 2023 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
Repræsentanten anfører, at f.eks. overførslen fra [person11] på 121.500 kr. den 12/8-2019 er sket til brug for, at [person1] skal købe et ur som [person11] stod i [virksomhed5] og ville købe. Grundlæggende giver bemærkningen ikke mening. Hvorfor skal [person11] overføre til [person1] til brug for køb af et ur, når det er [person11] der står i [virksomhed5] og vil købe? Det bekræftes således også af [person1]’s bankkontoudskrifter, at der ikke er sket hævninger til [virksomhed5]. Derimod sker hævningen til [virksomhed5] på [person11]’s konto den 12/8-2019 med 121.500 kr., jævnfør de tilsendte bankkontoudskrifter. Den 12/8-2019 overfører [person1] 117.500 kr. til [person11]. Beløbene og transaktionerne kan derved ikke afstemmes med den påståede forklaring. Herudover fremgår det af den tilsendte kvittering fra [virksomhed5], at uret er købt af [virksomhed6] Tyrkiet. Så køberen er hverken [person1] eller [person11]? Der kan således stilles berettiget tvivl om forklaringen på den omhandlendes transaktion.
Herudover påberåber repræsentanten, at der er sket beskatning af overførsler fra [virksomhed3]. Der er fremsendt bilag som tilsammen udgør 5.435 kr. (1.605,00+3.830,00)
Det er korrekt at overførsler herfra er medregnet i de opgjorte indsætninger. Men netop for at tilgodese, at der kan være medregnet indsætninger, som er den skattepligtige indkomst uvedkommende, er den skønsmæssige opgjorte personlige indkomst nedrundet for at tilgodese private transaktioner. Beløbet fra [virksomhed3] kan rummes i den nedsættelse, der er givet i opgørelsen af den personlige indkomst.
...”
Skattestyrelsen er den 23. september 2023 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
Erstatning
Omkring erstatningsudbetaling for en totalskadet bil henvises til tidligere fremsendte udtalelse.
Mobilepay
Der er fremsendt en liste over mobilepayindsætninger i årene 2017-2019. For det første er størstedelen af transaktionerne på de pågældende lister, slet ikke en del af Skattestyrelsens opgørelse af [person1]’s skattepligtige indkomst, idet alle indsætninger på under 499 kr. ikke er medregnet. Herudover er der givet yderligere nedslag for alle de omhandlende indkomstår, for at imødekomme at der kan være ikke skattepligtige beløb, herunder beløb fra familie med videre.
Skattestyrelsen er uforstående overfor, hvorfor det skulle være relevant at indhente de respektive lister fra mobilepay, idet det eneste de angiver, som ikke fremgår af bankkontoudskrifter er klokkeslet for overførslerne. Det anses ikke for relevant for at vurdere, hvorvidt beløbene er skattepligtige.
Det er fortsat vores opfattelse, at listerne ikke dokumenterer, at der er tale om skattefrie midler eller midler der er undtaget fra beskatning. Herudover er en del af personerne som overfører via mobilepay, registreret med virksomheder også indenfor samme branche som [person1]. Det er derfor vores opfattelse, at der kan være tale om vederlag for en modydelse.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 nedsættes til 0 kr.
Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at de påklagede punkter hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Den tidligere repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:
”...
1. [person1]´s personlig indkomst
Det gøres gældende, at min klient har sine indtægtskilder fra de officielle registrerede virksomheder og selskaber, hvorfor min klient ikke skal beskattes af beløber, der ikke kan spores til hans respektive virksomheder. Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen har medregnet beløber, der ikke afstemmer fra min klients respektive virksomheder, som værende indtægter, hvilket bestrides. Undertegnede har redegjort for hver post. De poster, som ikke er blevet redegjort, har jeg undladt da det er min vurdering, at beløbene er så ubetydelig størrelse, at det ikke kan anses eller formodes at være en indtægtskilde eller indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Det gøres gældende, at skattepligten er gældende for personer, der deltager i en erhvervsvirksomhed. Tillige gælder det for personer, der deltager passivt i virksomheden, jf. kildeskatteloven (KSL) § 2, stk. 1, nr. 4. Det erkendes, at min klient har en del indbetalinger på sin konto, der navnlig stammer fra hans venner eller ejendele som han har solgt til forskellige personer, men det stammer bestemt ikke fra skattepligtige indkomst. Dog skal det fremhæves, at de posteringer eller transaktioner, der stammer fra min klients virksomheder eller selskaber, skal beskattes som udbytte. Men indsætninger på min klients konto, der ikke kan spores eller hvor Skattestyrelsen ikke kan vurdere om hvorvidt beløbet er skattepligtig indkomst eller ej, skal ikke udgør grundlaget for en forhøjet indkomst.
Tillige gøres det gældende, at beløbene i kontoudtogene, som ikke stammer fra min klients virksomheder, ikke er indtægter, hvilket ikke medføre skattepligt, jf. Statsskatteloven (SL) § 4.
Ydermere kan det gøres gældende, at personlig indkomst skal defineres iht. Personskatteloven (PSL), hvor løn og honorarindtægter, fratrædelsesgodtgørelser, gaver og overskud af hobbyvirksomheder mm. kan defineres som personlig indkomst, jf. lovens § 3. Ligeledes kan personlig indkomst være A-indkomst eller B-indkomst.
Nedenstående kontoudtog skal danne grundlag for om min klients personlige indkomst skal forhøjes eller ej. Som jeg har anført tidligere, så vil jeg ikke kommentere små ubetydelige beløber. Videre skal jeg bemærke, at [person15] er min klients tætte og gode ven, hvilket ses ofte i kontoudskrifterne, at min klient og og [person15] overføre små beløber til hinanden. Det gøre de når de typisk er ud og spise samme eller når de foretager noget fælles i deres fritid, hvor den ene lægger ud for den anden. Endvidere er min klient beslægtet med [...] efternavnet og det er alment, at som familiemedlemmer at man hjælper hinanden økonomisk, hvorfor der kan ses i kontoudskrifterne, at der bliver overført til hinanden en del ad gangen. Da beløbene ikke er særlige store, har man ikke valgt at udarbejde gældsbreve, dog i enkelte tilfælde, hvor beløbet har været over kr. 10.000,00. Transaktioner blandt familiemedlemmerne har jeg ikke valgt at redegøre nærmere.
Slutteligt skal det bemærkes, at den angivne periode, havde min klient økonomiske udfordringer og havde et mildt misbrug af hasardspil.
1.1. Kontoudtog fra 2017 til 2019
2017
Den 10. februar har Mr. [person16] overført kr. 200 til min klient. Denne afsender er min klients tætte ven. Overførslerne er sket i anledning af en aktivitet. Denne afsender går igennem flere gange i år 2017 og 2018 samt 2019. For år 2017 vil jeg ikke kommentere afsenderens overførsler, da beløbene og hyppigheden er klar indikation på, at overførslerne har fundet sted i forbindelse med fælles aktivitet, som kunne være spisning eller lignende.
Den 14. februar har min klient modtaget kr. 4.900,00 fra [finans1]. Dette er en platform, hvor man kan investere i aktier og lignende. Min klient trækker sine penge tilbage sommetider, når min klient har haft en dårlig økonomisk måned. De måneder, hvor min klient har en god indtægt, så indsætter han nogenlunde tilsvarende beløb tilbage. Det skal ikke anses som værende udbytte i de investeringer min klient foretager i dette platform.
Den 19. februar betaler min klient [virksomhed13] kr. 275 med mobilepay og samme dato modtager min klient fra [person11] kr. 140. Det er ret hyppigt, at min klient lægger ud for bestemte initiativer eller aktiviteter og hvor hans venner betaler ham. Dette ses ret ofte i min klients kontoudskrifter.
Den 13. marts betaler min klient for mad restauranten [virksomhed14] og samme dato bliver der overøfrt via mobilepay fra en [person17] til min klient næsten tilsvarende beløb. Dette er endnu engang bevis på, at min klient ikke modtager penge, som ikke kan redegøres. I denne henseende har min klient lagt ud for maden.
Den 5. april hævede min klient kr. 10.000,00. Det skal bemærkes, at min klient anvender disse penge i sin fritid på fornøjelser og spisning og i mange tilfælde lægger han også ud for sine venner, hvorfor han modtager pengene fra sine venner på mobilepay.
Den. 14 april kan der fastlås, at min klient modtager kr. 100,00 fra [person2]. [person2] har efternavn [...], som er nær beslægtet med min klient. [person2] og han søskende har mange overførsler til min klient – og omvendt – hvorfor der ikke kan tillægges betydelig vægt på disse transaktioner, da de enten er lån eller blev lagt ud for min klient i en bestemt henseende.
Den 29. april overførte [person18] kr. 600,00 til min klient. Denne person deltager sammen med min klient i K1 turnering, som deltager. Turnering er forbehold for kick-boxer og hvor der er arrangeres kampe. To dage efter kan man se, at min klient betaler kr. 1.280,00 til billetlugen. Dette indikrere igen, at min klient lægger ud for sine venner. Det skal bides mærke i, at det beløb der bliver overført til min klient svarer næsten til halvdelen af det beløb min klient overføre til [virksomhed15] A/S.
Den 9. maj optog min klient lån på kr. 44.000,00. Denne overførsel eller dette beløb skal ikke beskattes, da lån ikke kan beskattes. Dokumentation heraf kunne min klient ikke fremskaffe, men lignende lån har min klient optaget, hvilket kan ses i de kommende sider i kontoudskrifterne.
Den 12. maj modtog min klient kr. 200,00 fra [person11] igen. Det er min klients ven. Denne overførsel og lignende overførsler sker i anledning af en aktivitet eller begivenhed. Det skal bemærkes, at min klient den 5. april hævet kr. 10.000,00.
Den 18. maj har min klient endnu engang hævet et kontantbeløb. Kontanter bruger min klient på fornøjelser og spisning.
Den 2. juni bliver der overført i alt kr. 6.000,00 fra [person19]. Dette beløb udlignes på et senere tidspunkt, som det fremgår af kontoudskrifterne. Da [person19] er en tæt ven til min klient og fordi at de ret ofte låner hinanden penge, har man ikke ment, at et gældsbrev har været nødvendig.
Den 30. juni har [person20] overført penge til min klient, som er tætte venner. Det ses mange steder i kontoudskrifterne, at min klient og denne person overfører penge til hinanden. Andre steder i kontoudskrifterne vil man kunne se, at min klient også sender tilsvarende beløb tilbage til [person20]. Det skal også bemærkes, at min klient og [person20] tidligere har overført penge til hinanden, som det også er anført i kontoudtogene. Da beløbene har været små, har jeg undladt mine bemærkninger.
Samme dato kan vi se, at der er sket en overførsel fra [person21] på kr. 1.000,00. Der henledes opmærksomhed på efternavnet. Det er som jeg tidligere har anført et tæt familiemedlem til min klient.
Den 3. juli har en [person22] overført kr. 500,00 til min klient. Denne person er søster til min klient.
Den 11. juli har min klient modtaget penge fra en [person23]. Det er en tilbagebetaling på et lån. Lånet har fundet sted før år 2017 og var sket i kontanter. Da de begge har været nære venner, har et gældsbrev ikke været nødvendigt.
Den 14. juli har min klient sendt penge til [person19]. Dette beløb er et afdrag af det lån, som fandtes sted den 2. juni.
Den 1. august har min klient overført kr. 3.500,00 til [person19]. Det er også en tilbagebetaling på det lån, som fandt sted den 2. juni.
Den 2. august lånte [person3] min klient kr. 12.000,00. Gældsbrevet er vedlagt og hedder bilag 2.
Den 4. august har [person2] overført kr. 10.000,00 til min klient. Dette var en tilbagebetaling på et lån. Gældsbrevet er vedlagt og bilageret som Bilag 1.
Den 14. august overføres fra min klients konto et beløb til [person19]. Jeg har tidligere nævt, at [person19] og min klient er gode venner, hvorfor det er almindeligt at begge venner overføre penge til hinanden med henblik på at låne eller støtte hinanden.
Den 1. september har [person21] overført kr. 4.000,00. Som jeg også har anført tidligere, så er det et familiemedlem og derfor vil jeg ikke komme nærmere omkring det.
Samme dato modtog min klient penge fra [person10]. Det følger af transaktionen, at [person10] er en privat person, hvor hendes adresse er angivet, og hun har overført et beløb, der ikke kunne tyde på, at der har været tale om arbejdsydelse. Min klient kan ikke huske helt præcis hvorfor han har modtaget dette beløb, men meget indikerer at han skulle have solgt noget til hende.
Samme dato får min klient en overførsel igen fra [person19].
Den 10. oktober kan vi se, at min klient har indbeetalt kr. 5.000,00 til [finans1]. Det er det samme beløb, da min klient hæv ud, da han havde akut brug for penge.
Samme dato låner [person4] min klient penge. Vedlagt bilag 3.
Den 13. oktober hæver min klient penge fra [finans1]. Den 17. oktober sætter han penge igen i [finans1]. Det er selvsamme beløb der går igen og igen. Det er bestemt ikke en indtjening eller et udbytte. Det platform virker som en opsparingskonto for min klient. I tider hvor han mangler penge trækker han pengene ud og de tider hvor han har det økonomisk godt sætter han pengene ind hos [finans1].
Den 17. oktober modtager min klient et beløb på kr. 15.000,00. Dette beløb stammer fra salg af bil fælger til [person24], som er indehaver af [virksomhed16] IVS. Salg af fælgerne sker i privat regi.
Den 15. november lånte [person5] min klient penge. Vedlagt gældsbrev som bilag 4.
Den 20. december overførte [person21] igen penge til min klient.
2018
Den 3. januar modtog min klient et lån fra [finans2]. Lånebeviset er vedlagt som bilag 5.
Samme dato modtog min klient kr. 40.000,00 fra [person6]. Dette er også et lån, hvilket gældsbrevet vedlægges som bilag 6.
Den 5. januar solgte min klient to af sine telefoner til en [person25] og [person26]. Telefonerne var hhv. en Iphone X med 64 gb og Iphone X og 64 gb.
Den 1. marts modtog min klient penge fra [virksomhed8] A/S, som er et inkassoselskab. Dette beløb er refusion af for meget indbetalt penge.
Den 5. april og 10. april lånte min klient af [person7] kr. 16.000,00. Vedlagt som bilag 7.
Den 19. maj solgte min klient sofa til [person27] til kr. 5.000,00.
Den 23. juni solgt min klient sædebetræk til sin bil til [person28] og modtager derfor kr. 3.000,00.
Den 3. august låner min klient kr. 10.550,00 fra hans ven [person8]. Vedlagt bilag bilag 8.
Den samme dato fik min klient kr. 6.000,00 af [virksomhed17] ApS. Dette er på baggrund af, at min klient får solgt en skrotbil slut juli måned.
Den 5. september fik min klient kr. 5.000,00 men som det fremgår af teksten, så stammer indbetalingen fra dækningsløs BS-betaling.
Den 21. september blev der indbetalt kr. 70.000,00 på min klients konto. Denne indbetaling stammer fra kontant indsætning fra min klient, da han skulle på rejse til Thailand.
Den 27. september indbetaler forsikringsselskabet [virksomhed18] kr. 3.304,15, da min klient ophør policen hos forsikringsselskabet.
Den 25. og 26. oktober overførte [virksomhed7] i alt kr. 12.800,00 til min klient efter min klient solgte et brugt gulvtæppe.
Den 6. november blev der overført yderligere kr. 30.000,00 fra Recep, indehaveren af [virksomhed7]. Baggrunden heraf var at min klient solgte et maleri af [...].
Den 5. december lånte [person9] min klient kr. 10.000,00. Vedlagt som bilag 9.
Den 10. januar blev der overført kr. 127.000,00 til min klient fra forsikringsselskabet [virksomhed4] efter min klients bil blev brændt af.
2019
Den 22. marts har min klient lånt af [person10] kr. 40.000,00. Gældsbrevet vedlagt som bilag 10.
Den 9. april overførte min klients søster [person29] kr. 4.000,00 til min klient.
Den 16. april modtog min klient kr. 2.000,00 fra sin far, [person30].
Den 27. april overførte [person31] kr. 3.000,00 efter min klient solgte et guldarmbånd.
Den 3. maj refunderede [virksomhed19] A/S, som er et inkassofirma, penge til min klient.
Den 10. august lånte [person11] min klient kr. 121.500,00. Gældsbrevet vedlagt som bilag 11.
Konklusion
Når min klient har hævet kontanter, skal man være opmærksom på, at disse kontater bruger min klient i sin fritid på sine venner eller sammen med sine venner, hvorfor vennerne så overføre ham dem på mobilepay.
Som det kan ses, så har min klient modtaget og sendt penge til personer med efternavnet [...]. [...] efternavn er beslægtet med [person1]. Blandt venner eller tætte familiemedlemmer, er et gældsbrev ikke altid nødvendigt, hvorfor der ikke udstedes et lånedokument for hver overførsel eller lån.
[person19] går ligeledes igennem udskrift 88. det er en af [person1]s venner. [person1] og [person19] er tit i byen hvorfor den ene lægger ud for den anden og afregner på et andet tidspunkt. dette er velkendt og almindeligt blandt venner, især i [person1]s vennegruppe, at den ene lægger ud for den anden.
På foreliggende grundlag skal min klient kun betale skat af det udbytte, som han har trukket ud i årene 2017-2019, som i alt lyder på kr. 496.500,00.
...”
Klagerens tidligere repræsentant er den 18. maj 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar af 4. maj 2022:
”...
Skattestyrelsen har udtrykt, at gældsbrevene er udarbejdet i forbindelse klagebehandlingen. Det bestrides! Min klient har ikke haft overskud og ro i sit bagland at indsende de fornødne dokumenter, da Skattestyrelsen kontaktede min klient for første gang. Det er først på det seneste, at min klient har et overblik og ressourcer samt overskud til at finde de nødvendige dokumenter.
Det skal bemærkes, at min klient har fået udbetalt lån fra [finans2] adskillige gange, og undertegnede har prøvet rekvireret dokumentation fra [finans2], som endnu ikke er tilsendt. Dokumentation bliver tilsendt på et senere tidspunkt.
Videre skal det bemærkes, at min klient ikke kan og skal stilles til ansvar for långivernes manglende likviditet. Min klient har ikke haft et indblik i långivernes økonomiske situation. Långivernes har overført lån efter anmodning fra min klient, og det har formodningen emd sig, at långiverne måtte have likvide midler, siden de har haft kunne låne til min klient. Når Skattestyrelsen anfører, at långiverne ikke har den fornødne likviditet til at låne min klient penge. Det er ikke klarlagt hvordan Skattestyrelsen er kommet frem til långivernes økonomiske situation, men det kan ikke lægges til grund på en måde, at min klient burde have vidst, at långiverne ikke har likviditet. Det kan ikke lægges til grund for, at lånene ikke er reelle lån. Skattestyrelsen må belyse deres måde at kommer frem til långivernes økonomiske situation. Om Skattestyrelsen kan godtgøre, at långiverne ikke har haft likviditet og der dermed ikke er tale om reelle lån, men må anses for skattepligtig indkomst for min klient, skal Skattestyrelsen dokumentere for deres påstand. Såfremt Skattestyrelsen ikke kan godtgøre og bevise for deres påstand, må tvivlen komme min klient til gode. Min klient har ikke indblik eller adgang til långivernes bankkonto eller deres private opsparing.
Endvidere skal det bemærkes, at min klient har haft en konto i [finans1], som jeg tidligere har anført. Jeg har vedlagt kontoopgørelse, som bilag 12, som er fra år 2013 til 2022. Af bilaget fremgår det tydeligt, at min klient ikke har tjent penge i det omfang, som Skattestyrelsen har anført. Min klient har indbetalt kr. 117.274,00 kr. i løbet 9 år og tjent kr. 92.490,00. Der er ikke en dividende. Der er et tab, som Skattestyrelsen ikke har taget med i sine beregninger. Jeg skal derfor anmode Skatteankestyrelsen, at tabet tages med i den endelige afgørelse og at Skatteankestyrelsen lægger tabet til grund.
...
Ad bilag 1
Min klient har altid kontanter liggende. Det ses ret ofte i min klient kontoopgørelse, at min klient jævnligt har hævet kontanter. Dette er ikke ulovligt. At min klient ikke har hævet kontanter den pågældende dag min klient låner penge til [person2], er ikke ens betydende med, at min klient ikke har lånt pengene til [person2] i kontanter. Det bestrides derfor, at tilbagebetaling fra [person2] ikke er skattefri. Det har ikke været muligt at indhente en skriftlig meddelelse fra [person2] eller komme i kontakt med ham og fået bekræftet, at min klient havde lånt ham penge. Skattestyrelsen kan og må kontakte ham og få det bekræftet.
Ad bilag 2
At [person3] har skrevet en tekst ved overførslen kan ikke tillægges vægt. Teksten kunne have været alt muligt irrelevant. Teksten kunne også omfatte en intern joke eller en intern anekdote. [person3] er en ven til min klient og teksten er ironisk og [person3] har set lånet som en ”gave”. Det er [person3]’s betegnelse for at være sød og kærlig og ironisk for at låne min klient nogle penge. Det er en intern anekdote, som de har haft i sin tid, at den der låner penge, er den der giver en gave.
Det er min opfattelse, at teksten ikke kan lægges til grund for, at der ikke er tale om et lån. Skattestyrelsens vurdering er en fejlvurdering. Tillige har det ingen betydning om [person3]’s daværende ægtefælle har drevet en virksomhed indenfor samme branche som min klient. Det er ikke oplyst om min klient har haft samarbejde med denne virksomhed og såfremt min klient skulle have et samarbejde med [person3]’s daværende kones virksomhed, er det ikke godtgjort, at pengene skulle stamme fra et muligt samarbejde! Det er en antagelse, som kan koste min klient dyrt. På ingen måder har Skattestyrelsen løftet den tunge bevisbyrde.
Ad bilag 3
Formålet med lånet fra [person4] kan være mange, og det har Skattestyrelsen ikke spurgt ind til. Min klient har oplyst mig, at lånet fra [person4] skyldtes, at en af min klients venner havde brug for penge, og min klient ville inderligt hjælpe ali ved at låne penge til, men da min klient ikke havde den fornødne likviditet, valgte min klient at låne fra [person4]. [person4] er en af de mange gode og tætte samt gamle venner min klient har.
Ad bilag 4
Det er underordnet om hvor mange penge min klient har haft på kontoen. Min klient har lånt penge da han har haft behov for det. Han har set det nødvendigt at låne pengene og der kan derfor ikke stilles spørgsmål om behovet for at låne penge.
Ad konklusion 2017
Skattestyrelsen har anført, at min klient overføre pengene fra saæget af gøælgerne videre til [virksomhed2] ApS. Hertil kan det gøres gældende, at der er intet galt i at overføre penge til sit selskab.
Ad bilag 6
Skattestyrelsen må uddybe sin begrundelse omkring, at [person6] ikke har muligheden for at låne min klient penge. Desuden er Skattestyrelsens vurdering om, at der er tale om tilsløring af skatteoligtige midler ukorrekte, hvorfor det bestrides og Skattestyrelsen anmodes derfor at belyse vurderingen nærmere.
Ad bilag 8
Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen finder på undskyldninger for ikke at acceptere de lån, som min klient har foretaget sig. at [person8] har påført en tekst, der er atypisk, jf. Skattestyrelsen, kan ikke være grundlag for ikke at anses overførslen som et reelt lån. Min klient og [person8] er barndomsvenner, hvorfor der er et mindre formelt bånd mellem dem.
Overførslen fra [person8] er et reelt lån, hvilke også kan blive bekræftet af [person8].
Ad erstatning fra forsikring
Vedlagt yderligere dokumentation.
Ad bilag 10
Overførslen fra [person10] har intet med hendes respektive virksomhed og gøre. Det gøres gældende, at [person10]s og ægtefællen [person3] er en familieven med [person1] og hans kone. Skattestyrelsens antagelse om at overførslen fra [person10] ikke er et lån men overførsel relateret til virksomheden, bestrides. Min klient har modtaget et privat lån fra [person10]. Skattestyrelsen må frembringe beviser for at understøtte sin påstand.
Ad konklusion 2018
Det kan lægges til grund, at min klient har solgt diverse løsøre uden at have behov for at udarbejde slutsedler, da køberne enten var bekendte eller troværdige. Når købernes navn – ofte fulde navn – fremgår af kontoudtog, må dette anses som dokumentation på salg af diverse løsøre. Beløbet størrelse samt køberens navn er anført i kontoudtoget, hvorfor det i sig selv udgøre en klarhed omkring salg af diverse ting.
At [virksomhed7] er registreret under en bestemt branchekode, som for Skattestyrelsen ikke giver mening at handle bestemte løsøre, kan ikke være min klients ansvar. Min klient skal ikke lide last, fordi Skattestyrelsen vurdere salgene for usandsynligt. Det er ikke usandsynligt at indehaveren af [virksomhed7] vil sætte et maleri op på sit kontor eller har købt tæppet til privat brug. Det er ikke min klients ansvar om hvor de enkelte løsøre skal anvendes. Det vil være langt over min klients beføjelse samt ansvar. Min klient skal sikre sig ved salg af løsøre, at pengene bliver overført og de solgte vare bliver leveret til køberen.
Skattestyrelsen har også været lidt omkring indsætninger på kr. 70.000,00 til rejse, ikke er beskattede midler. Det kan hermed gøres gældende, at min klient året forinden eller lignende tid, afholdte forlovelsesfest og i denne sammenhæng modtog [person1] og hans eks forlovet gaver i form af kontanter. Det var disse kontanter, der blev indsat på [person1]s konto. Undertegnede har vedlagt dokumentation heraf.
Overordnet konklusion
Sammenfattende kan det gøres gældende, at beløb der hidrører fra optagelse af lån, ikke er skattepligtige efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c. at Skattestyrelsen ikke anerkender lånene i skattemæssig henseende, skal ikke være min klients ansvar. Min klient har løftet bevisbyrden for transaktionerne og for de øvrige aktiviteter, som Skattestyrelsen har påstået for at være fiktive. I dommen SKM2022.132.BR, fastslog retten, at Skattestyrelsesn skulle behandle sagen på ny, da retten lagde til grund, at de overførte beløb der stammede fra lån, var oprigtig sammenholdt med sagsøgers forklaring i retten. Nærværende sag afviger ikke meget fra dommen, hvorfor der skal dømmes iht. principperne i dommen.
...”
Klagerens repræsentant har den 17. april 2023 indsendt supplerende indlæg til klagen:
”...
Min klient har forstået Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse således, at man udbeder sig dokumentation for långivers identitet, og at man i den forbindelse anmoder om dette dokumenteret i form af et kontoudtog, der viser långivers navn og adresse m.v.
Min klient har fået indhentet dette vedrørende 10 ud af de 12 efterspurgte personer. Materialet vedlægges som bilag 2.
Særligt vedrørende overførslen fra [person11] bemærkes, at beløbet blev kortvarigt overført til [person1], for at [person1] kunne betale med sit dankort for et ur, som [person11] stod i [virksomhed5] og ville købe, jf. bilag 3.
Vedrørende de fremlagte gældsbreve skal jeg på vegne af min klient venligst præcisere følgende:
Gældsbrevene er udarbejdet med henblik på klagesagen, som antaget af Skattestyrelsen i deres udtalelse. Udarbejdelsen er dog sket som følge af en beklagelig sproglig misforståelse, idet de alene er udarbejdet fordi min klient havde forstået på Skattestyrelsen, at man ønskede sådanne gældsbreve udarbejdet til dokumentation – altså som en form for erklæring fra de pågældende långivere m.v. Der er således tale om en misforståelse af, at Skattestyrelsen efterspurgte gældsbreve, men formentlig mente oprindelige gældsbreve.
Min klient har således – som han (fejlagtigt) forstod Skattestyrelsens opfordring – indhentet gældsbreve fra de pågældende långivere m.v., hvor de vedstår at have overdraget de anførte beløb til [person1] til låns på de pågældende tidspunkter.
Efter min fornyede gennemgang af sagen og drøftelser med min klient, ønsker min klient ikke længere at påberåbe sig de pågældende dokumenter, idet de ikke i deres indhold er retvisende. Således har min klient på grund af en beklagelig misforståelse anvendt datoen (efter min klients bedste erindring) for parternes aftale om overførslerne som dato for erklæringernes underskrift, fremfor den rettelige datering – dvs. datoen for erklæringens afgivelse.
Min klient beklager meget misforståelsen, og vil snarest fremsende nye korrekte erklæringer fra de pågældende personer, der har overført penge til min klients konto. Det bemærkes i den henseende, at samtlige långivere m.v. vedstår at have overdraget de anførte beløb til [person1] til låns på de pågældende tidspunkter.
... ...
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse beskattet nogle indsætninger fra [virksomhed3]. Der er tale om beløb som [person1] har fået i forbindelse med at han har returneret varer, købt hos [virksomhed3], jf. bilag 4.
...”
Under møde med Skatteankestyrelsen den 7. juni 2023 har klageren og klagernes repræsentant oplyst følgende:
| • | Klagerens virksomhed og Translog har aldrig haft samhandel. Der er derimod tale om lån til dækning af blandt andet driftsudgifter. Hertil blev oplyst, at der ikke er udarbejdet gældsbreve i forbindelse med disse overførsler. |
| • | Klageren har tabt store mængder af penge på investeringssitet [finans1] |
Klagerens repræsentant har den 3. juli 2023 indsendt supplerende indlæg til klagen:
”...
I relation til den indsendte erstatningsopgørelse fra [virksomhed4] på kr. 132.000 bemærkes, at det er anført i dokumentet, at forsikringsselskabet vil tilbageholde selvrisikoen forinden udbetaling. Dette er årsagen til, at der alene udbetales kr. 127.000 til [person1]s konto den 10. januar 2019, jf. bilag 5.
I relation til kontooverførslen på kr. 121.500 den 10. august 2019 bemærkes, [person1]s konto – foruden overførslen – var gået i minus på grund af en MobilePay-overførsel på kr. 3.950 den pågældende dag. [person1] kunne således kun overføre kr. 117.500 tilbage til [person11] den pågældende dag.
...”
Klagerens repræsentant har den 22. august 2023 indsendt supplerende indlæg til klagen:
”...
Som drøftet på kontormødet har vi forsøgt at indhente relevant materiale fra MobilePay.
Oversigt over transaktioner med MobilePay i 2017-2019 vedlægges som Bilag 6 og Bilag 7.
Materialet er efter min opfattelse af så væsentlig betydning, at Skattestyrelsen burde have indhentet det af egen drift. Det er således min opfattelse, at sagen i det mindste bør hjemvises på baggrund af dette nye materiale.
Ved en umiddelbar gennemgang af transaktionerne, har [person1] følgende bemærkninger:
Dato | Beløb og tekst | Bemærkning |
2017 | ||
20170202 | 1.000,00 MobilePay: [person11] | Beløber overføres til [person1] kl. 18.23. 4 minutter før sender [person1] kr. 6.000 til [person11] via mobilepay |
20170602 | 3.000,00 MobilePay: [person32] | [person1] sender kr. 500 den 27/2-17, kr. 2.000 d. 14/7-17, kr. 3.500 d. 1/7-17 og kr. 7.500 d. 14/8-17. Han modtager i samme periode kun samlet kr. 4.000 fra [person32] |
20170630 | 7.200,00 MobilePay: [person20] | [person1] sender samlet kr. 13.880 ved 27 forskellige overførsler på kr. 150-5.000 i perioden 28/4-17 – 14/12-18 |
20170703 | 1.000,00 MobilePay: [person32] | [person1] sender kr. 500 den 27/2-17 kr. 2.000 d. 14/7-17 kr. 3.500 d. 1/8-17 og kr. 7.500 d. 14/8-17. Han modtager i samme periode kun samlet kr. 4.000 fra [person32] |
20170703 | 500,00 MobilePay: [person22] | [person1] sender samlet kr. 38.969 ved 8 forskellige overførsler i perioden 2/6-17 - 5/3-18 |
2018 | ||
20190219 | 1000 MobilePay: [person33] | Overførslen er omkring midnat og der står "tak for lån [person34]". [person1] overfører samme dag lidt over kr. 2.000 til [person34] |
20190312 | 1000: Mobile-Pay: [person35] | Det fremgår at det er fra [person36]. [person1] sender samlet kr. 23.450 til [person36] ved 20 overførsler i perioden 6/6-17 - 24/9-19 |
20190416 | 2.000,00 MobilePay: [person30] | Det er [person1]s far |
20190525 | 1.000,00 MobilePay: [person34] | Overførslen er omkring midnat og der står "tak [...]". [person1] havde den 19. februar overført lidt over kr. 2.000 til [person34], hvoraf han fik de første kr. 1.000 retur samme aften |
20190703 | 3.000,00 MobilePay: [person3] | Det fremgår at det er fra [person3]. [person1] sender samlet kr. 17.700 til [person3] ved 16 overførsler i perioden 26/1-17 - 21/11-19 |
...”
Klagerens repræsentant har den 25. oktober 2023 indsendt supplerende indlæg til klagen som bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”...
Materielt kan det oplyses, at min klient selvsagt er enig i de foreslåede nedsættelser.
Henset til at der er foreslåede en nedsættelse med ca. 32,24 % af den påklagede forhøjelse, er det min opfattelse, at bevisvurderingen i relation til min klient øvrige indsigelser bør tilpasses. Det er således min opfattelse, at der ikke kan ses bort fra de påviste pengeoverførsler, der sker til de personer, som [person1] modtager overførsler fra, og i nogenlunde tidsmæssig sammenhæng, når det skønnes om beløbet skal medregnes i den skattepligtige indkomst eller ej. Der henvises til de oplistede eksempler i mit supplerende indlæg af den 22. august 2023, s. 1-2.
At Skattestyrelsen har foretaget et – efter deres opfattelse – lempeligt skøn, ændrer ikke på, at det er en fuldkommen prøvelse, som rekursinstansen skal foretage, jf. FOB2014-6.
Det er således min opfattelse, at der bør foretages en fornyet ligning af [person1]s skattepligtige indkomst med inddragelse af det væsentlige materiale, som er indhentet fra MobilePay og fremlagt i sagen. Dette bør ske efter en hjemvisning.
...”
Retsmøde
Skattestyrelsen er forud for retsmødet kommet med følgende udtalelse:
”...
Formelt
Indkomstårene 2018 og 2019 er genoptaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Indkomståret 2017 kan genoptages ekstraordinært, idet klageren mindst groft uagtsomt har bevirket at skatteansættelsen for indkomståret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Ad retsregler
Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Forslaget til afgørelse er udsendt den 17. september 2021, og afgørelsen den 13. december 2021. Ansættelsen for indkomståret 2017 er derfor foretaget efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan skatteansættelsen ske efter § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den skattepligtige har handlet mindst groft uagtsomt, og dermed bevirket en forkert ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Ad konkret sag
Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens konto. Klageren har overfor Skattestyrelsen ikke dokumentereret, at indsætningerne ikke er skattepligtige for klageren, og har herved handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse herom. Der er i den forbindelse lagt særlig vægt på størrelsen på indsætningerne, samt hyppigheden af indsætninger.
En ændring med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kundskab til det forhold, der begrunder afvigelserne af fristerne i § 26, jf. § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen fik klagerens kontoudtog for indkomståret 2017 den 30. maj 2021, som derfor anses for at være kundskabstidspunktet, hvorfor 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, er overholdt, da forslaget til skatteansættelsen blev udsendt den 17. september 2021.
Herudover skal afgørelsen være truffet senest 3 måneder efter afsendt varsel, hvilket ligeledes er overholdt, idet afgørelsen er truffet den 13. december 2021
Indkomståret 2017 kan derfor behandles ekstraordinært, og indkomstårene 2018 og 2019 kan behandles ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26.
Materielt
Klageren har delvist dokumenteret, at de omtalte indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ikke skal beskattes. Den i afgørelsen foretagne forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst nedsættes derfor i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 til henholdsvis 337.686 kr., 230.000 kr. og 116.700 kr.
Ad retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1 og § 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget for beskatning, jf. SKM2008.905.H. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2011.208.H.
Ad konkret sag
Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 anset henholdsvis 370.000 kr., 270.000 kr. og 370.000 kr. som anden personlig indkomst.
Klagerens repræsentant har oplyst, at pengene stammer fra private lån, salg af private ejendele, gaver fra bekendte, udbetalinger fra en investeringsplatform, refusion, lån fra [finans2], skattefrie kontante indsætninger, udbetalt erstatninger samt skattefrie overførsler fra familiemedlemmer. Hver af disse påstande vil blive vurderet særskilt nedenfor.
Ad indsætninger fra [virksomhed3]
Indsætningerne fra [virksomhed3] udgør ikke skattepligtig indkomst for klageren, idet indsætningerne på klagerens konto kan afstemmes med de beløb, som fremgår af den indsendte oversigt over returnerede varer fra [virksomhed3].
På dette grundlag nedsættes klagerens personlige indkomst i indkomståret 2017 med 10.414 kr.
Ad indsætninger fra [finans1]
Indsætningerne fra [finans1] udgør ikke skattepligtig indkomst fra klageren, idet indsætningerne har karakter af interne overførsler mellem klagerens bankkonto og klagerens konto på investeringssitet [finans1].
På dette grundlag nedsættes klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2017 og 2019 med henholdsvis 21.900 kr. og 4.800 kr.
Ad indsætning fra [finans2]
Indsætningen fra 3. januar 2018 med posteringsteksten ”til hus stand/møbler” med 40.000 kr. er undtaget fra beskatning, da indsætningen sker som følge af en intern overførsel mellem klagerens konti.
På dette grundlag nedsættes klagerens personlige indkomst i indkomståret 2018 med 40.000 kr.
Ad indsætning fra [virksomhed4]
Der er fremlagt erstatningsopgørelse samt erklæring fra [virksomhed4] vedrørende klagerens Audi A6. Det er således dokumenteret, at indsætningen fra 10. januar 2019 med posteringsteksten [...] [reg.nr.1]” på 127.000 kr. er undtaget fra beskatning. Der er i den forbindelse lagt vægt på den beløbsmæssige og tidsmæssige sammenhæng mellem den indsendte erstatningsopgørelse og indsætningen på klagerens konto, samt at der i klagerens R75 oplysninger fremgår en afgang af en Audi A6.
På dette grundlag nedsættes klagerens personlige indkomst i indkomståret 2019 med 127.000 kr.
Ad overførsel fra [person11]
Indsætningen fra [person11] udgør ikke en skattepligtig indtægt for klageren, idet indsætningen er sker med henblik på en betaling på [person11]s vegne, der foretages umiddelbart derefter. Klagerens forklaring herom er underbygget af objektive forhold i form af en kvittering og en faktura fra [virksomhed5] A/S med sammenfaldende beløb og dato. Endvidere kan pengestrømmen fra [person11] til klageren og retur følges og henføres til samme dato som det pågældende ur er købt.
Det bemærkes at klageren alene betaler 117.500 kr. tilbage til [person11], og at dette medfører en difference på 4.000 kr. På trods af, at flytningen af pengene mellem kontiene fremstår atypisk, er det efter en konkret vurdering fundet at klagerens forklaring herom kan lægges til grund. Her er der særligt vægt på klagerens forklaring om, at han ikke var i stand til at overføre det fulde beløb retur til [person11] på tidspunktet for tilbagebetalingen, idet dette ville medføre overtræk på klagerens konto.
Ad lån
Klageren har oplyst, at han i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har optaget private lån.
Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves det normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der henvises til SKM2011.208.HR, SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR.
Det findes ikke dokumenteret, at indsætningerne på klagerens konto udgør lån, idet der ikke foreligger retvisende, underskrevne og daterede lånedokumenter der kan underbygge klagerens forklaring. Ligeledes er der ikke fremlagt typiske lånevilkår, såsom tilbagebetalingsvilkår, afdrag- eller rentebetaling.
Ad andre indsætninger
For så vidt angår klagerens påstande om skattefrie indsætninger på mindre end 500 kr., så bemærkes det at Skattestyrelsen har udeladet disse i den udarbejdede opgørelse over skattepligtige indsætninger.
Vedrørende de øvrige indsætninger, ses klagerens forklaring ikke at være understøttet af objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene stammer fra midler der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse vedrørende disse indsætninger.
Den fremlagte opgørelse over MobilePay-transaktioner for klageren kan endvidere ikke føre til et andet resultat. Størstedelen af transaktionerne fremgår ikke af Skattestyrelsens opgørelse, idet beløbene er under 500 kr., samt at en sådan liste ikke alene kan udgøre dokumentation for, at en indtægt er skattefri.
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 fastsat klagerens skattepligtige anden personlige indkomst med henholdsvis 24.611 kr., 32.558 kr. og 46.799 kr. mindre end hvad styrelsen har konstateret, samt at dette er sket for at imødese eventuelle private/skattefrie indsætninger.
For så vidt angår klagerens subsidiære påstand om hjemvisning bemærkes det, at afgørelsen fra Skattestyrelsen ikke ses at lide af sagsbehandlingsmæssige fejl eller mangler, og der ikke er fremlagt materiale under klagesagen, der kan begrunde fornyet sagsbehandling ved 1. instansen. Der er således ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen.
...”
Klageren er forud for retsmødet kommet med følgende udtalelse:
”...
I relation til Skatteankestyrelsens kontorindstilling fastholdes det tidligere anførte.
...”
Indlæg under retsmødet
I forbindelse med retsmødet den 12. april 2024 har klagerens repræsentant fremlagt følgende materiale:
| • | Skærmprint fra mobiltelefon, hvoraf fremgår: |
- Korrespondance dateret den 18. maj 2018 mellem klageren og [person37]. Korrespondancen vedrører salg af jakke til en aftalt pris på 1.200 kr. ekskl. fragt. Af korrespondancen fremgår yderligere kvittering fra [virksomhed20] for ”Forsendelse” til 54 kr., samt et billede af en pakke påskrevet med navnet [person37] samt adressen, der fremgår af korrespondancen.
-- I forbindelse hermed har repræsentanten henvist til en overførsel der af Skattestyrelsen er beskattet i den påklagede afgørelse. Posteringen er dateret den 18. maj 2018 med posteringsteksten ”Mobilepay: [person37]” på samlet 1.254 kr.
- Korrespondance med person navngivet ”[person3]” vedrørende udspecificerede overførsler.
- Korrespondance med unavngivet person vedrørende udlån af ”500”. Det fremgår, at klageren betaler disse via Mobilepay.
- Korrespondance med anden unavngivet person vedrørende reservation af bord til en samlet pris af ”20”.
- Udskrift fra cpr for [person30]. Heraf fremgår at klageren er barn til [person30]. Det fremgår endvidere at [person30] har 2 yderligere børn med CPR henholdsvis ...87-XXXX og ...88-XXXX. Der er ligeledes fremlagt sygesikringskort hvoraf fremgår, at de 2 sidstnævnte børn er henholdsvis [person22] og [person29].
-- I forbindelse hermed har repræsentanten henvist til indsætninger på klagerens konto, som Skattestyrelsen har anset for skattepligtig indkomst:
--- I indkomståret 2017, én indsætning fra [person22] med 500 kr.
--- I indkomståret 2019, én indsætning fra [person29] med 4.000 kr. og én indsætning fra [person30] med 2.000 kr.
Repræsentanten fastholdt de tidligere nedlagte påstande og gennemgik og uddybede anbringenderne til støtte herfor.
Skattestyrelsen indstillede, i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 nedsættes til henholdsvis 337.686 kr., 230.000 kr., og 116.770 kr.
Adspurgt oplyste klageren, at to udlån på henholdsvis 60.000 kr. og 100.000 kr. blev udbetalt til to venner. Klageren oplyste, at han ikke kunne huske, hvem vennerne var, men at beløbene blev tilbagebetalt til klageren efter 2-3 år.
Adspurgt oplyste klageren, at han havde overblik over sine udlån via sin telefon, men at der ikke var ført noget egentlig regnskab.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt konkrete indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 udgør skattepligtig indkomst for klageren.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 anset henholdsvis 370.000 kr., 270.000 kr. og 370.000 kr. som anden personlig indkomst.
Klagerens repræsentant har oplyst, at pengene stammer fra private lån, salg af private ejendele, gaver/støtte samt udlæg fra bekendte, udbetalinger fra en investeringsplatform, refusion, lån fra [finans2], skattefrie kontante indsætninger, udbetalt erstatning samt skattefrie overførsler fra familie.
[virksomhed3]
Retten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at indsætninger fra [virksomhed3] ikke udgør skattepligtig indkomst for klageren. Retten har henset til, at størrelsen på indsætningerne på klagerens konto kan afstemmes med de beløb, der fremgår af den indsendte oversigt over returnerede varer fra [virksomhed3].
På dette grundlag nedsættes forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst i indkomståret 2017 med 10.414 kr.
[finans1]
Retten finder det dokumenteret, at indsætningerne fra [finans1] ikke udgør skattepligtig anden personlig indkomst. Retten har lagt vægt på, at indsætningerne har karakter af interne overførsler mellem klagerens bankkonto og klagerens konto på investeringssitet [finans1].
På dette grundlag nedsættes forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst i indkomstårene 2017 og 2019 med henholdsvis 21.900 kr. og 4.800 kr.
[finans2]
Retten finder det dokumenteret, at indsætningen den 3. januar 2018 med posteringsteksten ”Til hus stand/møbler” med 40.000 kr. er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at indsætningen sker som følge af en intern overførsel mellem klagerens konti.
På dette grundlag nedsættes forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst i indkomståret 2018 med 40.000 kr.
Erstatning for bil
Der er fremlagt erstatningsopgørelse samt erklæring fra [virksomhed4] vedrørende klagerens Audi A6.
Det er herefter dokumenteret, at indsætningen den 10. januar 2019 med posteringsteksten ”[...] [reg.nr.1]” med 127.000 kr. er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på det fremlagte materiale, samt den beløbsmæssige og tidsmæssige sammenhæng mellem den indsendte erstatningsopgørelse og indsætningen på klagerens konto. Der er endvidere henset til klagerens R75 oplysninger, hvoraf fremgår en afgang af en Audi A6.
På dette grundlag nedsættes forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst i indkomståret 2019 med 127.000 kr.
Overførsel fra [person11]
Retten finder det ud fra en konkret vurdering i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningen ikke udgør en skattepligtig indtægt for klageren, idet indsætningen sker med henblik på en betaling på [person11]s vegne, der foretages umiddelbart derefter. Retten har lagt vægt på, at klagerens forklaring er underbygget af objektive konstaterbare forhold i form af en kvittering og en faktura fra [virksomhed5] A/S med sammenfaldende beløb og dato. Retten har endvidere lagt vægt på, at pengestrømmen fra [person11] til klageren og retur kan følges og henføres til den samme dato, som uret er købt.
Retten bemærker, at klageren alene betaler 117.500 kr. tilbage til [person11], og at dette medfører en difference på 4.000 kr. På trods af, at flytningen af pengene mellem kontiene fremstår atypisk, finder retten efter en konkret vurdering imidlertid, at dette forhold ikke i sig selv medfører, at klagerens forklaring kan tilsidesættes. Retten har henset til, at klageren ikke var i stand til at overføre det fulde beløb retur til [person11] på tidspunktet for tilbagebetalingen, idet dette ville medføre overtræk på klagerens konto.
Lån
Yderligere indsætninger
Klageren har oplyst, at han i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har optaget private lån.
Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til dommene refereret i SKM2011.208.HR, SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR.
Retten finder det ikke dokumenteret, at indsætningerne på klagerens konto udgør lån. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er uomtvistet, at der ikke foreligger retvisende, underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.
Diverse indsætninger
Vedrørende påstande om skattefrie indsætninger på mindre end 500 kr., bemærker retten, at Skattestyrelsen har udeladt disse i styrelsens opgørelse over skattepligtige indsætninger.
Under hensyn til det på retsmødet fremlagte nye materiale, herunder korrespondance mellem klageren og [person37] samt fremlæggelse af cpr-udskrift for klagerens far, finder retten, at der nu er grundlag en nedsættelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 1.254 kr. og 2.000 kr. Retten har henset til, at det nu i tilstrækkelig grad er godtgjort, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for klageren, idet de dels hidrører fra henholdsvis salg af ejendele, der er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 5, litra a, dels indsætninger fra klagerens far, der er undtaget fra beskatning efter boafgiftslovens § 22, litra a.
Vedrørende de resterende indsætninger er klagerens forklaring ikke understøttet af objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse vedrørende disse.
Den fremlagte opgørelse over MobilePay-transaktioner for klageren kan ikke føre til andet resultat. Retten har her henset til, at størstedelen af transaktionerne ikke fremgår af Skattestyrelsens forhøjelse, idet beløbene er under 500 kr., samt at en sådan liste ikke alene udgør dokumentation for, at en indtægt er skattefri.
Det i øvrigt af repræsentanten anførte kan ikke føre til andet resultat.
Retten bemærker hertil, at Skattestyrelsen for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har fastsat klagerens skattepligtige anden personlige indkomst med henholdsvis 24.611 kr., 32.558 kr. og 46.799 kr. mindre, end hvad styrelsen har konstateret, samt at dette er sket for at imødese eventuelle private/skattefrie indsætninger.
For så vidt angår klagerens subsidiære påstand om hjemvisning, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse ikke lider af sagsbehandlingsfejl, og der er ikke fremlagt materiale under klagesagsbehandlingen, der kan begrunde en fornyet sagsbehandling ved 1. instansen. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen.
Genoptagelse
Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel om foretagelse elle ændring af en indkomst senere end den 1. maj i det fjedre år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerede år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse er udsendt den 17. september 2021 og afgørelsen den 13. december 2021. Ansættelsen for indkomståret 2017 er derfor foretaget efter fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 kan skatteansættelsen ske efter § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den skattepligtige har handlet mindst groft uagtsomt, og dermed bevirket en forkert ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens konto. Klageren har over for Skattestyrelsen ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør skattefri indtægt for klageren. Som følge heraf finder retten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt.
En ændring med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kundskab til det forhold, der begrunder afvigelsen af fristerne i § 26, jf. § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen modtog klagerens kontoudtog for indkomståret 2017 den 30. maj 2021, som derfor anses for at være kundskabstidspunktet, hvorfor 6-månedersfristen i § 27, stk. 2 er overholdt, da forslaget til skatteansættelsen blev udsendt den 17. september 2021.
Herudover skal afgørelsen være truffet senest 3 måneder efter afsendt varsel, hvilket er ligeledes overholdt, da afgørelsen er truffet den 13. december 2021.
På dette grundlag finder retten, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage ansættelsen for indkomståret 2017 ekstraordinært. Ansættelserne for indkomstårene 2018 og 2019 kunne Skattestyrelsen foretage ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26.
Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 32.314 kr., 41.254 kr. og 255.300 kr.
Herefter udgør forhøjelsen af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 henholdsvis 337.686 kr., 228.746 kr. og 114.700 kr.
Det i øvrigt på retsmødet fremlagte materiale kan ikke føre til andet resultat.