Kendelse af 13-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-03-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioderne i 2018 | |||
Yderligere salgsmoms | 35.114 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ikke godkendt købsmoms | 186.856 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Afgiftsperioderne i 2019 | |||
Uregistreret salgsmoms | 487.607 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Afgiftsperioderne i 2020 | |||
Uregistreret salgsmoms | 730.562 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Virksomheden ”[virksomhed1]” med CVR-nr. [...1] har været momsregistreret fra den 3. august 2016, og virksomheden blev afmeldt den 31. december 2018.
Virksomheden var registreret med kvartalsvis afregning af moms med branchen 561010 Restauranter.
Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for indehaverens skat og moms i forbindelse med, at der den 1. december 2018 var en anden virksomhed tilmeldt den adresse, som virksomheden ligger på.
Indehaveren har oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2018 på 3.760 kr. Indehaveren har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2019-2020, da han har oplyst, at han ikke har drevet virksomhed i disse år.
Virksomheden har oplyst følgende moms:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms |
1. kvartal 2018 | 80.609 | 42.535 |
2. kvartal 2018 | 72.858 | 54.179 |
3. kvartal 2018 | 67.091 | 43.724 |
4. kvartal 2018 | 65.493 | 46.418 |
I alt | 286.051 | 186.856 |
Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremsende regnskab og bogføring samt bankkontoudskrifter for virksomheden for årene 2018 – 2020, men indehaveren har ikke sendt materialet. Skattestyrelsen har derfor indhentet kontoudtog hos indehaverens bank.
Kontoudtogene viser, at der løbende i de tre år har været en lang række indsætninger på indehaverens konti.
Indehaveren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at virksomheden er overdraget, og at den nye ejer har haft fuldmagt til virksomhedens bankkonto. Ved en henvendelse fra Skattestyrelsen til [finans1] har banken afvist dette. Indehaveren var således den eneste adkomsthaver til de fremlagte bankkonti.
Indehaveren har fremlagt en udateret onlineaftale indgået mellem indehaveren og [finans1] bank, hvoraf fremgår, at indehaverens søn har fuldmagt til at indtaste og godkende betalinger alene på konto tilhørende indehaveren og CVR-nr. [...1], som er virksomhedens CVR-nr.
Indehaveren har desuden fremlagt en erklæring dateret den 4. april 2022, hvori sønnen bekræfter, at han fra den 1. januar 2019 har lånt bankkontoen til at drive forretning, som er overtaget efter indehaveren.
Indehaveren har ligeledes fremlagt en tidsbegrænset forpagtningskontrakt indgået imellem indehaveren og hans søn den 15. december 2018 vedrørende [virksomhed1]. Det fremgår heraf, at der skal ske betaling af varelager med 40.000 kr. og inventar med 150.000 kr. Forpagtningen begynder den 15. december 2018 og løber indtil den 15. december 2022. Det fremgår desuden, at der indgår rettigheder til navnet [virksomhed1] og erhvervskonto til forpagteren. Den årlige forpagtningsafgift udgør 0 kr., men ved overtagelsen skal der betales ovenstående 190.000 kr. til varelager og inventar. Ifølge kontraktens punkt 2.2 overtager forpagteren intet varelager. Det forpagtede omfatter desuden ikke telefon, computer, dankortterminal, kasseapparat og lignende. Forpagtningsaftalen er underskrevet af indehaveren og hans søn, men den er ikke dateret.
Forpagtningsaftalen har været tilsendt Skattestyrelsen for en udtalelse. Skattestyrelsen har meddelt, at styrelsen ikke har modtaget denne i forbindelse med kontrolsagen og henviser i øvrigt til sagsnotatet og den påklagede afgørelse.
Skattestyrelsens ændringer af virksomhedens resultat er beløbsmæssigt opgjort således:
Resultat 2018 | |
Skattepligtig omsætning (80 % af 1.605.823) | 1.284.658 kr. |
Opgjorte udgifter | 1.151.365 kr. |
Angivet løn | 31.362 kr. |
Angivet B-indkomst | 90.000 kr. |
Resultat af virksomhed | 11.931 kr. |
Angivet resultat | 3.760 kr. |
Forhøjelse | 8.171 kr. |
Resultat 2019 | |
Skattepligtig omsætning (80 % af 2.438.036) | 1.950.429 kr. |
Opgjorte udgifter | 1.644.437 kr. |
Resultat af virksomhed | 305.992 kr. |
Resultat 2020 | |
Skattepligtig omsætning (80 % af 3.652.809) | 2.922.247 kr. |
Opgjorte udgifter | 2.135.279 kr. |
Resultat af virksomhed | 786.968 kr. |
Indehaveren har under klagesagens behandling fremlagt årsopgørelser for sin søn vedrørende indkomstårene 2019, 2020 og 2021, som udviser følgende:
Tekst | 2019, Årop nr. 2 | 2020, Årop nr. 2 | 2021, Årop nr. 1 |
Dato | 12-03-2022 | 14-03-2022 | 15-10-2022 |
Resultat virks. | 700.305 kr. | 150.000 kr. | 250.000 kr. |
Pålignet B-skat | 19.890 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Restskat | 318.672 kr. | 14.823 kr. | 84.010 kr. |
Indehaveren har desuden under klagesagens behandling fremlagt skattekonto for virksomheden med CVR-nr. [...2], ”[virksomhed1]”, som ifølge CVR-registeret var aktiv i perioden 1. december 2018 – 15. januar 2023. Skattekontoen viser, at der fra den 5. april 2022 er efterangivet moms, A-skat og AM-bidrag i en række tilfælde således, at saldo ultimo 2022 udgør 366.081,21 kr.
Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra banken den 28. december 2021 og har udsendt forslag til afgørelse den 12. januar 2022. Den påklagede afgørelse er dateret den 7. februar 2022.
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for årene 2018-2020 med i alt 1.440.139 kr., fordelt med 221.970 kr. i 2018, 487.607 kr. i 2019 og 730.562 kr. i 2020.
Som begrundelse for ændringerne har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:
”...
Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for Skatteforvaltningen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 1.
Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplys-ningsskemaet. Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1. Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1.
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Du har oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2018 på 3.760 kr. Du har ikke oplyst resultat af virksomhed for 2019-2020.
Du har ikke sendt os regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, jævnfør § 6, stk. 3 og § 53, stk. 3.Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til.
Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for 2018-2020 i regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt som bilag.
Indsætningerne er opgjort til 1.605.823 kr. inkl. moms i 2018, 2.438.036 kr. inkl. moms i 2019 og 3.652.809 kr. inkl. moms i 2020. Se vedlagte bilag.Indsætningerne ekskl. moms anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Vi anser det for skattepligtig omsætning, da der blandt andet er tale om indsætninger hvorpå der står ’Dankort-salg’ og så en dato, samt ’Nets’. Der er også en del MobilePay overførsler i en størrelsesorden, der svarer til hvad der er normalt i restauranter som din. I 2018 er teksten primært ’Overførsel’, hvilket også er gældende i 2019 indtil 24. maj, hvor det skifter over til ’Dankort-salg’. Derudover er de medregnede beløb indsat på dine erhvervskonti, hvilket taler for, at der er tale om skattepligtig omsætning. Se vedlagte bilag.
Se eventuelt følgende afgørelser/domme: SKM2021.21.ØLR, SKM2021.273.BR og SKM2021.587.BR. Det fremgår af disse, at det er dig der skal godtgøre, at indsætningerne på dine konti er skattefrie/allerede beskattede midler.
Det er dermed vores opfattelse, at du har haft indtægter, som ikke er oplyst til os, og vi anser dig for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020, efter din virksomhed har afmeldt momsregistreringen.
Erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Du har ikke sendt os dokumentation for erhvervsmæssige udgifter.
Vi skønner dine udgifter til 1.151.365 kr. i 2018, 1.644.437 kr. i 2019 og 2.135.279 kr. i 2020 baseret på vores opgørelse ud fra dine kontoudtog. Her har vi medregnet beløb der blandt andet er betalt til [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], da disse sælger madvarer m.v. til erhvervsdrivende. Vi har også medregnet beløb ved tankstationer over 300 kr., da vi anser det for udgifter til brændstof. Udgifter til husleje er ligeledes taget med, samt udgifter med teksten ’[...dk]’ og ’[virksomhed6]’. Se vedlagte bilag.
Vi har ligeledes godkendt de angivne lønudgifter m.v. for 2018.
For 2019 og 2020 kan vi se, at der er hævet kontanter i banken for henholdsvis 52.000 kr. og 230.000 kr. samlet. Det vides ikke om de er anvendt til afholdelse af lønudgifter, men det må anses for sandsynligt, at der har været ansatte i 2019 og 2020, når der ses på virksomhedsbranchen og når man sammenholder med omsætningen for de tre indkomstår. Skattemæssigt gives der ikke fradrag for lønninger, der ikke er indberettet til e-indkomstregistret, siden lønmodtageren skal kunne identificeres.
...
Overskud af virksomhed til beskatning udgør 1.101.131 kr. (8.171 + 305.992 + 786.968).
Overskuddet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken. Vi anser under hensyntagen til, at der er tale om en restaurant, hvor der ofte er tale om mindre beløb, der bliver købt for, og at der i forvejen er indsat kontanter i banken, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.
Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter.
Moms:
Du har været momsregistreret og drevet momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1 i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018.
Vi mener, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Virksomhedens omsætning oversteg ifølge bankkontoudtogene 50.000 kr. i alle kvartaler i 2019 og 2020. Vi anser dig for at have drift af virksomhed efter momsregistreringens ophør. Reglerne for momsregistrering står i momsloven § 47, stk. 1 og 5 samt § 48.
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.
Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56 og § 57.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Det står i momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og 4.
Du har ikke sendt os et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse for virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018.
Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Vi har med udgangspunkt i bilagene opgjort virksomhedens salgsmoms til: 321.165 kr. i 2018, 487.607 kr. i 2019 og 730.562 kr. i 2020.
Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.
Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1.
Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.
Vi mener, at du har drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020, og vi forudsætter, at du har opkrævet moms af din omsætning. Virksomheden har derfor pligt til at indbetale momsen til os. Det står i momslovens § 52 a, stk. 6 og stk. 7.
Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.
Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 81.
Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne.
Se eventuelt SKM2021.456.LSR hvoraf det fremgår, at fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms.
Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr.
Vi opgør ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms således:
... [tabel]
Moms til betaling udgør 1.440.139 kr. (35.114 + 186.856 + 487.607 + 730.562).
De samlede forhøjelser udgør herefter:
Skat: 1.101.131 kr.
Moms: 1.440.139 kr.
2. Ekstraordinær ansættelse
2.1 De faktiske forhold
Personer med enkle økonomiske forhold er omfattet af en forkortet frist, der udløber den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Det står i § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (tidligere bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). For indkomståret 2020 står du med den forkortede frist, og for indkomstårene 2018-2019 står du korrekt med den udvidede selvangivelse. Da du er fortsat som selvstændig erhvervsdrivende i 2020, skulle du have brugt den udvidede selvangivelse.
Den ordinære 3 års ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. om varsling om ændring af indkomsten for indkomstårene 2018-2020, er gældende for selvstændige erhvervsdrivende med udvidet selvangivelse.
Forslag om ændring af indkomsten for 2018 skal sendes senest den 1. maj 2022 og ansættelsen være foretaget senest den 1. august 2022.
Den skattemæssige ændring af indkomstårene 2018-2020, sker derfor efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, indenfor den ordinære frist.
Ligeledes gælder der en 3 års frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, om varsling om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, ikke kan ske senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Også her kan fristerne fraviges, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 er opfyldt.
Den momsmæssige ændring af de tre første kvartaler for 2018 sker efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Årsagen hertil er, at det som minimum må anses som værende groft uagtsomt, at du ikke har angivet og indbetalt den korrekte moms i denne periode til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter den 28. december 2021, hvorfor 6 månedsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anses for opfyldt.
Den momsmæssige ændring af det sidste kvartal i 2018 og indkomstårene 2019 og 2020 sker efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, indenfor den ordinære frist.
...”
Skattestyrelsen har den 5. maj 2022 fremsendt følgende udtalelse til klagen:
”...
Vi modtog ikke regnskabet mens det stod på, selvom vi bad om det flere gange. Såfremt der er bilag, der kan understøtte regnskabet, vil dette kunne godkendes, og det samme vil købsmomsen.
I forhold til, at det er sønnen, som nu driver virksomheden, skrev vi følgende i forslaget:
Du har tidligere fortalt, at du ikke driver virksomhed i 2019 og 2020. Såfremt indtægterne på dine erhvervskonti tilhører en anden virksomhed end din, beder vi dig indsende skatte- og momsregnskaber for 2019 og 2020 samt kontospecifikationer m.v., på den virksomhed, som det vedrører. Derudover beder vi om en accept/tilkendegivelse for begge parter om, hvem der har drevet virksomheden og hvem der har haft adgang til dine erhvervskonti. Til sidst vil vi gerne bede om oplysninger om, hvorvidt der er angivet moms af den part, som reelt driver virksomheden og i så fald på hvilket cvr-nr.
Dette blev ikke besvaret mens sagen stod på.
I forhold til det med at virksomhedskontoen, som er tilknyttet dankortterminalen og leverandørservice fulgte med overdragelsen, og at sønnen fik fuldmagt hertil, skrev vi til banken, mens sagen stod på, om der var nogen, der havde fuldmagt til [person1]s konto. Dette svarede banken nej til. Se vedhæftede mail fra banken benævnt ’Ikke registreret fuldmagthaver’. I det indsendte bilag 4 fremgår der én dato, som er den 4. april 2022, hvor sønnen bekræfter at have lånt farens konto. Der foreligger ikke egentlig dokumentation for, at sønnen rent faktisk havde fuldmagt til omhandlende konti i 2019-2020.
Siden der ifølge banken ikke var andre, der havde fuldmagt til [person1]s konto i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020, bliver [person1] rette indkomstmodtager, da pengene går ind på hans konto.
...”
Skattestyrelsen har den 2. november 2023 fremsendt supplerende bemærkninger således:
”...
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 7. februar 2022. Skattestyrelsen fastholder at klager som den momspligtige person har drevet momspligtig virksomhed med cafevirksomhed for perioden, herunder uden at være momsregistreret for perioden 2019 – 2020. Videre fastholder Skattestyrelsen, at klager er den momspligtige person, og at klager grundet manglende fremlæggelse af købsfakturaer ikke skal indrømmes et momsfradrag.
Skattestyrelsen erfarede, at der er betalingerne indsat på klagers bankkonto som stammer fra momspligtig cafe og restaurantdrift. Dette er heller ikke bestridt.
Klager oplyser at klagers søn har forpagtet cafeen fra 18. december 2018, overtaget klagers bankkonto og dankortterminal, samt driver virksomheden videre i eget virksomhed.
Af forpagtningsaftalen, som ikke er dateret, fremgår det at sønnen overtager cafeen fra 18. december 2018 mod betaling for inventer med 150.000 kr. og varelager med 40.000 kr. Dette ses dog ikke indtægtsført i klagers regnskab for 2018.
Klager har ikke fremlagt momsregnskab, kasserapporter, bogføring eller grundbilag, selv som klager ubestridt har drevet momspligtig virksomhed i det meste af 2018. Skattestyrelsen henviser til at klager som den bogføringspligtige skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Reglerne fremgår både af bogføringsbestemmelserne, momsloven og af mindstekravbekendtgørelsen.
Klageren har haft fuld rådighed over samtlige indsættelser på den omhandlende konto. Skattestyrelsen henviser til at klager alene har fuldmagt til kontoen.
Der foreligger ikke oplysninger eller dokumentation for, at indsætningerne fra den ubestridte momspligtige virksomhed, er videreoverført til andre, eller at momsen er angivet og betalt til myndighederne.
Henset til oplysningerne, herunder teksten på posteringerne på bankkontoudtoget, hyppigheden samt størrelsen af indsætningerne finder Skattestyrelsen fortsat, at indsætningerne stammer fra klagers uregistreret momspligtig virksomhed, hvor der ikke er afregnet moms.
Skattestyrelsen fastholder derfor at klager må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og er en momspligtig person, jf. momslovens § 3 stk. 1, der har foretaget levering mod vederlag, jf. § 4, stk. 1.
For 2018 hvor klager bestridt har drevet virksomhed, fastholder Skattestyrelsen, at klager som den momspligtige hæfter for ikke afregnede salgsmoms, jf. § 46, stk. 1.
Efter Skattestyrelsen opfattelse påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, og at klager ikke er rette indkomstmodtager når omsætningen har passeret klagers privat økonomi, og denne har haft den fulde kontrol over bankkontoen. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse skærpet henset oplysningerne i sagen.
Endelig har klager ikke, efter Skattestyrelsen opfattelse, løftet bevisbyrden for, at denne ikke er den momspligtige person.
Allerede fordi klager ikke har fremlagt regnskabsmateriale eller bogføring, har Skattestyrelsen desuden været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Da Skattestyrelsen alene har været i besiddelse af udskrifter fra klagers bankkonti, har Skattestyrelsen opgjort og forhøjet klagers momstilsvar på baggrund af disse. Salgsmomsen er fastsat til 20 % af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1. Den talmæssige opgørelse ses ikke bestridt.
Købsmoms
Da klager ikke har fremlagt dokumentation for, at der er afholdt momsbelagte udgifter i form af fakturaer eller dokumenter med tilsvarende oplysninger fastholder Skatte styrelsen at klager ikke har ret til momsfradrag i perioden 2018-2020. Skattestyrelsen henviser bl.a. til SKM2021.456.LSR og SKM2022.601.LSR.
Skattestyrelsen fastholder derfor samlet opgørelsen af salgs- og købsmomsen for perioden.
Ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen indstilling, som stadfæster at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2018 – 30. september 2018 ud over fristerne i Skatteforvaltningslovens § 31, jf. § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.
Skattestyrelsen bemærker, at klager ikke bestrider at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre momstilsvaret og den skattepligtige indkomst ud over de ordinære frister i Skatteforvaltningslovens kapitel 9 og 11.
Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen er gyldig, jf. § 31, stk.1 og § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.
...”
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for årene 2018, 2019 og 2020 skal nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:
”...
Den af Skattestyrelsens trufne afgørelse vedr. forhøjelser af ovennævntes skat og virksomhedens merværdiafgiftstilsvar kan ikke accepteres, bilag 1
Min klient har ophørt sin virksomhed den 31. december 2018 og har rettidigt indberettet merværdiafgifts tilsvar for 2018 og selvangivelsen for 2018. Det af os udarbejdede skatteregnskab vedhæftes som bilag 2 og og årsopgørelse for 2018 som bilag 3.
Virksomheden blev overtaget til sønnen, som driver virksomheden i virk. nr. [...2].
Virksomhedens konto, som er tilknyttet dankort terminal og leverandørservice fulgte med i overdragelsen og junior fik fuldmagt hertil, bilag 4.
Min klient har ikke drevet selvstændig virksomhed i 2019 og 2020. Ifølge oplysning har den nye ejer indberettet merværdiafgifts tilsvar løbende, ligesom han er i dialog med skat vedrørende sine selvangivelser for 2019 og 2020.
Min klient vil gerne klage over alle de anførte forhøjelser for årerne 2018, 2019 og 2020, idet der er angivet det korrekte merværdiafgifts tilsvar løbende, og selvangivelserne for 2018, 2019 og 2020, de seneste 2 år udelukkende som lønmodtager, er ligeledes indberettet.
...”
Retsmøde
Virksomhedens repræsentant fastholdt påstanden om, at forhøjelserne af indkomst og moms nedsættes til 0 kr., hvorefter han uddybede sine anbringender i overensstemmelse med klagen. Han forklarede yderligere, at klagerens søn skal beskattes på det samme grundlag, og at der derfor sker dobbeltbeskatning.
Klageren forklarede, at han i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022 bortforpagtede virksomheden til sin søn, og at han genoptog driften af virksomheden den 1. januar 2023.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen forklarede vedrørende sønnens sag, at der verserer en kontrolsag i Skattestyrelsen for indkomståret 2020, og at der deri ikke er fremsendt regnskabsmateriale eller dokumentation for, at indsætninger på klagerens bankkonti er videreoverført til sønnen.
Sagen angår, om der er grundlag for at forhøje virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2018, 2019 og 2020, herunder særligt om indehaveren har drevet cafévirksomhed i de omhandlede år.
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.
Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.
Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.
Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:
”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
...”.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. punktum.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Varsling skal fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Desuden skal told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse senest 3 måneder efter, at der er fremsendt varsel. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelsen i klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonti.
Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på indehaverens bankkonto. Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen som udgangspunkt har anset indsætningerne for at være yderligere omsætning i virksomheden.
Der er således tale om en lang række indsætninger fordelt over de omhandlede indkomstår, som umiddelbart bærer præg af at vedrøre omsætning i en virksomhed. Da indehaveren var eneste adkomsthaver til bankkontoen, er det med rette, at Skattestyrelsen har anset indehaveren for skatte- og afgiftspligtig af indsætningerne, jf. SKM2013.613.ØLR.
Indehaveren har indsendt blandt andet en onlineaftale med [finans1] Netbank og en forpagtningsaftale indgået med indehaverens søn. Ingen af aftalerne er dateret. [finans1] har oplyst, at der ikke er registreret fuldmagtshaver på konto ...457 eller ...234. Indsætningerne på bankkontiene kan på den baggrund ikke henføres til beskatning hos indehaverens søn.
Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra banken den 28. december 2021 og har udsendt forslag til afgørelse den 12. januar 2022. Den påklagede afgørelse er dateret den 7. februar 2022.
Skattestyrelsen har således på tidspunktet for udskrivning af årsopgørelserne for indehaverens søn, henholdsvis den 12. marts 2022, 14. marts 2022 og 15. oktober 2022, haft viden om denne afgørelse, uden at dette har haft indflydelse på sagsbehandlingen for sønnen. Det anses herefter ikke for godtgjort af indehaveren, at der er tale om den samme virksomhed, som er beskattet af samme overskud.
Ifølge forpagtningsaftalen skulle der ved aftalens start overdrages varelager for 40.000 kr. og inventar for 150.000 kr. Det fremlagte regnskab for virksomheden for indkomståret 2018 viser ikke indregning af salgssummer, som er modtaget ved indgåelse af forpagtningsaftalen den 15. december 2018, hvor der skulle være solgt varelager og inventar.
Det kan herefter ikke lægges til grund, at virksomheden skulle være bortforpagtet til indehaverens søn fra den 15. december 2018.
Da indsætningerne på indehaverens bankkonti har en størrelse og karakter, som indikerer drift af cafe-virksomhed, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har fastsat moms på indsætningerne.
Det påhviler indehaveren at godtgøre, at de mange indsætninger udgør ikke skatte- og afgiftspligtige midler eller midler, som allerede er medregnet i afgiftsgrundlaget. Indehaveren har ikke godtgjort dette.
På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter momstilsvaret forhøjes med 20 % af den konstaterede yderligere omsætning i indkomstårene 2018, 2019 og 2020, svarende til henholdsvis 221.970 kr. i 2018, 487.607 kr. i 2019 og 730.562 kr. i 2020.
Virksomheden har endvidere ikke fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.
På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.
Frister
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, gælder der en 3 års frist for varsling om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, som ikke kan ske senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Fristen kan dog fraviges, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2, er opfyldt.
Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra banken den 28. december 2021.
Den momsmæssige ændring af de tre første kvartaler for 2018 er foretaget i henhold til reglerne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Skattestyrelsen har anført, at det må anses som minimum groft uagtsomt, at indehaveren ikke har angivet og indbetalt den korrekte moms i de tre første kvartaler af 2018 til Skattestyrelsen.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Det anses således som mindst groft uagtsomt, at virksomheden ikke har afregnet moms af den samlede omsætning, som er indsat på virksomhedens bankkonto. Virksomheden har desuden ikke fremlagt dokumentation for varekøb, hvorfor den angivne købsmoms anses for fratrukket uden behørig dokumentation, hvilket anses for at være mindst groft uagtsomt.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 12. januar 2022, hvorfor 6 månedsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt. Skattestyrelsen fik således først ved modtagelse af bankkontoudskrifterne den 28. december 2021 kundskab om virksomhedens omsætning og heraf følgende momstilsvar.
Skattestyrelsens ændring af ansættelsen for 4. kvartal 2018 og de efterfølgende perioder i årene 2019 og 2020 er foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, indenfor den ordinære frist.
Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.