Kendelse af 05-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2024

Journalnr. 22-0024325

Klagepunkt	Skattestyrelsens Afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	686.273 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	520.196 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], med cvr-nr. [...1]. Virksomheden havde opstartsdato den 1. juli 2019 og ophørsdato den 17. marts 2020. Virksomheden var registreret under branchekoden 561010 Restauranter og havde 2 ansatte i perioden oktober 2019 – februar 2020. Virksomheden har fra marts 2020 til april 2020 haft 1 ansat. Det fremgår endvidere af CVR, at virksomheden er beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Skattestyrelsen har udtaget klageren til stikprøvekontrol, da klageren ikke har oplyst overskud af virksomhed for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har efterfølgende konstateret, at klageren ikke har oplyst overskud af virksomhed for indkomståret 2020, hvorfor kontrollen er udvidet.

Klageren har indberettet salgsmoms i 2019 og 2020 på henholdsvis 306.618 kr. og 200.467 kr.

Skattestyrelsen har henholdsvis den 11. juni 2021 og 17. september 2021 anmodet klageren om følgende:

•	Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter.
•	Regnskab for 2019 og 2020 med skattemæssige reguleringer.
•	Saldobalance pr. 31. december 2019 og 31. december 2020 med efterposteringer.
•	Momsregnskab for perioden 1. juli 2019 – 31. marts 2020.
•	Kontospecifikationer for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020
•	Kontoudskrifter fra bank for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020
•	Salgs- og købsbilag for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020
•	Kørebog eller anden dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse af køretøjer.

Skattestyrelsen har sendt en rykker på materialet. Klageren har ikke reageret herpå, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet kontooplysninger for konti [...09] (erhverv), [...22] (Privat), [...56] (Privat) m.v. fra klagerens banker.

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på disse konti på henholdsvis 880.055 kr. og 403.862 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse lavet en skønsmæssig beregning af virksomhedens nettoomsætning på baggrund af den indberettede salgsmoms på 306.618 kr. og 200.467 kr., svarende til 1.226.472 kr. og 801.868 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har, på baggrund af udgifter på klagerens bankkonto [...09], som Skattestyrelsen har vurderet til at vedrøre aktiviteten i virksomheden, givet klageren et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger. Fradraget har Skattestyrelsen fastsat til 295.331,99 kr. og 167.180,97 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen har endvidere, på baggrund af oplysninger fra E-indkomst, givet klageren fradrag for lønomkostninger svarende til 244.867 kr. og 114.491 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har således ved forslag til afgørelse af 13. januar 2022 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed på følgende måde:

2019

Omsætning ifølge salgsmoms	1.226.472 kr.
Udgifter	-295.332 kr.
Lønudgift	-244.867 kr.
Resultat af virksomhed	686.273 kr.

2020

Omsætning ifølge salgsmoms	801.686 kr.
Udgifter	-167.181 kr.
Lønudgift	-114.491 kr.
Resultat af virksomhed	520.196 kr.

Klageren har i forbindelse med sagsfremstillingen fremlagt følgende fakturaer for husleje og el i indkomstårene 2019 og 2020:

Husleje

Dato	Fakturanr.	Beløb eks. moms	Moms	Betalt fra bank
01.08.19	190817	8.640,19 kr.	2.160,05 kr.	01.08.19
01.09.19	190917	8.640,19 kr.	2.160,05 kr.	03.09.19
01.10.19	191017	10.314,62 kr.	2.578,66 kr.	27.09.19
01.11.19	191117	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	01.11.19
01.12.19	191217	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	02.12.19
01.01.20	200117	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	02.01.20
01.02.20	200217	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	03.02.20
01.03.20	200317	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	02.03.23
01.04.20	200417	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	Ses ikke betalt
01.05.20	200517	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	Ses ikke betalt
01.06.20	200617	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	Ses ikke betalt
01.07.20	200717	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	Ses ikke betalt
01.08.20	200817	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	Ses ikke betalt
01.09.20	200917	8.879,39 kr.	2.219,85 kr.	Ses ikke betalt
I alt		125.268,29 kr.	31.317,11 kr.

Dato	Regning nr.	Beløb eks. moms	Moms	Betalt fra bank
12.08.19	525 192 244	2.795,38 kr.	559,08 kr.	06.09.19
11.09.19	544 945 331	2.578,46 kr.	646,62 kr.	01.10.19
11.10.19	584 368 421	2.347,02 kr.	586,75 kr.	07.11.19
11.11.19	622 859 771	2.578,87 kr.	644,72 kr.	13.12.19
11.12.19	584 381 576	2.402,79 kr.	600,70 kr.	13.01.20
13.01.20	612 972 961	2.048,38 kr.	512,10 kr.	13.02.20
17.02.20	507 704 541	1.825,83 kr.	456,46 kr.	Ses ikke betalt
I alt		16.017,66 kr.	4.006,42 kr.

Klageren har endvidere fremlagt gældsbrev fra [finans1] med aftale nummer 55362799, hvoraf det fremgår, at klageren den 27. juni 2019 har optaget et lån med en pålydende værdi på 55.000 kr. og en løbetid på 84 måneder, med første forfaldsdato den 1. august 2019 og sidste forfaldsdato den 1. juli 2026.

Der er yderligere fremlagt mail fra [finans2] hvoraf det fremgår, at de bekræfter at klageren har fået en låneforhøjelse på 62.000 kr., som er udbetalt den 10. januar 2020. Af den vedlagte kontoudskrift fra konto [...01] ([finans2]), fremgår udbetalingen den 10. januar 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 686.273 og 520.196 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.Resultat af virksomhed for 2019

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Du har pligt til at oplyse om din indkomst efter skattekontrollovens § 2, stk. 1. Oplysningen om din indkomst skal indsendes senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb efter § 11. (For indkomståret 2019 og 2020 er denne dato udsat til den 1. september pga. corona)

Du er pligtig til at udarbejde et skatteregnskab efter skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1.

Efter samme lovs § 53, stk. 1 skal du indsende dit regnskab til Skattestyrelsen, hvis vi beder om det. Såfremt regnskabsmaterialet ikke indsendes, kan Skattestyrelsen ansætte din indkomst skønsmæssigt efter § 53, stk. 3 og § 74, stk. 1.

Da du ikke har fremsendt et regnskab, har vi fået tilsendt bankkontoudtog fra [finans3] og [finans4].

Omsætning 2019

Vi har ikke modtaget dit regnskabsmateriale, og du har ikke oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2019. Derfor har vi indkaldt dine bankkontoudtog fra [finans3] og [finans4], med henblik på at lave et skøn efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 jf. § 53, stk. 3.

Vi har lavet en opgørelse over din omsætning på baggrund af indbetalinger på følgende konti:

•	[finans3] [...09] (Erhverv)
•	[finans3] [...22] (Privat)
•	[finans4] [...56]

Det er vores vurdering, at dine øvrige bankkonti ikke viser transaktioner der relaterer til din virksomhed.

Vi har lavet følgende opgørelse over din omsætning på baggrund af bankkontoudtog:

(tabel udeladt)

Se hvordan vi er kommet frem til opgørelsen på bilag 1 B.

Du har bevisbyrden for at indsætningerne på din bankkonto allerede er beskattede midler, og at der derfor ikke er tale om skatte- og momspligtig omsætning. Dette fremgår af SKM2008.905.HR og SKM2020.38.BR.

Du har indberettet følgende salgsmoms i 2019:

(tabel udeladt)

Dine momsindberetninger for 2019 viser en samlet salgsmoms på 306.618 kr., svarende til en beregnet nettoomsætning på 1.226.472 kr.

Ovenstående betyder, at der er en difference på 522.427,61 kr. (1.226.472 kr. – 704.044,39), mellem den beregnede omsætning ifølge dine momsindberetninger, og den indtægt vi opgør ved gennemgang af dine bankkontoudtog.

Da den beregnede omsætning på baggrund af momsindberetningerne, er højere end vores opgørelse ud fra bankkontoudtog, anser vi differencen for at være kontantomsætning. Det skyldes, at vi ikke har modtaget oplysninger fra dig, om virksomhedens aktivitet i 2019, der kan dokumentere den faktiske omsætning.

Det betyder, at vi skønner din omsætning til at være 1.226.472 kr. på baggrund af dine momsindberetninger, efter skattekontrollovens § 74, stk. 1.

Udgifter 2019

Der er fradrag for udgifter i virksomheden, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ikke fradrag for private udgifter efter samme lovs § 6, stk. 2.

Udgifterne skal kunne dokumenteres med et bilag efter bogføringslovens § 9.

Du har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, dette omtales i SKM2004.162.HR.

Kan du ikke fremlægge dokumentation, for at du har afholdt udgifterne, har du som hovedregel ikke ret til fradrag, dette omtales i SKM2008.4.HR. Vi har ikke pligt til at skønne et fradrag, dette er omtalt i SKM2013.493.VLR.

Derfor har vi lavet et skøn over udgifter på din bankkonto, som vi vurderer til at vedrøre aktiviteten i din virksomhed.

Vi har lavet en opgørelse over dine udgifter på baggrund af udbetalinger fra følgende konto:

•	[finans3] [...09] (Erhverv)

Det er vores vurdering, at dine øvrige bankkontoudtog ikke viser udgifter, der relaterer til din virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vi har alene godkendt udgifter der fremgår af erhvervskonto [...09] i [finans3].

Det betyder, at vi skønner et fradrag på 295.331,99 kr. eksklusive moms i 2019 efter skattekontrollovens § 74, stk. 1.

Opgørelsen af dine udgifter fremgår af bilag 1 B.

Lønudgifter 2019

Der er fradrag for lønudgifter i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 8 N.

Det fremgår af vores system, E-indkomst, at der har været ansatte i din virksomhed, og at der i 2019 er udbetalt løn på i alt 244.867 kr.

Du opnår derfor et fradrag i dit skatteregnskab på 244.867 kr.

Se vores opgørelse på bilag 1 A.

Samlet opgørelse af virksomhedens resultat for 2019

Vi har lavet følgende opgørelse på baggrund af ovenstående bemærkninger og begrundelser:

(tabel udeladt)

Vi har modtaget en indsigelse fra din advokat, da han mener, at vores opgørelse af udgifterne ikke er korrekt. Vi kontakter din advokat, som oplyser, at der ikke foreligger et regnskab.

På den baggrund træffer vi afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Du har ikke oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2019. Det betyder at vi ændrer din indkomst med 686.273 kr. for indkomståret 2019, efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 jf. § 53, stk. 3.

Se vores opgørelser på bilag 1 A og 1 B.

2.Resultat af virksomhed for 2020

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Se indledningsvis under punkt 1.4.

Omsætning 2020

Vi har ikke modtaget dit regnskabsmateriale, og du har ikke oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2020. Derfor har vi indkaldt dine bankkontoudtog fra [finans3] og [finans4], med henblik på at lave et skøn efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 jf. § 53, stk. 3.

Vi har lavet en opgørelse over din omsætning på baggrund af indbetalinger på følgende konti:

•	[finans3] [...09] (Erhverv)
•	[finans3] [...22] (Privat)
•	[finans4] [...56]

Det er vores vurdering, at dine øvrige bankkontoudtog ikke viser indtægter, der relaterer til din virksomhed.

Vi har lavet følgende opgørelse over din omsætning på baggrund af bankkontoudtog:

(tabel udeladt)

Se hvordan vi er kommet frem til opgørelsen på bilag 2 B.

Du har bevisbyrden for, at indsætningerne på din bankkonto allerede er beskattede midler, og at der derfor ikke er tale om skatte- og momspligtig omsætning. Dette fremgår af SKM2008.905.HR og SKM2020.38.BR.

Du har indberettet følgende salgsmoms i 2020:

(tabel udeladt)

Din momsindberetning for 2020 viser en salgsmoms på 200.467 kr., svarende til en beregnet nettoomsætning på i alt 801.868 kr.

Ovenstående betyder, at der er en difference på 478.777,88 kr. (801.868 kr. – 323.090,12 kr.), mellem den beregnede omsætning ifølge dine momsindberetninger, og det beløb vi skønner ved gennemgang af dine bankkontoudtog.

Da den beregnede omsætning, på baggrund af momsindberetningerne, er højere end vores opgørelse ud fra bankkontoudtog, anser vi differencen for at være kontantomsætning.

Det skyldes, at vi ikke har modtaget oplysninger fra dig, om virksomhedens aktivitet i 2020, der kan dokumentere den faktiske omsætning.

Det betyder, at vi skønner din omsætning til at være 801.868 kr. på baggrund af dine momsindberetninger efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 jf. § 53, stk. 3.

Vores opgørelse fremgår af bilag 2 B.

Udgifter 2020

Udgifterne skal kunne dokumenteres med et bilag efter bogføringslovens § 9.

Du har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, dette omtales i SKM2004.162.HR.

Vi har lagt vægt på, at du driver en virksomhed under branchekode: 561010 Restauranter, hvor det vil være naturligt, at der er udgifter til indkøb af fødevarer til videresalg, der berettiger fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vi har lavet et skøn over udgifter på din bankkonto, hvor vi godkender fradrag for udgifter, som vi vurderer til at vedrøre aktiviteten i din virksomhed.

Vi har lavet en opgørelse over dine udgifter på baggrund af udbetalinger fra følgende konto:

•	[finans3] [...09] (Erhverv)

Det er vores vurdering, at dine øvrige bankkontoudtog ikke viser udgifter, der relaterer til din virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi har alene godkendt udgifter der fremgår af erhvervskonto [...09] i [finans3].

Det betyder, at vi har skønnet et fradrag på 167.180,97 kr. eksklusive moms i 2020 efter skattekontrollovens § 74, stk. 1.

Vores opgørelse af udgifterne fremgår af bilag 2 B.

Lønudgifter 2020

Der er fradrag for lønudgifter i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 8 N.

Det fremgår af vores system, at der har været ansatte i din virksomhed, og at der i 2020 er udbetalt løn på i alt 114.491 kr.

Du opnår derfor et fradrag i dit skatteregnskab på 114.491 kr.

Se vores opgørelse på bilag 2 A.

Samlet opgørelse over virksomhedens resultat for indkomståret 2020

Vi har lavet følgende opgørelse på baggrund af ovenstående bemærkninger og begrundelser:

(tabel udeladt)

Vi har modtaget en indsigelse fra din advokat, da han mener, at vores opgørelse af udgifterne ikke er korrekt. Vi kontakter din advokat, som oplyser, at der ikke foreligger et regnskab.

På den baggrund træffer vi afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Du har ikke oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2020.

Det betyder at vi ændrer din indkomst med 520.196 kr. for indkomståret 2020, efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 jf. § 53, stk. 3.

Se vores opgørelse på bilag 2 A og 2 B.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 22. marts 2022 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Kontrollen starter, da vi laver en stikprøvekontrol hos virksomheder, der har modtaget kontrolkommunikation vedrørende oplysning af resultat af virksomhed for 2019.

Vi konstaterer, at der ikke er oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2019.

Virksomheden er momsregistreret den 1. juli 2019 og afmeldt den 17. marts 2020. Der er tale om cvr nr. [...1] – [virksomhed1].

Vi starter sagen den 11. juni 2021, ved at indkalde regnskabsmateriale for 2019 (skat og moms), og 2020 (moms). Vi rykker efterfølgende for materialet.

I september 2021 kan vi se, at der ikke er oplyst et resultat af virksomhed for 2020. Derfor udvider vi sagen til at omfatte skat for 2020, og der bliver indkaldt yderligere materiale.

Vi får ikke på noget tidspunkt kontakt til [person1]. Derfor laver vi sagen som en skønssag på baggrund af momsindberetninger og bankoplysninger.

Den 12. januar 2022, sender vi et forslag til afgørelse vedr. moms og skat for indkomstårene 2019 og 2020. Den 26. januar 2022 modtager vi en anmodning om aktindsigt fra advokat [person2], [virksomhed2]. Vi sender en afgørelse i aktindsigtssagen den 2. februar 2022 – sagsid. 404199614. Efterfølgende modtager vi en indsigelse til forslaget, hvor advokaten giver udtryk for, at vores forslag ikke er korrekt, og at der ikke er grundlag for at fastsætte en skønsmæssig forhøjelse af moms og skat i det omfang, vi har foreslået.

Vi kontakter advokaten for at høre, om der foreligger et regnskab eller anden dokumentation til brug for vores behandling af sagen. Advokaten oplyser, at dette ikke er tilfældet.

På den baggrund træffer vi afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed skal nedsættes med 686.273 kr. og 520.196 kr. for indkomstårene 2019 og 2020

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnede gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige skatte- og momsansættelse for [person1]s indkomst i indkomstårene 2019-2020 samt momstilsvar for 3. og 4. kvartal af 2019 og 1. kvartal af 2020 er baseret på en række forkerte forudsætninger, hvilket har ført til et væsentligt forkert resultat, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt.

Skattestyrelsen har ved den skønsmæssige beregning af virksomhedens overskud og momstilsvar opstillet en række forudsætninger, som ikke er korrekte.

For det første kan Skattestyrelsen alene komme frem til et beregnet overskud, idet omsætningen i virksomheden fastsættes efter den angivne salgsmoms, mens der alene indrømmes et skønsmæssigt fradrag for de udgifter, der af kontoen klart fremstår som erhvervsmæssige. Dette er imidlertid ikke korrekt. Virksomheden har ikke givet noget overskud, og der er således ikke grundlag for at fastsætte en skønsmæssig forhøjelse i det omfang, som gennemført af Skattestyrelsen.

For det andet har Skattestyrelsen ikke taget højde for, at [person1] har drevet virksomheden ved siden af sit fuldtidsarbejde, hvorfor det ikke har været muligt at generere et virksomhedsoverskud som skønnet af Skattestyrelsen.

For det tredje har Skattestyrelsen ikke ved opgørelsen af udgifter medtaget udgifter, som ikke er momsbelagte, herunder eksempelvis udgifter til husleje m.v.

(...)”

Ved møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren og dennes repræsentant uddybet det i klagen anførte. Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsen havde været berettiget til skønsmæssigt at opgøre overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020, på baggrund af ikke udleveret regnskabsmateriale. Klageren gjorde yderligere gældende, at momsindberetninger for afgiftsperioderne i indkomstårene 2019 og 2020, var foretaget på baggrund af konkrete fakturaer, kassestrimler og kvitteringer, hvorfor der skulle ske nedsættelse. Klageren gjorde endvidere gældende, at virksomheden ikke havde genereret et overskud, og at klagerne måtte opgive personlig lønindkomst, optage kviklån og benytte personlig opsparing for at drive virksomheden.

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 25. december 2023 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af afgørelsen af den 1. marts 2022, hvor der er sket en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud for indkomstårene 2019 og 2020

(...)”

Klagerens repræsentant er den 13. januar 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”(...)

Skattestyrelsens udtalelse giver ikke anledning til særskilte bemærkninger, idet der henvises til det i de tidligere skrivelser anførte samt sagens bilag.

Det bemærkes i den forbindelse, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen ses at have taget stilling til bilagsmaterialet, der blev sendt til frem til Skatteankestyrelsen den 27. november 2023 i forlængelse af Skatteankestyrelsens kontorindstilling af 31. oktober 2023”

Klagerens repræsentant er endvidere den 3. maj 2024 fremkommet med følgende bemærkninger i forbindelse med retsmøde:

”(...)

3 ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnede gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af [person1]s indkomst i indkomstårene 2019-2020 og afgiftstilsvar ikke kan opretholdes, idet skønnet er baseret på en række forkerte forudsætninger, hvilket har ført til et væsentligt forkert og åbenbart urimeligt resultat.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

3.1 Vedrørende den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat

3.1.1 Retsgrundlaget

Såfremt en selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt af skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3. Det samme gælder for momsansættelsen i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det bestrides ikke, at Skattestyrelsen oprindeligt har haft hjemmel til at skønne til brug for skatte- og momsansættelsen, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af regnskabet på tidspunktet for afgørelsen.

Skattemyndighederne er imidlertid ikke frit stillet ved foretagelse af skønnet, idet skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til den tidligere skatte-kontrollovs § 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576):

(citering udeladt)

Skattemyndighederne skal således foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt.

Det samme fremgik af Den Juridiske Vejledning 2020-1, som gjaldt da Skattestyrelsen traf afgørelse, hvor der i afsnit A.C.2.1.4.4.1 med overskriften ”Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse” er anført følgende:

(citering udeladt)

Videre fremgår samme sted:

(citering udeladt)

Tilsvarende fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit A.B.5.2 med overskriften ”Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven”:

(citering udeladt)

I overensstemmelse hermed følger det af fast retspraksis, at skattemyndighedernes skøn alene kan opretholdes, såfremt det ikke stiller skatteyder åbenbart urimeligt, ligesom skønnet ikke må være udøvet på et forkert grundlag.

I en lang række sager har domstolene ikke været tilbageholdende med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som helhed eller hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt skatteyder kan påvise fejl i skønsgrundlaget og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag.

Der henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995, 361. Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte, de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen, gældende krav til regnskabsgrundlaget. Dette bl.a. fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlig kasseafstemning eller sket bogføring af kassedifferencer.

I den konkrete sag fandt Vestre Landsret derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalget dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjem-vist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Dommen er således et godt eksempel på, at domstolene ikke er tilbageholdende med at foretage en tilbundsgående prøvelse af de forudsætninger, som er lagt til grund ved skattemyndighedernes skønsudøvelse, eller med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, såfremt det stiller skatteyderen åbenbart urimeligt eller er udøvet på forkert grundlag.

Ligeledes illustrerer dommen, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Med andre ord stilles der krav om, at skattemyndighederne skal kunne dokumentere rigtigheden for det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

Det bemærkes, at de oplysninger, som førte til Landsrettens ændrede vurdering, fortrinsvis udgjorde skatteyders og sin revisors mundtlige forklaringer om forretningsgangen i virksomheden.

Dommen illustrerer således også, at der efter omstændighederne – når det af skattemyndighederne udøvede skøn bygger på et forkert grundlag – ikke stilles særlige krav til bevisbyrden herfor hos skatteyder. Således svækkes formodningen for, at det udøvede skøn er korrekt, hver gang skatteyder påviser fejl ved skønsgrundlaget.

Endvidere henvises der til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2011.263.ØLR. Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003 og 2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer.

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af skatteyders skat og moms. Grundlaget for skattemyndighedernes skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køreteknisk anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden.

Skattemyndighederne lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690.

Østre Landsret tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre kørelærere uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne.

Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever således, at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for ved de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller anden pakke, og således havde eleverne ikke for disse timer også skullet betale til skatteyder.

Østre Landsret tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, hvorfor sagen fuldstændig tilsvarende ovenfor omtalte retspraksis følgelig blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

At skattemyndighederne skal foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt kan ligeledes udledes af administrativ praksis.

Der kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 5. december 2013 (LSR’s j.nr. 12-0189794), hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse af et selvangivet virksomhedsresultat.

På trods af, at skattemyndighederne havde opgjort den skattepligtige omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto, fandt Landsskatteretten, at de skønsmæssige forhøjelser medførte et urealistisk højt privatforbrug for skatteyderen.

Landsskatteretten anførte følgende:

(citering udeladt)

Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 11. december 2013 (LSR’s j.nr. 12-018879), hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse af overskuddet i et pizzeria med følgende begrundelse:

(citering udeladt)

Landsskatteretten fandt således, at der for indkomstårene 2008 og 2010 ikke kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse på trods af, at regnskabet kunne tilsidesættes, idet der i disse år ikke var en unaturlig bruttoavance, og idet der var et positivt privatforbrug.

Det kan på baggrund af ovenstående og i henhold til fast praksis konkluderes, at såfremt skatteyder kan påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, vil konsekvensen være, at skønnet som helhed tilsidesættes af domstolene og hjemvises til fornyet behandling.

Samme konklusion er nået af nuværende højesteretsdommer Lars Apostoli i artiklen bragt i TfS 2003, 401. Samme konklusioner er antaget i øvrig litteratur, jf. professor dr. Jan Pedersen i Skatteretten 4, 6. udgave, 2013, side 230f. og af professor dr.jur. Karsten Revsbech i Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udgave, 2009, side 410f.

Tilsvarende gælder for Landsskatteretten ved efterprøvelsen af en skønsmæssig ansættelse fra Skattestyrelsen.

I denne forbindelse er der – modsat ved en efterfølgende domstolsprøvelse – fuld efterprøvelse af selve bevisskønnet med inddragelse af alle de oplysninger, der foreligger i sagen på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse. Også her gælder det, at den af Landsskatteretten skønnede opgørelse ikke må være mindre sandsynlig end andre opgørelser, vurderet på baggrund af de oplysninger som Landsskatteretten er i besiddelse af på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse.

At skønnet skal være så virkelighedsnært som muligt, indebærer tillige, at det kan være nødvendigt at foretage en skønsmæssig ansættelse af udgifter.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2008.647.VLR, som vedrørte salg af skrot, hvor købsbilagene var særdeles mangelfulde, hvorfor skatteyderen ikke kunne dokumentere udgifterne forbundet med køb og salg af skrot. Uagtet dette blev der indrømmet et driftsomkostningsfradrag på 40 pct. af omsætningen og købsmomsen blev skønsmæssigt fastsat til 25 pct. af salgsmomsen.

En anden Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2008.536.VLR vedrørte tillige salg af skrot. I denne sag blev der i forbindelse med skatteansættelsen, der lå til grund for straffesagen, indrømmet et fradrag på 70 pct. af omsætningen – i henhold til praksis – uagtet at der ikke forelå dokumentation for udgifterne.

Det kan på denne baggrund lægges til grund, at manglende dokumentation for udgifter, herunder manglende bogføring heraf, ikke kan medføre, at fradragsretten mistes, såfremt virksomheden nødvendigvis må indebære afholdelse af fradragsberettigede udgifter. At dette er tilfældet, forekommer indlysende, idet en skønsmæssig ansættelse i modsat fald ikke ville føre til en virkelighedsnær skatte- og momsansættelse.

3.1.2 Konkret vedrørende Skattestyrelsens skønsudøvelse

Det bestrides, at Skattestyrelsen i nærværende sag har foretaget et så virkelighedsnært skøn som muligt, hvilket er et krav ved skønsmæssige ansættelser, jf. forarbejderne til den tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3, og Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit A.C.2.1.4.4.1.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ved den skønsmæssige beregning af virksomhedens overskud har opstillet en række forudsætninger, som ikke er korrekte, hvilket fører til et fejlagtigt og åbenbart urimeligt skønsresultat, som ikke kan opretholdes, jf. bl.a. TfS 1995, 361 og SKM2011.263.ØLR.

For det første har Skattestyrelsen beregnet det påståede yderligere overskud ved at omsætningen i virksomheden fastsættes efter den angivne salgsmoms, mens der alene indrømmes et skønsmæssigt fradrag for de udgifter, der af kontoen klart fremstår som erhvervsmæssige.

Når Skattestyrelsen således lægger forskellige forudsætninger til grund ved opgørelsen af henholdsvis indtægter og udgifter, vil resultatet af skønnet selvsagt blive forkert.

Det gøres således gældende, at samme forudsætninger må lægges til grund på både indtægts- og udgiftssiden.

Såfremt at vareforbruget beregnes med udgangspunkt i den indberettede købs-moms – som det er tilfældet ved beregningen af virksomhedens omsætning, der beregnes med udgangspunkt i den indberettede salgsmoms – ville virksomhedsresultatet i indkomståret 2019 være som følger:

Der er indberettet henholdsvis kr. 74.290 og kr. 211.367 i købsmoms i 3. og 4. kvartal 2019, dvs. samlet kr. 285.657. Dette svarer til et beregnet vareforbrug på kr. 1.142.628.

Skattestyrelsen har – på baggrund af den indberettede salgsmoms – skønnet virksomhedens omsætning til at være kr. 1.226.472 i 2019.

Desuden er der indberettet lønudgifter på kr. 244.867 i 2019.

Lægges ovenstående tal til grund, var virksomhedens resultat i 2019 negativt med kr. 161.023 (= kr. 1.226.472 – kr. 1.142.628 – 244.867).

Tilsvarende kan resultatet for indkomståret 2020 beregnes som følger:

Der er indberettet kr. 194.575 i købsmoms i 1. kvartal 2020, hvilket svarer til et beregnet vareforbrug på kr. 778.300.

Skattestyrelsen har skønnet virksomhedens omsætning til kr. 801.868.

Desuden er der indberettet lønudgifter på kr. 114.491.

På baggrund af ovenstående kan virksomhedens resultat i 2020 beregnes til at være negativt med kr. 90.923 (= kr. 801.868 – kr. 778.300 – kr. 114.491).

Til sammenligning har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens resultat til kr. 686.273 i indkomståret 2019 og kr. 323.090 i indkomståret 2020. Det vil sige, at når Skattestyrelsen – i stedet for at lægge samme forudsætninger til grund som ved opgørelsen af virksomhedens omsætning – alene godkender fradrag for udgifter på kontoudskriften, der klart fremstår som erhvervsmæssige, så bliver skønnet forkert med henholdsvis kr. 787.296 i 2019 og kr. 414.013 i 2020.

De ovenfor beregnede virksomhedsresultater stemmer da også langt bedre overens med det indberettede momstilsvar, som netop indikerer, et beskedent resultat – selv når der ikke tages højde for udgifter, som ikke er momsbelagte.

For det andet har Skattestyrelsen ikke ved opgørelsen af udgifter medtaget udgifter, som ikke er momsbelagte, herunder eksempelvis udgifter til husleje, aconto udgifter til vand og varme, forsikring m.v.

Der er nu fremlagt dokumentation på udgifter til husleje, jf. Bilag 19 og Bilag 20, samt udgifter til el, jf. Bilag 21.

Såfremt disse udgifter medtages i opgørelsen af virksomhedens resultat, vil det selvsagt føre til, at virksomhedens resultat bliver (endnu) mindre.

For det tredje tager Skattestyrelsen ikke højde for, at virksomheden alene var i drift i 3. og 4. kvartal i 2019 samt 2,5 måneder i 1. kvartal i 2020.

Såfremt Skattestyrelsens skønsresultat lægges til grund, ville smørrebrøds- og cateringvirksomheden, således have haft et overskud på kr. 1.372.546 i 2019 og kr. 1.292.360,48 i 2020.

Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens skøn er decideret urealistisk.

De ovennævnte fejlagtige forudsætninger for skønnet har ført til et væsentligt forkert og åbenbart urimeligt skønsresultat.

Det gøres således gældende, at virksomheden ikke har kunnet generere et overskud – og slet ikke i den størrelsesorden, som Skattestyrelsen lægger til grund, hvorfor der ikke er grundlag for at fastsætte en skønsmæssig forhøjelse i det omfang, som gennemført af Skattestyrelsen.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det har formodningen for sig, at virksomheden ikke har genereret et tilfredsstillende overskud, eftersom [person1] lukkede smørrebrødsforretningen allerede otte måneder efter, at han købte den, herunder at han valgte at lukke forretningen til trods for, at en lukning indebar, at han var nødsaget til at opsige sin mor.

At virksomheden ikke har kunnet genere overskud, bekræftes desuden af virksomhedens momsindberetninger, og understøttes af de ovenstående beregninger af virksomhedens resultat i indkomstårene 2019 og 2020, som er foretaget på baggrund af virksomhedens momsindberetninger.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der er påvist fejl i grundlaget for Skattestyrelsens skøn over virksomhedens overskud, som har ført til et væsentligt forkert og åbenbart urimeligt resultat, hvorfor skønnet ikke kan opretholdes.

Særligt for så vidt angår forhøjelsen af elafgift bemærkes, at vi naturligvis er enige i de af Skatteankestyrelsen foreslåede godkendte fradrag i indkomstårene 2019 og 2020 på henholdsvis kr. 6.490 og kr. 1.047.

Det gøres gældende, at [person1] ved de vedlagte fakturaer, jf. Bilag 21, har sandsynliggjort, at han reelt har haft udgifter i overensstemmelse med det selvangivne, dvs. kr. 13.232 i afgiftsåret 2019 og kr. 8.409 i afgiftsåret 2020, hvorfor der ikke er grundlag for at skønne således, at han skal indrømmes fuld godtgørelse for elafgift i overensstemmelse med det selvangivne.

3.2 Vedrørende den subsidiære hjemvisningspåstand

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at Landsskatteretten måtte være enig i, at Skattestyrelsen skøn ikke kan opretholdes, men ikke ønsker at sætte sit eget skøn i stedet.

Til støtte for hjemvisningspåstanden gøres det gældende, at der er påvist fejl i skønsgrundlaget og resultatet, som fører til, at skønnet ikke kan opretholdes, jf. det ovenfor anførte i afsnit 3.1.2

(...)”

Indlæg under retsmødet

Klageren og klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg og det udleverede materiale på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes og tilføjede, at de fremlagte bilag vedrørende husleje, som er betalt kontant, ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 Y.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte klagerens overskud af virksomhed til 686.273 kr. i indkomståret 2019 og 520.196 kr. i indkomståret 2020.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Kravene til regnskabet fremgår ligeledes af dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

(...)

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovs § 74, jf. §§ 55, stk. 3 og dagældende bestemmelse i 6, stk. 3.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelse og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2003, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR eller SKM2013.230.BR, hvor det ud fra en konkret vurdering blev godkendt skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen. I SKM2013.493.VLR blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag.

Af ligningslovens § 8 N fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har ikke indsendt regnskabsmateriale efter Skattestyrelsens anmodning herom, hvorfor Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2019 og 2020.

Omsætning

Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort klagerens omsætning til 1.226.472 kr. og 801.868 kr. ekskl. moms i indkomstårene 2019 og 2020 på baggrund af indberettet salgsmoms på 306.618 kr. og 200.467 kr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation der viser, at der er grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udøvede skøn.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt regnskabsmateriale eller yderligere dokumentation, der godtgør at omsætningen skulle være lavere og at der har været indberettet for meget i salgsmoms. Retten bemærker hertil, at klageren i forbindelse med klagesagen har oplyst, at momsindberetningerne er korrekte.

Det fremlagte lånedokument fra [finans1] og mailen fra [finans2] kan ikke føre til en ændret vurdering. Landsskatteretten bemærker hertil, at omsætningen ikke er beregnet ud fra konkrete indsætninger på klagerens bankkonti, men er opgjort på baggrund af allerede indberettet salgsmoms i indkomstårene 2019 og 2020.

Landsskatteretten finder således, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af virksomhedens omsætning.

Skønsmæssigt fradrag.

Skattestyrelsen har, på baggrund af udbetalinger fra virksomhedens erhvervs konto, godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på henholdsvis 295.331,99 kr. og 167.180,97 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2019 og 2020.

Landsskatteretten finder, at de fremlagte fakturaer for husleje og elregninger ikke kan føre til et andet resultat.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne 200417, 200517, 200617, 200717, 200817 og 200917 er udstedt efter virksomhedens ophør den 17. marts 2020, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for disse.

Hertil kommer, at det kan konstateres at fakturaen 191017 ses at være betalt, inden fakturaen er udstedt.

Retten har endvidere lagt vægt på, at elregningen 507 704 541 ikke ses at være betalt fra klagerens bankkonti.

Retten har endvidere lagt vægt på, at de resterende fakturaer og elregninger for indkomstårene 2019 og 2020 udgør henholdsvis 47.182,6 kr. og 28.686,55 kr. ekskl. moms. Retten finder på baggrund heraf, at de fremlagte bilag ses at kunne rummes i det af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte fradrag for virksomhedens udgifter.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det godkendte fradrag for lønudgifter på 244.867 kr. og 114.491 kr. i indkomstårene 2019 og 2020, da disse lønudgifter er indberettet til E-indkomst.

Sammenfattende finder Landsskatteretten, at klageren ikke godtgjort, at der er afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at Skattestyrelsens opgørelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 på henholdsvis 686.273 kr. og 520.196 kr. må anses for retvisende.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.