Kendelse af 19-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2024

Journalnr. 22-0020774

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. august – 31. december 2016
Yderligere salgsmoms	38.295 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Købsmoms	0 kr.	57.262 kr.	Stadfæstes
Afgiftsperioden 1. januar -1. november 2017
Yderligere salgsmoms	181.509 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Købsmoms	0 kr.	88.234 kr.	Stadfæstes

Faktiske oplysninger

Virksomheden har i afgiftsperioderne i 2016-2017 været registreret som enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og branchekode 811000 – kombinerede serviceydelser. Virksomheden er ifølge virksomhedsregisteret startet 1. august 2016 og ophørt ved konkurs pr. 1. november 2017.

Virksomheden var registreret med kvartalsvis afregning af moms i perioden 1. august 2016 – 31. maj 2017.

Virksomheden har angivet følgende moms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms
3. kvartal 2016	0	31.568 kr.
4. kvartal 2016	6.375 kr.	25.694 kr.
1. kvartal 2017	33.510 kr.	72.986 kr.
2. kvartal 2017	18.645 kr.	15.248 kr.
I alt	58.530 kr.	145.496 kr.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at virksomhedens eneste aktivitet var at eje en bil, som blev brugt i ”[virksomhed2]”IVS med CVR-nr. [...2].

[virksomhed3] med CVR-nr. [...3] og branchekode 642020 ikke-finansielle holdingselskaber, var registreret som ejer af [virksomhed2] IVS i perioden 22. maj 2017 – 25. oktober 2018, hvor virksomheden blev tvangsopløst. Indehaveren og [person1] var registreret som legale ejere i [virksomhed3].

[virksomhed2] IVS med CVR-nr. [...2] og branchekode 16 23 00 fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt, beskæftigede sig med salg og opsætning af redskabsskure. Den samlede virksomhed blev drevet af indehaveren, hans bror samt [person1](...) i fællesskab. Indehaverens bror tog sig af det administrative med køb og salg, kontakt til kunderne og det regnskabsmæssige. [person1](...) og indehaveren tog sig af det praktiske med opsætning, og den eneste kontakt de havde til kunderne var, når det skulle endeligt besluttes, hvor på grunden bygningen skulle opføres.

Indehaveren har desuden oplyst, at kunderne skulle betale 25 % af udgiften ved indgåelse af aftale, 50 % når arbejdet blev påbegyndt, og de sidste 25 % når arbejdet var færdigt.

Virksomheden havde ikke noget lager, men materialer til udhusene blev købt løbende, når udhusene skulle opføres.

Skattestyrelsen modtog en anmeldelse, hvoraf blandt andet fremgik ”...Mange tilbud til kunder er slet ikke faktureret efter opsættelse...”, og gennemgik på den baggrund indehaverens grundlag for skat og moms. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra de registrerede oplysninger se, at indehaveren havde penge at leve for. Styrelsen bad derfor indehaveren om at indsende oplysninger om indtægter, dokumentation for alle bankkonti, regnskab, kontospecifikationer, bilag og momsregnskab for virksomheden. Indehaveren indsendte ikke materialet til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har derfor indkaldt og modtaget kontoudskrifter fra [finans1] og gennemgået indsætninger på 3 bankkonti. Klageren har oplyst, at klagerens bror også havde adgang til alle 3 konti, og at de ellers blev brugt således:

[finans1] konto [...19] – er den konto, som indehaveren betragtede som sin egen

[finans1] konto [...03] – var fælleskonto med indehaverens daværende kæreste

[finans1] konto [...72] – stod i indehaverens navn og blev brugt som virksomhedskonto.

Skattestyrelsen har opgjort momstilsvaret for momsperioderne 3. og 4. kvartal 2016 og 1. – 4. kvartal 2017 på baggrund af de modtagne bankkontoudtog. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for hverken indtægter eller udgifter.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed til 152.437 kr. for indkomståret 2016 og 1.111.092 kr. for indkomståret 2017. Momstilsvaret er opgjort til i alt 95.557 kr. i 2016 og 641.002 kr. i 2017.

Derudover har Skattestyrelsen anset en række indsætninger på konto [...19] som værende momsfri personlig indkomst på henholdsvis 35.381 kr. og 101.714 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har afsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021 og afgørelse den 7. februar 2022. Virksomhedens repræsentant har i mail af 2. december 2021 bekræftet aftale om, at fristen for at fremkomme med bemærkninger til forslag udsættes til den 1. februar 2022 og at Skattestyrelsen derefter havde frist til den 1. marts 2022 for at udarbejde afgørelsen. Repræsentanten accepterer derved, at Skattestyrelsen ikke kan overholde 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt § 32, stk. 2.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en dom af 11. december 2023 fra [by1] byret. Af dommen fremgår bl.a., at indehaveren sammen med 2 andre var tiltalt for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding som led i driften af [virksomhed2] IVS, ved at modtage betalinger for 7 redskabsrum i perioden august-oktober 2017, selvom der ikke var vilje eller evne til at opføre redskabsrummene. Byretten fandt imidlertid ikke, at indehaveren eller de 2 andre havde haft til hensigt at bedrage de i sagen omtalte kunder. Indehaveren blev derfor frifundet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. august – 31. december 2016 med 95.557 kr. og for perioden 1. januar -1. november 2017 med 641.002 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(...)

Moms:

Du har været momsregistreret og drevet momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1 i perioden 1. august 2016 til 31. maj 2017.

Vi mener, at du har fortsat med at drive din momspligtige virksomhed efter momsregistreringen ophørte den 31. maj 2017. Din omsætning oversteg 50.000 kr. i den uregistrerede periode, og du skulle dermed have fortsat med at have registreringen. Reglerne for momsregistrering står i momslovens § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48, stk. 1.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56 og § 57.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Det står i momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og 4.

Du har ikke sendt os et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse for virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. august 2016 til 31. maj 2017.

Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Vi har med udgangspunkt i bilagene opgjort virksomhedens salgsmoms til: 44.670 kr. i 2016 og 604.922 kr. i 2017.

Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1.

Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.

Vi mener, at du har drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, og vi forudsætter, at du har opkrævet moms af din omsætning. Virksomheden har derfor pligt til at indbetale momsen til os. Det står i momslovens § 52 a, stk. 6 og stk. 7.

Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.

Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 81.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne.

Se eventuelt SKM2021.456.LSR hvoraf det fremgår, at fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms.

Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr.

Vi opgør ændringerne af virksomhedens salgs- og købsmoms således:

Salgsmoms 2016
Beregnet salgsmoms	44.670 kr.
Angivet salgsmoms	6.375 kr.
Forhøjelse salgsmoms	38.295 kr.

Købsmoms 2016
Ikke godkendt købsmoms	57.262 kr.

Salgsmoms 2017, reg.
Beregnet salgsmoms	233.664 kr.
Angivet salgsmoms	52.155 kr.
Forhøjelse salgsmoms	181.509 kr.

Salgsmoms 2017. ureg.

371.259 kr.

Købsmoms 2017
Ikke godkendt købsmoms	88.324 kr.

Moms til betaling udgør 95.557 kr. (38.295 + 57.262) i 2016 og 641.002 kr. (181.509 + 371.259 +

88.234) kr. i 2017.

De samlede forhøjelser udgør herefter:

Skat: 1.466.995 kr. (66.371 + 152.437 + 1.111.092 + 35.381 + 101.714)

Moms: 736.559 kr. (95.557 + 641.002)

2. Vi ændrer din skat og moms, selvom fristen er udløbet

(...)”

Årsagen hertil er, at det som minimum må anses som værende groft uagtsomt, at du ikke har angivet og indbetalt den korrekte moms i denne periode til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra banken den 11. maj 2021, hvorfor 6 månedsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anses for opfyldt.

(...)

2.2.2. Vores bemærkninger til dine bemærkninger

Vi mener at der er tale om mindst grov uagtsomhed, da der er tale om indsætninger, hvorpå der primært er benævnelser som faktura og tilbud, der er nummereret. Det taler for, at der har været drevet virksomhed. Vi mener, at det er mindst groft uagtsomt, at slet ikke at selvangive et resultat af virksomhed i 2016 og at selvangive forkerte oplysninger i 2017. Derudover mener vi, at det er mindst groft uagtsomt ikke at angive korrekt moms. Du burde vide at omsætning er skattepligtigt og at moms skal indberettes korrekt, og du burde vide, at indtægterne ikke er din indkomst uvedkommende.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen udtalt, at klagen ikke indeholder nye faktiske oplysninger.

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2016 og 2017 ud fra indsætninger på indehaverens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed for perioden 1. juni 2017 – 31. december 2017, efter at virksomheden var blevet afmeldt for moms, samt for ikke at have angivet korrekt momstilsvar for perioden 1. august 2016 – 31. maj 2017.

Skattestyrelsen anser de konstaterede betydelige indsætninger på indehaverens bankkonti for at være yderligere omsætning i virksomheden.

Skattestyrelsen har fastsat den momspligtige omsætning og momstilsvaret ud fra bevægelser på indehaverens bankkonti. Der er ikke fremlagt regnskaber eller underliggende bilag for virksomheden.

Indehaveren har ikke løfte sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skatte- og afgiftspligtige midler eller udgør midler, som allerede er medregnet i afgiftsgrundlaget. Det anses heller ikke for dokumenteret, sandsynliggjort eller på anden måde godtgjort, at indsætningerne tilhører en evt. 3. person eller et andet selskab.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen og dermed ansættelsen af virksomhedens salgsmoms for perioden 1. august 2016 – 31. december 2017.

Købsmoms

Skattestyrelsen har ikke indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms, fordi virksomheden hverken har fremlagt regnskaber eller bilagsdokumentation, der opfylder kravene i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Der er ikke fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen vedrørende købsmoms.

Frister

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021 og dermed efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for afgiftsperioden 1. august 2016 – 31. december 2017 udløb senest den 1. marts 2021.

Skattestyrelsen har ændret momstilsvaret efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 hvoraf fremgår, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan foretage eller ændre et afgiftstilsvar, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Virksomheden har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for det angivne momstilsvar.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive moms af de konstaterede bankindsætninger, der udgør yderligere omsætning i virksomheden.

Der er ikke angivet korrekt moms. Indehaveren burde vide at omsætning er skattepligtigt og at moms skal indberettes korrekt. Hertil kommer, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse.

For så vidt angår fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne frist først løber fra den 11. maj 2021, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste bankkontoudtog indehaverens bank. Først på dette tidspunkt er Skattestyrelsen kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til kunne opgøre afgiftsgrundlaget, og dermed foretage en ansættelse.

Da Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, er tidsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. dermed overholdt.

For så vidt angår fristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., er denne som udgangspunkt ikke overholdt.

Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021 og truffet afgørelse den 7. februar 2022.

Indehaverens repræsentant anmodede den 2. december 2021 om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. marts 2022 af hensyn til indehaverens mulighed for at varetage sine interesser.

Da fristen således er udskudt efter aftale med indehaveren for at varetage hans interesser, er fristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. overholdt.

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for perioden 1. august 2016 – 1. november 2017 er opfyldte.

Hjemvisning

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at den af indehaverens repræsentant nedlagte påstand om hjemvisning ikke kan imødekommes, fordi indehaveren hverken har fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan føre til en ændring.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Afslutning

Sammenfattende er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af afgiftstilsvaret for momsperioden 2016 nedsættes med kr. 95.557 og momsperioden 2017 nedsættes med 641.002 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person2] ikke er skattepligtig af de i afgørelsen omhandlende indsætninger på [person2]s konto. Indsætningerne er [person2]s skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016-2017. Det gøres endvidere gældende, at [person2] er berettiget til fradrag for underskud i virksomhed i indkomståret 2017.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens skøn er behæftet med fejl, hvorfor de omhandlende forhøjelser af [person2] skatteansættelse i indkomstårene 2016-2017 ikke kan opretholdes.

Ligeledes gøres det gældende, at [person2] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har kunne genoptage Skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2017, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3.

(...)”

På mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen forklarede indehaveren, at hele sagen var en misforståelse. Han havde aldrig været den, som drev virksomheden, men udelukkende deltaget i det praktiske med opførelse af huse. Indehaverens bror havde startet virksomheden, hvori indehaveren var indtrådt.

Hans bror havde tidligere drevet virksomhed, og indehaveren var derfor ikke i tvivl om, at der var styr på det regnskabsmæssige.

[virksomhed1] blev udelukkende oprettet fordi [person1](...) stod i RKI, og derfor ikke kunne stå for den bil, der blev anvendt i virksomheden. Den eneste aktivitet, der var i [virksomhed1], var at eje bilen, mens selve virksomheden lå i [virksomhed2].

Indehaveren forklarede, at det var en fejlfortolkning fra Skattestyrelsens side, når Skattestyrelsen fandt, at han havde handlet med sin bror, da de var i virksomhed sammen og dermed i den samme virksomhed. Der var ingen indbyrdes handel.

Der er 3 konti i spil i afgørelsen, og indehaverens bror havde adgang til alle 3. Indehaveren brugte også sin egen konto til løbende indkøb hos f.eks. [virksomhed4].

Indehaverens repræsentant forklarede, at han havde konstateret, at indehaverens bror havde hævet ca. 569.000 kr. til sig selv, mens [person1](...) og indehaveren havde modtaget ca. 60.000 kr. i løn i 2017.

Da indehaverens bror fik psykiske problemer, gik virksomheden konkurs. Der var ikke flere penge, og virksomheden havde ikke kunnet færdiggøre de sidste 7 huse.

Repræsentanten er fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter således normalt at skatteansættelsen kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af skatteansættelsen hvis, det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.79.HR.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2020, sagsnummer [sag1], hvor Landsskatteretten fandt at den skønsmæssige ansættelse af overskud på kr. 399.000 for indkomståret 2012 måtte anses for at være for høj.

Landsskatteretten anførte følgende:

”Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige ansættelse af overskud på 399.00 kr. for 2012 langt overstiger klagerens overskud i årene før og efter det pågældende indkomstår. Den skønsmæssige ansættelse er endvidere af Skattestyrelsen alene foretaget ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og ikke ud fra en analyse af klagerens konkrete forhold. Endelig er der påvist mangler ved den af Skattestyrelsen foretagne privatforbrugsopgørelse.”

Et iværksætterselskab (IVS) var en selskabsform der eksisterede indtil den 15. april 2019. Et iværksætterselskab kan sammenlignes med den mere kendte selskabsform anpartsselskab (ApS), men adskilte sig alligevel betydeligt på nogle punkter.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2024-1, under afsnittet C.D.1.4.4 med overskriften Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber at:

”Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift. Iværksættere kan stifte selskabet med en selskabskapital på mellem 1 krone og 49.999. Kapitalen opbygges herefter ved, at man opsparer 25 pct. af det årlige overskud i selskabet - indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til de opsparede overskud samlet ud- gør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab.

Ejeren hæfter ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed.”

Der gælder derfor en begrænset hæftelse ved stiftelsen af et iværksætterselskab, hvilket betyder at [person2] ikke hæfter personligt for gælden i [virksomhed2] IVS, men udelukkende med den kapital der er indskudt i virksomheden.

Det fremgår af CVR-udskriftet vedrørende [virksomhed2] IVS at virksomheden er stiftet med en startkapital på kr. 25.000, hvilket derfor er det maksimale beløb selskabet hæfter for.

I nærværende sag er det Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens opfattelse, at de i sagen omhandlende beløb, er udtryk for omsætning i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Denne opfattelse er imidlertid fejlagtig, hvilket understreges i dommen fra Retten i [by1] af den 11. december 2023, jf. Bilag 5.

Som forklaret af [person2], hvilket er gengivet af Skatteankestyrelsen i deres forsalg til afgørelse, var formålet med [virksomhed1] alene, at selskabet skulle eje en bil. Der var og skulle derfor ikke være egentlig drift i selskabet.

Som det er forklaret af [person2] til Skatteankestyrelsen, og ligeledes til Retten i [by1] under sin partsforklaring, blev omsætningen fra [virksomhed2] IVS indsat på [person2]s konti.

Skattestyrelsens skøn over hvad beløbene på [person2]s konti hidrører, er således behæftet med fejl. Disse fejl i skønsmomentet har således medført, at der ikke er inddraget alle relevante oplysninger i sagen. Skattestyrelsens opfattelse af, at der har været omsætning i virksomheden [virksomhed1], har fejlagtigt medført en beskatning hos [person2], som retteligt skulle ske i [virksomhed2] IVS.

Skatteankestyrelsens ses endvidere ikke at forholde sig til, at der er fejl i skønnet. Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsen ikke har været bekendt med de oplysninger, der fremgår af dommen fra Retten i [by1], jf. Bilag 5. Som konsekvens heraf skal vi opfordre Skatteankestyrelsen til at foretage en prøvelse af skønnet fra Skattestyrelsen.

I nærværende sag er betingelserne for en skønsmæssig forhøjelse ikke opfyldt, som det fremgår ovenfor. I nærværende sag er der ikke tale om overskud af virksomhed i [virksomhed1], som det er lagt til grund af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte [person2]s skatteansættelser i indkomstårene 2016-2017.

Det gøres gældende, at de beløb som Skattestyrelsen anser for overskud af virksomhed, ikke er retserhvervet af [person2]. Som det fremgår af dommen fra Retten i [by1], lægges der vægt på i rettens begrundelse, at der i selskabet ([virksomhed2] IVS) har været er blevet opført 100-150 redskabsrum. Dette dokumenterer derfor, at der i [virksomhed2] IVS har været en betydelig drift, som samtidig underbygger påstanden om, at det ikke er i [virksomhed1], at der har været et overskud, som det er Skattestyrelsens opfattelse i nærværende sag.

Slutteligt gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan opretholdes, eftersom afgørelsen lider af sagsbehandlingsmangler i form af ukorrekte oplysninger, som lægges til grund i afgørelsen. Der bør herefter ske annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at der kan ske annullation af afgørelsen, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, hvorefter Skattestyrelsen pålægges at forholde sig til oplysningerne omkring [virksomhed2] IVS, der efter oplysningerne har haft den i sagen omhandlende omsætning.

2 Vedrørende spørgsmålet om rette indkomstmodtager

Spørgsmålet om hvem en given indtægt skal henregnes til, betegnes som spørgsmålet om rette indkomstmodtager, og udspringer af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge, eller formuegoder af pengeværdi.

Aage Michaelsen anfører på side 712 i Lærebog om indkomstskat, 18. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019, at der af udtrykket ”den skattepligtiges samlede årsindtægter” kan udledes ”det princip, som vel umiddelbart forekommer åbenbart, at det er skatteydernes egne indtægter, der skal beskattes hos ham eller hende og ikke andre skatteyderes virksomhed.”

Det følger således direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres.

Dette er således fastslået i Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C.D.2.2.1 med overskriften ”Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer”, hvor det følgende er anført:

(...)

Heraf følger, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også må være rette indkomstmodtager af vederlaget for den udførte aktivitet.

... ...

Det er ikke korrekt at den i sagen omhandlende omsætning stammer fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], men derimod iværksætterselskabet [virksomhed2] IVS.

Denne forklaring understøttes yderligere af dommen afsagt ved Retten i [by1] den 11. december 2023, hvor [person2], [person1] og [person3] alle tre blev frifundet for tiltale for bedrageri, jf. bilag 5.

Af dommen fremgår det at det er [virksomhed2] IVS der har genereret den, i afgørelsen omtalte, omsætning.

[person2] var tiltalt for i forening som led i driften af [virksomhed2] IVS at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved svigagtigt, at have modtaget betaling for flere redskabsrum, selvom de tiltalte, ikke havde vilje eller evne til at lade redskabsrummene opføre.

[person2] forklarede for Retten i [by1], at [virksomhed2] IVS havde en virksomhedskonto. Dette er den i afgørelsen omtalte konto med konto- og reg.nr.: [...72].

Medtiltalte [person3], som er [person2]s bror, forklarede i dommen at [virksomhed2] IVS skulle opføre 39 redskabsrum for boligselskabet [virksomhed5] i [by2]. Dette understøtter at selskabet har genereret omsætning, da denne opgave er langt fra den eneste selskabet havde.

Yderligere var der i sagen indkaldt tre vidner, som alle tre under ed vidnede at have kontaktet [virksomhed2] IVS, samt lavet aftale med dette selskab op opsætning af redskabsskure.

Skattestyrelsens afgørelse af den 7. februar 2022, er altså ikke baseret på den rette indkomstmodtager. Rette indkomstmodtager er i dette tilfælde [virksomhed2] IVS, og ikke [virksomhed1], som Skattestyrelsen postulerer.

... ...

Det gøres gældende, at alle faktiske forhold i nærværende sag – hvilket også er de reelle forhold – taler til støtte for at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] ikke har været indblandet i de aktiviteter der har skabt den omsætning, som nærværende sag omhandler.

I nærværende sag er det derimod iværksætter selskabet [virksomhed2] IVS der har skabt omsætningen, hvilket også fremgår tydeligt af dommen afsagt ved Retten i [by1] den 11. december 2023.

Det gøres således gældende at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], og derved [person2] personligt, ikke har erhvervet ret til de indsætninger der udgør betaling for redskabsskurene, idet alle indsætninger i realiteten stammer fra arbejde udført af [virksomhed2] IVS.

Følgelig skal [person2] selvsagt ikke personligt beskattes af indsætningerne, ligesom han ikke skal betale momstilsvar, idet [virksomhed1] ikke er rette indkomstmodtager og afgiftssubjekt af virksomhedsomsætningen. Det er derimod [virksomhed2] IVS, der anses som det skattemæssige retssubjekt, da der ved stiftelse af et iværksætterselskab etableres en juridisk person som et retssubjekt.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et fejlagtigt skøn, da afgørelsen er baseret på det forkerte retssubjekt. [person2] har godtgjort, at det retteligt er [virksomhed2] IVS, der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til virksomhedsomsætningen, og at [person2] hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler der er indsat på hans bankkonti. Der er følgelig ikke grundlag for at beskatte [person2] personligt af overskud af virksomheden og momstilsvar, da rette indkomstmodtager er iværksætterselskabet [virksomhed2] IVS.

3 Nærmere om ekstraordinær genoptagelse

3.1 Krav til ekstraordinær genoptagelse

(...)

Det følger således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for, at der kan ske fristgennembrud, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.

Skattemyndighederne fastlægger selv forståelsen af begreberne ”forsæt” og ”grov uagtsomhed” i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.4 med overskriften ”Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed”. Heri anføres blandt andet følgende om forsæt:

(...)

Landsskatterettens retsformænd Susanne Dahl og Poul Bostrup m.fl. anfører følgende om positive fejl i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side 542:

”En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne fortage en korrekt ansættelse.

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). (...)”

... ...

De normale forudsætninger for ekstraordinær genoptagelse er dog ikke relevante i nærværende sag, da Skattestyrelsens opfattelse af faktum i ikke er korrekt. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed – eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed – er derfor overflødig at foretage, da forudsætningerne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært ikke er til stede. Dette skyldes som sagt, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt til grund er forkerte.

Som det er redegjort for ovenfor, er der i nærværende sag tale om beløb, der ikke udgør overskud af virksomhed i [virksomhed1], men som beskrevet er omsætning i [virksomhed2] IVS. Da der er tale om en (dagældende) kapitalselskab, er det [person2]s personlige skatteansættelse uvedkommende, hvorvidt selskabet har selvangivet fyldestgørende eller ej.

Når ikke der er tale om beløb, som [person2] har erhvervet ret til, er det ikke længere et spørgsmål om simpel eller grov uagtsomhed i relation til ekstraordinær genoptagelse. Beløbene er [person2]s skatteansættelser uvedkommende, hvorfor [person2] ikke har ageret uagtsomt.

Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 ekstraordinært.

Som følge af, at Skattestyrelsen har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 uden at opfylde betingelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, bør dette føre til annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed.

(...)”

Indehaverens repræsentant har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. april 2024:

”(...)

Helt overordnet er vi afgørende uenige med Skattestyrelsen, som tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I forbindelse hermed fastholdes den tidligere fremsatte begæring om retsmøde i sagen.

... ...

I det supplerende indlæg af den 8. marts 2024 er der fremkommet nye oplysninger omkring [person2]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] og [virksomhed2] IVS. De konkrete forhøjelser af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2016 – 2017, er relateret den omsætning der har været i [virksomhed2] IVS, hvilket der er redegjort for i det supplerende indlæg.

Skattestyrelsen bestrider denne opfattelse med henvisning til, at [person2] ubestridt har modtaget beløb på sine bankkonti og været registreret med virksomheden [virksomhed1]. Denne opfattelse er dog uden betydning i nærværende sag, eftersom de tiltalte og samtlige vidne i straffesagen, har forklaret enstemmigt, at [virksomhed2] IVS var den juridiske enhed, som udførte og solgte redskabsrummene.

Skattestyrelsens opfattelse af, at dommen alene tager stilling til strafansvar efter straffeloven og dermed ikke kan bruges i nærværende klagesag, savner ganske enkelt realitet. Vidneforklaringerne i straffesagen er afgivet under strafansvar og er i øvrigt i overensstemmelse med forklaringerne fra de tiltalte, hvilket må medføre, at forklaringerne kan lægges til grund – også i nærværende klagesag.

Skattestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at forklaringerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Denne opfattelse bestrides. Straffesagen opstod netop på grund af, at kunderne hos [virksomhed2] IVS havde afgivet ordre og betalt penge, men ikke fået leveret de redskabsrum, som der var betalt for. Det kan således objektivt konstateres, at der er sket betaling og at disse kan sammenholdes med betalingerne, som var tiltænkt [virksomhed2] IVS – hvilket fremgår af den omtalt dom.

Når Skattestyreæselsen bestrider de forklaringer der er afgivet for Retten i [by1], må det herefter udlades, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vidner og tiltalte har afgivet urigtige forklaringer. Hertil skal det bemærkes, at der ikke fremgår nogen oplysninger som kan underbygge, hvorfor særligt vidnerne skulle afgive falsk forklaring.

Det fastholdes herefter, [person2] ikke er rette skattesubjekt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har forhøjet hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 – 2017.

(...)”

Retsmøde

QUOTE Repræsentanten \* MERGEFORMAT Repræsentanten nedlagde påstand om, at indehaveren ikke er rette skattesubjekt, hvorfor skatteansættelserne skal nedsættes med henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. for indkomstårene 2016 og 2017, og at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med i alt 736.559 kr. for samme periode. Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Han lagde særligt vægt på byretsdommen fra [by1], hvoraf det fremgår, at det ikke er indehaveren, som har erhvervet ret til omsætningen.

Indehaveren forklarede, at indehaverens bror havde haft virksomhed før, hvorfor det var ham, som tog sig af alt det administrative, ligesom det var ham, som havde overblikket over økonomien. De havde ikke haft en virksomhedskonto i første omgang, og indehaverens bror havde derfor også adgang til indehaverens personlige bankkonti, da de blev brugt til virksomheden i starten.

Indehaverens bror var meget manipulerende og kunne være voldsom, hvorfor indehaveren alle årene havde været bange for at gå imod broren.

Repræsentanten henviste til byretsdommen, hvor indehaveren blev frikendt for straffeansvar, og hvor alle vidnerne samstemmende forklarede, at de havde kontakt til [virksomhed2]. Da disse vidneudsagn blev givet under strafansvar, mente repræsentanten, at dommen skal tillægges vægt. Repræsentanten fremhævede desuden, at der ikke var tale om en personlig virksomhed, men derimod et IVS, hvor hæftelsen var begrænset til selskabskapitalen.

Konklusionen er derfor ifølge repræsentanten. at der skal ses på det reelle indhold af de foretagne dispositioner.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2016 og 2017 ud fra indsætninger på indehaverens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Retsgrundlaget

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.

Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Af momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 § 84 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt.”

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

...”.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. punktum.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., om ekstraordinær skatteansættelse regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 31, stk. 1, jf. bl.a. SKM2018.481. HR og SKM2018.520.HR.

En fastsættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal Skattestyrelsen imødekomme en rimelig fristforlængelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Salgsmoms

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at indehaveren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti. Udgangspunktet er herefter, at det er indehaveren, der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.

Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden 1. juni 2017 – 31. december 2017, efter at virksomheden var blevet afmeldt for moms, samt for ikke at have angivet korrekt momstilsvar for perioden 1. august 2016 – 31. maj 2017.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på indehaverens bankkonti [...67] og [...73] i indkomståret 2016 på i alt 223.349 kr. og i indkomståret 2017 på i alt 3.024.611 kr. for at være omsætning i virksomheden.

Ud fra posteringsteksterne på bankkontoudskrifterne, hvoraf ses, at flere indsætninger indeholder fakturanr., adresser eller lignende, finder Landsskatteretten, at der er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, i form af omsætning i indehaverens virksomhed.

Virksomhedsindehaveren har været registreret med selvstændig økonomisk virksomhed og har delvist undladt at angive moms heraf, hvorved Skattestyrelsen har været berettiget til som udgangspunkt at fastsætte den momspligtige omsætning og momstilsvaret ud fra bevægelser på indehaverens bankkonti.

Landsskatteretten finder, at indehaveren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som Skattestyrelsen har anset for at være yderligere omsætning, stammer fra vederlag, som ikke er momspligtige.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskaber eller underliggende bilag for virksomheden.

Indehaverens oplysninger om, at indsætningerne drejer sig om omsætning i [virksomhed2], er ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene ikke skal henføres til virksomhedens omsætning. Retten har herved henset til, at [virksomhed3] og [virksomhed2] IVS blev stiftet henholdsvis den 22. og 23. maj 2017.

Indehaveren har desuden ikke godtgjort, at det af SKAT opgjorte overskud af virksomhed bygger på fejlagtige oplysninger.

Det påhviler indehaveren at godtgøre, at indsætningerne udgør ikke skatte- og afgiftspligtige midler eller midler, som allerede er medregnet i afgiftsgrundlaget. Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne tilhører en evt. 3. person eller et andet selskab.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens salgsmoms og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Købsmoms

Virksomheden har ikke fremlagt regnskaber eller bilagsdokumentation, der opfylder kravene i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har på denne baggrund ikke indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato (sagsnr. [sag2]) stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af indehaverens skattepligtige overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017, på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonti.

Der indrømmes ikke skønsmæssigt fradrag for købsmoms, jf. ovenstående EU-Domstols praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan).

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frister

Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for afgiftsperioden 1. august 2016 – 31. december 2017 udløb senest den 1. marts 2021. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 29. september 2021 og dermed efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 for fastsættelse af afgiftstilsvar.

Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive moms for så vidt angår de omhandlede bankindsætninger. Der er lagt vægt på, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse, at indsætningerne er foretaget over en længere periode, samt at virksomheden ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for det angivne momstilsvar. Indehaverens forklaring om, at det ikke er hans virksomhed, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Grundlaget for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således til stede, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at fastsætte af momstilsvarene efter udløbet af den ordinære frist.

Skattestyrelsen er tidligst ved modtagelsen af de sidste bankkontoudtog den 11. maj 2021, kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse. Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, og Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen har overholdt tidsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Da varsling er sendt den 29. september 2021, skulle afgørelsen således være sendt inden den 30. december 2021. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 7. februar 2022, hvorfor fristreglen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt ikke er overholdt. Landsskatteretten finder imidlertid ud fra det oplyste, at fristen er forlænget efter anmodning fra klagerens repræsentant.

Da fristen således er udskudt efter aftale med indehaveren, for at varetage hans interesser, finder retten, at 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Hjemvisning

Landsskatteretten kan desuden ikke tiltræde den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning. Der er herved henset til, at indehaveren ikke har fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der giver grundlag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.