Kendelse af 06-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2024
Klagen vedrører Skattestyrelsens afslag på godtgørelse af 22.500 kr. i tinglysningsafgift for et ejerpantebrev med dato/løbenummer [...17].
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabets anmodning om godtgørelse af tingslysningsafgift imødekommes.
Den 21. december 2021 tinglyste selskabets repræsentant et ”ejerpantebrev – virksomhedspant” med dato/løbenummer [...91] i Personbogen på selskabet. Af ejerpantebrevet fremgår bl.a. følgende:
”Kreditor:
Navn: [virksomhed1] A/S
[adresse1]
[by1]
Cvr-nr.: [...1]
Debitor:
Navn: [virksomhed1] A/S
[adresse1]
[by1]
Cvr-nr.: [...1]
Debitor(erne) giver hermed sig selv eller den/dem, til hvem dette ejerpantebrev er underpantsat panteret for den angivne hovedstor.
Hovedstol: 1.500.000 DKK
Virksomhedspant: Goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)
Driftsinventar og driftsmateriel
Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer
Simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser
Fast rente:
Pålydende årlig rente: 0 %
Oprykningsret: Dette dokument er med oprykningsret
Erklæringer: Virksomheds-/fordringspant – pantsætters nærtstående Det erklæres, at pantet ikke er stillet til fordel for debitors (skyldners eller pantsætters) nærtstående.
...
Tinglysningsafgift:
Afgift: 1.750 DKK
Afgiftspligtigt beløb: 0 DKK
...
Erklæringer vedr.
tinglysningsafgift: Ændring af pant i erhvervsaktiver – virksomheds-/ fordringspant – afløsningspantebrev Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning af det angivne pantebrev senest 60 dage efter tinglysning af det nye pantebrev.
Dato/løbenummer: [...93]”
Den 10. januar 2022 tinglyste repræsentanten et ”ejerpantebrev – virksomhedspant” med dato/løbenummer [...17] i Personbogen på selskabet. Af ejerpantebrevet fremgår bl.a. følgende:
”Kreditor:
Navn: [virksomhed1] A/S
[adresse1]
[by1]
Cvr-nr.: [...1]
Debitor:
Navn: [virksomhed1] A/S
[adresse1]
[by1]
Cvr-nr.: [...1]
Debitor(erne) giver hermed sig selv eller den/dem, til hvem dette ejerpantebrev er underpantsat panteret for den angivne hovedstor.
Hovedstol: 1.500.000 DKK
Virksomhedspant: Goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)
Driftsinventar og driftsmateriel
Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer
Simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser
Fast rente:
Pålydende årlig rente: 0 %
Oprykningsret: Dette dokument er med oprykningsret
Erklæringer: Virksomheds-/fordringspant – pantsætters nærtstående Det erklæres, at pantet ikke er stillet til fordel for debitors (skyldners eller pantsætters) nærtstående.
...
Tinglysningsafgift:
Afgift: 1.750 DKK
Afgiftspligtigt beløb: 0 DKK
...
Erklæringer vedr.
tinglysningsafgift: Ændring af pant i erhvervsaktiver – virksomheds-/ fordringspant – afløsningspantebrev Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning af det angivne pantebrev senest 60 dage efter tinglysning af det nye pantebrev.
Dato/løbenummer: [...93]”
Den 13. januar 2022 indgav repræsentanten en anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift for ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17] Af anmodningen fremgår bl.a. følgende:
”Afgiftsgodtgørelse: 22.500 DKK
Øvrigt: Jeg henviser til (nu aflyst) pant med dato/løbenr. [...17]
(udskrift er uploadet)..
Det pågældende ejerpantebrev blev anmeldt ved en fejl, da det er fuldkommen identisk med det, der er tinglyst den 21. december 2021
(dato/løbenr. [...91]).
Jeg ansøger derfor høfligst om godtgørelse af afgiften på det forkert anmeldte, nu aflyste ejerpantebrev.
...”
Repræsentanten har under Skattestyrelsens behandling af anmodningen af 13. januar 2022 om godtgørelse af tinglysningsafgift fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsen:
”...
Efter tinglysning af ejerpantebrev med dato-/løbenummer [...91] den 21. december 2021 skal det pantebrev, hvorfra afgiften skal overføres (dato/løbenummer [...93]) aflyses. Dette anmeldes den 21. december 2021, men den 22. december 2021 får vi meddelelse om, at aflysningen afvises, da der er behov for yderligere oplysninger omkring en fusion, som er foretaget.
På dette tidspunkt var vi gået på juleferie, ligesom de underskriftsberettigede for de relevante selskaber også skulle involveres.
Vi tog fat i de tegningsberettigede efter jul og bad dem underskrive de relevante dokumenter. Iunderskriftsmappen med aflysningsdokumenter (vedr. ejerpantebrev med dato-/løbenummer [...91]) lå desværre ved en fejl en kladde, som var fuldstændig identisk med det ejerpantebrev, der blev tinglyst den 21. december 2021. Dette ejerpantebrev blev derfor underskrevet samtidig med aflysningspåtegningen og dermed også tinglyst ved en beklagelig fejl den 10. januar 2022.
De to ejerpantebreve er 100 % enslydende og angiver begge at ville overføre afgift fra samme eksisterende pantebrev, hvilket er en åbenbar og beklagelig fejl.
...”
Skattestyrelsen har afslået anmodningen af 13. januar 2022 om godtgørelse af 22.500 kr. i tinglysningsafgift for ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17]
Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:
”...
Det er en betingelse for godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 22, at tinglysningerne er tinglyst umiddelbart efter hinanden.
Virksomhedspantet er tinglyst henholdsvis den 21. december 2021 og 10. januar 2022, hvorfor tinglysningsafgiftslovens § 22 ikke finder anvendelse.
Det er heller ikke muligt at godtgøre efter tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 3, da der ikke kan ske godtgørelse af afgiften betalt på ejerpantebreve.
Der er overført fra samme ejerpantebrev – virksomhedspant ved begge tinglysninger, hvorfor I skal betale afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1 for dato/løbenummer [...17]
Tinglysningsafgiften beregnes på følgende måde:
Hovedstol 1.500.000 kr.
Afgiftsgrundlag 1.500.000 kr.
1,5 % variabel afgift 22.500 kr.
Fast afgift 1.750 kr.
Tinglysningsafgift i alt 24.250 kr.
Betalt tinglysningsafgift 1.750 kr.
Yderligere tinglysningsafgift 22.500 kr.
På baggrund af ovenstående kan der ikke ske godtgørelse for det aflyste ejerpantebrev. Der skal betales yderligere afgift med 22.500 kr., da afgiften på dato/løbenummer 12.03.2021-101276189 allerede er anvendt.
... ”
Udtalelser fra Skattestyrelsen
I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen den 23. maj 2022 fremsat følgende bemærkninger:
”...
Det er klagers opfattelse, at der ikke er hjemmel i loven til at opstille en streng tidsmæssig betingelse som ikke er anført i loven eller dens forarbejder.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 295 af 11. april 2011. Af lovforslagets bemærkninger, LFF 2011-01-26 nr. 123 om ændring af tinglysningsafgiftsloven, pkt. 3.2.2, fremgår følgende:
”Med det digitale tinglysningssystem har det vist sig i praksis, at det på grund af anvendelsen af elektroniske systemer kan ske, at tinglysninger oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk systemnedbrud.
Som følge af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten ses der at være behov for en lovbestemmelse, der giver mulighed for godtgørelse af afgift i situationer, hvor dokumenter ved en fejl oprettes flere gange i det digitale tinglysningssystem, og fejlen herefter rettes ved, at det fejlagtigt tinglyste aflyses”.
Af Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2010, journalnummer 10-01073 var der sket dobbelt tinglysning af samme dokument på grund af systemnedbrud. Landsskatteretten begrunder blandt andet med følgende:
”Afgørende for pålæg af tinglysningsafgift er i almindelighed den tinglysningsmæssige transaktion.
Det er imidlertid ubestridt, at det i denne sag udelukkende skyldtes en åbenbar teknisk fejl, at der skete elektronisk anmeldelse til tinglysning af det samme ejerpantebrev to gange i forlængelse af hinanden.Anmeldelsen til tinglysning anden gang - efter at første anmeldelse havde opnået den ønskede retsvirkning, men uden at klageren var klar over dette - må objektivt anses for at savne retlig mening, og kan på den anførte baggrund ikke anses for at være ønsket af klageren”
Der skal som udgangspunkt betales tinglysningsafgift ved en tinglysningsmæssig transaktion, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.
Der kan ske godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 22, når det samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, forudsat, at tinglysningerne sker umiddelbart efter hinanden på baggrund af tekniske hindringer, som ikke kan bebrejdes anmelder.
Det eneste afgørende for anvendelse af tinglysningsafgiftslovens § 22 er derfor, hvorvidt der er tale om en teknisk hindring.
I nærværende sag er der ikke tale om en teknisk hindring, men en fejl fra anmelders side.
Dette udelukker godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 22.
...”
Skattestyrelsen har den 13. august 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsen er efter en meget konkret vurdering enige i Skatteankestyrelsens indstilling, som ændrer Skattestyrelsens afgørelse fra 15. februar 2022. Skatteankestyrelsen indstiller at klager har ret til godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 22.
...
Henset til at ejerpantebrev med løbenr. [...17] indholdsmæssigt svarer til ejerpantebrev [...91], at klager har indgivet anmodning om tinglysningsafgift på behørig vis, samt sagens omstændigheder i øvrigt, er Skattestyrelsen efter en meget konkret vurdering enige i, at betingelserne for at godtgøre den tinglysningsafgift, der er indbetalt ved tinglysningen af skadesløsbrevet med løbenr. [...17] er opfyldt.
...”
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets anmodning af 13. januar 2022 om godtgørelse af 22.500 kr. i tinglysningsafgift for ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17] skal imødekommes, idet betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 22 er opfyldt.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:
” ...
Det fremgår af Tinglysningsafgiftslovens § 22, at afgift ved tinglysning eller registrering efter denne lov, som er indbetalt, fordi samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, tilbagebetales efter anmodning.
De eneste betingelser for tilbagebetaling af tinglysningsafgift efter Tinglysningsafgiftslovens § 22 er, at det samme dokument skal være tinglyst to gange, og at dette skal være sket ved en fejl. Begge betingelser er opfyldt i nærværende tilfælde.
Tinglysningsafgiftslovens § 22 blev indført ved LFF 2011-01-26 nr. 123. I lovforslagets punkt 1 fremgår:
”Med dette lovforslag foreslås en række tilpasninger af tinglysningsafgiftsloven som følge af indførelsen af digital tinglysning. I samme forbindelse foreslås der mulighed for at tilbagebetale afgift eller fritage for afgift, hvis et dokument tinglyses ved en fejl, eller i visse tilfælde, hvor ekspeditionen var afgiftsfri, inden den digitale tinglysning blev iværksat”
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (til § 1, nr. 28) fremgår følgende:
”Bestemmelsen giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, som er betalt for meget, i tilfælde af, at samme forhold ved en fejl er tinglyst flere gange i det digitale tinglysningssystem. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har krav på at få tilbagebetalt det beløb, som er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, er det imidlertid ikke muligt at tilbagebetale beløbet automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbagebetaling.”
Der fremgår altså ikke et krav til den tidsmæssige udstrækning mellem tinglysninger af hverken forarbejderne til Tinglysningslovens § 22 eller af selve lovteksten, men blot at det samme dokument skal være tinglyst flere gange ved en fejl.
Under henvisning til Den Juridiske Vejledning E.B.2.9.2.1, er det imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at for at Tinglysningsafgiftslovens § 22 kan finde anvendelse, skal de to tinglysninger være sket umiddelbart efter hinanden.
Det fremgår ikke hvad der konkret menes med at dokumenterne skal være tinglyst ”umiddelbart efter hinanden”, men det må forstås at det er Skattestyrelsens opfattelse at Tinglysningsafgiftsloven alene kan finde anvendelse tilfælde, hvor tinglysningerne foretages mere eller mindre samtidig, for eksempel i tilfælde af IT problemer.
I Tinglysningsafgiftsvejledningen 2010-1 stod, hvad der må anses for at være gældende ret for tidspunktet inden indførelsen af Tinglysningsafgiftsloven § 22 i dens nuværende form:
”Er dokumentet oprettet i e-TL, skal der også ansøges om tilbagebetaling (eller godtgørelse efter lovens §§ 22-23) igennem særlig funktion i e-TL. SKAT påtegner herefter det elektroniske dokument om den korrigerede afgiftsbetaling.
Forældelsesfrist
Forældelsesfristen for tilbagebetaling eller godtgørelse efter § 19, stk. 2 (og §§'erne 22-23) findes i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal den, der søger om godtgørelse af betalt tinglysningsafgift, senest 3 år efter anmeldelsen til tinglysning, fremlægge oplysninger, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”
Fristen for tilbagebetaling forud for indførelsen af Tinglysningsafgiftslovens § 22 styredes således udelukkende af de almindelige afgiftsfristregler i skatteforvaltningsloven.
Det virker ubegribeligt at indførelsen af Tinglysningsafgiftslovens § 22 – som umiddelbart skulle gøre det mere smidigt at få tilbagebetalt for meget betalt tinglysningsafgift – kan medføre en strengere vurdering af hvorvidt den afgiftspligtige er berettiget til at få tilbagebetalt tinglysningsafgift som er indbetalt ved en fejl.
Der er ikke hjemmel i tinglysningsafgiftsloven eller forarbejderne hertil, til at opstille en supplerende og streng tidsmæssig betingelse, som ikke er anført i loven eller dens forarbejder, og som ikke har karakter af en saglig præcisering/udfyldning af loven. Et sådant tidsmæssig betingelse udgør en ulovhjemlet indskrænkning af loven, for at opnå tilbagebetaling af tinglysningsafgift i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 22.
Hertil kommer, at de to tinglysninger under alle omstændigheder må være anset for at være sket ”umiddelbart efter hinanden” henset til, at det ene tinglysning fandt sted lige før juleferien, mens den anden tinglysning fandt sted lige efter juleferien, og derfor skete inden for 14 hverdage. Vi henviser også til de supplerende oplysninger ovenfor, hvor baggrunden for perioden mellem den ene og den anden tinglysning er nærmere forklaret.
Den eneste grund til at tinglysningerne skete senere end den 22. december 2021 (eller umiddelbart efter juleferien) var, dels grundet afholdelse af juleferie, og at vi skulle have tegningsberettigedes medvirken til at foretage de nye tinglysninger, herunder den fejlagtige tinglysning.
På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse at de to objektive betingelser i Tinglysningsafgiftslovens § 22 er opfyldt, altså at der er tale om at det samme dokument er tinglyst to gange, og at dette er sket ved en fejl.
... ”
Klagerens bemærkninger af 1. juni 2022 til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har i et indlæg til Skattestyrelsens udtalelse af 23. maj 2022 bemærket følgende:
”...
Skattestyrelsen vurderer som nævnt nu ikke længere, at den tidsmæssige udstrækning mellem den første tingslysning den 21. december 2021 og den anden – fejlagtige – tinglysning den 10. januar 2020 forhindrer en tilbagebetaling af den for meget betalte tinglysningsafgift.
Derimod fremfører Skattestyrelsen som nævnt en ny indskrænkning i adgangen til tilbagebetaling af for meget betalt tingslysningsafgift, nemlig at en tilbagebetaling efter tinglysningslovens § 22 alene kan ske, når der er tale om en såkaldt teknisk hindring, som ikke kan bebrejdes anmelderen.
Da fejlen i nærværende sag ikke beror på en teknisk hindring, men beror på en ”anmelderfejl”, afslår Skattestyrelsen således fortsat at tilbagebetale den for meget indbetalte tinglysningsafgift.
Først og fremmest fremgår det af ordlyden af tinglysningslovens § 22, at en tilbagebetaling alene kræver, at det samme dokument er tinglyst flere gange, og at dette skyldes ”en fejl”.
Ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 22 hjemler således ikke adgang til udelukkende at tage hensyn til fejl, som skyldes en teknisk hindring, og til at udelukke anmelderfejl.
Skattestyrelsen henviser i sine bemærkninger til følgende bemærkningerne til den nuværende tinglysningsafgiftslovs § 22 (LFF 2011-01-26 nr. 123 om ændring af tinglysningsafgiftsloven, pkt. 3.2.2):
”Med det digitale tinglysningssystem har det vist sig i praksis, at det på grund af anvendelsen af elektroniske systemer kan ske, at tinglysninger oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk systemnedbrud.
Som følge af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten ses der at være behov for en lovbestem-melse, der giver mulighed for godtgørelse af afgift i situationer, hvor dokumenter ved en fejl oprettes flere gange i det digitale tinglysningssystem, og fejlen herefter rettes ved, at det fejl-agtigt tinglyste aflyses”
Det anførte ovenfor angiver, at man på daværende tidspunkt mente, at der var et behov for lov-hjemmel til at godtgøre for meget betalt tinglysningsafgift i de tilfælde hvor dokumenter ved en fejl tinglyses flere gange. Det nævnes – som et eksempel – at dobbelt tinglysning f.eks.kan ske ved et systemnedbrud. Eksemplet er netop et eksempel, og dermed ikke en udtømmende opreg-ning af tilfælde, hvor der ved en fejl kan oprettes en dobbelt tinglysning, som det skal være muligt at berigtige.
Følgende fremgår af det samme lovforslags bemærkninger til de enkelte bestemmelser (nummer 28):
”Den foreslåede bestemmelse giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, som er betalt for meget, i tilfælde af, at samme forhold ved en fejl er tinglyst flere gange i det digitale tinglysnings-system. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har krav på at få tilbagebetalt det be-løb, som er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, er det imidlertid ikke muligt at tilbagebetale beløbet automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbage-betaling”
Af ovenstående specifikke bemærkninger til det, der i dag er tinglysningsafgiftslovens § 22, frem-går det fuldstændig evident - og i fuldstændig overensstemmelse med ordlyden af tinglysnings-afgiftslovens § 22 - at det eneste krav, der stilles for tilbagebetaling af for meget betalt tinglys-ningsafgift er, at det samme forhold er tinglyst flere gange og at dette er sket ved en fejl.
Det er således i klar modstrid hermed, når Skattestyrelsen på et fuldstændig uhjemlet grundlag reducerer den lovmæssige adgang til berigtigelse til de fejl, som skyldes tekniske hindringer, men ikke til andre fejl.
Til støtte for sin nye begrundelse, henviser Skattestyrelsen i sine bemærkninger til Landsskatterettens kendelse med journalnummer 10-01073.
Dette er den sag, som der er henvist til i den ovenfor citerede forarbejder, og Skatteministeriet har altså allerede fortolket kendelsen på den måde, at det eksempelviser en fejl, hvis der er tale om en teknisk hindring. Skattestyrelsen fortolker altså kendelsen i direkte strid med Skattemini-steriet, hvilken fortolkning er lagt til grund for lovbestemmelsen.
Af Landsskatterettens kendelse fremgår desuden følgende:
”Under disse omstændigheder indeholder tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., hvorefter den afgiftsudløsende begivenhed er anmeldelsen til tinglysning, hjemmel til at pålægge den omhandlede pantsætningstransaktion tinglysningsafgift med 23.900 kr., men ikke hjemmel til at pålægge afgift vedrørende uønsket tinglysning af samme pantsætningsforhold igen.”
Det relevante er altså, om der foreligger en ”uønsket tinglysning”, og ikke snævert om en dobbelt tinglysning skyldes en teknisk hindring.
Endvidere ses det i det hele at være irrelevant, hvilke argumenter som fremkom i Landsskatte-rettens kendelse, da der jo netop efterfølgende er fremkommet en lov, som hjemler adgang til berigtigelse, når en dobbelt tinglysning skyldes en fejl.
Herudover ses der ikke i Den juridiske vejledning at være opstillet den hindring for berigtigelse, at en dobbelttinglysning udelukkende kan berigtiges, hvis der foreligger en teknisk hindring. Af den juridiske vejledning (den juridiske vejledning 2022-1, pkt. E.B.2.9.1.1) fremgår om tinglysningslovens § 22:
”Hvis det samme dokument tinglyses flere gange umiddelbart efter hinanden ved en fejl, tilbage-betales både den faste og den variable afgift vedrørende de fejlagtige tinglysninger. Afgiften søges tilbage via eTl ved anvendelse af ekspeditionstype "Afgiftsgodtgørelse".”
Den juridiske vejledning siger intetom, at tinglysningslovens § 22 kun finder anvendelse, hvis den i loven angivne fejl skyldes en teknisk hindring. Den dobbelte tinglysning i denne sag skyldes helt åbenbart en fejl som angivet i loven og i Den juridiske vejledning, og vi har derfor ret til afgifts-godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 22. Vi påberåber os indholdet af den Juridiske vej-ledning på dette punkt.
...”
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 22 har afslået selskabets anmodning af 13. januar 2022 om godtgørelse af 22.500 kr. i tinglysningsafgift for ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17]
Retsgrundlaget
Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere lovændringer frem til den 13. januar 2022, som er tidspunktet for selskabets anmodning om godtgørelse.
Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 22:
“Afgift ved tinglysning eller registrering efter denne lov, som er indbetalt, fordi samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, tilbagebetales efter anmodning. § 23, stk. 3 og 5, finder tilsvar-ende anvendelse.”
Tinglysningsafgiftslovens § 22 blev indsat i tinglysningsafgiftsloven ved lov nr. 295 af 11. april 2011. Af lovforslagets almindelige bemærkninger, LFF 2011-01-26 nr. 123 om ændring af tinglysningsafgiftsloven, fremgår bl.a. følgende vedrørende bestemmelsen:
”3.2.2. Forslagets baggrund
Med det digitale tinglysningssystem har det vist sig i praksis, at det på grund af anvendelsen af elektroniske systemer kan ske, at tinglysninger oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk systemned-brud. Som følge af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten ses der at være behov for en lov-bestemmelse, der giver mulighed for godtgørelse af afgift i situationer, hvor dokumenter ved en fejl oprettes flere gange i det digitale tinglysningssystem, og fejlen herefter rettes ved, at det fejlagtigt tinglyste aflyses.
3.2.3. Forslagets indhold
Forslaget giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, når der fejlagtigt er sket tinglysning af identiske forhold to eller flere gange. Fejlen skal være rettet ved at det tinglyste aflyses. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har efter bestemmelsen krav på at få tilbagebetalt den tinglysningsafgift, der er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, kan beløbet imidlertid ikke tilbagebetales automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbagebetaling. Det foreslås, at anmodningen om tilbagebetaling skal indsendes gennem Tinglysningsretten, som bl.a. anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at ting-lysningen er aflyst. SKAT skal som udgangspunkt tilbagebetale beløbet senest 14 dage herefter.”
Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende vedrørende bestemmelsen:
”Den foreslåede bestemmelse giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, som er betalt for meget, i tilfælde af, at samme forhold ved en fejl er tinglyst flere gange i det digitale tinglysnings-system. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har krav på at få tilbagebetalt det be-løb, som er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, er det imidlertid ikke muligt at tilbagebetale beløbet automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbage-betaling.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der for denne type tilbagebetaling af afgift gælder samme procedurer som ved andre anmodninger om tilbagebetaling/godtgørelse. Anmodningen om tilbagebetaling skal således indsendes gennem Tinglysningsretten, der ved påtegning på an-modningen skal anføre størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og samtidig attestere, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal træffe afgørelse om tilbagebetaling senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen herom og tilbagebetale beløbet. Hvis SKAT ikke mener, at man kan træffe afgørelse på grundlag af den foreliggende dokumentation, kan SKAT anmode den, der har anmodet om tilbagebetaling, om at fremkomme med yderligere dokumentation. I dette tilfælde afbrydes afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentation foreligger. SKAT skal herefter træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af dokumentationen.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Tilbagebetaling af indbetalt tinglysningsafgift i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 22 er betinget af, at der er foretaget en tinglysning af samme dokument to eller flere gange, og at dette skyldes en fejl. Det fremgår hverken af tinglysningsafgiftslovens § 22 eller forarbejderne hertil, at det tillige er en betingelse, at tinglysningerne er foretaget umiddelbart efter hinanden eller er sket på baggrund af tekniske hindringer.
Henset til, at ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17] indholdsmæssigt svarer til ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...91], at selskabet har indgivet anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift på behørig vis samt sagens omstændigheder i øvrigt, finder retten, at betingelserne for at godtgøre den tinglysningsafgift, der er indbetalt ved tinglysningen af ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17], er opfyldt.
Det er således med urette, at Skattestyrelsen har afslået selskabets anmodning af 13. januar 2022 om godtgørelse af 22.500 kr. i tinglysningsafgift for ejerpantebrevet med dato/løbenummer [...17]
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse fra et afslag til en imødekommelse af selskabets anmodning om godtgørelse af tingslysningsafgift.