Kendelse af 10-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 15-10-2024

Journalnr. 22-0039287

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. marts 2019 – 30. april 2019
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag	60.000 kr.	0 kr.	Forhøjes til 75.000 kr.
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat	379.500 kr.	0 kr.	Forhøjes til 474.375 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter selskabet, er stiftet den 20. august 2002. Selskabet er ejet af [virksomhed2] A/S, der siden 3. januar 2018 har ejet 100 % af aktierne i selskabet. Selskabets reelle ejer er [person1]. Selskabet er registreret under branchekode 431100 ”Nedrivning”. Selskabets formål er at drive entreprenør- og byggevirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed efter bestyrelsens skøn.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet i den påklagede periode været registreret med mellem 100-199 ansatte (svarende til 100-199 årsværk). Selskabets lønudgifter har udgjort 56.573.116 kr. i indkomståret 2019.

Selskabet har været månedsafregnede for moms.

Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra en kontrol af selskabets underleverandør [virksomhed3] ApS (herefter [virksomhed3]) indkaldt selskabets regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har herefter modtaget regnskabsmateriale i form af resultatopgørelse og balance for indkomståret 2019 samt tilhørende kontospecifikationer.

Selskabet har ifølge det fremlagte regnskabsmateriale for indkomståret 2019 omsat for 215.599.712 kr. ekskl. moms (afrundet). Selskabet har bogført udgifter til [virksomhed3] på konto 2030 "Fremmed arbejde” med 73.285.380 kr. ekskl. moms (afrundet).

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med i alt 439.500 kr. for perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms på 187.500 kr. vedrørende nedenstående fakturaer fra [virksomhed3]:

Fakturadato	Faktura nr.	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
15.03.2019	39174	Sags nr.: 15969 – [adresse1] 1. Rate – Ophugning af 1522 m2 gulv	187.500	46.875	234.375
15.03.2019	39194	Sags nr.: 15969, [adresse1] 2. Rate: Ophugning af 1522 m2 gulv	187.500	46.875	234.375
02.04.2019	39306	Sags nr.: 15969, [adresse1] 3. Rate: Ophugning af 1522 m2 gulv	187.500	46.875	234.375
09.04.2019	39421	Sags nr.: 15969, [adresse1] 4. Rate: Ophugning af 1522 m2 gulv	187.500	46.875	234.375
I alt			750.000	187.500	937.500

Fakturaerne er ifølge fremlagte overførselskvitteringer betalt ved bankoverførsel fra selskabets bankkonto i [finans1].

Selskabet har fremlagt tre billeder som dokumentation for arbejdet med opbankning af gulv, som [virksomhed3], ifølge det oplyste, har udført for selskabet. Af billeddokumentationen fremgår rå gulve og vægge i et større kontorlokale. Der er angivet samme sagsnummer på billederne, som fremgår af fakturaerne. Der er ikke angivet hvilket arbejde, der er udført.

Selskabet har fremlagt en udskrift af en forespørgsel på [virksomhed3]’s momsnummer. Udskriften viser, at [virksomhed3] på verifikationsdatoen den 15. marts 2019 var et momsregistreret selskab.

Desuden har selskabet fremlagt en udskrift af selskabets interne godkendelsesbilag. Heraf fremgår, at to medarbejdere i selskabet har godkendt de bogførte posteringer.

Selskabet har endvidere fremlagt aconto-afregninger over for bygherren. Af aconto-afregningerne fremgår seks poster a 356.500 kr. med beskrivelsen ”Undergulve – Asfalt”. Hver af de seks poster vedrører 2.300 m2 til en enhedspris på 155 kr. Samlet beløber de seks poster sig til 2.139.000 kr. ekskl. moms. Selskabet har desuden fremlagt en aftaleseddel, hvoraf de direkte udgifter til underentreprisen fremgår. Den samlede underentreprise beløber sig til 1.646.627 kr. ekskl. moms. Heraf er 750.000 kr. ekskl. moms ”Udgift til UE”. Det fremgår af aftalesedlens sagsbeskrivelse, at der er tale om projekt 15959 [adresse1], [by1]. I emnefeltet er det anført, at der er tale om en opgørelse af udført arbejde på 6. etage af [adresse2].

Følgende gør sig gældende vedrørende underleverandøren:

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...1], blev stiftet den 3. september 2014og er opløst efter konkurs den 13. december 2022. [virksomhed3] var registreret under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og under bibranchekoderne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed3]’s formål var at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Det fremgår af CVR, at [virksomhed3] i den påklagede periode ikke har haft registrerede ansatte.

Selskabet har fremlagt fire fakturaer fra [virksomhed3]. Den på fakturaerne angivne fakturadato er sammenfaldende med bogføringsdatoen.

Af fakturaerne fremgår følgende tekst øverst ”!!! OBS OBS OBS !!! Der må KUN anføres reference i feltet ”tekst til modtager” og INTET andet”, men under bankoplysninger fremgår, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel. Referencenumrene på de fire fakturaer afviger fra fakturanumrene. Af overførselskvitteringerne fra [finans1] fremgår, at der i forbindelse med overførslen af tre ud af fire ratebetalinger er oplyst fakturanummer i feltet ”tekst til modtager” og ikke referencenummer, som anvist på fakturaerne.

Af fakturaerne fremgår sagsnummer 15969 – [adresse1], og at de vedrører ophugning af gulv. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet eller lignende. Tre ud af fire fakturaer er anført med ”1 stk.” under antal og den sidste er anført med ”1 timer”. Fakturaen specificerer desuden, at der er tale om fakturering for 1 times arbejde til en pris på 187.500 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaerne oplyste bankkonto tilhører betalingsplatformen [finans2] A/S, og at betalingerne på kontoen er videreført til udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed3] ikke har afholdt driftsomkostninger eller købt arbejdskraft i udlandet. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed3] var momsregistreret, men ikke har angivet moms.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed3] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om fiktive fakturaer, der udelukkende er udstedt til brug for uretmæssigt moms- og skattefradrag.

Skattestyrelsen har beregnet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til følgende:

Beregningsgrundlag	750.000 kr.
AM-bidrag (8 % af 750.000 kr.)	60.000 kr.
A-skat (55 % af 750.000 kr. – 60.000 kr.)	379.500 kr.
Efterbetaling af A-skat og AM-bidrag i alt	439.500 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat selskabets manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag til 439.500 kr. i perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført (uddrag):

”...2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har i 2019 udført en ydelse, der kræver meget arbejdskraft. Ydelsen vedrører opbankning af 6.088 kvm asfalt på adressen [adresse1]. Bygherren var [virksomhed4].

Som dokumentation for ydelsen er der fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fakturaerne som dokumentation for ydelsen. Det er opfattelsen, at underleverandørfakturaerne er falske eller fiktive, og er bogført i selskabet for at dække over udgifter til sorte lønninger, idet [virksomhed3] ApS, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i 2019.

Begrundelsen herfor er, at der ikke er nogle ansatte i [virksomhed3] ApS, ligesom der ikke er købt arbejdskraft i udlandet.

På alle de 4 fakturaer som selskabet modtager fra [virksomhed3] ApS, er der anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører [virksomhed3] ApS. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren [finans2] A/S. Fra [finans2] A/S videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber.

Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i selskabet til en ukendt kreds af lønmodtagere svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandører, som udgør 750.000,- ekskl. moms.

Da selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag i den udbetalte løn uden at opfylde denne forpligtigelse, hæfter selskabet for betaling af den opgjorte A-skat og AM-bidrag.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og AM-bidrag, da der i selskabets regnskab indgår fiktive eller falske bilag.

A-skat er herefter beregnet med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, da Skattestyrelsen ikke har kendskab til, hvem der har været ansat i virksomheden ud over det angivne, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse ansatte. Det følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

2.5. Endelig afgørelse

Skattestyrelsens forslag fastholdes i sin helhed.

Det er fortsat opfattelsen, at fakturaerne udstedt af [virksomhed3] ApS ikke lever op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.

I indsigelsen hæfter Advokat [person2] sig ved, at [virksomhed1] ApS har været i god tro omkring deres leverance fra [virksomhed3] ApS, og henviser til EU-Domstolens dom i C-324/11 – Gabor Toth, præmis 45 der fastslår, at der i relation til spørgsmålet om nægtelse af fradrag for købsmoms, ikke kan stilles krav om, at [virksomhed1] ApS skal undersøge, om der består et retsforhold mellem de arbejdstagere, som var beskæftiget på byggepladsen og [virksomhed3] ApS.

Til dette skal Skattestyrelsen (igen) henvise til Højesterets dom af 26. marts 2019, SKM 2019.231. HR, hvor det fremgår, ”at det er uden betydning om den, der ønsker fradrag, var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.”

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført [virksomhed3] ApS’ midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, eller andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

De almindelige skatteregler fastslår, at den som ønsker et fradrag, skal dokumentere dette. SKM 2009.325.ØLR skærper dette forhold, således at det ikke er nok at der foreligger fakturaer, når der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

SKM 2019.332.ØLR fastslår, at såfremt der ikke godkendes fradrag for fakturaerne er udgangspunktet, at arbejdet er udført af selskabets egne ansatte.

Konklusionen er herefter, at [virksomhed3] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet...”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse af 19. maj 2022 anført:

”...Klagerens advokat anfører i klagen, at Skattestyrelsen har medtaget nye oplysninger på side 14 i afgørelsen, hvor der henvises til en dom i en straffesag mod de personer der stod bag [virksomhed3] ApS. Da forholdet ikke er nævnt tidligere, herunder i forslaget, er det i strid med partshøringsreglerne.

Til dette skal Skattestyrelsen udtale, at oplysningerne vedrørende [virksomhed3] ApS´ bagmænd er en uddybning af vores begrundelse, efter gennemgang af advokatens indsigelse, for at underbygge påstanden om fakturaernes manglende realitet. Da klageren ikke er part i sagen mod bagmændene, kan der ikke jf. offentlighedsloven gives aktindsigt i dommen. Oplysningen er derfor på ingen måder væsentlig, hvorfor der ikke er tale om en sagsbehandlingsfejl...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 2. juli 2024 anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering af sagen.

Materielt

Vi har gennemgået sagens akter.

Vi finder ikke, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der via underleverandører er leveret ydelser til Klager, og derved anser vi de fakturaer der ligger til grund for ikke at være reelle.

Vi finder ligeledes, at pligten til at indeholde og afregne skatter er ikke overholdt og efterlevet.

I den sammenholdte sag vedrørende moms (sagsnummer [sag1]) har vi således anset Klagers udstedte fakturaer som fiktive. Vi henviser til sagen for yderligere.

(...)

A-skatter og AM-Bidrag

Klager var registeret med pligter for indeholdelse og afregning af A-skat og AM- bidrag og er altså indeholdelsespligtig af skatter m.v. Det bemærkes i sagen, at arbejdet personerne udførte for Klager, forudsættes omfattet af kildeskatteloven (§ 43).

Vi har vurderet, at der således blev foretaget lønudbetalinger til en ubestemt kreds af personer uden, at udbetaler havde modtaget skattekort, bikort eller frikort. Vi lægger her vægt på.

I disse tilfælde skal udbetaleren indeholde og afregne 55 pct. af den udbetalte A- indkomst og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag jf. bestemmelserne i kildeskatteloven.

Klager anses at have udvist forsømmelig adfærd, ved ikke at indeholde skatterne, inden der skete udbetalinger. Dette retteligt omtalt og bestemt i kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag vurderes derfor, at kunne foretages rette- ligt hos Klager, idet Klager hæfter for de skatter og beløb vedr. AM-bidrag, der skulle have været indeholdt og afregnet.

Beregningen er foretaget således:

(...)

Konklusion

Vi indstiller således, at Klager jævnfør regelsættene herom i kildeskatteloven, havde pligt til at indeholde og afregne de ovennævnte beløb.

Vi bemærker, at vi tiltræder, at der sker en skærpelse i forhold til den af Skattestyrelsen udsendte afgørelse, ved beregningen af de afregningspligtige beløb.

Vi tiltræder således sagen samlet set, herunder at beregningsgrundlaget for beregningerne af skyldige A-skattebeløb og beløb vedrørende AM-bidrag skal ske af fakturabeløbene inklusive beløb, der er angivet som momsbeløb.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets A-skat og AM-bidrag skal nedsættes til 0 kr. i perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant den 10. maj 2022 anført (uddrag):

”...Ad A-skat og AM-bidrag

Det henstår som uklart, om Skattestyrelsens forslag begrundes med, at der ikke er sket levering af mandskab, eller om forslaget begrundes med, at de pågældende personer ikke var ansat hos [virksomhed3] ApS.

Klageren bestrider ikke, at spørgsmålet om god tro er uden betydning, hvis bevisbyrden er løftet for, at det forholder sig som hævdet af Skattestyrelsen, nemlig at der ikke er sket levering af nogen ydelse, jf. SKM2019.231H. Det vil i øvrigt være vanskeligt at hævde, at man som køber af arbejdsydelser, som de af sagen omhandlede, vil kunne være i god tro, såfremt underleverdøren ikke har leveret de pågældende ydelser.

Klageren gør derimod gældende, at såfremt det bevismæssigt måtte blive lagt til grund, at der ikke er sket nogen levering, er der heller ikke grundlag for opkrævning af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsens afgørelse er inkonsekvent. På den ene side anføres det med henvisning til Højesterets dom, at god tro er uden betydning for momsfradraget, når der ikke er leveret nogen ydelser, og derfor nægtes momsfradrag uafhængig af, om klageren er i god eller ond tro med hensyn til den begåede svig, hvorefter Skattestyrelsen i relation til hæftelsen for A-skat og AM-bidrag vender rundt på en tallerken og opkræver A-skat af arbejdsydelser, som, Skattestyrelsen netop har fastslået, ikke er blevet leveret, fordi fakturaerne var fiktive. Hvis fakturaerne var fiktive, og der ikke er leveret nogen ydelser, er der allerede af den grund ikke noget grundlag for opkrævning A-skat eller AM-bidrag. Opkrævning af A-skat og AM-bidrag må forudsætte, at der er udført en arbejdsydelse.

Det fastholdes dog, at der de facto er udført arbejde i henhold til underentrepriseaftalen, og at arbejdet utvivlsomt ikke er udført af medarbejdere, der er ansat hos klageren. Også af den grund bestrides det, at der skulle være hjemmel til at pålægge klageren at afregne A-skat og AM- bidrag. Faktum er, at klageren (i) ikke kender identiteten på pågældende og (ii) ikke har udbetalt løn til pågældende, idet klageren (iii) ikke har nogen ansættelsesaftaler med de pågældende, og idet (iv) de pågældende er antaget af [virksomhed3].

Det bestrides endvidere, at der er hjemmel til at opkræve A-skat og AM-bidrag, medmindre den indeholdte skat kan henføres til en konkret skatteyder. En A-skat, der ikke kan henføres til en konkret skatteyder, er ikke en A-skat. Skattestyrelsen har ikke angivet hjemlen til at opkræve A-skat og AM-bidrag, hverken for det tilfælde, at der måtte være tale om faktisk udført arbejde, men af ukendte personer eller for det tilfælde, at det lægges til grund, at der er tale om fiktive fakturaer og ikke-leverede arbejdsydelser...”

Selskabets repræsentant har den 19. august 2024 bemærket følgende til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”Der er i den forelæggende sag sket leverance af den afregnede ydelse, idet denne er afregnet over for tredjemand (ATP), jf. bilag 6.1.

Der er intet interessefællesskab mellem nogen hos [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS, der kunne tilsige at foretage betaling for en ikke modtaget leverance.

(...)

Jeg henviser i øvrigt til det allerede anførte.”

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Selskabets repræsentant gengav de i klagen fremsatte anbringender. Repræsentanten anførte herunder, at selskabet har betalt fakturaerne, som Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for, og at betalingen til underleverandøren fremgår af den fremlagte dokumentation. Repræsentanten bemærkede, at selskabet er en stor og aktiv virksomhed, der ikke indgår samarbejder med andre virksomheder, hvorfra der ikke leveres reelle ydelser. Repræsentanten henviste desuden til den øvrige fremlagte dokumentation, som ifølge repræsentanten dokumenterer fakturaernes realitet. Repræsentanten bemærkede desuden, at underleverandøren må have drevet både en angivet og en ikke-angivet forretning, og at selskabet har handlet med den del af underleverandørens forretning, der har udført et reelt arbejde, og som er oplyst til myndighederne.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat selskabets manglende indeholdelse af A-skat til 379.500 kr. og AM-bidrag til 60.000 kr. for perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms i forbindelse med selskabets brug af en underleverandør.

Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4. Det fremgår af dagældende kildeskattelovs § 48, stk. 8, i lov nr. 117 af 29. januar 2016.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til [virksomhed3]. Retten har anset selskabets fakturaer fra denne underleverandør for at være fiktive og har som følge heraf nægtet selskabet fradrag for købsmoms af selskabets udgifter hertil.

Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, og at selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller lignende, og dermed ikke har kunne redegøre for det udførte arbejde, finder retten, at selskabets udgifter til [virksomhed3] ikke dækker over reelle leverancer. Retten har tillige lagt vægt på, at [virksomhed3] ikke har været registreret med ansatte i kontrolperioden, og at [virksomhed3] har været registreret med branchekoder og formål, der er uoverensstemmende med de til selskabet fakturerede ydelser.

Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunde, idet selskabet er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af sin kunde. Henset til ovennævnte forhold finder retten det usandsynligt, at [virksomhed3] har leveret de påståede ydelser til selskabet, hvorfor arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer må være udført af en anden. Der foreligger ikke oplysninger om, hvem der konkret har udført arbejdet. Retten finder herefter, at selskabet har haft uregistreret arbejdskraft, og at udgifterne til underleverandøren er afholdt for at dække over udbetaling af løn, der ikke er oplyst til myndighederne. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Det af repræsentanten anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra [virksomhed3] i den påklagede periode.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningsgrundlaget
Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af selskabets yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb, dvs. ekskl. moms, til grund for beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019 anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms.

Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således:

Beregningsgrundlag	937.500 kr.
AM-bidrag (8 % af 937.500 kr.)	75.000 kr.
A-skat (55 % af 937.500 kr. – 75.000 kr.)	474.375 kr.
Efterbetaling af A-skat og AM-bidrag i alt	549.375 kr.

Landsskatteretten forhøjer som følge heraf selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til 549.375 kr. for perioden 1. marts 2019 til 30. april 2019.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.