Kendelse af 10-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2024

Journalnr. 22-0025592

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende finansiering af grund	2.600.000 kr.	0 kr.	2.232.861 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [person1] den 6. september 2018 stiftede iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS, CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registreret under branchekode 681000 Køb og salg af egen fast ejendom. Virksomheden fik foretaget navneændring til [virksomhed2] IVS den 8. marts 2019. Selskabet skiftede virksomhedsform fra iværksætterselskab til anpartsselskab den 8. september 2021 og skiftede i den forbindelse navn til [virksomhed3] ApS, herefter benævnt selskabet. Selskabets direktør er [person1]. [person1] ejer i perioden 6. september 2019 til 7. marts 2019 100 %, hvorefter de ultimative ejere er [person1] og [person2], som hver ejer 50 %.

Selskabet har selvangivet sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 til -17.425 kr.

Af selskabets kontokort for 2019 fremgår af konto 3628 Porto og gebyrer, at selskabet har taget fradrag på henholdsvis 14.160 kr. til stiftelsesomkostninger og 3.265 kr. til porto og gebyrer.

Det fremgår af selskabets R75, at selskabet har haft en bankkonto hos [finans1], kontonummer [...46], i perioden 8. oktober 2018 – 23. december 2019.

Det fremgår af CVR, at [person2] den 5. februar 2019 stiftede anpartsselskabet [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], som har været registreret under branchekode 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber. [virksomhed4] blev den 1. september 2021 overdraget til [person1] og skiftede i den sammenhæng navn til [virksomhed5] ApS.

Af [virksomhed4] ApS’ balance for 2019 og 2020 fremgår, at de likvide beholdninger i selskabet ultimo året var på henholdsvis 50.139 kr. og 50.000 kr.

Selskabet har den 1. april 2019 købt en ubebygget grund af [finans2] A/S beliggende på [adresse1], [by1]. Af købsaftalen fremgår, at kontantprisen er 2.600.000 kr. Vedrørende købet af grunden, fremgår det under pkt. 13.1 i købsaftalen, at køber senest 3 bankdage efter parternes underskrift af købsaftalen skal overføre 150.000 kr. til konto [...56] og 10 hverdage efter skal restkøbesummen overføres til [finans2].

Det fremgår af posteringsudskrift fra [finans1], at [virksomhed6] A/S den 21. marts 2019 har overført 150.000 kr. til konto [...56] med posteringsteksten ”[adresse1]”. Repræsentanten har oplyst, at kontoen er ejendomsmæglerens klientkonto.

Skattestyrelsen har den 14. december 2020 anmodet selskabet om regnskabsmateriale og dertilhørende bilag, kopi af skødet vedrørende den ubebyggede grund, dokumentation på indskuddet fra selskabets ledelse samt selskabets bankkontoudtog.

Selskabet har oplyst, at købet af grunden er finansieret ved et lån fra [virksomhed4] på 1.950.000 kr., et lån på 150.000 kr. fra [virksomhed4] og et sælgerpantebrev på 500.000 kr. udstedt af [finans2] A/S.

Selskabets tidligere repræsentant har den 15. februar 2021 fremsendt en kopi af selskabets balance for perioden 1. januar – 31. december 2019 og tilhørende kontokort. I balancen er [adresse1] opført til en værdi på 2.600.000 kr. svarende til anskaffelsessummen. Af selskabets kontokort på konto 6860 Mellemregning med anpartshaver fremgår, at der den 31. december 2019 er bogført henholdsvis -2.600.000 uden tekst og -14.160 kr. med posteringsteksten ”Stiftelsesomkostninger”.

Selskabet har fremlagt årsrapporter, hvoraf følgende fremgår for indkomstårene 2019 og 2020:

	Perioden 6. september 2018 – 31. december 2019	Indkomståret 2020
Bruttofortjeneste/tab	-17.425 kr.	-800 kr.
Resultat af ordinær primær drift	-17.425 kr.	-800 kr.
Øvrige finansielle omkostninger	-32 kr.	-8 kr.
Ordinært resultat før skat	-17.457 kr.	-808 kr.
Årets resultat	-17.457 kr.	-808 kr.

Balance pr. 31. december 2019:
AKTIVER:		Passiver:
Grunde og bygninger:	2.600.000 kr.	Egenkapital i alt	-17.456 kr.
Materielle anlægsaktiver i alt	2.600.000 kr.	Gæld til selskabsdeltagere og ledelse	2.614.160 kr.
Likvide beholdninger	1 kr.	Langfristede gældsforpligtelser i alt	2.614.160 kr.
Omsætningsaktiver i alt	1 kr.	Anden gæld	3.297 kr.
		Kortfristede gældsforpligtelser i alt	3.297 kr.
		Gældsforpligtelser i alt	2.617.457 kr.
Aktiver i alt	2.600.001 kr.		2.600.001 kr.

Balance pr. 31. december 2020:
AKTIVER:		Passiver:
Grunde og bygninger:	2.600.000 kr.	Egenkapital i alt	-18.264 kr.
Materielle anlægsaktiver i alt	2.600.000 kr.	Gæld til selskabsdeltagere og ledelse	2.614.160 kr.
Likvide beholdninger	1 kr.	Langfristede gældsforpligtelser i alt	2.614.160 kr.
Omsætningsaktiver i alt	1 kr.	Anden gæld	4.105 kr.
		Kortfristede gældsforpligtelser i alt	4.105 kr.
		Gældsforpligtelser i alt	2.618.265 kr.
Aktiver i alt	2.600.001 kr.		2.600.001 kr.

Skattestyrelsen har henholdsvis den 25. marts 2021 og 11. maj 2021 anmodet selskabet om yderligere materiale, i form af opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst med specifikationer for 2019, kopi af bankkontoudtog for bankkonti i henholdsvis [finans2] med kontonummer [...58] og [finans1] med kontonummer [...46], dokumentation for de fratrukne udgifter i årsrapporten samt kopi af kontospecifikationerne for 6. september 2018 – 31. december 2019.

Selskabets tidligere repræsentant har den 25. maj 2021 fremsendt en række dokumenter, herunder kontoudtog tilhørende [virksomhed4] og diverse gældsbreve.

På [virksomhed4] ApS’ bankkonto [...40] har Skattestyrelsen konstateret, at der den 4. april 2019 har været 3 indsætninger på i alt 1.862.000 kr. Den 4. april 2019 og den 5. april 2019 har der været 2 hævninger på i alt 1.860.000 kr. med posteringsteksten ”Grund [...]”. Der har desuden været en hævning den 25. april 2019 på 90.000 kr. med posteringsteksten ”[virksomhed2]”.

Skattestyrelsen har den 6. juli 2021 anmodet selskabet om gældsbrev og pengestrømmen mellem [virksomhed4] og selskabet, kopi af bankkontoudtog for selskabets indlånskonto [...46] for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019.

[finans2] har den 15. november 2021 oplyst Skattestyrelsen, at betalingen af [adresse1] er indbetalt af 4 gange på deponeringskonto [...97]. Alle overførsler er kommet fra [finans3], konto [...40] tilhørende [virksomhed4]. Posteringsoversigten fra deponeringskontoen er følgende:

Dato	Tekst	Beløb	Dokumenteret via
04. april 2019	[adresse1] , [by1]	1.000.000 kr.	Kontoudtog
05. april 2019	[adresse1] , [by1]	860.000 kr.	Kontoudtog
25. april 2019	[virksomhed3]	90.000 kr.	Kontoudtog
01. maj 2019	[adresse1] 43	54.125 kr.
10. maj 2019	[...71]	500.000 kr.*	Sælgerpantebrev
19. juni 2019	Overført til [...03]	-2.504.125 kr.

De 500.000 kr. er tilvejebragt ved et sælgerpantebrev i [finans2]. Af det tinglyste sælgerpantebrev fremgår, at hovedstolen er på 500.000 kr. med en fast rente på 6,75 p.a. Pantebrevets løbetid er 5 år og der afdrages månedligt med 9.842 kr. med opstart pr. 1. maj 2019. Pantebrevet forfalder til indfrielse til kurs 102, hvis ejendommen handles eller ved enhver form for overdragelse.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for at pantebrevet er indfriet fremlagt en mailkorrespondance mellem [HH] fra [virksomhed7] A/S og [VCY] fra [finans2] A/S dateret den 14. oktober 2021, hvori [VCY] fra [finans2] A/S bekræfter, at hun har sendt et indfrielsestilbud på 298.964 kr. [HH] fra [virksomhed7] A/S bekræfter senere samme dag, at pantebrevet er indfriet i overensstemmelse med indfrielsestilbuddet. Som dokumentation herfor har selskabets repræsentant fremsendt kontokort fra [virksomhed7] A/S for perioden 1. januar 2021 – 1. januar 2023 for konto tilhørende [virksomhed8] ApS. Af kontokortet fremgår, at der den 14. oktober 2021 er hævet 298.964 kr. med posteringsteksten ”Indfrielse pantebrev kr. 500.000 [finans2]”.

Selskabets repræsentant har den 7. december 2021 fremsendt et gældsbrev dateret den 2. december 2021 på 2.100.000 kr. mellem [virksomhed4] og selskabet, underskrevet af [person1]. Det fremgår, at selskabet den 5. april 2019 har modtaget 2.100.000 kr. som lån fra [virksomhed4]. Ifølge gældsbrevet forrentes lånet med 2 % p.a. fra og med dags dato. Forfaldsdato er den 30. marts 2029 og lånet forfalder sammen med renter og øvrige omkostninger til betaling i én betaling på forfaldsdatoen. Der er ikke stillet nogen form for sikkerhed for lånet. Gældsbrevet er for begge parter underskrevet af den administrerende direktør [person1].

Skattestyrelsen udsendte den 13. oktober 2021 forslag til ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen udsendte den 26. januar 2022 afgørelse vedrørende ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019.

Selskabets repræsentant har i forlængelse af klagen fremsendt en række bilag, herunder kopi af købsaftale, tinglyst pantebrev, gældsbreve med tilhørende kontoudtog samt mailkorrespondance vedrørende indfrielse af pantebrev.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har Selskabets hovedaktionær [person1] og selskabets repræsentant fremlagt supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Vedrørende sælgerpantebrevet hos [finans2] har [person1] oplyst, at [person2] har afholdt de første månedlige terminer privat og derefter har [virksomhed3] afholdt de resterende indtil pantebrevet blev indfriet.

Vedrørende selskabets bankkonto har [person1] oplyst, at selskabet før omdannelsen hed [virksomhed9]. [virksomhed9] havde bankkonto ved [finans4]. I forbindelse med omdannelsen skete der et ejerskifte, hvilket betød, at der var 2 ejere. [person1] har oplyst, at [finans4] pr. besked på deres app som følge heraf meddelte at banken ikke var interesseret i flere ejere, hvorfor selskabet ikke længere ville have råderet over kontoen. Selskabets repræsentant har hertil oplyst, at repræsentanten ikke mener der har været en vinding ved, at [virksomhed4] har ført pengene direkte til sælger af grunden. Repræsentanten mener derimod, at det understøtter forklaringen om, at selskabet ikke har haft råderet over sin bankkonto.

I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen har selskabets repræsentant fremsendt supplerende bemærkninger samt kontokort fra [virksomhed7] A/S for perioden 1. januar 2021 – 1. januar 2023, kontoudskrift fra konto [...31] samt billeder af kontoudtog med overstregning af overførsler til [finans2].

Af den fremlagte kontobevægelse fra selskabets bankkonto med kontonummer [...31] fremgår, at selskabet har overført 19.951,28 kr. den 30. august 2021, hvilket repræsentanten har oplyst, er betaling af to månedlige terminer.

Af de fremlagte billeder af kontoudtog fremgår, at der fra en [kontotype1] konto har været afholdt en række af de månedlige terminer. Det fremgår ikke af de indsendte kontoudtog, hvem der ejer kontoen. Repræsentanten har oplyst, at kontoen er tilhørende [person2]. På størstedelen af de indsendte kontoudtog er det ikke muligt at udlede hvilket år, de har vedrørt. I oversigten nedenfor er årstallet markeret med XX i de tilfælde, hvor årstallet ikke kan udledes af kontoudtoget. Afdragene er følgende:

Dato	Posteringstekst	Beløb
08.01.XX	[finans2] A/S	9.942 kr.
10.02.20	[finans2] A/S	9.890 kr.
09.03.20	[finans2] A/S	9.842 kr.
06.04.XX	[finans2] A/S	9.942 kr.
08.04.XX	[finans2] A/S	9.842 kr.
26.04.XX	Depot nr. [...17]-	9.842 kr.
10.05.XX	[finans2] A/S	10.087 kr.
11.05.XX	[finans2] A/S	9.842 kr.
08.06.XX	[finans2] A/S	9.842 kr.

Af kontoudtogene fremgår [person2]s navn gentagne gange af posteringsteksterne. Disse er følgende:

Dato	Posteringstekst	Beløb
09.03.20	[person2]	6.807 kr.
14.04.	Lån fra [person2] – Medd.nr. 2:	5.000 kr.
27.04	[person2]	- 20.814 kr.
11.05	Lån fra [person2]	15.000 kr.
03.06	Lån fra [person2]	8.500 kr.
08.06	Lån fra [person2]	13.000 kr.

Skattestyrelsen har den 2. januar 2024 oplyst, at [person2] alene har haft en konto med kontonummer [...69] ved [finans3] i indkomståret 2020. Skattestyrelsen har fremsendt kontoudskrifter for kontoen for perioden 1. april 2019 – 4. november 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med 2.600.000 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1. [adresse1], [by1]

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den 1. april 2019 køber [virksomhed3] ApS en ubebygget grund kontant for 2.600.000 kr. på 43.736 m2., beliggende [adresse1], [by1].

Det står i skattekontrolloven § 57 stk. 1, at på Skattestyrelsens anmodning skal der indsendes det ønskede materiale. Dags dato har Skattestyrelsen ikke modtaget behørig dokumentation på finansieringen af ubebygget grund beliggende [adresse1], [by1].

Der er den 15. februar 2021 blevet fremsendt kopi af [virksomhed3] ApS balance for perioden 1. januar – 31. december 2019, og tilhørende kontokort. I balancen er grunden opført til en værdi på 2.600.000 kr. svarende til anskaffelsessummen, som fremgår af tingbogsattesten. Ifølge bogføringen skulle grunden være finansieret af anpartshaverne med 2.614.160 kr.

De ultimative ejere af [virksomhed3] ApS er [person1] og [person2], som hver ejer 50 %.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på, at hovedanpartshaverne skulle have indskudt 2.614.160 kr. i [virksomhed3] ApS. Det er Skattestyrelsens vurdering, at ingen af hovedanpartshaverene har haft den fornødne økonomi til at kunne indskyde en kapital af den størrelsesorden. På dette tidspunkt har Skattestyrelsen ikke modtaget kopi af gældsbreve med tilhørende pengestrømme som skulle kunne dokumentere at anpartshaverne har et tilgodehavende i [virksomhed3] ApS på 2.614.160 kr.

Den 25. maj 2021 har Skattestyrelsen modtaget mail fra [virksomhed10] ”hermed vedhæfter jeg de efterspurgte dokumenter, [finans3] konto tilhører [virksomhed4], [virksomhed4] har lånt og lagt ud for [virksomhed2] ivs. Udgifter som fremgår, er gebyr og renter som fremgår i skattekontoen. Her efter er der stiftelsesomkostninger som fremgår i købekontrakten jeg sende sidste gang.Sparekassen sjælland er pantebrevs konto ikke en konti for sig selv”. Skattestyrelsen har modtaget kopi af bankkontoudtog på [kontotype1] for perioden 30. marts – 28. juni 2019. Bankkontoen er tilhørende [virksomhed4] ApS, som [person2] er hovedanpartshaver i. På kontoudtoget er der 3 indsætninger på i alt 1.862.000 kr., og den 4. april 2019 er der 2 hævninger på i alt 1.860.000 kr. med teksten ”Grund [...]”.

Ud over bankkontoudtoget på [kontotype1] har Skattestyrelsen modtaget 2 gældsbreve. Det første gældsbrev er på 1.000.000 kr. hvor [person3] (mor til [person1]s 2 børn) skulle have lånt 1.000.000 kr. ud til [virksomhed4] ApS og det andet gældsbrev med pålydende 356.100 kr. her skulle [person4] (far til [person1]) have lånt 356.100 kr. til [person2]. Ingen af lånene er blevet dokumenteret med pengestrøm.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen form for dokumentation af mellemværendet/gældsbrev mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS.

Ud fra det foreløbige fremsendte materiale er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er hovedanpartshaverne som har foretaget kapitalindskuddene i [virksomhed3] ApS. Der er ikke blevet fremsendt den nødvendige dokumentation til at kunne fastslå hvem der har foretaget kapitalindskud og hvor meget.

Ifølge [virksomhed4] ApS bankkonto bliver der den 4. april 2019 hævet 1.860.000 kr. med teksten Grund [by1] [virksomhed3], men det svarer ikke til grundens anskaffelsespris da den var 2.600.000.

Ubebygget grund er den 1. april 2019 købt for 2.600.000 kr. Ifølge tingbogsattesten er der ikke. optaget lån. Der er udelukkende et pantebrev med en hæftelse på 500.000 kr. til [finans2].

Skattestyrelsens behandling af indsigelser dateret den 7. december 2021 fra advokat [person5]

Der er blevet fremsendt et grafisk overblik på hvordan finansieringen af ejendommen [adresse1] er foregået.

Derudover er der fremsendt fire nye gældsbreve.

1. Gældsbrev mellem [person3] og [virksomhed4] ApS på kr. 1.000.000
2. Gældsbrev mellem [person2] og [virksomhed4] ApS på kr. 260.000.
3. Gældsbrev mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed4] ApS på kr. 840.000.
4. Gældsbrev mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS på kr. 2.100.000.

Der er ikke fremsendt dokumentation for pengestrømmen på samtlige gældsforhold.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det er meget bemærkelsesværdigt at der er blevet udarbejdet nye gældsbreve med tilbagevirkende kraft. Advokat [person5] har ikke kommenteret på de tidligere fremsendte gældsbreve.

Da der løbende kommer nye oplysninger til finansieringen, har Skattestyrelsen valgt at foretage en gennemgang af hvert enkelt låneforhold/gældsbrev.

Gældsbrev mellem [person3] og [virksomhed4] ApS

Det er Skattestyrelsens vurdering at det fremsendte gældsbrev er blevet udarbejdet til lejligheden.

Ud fra gældsbrevet har [person3] ingen sikkerhed hos [virksomhed4] ApS senere skiftet navn til [virksomhed5] ApS.

Fra det første gældsbrev til det andet gældsbrev er renten ændret væsentligt.

Ud fra de oplysninger som [person3] har selvangivet har hun ikke medtaget lånet til [virksomhed4] ApS.

I samme periode er der foretaget 2 lån i [person3] ejendom til Åop på 9,2 %. skattestyrelsen har bedt om en redegørelse for hvad årsagen er til at [virksomhed4] ApS kan låne på så fordelagtige vilkår, men dette er ikke besvaret.

Den 4. april 2019 har [person3] overført kr. 1.000.000 til [kontotype1] [...40], bankkonto er tilhørende [virksomhed4] ApS.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et gældsforhold til [person3]. Der er ligeledes ikke medtaget et tilgodehavende på kr. 2.100.000 svarende til [virksomhed4] ApS udlån til [virksomhed3] ApS.

Gældsbrev mellem [person2] og [virksomhed4] ApS på kr. 260.000

Det første gældsbrev pålydende kr. 356.100 mellem [person2] og [person4] ([person1]s far) er der ikke indsendt dokumentation på pengestrømmen, da [person4] ikke har økonomi til at foretage et lån i den størrelsesorden til [person2], er det Skattestyrelsens vurdering der ikke har været et låneforhold mellem [person2] og [person4].

Efterfølgende fremsendes der et nyt gældsbrev pålydende kr. 260.000, men nu mellem [person2] og [virksomhed4] ApS.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et gældsforhold til [person2]. Der er ligeledes ikke medtaget et tilgodehavende på kr. 2.100.000 svarende til [virksomhed4] ApS udlån til [virksomhed3] ApS.

Det er Skattestyrelsens vurdering af [person2] i 2019 ikke umiddelbart har haft økonomi til at foretage et udlån i den størrelsesorden. Pengestrømmen er ikke blevet dokumenteret.

Gældsbrev mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed4] ApS

Hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed11] ApS er [person2]. Gældsbrevet der er fremsendt, er ikke blevet dokumenteret med pengestrøm.

Skattestyrelsen er i besiddelse af [virksomhed11] ApS regnskabsmateriale for den pågældende periode. Den 4. april 2019 er der ikke blevet overført kr. 840.000 til [virksomhed4] ApS, som skulle være en del af finansieringen af [adresse1] 43.

Der er den 4. april 2019 blevet overført kr. 602.000, men ifølge [virksomhed11] ApS regnskabsmateriale er der tale om et almindeligt varekøb, hvor der er afløftet moms, og ikke et udlån.

Hverken i den afstemte balance pr. 31. december 2019 eller i [virksomhed11] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der medtaget et tilgodehavende på kr. 840.000 til [virksomhed4] ApS.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et gældsforhold til [virksomhed11] ApS. Der er ligeledes ikke medtaget et tilgodehavende på kr. 2.100.000 svarende til [virksomhed4] ApS udlån til [virksomhed3] ApS.

Gældsbrev mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS

Skattestyrelsen har modtaget dokumentation på finansieringen af [adresse1]. Dokumentationen er modtaget fra [finans2].

Betalingerne er registreret hos [finans2] på nedenstående datoer

•	Den 4. april 2019 kr. 1.000.000
•	Den 5. april 2019 kr. 860.000
•	Den 25. april 2019 kr. 90.000
•	Den 1. maj 2019 kr. 54.125

De sidste kr. 500.000 er tilvejebragt ved et pantebrevslån i [finans2], som er blevet indfriet oktober 2021.

Afregningerne på kr. 1.000.000 og på kr. 860.000 er hævet på [kontotype1] [...40], som er tilhørende [virksomhed4] ApS.

De øvrige 2 overførsler er Skattestyrelsen ikke vidende om hvilken konto de er hævet fra. Skattestyrelsen har tidligere modtaget et kontoudtog hvor kr. 90.000 fremgik, der er klippe/klistret i udskriftet så man er ikke i stand til at se hvem den retmæssige ejer af bankkontoen er.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et tilgodehavende på kr. 2.100.000 fra [virksomhed3] ApS. Der er ligeledes ikke medtaget en gældsforpligtigelse i [virksomhed3] ApS årsrapport til [virksomhed4] ApS på kr. 2.100.000.

Pengestrømmen mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS er ikke blevet dokumenteret.

Den 15. februar 2021 har Skattestyrelsen modtaget [virksomhed3] ApS afstemte balance pr. 31. december 2019. Ud fra balancen skulle det have været hovedanpartshaverne der har foretaget indskud på kr. 2.614.160 i [virksomhed3] ApS til finansieringen af grunden [adresse1]. Det er efterfølgende blevet dokumenteret, at det ikke er hovedanpartshaverne som har finansieret grunden.

I [virksomhed3] ApS sidste officielle årsrapport pr. 31. december 2020 er indlån og udlån ikke medtaget i balancen.

Fakta er, at [virksomhed3] ApS ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort hvordan anskaffelsessummen for [adresse1] er finansieret i form af behørigt lånedokument med tilhørende pengestrøm, og derfor er det Skattestyrelsens vurdering at [adresse1] er anskaffet for ikke beskattede midler.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at den kontante anskaffelsessum for ubebygget grund skal indgå i [virksomhed3] ApS skattepligtige indkomst som yderligere omsætning for indkomståret 2019, og er skattepligtig efter statsskatteloven § 4 stk. 1. litra a.

Når afgørelsen er registreret i Skattestyrelsens systemer vil der ikke længere være et fremført underskudssaldo, da den fremførte underskudssaldo for indkomståret 2019 på kr. 17.425 vil være udlignet.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Låneforholdet med [finans2] A/S

I forbindelse med købet af grunden beliggende [adresse1], [by1] er der optaget et pantebrevslån på 500.000 kr. hos [finans2]. Pantebrevet er blevet indfriet oktober 2021.

Det er blevet bekræftet af [finans2], at den resterende del af købesummen er overført af 4 gange fra bankkonto [...40], som er tilhørende [virksomhed4] ApS.

I forbindelse med klageskriftet fra [virksomhed12]S advokater er der fremsendt kopi af det tinglyste pantebrev hos [finans2], her fremgår det, at der er blevet betalt månedlige terminer på 9.842 kr. Det fremgår af bilag 4 at restgælden på pantebrevet skulle udgøre 298.963,70 kr. som efterfølgende er blevet indfriet. Skattestyrelsen har ikke fået oplyst hvem der har stået for betaling af terminerne og indfrielse af pantebrevet.

I [virksomhed3] ApS officielle årsrapporter pr. 31. december 2019 og pr. 31. december 2020, fremgår gældsforholdet ikke. I begge indkomstår er der ikke medtaget nogen form for omsætning eller optaget nye låne/gældsforhold.

Låneforholdet med [virksomhed4] ApS

Som oplyst i Skattestyrelsens afgørelse dateret den 26. januar 2022 har Skattestyrelsen indhentet tredjemandsoplysninger hos [finans2] omkring afregning på købet af [adresse1].

Den samlede afregning består af 4 betalinger, som udgør 1.860.000 kr. Betalingerne er overført fra [kontotype1] [...40], bankkontoen er tilhørende [virksomhed4] ApS.

Overførslerne på 90.000 kr. og 54.125 kr. har Skattestyrelsen ikke tidligere fået oplyst hvilken bankkonto de er overført fra. I klageskriftet er der nu blevet fremsendt det fulde bankkontoudtog fra [kontotype1] [...40] og først nu kan det konstateres at de 90.000 kr. også er blevet overført fra denne bankkonto. Overførslen på 54.125 kr. er ikke blevet dokumenteret.

Det udarbejdede gældsbrev dateret den 2. december 2021 på 2.100.000 kr. mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS er ikke underskrevet. Der er uoverensstemmelse mellem gældsbrevet og de lån som der skulle have været foretaget.

I [virksomhed12] advokaters klageudskrift er det oplyst ”Det skal i relation til ovenstående bemærkes, at da [virksomhed3] ApS på daværende tidspunkt ikke havde en bankkonto, er overførslerne foretaget direkte til [finans2] A/S, der efter den gennemførte tvangsauktion optrådte som sælger af ejendommen”. Skattestyrelsen kan oplyse det ikke er korrekt at [virksomhed3] ApS ikke havde en bankkonto. [virksomhed3] ApS havde en bankkonto hos [finans1], konto [...46]. Bankkontoen eksisterede i perioden 8. oktober 2018 – 23. december 2019. Den 1. april 2019 blev grunden beliggende [adresse1] anskaffet, så det er Skattestyrelsens vurdering der ikke ville have været nogle problemer med at anvende [virksomhed3] ApS egen bankkonto.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er tilgodehavendet på 1.950.000 kr., som [virksomhed4] skulle have til gode hos [virksomhed3] ApS ikke medtaget. Gældsforpligtelsen fremgår heller ikke af [virksomhed3] ApS årsrapport for 2019, ligesom forholdet ikke er dokumenteret i form af pengestrømmen.

Den 15. februar 2021 har [virksomhed10] fremsendt [virksomhed3] ApS afstemte balance pr. 31. december 2019. Ud fra balancen skulle hovedanpartshaverne have foretaget et indskud/lån på 2.614.160 kr. i [virksomhed3] ApS. Dette forhold er ikke dokumenteret i form af underliggende pengestrøm. Det er efterfølgende konstateret, at det ikke var hovedanpartshaverne som havde stået for finansieringen. Udlån og indlån er ikke medtaget i [virksomhed3] ApS officielle årsrapporter hverken pr. 31. december 2019 eller pr. 31. december 2020.

Låneforholdet med [person3]

[person3] har to børn med [person1], men ifølge det centrale personregister er de ikke samlevende på [adresse2], [by2], som oplyst i skrivelsen fra advokat [person6].

Den 26. marts 2019 har [person3] optaget 2 pantebrevslån begge med en nominel værdi på 542.500 kr., og de årlige samlede omkostninger i procent (ÅOP) udgør 9,2 %. Der skulle være betalt terminer hvert kvartal, dette er ikke blevet dokumenteret og de betalte terminer fremgår ikke af [person3] bankkonti.

[person3] har i indkomstårene 2019-2021 ikke oplyst de tilskrevne renter til Skattestyrelsen, samt låneforholdet/tilgodehavendet.

Det første gældsbrev der er blevet udarbejdet, er den 21. maj 2021 sendt pr. mail af [virksomhed10]. Det fremsendte gældsbrev er dateret den 4. april 2019 og ikke underskrevet af debitor og kreditor. [person3] skulle have lånt [virksomhed4] ApS 1.000.000 kr., den påløbende rente er på 1 % p.a. Lånet var ikke dokumenteret i form af dokumentation på pengestrømmen.

Den 7. december 2021 er der blevet udarbejdet et nyt gældsbrev som er dateret den 2. december 2021, gældsbrevet er nu underskrevet af debitor og kreditor. [person3] skulle have lånt [virksomhed4] ApS 1.000.000 kr., den påløbende rente er på 2 % p.a.

Der er fremsendt kopi af bankkonto [...47] hos [finans5] tilhørende [person3], hvor der den 4. april 2019 blev overført 1.000.000 kr. til [kontotype1][...40] tilhørende [virksomhed4] ApS.

Fra det første gældsbrev til det andet gældsbrev er vilkårene væsentligt ændret, blandt andet rentesatsen og forfaldstidspunktet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det virker højst usandsynligt, at der skulle være fortaget et lån på så fordelagtige vilkår for [virksomhed4] ApS vedkommende, uden nogen form for sikkerhed og til en væsentlig lavere rente.

Den 28. april 2022 oplyser [person3] følgende til Skattestyrelsen ”Jeg foretog 2 lån og det var aftalen med låntagere at de låntageren vil betale og afholde terminen og indfri mine lån. Det var nemmest og det var også en af grundene til at jeg ikke krævede sikkerhed osv. Der var ikke nogen fordelagtige vilkår da låntager betalte alle udgifterne som der var på lånet. Derfor kan jeg ikke lige helt forstå med fordelagtige vilkår”. Ud fra det tinglyste er låntager [person3], da lånet er optaget i hendes ejendom beliggende [adresse2], hvem der har betalt terminerne/indfriet lånet er ikke blevet oplyst til Skattestyrelsen.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et gældsforhold til [person3].

Låneforholdet med [person2]

Det første gældsbrev der er blevet udarbejdet er den 21. maj 2021 sendt pr. mail af [virksomhed10]. Det fremsendte gældsbrev er dateret den 21. marts 2019 og ikke underskrevet af debitor og kreditor. [person4] ([person1]s far) skulle have lånt 356.100 kr., den påløbende rente er på 1 % p.a. Lånet var ikke dokmenteret i form af dokumentation på pengestrømmen, bankadvis er først kommet i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har tidligere kontaktet [person4] omkring gældsforholdet. Han har ikke besvaret Skattestyrelsens skrivelser. Skattestyrelsen har gennemgået [person4] bankkonto [...84] hos [finans5], og konstateret at beløbet til udlånet ikke har været registreret på bankkontoen hos [finans5].

[person4] har ikke oplyst Skattestyrelsen, at han skulle have en bankkonto i Tyrkiet, og den udenlandske bankkonto fremgår ikke af Skattestyrelsens systemer. Ud fra det oplyste har [person4] ikke haft økonomi til at kunne foretage et udlån i den størrelsesorden.

Ifølge det centrale personregister har [person4] haft folkeregister adresse i Danmark siden 15. april 1982 hvor han indrejste til Danmark, så Skattestyrelsen er uforstående over for [person6]s udtalelse ”[person4] var på daværende tidspunkt bosiddende i Tyrkiet, nærmere bestemt byen [by3]”.

[person2] har ikke skulle stille sikkerhed for lånet på 356.100 kr.

[virksomhed13] advokater har udarbejdet et gældsbrev mellem [person2] og [virksomhed4] ApS, der er vedlagt kopi af bankkontoudtog på [finans3] konto [...37]. Den 4. april 2019 blev der overført 260.000 kr. til [virksomhed4] ApS bankkonto.

[virksomhed4] ApS har ikke skulle stille sikkerhed over for [person2].

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et gældsforhold til [person2]. Der er ligeledes ikke medtaget er tilgodehavende på 2.100.000 kr. svarende til [virksomhed4] ApS udlån til [virksomhed3] ApS

Låneforholdet med [virksomhed11] ApS

[person2] var i perioden 3. oktober 2018 - 28. juli 2021 den ultimative ejer af selskabet [virksomhed11] ApS. I dag er [virksomhed11] ApS under konkursbehandling.

Den 7. december 2021 modtager Skattestyrelsen gældsbrev mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed4] ApS, som er blevet udarbejdet af [virksomhed13]. Ifølge det fremsendte gældsbrev udgør lånet 840.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet af [virksomhed11] ApS tidligere administrerende direktør [person7] og administrerende direktør [person1]. Pengestrømmen er ikke blevet dokumenteret i form af bankadvis eller kopi af bankkontoudtog.

I forbindelse med [virksomhed12]S klageskrift til Skatteankestyrelsen er det oplyst at [virksomhed11] ApS skulle den 4. april 2019 have overført 602.000 kr. og 99.160 kr. den 25. april 2019 til [virksomhed4] ApS, der er vedlagt kopi af [virksomhed11] ApS bankkonto [...30] hos [finans3] som dokumentation. Skattestyrelsen kan konstatere der er uoverensstemmelse mellem de overførte beløb og gældsbrevet.

Ifølge [virksomhed11] ApS bogføring/kontospecifikation nr. 1310 Direkte omkostninger m/moms blev der den 4. april 2019 bogført 602.000 kr. Ifølge bogføringen er der tale om et almindeligt varekøb og ikke et lån. [virksomhed11] ApS har angivet den købsmoms som relatere sig til varekøbet. Den anden overførsel på kr. 99.160 kr. er i [virksomhed11] ApS bogføring, blevet bogført som værende betalt moms, posteringen fremgår af konto 6917 Betalt moms.

Hverken i den afstemte balance pr. 31. december 2019 eller i [virksomhed11] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 fremgår et tilgodehavende på 840.000 kr. til [virksomhed4] ApS.

Der er fremsendt kopi af bankadvis dateret den 21. marts 2019, hvor der er blevet overført 150.000 kr. til konto [...56], bankkontoen er tilhørende [virksomhed14] ApS. Skattestyrelsen kan konstatere der henvises til Afregning 630, og på bilaget er der anført ”a´conto 21/3”. Såfremt der var tale om et låneforhold, skulle låneforholdet være dokumenteret med kopi af gældsbrev, og sandsynliggøres med kopi af den egentlige bogføring som der er foretaget, for at belyse låneforholdet. Ifølge [virksomhed11] ApS balance og bogføring er der ikke medtaget et lån til deres samarbejdspartner [virksomhed6] A/S.

Ifølge [virksomhed4] ApS officielle årsrapport pr. 31. december 2019 er der ikke medtaget et gældforhold til [virksomhed11] ApS. Der er ligeledes ikke medtaget et tilgodehavende på 2.100.00 kr. svarende til [virksomhed4] ApS udlån til [virksomhed3] ApS.

Fakta

[virksomhed3] ApS har ikke redegjort for finansieringen af [adresse1], [by1], på dette grundlag er det Skattestyrelsens vurdering at anskaffelsen af grunden beliggende på [adresse1] er foretaget af ikke beskattede midler.

Ved afgørelsen er der henset til følgende forhold:

•	Fejlagtige indsendte årsrapporter for [virksomhed3] ApS
•	Fejlagtige indsendte årsrapporter for [virksomhed4] ApS
•	Fejlagtige indsendte årsrapporter for [virksomhed11] ApS
•	Mangelfulde gældsbreve som først er blevet udarbejdet til brug for sagens behandling ved Skattestyrelsen
•	At [virksomhed11] ApS skulle have udlånt 840.000 kr. er ikke korrekt det fremgår af selskabets bogføring og deres bankkonto
•	Indfrielse af gældsforholdet til [finans2] A/S og de månedlige terminer der er fundet sted er ikke blevet dokumenteret hvem der reelt har stået for afregningerne
•	[person3] har den 28. april 2022 oplyst hun har optaget 2 lån i ejendommen, men at det var låntager som stod for betaling af terminer og indfrielse af lånet
•	Lånet som [person3] har bevilliget [virksomhed4] ApS er på så fordelagtige vilkår, og specielt i forhold til hendes egne lånevilkår
•	Skattestyrelsen har tidligere kontaktet [person4] for dokumentation og redegørelse på hans udlån til [person2], han har ikke reageret. I forbindelse med [virksomhed12] advokater klageskrift modtages der et bankadvis, at [person4] skulle have overført 356.100 kr., bankkontoen er Skattestyrelsen ikke vidende om
•	Ved samtlige gældsforhold er der ikke stillet nogen form for sikkerhed

Det er Skattestyrelsens vurdering det virker højst bemærkelsesværdigt at [virksomhed3] ApS ledelse ikke kan dokumentere hvordan selskabets eneste aktiv er blevet finansieret, og at der skal rekonstrueres gældsbreve med tilbagevirkende kraft.

Skattestyrelsen har valgt ikke at kommentere på dommene og afgørelserne som der henvises til, da grundlaget for finansieringen af [adresse1] ikke er blevet behørig dokumenteret eller sandsynliggjort i form af den underliggende pengestrøm.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 2.600.000 kr. i indkomståret 2019.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Selskabets repræsentant har anført følgende:

”...

Sagsfremstilling

Overordnet virksomhedsbeskrivelse

[virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...1]) blev stiftet den 6. september 2018, oprindeligt som et iværksætterselskab (IVS), men blev – grundet afskaffelsen af denne selskabsform – omdannet til et anpartsselskab (ApS) med virkning fra den 8. september 2021. Selskabet er registreret under branchekoden 681000 - køb og salg af fast ejendom, og har derfor overordnet til formål at drive virksomhed i relation dertil.

Selskabets administrerende direktør har siden stiftelsen været [person1]. De ultimative ejere er [person2] og [person1], som hver ejer 50 % af virksomheden.

[person1] er endvidere den ultimative ejer af [virksomhed5] ApS (CVR-nr. [...2]), som oprindeligt blev stiftet af [person2] den 5. februar 2019 under navnet [virksomhed4] ApS. Virksomhedsoverdragelsen og den deraf afledte navneændring blev vedtaget med virkning fra den 1. september 2021.

I det for nærværende sag relevante regnskabsår var det således [person2], der var den ultimative ejer af [virksomhed4] ApS (nu [virksomhed5] ApS).

[person2] har endvidere i perioden fra den 3. oktober 2018 til den 28. juli 2021 været den ultimative ejer af [virksomhed11] ApS (CVR-nr. [...3]), hvorefter det blev virksomhedsoverdraget til [person7]. Selskabet blev oprindeligt stiftet som et iværksætterselskab (IVS), men blev omdannet til et anpartsselskab (ApS) med virkning fra den 28. september 2020. Selskabet blev taget under konkursbehandling 15. december 2021.

I det for nærværende sag relevante regnskabsår var det således [person2], der var den ultimative ejer af [virksomhed11] ApS.

[adresse1], [by1]

Nærmere om anskaffelsen

[virksomhed3] ApS har ved købsaftale af den 8. marts 2019, jf. bilag 2 anskaffet sig en ubebygget grund beliggende [adresse1], [by1]. Overtagelsesdagen var ifølge købsaftalen den 1. april 2019, jf. bilag 2, pkt. 3.1.

Ejendommen blev efter en tvangsauktion overdraget af [finans2] A/S, der var ufyldestgjort panthaver, for kontant kr. 2.600.000, jf. bilag 2, pkt. 4.1. Købesummen var ekskl. moms, da overdragelsen var fritaget herfor efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Handlen blev berigtiget af ejendomsmæglerkæden [virksomhed15] A/S.

Nærmere om finansieringen

[virksomhed3] ApS har finansieret købesummen på følgende måde:

... (Billedillustration udeladt)

Der vil i det følgende blive redegjort og fremlagt dokumentation for de ovenfor anførte låneforhold, herunder de deraf afledte pengestrømme.

Låneforholdet med [finans2] A/S

[virksomhed3] ApS har ved et tinglyst sælgerpantebrev lånt kr. 500.000 af [finans2], jf. bilag 3. Denne finansieringsadgang blev aftalt i forbindelse med købsaftalens indgåelse, jf. bilag 2, pkt. 13.11, hvoraf følgende fremgår:

”Sælger tilbyder, at køber kan lade pantebrev indgå i købesummen for så vidt gælder kontant kr. 500.000, på følgende vilkår:

•	Hovedstol kr. 500.000
•	Købskurs 100 – indfrielseskurs 102
•	Fast rente 6,75 % p.a.
•	Løbetid 5 år
•	Månedlig ydelse kr. 9.842

Stiftelsesomkostninger, der skal betales kontant:

•	Stempelafgift kr. 9.160
•	Ekspeditionsgebyr kr. 5.000
•	I alt kr. 14.160

Pantebrevet skal have pant i ejendommen som 1. prioritet.”

Lånet havde således en løbetid på 5 år, men da det af pantebrevet fremgår, at ”Pantebrevet forfalder til indfrielse til kurs 102, når ejendommen handles eller ved enhver form for overdragelse”, jf. bilag 3, side 2, blev lånet indfriet i forbindelse med overdragelsen til [virksomhed8] ApS i oktober 2021. Der er nærmere redegjort for den efterfølgende overdragelse nedenfor, hvortil der således henvises.

Til dokumentation for pantebrevets indfrielse til kurs 102 fremlægges bilag 4, hvori [person8] fra [virksomhed7] bekræfter, at pantebrevet er indfriet i overensstemmelse med det indfrielsestilbud, som [finans2] fremsendte via mail dateret den 14. oktober 2021.

Låneforholdet med [virksomhed4] ApS

[virksomhed3] ApS har endvidere til brug for finansieringen af ejendommen lånt kr. 1.950.000 af [virksomhed4] ApS (nu [virksomhed5] ApS), jf. bilag 5, hvori [person2] var den ultimative ejer i det for nærværende sag relevante regnskabsår. Låneforholdet mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS er tidligere dokumenteret ved et gældsbrev, der fremlægges som nærværende sags bilag 6.

Af kontoudskriftet i bilag 5 fremgår, at [virksomhed4] ApS har overført kr. 1.000.000 den 4. april 2019, kr. 860.000 den 5. april 2019 samt kr. 90.000 den 25. april 2019, dvs. i alt kr. 1.950.000. Det er i posteringsteksten anført, at overførslerne er foretaget til [virksomhed3] ApS, herunder i relation til den for nærværende sag relevante ejendom, jf. angivelsen ”Grund [by1] [virksomhed3]”.

Det skal i relation til ovenstående bemærkes, at da [virksomhed3] ApS på daværende tidspunkt ikke havde en bankkonto, er overførslerne foretaget direkte til [finans2] A/S, der efter den gennemførte tvangsauktion optrådte som sælger af ejendommen.

[virksomhed4] ApS har bl.a. finansieret långivningen til [virksomhed3] ApS ved optagelse af tre særskilte låneforhold, hvilket der – for overblikkets skyld – vil blive redegjort og fremlagt dokumentation for i det følgende:

Låneforholdet med [person3]:

[person3], der er samlevende og har to børn med [person1], har overført kr. 1.000.000 til [virksomhed4] ApS den 4. april 2019, jf. bilag 7. Låneforholdet mellem [person3] og [virksomhed4] ApS er tidligere dokumenteret ved et gældsbrev, der fremlægges som nærværende sags bilag 8.

Af gældsbrevet fremgår bl.a., at lånets hovedstol inklusive påløbende renter og øvrige omkostninger forfalder til betaling den 30. marts 2029, at lånet forrentes med 2 % p.a. fra den 4. april 2019, samt at lånet er uopsigeligt fra kreditors side i hele løbetiden.

Låneforholdet med [person2]:

[person2], der på daværende tidspunkt var den ultimative ejer af [virksomhed4] ApS, har den 4. april 2019 overført kr. 260.000 til [virksomhed4] ApS, jf. bilag 9. Låneforholdet mellem [virksomhed4] ApS og [person2] er tidligere dokumenteret ved et gældsbrev, der fremlægges som nærværende sags bilag 10.

Der er tidligere under sagen fremlagt et gældsbrev pålydende kr. 356.100 mellem [person2] og [person4], der er [person1]s far. [person4] var indstillet på at hjælpe med finansieringen af ejendommen, men da han – grundet kapitalselskabers begrænsede hæftelse – ønskede at have en privatperson som debitor, blev låneaftalen indgået med [person2].

Gældsbrevet mellem [person2] og [person4] fremlægges – for god ordens skyld – som nærværende sags bilag 11. Til dokumentation for bankoverførslen fremlægges bilag 12, hvoraf fremgår, at [person4] overførte kr. 356.100 til [person2] den 21. marts 2019. [person4] var på daværende tidspunkt bosiddende i Tyrkiet, nærmere bestemt i byen [by3].

Låneforholdet med [virksomhed11] ApS:

[virksomhed11] ApS, hvori [person2] var den ultimative ejer i perioden fra den 3. oktober 2018 til den 28. juli 2021, har overført kr. 602.000 den 4. april 2019 og kr. 99.160 den 25. april 2019 til [virksomhed4] ApS, jf. bilag 13.

[virksomhed11] ApS har endvidere – via deres samarbejdspartner [virksomhed6] A/S (CVR-nr. [...4]) – lånt kr. 150.000 til [virksomhed4] ApS den 21. marts 2019, jf. bilag 14, hvoraf det bl.a. klart fremgår, at lånet er ydet til brug for anskaffelsen af den i sagen omhandlende ejendom, jf. posterings-teksten ”[adresse1]”. Det fremgår videre, at lånet er overført til konto nr. [...56], hvilket er ejendomsmæglerens klientkonto. Der henvises i denne sammenhæng til købsaftalen af den 8. marts 2019, jf. bilag 2, hvoraf følgende fremgår af afsnit 13.1.1:

”Senest 3 bankdage efter parternes underskrift af købsaftalen deponeres rentefrit på konto nr. [...56] [kr.] 150.000,00”. (min fremhævning)

Bankoverførslen er således foretaget i overensstemmelse med købsaftalen. Det skal hertil på ny bemærkes, at [virksomhed3] ApS ikke havde en bankkonto på daværende tidspunkt, hvorfor det omhandlende beløb på kr. 150.000 er overført direkte til ejendomsmægleren.

Det samlede låneforhold mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed4] ApS, hvori det deponerede beløb på kr. 150.000 også indgår, er tidligere dokumenteret ved et gældsbrev, der fremlægges som nærværende sags bilag 15.

Nærmere om den efterfølgende overdragelse

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] blev anskaffet med henblik på at udstykke byggegrund, herunder at opføre udlejningsejendomme, såfremt det nødvendige kapitalgrundlag til brug herfor kunne etableres.

Sidstnævnte forhold var også den direkte årsag til, at [virksomhed3] ApS i oktober 2021 valgte at sælge ejendommen til [virksomhed8] ApS (CVR-nr. [...5]), hvori [virksomhed3] ApS i dag ejer 49 % af anparterne.

[by1] Kommune har allerede godkendt, at der kan udstykkes 69 byggegrunde på ejendommen, men da [virksomhed8] ApS ønsker, at der i alt skal udstykkes 73 byggegrunde, er dette på nuværende tidspunkt i høring. Hvis dette godkendes, vil processen om at opnå de nødvendige byggetilladelser straks blive iværksat.

ANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at ejendommen beliggende

[adresse1], [by1] er finansieret på baggrund af reelle låneforhold, herunder at der til fulde er fremlagt dokumentation for, at der er tale om beskattede midler. Der er som følge heraf ikke grundlag for at anse det af [virksomhed3] ApS optagede lån på i alt kr. 2.600.000 som yderligere skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 i regnskabsåret 2019.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for alle låneforhold, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, hvorved Skattestyrelsen kan foretage en ny opgørelse over den skattepligtige del af lånefinansieringen.

Ej grundlag for at anse låneforhold som yderligere skattepligtig indkomst

Det retlige grundlag

Den skattepligtige indkomst for selskaber og foreninger m.v. opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de efter deres indhold kan anvendes på de selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskatteloven. Selskabsbeskatningen omfatter de selskaber og foreninger m.v., der er opregnet i selskabsskattelovens § 8, stk. 1, som er selvstændige skattesubjekter.

Udgangspunktet for opgørelse af skattepligtig indkomst for selskaber er således – med visse undtagelser – den samme som for fysiske personer.

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Af statsskattelovens § 5 fremgår der imidlertid en negativ afgrænsning af indtægtsbegrebet, hvorefter nærmere angivne formueforskydninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c fremgår det, at “Til indkomst henregnes ikke: de indtægter,der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.” Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal henregnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.

Fra praksis på området kan der henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS 1999.404.H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.

Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1998.46.ØL. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at beløb, der var overdraget vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.

Den foreliggende sag vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant. Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer, modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.

Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt imidlertid på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.

Landsretten anførte bl.a. følgende begrundelse:

“Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse1] blev ydet som lån med en endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2]. Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.”

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling til klageren var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, og at der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån.

På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold.

Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.

Der kan endvidere henvises til SKM2011.81.BR. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en række bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et fiktivt lån, og at det fremlagte lånedokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse.

Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på kr. 900.000 havde en løbetid på 75 år med en rente på 4 % p.a. Byretten fandt imidlertid, at der reelt var tale om et låneforhold. Retten tillagde det afgørende betydning, at der var oprettet et egentligt lånedokument, samt at skatteyderen regelmæssigt havde overført beløb til långiveren. Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.

Derudover kan der henvises til en ikke-offentliggjort landsskatteretskendelse af den 9. marts 2006 (j.nr. 2-3-1926-1645). Sagen vedrørte en skatteyder, der havde optaget private lån fra fem personer i Tyrkiet for i alt kr. 230.000 til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatteankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet i forbindelse med lånoptagelsen.

Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Tyrkiet var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelse af låneaftaler. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst.

En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Tyrkiet.

Fra Landsskatterettens praksis kan der videre henvises til en afgørelse fra den 4. september 2014 (j.nr. 13-0210094), hvor en skatteyder havde modtaget en række kontante beløb fra familiemedlemmer, som var indsat på virksomhedens konto. Der var i alt modtaget kr. 425.000.

SKAT var af den opfattelse, at der var tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der var tale om lån og henså i den forbindelse til, at der efterfølgende var udarbejdet lånedokumenter, at tilbagebetalingen var påbegyndt, samt at lånet til en niece var indfriet.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelser afsagt henholdsvis den 19. december 2013 (j.nr. 13-0179659) og den 8. oktober 2014 (j.nr. 14-0676972). I de anførte afgørelser var SKAT af den opfattelse, at skatteyderne var skattepligtige af indsættelser på deres respektive bankkonti, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fastslog imidlertid i begge sager, at der ikke skulle ske en beskatning af indsættelserne, idet der mellem de implicerede parter var tale om låneforhold, som efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Videre kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 10. juli 2020 (j.nr. 17-0567142), hvor klagerens repræsentant havde anmodet SKAT om genoptagelse af opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for 2011 og 2012. Det fremgik af anmodningen, at de dispositioner, som dannede grundlag for en prøvelse af ansvarsspørgsmålet, udgjorde et udlån mellem klageren og klagerens samlever. Klagerens repræsentant anførte videre, at der alene var tale om omdisponeringer på konti for at sikre sig mod tab på indestående i pengeinstitutter. Landsskatteretten udtalte følgende vedrørende dispositionerne i relation til ordinær genoptagelse for indkomståret 2012:

”Under hensyn til størrelsen af overførslerne, såvel enkeltvis som samlet, finder Landsskatteretten, at det som udgangspunkt påhviler klageren at godtgøre, at overførslerne er skattefrie indtægter eller allerede beskattede midler. Klageren må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at overførslerne angår indtægter, der som anført ikke skal medregnes ved hans indkomstopgørelse.

De omhandlede beløb er overført fra hans samlever. Det er for Landsskatteretten oplyst, at overførslerne skete fordi, samleveren ville nedbringe risikoen for tab på bankindeståender, herunder ønskede at hendes indeståender skulle være omfattet af indskydergarantiordningen. Den 5. oktober 2015 og 23. december 2016 har klageren til samleveren overført henholdsvis 875.369,41 kr. og 979.630,59 kr., i alt 1.855.000 kr., der samlet svarer til SKATs forhøjelser for 2011 og 2012 på henholdsvis 1.005.000 kr. og 850.000 kr. Under disse omstændigheder og henset til, at der ikke foreligger oplysninger, der konkret giver anledning til at antage, at overførslerne angår skattepligtige indtægter, finder Landsskatteretten, at klageren har fremlagt oplysninger, der kan begrunde genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.” (min fremhævning)

Endelig kan der henvises til SKM2021.607.BR. Sagen handlede om, hvorvidt sagsøger skulle beskattes af kr. 290.000 svarende til værdien af aktiver overført fra hendes selskab til hende selv, som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A. Spørgsmålet var i den forbindelse særligt, om aktiverne blev betalt via en mellemregningskonto mellem sagsøgeren og hendes selskab eller (delvist) ved et forlig, som sagsøgeren indgik med konkursboet efter hendes selskab.

Retten fandt det på baggrund af parts-og vidneforklaringerne samt sagens øvrige oplysninger fuldt tilstrækkeligt bevist, at der mellem sagsøgeren og selskabet var et reelt låneforhold. Retten fremhævede, at der ikke var grundlag for at anse mellemregningskontoen for ufuldstændig eller mangelfuld og lagde i den forbindelse særlig vægt på revisors forklaring om, at selskabets bogholderi var blevet ført af en erfaren bogholder. Retten fandt herefter, at sagsøgerens køb af aktiver, der var bogført på mellemregningskontoen, var en del af selskabets betalinger i henhold til låneforholdet. Som følge heraf blev sagsøgerens påstand taget til følge.

Det kan på baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, ikke skal tillægges afgørende betydning. Endvidere statueres det, at selvom et lån er indgået på usædvanlige vilkår og under usædvanlige omstændigheder, kan der sagtens være tale om reelt låneforhold i skattemæssig henseende.

Nærværende sag

Den principale påstand

Det gøres til støtte for den principale påstand overordnet gældende, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er finansieret på baggrund af reelle låneforhold, der er indgået på sædvanlige vilkår og med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der er som følge heraf ikke – på baggrund af et skøn – grundlag for at kvalificere det i sagen omhandlende beløb på kr. 2.600.000 som yderligere omsætning, herunder at anse det som skattepligtig indkomst for [virksomhed3] ApS efter statsskattelovens § 4.

Det følger ikke alene af almindelig sund fornuft men endvidere også udtrykkeligt af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, at hvad enten en virksomhed optager et lån fra en privatperson eller anden mere kommerciel aktør, da skal dette låneforhold ikke indregnes i opgørelsen over den pågældende virksomheds skattepligtige indkomst.

De i sagen omhandlende pengeoverførsler, som [virksomhed3] ApS henholdsvis [virksomhed4] ApS har indgået låneforhold på baggrund af, er derfor helt uvedkommende i forhold til opgørelsen af [virksomhed3] ApS’ skattepligtige indkomst. Det skal hertil understreges, at der ikke er tale om koncernforbundne selskaber, ligesom nærværende sag alene vedrører [virksomhed3] ApS’ skattepligtsforhold, hvorfor [virksomhed4] ApS’ eksterne lånefinansiering i princippet også er nærværende sag uvedkommende.

[virksomhed4] ApS’ låneforhold er alene medtaget i sagsfremstillingen for at skabe det nødvendige overblik, herunder på betryggende vis at dokumentere, at det samlede finansieringsgrundlag er etableret på baggrund af beskattede midler.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at samtlige lån støttes på objektive kendsgerninger i form af bl.a. overførselskvitteringer fra de kontoførende pengeinstitutter samt gældsbreve udarbejdet af professionelle aktører, hvorfor der således utvivlsomt er tale om reelle låneforhold – dette både civilretligt og skatteretligt. Det skal hertil videre bemærkes, at der i alle låneforhold er aftalt en rentesats, der siden låneoptagelsen har ligget over markedsrenten, ligesom der i alle tilfælde er angivet en eksakt dato for tilbagebetaling.

Det forhold, at der på tidspunktet for de i sagen omhandlende pengeoverførsler ikke forelå underskrevne gældsbreve, ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunktet de facto forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse over for de respektive långivere.

Det følger udtrykkeligt af den ovenfor refererede praksis, at hverken den tidsmæssige forskydning eller den omstændighed, at der ikke i alle forhold er stillet betryggende sikkerhed for lånebeløbet, kan tillægges bevismæssig betydning ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om reelle låneforhold i skattemæssig henseende.

Sammenfattende gøres det på baggrund af den fremlagte dokumentation gældende, at der i nærværende sag ikke foreligger det fornødne grundlag for at kvalificere det samlede lån på kr. 2.600.000 som yderligere omsætning i regnskabsåret 2019, herunder at anse lånet som skattepligtig indkomst for [virksomhed3] ApS efter statsskattelovens § 4.

Den subsidiære påstand

Hjemvisningspåstanden er alene medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at det ikke i et tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at den i sagen omhandlende ejendom er anskaffet for beskattede midler.

Sagen bør i givet fald hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, hvorved Skattestyrelsen kan foretage en ny opgørelse over den skattepligtige del af lånefinansieringen.

...”

I forlængelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, har klagerens repræsentant fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

”...

Nærmere om låneforholdet med [finans2] A/S

[virksomhed3] ApS har ved et tinglyst sælgerpantebrev lånt kr. 500.000 af [finans2], jf. bilag 3. Lånet havde en løbetid på fem år, men da det af pantebrevet fremgår, at ”Pantebrevet forfalder til indfrielse til kurs 102, når ejendommen handles eller ved enhver form for overdragelse”, jf. bilag 3, side 2, blev lånet indfriet i forbindelse med overdragelsen til [virksomhed8] ApS i oktober 2021.

Til dokumentation for pantebrevets indfrielse til kurs 102 er der tidligere fremlagt en mail dateret den 14. oktober 2021, jf. bilag 4, hvori [person8] fra [virksomhed7] A/S bekræfter, at pantebrevet er indfriet i overensstemmelse med det indfrielsestilbud, som [finans2] fremsendte via mail samme dag.

Til yderligere dokumentation for indfrielsen af dette pantebrev fremlægges et udskrift af et kontokort for perioden 1. januar 2021 til 1. januar 2023, jf. bilag 16, hvoraf fremgår, at pantebrevet er indfriet i overensstemmelse med indfrielsestilbuddet via en klientkonto hos [virksomhed7] A/S den 14. oktober 2021.

Det følger af pantebrevet, at det ”forrentes og afdrages fra 1.4.2019 gennem en fast årlig ydelse på 23 % af hovedstolen, hvoraf 6,75 % p.a. af det til enhver tid værende skyldige beløb er rente, medens resten er afdrag.”, jf. bilag 3, side 2. Det følger videre af pantebrevet, at der skulle betales en fast terminsydelse på kr. 9.842, jf. bilag 3, side 2.

[virksomhed3] ApS har bl.a. betalt to af disse terminsydelser den 30. august 2021, jf. bilag 17. [person2], som er medejer af [virksomhed3] ApS, har endvidere betalt en lang række af de løbende terminsydelser, da der har manglet likviditet i selskabet, jf. bilag 18.

Det skal i relation til de fremlagte bankkontoudskrifter bemærkes, at [person2] ved et dekret afsagt den 10. maj 2023 er gået personlig konkurs, hvorfor han således ikke længere har adgang til at se sin bankkonto for den relevante periode i relation til nærværende sag. [person2] har imidlertid haft en række bankkontoudskrifter liggende, som herved er fremlagt som sagens bilag 18.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 2. april 2024 fremkommet med udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

...

Låneforholdet med [finans2]

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling fundet det dokumenteret, at selskabet har påtaget sig en gældsforpligtelse overfor sælger, [finans2]. Videre har Skatteankestyrelsen indstillet til en nedsættelse af forhøjelse på 500.000 kr. til 78.736 kr., som udgør betalinger af selskabets terminsydelser foretaget af [person2].

Skattestyrelsen er enig i, at det er dokumenteret, at grunden er delvist finansieret ved sælgerpantebrev på 500.000 kr. Dette er dokumenteret ved tinglysnings dokument, hvoraf selskabet fremgår som debitor, og der er aftalt løbetid på 5 år med månedlige betaling af ydelser på 9.842 kr. med betaling første gang 1. maj 2019.

Uanset dokumentation for betalingsforpligtelsen finder Skattestyrelsen, at der er grundlag for at fastholde delvis beskatning af forhøjelsen på 500.000 kr., henset til manglende dokumentation for, at selskabet har betalt for aftalte terminsydelser i indkomståret 2019.

For indkomståret 2019 udgør den samlede terminsydelse 78.736 kr.

Af fremlagt kontoudskrifter for perioden 7. januar til 10. juni, ses betaling af terminsydelser.

Årstallet for perioden fremgår ikke og er dermed ukendt. Ifølge repræsentanten er kontoen tilhørende [person2]. Idet dette ikke fremgår af kontoudskrifterne og der ikke er fremlagt dokumentation for kontoens ejerskab, afviser Skattestyrelsen repræsentantens påstand herom.

Skattestyrelsen afviser dermed, at det er [person2], der har betalt samtlige ydelser i nævnte periode, der fremgår af kontoudskrifterne.

Der henvises til Skattestyrelsens høringssvar dateret 2. januar 2024.

På dette grundlag finder Skattestyrelsen ikke, at selskabet har dokumenteret at have betalt for terminsydelser foretaget i 2019 og forhøjelsen af selskabets indkomst på 500.000 kr. skal dermed nedsættes til 78.736 kr.

Låneforholdet med [virksomhed4]

Den resterende anskaffelsessum for grunden på 2,1 mio. kr. består af betalinger, som fremgår af deponeringskontoen i [finans2] ifølge posteringsoversigt dateret 15. november 2021. Betalingerne er sket april 2019.

Betalingerne består af beløb på 1 mio. kr., 860.000 kr., 90.000 kr. samt 54.125 kr. På kontoudskrift for konto [...40], som tilhører [virksomhed4], fremgår de første tre betalinger, som overført til deponeringskontoen.

I besked dateret 15. november 2021 til Skattestyrelsen fra [finans2], bekræfter banken, at alle fire beløb er overført fra samme bankkonto, som tilhører [virksomhed4].

Skattestyrelsen finder, at der er tale om en uafhængig tredjemands bekræftelse, som er tilstrækkelig sandsynliggørelse for at beløbene er overført fra selskabet [virksomhed4].

På dette grundlag finder Skattestyrelsen, at det er [virksomhed4], der har finansieret grunden med en betaling på samlet 2.004.125 kr.,

Fremlagt gældsbrev mellem [virksomhed4] og selskabet er på 2,1 mio. kr. og dateret 2. december 2021, mens grunden blev handlet april 2019.

Forholdet afspejler sig ikke i selskabets regnskab for 2019 og det er således ubestridt, at det ikke er anpartshaverne, Emre og [person2], der har finansieret grunden ved lån.

Herefter er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har påtaget sig en gældsforpligtelse overfor [virksomhed4] på tidspunktet for overførelse af beløbene april 2019.

Supplerende er indholdet af gældsbrevet ikke i overensstemmelse med dispositioner, der reelt er foretaget. Der er alene overført 860.000 kr. den 5. april 2019 til deponeringskontoen, mens forholdet fremgår som 2,1 mio. kr. i gældsbrevet.

150.000 kr. er ifølge repræsentanten sket ved overførsel fra selskabet [virksomhed6] A/S direkte til ejendomsmæglerens klientkonto.

Det er ubestridt, at det er selskabet [virksomhed6] A/S, der har overført 150.000 kr. til ejendomsmæglerens konto i henhold til pkt. 13.1.1. i købsaftalen.

Det ses ikke [virksomhed3] ApS på tidspunktet for overførelsen har påtaget sig en tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor beløbet er skattepligtigt indtægt for selskabet jf. statsskattelovens § 4.

På dette grundlag finder Skattestyrelsen, at den kontante anskaffelsessum for ubebygget grund af et beløb på samlet 2.232.861 kr. skal indgå i [virksomhed3] ApS skattepligtige indkomst som yderligere omsætning for indkomståret 2019, og er skattepligtig efter statsskatteloven § 4 stk. 1. litra a.

Der er herefter ikke grundlag for hjemvisning af opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

...”

Repræsentanten er den 17. april 2024 fremkommet med udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Repræsentanten har udtalt følgende:

”...

Låneforholdet med [finans2]

Modsat Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1 foreslår Skatteankestyrelsen at nedsætte [virksomhed3] ApS’ skatteansættelse for indkomståret 2019 med kr. 421.264 i relation til dette låneforhold.

Hvad angår den resterende andel på kr. 78.726 anfører Skatteankestyrelsen bl.a. følgende som begrundelse for, at der forsat skal ske forhøjelse, jf. forslaget til afgørelse side 2 og 3:

”Terminsydelserne på sælgerpantebrevet er ifølge repræsentanten for størstedelens vedkommende afholdt af anpartshaveren [person2] og først i 2021 har selskabet afholdt 2 af ydelserne.

{...}

I det omfang anpartshaveren i indkomståret har tilført selskabet midler ved betaling af selskabets terminsydelser, finder Landsskatteretten, at anpartshaveren har ydet selskabet et skattepligtigt tilskud efter statsskattelovens § 4, idet det ikke er dokumenteret, at selskabet har påtaget sig en gældsforpligtigelse overfor anpartshaveren ved dennes betaling af terminsydelserne.” (min understregning)

Som tidligere anført har [person2] betalt en lang række af de løbende ydelser som følge af, at der på daværende tidspunkt manglede likviditet i [virksomhed3] ApS.

Det gøres gældende, at [person2]s betalinger af de løbende terminsydelser har karakter af et lån, eftersom [virksomhed3] ApS er retlig forpligtet til at tilbagebetale hver en krone, som [person2] har betalt på vegne af selskabet.

Den omstændighed, at der ikke blev udarbejdet et egentligt gældsbrev på tidspunktet for overførslerne, ændrer ikke ved det forhold, at der de facto er tale om et låneforhold. Det har da også formodningen afgørende imod sig, at [person2] – for privat beskattede midler – skulle være indstillet på at afholde selskabets løbende terminsydelser. Synspunktet om, at der skulle være tale om et skattepligtigt tilskud, er således løsrevet fra det faktiske omstændigheder.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed3] ApS’ skattepligtige indkomst med kr. 78.726 i indkomståret 2019, idet der er tale om en lån, som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Låneforholdet med [virksomhed4]

I relation til låneforholdet med [virksomhed4] anfører Skatteankestyrelsen bl.a. følgende på side 3-4 i deres forslag til afgørelse:

”Det lægges til grund, at der er sket 4 indbetalinger henholdsvis den 4. april, 5. april, 25. april og 1. maj 2019 på henholdsvis 1.000.000 kr., 860.000 kr., 90.000 kr. og 54.125 kr. på deponeringskontoen hos [finans2]. Alle overførslerne er kommet fra konto [...40] tilhørende [virksomhed4].

{...}

Der foreligger ingen dokumentation for, at selskabet på tidspunktet for [virksomhed4]' pengeoverførsler skulle have påtaget sig en gældsforpligtelse overfor [virksomhed4].

Af gældsbrevet fremgår, at selskabet den 5. april 2019 har modtaget 2.100.000 kr. fra [virksomhed4]. [virksomhed4] har den 5. april 2019 overført 860.000 kr. til deponeringskontoen. Der foreligger ingen dokumentation for, at [virksomhed4] har overført øvrige beløb til selskabet den 5. april 2019.

{...}

Det fremlagte gældsbrev på 2.100.000 kr. ses ikke at være indgået på markedsvilkår. Der er herved særligt lagt vægt på, at der ikke er stillet nogen form for sikkerhed for lånet.” (mine understregninger)

De af Skatteankestyrelsen anførte synspunkter bestrides.

Det gøres gældende, at der er tale om et reelt låneforhold mellem [virksomhed4] og [virksomhed3] ApS, der er indgået på sædvanlige vilkår og med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Til støtte herfor henvises for det første til det faktum, at lånet støttes på objektive kendsgerninger, herunder bl.a. i form af et gældsbrev udarbejdet af advokat [person5], der på daværende tidspunkt arbejdede ved [virksomhed13]. Gældsbrevet er således udarbejdet af en ekstern professionel aktør, hvorfor der utvivlsomt er tale om et reelt låneforhold.

Det faktum, at gældsbrevet ikke blev udarbejdet på daværende tidspunkt, kan ikke føre til et andet resultat, idet der utvivlsomt var tale om et lån med en tilbagebetalingsforpligtelse allerede på overførselstidspunktet.

Der henvises for det andet til, at det er uden materiel betydning for den retlige kvalifikation, at det alene er den 5. april 2019, der er angivet som overførselsdato på gældsbrevet, idet det er åbenlyst hvilke overførsler, der relaterer sig til låneaftalen.

Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det ikke er dokumenteret, at [virksomhed4] har overført øvrige beløb til [virksomhed3] ApS den 5. april 2019, er således ganske indholdsløs, idet Skatteankestyrelsen netop tidligere i forslaget til afgørelse lægger til grund, at der er foretaget overførsler den 4. april, 5. april og 25. april 2019 på i alt kr. 1.950.000.

Det bestrides for det tredje, at det fremlagte gældsbrev ikke er indgået på markedsvilkår, blot fordi der ikke er stillet sikkerhed for lånet. Der er ganske enkelt ikke hjemmel til at opstille et sådant krav, hvorfor det således vil have karakter af usaglig sagsbehandling, såfremt låneforholdet tilsidesættes på dette grundlag.

Det skal hertil bemærkes, at [person2] på daværende tidspunkt både var medejer af [virksomhed4] og [virksomhed3] ApS, hvorfor det således under alle omstændigheder ikke er usædvanligt, at der ikke stilles specifikke sikkerheder for lånet.

Der henvises for det fjerde til det faktum, at der i låneforholdet er aftalt en rentesats, der siden lånoptagelsen har ligget over markedsrenten, ligesom der er angivet en eksakt dato for tilbagebetaling.

Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der er tilstrækkelige objektive kendsgerninger, som underbygger, at der er tale om et reelt låneforhold, hvorfor der således ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed3] ApS’ skattepligtige indkomst med de overførsler, der relaterer sig til dette låneforhold.

Overførslen på kr. 54.125 fra [virksomhed4]

Skatteankestyrelsen foreslår at forhøje [virksomhed3] ApS’ skattepligtige indkomst med yderligere kr. 54.125 som følge af en overførsel fra [virksomhed4] den 1. maj 2019.

I relation hertil har Skatteankestyrelsen bl.a. anført følgende i deres forslag til afgørelse:

”Der er endvidere uoverensstemmelser mellem beløbet i gældsbrevet på 2.100.000 kr. og de samlede beløb, som [virksomhed4] ved 4 overførsler har overført 2.004.125 kr. til deponeringskontoen i [finans2] i perioden 4. april — 1. maj 2019.

{...}

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og forhøjer selskabets indkomst med yderligere 54.125 kr. fra 2.100.000 kr. til 2.154.125 kr.”

Det gøres gældende, at denne overførsel er nærværende sag uvedkommende, hvorfor [virksomhed3] ApS’ skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes på baggrund heraf. Der henvises til støtte herfor til, at der ikke er uoverensstemmelser mellem gældsbrevet og overførslerne, idet det alene er overførslerne på kr. 1.000.000, kr. 860.000 og kr. 90.000 fra [virksomhed4] og kr. 150.000 fra [virksomhed6] A/S, der relaterer sig til gældsbrevet på kr. 2.100.000 dateret den 2. december 2021.

Årsagen til, at der blev overført kr. 54.125 til [virksomhed3] ApS den 1. maj 2019 er, at virksomheden i samme periode købte to ejendomme og overførslen vedrører således den anden ejendomshandel. Beløbet er på baggrund heraf uvedkommende for nærværende sag.

...”

Repræsentanten kontaktede den 27. september 2024 Skatteankestyrelsen og oplyste, at selskabets direktør var syg, og repræsentanten frafaldt ønsket om fremmøde for Landsskatteretten samme dag.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 er forhøjet med 2.600.000 kr. vedrørende indtægter til finansiering af køb af grund, herunder hvorvidt der er tale om lån til selskabet.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Det fremgår af retspraksis, at der ved låneforhold, herunder låneforhold mellem interesseforbundne parter, lægges afgørende vægt på, at låneforholdet kan bestyrkes ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. Højesterets domme af 27. november 2008 og 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR. Senest fremgår således følgende herom af Højesterets dom af 28. juni 2024 i sagen BS-46179/2023-HJR:

”Der er ikke fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerheds-stillelse eller andet, der på objektivt grundlag kan tjene til at dokumentere, at overførslerne til [...] i april 2008 udgjorde lån. Der foreligger heller ikke regnskabs- eller bogføringsmateriale, som understøtter, at disse overførsler udgjorde lån.

Højesteret finder på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, at [...] ikke har godtgjort, at der var tale om lån.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det fremgår af selskabets balance pr. 31. december 2019, at selskabets gældsforpligtelser på i alt 2.617.457 kr. består af gæld til selskabsdeltagere og ledelse med 2.614.160 kr. og anden gæld på 3.297 kr.

Selskabet har oplyst, at finansieringen af selskabets køb af grunden beliggende [adresse1] i 2019 er sket ved to lån, heraf et lån på 500.000 kr. fra [finans2] ved et tinglyst sælgerpantebrev og et lån på 2.100.000 kr. fra [virksomhed4].

[finans2] A/S

Af den fremlagte kopi af det tinglyste pantebrev fremgår, at der månedligt skal afdrages med 9.842 kr. fra den 1. april 2019. Det fremgår af mail fra [finans2] af 14. oktober 2021, at restgælden inkl. indfrielseskurs 102, renter m.v. var på 298.964 kr., og at pantebrevet er blevet indfriet i oktober 2021.

Landsskatteretten finder det dokumenteret, at finansieringen af købet af grunden beliggende [adresse1] delvist er sket ved tinglyst sælgerpantebrev på 500.000 kr., hvor kreditor er sælger [finans2] A/S som uafhængig professionelt pengeinstitut, og selskabet er debitor. Det forhold, at gælden ikke er opført som en gæld til [finans2] A/S i selskabets årsrapport, ændrer ikke på, at det ved sælgerpantebrevet og det i øvrigt fremkomne vedrørende låneforholdet er dokumenteret, at selskabet har påtaget sig en reel gældsforpligtelse over for [finans2] A/S.

Der er dermed ikke i dette forhold tale om en skattepligtig indkomst for selskabet, og der er således ikke grundlag for beskatning af denne del af finansieringen af købet af grunden på 500.000 kr.

I overensstemmelse med det af repræsentanten oplyste og det i øvrigt fremkomne lægger Landsskatteretten til grund, at terminsydelserne på dette sælgerpantebrev for størstedelens vedkommende er betalt af anpartshaveren [person2], og det først er i 2021, at selskabet selv har betalt to af terminsydelserne.

Første terminsydelse skulle betales den 1. maj 2019, og i indkomståret 2019 har der været otte terminsydelser af hver 9.842 kr. Retten lægger til grund, at disse terminsydelser er betalt af anpartshaveren [person2], og selskabet ved anpartshaverens betaling af selskabets terminsydelser har modtaget et beløb på i alt 78.736 kr., svarende til disse otte terminsydelser.

Der foreligger ikke objektive kendsgerninger som f.eks. lånedokument eller andet, som understøtter, at der i forbindelse med betalingen af disse terminsydelser skulle være tale om et lån fra anpartshaveren til selskabet, og selskabet skulle have påtaget sig en reel gældsforpligtigelse over for anpartshaveren i denne sammenhæng.

Landsskatteretten finder derfor, at anpartshaveren ved betaling af terminsydelserne har ydet selskabet et skattepligtigt tilskud efter statsskattelovens § 4, idet selskabet ikke har påtaget sig en gældsforpligtigelse overfor anpartshaveren ved dennes betaling af terminsydelserne.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold og nedsætter forhøjelsen af selskabets indkomst fra 500.000 kr. til 78.736 kr.

[virksomhed4] og [virksomhed6] A/S

Landsskatteretten lægger på baggrund af de fremlagte kontoudtog og oplysningerne fra [finans2] til grund, at der er sket fire indbetalinger henholdsvis den 4. april, 5. april, 25. april og 1. maj 2019 på henholdsvis 1.000.000 kr., 860.000 kr., 90.000 kr. og 54.125 kr. på deponeringskontoen hos [finans2], og at alle disse fire indbetalinger er kommet fra konto [...40] tilhørende [virksomhed4]. Endvidere lægger retten på baggrund af det fremlagte og oplyste til grund, at der i forbindelse med selskabets køb af grunden beliggende [adresse1] er indbetalt 150.000 kr. til ejendomsmæglerens klientkonto af [virksomhed6] A/S.

Selskabets repræsentant har oplyst, at tre overførsler på samlet 1.950.000 kr. til [finans2] A/S og [virksomhed6] A/S’ overførsel på 150.000 kr. til ejendomsmæglerens klientkonto i indkomståret 2019 har vedrørt et lån til selskabet og har til støtte herfor fremlagt et gældsbrev. Gældsbrevet er dateret den 2. december 2021 med en hovedstol på 2.100.000 kr., og kreditor er [virksomhed4], og debitor er selskabet.

Landsskatteretten kan konstatere, at gældsbrevet er dateret mere end halvandet år efter selskabets køb af grunden beliggende [adresse1] og indbetalingerne på deponeringskontoen og klientkontoen. Gældsbrevet er således efter sit indhold først kommet til eksistens væsentligt efter selskabets køb og finansiering af grunden, og gældsbrevet er først fremkommet og fremlagt efter, at Skattestyrelsen havde sendt forslag til ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019.

Endvidere er der tidsmæssige og beløbsmæssige uoverensstemmelser mellem gældsbrevet og indbetalingerne. Der er således ikke indbetalt i alt 2.100.000 kr. den 5. april 2019, som det ellers fremgår af gældsbrevet, idet [virksomhed4] den 5. april 2019 har overført 860.000 kr. til deponeringskontoen. [virksomhed4] har samlet overført 2.004.125 kr. til deponeringskontoen, hvilket ikke stemmer overens med hovedstolen i gældsbrevet på 2.100.000 kr. Selv hvis der tages højde for, at [virksomhed6] A/S har overført 150.000 kr. til klientkontoen, som ifølge repræsentanten er foranlediget af [virksomhed4], udgør det samlede overførte beløb ikke 2.100.000 kr.

Selve vilkårene i gældsbrevet er samtidig ikke umiddelbart sædvanlige. Gældsbrevet indeholder således ikke vilkår om sikkerhedsstillelse for et lån på 2.100.000 kr., hvilket ikke er sædvanligt i forbindelse med finansiering af fast ejendom, ligesom der f.eks. heller ikke er en løbende afdragsprofil for lånet, og renterne tilsvarende først forfalder til betaling ved lånets ophør den 30. marts 2029. Endelig fremgår det ikke selskabets regnskabsmateriale, at selskabet skulle have optaget et sådant lån, idet regnskabsmaterialet omtaler gæld til selskabsejere og selskabsledelse, men ikke gæld til [virksomhed4].

For så vidt angår [virksomhed6] A/S’ indbetaling af 150.000 kr. til klientkontoen, er der ikke fremlagt lånedokument eller andet materiale, der angår et eventuelt direkte låneforhold mellem selskabet og [virksomhed6] A/S vedrørende disse 150.000 kr.

Landsskatteretten finder, at de objektive kendsgerninger dermed ikke understøtter, at der ved indbetalingerne fra [virksomhed4] på samlet 2.004.125 kr. til deponeringskontoen og [virksomhed6] A/S på 150.000 kr. til klientkontoen er tale om lån til selskabet, og der foreligger således ikke forhold, der understøtter, at selskabet i denne sammenhæng og på dette tidspunkt skulle have påtaget sig en reel gældsforpligtigelse over for [virksomhed4] eller [virksomhed6] A/S.

Landsskatteretten finder derfor, at disse indbetalinger udgør skattepligtig indkomst for selskabet efter statsskattelovens § 4, idet selskabet ikke har påtaget sig en gældsforpligtigelse i forbindelse med indbetalingerne.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold og forhøjer selskabets indkomst med yderligere 54.125 kr. fra 2.100.000 kr. til 2.154.125 kr.

Konklusion

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 fra 2.600.000 kr. til 2.232.861 kr.